FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 6 2 Grundlaget for regulativet 7 2.1 Klassifikation 7 2.2 Lovgrundlag 7 2.3 Grundlaget for regulativet 7 3 Vedligeholdelse 9 3.1.1 Generelle bestemmelser 9 3.1.2 Grødeskæring 9 3.1.3 Oprydning 12 3.1.4 Bredvegetation 12 3.1.5 Opsamling og bortskaffelse af afskåret grøde og opsamlet fyld 13 3.1.6 Oprensning 13 3.1.7 Teoretisk skikkelse 14 3.1.8 Kontrol 15 3.1.9 Sikring af brinker og sideskråninger 15 3.1.10 Rørlagte strækninger 15 3.1.11 Klage over vedligeholdelsen 16 3.2 Arealer langs vandløbene 16 3.2.1 Vandløbenes bræmmer 16 3.2.2 Træer og buske langs vandløbene 16 3.2.3 Hegning 17 3.2.4 Vanding af græssende dyr 17 3.2.5 Dræntilløb 18 3.2.6 Arbejdsbælter og adgangsforhold 19 3.2.7 Fiskeri 19 3.2.8 Forurening 19 3.3 Bygværker 19 3.4 Administrative bestemmelser 20 3.4.1 Ændringer i vandløb 20 3.4.2 Broer og overkørsler 20 3.4.3 Kabler og ledninger 20 3.4.4 Skader på afmærkning, vandløb eller anlæg 20 3.4.5 Sejlads 20 3.4.6 Overtrædelser 21

4 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 3.5 Tilsyn 21 4 Redegørelse for de fælles bestemmelsers grundlag og konsekvenser 22 4.1 Indledning 22 4.2 Lovgrundlag 23 4.2.1 Vandløbsloven 23 4.2.2 Miljømålsloven 23 4.2.3 Natura 2000 24 4.2.4 Naturbeskyttelsesloven 24 4.2.5 Anden relevant lovgivning og planlægning 25 4.3 Konsekvensvurdering 25 4.4 Ændringer i forhold til tidligere regulativer 26 4.4.1 Grødeskæring 26 4.4.2 Oprydning 30 4.4.3 Bredvegetation 31 4.4.4 Opsamling og bortskaffelse af afskåret grøde og opsamlet fyld 32 4.4.5 Oprensning 33 4.4.6 Teoretisk skikkelse 34 4.4.7 Kontrol 36 4.4.8 Sikring af brinker og sideskråninger 36 4.4.9 Rørlagte strækninger 37 4.4.10 Klage over vedligeholdelsen 37 4.4.11 Vandløbenes bræmmer 37 4.4.12 Træer og buske langs vandløbene 38 4.4.13 Hegning 39 4.4.14 Vanding af græssende dyr 39 4.4.15 Dræntilløb 40 4.4.16 Arbejdsbælter og adgangsforhold 42 4.4.17 Fiskeri 42 4.4.18 Forurening 43 4.4.19 Bygværker 43 4.4.20 Ændringer i vandløb 43 4.4.21 Broer og overkørsler 44 4.4.22 Kabler og ledninger 44 4.4.23 Sejlads 44 4.4.24 Skader på afmærkning, vandløb eller anlæg 44 4.4.25 Tilsyn 45 5 Appendix 47

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 5 Dette regulativ danner retsgrundlag for administrationen af følgende offentlige vandløb i Fredensborg Kommune: Asminderødgrøften Bassebæk Vestlige tilløb til Bassebæk Dageløkkevandløbet Donse Å Fredtoftevandløbet Grønholt Å Grønholtåens Sideløb Gunderødløbet med tilløb Holmeskovgrøften Humlebækken Højsagervandløbet Kobækken Kovangsgrøften Krydsmosegrøften Langstrup Mosevandløb Langstrup Å Nivå Tjæredamsafløbet Ålemoserenden

6 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 1 Indledning Dette regulativ indeholder de overordnede bestemmelser for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb i Fredensborg Kommune. De offentlige vandløb administreres af byrådet i Fredensborg Kommune, der således er vandløbsmyndighed. En række bestemmelser om vandløbenes administration og vedligeholdelse er de samme for alle de offentlige vandløb i kommunen og er derfor samlet i nærværende regulativ. De mere specifikke bestemmelser er beskrevet i regulativerne til de enkelte vandløb. Regulativet her indeholder bestemmelser om vedligeholdelse, samt vandløbsmyndighedens og lodsejers forpligtigelser og rettigheder ved de offentlige vandløb, og er derfor af betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold, som for miljøet i og ved vandløbene. Regulativet omfatter således bestemmelser for: grødeskæring og oprydning, oprensning, adgangsforhold, arbejdsbælter, 2 meter bræmmer, bevoksning langs vandløbene, hegning, vanding af græssende dyr, drænudløb, bygværker samt de generelle administrative bestemmelser for vandløb. Regulativet indeholder også en redegørelse, der nærmere beskriver baggrunden for og konsekvenserne af de fælles bestemmelser, samt hvilke ændringer, der er lavet i dette regulativ i forhold til de tidligere regulativer, som afløses af dette regulativ. Dette regulativ gælder ikke for Usserød Å, da dette vandløb løber gennem flere kommuner. Det nye regulativ for dette vandløb, laves i samarbejde med Hørsholm og Rudersdal Kommune. Bilag A indeholder et oversigtskort over Fredensborg Kommune med de offentlige vandløb. Bilag B indeholder en ordforklaring, hvor de forskellige fagudtryk, der benyttes i dette regulativ bliver beskrevet.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 7 2 Grundlaget for regulativet 2.1 Klassifikation Vandløbene er optaget som kommunevandløb i Fredensborg Kommune 2.2 Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til kapitel 5 i lov om vandløb (Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009) samt Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb (Bekendtgørelse nr. 1437 af 11. december 2007). 2.3 Grundlaget for regulativet Regulativet er udarbejdet på grundlag af ældre regulativer, kendelser og reguleringssager på nedenstående liste. Listen er ikke komplet, men omfatter nyere materiale: Almindelige bestemmelser for de kommunale vandløb i Fredensborg- Humlebæk Kommune af 26. juni 1996 Regulativ for Asminderødgrøften af 26. juni 1996 Regulativ for Bassebæk af 16. juni 1993 Regulativ for Dageløkkevandløbet af 26. juni 1996 Regulativ for Donse Å af 23. februar 1999 Regulativ for Fredtofte vandløbet af 16. juni 1993 Regulativ for Grønholt Å af 26. juni 1996 Regulativ for Grønholt åens Sideløb af 26. juni 1996 Regulativ for Gunderødløbet og Sideløb af 16. juni 1993 Regulativforslag for Holmeskovgrøften Regulativ for Humlebækken af 26. juni 1996 Regulativ for Højsagervandløbet af 26. juni 1996

