D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRIUDVALGET Tirsdag den 16. maj 2013 Kl. 16.30 18.30 på regionsgården i mødelokale H 6 og 7 9. møde Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen (A) Maja Holt Højgaard (A) Lise Müller (F) Birgit Tystrup (V) Finn Rudaizky (O) Nina Berrig (C)
Indholdsfortegnelse 1. Medicinering i psykiatrien - nyt monitoreringssystem 3 2. Opfølgning på budget 2013 for psykiatrien 6 3. Prioritering af forslag til budget 2014 og flerårige budgetforslag 8 4. Særlige indsatser dobbeltdiagnoser/ pendlere 13 5. Kapacitetsanalyse fra Deloitte 15 6. Meddelelser 18 7. Eventuelt 19 2
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 1 MEDICINERING I PSYKIATRIEN NYT MONITORERINGSSYSTEM ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Psykiatriudvalget tager orienteringen om medicineringen og det nye monitoreringssystem til efterretning. RESUME Region Hovedstadens Psykiatri har taget et nyt system til overvågning af patienternes medicinering i brug. Systemet kan levere data både på centerniveau, afsnitsniveau og patientniveau. Systemet udvikles fortsat med nye funktionaliteter. Data viser udviklingen i brugen af antipsykotisk medicin i akutbehandlingen. Fra maj 2013 vil det blive muligt at overvåge behandling med antipsykotiske lægemidler for ambulante patienter, herunder hvor mange patienter der behandles med mere end et antipsykotisk lægemiddel (polyfarmaci). Desuden vil det blive muligt at overvåge medicinering af patienter i behandling med benzodiazepiner. På mødet vil der blive givet en introduktion til det nye monitoreringssystem. SAGSFREMSTILLING I forlængelse af sagen om overmedicinering på Psykiatrisk Center Glostrup er der udviklet et nyt system til overvågning af patienternes medicinering baseret på data fra EPM (Elektronisk Patientmedicinering). Systemet har været i brug siden februar. Systemet kan levere data både på centerniveau, afsnitsniveau og patientniveau. Systemet giver mulighed for overvågning af, hvor mange patienter, der behandles med givne lægemidler med særligt fokus på omfanget af overskridelser af den anbefalede døgndosis. Overvågningen gælder både indlagte og ambulante patienter. Der er udviklet og udvikles fortsat - særlige funktionaliteter i systemet. De første funktionaliteter, der er prioriteret, er funktioner til overvågning af overskridelse af anbefalede døgndoser af akut antipsykotisk behandling, identificering af ordinerende læge, samt grafisk visning af medicineringspraksis over tid. I maj 3
2013 vil systemet være udbygget med data for antipsykotisk polyfarmaci og behandling med benzodiazepiner i den ambulante behandling. Status for brug af antipsykotiske lægemidler til akut psykosebehandling Data for brug af anti-psykotiske lægemidler i akutbehandlingen viser, at antallet af patienter der behandles med antipsykotiske lægemidler har været stabilt siden marts 2012. Desuden viser data et markant fald i antal overskridelser af anbefalede døgndoser af Olanzapin i forbindelse med de skærpede retningslinjer i sommeren 2012. For andre præparater viser data stabilitet i anvendelse og antal overskridelser. For præparatet Quetiapin viste data dog i september 2012 et uhensigtsmæssigt højt niveau af overskridelser, hvorfor der blev lavet en handleplan, hvorefter niveauet af overskridelser for dette præparat faldt markant. Medicinering af ambulante patienter (polyfarmaci) Der blev i efteråret 2012 lavet en handleplan for kvalificering af den medicinske behandling af ambulante patienter med antipsykotika og benzodiazepiner. Handleplanen indebærer, at alle patienter der behandles med mere end et antipsykotisk lægemiddel eller benzodiazepiner senest ultimo april skal være vurderet af deres behandlingsansvarlige læge. Formålet er at sikre, at behandlingen foregår med mindst mulig medicin. Desuden udarbejdes nedtrapningsplaner for patienter i langvarig behandling med benzodiazepiner. Der er i marts 2013 afholdt statusmøder med de psykiatriske centre som opfølgning på planen. Der vil blive gjort følgende for at sikre, at behandlingen foregår med mindst mulig medicin: Alle ambulante patienter, der får mere end et antipsykotisk lægemiddel (polyfarmaci) eller benzodiazepiner, vil være vurderet af deres behandlingsansvarlige læge inden udgangen af april 2013 Der udarbejdes nedtrapningsplaner for alle relevante patienter i langvarig benzodiazepinbehandling. Primo maj vil monitoreringssystemet være udbygget med data for antipsykotisk polyfarmaci og behandling med benzodiazepiner. Direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri kontrollerer fortsat medicineringspraksis på ugentlig basis. På mødet vil der blive givet en præsentation af det nye system til monitorering af medicinering. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. 4
SAGEN AFGØRES AF Psykiatriudvalget. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. PSYKIATRIUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 22. april 2013 om overvågning af medicinering i Region Hovedstadens Psykiatri Sagsnr: 12004541 5
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 2 OPFØLGNING PÅ BUDGET 2013 FOR PSYKIATRIEN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Psykiatriudvalget drøfter budgetopfølgningen og tager orienteringen til efterretning. RESUME Psykiatriudvalget skal følge op på budget 2013. Der gives en orientering for arbejdet med implementering af indsatserne. SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget skal følge op på budget 2013, herunder udmøntning af midler til kapacitetsudvidelser med henblik på indførelse af udrednings- og behandlingsret med tilførsel af 63 mio. kr., samt midler med fokus på implementering af visioner. Regionsrådet har afsat midler til ganske mange initiativer indenfor psykiatrien, og der er afsat midler til kapacitetsudvidelser i forbindelse med indførelse af en skærpet udrednings- og behandlingsret på 4 uger i psykiatrien. De tiltag, der er afsat penge til, falder således i tre hovedgrupper; kapacitetsudvidelser, implementering af visioner og uddannelsestiltag. Fordelingen af midlerne og aktuel status for tiltag fremgår af vedlagte bilag. Derudover er der afsat midler til forskellige byggeprojekter. Nogle tiltag er allerede gennemført og langt de fleste af de øvrige initiativer er igangsat. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Midlerne er afsat i budget 2013 og udmøntes i kommende økonomirapporter. SAGEN AFGØRES AF Psykiatriudvalget. 6
KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. PSYKIATRIUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Budgetopfølgning 2013 for psykiatrien status maj 2013 Sagsnr: 12004541 7
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 3 PRIORITERING AF BIDRAG TIL BUDGET 2014 OG FLERÅRIGE FORSLAG ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Psykiatriudvalget drøfter, om udvalget ønsker at prioritere sine budgetbidrag. RESUME Psykiatriudvalget drøftede på møde den 5. marts 2013 hvilke bidrag, der skal indgå i budgetplanlægningen for 2014. Psykiatriudvalget har foreslået 11 emner. På regionsrådets budgetseminar den 9. april 2013, blev det anbefalet, at Psykiatriudvalget prioriterer forslagene yderligere. Det indstilles derfor, at Psykiatriudvalget drøfter, om det ønsker at prioritere forslagene til budgettet for 2014. SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget drøftede på sit møde den 5. marts 2013 en række emner, som udvalget mener bør tilgodeses i budgettet. I forlængelse af regionsrådets budgetseminar skal udvalget drøfte, om det ønsker at foretage yderligere prioritering af sine budgetbidrag. Nedenfor er oversigten over de emner, som udvalget prioriterede på mødet den 5. marts 2013. 1. Medarbejdere med brugerbaggrund I 2013 er der afsat 1,3 mio. kr. til ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund (MBere) på tre psykiatriske centre. Dette tiltag kan videreføres og udvides i 2014 og frem til flere psykiatriske centre. Udgiften vil afhænge af hvor mange afsnit, der skal dækkes på de enkelte centre. En gennemsnitsløn for en MBer på fuld tid er 400.000-450.000 kr. pr. år. Det vurderes, at for en pulje på 5-7 mio. vil der kunne ansættes medarbejdere på alle centre. 8
