Resultatrapport 4/2012

Transkript

1 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er delt op i 2 dele: Del 1. Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Er rapportens faste del. Her afrapporteres på de overordnede målsætninger og gives et samlet overblik over resultaterne på området. Del 2. Udvalgt fokusområde: Hver resultatrapport går i dybden med et udvalgt fokusområde. I denne resultatrapport er fokus på hjemmeplejen. Bilag Herudover er vedlagt en række bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) Oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter, jf. forandringsteorien. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Overordnede målsætninger for ældreområdet Målsætning: Selvhjulpenhed Træning til hverdagen Målsætning: Sundhed Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser Målsætning: Tryghed Ventetid efter endt hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere, der venter på en ældre- eller handicapbolig Kontakter til det udgående sygeplejerske team Fokusområde: Hjemmeplejen Antallet af visiterede borgere Fordelingen på praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje Fordelingen på kommunal og privat leverandør Fordelingen af visiterede timer på tidspunkt Det samlede antal visiterede timer fordelt på tidspunkt

3 1 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Målsætningerne vil blive justeret på baggrund af den kommende ældrepolitik. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Indikatorer Øget selvhjulpenhed Effekt af træning til hverdagen Sundhed Færre indlæggelser Indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Forebyggelige indlæggelser Tryghed hjælp når behovet opstår Minimere ventetid Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Ventedage efter endt hospitalsbehandling Fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der arbejdes løbende med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 3

4 2 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved effekterne af Træning Til Hverdagen. 2.1 Træning til hverdagen Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, de søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er overstået, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. Effekten af et træningsforløb er bl.a. afdækket gennem projektet Træning Til Hverdagen. Her viser det sig, at størstedelen af de borgere, som gennemfører et træningsforløb opnår øget selvhjulpenhed. Således har 24 pct. af de borgere, der har gennemført et træningsforløb opnået fuld selvhjulpenhed, og 52 pct. har opnået delvis selvhjulpenhed, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Effekt: Effekter af Træning Til Hverdagen, antal borgere, perioden fra projektets start og frem til 26. november 2012 Kilde: Care samt egne beregninger Anm: Selvhjulpenhed betyder, at borgeren ikke har haft behov for hjemmehjælp ved vurdering efter endt træningsforløb. Delvis selvhjulpenhed betyder, at borgeren efter endt træning er vurderet at kunne klare sig med mindre hjælp end oprindeligt forudsat. Det skal bemærkes, at det kun har været muligt at medtage data til og med november Det skyldes, at der i december er påbegyndt en ny registreringsmåde, som betyder, at det fremadrettet vil være muligt at følge effekten på ydelsesniveau nærmere. Denne metode vil blive benyttet fra næste resultatrapport. 4

5 3 Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved: Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser. 3.1 Akutte indlæggelser Det samlede antal akutte indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet er for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre. Frederiksberg Kommune har flere indlæggelser pr årige end gennemsnittet i Region Hovedstaden, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Resultat: Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Tallene for 2012, og især for december 2012, er lavere end det reelle aktivitetsniveau, da hospitalerne kan efterregistrere helt indtil marts Dette gør sig dog gældende for både Region Hovedstaden og Frederiksberg, så forholdet mellem de to, forventes at være det samme. Sammenlignes hele 2012 med 2011 er gennemsnittet for Region Hovedstaden steget med 1,3 pct., mens niveauet er næsten uændret for Frederiksberg Kommunes vedkommende. Her er der tale om en stigning på 0,2 pct. Det fremgår, at der i begyndelsen af året er en faldende tendens, særligt når vi ser på Frederiksberg Kommune. Sæsonudsvinget menes bl.a., at kunne henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 5