8 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE Regulativ for Kobækken af 26. juni 1996 Regulativ for Kovangsgrøften af 26. juni 1996 Regulativ for Krydsmosegrøften af 26. juni 1996 Regulativ for Langstrup Å af 26. juni 1996 Regulativ for Langstrup Mosevandløb af 26. juni 1996 Regulativ for Nivå og Dageløkkevandløbet af 23. februar 1999 Regulativ for Tjæredamsafløbet af 16. juni 1993 Regulativ for Vestlige tilløb til Bassebæk af 29. oktober 1997 Regulativforslag til Ålemoserenden 2005 Dette regulativ ophæver Almindelige bestemmelser for de kommunale vandløb i Fredensborg-Humlebæk Kommune af 26. juni 1996, samt bestemmelser i ovenstående regulativer med hensyn til de bestemmelser, som dette regulativ varetager.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 9 3 Vedligeholdelse 3.1.1 Generelle bestemmelser Vandløbene skal vedligeholdes således, at vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres i forhold til bestemmelserne i regulativerne for de enkelte vandløb. Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden. Dette omfatter dog ikke hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger. Vandløbsmyndigheden afgør om arbejdet med vedligeholdelse udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. I særtilfælde kan vandløbsmyndigheden lade vedligeholdelsen udføre af privatpersoner. Vandløbsmyndigheden planlægger selv arbejdets gennemførelse inden for de fastlagte terminer. Ejere og brugere af arealer, der grænser op til vandløb, må tåle, at der udføres vedligeholdelsesarbejder, herunder transport af materialer og maskiner langs vandløbene og over overkørsler. Skader som følge af almindelig kørsel og færdsel til fods langs vandløbene i forbindelse med vedligeholdelsen kan ikke kræves erstattet (jf. vandløbslovens 28). Almindelig vandløbsvedligeholdelse omfatter oprydning, grødeskæring m.m., beskæring af træer og buske og oprensning i nødvendigt omfang. (jf. afsnit 3.16 om oprensning). Man har som bredejer ikke lov til selv at foretage egentlige oprensninger, grødeskæring eller skæring af brinker i de offentlige vandløb. 3.1.2 Grødeskæring Grøden skæres normalt efter de terminer, der er fastlagt i regulativerne for de enkelte vandløb. Grøden skæres dog i udgangspunktet efter behov, og skæring kan således undlades på strækninger med begrænset grødevækst. Grødeskæringen udføres så vidt muligt manuelt med le eller med motoriserede håndredskaber. Grødeskæringen skal udføres så skånsomt som muligt uanset valg af materiel. Hvor bundforhold eller vanddybde vanskeliggør manuel grødeskæring, skæres normalt med maskine. På strækninger med kraftig vegetation af tagrør, pindsvineknop eller dunhammer kan vandløbsmyndigheden ligeledes vælge at skære med maskine. Hvis der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormal stor grødevækst på en vandløbsstrækning, kan vandløbsmyndigheden iværksætte en ekstra grødeskæring på udvalgte strækninger. Det forudsætter dog normalt, at lodsejere frem-

10 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE sætter ønsker herom, og at det vurderes at have væsentlig betydning for de berørte arealer. I vandløb med flere grødeskæringsterminer skal der som hovedregel gå minimum 3 uger mellem hver skæring. I regulativerne for de enkelte vandløb findes der beskrivelser af antallet af grødeskæringer og deres tidsmæssige placering, samt en tabel, som angiver bredden af strømrenden på de forskellige vandløbsstrækninger. I strømrenden skæres grøden i bund. Efter grødeskæringen vil grøden begynde at vokse igen, og strømrenden er således kun grødefri umiddelbart efter skæringen. Vandløbsmyndigheden er ikke forpligtet til at sørge for at strømrenden er til stede på ethvert givet tidspunkt, men kun i dagene efter grødeskæringen. Strømrenderne skæres med en tolerance på 10 cm for strømrender på under 1 meter, og med 10 % af strømrendebredden for strømrender på 1 meter eller mere. Hvor vandløbets faktiske skikkelse er større end den i regulativet fastsatte skikkelse, foretages grødeskæring som hovedregel kun indenfor den regulativmæssige bundbredde. Ved grødeskæringen efterlades der som hovedregel grødebræmmer langs siderne af vandløbet, således at der dannes en strømrende. Strømrenden skal så vidt muligt skiftevis ligge i vandløbets venstre og højre side med en bølgelængde på 10-15 gange vandløbets regulativmæssige bundbredde, jf. nedenstående figur 1. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned igennem vandløbet. Mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden. Det vil normalt dreje sig om bløde undervandsplanter, som lægger sig ned ved større vandføringer, eller vandplanter med lange tynde stængler og flydeblade, som ikke hindrer vandføringen. Figur 1. Strømrenden skal så vidt muligt bugte sig som vist

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 11 I bredere vandløb kan grødeskæringen ske i et netværk, således at der efterlades øer af grøde i vandløbet. Herved kan der efterlades langsomt voksende arter, som påvirker vandløbets strømningsmønster og øger variationen. Den samlede bredde af de enkelte strømrendebredder svarer til den i tabellen i de enkelte regulativer fastsatte strømrende. Skæring i netværk er en fordel i vandløb, der skæres flere gange i løbet af sæsonen (se figur 2). Figur 2. Skæring i netværk kan være en fordel i brede vandløb Hvor vandløbsmyndigheden vurderer, at stivstænglet eller nedhængende vegetation som dunhammer og tagrør kan bevirke en opstuvning af vandet, skæres vegetationen så vidt muligt som vist på figur 3. Vandløbsmyndigheden kan vælge at bekæmpe tagrør og pindsvineknop i fuld bundbredde, samt at bekæmpe tagrør på sideskråningerne, og på banketten for at mindske tilgroning og indsnævring af visse vandløbsstrækninger. Der foretages normalt ikke en nogen grødeskæring ind gennem de søer, som vandløbene løber igennem. Figur 3. Skæring af stivstænglet eller nedhængende vegetation Hvis bredejeren markerer sine drænudløb med en fleksibel markeringspind, vil vandløbsmyndigheden, i forbindelse med grødeskæringen, så vidt det er muligt, søge at foretage grødeskæringen, således at strømrenden lægges ud for drænudløbet.