2. Tiltag til at understøtte recovery orientering Der blev afsat 3 mio. kr. i budget 2013 til udvikling af recoveryorienterede værktøjer og kompetenceudvikling af medarbejdere indenfor recovery. Heraf 1 mio. kr. til uddannelse af personalet inden for recovery. Det kan overvejes, at permanentgøre bevillingen fra 2013 til recovery uddannelse, da der er tale om en meget omfattende uddannelsesopgave. En mulighed kunne således være, at afsætte en permanent pulje på 1 mio. kr.. Derudover kan det overvejes, om der bør afses midler til peer-to-peer-support. Peer-to-peer support betyder, at personer ( peers ) giver hinanden støtte, hjælp og opbakning i en ligeværdig relation. Typisk refererer udtrykket til frivilligt baserede selvhjælpsgrupper og lignende, hvor hjælp til selvhjælp gives på basis af egne erfaringer, men det kan også forekomme i en mere professionel ramme med undervisning for eksempel af en medarbejder med brugererfaring, der fungerer som peer. 3. Psykoterapi Udvikling af de eksisterende tilbud om psykoterapeutisk behandling, herunder kognitiv terapi samt systematisk udbredelse af disse tilbud, til patienter med psykoselidelser vil bidrage til at fremme visionen om En psykiatri med en bred vifte af behandlingstilbud. Udbredelse af psykoterapi kræver tilførsel af varige driftsmidler. 4. Patientuddannelse og psykoedukation Det kan overvejes at udvikle og gennemføre patientuddannelse, og videreudvikle psykoedukation med udgangspunkt i recoveryorientering og patientinvolvering med inspiration fra bl.a. kronikerprogrammet. Det kan overvejes at afsætte en pulje inden for temaet patientuddannelse og psykoedukation. 5. Pårørendeinddragelse Det bør overvejes, hvordan pårørendeinddragelse kan udvikles. Dette kan ske ved at etablere pårørendeuddannelse og uddannelse for medarbejdere i metoder til at inddrage pårørende eller ved at udvikle værktøjer til at sikre, at pårørende modtager relevant støtte og kriseintervention. Det kan ligeledes overvejes at afprøve metoden Åben Dialog eventuelt i justeret form i forhold til den oprindelige Laplandsmodel. Det kan overvejes at afsætte en pulje til initiativer til udvikling af pårørende inddragelse For børne- og ungdomspsykiatrien kan det overvejes at arbejde direkte med familier og børn fx via et projekt med leje af træningslejlighed. Derudover kan ansættelse af børnepsykologer for at støtte arbejdet med information til børn og inddragelse af børn med psykisk syge forældre overvejes. Et skøn over etableringsudgift for et sådant projekt er ca. 0,5 mio. kr. Endelig kan der være behov for at styrke støtten til børn af psykisk syge forældre, fx ved ansættelse af børnepsykologer i børne- og ungdomspsykiatrien. Her kunne et prisoverslag være 1,25 mio. kr. pr. år for ansættelse af 2 psykologer. 9
Der kunne inden for området pårørendeinddragelse afsættes en pulje på for eksempel 2 mio. kr. 6. Beskæftigelses-, aktivitets- og motionstilbud Patienter og medarbejdere efterspørger beskæftigelses- og aktivitetstilbud både på åbne og lukkede afsnit. Dette vil kræve en betydelig varig ressourcetilførsel, og der vil være behov for yderligere ressourcer, hvis de ambulante behandlingstilbud også skal omfattes. Beskæftigelses-, aktivitets- og motionstilbud kan styrkes med øget bemanding i eftermiddags- og aftentimerne på lukkede almenpsykiatriske afsnit fx ved ansættelse af aktivitetsmedarbejder og/eller en psykolog. Udgift til ansættelse af en fysioterapeut og en psykolog pr. afsnit (løn + drift) skønnes at være ca. 1,4 mio. kr. pr. afsnit. 7. Omlægning af senge Der er behov for at omlægge åbne til lukkede senge for retspsykiatriske patienter, idet kravene til behandlingen af retspsykiatriske patienter øges. Ligeledes kan ét eller flere åbne afsnit på de almenpsykiatriske centre med fordel omdannes til lukkede afsnit for at samle patienter med retslige foranstaltninger i særlige afsnit med fokus på rehabilitering. Det er forbundet med årlige merudgifter at omlægge sengeafsnit, og der vil være udgifter til fysiske ændringer. Som led i udviklingen af retspsykiatrien på PC Sct. Hans (jf. kvalitetsfondsprojektet) skal alle åbne retspsykiatriske afsnit på centret på sigt omdannes til lukkede afsnit. Det foreslås at omdanne 10-20 af de nuværende åbne senge til lukkede senge i 2014, da der er behov herfor. Omlægning af et åbent afsnit med 10 senge til et lukket afsnit med 10 senge koster ca. 5 mio. kr. årligt, som følge af den øgede bemanding. Udgiften til en omlægning af 10-20 senge vil derfor være ca. 5-10 mio. kr. årligt. 