6 3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Som det fremgår af figur 3.2 ligger Frederiksberg Kommunes niveau lavere i 2012 end i Niveauet er dog stadig højere end gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Figur 3.2 Resultat: Akutte forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Tallene for 2012, og især for december 2012, er lavere end det reelle aktivitetsniveau, da hospitalerne kan efterregistrere helt indtil marts Dette gør sig dog gældende for både Region Hovedstaden og Frederiksberg, så forholdet mellem de to, forventes at være det samme. Ser vi på 2012 samlet set, er antallet af akutte forebyggelige indlæggelser i Frederiksberg Kommune faldet med 5,3 pct. i forhold til For kommunerne i Region Hovedstaden er der også et fald fra 2011 til Faldet er på 1,8 pct. 6

7 4 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved: Ventetid efter endt hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team 4.1 Ventetid efter endt hospitalsbehandling Udviklingen i ventedage efter endt hospitalsbehandling viser noget om kapaciteten og behovet for kommunale tilbud til ældre, der har været indlagt. Tallene kan bruges til at belyse den ældres bevægelse igennem det regionale og det kommunale sundheds- og omsorgssystem. I Frederiksberg Kommune er antallet af ventedage efter endt behandling i Region Hovedstaden faldet markant siden 1. kvartal For 3. og 4. kvartal ligger Frederiksberg Kommune endvidere under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Figur 4.1 Resultat: Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling Kilde: esundhed. Antal ventedage er for alle borgere, da data på kun +65-årige ikke kan fås på regionsniveau. I Frederiksberg Kommune er 90% af de ventende +65 år, og det skønnes at billedet er det samme i Region Hovedstaden. Sammenlignes Frederiksberg Kommune med Region Hovedstaden i 2012 havde Frederiksberg Kommune 87 pct. flere ventedage pr ældre end Region Hovedstaden i 1. kvartal. I 4. kvartal er billedet ændret således at Frederiksberg ligger 50 pct. under regions gennemsnittet. Faldet i udviklingen kan bl.a. henføres til, at der er taget en række skridt til at undgå unødige ventedage. Det gælder bl.a. beslutningen om at indføre accelererede genoptræningsforløb (Hurtigere på Højkant) samt intensiveret samarbejdet med Frederiksberg Hospital. Derudover 7

8 er der oprettet fleksible pladser på Akaciegården, og der er blevet ansat en udgående visitator med fysisk fremmøde på Frederiksberg Hospital. Ventedagene i psykiatrien er faldet med 3 dage i gennemsnit pr. måned fra 2011 til 2012 svarende til cirka 7 pct., jf. figur 4.2. Figur 4.2 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling, gennemsnit pr. måned Kilde: esundhed 8

9 4.2 Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der, som tidligere nævnt oprettet fleksible pladser på Akaciegården fra juni Oprindeligt blev der oprettet 9 pladser, men fra 1. januar er disse udvidet til 15. Rundt regnet har sammenlagt 2/3 af pladserne været belagte siden oprettelsen, jf. figur 4.3. Pladserne er kun bemandede med personale, hvis de er belagte. Figur 4.3 Resultat: Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse 2012 Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de 9 oprettede fleksible døgnboliger. Fra december 12. Brugen af pladser dækker dog over månedlige forskelle, som hænger sammen med udskrivninger fra hospitalerne. Erfaringsmæssigt ved vi, at der udskrives flere borgere og udskrivelsen foregår ofte hurtigere op til ferier og helligdage (f.eks. sommerferie og juleferie), hvorfor brugen af de fleksible pladser er høj i disse måneder. Grundlæggende viser tallene, at pladserne er efterspurgte og fungerer efter hensigten. Hvilket også ses ved nedgangen i antallet af ventedage jf. tabel

10 4.3 Ventetid til kommunale tilbud Nedenfor illustreres ventetiden til en række kommunale indsatser og tilbud på ældreområdet. Ventetiden til de kommunale tilbud er varierende, idet det fremgår, at de mest akutte tilbud som rehabilitering og genoptræning har korte ventetider, mens mere permanent tilbud som en ældrebolig har længere ventetider, jf. figur 4.4a og 4.4b. Figur 4.4a Ventedage pr. Borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning, 2012 Kilde:Care og egen opgørelse Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. For så vidt angår ventetiden til plejeboliger og rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Borgeren behøver dog ikke acceptere dette tilbud, hvorfor ventetiden kan være længere. Dette dog kun for de borgere som har specifikke ønsker. 10