12 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 3.1.3 Oprydning I forbindelse med grødeskæring fjernes tillige affald som plastik, sække, cykler, flasker og lignende fra vandløbene. Samtidig fjernes nedhængende og nedfaldne grene, som skønnes at være til gene for vandets frie løb og vedligeholdelse. Vandløbsmyndigheden kan dog vælge, at udføre dette arbejde uden for de fastlagte grødeskæringsterminer. Fjernelse af væltede træer påhviler bredejeren, jf. afsnit 3.2.2. Materialet lægges på terrænet ovenfor vandløbskanten. Bortskaffelsen påhviler bredejeren. 3.1.4 Bredvegetation Vegetationen på vandløbenes skråninger, brinker og på terrænet langs vandløbene vil som hovedregel ikke blive slået. Dog kan der foretages slåning i følgende tilfælde: Ved beplantninger, hvor pleje af nyetableret skyggegivende vegetation er nødvendig. Hvor skråningsvegetationen i væsentlig grad hæmmer vandets frie løb. Af hensyn til sideskråningerne og brinkernes stabilitet må der foretages bekæmpelse og slåning af arter som f.eks. bjørneklo, rød hestehov og stor nælde. Her må slåning dog foretages i hele vækstperioden op til 2 meter fra vandløbskanten. Strækninger med tagrør. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejder såsom bundoprensning, kantsikring og udbedring af bygværker. Som et alternativ til den normale grødeskæring, kan vandløbsmyndigheden på udvalgte strækninger, på forsøgsbasis vælge, kun at skære brinkvegetationen på en del af vandløbets skråninger og samtidig undlade at skære grøde på samme strækning. Et sådant tiltag vil ikke blive iværksat uden en forudgående aftale med bredejerne langs den pågældende strækning, eller bredejere opstrøms den pågældende strækning, som forventes at blive berørt af tiltaget. Dette gøres for at forbedre vandløbsstrækningens vandføringsevne ved større afstrømninger. Samtidig skabes der desuden et bedre miljø til gavn for dyr og vandplanter i bunden af vandløbet, da der kommer mere grøde i vandløbet. Dette vil typisk kun forekomme i mindre vandløb, der ligger dybt i terrænet. Vandløbsmyndigheden har ikke pligt til at vedligeholde 2 meter bræmmen. Bredejeren har ret til at vedligeholde bræmmerne, dog med respekt for retningslinjerne i afsnit 3.2.2. Kæmpe-bjørneklo og flyvehavre Bredejeren har pligt til at bekæmpe flyvehavre jf. bekendtgørelse om flyvehavre af 10. september 2009 med senere ændringer, samt kæmpe-bjørneklo langs vandløbene i henhold til kommunens indsatsplan.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 13 3.1.5 Opsamling og bortskaffelse af afskåret grøde og opsamlet fyld Afskåret grøde, grene, plastik og andet affald opsamles løbende og lægges så vidt muligt mindst 0,5 meter fra vandløbskanten. Ved vedligeholdelse med mejekurv lægges det opsamlede materiale i kanten af 2 meter bræmmen. Ved gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejder skal de ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt ligeligt på begge bredder af vandløbene. Ensidig oplægning af fyld og grøde m.v. kan dog ske, hvor terræn, bevoksninger eller andre praktiske forhold gør det nødvendigt. Ejere eller brugere af de tilstødende jorder har pligt til at fjerne eller sprede oprenset fyld og grøde inden den 1. maj hvert år, samt at fjerne opsamlet affald. Fyld og grøde udspredes mindst 2 meter fra vandløbskanten i et højst 10 cm tykt lag. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt grøde eller fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede grøden eller fyldet, kan vandløbsmyndigheden efter 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. På strækninger, hvor det ikke er muligt at opsamle grøden løbende, kan man lade grøden drive frit med strømmen og opsamle den på hensigtsmæssige steder (grødeopsamlingspladser). Grødeoptagningspladser kan etableres, såfremt det er nødvendigt. Pladserne etableres normalt kun på vandløbets ene side, og nødvendige arealer hertil kan eksproprieres jf. vandløbslovens kapitel 13. Bortskaffelse af grøde fra optagningspladsen påhviler vandløbsmyndigheden. 3.1.6 Oprensning Formålet med oprensning i vandløb er at sikre, at vandløbenes vandføringsevne eller skikkelse opretholdes som fastsat i regulativet for den pågældende vandløbsstrækning. Se endvidere afsnit 3.1.7 for beskrivelse af begrebet teoretisk skikkelse som vandløbene administreres efter. I de fleste vandløb er der normalt ikke behov for oprensning af aflejringer. Oprensning udføres kun, når vandløbsmyndighedens kontrol viser, at det er nødvendigt i henhold til bestemmelserne i regulativerne for det enkelte vandløb. En oprensning foretages ud fra kravene til vandløbenes teoretiske bundkote og tværsnitsareal som beskrevet i afsnit 3.1.7 (se figur 4 og 5). Når det er konstateret at tværsnitsarealet er for lille, foretages oprensning i førstkommende periode 1. august - 1. november. Vandløbsmyndigheden kan i ekstraordinære tilfælde foretage oprensning uden for denne periode efter en nærmere vurdering. I denne vurdering skal der tages hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbene. Bredejeren er forpligtet til at udsprede eller fjerne oprenset materiale i henhold til afsnit 3.1.5. Oprensningen skal understøtte det aktuelle forløb af vandløbenes strømrende og mest muligt tilstræbe et naturligt vandløbsprofil. Ved oprensning må bunden ikke gøres bredere eller graves dybere end fastsat i regulativerne for de enkelte vandløb, dog må vandløbsbunden oprenses indtil 10 cm under regulativmæssig bund i regulativmæssig bundbredde. Der må som udgangs-