8. Aftenåbent i distriktspsykiatriske centre I budget 2013 er der afsat 3 mio. kr. til at udvide åbningstiden to dage om ugen i tre distriktspsykiatriske centre. Den udvidede åbningstid gennemføres dels ved personaleudvidelse og dels ved at omlægge arbejdstiden. Hvis det viser sig at være en efterspurgt serviceforbedring, vil der være basis for at udvide ordningen til flere af de 18 distriktspsykiatriske centre. Et mål kunne fx være, at alle otte almenpsykiatriske center skal have aftenåbent i mindst ét af deres distriktspsykiatriske centre. Merudgifterne ved at indføre aftenåbent i yderligere fem psykiatriske centres distriktspsykiatrier vil være ca. 5 mio. kr. om året. Et andet mål kunne være, at to udgående teams holder aftenåbent. Hvis man forudsætter, at der skal være to personer ved hvert team hver aften hele ugen vil merudgifterne være ca. 5,2 mio. kr. om året. 10
9. Øget kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien Siden 2007 er antallet af behandlede patienter om året i børne- og ungdomspsykiatrien vokset med ca. 50%. Tal fra 2012 viser, at ventetiden igen er stigende, hvilket primært skyldes, at antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er stigende. Der er afsat ressourcer til udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien i budget 2013, men på baggrund af den seneste udvikling vurderes det, at der vil være behov for yderligere udbygning. Det kan derfor overvejes, at der afsættes 10 mio. kr. til dette formål i budget 2014. 10. Tidlig opsporing af psykisk sygdom blandt børn og unge Der er gennem de senere år sket en betydelig udvidelse af behandlingskapaciteten for unge med en debuterende psykose (OPUS-team). Det har stor betydning for effekten af behandlingen, at patienterne kommer hurtigt i behandling, hvorfor behandlingstilbuddene kunne suppleres med tidlig opsporing. En model er at etablere et tilbud med telefonisk kontakt til erfarne medarbejdere, der kan sikre hurtig screening og henvisning til behandlingstilbud, hvis man har mistanke om, at man selv eller en man kender har en begyndende psykose. Herudover er der behov for informations- og oplysningskampagne om tilbuddets eksistens, og da tidlig opsporing forventes at øge antallet af patienter, er der behov for et OPUS-team mere. Etablering af tilbud med ovenstående elementer i Region Hovedstaden skønnes at koste ca. 4,5 mio. kr. om året til løn og øvrig drift og 2-3 mio. kr. om året til informationsaktiviteter. 11. Kvalitetsarbejdet i psykiatrien De psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri har adgang til et webbaseret spørgeskemasystem, der anvendes til at evaluere effekten af psykoterapeutisk behandling. Effektiv ibrugtagning og optimal udnyttelse af nye systemer er imidlertid ressourcekrævende. Det foreslås derfor, at der ansættes to læger/akademikere og en sekretær til at styrke dette kvalitetsarbejde. Systemet fungerer ved, at patienterne logger sig på et elektronisk spørgeskema og besvarer det. Det giver et billede af patientens symptomer, relationelle problemer og funktionsniveau. Ved behandlingsstart og afslutning udfylder patienterne igen spørgeskema, og centret kan dermed vurdere behandlingseffekt og kvalitet. Systemet indeholder endvidere et rapporteringssystem. Det kan overvejes at afsætte en pulje inden for dette formål afstemt efter udgifter til løn og antal årsværk. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen om prioritering af budgetbidrag indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. 11
SAGEN AFGØRES AF Psykiatriudvalget. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. PSYKIATRIUDVALGETS BESLUTNING Sagsnr: 12004541 12