14 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE punkt ikke graves af i vandløbenes sider, ligesom overhængende brinker ikke må beskadiges. Huller i bunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes i forbindelse med vedligeholdelsen. Ved oprensning fjernes fortrinsvist sand- og mudderaflejringer, mens oprensning af grus og sten skal søges undgået. Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote fjernes kun, hvis de er til væsentlig gene for vandløbenes vedligeholdelse. Sandfang efterses minimum én gang årligt og oprenses, når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet, for at forebygge den videre transport af sand. Et sandfang er en kort vandløbsstrækning, hvor vandløbets bredde og dybde er udvidet. Derved nedsættes vandets hastighed på strækningen og sandet synker til bunds i sandfanget. Sandfang anlægges for at begrænse transporten af sand i vandløbet. Sandet kan forringe livsbetingelserne for vandløbets plante- og dyreliv og hæve bundkoten, hvis det lægger sig som en "dyne" på vandløbets bund. Desuden kan man med sandfang nøjes med at fjerne sand på en meget kort vandløbsstrækning og derved mindskes forstyrrelserne i resten af vandløbet til gavn for vandløbets plante- og dyreliv. Vandløbsmyndigheden kan i særlige tilfælde foretage oprensninger uden en forudgående kontrolopmåling ved usædvanlige naturlige begivenheder som store nedskridninger m.v. I disse tilfælde foretages oprensningen efter vandløbsmyndighedens egen faglige vurdering. Der foretages normalt ingen oprensning i de søer, som vandløbene løber igennem. Bredejeren har ret til at oprense sand- og mudderaflejringer ud for drænudløb i henhold til retningslinjerne i afsnit 3.2.5. 3.1.7 Teoretisk skikkelse Vedligeholdelse af vandløbene sker på grundlag af en fastlagt teoretisk skikkelse. Skikkelsen for vandløbene fremgår i tabeller i regulativerne for de enkelte vandløb. Figur 4. Teoretisk skikkelse defineres normalt med bundkote, bundbredde og skråningsanlæg Kravene til teoretisk skikkelse skal forstås således, at der ikke et krav til en bestemt form, men skikkelsen er et mål for det tværsnit, der skal være til rådighed for afledning af vand, som illustreret i figur 5.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 15 Figur 5. Et krav til teoretisk skikkelse udtrykker, hvor stort tværsnitsarealet skal være. Figuren viser en sammenligning mellem regulativskikkelse (Trapezformen) og det opmålte vandløb. Vandløbet på figuren opfylder således kravet uden, at det mørke område ( aflejringer) skal fjernes. Kravet til vandløbenes teoretiske skikkelse anses for at være overholdt, hvis den faktiske vandføringsevne ikke er ringere end den vandføringsevne, der er fastlagt ved den teoretiske skikkelse. Regulativet anses for overholdt, hvis vandløbsbunden i gennemsnit over tværsnittet højst er 10 cm højere end den teoretiske skikkelse i regulativet. Der iværksættes oprensning, hvis kontrollen viser, at skikkelsen er ringere end fastlagt i regulativerne for de enkelte vandløb i henhold til ovennævnte principper. Der fastsættes normalt ingen skikkelse ind gennem de søer, som vandløbene løber igennem. 3.1.8 Kontrol Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt regulativets krav til skikkelse er overholdt, kan vandløbsmyndigheden foretage en kontrolopmåling. På strækninger, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med aflejringer, kan denne kontrol forekomme med et fastlagt interval. Vandløbsmyndigheden afgør hvilken type kontrolopmåling der benyttes og i hvilket omfang kontrolopmålingen udføres. Vandløbsmyndigheden kan vælge at lade kontrolopmålingen foretage af et rådgivende firma. Hvis kontrolopmålingen viser at der er behov for oprensning, foretages denne i førstkommende periode 1. august - 1. november. 3.1.9 Sikring af brinker og sideskråninger På steder, hvor vandløbene har tilbøjelighed til at borterodere brinker og sideskråninger, og hvor dette samtidig skønnes at være uhensigtsmæssigt for vandløbet, kan vandløbsmyndigheden lade foretage sikring af de truede brinker og sideskråninger med sten, faskiner og lignende. Bredejeren har ikke ret til at sikre skråningerne, men må henvende sig til vandløbsmyndigheden, hvis bredejeren mener, der er behov for en sikring. Sikring af brinker og sideskråninger betragtes som en regulering af vandløbet og kræver gennemførelse af en reguleringssag samt eventuelt dispensation i henhold til bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Det bemærkes, at vandløbet kan ændre forløb i landskabet, selvom det kan medføre tab af jord for den enkelte grundejer ( vandløb flytter skel ). 3.1.10 Rørlagte strækninger Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres, når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet og normalt kun efter henvendelse fra lodsejere. Brønde

16 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE efterses 1 gang årligt og renses op efter behov for at forebygge videre transport af sand. Vedligeholdelse ved vandløbsmyndigheden i form af udskiftning/ reparation af en rørlagt strækning omfatter kun kortere strækninger, hvilket vil sige et enkelt eller nogle få rør. Udskiftning/ reparation af længere rørlagte strækninger behandles som en reguleringssag. 3.1.11 Klage over vedligeholdelsen Lodsejere eller andre med interesse i vandløbene, der måtte finde vandløbenes vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold ved vandløbene utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden. 3.2 Arealer langs vandløbene 3.2.1 Vandløbenes bræmmer Dyrkning, jordbehandling, terrænændringer eller opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages på 2 meter brede bræmmer langs vandløbene målt fra vandløbets øverste kant, jf. vandløbslovens 69a (se figur i bilag B). 3.2.2 Træer og buske langs vandløbene Træer og buske på brinker og 2 meter brede bræmmer langs vandløbene skal som hovedregel bevares, fordi de begrænser væksten af grøde. Det er tilladt de enkelte lodsejere at fjerne grene og skud, der strækker sig ud over marken og hindrer eller besværliggør markarbejdet. Beplantning eller fældning af træer og buske langs vandløbene kræver vandløbsmyndighedens tilladelse. Såfremt træer eller buske er til hinder for nødvendig vedligeholdelse af vandløbene, eller det vurderes at være til gavn for vandløbets miljøtilstand, kan vandløbsmyndigheden foretage den nødvendige beskæring eller rydning. Tillige tilstræbes det, at eksisterende træer fjernes, såfremt de er væsentligt til hinder for vandets frie løb, og der er fremsat ønsker herom for de berørte lodsejere. Vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om ny beplantning på 2 meter bræmmen, eller på brinker for at give mere skygge og skabe variation i vandløbet. Dette vil ikke ske uden forudgående dialog med bredejeren. Udgiften hertil og vedligeholdelsen påhviler vandløbsmyndigheden. Ny beplantning vil aldrig blive foretaget på en måde, så at beplantningen er væsentligt til hinder for vandets frie løb. Oprydning efter et væltet træ betragtes ikke som vedligeholdelse af vandløbene og påhviler derfor ejeren af den bred, hvorfra træet kommer. Undlader en ejer eller bruger at fjerne et væltet træ, kan vandløbsmyndigheden efter 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. Hvis træet er plantet af vandløbsmyndigheden kan der være truffet anden aftale herom.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 17 Ejeren af arealer hvor vandløbene er rørlagt, er pligtig til at fjerne selvsåede træer nærmere end 4 meter fra rørledningens midte, således risikoen for at træernes rødder tilstopper eller beskadiger rørledningen minimeres. Denne bestemmelse gælder kun træer, der er fremkommet efter vedtagelsen af dette regulativ. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes jævnfør. vandløbslovens 6, stk. 3. 3.2.3 Hegning Arealer, der grænser op til vandløb, må uden vandløbsmyndighedens tilladelse bruges til løsdrift. Dog kan vandløbsmyndigheden stille krav om at der etableres et forsvarligt hegn langs med vandløbene minimum 1 m fra vandløbets øverste kant for at beskytte vandløbets brink. Ejerne eller brugerne har pligt til at fjerne sådanne hegn med 1 uges varsel, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Hegn langs vandløb skal forsynes med 5 meter brede led i begge ender af hegningen langs vandløbet, af hensyn til vandløbsmyndighedens mulighed for kontinuerlig færdsel og arbejdskørsel langs vandløb. Vandløbsmyndigheden kan uden varsel og på egen bekostning flytte hegn midlertidigt. 3.2.4 Vanding af græssende dyr Bredejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbene til græssende dyr med mulepumpe eller vindpumpe. Vandingssteder må kun etableres med tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Vandingssteder skal udgraves uden for vandløbenes profil og indhegnes og sikres, således at græssende dyr ikke kan træde ud i vandløbene eller træde jord ud i vandløbene. Normalt anbefales mulepumpe for at undgå skader på vandløbene. Ved brug af mulepumpe, bør placeringen af slangen i vandløbene markeres med en pæl eller lignende, for at forhindre at slangen ved et uheld beskadiges i forbindelse med grødeskæringen.

18 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE Figur 6. Eksempel på et vandingssted. Anden brug af vand kræver kommunens tilladelse i henhold til vandforsyningslovens bestemmelser. 3.2.5 Dræntilløb Det er tilladt for bredejere at sænke grundvandet til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning til åbne vandløb uden brug af punpeanlæg jf. vandløbslovens 3. Dette kræver ikke en tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Etablering af nye dræn og åbne grøfter, med tilløb til offentlige vandløb, der ikke er omfattet af vandløbslovens 3 om den frie dræningsret, kræver en forudgående tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Nye dræntilløb til offentlige vandløb må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse placeres med underkanten af rørudløbet dybere end 20 cm over den regulativmæssige bundkote. Ved etablering af nye dræn eller afvandingsgrøfter med tilløb til offentlige vandløb skal der etableres et sandfang minimum 8 meter fra øverste kant af vandløbene. Det kan på drænledninger for eksempel være i form af en sandfangsbrønd. Disse sandfang/sandfangsbrønde skal efterses minimum én gang årligt og tømmes efter behov. Kravet om at sandfang/ sandfangsbrønde skal etableres minimum 8 meter fra vandløbskanten er fastlagt af hensyn til vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløbene i forbindelse med vandløbenes vedligeholdelse. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbenes sideskråninger. Vandløbsmyndigheden anbefaler at nye dræntilløb m.m. indberettes til vandløbsmyndigheden af hensyn til registrering af disse.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 19 Nye åbne tilløb og tilløb, der reguleres, skal forsynes med en overkørsel med 6 m ovenbredde ved udløbet af hensyn til vandløbsmyndighedens mulighed for færdsel langs vandløbene og transport af materiel, der anvendes ved vandløbenes vedligeholdelse. Som bredejer har man ret til at fjerne sand- og mudderaflejringer over regulativmæssig bund med håndredskaber eller med maskine ud for drænudløb. Dette betyder, at man ud for et drænudløb må fjerne sand- og mudderaflejringer, der ligger over drænets bund i maksimalt 1 meters bredde og maksimalt ned til den regulativmæssige bundkote. Oprensningen skal dog udføres nænsomt under hensyntagen til vandløbenes dyre- og planteliv og bund og brinker må ikke beskadiges. 3.2.6 Arbejdsbælter og adgangsforhold Af hensyn til vandløbenes vedligeholdelse må bygninger, bygværker, faste hegn og beplantninger, samt udgravninger og lignende anlæg af blivende art ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse anbringes nærmere end 8 m fra vandløbenes øverste kant i landzone, og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 4 m fra rørlagte vandløbs midte (jf. vandløbslovens 69 stk.2). I byzone skal vandløbsmyndigheden have adgang til vandløbene og vandløbene må ikke gøres utilgængelige. 3.2.7 Fiskeri Fiskeredskaber, såsom ruser, skal afmærkes med en 1,5 m høj pæl, anbragt på vandløbenes øverste kant. Fiskeredskaberne skal fjernes i forbindelse med grødeskæring i vandløbene. Det påhviler ejeren af fangstredskaberne selv at holde sig underrettet om tidspunkterne for grødeskæring, samt lovgivning på området. 3.2.8 Forurening Vandløb må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, sprøjtemidler, spildevand eller andre væsker, der medfører aflejringer i vandløbene eller forurenende stoffer, jf. miljøbeskyttelseslovens 27. 3.3 Bygværker Enhver ændring af bygværker skal godkendes af vandløbsmyndigheden jf. vandløbslovens 47. Bygværker skal vedligeholdes på en sådan måde, at passagemulighederne for fisk og smådyr ikke forringes og så vidt muligt forbedres. Bygværker såsom styrt, stryg og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes som dele af vandløbene. Arbejdsbroer etableret af vandløbsmyndigheden vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler, stensætninger, støttemure, private diger og vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning.