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 4 SÆRLIGE INDSATSER TIL PATIENTER MED DOBBELTDIAG- NOSER OG PENDLERE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Psykiatriudvalget drøfter indsatsen til patienter med dobbeltdiagnoser og pendlere og tager orienteringen til efterretning. RESUME Psykiatriudvalget har ønsket en opfølgning på indsatsen til patienter med dobbeltdiagnoser og pendlere. Til brug for udvalgets drøftelse er der udarbejdet et notat om de særlige indsatser til patienter med dobbeltdiagnoser og pendlere. SAGSFREMSTILLING Ad hoc udvalget psykiatri- og socialudvalget har tidligere beskæftiget sig med særlige indsatser til patienter med dobbeltdiagnoser og pendlere mellem socialpsykiatriske botilbud og de psykiatriske centre. Desuden er der fra regionens pulje på 50 mio. kr. til svage grupper afsat midler til gruppen. Psykiatriudvalget har ønsket en opfølgning på indsatsen til de nævnte to grupper. Pendlere er beboere i socialpsykiatriske botilbud, der har hyppige indlæggelser på psykiatrisk center. Problemstillingen blev afdækket i 2010, og konklusionen var, at der ikke er behov for at etablere særlige tilbud til målgruppen, da de kan håndteres indenfor de givne rammer. Patienter med dobbeltdiagnoser har en psykisk sygdom kombineret med misbrug. Der er delt ansvar, idet regionen har ansvar for at behandle den psykiske sygdom, og kommunen har ansvar for at behandle misbruget. Det opdelte behandlingsansvar er problematisk, og der er patienter, der falder mellem to stole, selvom koordineringen er aftalt via samarbejdsaftaler i sundhedsaftalen. I Region Hovedstadens Psykiatri er der taget forskellige initiativer som etablering af et kompetencecenter og etablering af et specialambulatorium. Desuden indgår psykiatrien i nogle tværsektorielle projekter, som har til formål at styrke samarbejdet om patienter med dobbeldiagnoser. 13
Administrationen vedhæfter til brug for udvalgets drøftelse et notat om de særlige indsatser til patienter med dobbeltdiagnoser og pendlere. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er ingen økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Psykiatriudvalget. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. PSYKIATRIUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse 1. Særlige indsatser til patienter med dobbeltdiagnoser og pendlere, 30. april 2013 Sagsnr: 12004541 14
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 5 KAPACITETSANALYSE FRA DELOITTE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Psykiatriudvalget tager orienteringen om Deloittes kapacitetsanalyse til efterretning. RESUME Konsulentfirmaet Deloitte har analyseret kapaciteten i psykiatrien i de fem regioner for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der er forskelle mellem regionerne, der gør sammenligning vanskelig, det gælder for eksempel visitationspraksis, registrering af indlæggelser og befolkningssammensætning. Analysen viser, at Region Hovedstaden ligger højt med hensyn til antal sengedage, indlæggelser og antal ambulante besøg pr. patient, samt at Region Hovedstaden ligger lige omkring gennemsnittet med hensyn til produktiviteten på antal ambulante ydelser og sengedage pr. årsværk. For børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter fordoblet i Region Hovedstaden i løbet af de sidste 10 år, men stigningen er dog den laveste relativt set blandt regionerne. Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, vil på mødet præsentere analysen, herunder hvad analysen kan anvendes til, og hvilke forbehold der må tages. SAGSFREMSTILLING Deloittes kapacitetsanalyse af psykiatrien i de fem regioner blev fremsendt til regionsrådet i december 2012. På Psykiatriudvalgets møde vil Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri præsentere analysen. Der skal gøres opmærksom på, at der er forskelle i regionernes måde at registrere patienterne på. Disse forskelle har betydning for sammenligningsmulighederne i forhold til analysen. For eksempel har Region Syddanmark en praksis, hvor de fleste patienter tages ind til en visiterende samtale og derved registreres som værende i behandlingsforløb. Region Hovedstaden registrerer det som en ind- 15