20 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE Ejerne eller brugerne af bygværker har pligt til at optage slam, grene og grøde m.v., der har samlet sig ved bygværker, jf. vandløbslovens 27, stk. 4. 3.4 Administrative bestemmelser 3.4.1 Ændringer i vandløb I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbene, foranledige at vandstanden i vandløbene forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering af vandløbene kræver vandløbsmyndighedens tilladelse. Ved regulering forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. 3.4.2 Broer og overkørsler Etablering og ændring af broer og overkørsler må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden. 3.4.3 Kabler og ledninger Lægning af kabler, rørledninger og lignende under eller over vandløbene må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden. 3.4.4 Skader på afmærkning, vandløb eller anlæg Stationeringspæle, spunsvægge, bundpæle, vandstandsskalaer og lignende afmærkning samt måleudstyr må ikke beskadiges, flyttes eller fjernes. Sker dette alligevel, er den ansvarlige for beskadigelsen eller fjernelsen pligtig at underrette vandløbsmyndigheden herom snarest muligt og er pligtig at bekoste retableringen efter aftale med vandløbsmyndigheden. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbene, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i dette regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens 54. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens 55. 3.4.5 Sejlads Det er ikke tilladt at sejle på de offentlige vandløb i Fredensborg Kommune. Bestemmelsen gælder ikke vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse samt fiskerikontrollens tilsyn efter ferskvandsfiskeriloven.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 21 3.4.6 Overtrædelser Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jf. vandløbslovens 85. 3.5 Tilsyn Tilsynet med vandløbene udføres af vandløbsmyndigheden. Vandløbsmyndigheden foretager normalt offentligt syn over vandløbene en gang årligt i perioden september - december måned, efter at årets vedligeholdelsesarbejder er udført. Lodsejere og andre med interesse i vandløbene kan hos vandløbsmyndigheden få oplysninger om vedligeholdelsens udførelse og om synet. Kommunen vil hvert år lægge en grødeskæringsplan på kommunens hjemmeside inden start på grødeskæringen. I denne plan kan man som bredejer se, hvornår vandløbsmyndigheden forventer at grødeslå de forskellige vandløbsstrækninger.

22 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 4 Redegørelse for de fælles bestemmelsers grundlag og konsekvenser 4.1 Indledning I forbindelse med strukturreformen blev Fredensborg Kommune den 1. januar 2007 vandløbsmyndighed for samtlige offentlige vandløb i de sammenlagte Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner. Fredensborg Kommune overtog ud over vedligeholdelsen af de tidligere kommunale vandløb også ansvaret for vedligeholdelsen af de tidligere amtsvandløb i kommunen. Fredensborg Kommune har besluttet at revidere samtlige regulativer for de offentlige vandløb for herved at tilvejebringe et opdateret og ensartet administrationsgrundlag. Da en række bestemmelser om vandløbenes administration og vedligeholdelse er de samme for alle de offentlige vandløb i kommunen, er det fundet praktisk, at samle disse bestemmelser i et fællesregulativ. De offentlige vandløb er hidtil administreret og vedligeholdt efter regulativer, der bærer præg af at være udarbejdede i forskellige perioder og af forskellige myndigheder. Fredensborg Kommune ønsker med dette regulativ at tilvejebringe et opdateret og ensartet administrationsgrundlag for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb i kommunen. På denne måde sikres det, at bestemmelserne er de samme overalt i kommunen, uanset hvilket offentligt vandløb, man måtte være bredejer til, og derved sikres en ensartet behandling af kommunens borgere. De fleste af de fælles bestemmelser følger umiddelbart af tilsvarende bestemmelser i vandløbsloven, men er medtaget for at give et samlet overblik. Enkelte af bestemmelser er mere konkrete end vandløbslovens generelle bestemmelser, men de har alle hjemmel i loven, der giver vandløbsmyndigheden mulighed for at fastsætte visse mere konkrete bestemmelser i regulativerne. Hvis der i regulativerne for de enkelte vandløb er fastsat bestemmelser om f.eks. vedligeholdelse, som afviger fra fællesbestemmelserne, er det bestemmelserne i regulativerne for de enkelte vandløb, der gælder. De steder hvor bestemmelser i de enkelte regulativer afviger i forhold til fællesbestemmelserne, vil det tydeligt fremgå, at fællesbestemmelserne ikke er gældende.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 23 4.2 Lovgrundlag 4.2.1 Vandløbsloven Vandløbsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af 20. oktober 2008 og senere ændringer) er den primære lov for vandløb. Den gældende vandløbslov trådte i kraft den 1. november 1983 og er siden justeret ved en række lovændringer. Lovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning. Lovens væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb. Vandløbsloven regulerer myndighedernes og lodsejernes forpligtigelser og rettigheder, og loven er af betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbene. De offentlige vandløb skal vedligeholdes af vandløbsmyndigheden på en sådan måde, at deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. En ændring af skikkelsen kræver godkendelse i form af en regulerings- eller restaureringssag. For vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kræves tillige en dispensation efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. De nærmere regler om regulativer er fastsat i Bekendtgørelse nr. 1437 af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb. Den skikkelse eller vandføringsevne, der ifølge lovens 12 skal fastsættes i regulativet, skal sikre afledning af vand, samt tilgodese de natur- og miljømæssige krav. Lovens 27 fastsætter, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Vedligeholdelsen skal sikre, at vandløbene kan benyttes til afledning af vand, og den skal udføres således, at vandløbskvaliteten svarer til den natur- og miljømæssige målsætning for vandløbene. En række andre love indeholder også regler om vandløb, herunder miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og okkerloven. Størstedelen af disse regler virker parallelt med vandløbslovens regler, mens nogle få fastsætter bindende krav til administrationen af vandløbsloven. 4.2.2 Miljømålsloven Miljømålsloven fastlægger kravene til de kommende statslige vandplaner. Statens vandplaner for første planperiode, 2010 2015 er dog endnu ikke trådt i kraft (juni 2013). Med udgangspunkt i den statslige vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund, skal byrådet i Fredensborg Kommune vedtage en kommunal vandhandleplan 2010 2015 for Fredensborg Kommune. Miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009) fastsætter at alle vandforekomster (herunder vandløb) som udgangspunkt have opnået god kemisk og god økologisk tilstand senest ved udgangen af 2015. Vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, skal opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb bliver fastsat ud fra smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI, klasse 1 til 7), hvor 7 er betegnende for de

24 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE uforurenede og uberørte vandløb, og 1 kendetegner et meget forurenet vandløb. Samtidig indgår også krav til visse miljøfarlige forurenende stoffer i miljømålet. Biologiske, fysiske og kemiske kvalitetselementer indgår således i tilstandsvurderingen. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. I vandløb af "blødbundstypen" betragtes tilstanden dog som god ved faunaklasse 4. Hvor der er eller forventes at kunne opnås faunaklasse 7, er vandløbet kravet, høj økologisk tilstand. De offentlige vandløb i Fredensborg Kommune er i forslaget til Vandplanen for Hovedvandopland 2.3 Øresund fastlagt med miljømålet faunaklasse 5 for langt de fleste strækninger og faunaklasse 4 for nogle enkelte strækninger. I vandplanen vil den vurderede økologiske tilstand blive sammenstillet med målsætninger for det givne vandløb. På visse strækninger, vil der blive angivet specifikke indsatser, som kommunen skal udmønte i sin kommende handleplan. Indsatserne rummer for vandløb tiltag, der vil skabe økologiske forbedringer i og ved vandløbene herunder f.eks. åbning af rørlagte strækninger og ændret vandløbsvedligeholdelse. Vandplanen vil indeholde bindende retningslinjer for alle vandløb, og disse erstatter lignende retningslinjer i regionplanen. Desuden forventes vandplan Øresund 2010-2013 at indeholde konkrete krav til de enkelte vandløb og deres vedligeholdelse. Disse ændringer beskrives i de enkelte regulativer. Den kommende Vandplans mål skal dels nås ved generel statslig regulering, herunder ved anvendelse af generelle virkemidler, dels ved indsatser iværksat af kommunerne. Kommunens handleplaner vil fastlægge i hvilken rækkefølge kommunen vil realisere den kommende vandplans krav. 4.2.3 Natura 2000 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov er dækket af Natura 2000-område nr. 133, som dækker habitatområde H117, H190 og Fuglebeskyttelsesområde F108. Natura 2000-planen indeholder målsætninger for de enkelte naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i området samt området som sådan. Planen indeholder desuden et indsatsprogram med retningslinjer, som skal sikre, at området bevæger sig imod god bevaringstilstand. Natura 2000-planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurderingen i forbindelse med myndighedsudøvelse. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets kommende Natura 2000-handleplan. Der er nogle kortere offentlige vandløbsstrækninger i Fredensborg Kommune ved Esrum Sø, som ligger indenfor et udpeget område. Ændringer i vandløb, der kan påvirke Natura 2000-områdernes tilstand, kræver en konsekvensvurdering i forhold til udpegningsgrundlaget. 4.2.4 Naturbeskyttelsesloven De fleste åbne, offentlige vandløbstrækninger er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og ændringer af deres tilstand kræver derfor dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 25 Enkelte vandløb er omfattet af beskyttelseslinjer eller af fredninger. Dette er omtalt i de pågældende regulativer. 4.2.5 Anden relevant lovgivning og planlægning Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2. F.eks. må Kommuneplanen ikke stride mod en vandplan eller en handleplaner med hensyn til realiseringen af disse planer, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 4. De kommunale handleplaner og konkrete anlægsprojekter kan være omfattet af kravet om miljøvurdering, som bl.a. skal beskrive konsekvenserne for beskyttet natur. Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand indeholder krav om bl.a. mærkning med pæl. 4.3 Konsekvensvurdering Fællesbestemmelserne som er indeholdt i dette regulativ ændrer overordnet set ikke væsentligt på de hidtidige bestemmelser, men er først og fremmest en præcisering af reglerne for at sikre en forenklet og ensartet administration. På visse områder er der dog ændret på bestemmelserne eller indført nye bestemmelser, der medfører ændringer for bredejerne langs med de offentlige vandløb. Fællesbestemmelserne præciserer, at kravet til geometrisk skikkelse ikke er et krav om en bestemt form, men en sikring af vandføringsevnen. Denne præcisering afspejler gældende retspraksis siden 1980'erne. Med princippet om teoretisk geometrisk skikkelse er det muligt at fastholde og forbedre vandløbenes fysiske variation og dermed faunaens livsbetingelser. Vandløbene er ikke længere fastlåst i en bestemt skikkelse, men kan ved naturlige processer udvikle en større variation. Fællesbestemmelserne følger de principper for miljøvenlig grødeskæring, som har været praktiseret i mange år. Den efterladte grøde uden for strømrenden er gavnlig for faunaens livsmuligheder og kan desuden opfange en del finkornet sediment samt øge den næringsstofomsætning, der er knyttet til vandløbsplanterne og de mikroorganismer, der lever på planternes blade og stængler. Grødeskæring fremmer bestemte plantearter med hurtig vækst. Hyppig grødeskæring i hele vandløbets bredde kan f.eks. betyde, at vegetationen med tiden bliver domineret af den hurtigt voksende plante enkelt pindsvineknop, som bremser vandet betydeligt. Med miljøvenlig grødeskæring kan man fremme andre vandplanter, så forholdene mere ligner et naturvandløb, og samtidig opnå god afvandingsevne. Grøden skæres i de fleste vandløb med håndbårne redskaber i overensstemmelse med den hidtidige praksis. Fællesbestemmelserne ændrer ikke på, at der fortsat skæres med maskine på nogle strækninger, hvor vanskellige arbejds- og bundforhold eller kraftig vækst af stivstænglede planter gør det påkrævet. Omfanget af grødeskæring er fastsat i de enkelte regulativer. Samlet vurderes det, at fællesbestemmelserne sikrer en miljøvenlig vedligeholdelse i alle vandløb, men ikke ændrer væsentligt på vandløbenes vandafledningsevne. Det vurderes samtidig at den miljøvenlige grødeskæring øger vandløbenes økologiske kvalitet til gavn for flora og fauna.