læggelse, når en patient har overnattet i en akutmodtagelse, hvilket kan afspejle sig i antallet af indlæggelser. Voksenpsykiatrien Analysen viser, at Region Hovedstaden har flest indlæggelser i voksenpsykiatrien pr. indbygger, og flest antal ambulante besøg pr. patient. Region Hovedstaden har desuden det højeste antal normerede sengepladser til voksne med 0,75 normeret sengeplads pr. 1.000 indbyggere, og Region Syddanmark det næsthøjeste med 0,56 plads pr. 1.000 indbyggere. Samtidig viser analysen, at Region Hovedstaden har den laveste vækst i antallet af voksne, der modtager psykiatrisk behandling. Dette skal dog ses i lyset af, at der i Region Hovedstaden var et højt udgangspunkt som følge af et veludbygget psykiatrisk behandlingstilbud. Med en sengekapacitet på i alt 1.015 normerede senge, står Region Hovedstaden for 42% af den samlede kapacitet i voksenpsykiatrien i Danmark. Region Hovedstaden er med 220 sengedage pr. 1.000 indbygger, den region der har flest senge pr. indbygger. Børne- og ungdomspsykiatrien For børne- og ungdomspsykiatrien har Region Hovedstaden 33% af den samlede sengekapacitet svarende til 69 af 207 normerede senge. Over de sidste 10 år er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordoblet, fra 7,5 patienter til 17,8 patienter pr. 1.000 indbyggere. Dermed er Region Hovedstaden tæt på landsgennemsnittet. Der har fra 2001 til 2011 været en stigning i antal indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien på 21 %. Region Hovedstaden ligger lavest med 1,21 indlagte pr. 1.000 indbyggere og Region Syddanmark højest med 1,57 pr. 1.000 indbyggere. Antallet af sengedage pr. indlæggelse er faldet i samme periode. Region Hovedstaden har den længste gennemsnitlige indlæggelsestid, hvilket kan hænge sammen med de relativt set få indlæggelser. Speciallægepraksis Udover patienter i den hospitalsbaserede psykiatri, behandles der også patienter i speciallægepraksis. Her ligger Region Hovedstaden højt med hensyn til antal besøg i speciallægepraksis med 19 personer pr. 1.000 indbyggere i voksenpsykiatrien, og Region Sjælland ligger højest med 4,9 personer i behandling pr. 1.000 indbyggere i børne- og ungdomspsykiatrien. Retspsykiatri Endelig viser analysen, at antallet af retspsykiatriske patienter er mere end tredoblet fra 2001 til 2011, svarende til en årlig stigning på 12%. Antallet af påbegyndte indlæggelser er steget tilsvarende. Sengekapaciteten er øget med 100 senge i de senere år, og en yderligere udbygning er planlagt. 16
En stor del af den retspsykiatriske behandling foregår i almenpsykiatrien, dvs. på almindelige åbne og lukkede psykiatriske afdelinger, og ikke på specialiserede retspsykiatriske afsnit. 40 % retspsykiatriske sengedage, 86 % af indlæggelserne og 64 % af de ambulante besøg sker i almenpsykiatrisk regi. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Psykiatriudvalget. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. PSYKIATRIUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Notat om konsulentfirmaet Deloittes kapacitetsanalyse af psykiatrien 2. Analyse af kapaciteten i psykiatrien, Deloitte, december 2013 3. Orientering til Regionsrådet december 2012 Sagsnr: 12004541 17
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 6 MEDDELELSER Ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien Det har ikke inden udsendelse af dagsorden til mødet i Psykiatriudvalget været muligt at trække endelige, valide data for ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor udsættes denne sag til Psykiatriudvalgets møde i juni 2013. Landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse i psykiatrien Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (LUP Psykiatri) for 2012 er offentliggjort. Undersøgelsen er blevet gennemført efter et nyt koncept. Undersøgelsen omfatter på samme tid indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien samt ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Patientundersøgelserne vil fremover blive gennemført årligt, mens pårørendeundersøgelserne vil blive gennemført hvert tredje år. Der vedlægges et sammenfattende notat om undersøgelsen for psykiatrien i Region Hovedstaden. Sagsnr: 12004541 18
Den 16. maj 2013 PSYKIATRIUDVALGET SAG NR. 7 EVENTUELT Sagsnr: 12004541 19