26 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE For enkelte vandløb kan fælles bestemmelserne betyde ændringer. I så fald er konsekvenserne beskrevet i redegørelsen til regulativerne for de pågældende vandløb. 4.4 Ændringer i forhold til tidligere regulativer I det følgende afsnit samstilles bestemmelserne i dette regulativ (NU) med bestemmelserne i de tidligere regulativer(før). I samstillingen sammenlignes dette regulativ med de forskellige typer af tidligere regulativer. For at gøre det nemmere at overskue, er navnene forkortet i henhold til nedenstående liste: AB (Almindelige bestemmelser for de kommunale vandløb i Fredensborg- Humlebæk Kommune) D (Donse Å) N (Nivå og Dageløkkevandløbet) B (Bassebæk) V (Vestlige tilløb til Bassebæk) T (Tjæredamsafløbet) F (Fredtoftevandløbet) G (Gunderødløbet og Sideløb) Å (Forslag til regulativ for Ålemoserenden) Forslag til regulativ for Holmegårdsgrøften er ikke medtaget i sammenligningen, da dette ikke er et gældende regulativ. Vandløbet er generelt ikke blevet administreret i henhold til teksten i regulativforslaget, men derimod på samme måde, som resten af vandløbene i den gamle Fredensborg-Humlebæk Kommune. Med hensyn til Ålemoserenden, har kommunen tidligere overvejende administreret vandløbet i henhold til forslaget, og forslaget er derfor taget med i samstillingen på lige fod med de andre regulativer. 4.4.1 Grødeskæring NU: Grøden skæres normalt efter de terminer, der er fastlagt i regulativerne for de enkelte vandløb. Grøden skæres dog i udgangspunktet efter behov, og skæring kan således undlades på strækninger med begrænset grødevækst. Grødeskæringen udføres så vidt muligt manuelt med le eller med motoriserede håndredskaber. Grødeskæringen skal udføres så skånsomt som muligt uanset valg af materiel. Hvor bundforhold eller vanddybde vanskeliggør manuel grødeskæring, skæres normalt med maskine. På strækninger med kraftig vegetation af tagrør, pindsvineknop eller dunhammer kan vandløbsmyndigheden ligeledes vælge at skære med maskine. Hvis der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormal stor grødevækst på en vandløbsstrækning, kan vandløbsmyndigheden iværksætte en ekstra grødeskæring på udvalgte strækninger. Det forudsætter dog normalt, at lodsejere fremsætter ønsker herom, og at det vurderes at have væsentlig betydning for de berørte arealer. I vandløb med flere grødeskæringsterminer skal der som hovedregel gå minimum 3 uger mellem hver skæring.

FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 27 I regulativerne for de enkelte vandløb findes der beskrivelser af antallet af grødeskæringer og deres tidsmæssige placering, samt en tabel, som angiver bredden af strømrenden på de forskellige vandløbsstrækninger. I strømrenden skæres grøden i bund. Efter grødeskæringen vil grøden begynde at vokse igen, og strømrenden er således kun grødefri umiddelbart efter skæringen. Vandløbsmyndigheden er ikke forpligtet til at sørge for at strømrenden er til stede på ethvert givet tidspunkt, men kun i dagene efter grødeskæringen. Strømrenderne skæres med en tolerance på 10 cm for strømrender på under 1 meter, og med 10 % af strømrendebredden for strømrender på 1 meter eller mere. Hvor vandløbets faktiske skikkelse er større end den i regulativet fastsatte skikkelse, foretages grødeskæring som hovedregel kun indenfor den regulativmæssige bundbredde. Ved grødeskæringen efterlades der som hovedregel grødebræmmer langs siderne af vandløbet, således at der dannes en strømrende. Strømrenden skal så vidt muligt skiftevis ligge i vandløbets venstre og højre side med en bølgelængde på 10-15 gange vandløbets regulativmæssige bundbredde, jf. nedenstående figur 1. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned igennem vandløbet. Mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden. Det vil normalt dreje sig om bløde undervandsplanter, som lægger sig ned ved større vandføringer, eller vandplanter med lange tynde stængler og flydeblade, som ikke hindrer vandføringen. Figur 6. Strømrenden skal så vidt muligt bugte sig som vist I bredere vandløb kan grødeskæringen ske i et netværk, således at der efterlades øer af grøde i vandløbet. Herved kan der efterlades langsomt voksende arter, som påvirker vandløbets strømningsmønster og øger variationen. Den samlede bredde af de enkelte strømrendebredder svarer til den i tabellen i de enkelte regulativer

28 FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE fastsatte strømrende. Skæring i netværk er en fordel i vandløb, der skæres flere gange i løbet af sæsonen (se figur 2). Figur 7. Skæring i netværk kan være en fordel i brede vandløb Hvor vandløbsmyndigheden vurderer, at stivstænglet eller nedhængende vegetation som dunhammer og tagrør kan bevirke en opstuvning af vandet, skæres vegetationen så vidt muligt som vist på figur 3. Vandløbsmyndigheden kan vælge at bekæmpe tagrør og pindsvineknop i fuld bundbredde, samt at bekæmpe tagrør på sideskråningerne, og på banketten for at mindske tilgroning og indsnævring af visse vandløbsstrækninger. Der foretages normalt ikke en nogen grødeskæring ind gennem de søer, som vandløbene løber igennem. Figur 8. Skæring af stivstænglet eller nedhængende vegetation Hvis bredejeren markerer sine drænudløb med en fleksibel markeringspind, vil vandløbsmyndigheden, i forbindelse med grødeskæringen, så vidt det er muligt, søge at foretage grødeskæringen, således at strømrenden lægges ud for drænudløbet. FØR: AB: Grøden skæres i en slynget strømrende, således at grøden efterlades som bræmmer af varierende bredde langs vandløbssiderne. Der efterlades stedvise grødeklatter i strømrenden. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets profil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbet, hvorimod den grøde, der vokser