11 Figur 4.4b Ventedage pr. Borger, ældrebolig, 2012 Kilde:Care Anm.: Opgørelsen vedr. ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældrebolig. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag (omkring 4 personer), hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til 1. tilbud må forventes at være kortere. Det kraftige fald i ventedage pr. borger til en 3-4 værelses ældrebolig kan henføres til, at opgørelsen omfatter en meget lille gruppe (svingende omkring 4 personer). 11

12 4.4 Antal borgere, der venter på en ældre- eller handicapbolig De fleste borgere, der venter på en ældre- eller handicapbolig har et specifikt ønske, jf. figur 4.4c. Langt de flest af disse borgere, godt 3/4, har specifikt ønsket en 2-værelsesbolig. Figur 4.4c Antal borgere, der venter på en ældre- eller handicapbolig, 2012 Kilde: Egen opgørelse Anm.: Det har ikke været muligt, at skille ældreboligerne ud. Antallet af borgere der venter på en ældre- eller handicapbolig er steget med 50 personer fra juni til december Stigningen skal primært forklares med et højt antal godkendte ansøgere fra udenbys kommuner. 12

13 4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som står til at blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgeres tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Antallet af kontakter i det udgående sygeplejerske team er fordoblet siden 2011, jf, figur 4.5. Figuren viser, at der i 4. kvartal 2012 har været kontakter mod 567 i 4. kvartal Det øgede antal kontakter i 3. og 4. kvartal 2012 skyldes en udvidelse af åbningstiden, samt at ordningen er blevet mere kendt og som følge deraf mere efterspurgt. Figur 4.5 Resultat: Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. 13

14 5 Fokusområde: Hjemmeplejen Fokusområdet i denne resultatrapport er hjemmeplejen. I det følgende vises en række opgørelser over visiterede timer og borgere, der belyser området nærmere. 5.1 Antallet af visiterede borgere Godt borgere har modtaget hjemmeplejeydelser i Langt hovedparten (54 pct.) er visiteret til under 1 time pr. uge i gennemsnit jf. figur 5.1. Der indgår dog heri borgere, som modtager hjælp til f.eks. rengøring hver anden uge. Figur 5.1 Antallet af visiterede borgere fordelt på ugentlige timer (gennemsnit) samt borgere der alene er visiteret til vask/indkøb/mad, 2012 Kilde: Care, bemærk, at opgørelsen både dækker over ydelser der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med halv effekt pr. uge. Anm.: Viser både nyvisiterede og borgere, der fortsat er visiterede til ydelser Godt 230 borgere er alene visiteret til vaskeri-, indkøbs- eller madordningen (vask, indkøb eller mad i figur 5.1). Antallet af visiterede borgere er svagt faldende over året. Således blev borgere visiteret til ydelser i 1. kvartal 2012, mod i 4. kvartal. 5.2 Fordelingen på praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje De borgere, som har behov for færrest timer, har oftest brug for praktisk hjælp, mens de borgere som har behov for mange timer, oftest har brug for personlig hjælp og pleje. Således udgør personlig hjælp og pleje 9 pct. af de visiterede timer hos borgere, som er visiteret til under 1 time om ugen i gennemsnit. For borgere der er visiteret til over 20 timer om ugen i gennemsnit er andelen 85 pct., jf. figur

15 Figur 5.2 Fordelingen af visiterede timer pr. uge (gennemsnit) på henholdsvis praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje, 2012 Kilde: Care, bemærk, at opgørelsen både dækker over ydelser der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med halv effekt pr. uge. Personlig hjælp og pleje udgør over halvdelen af timerne, når borgerne er visiteret til mere end 1 time i gennemsnit om ugen. Det ses desuden, at der er en forskel på 45 pct. point i andelen af personlig hjælp og pleje mellem de borgere som er visiteret til under 1 time om ugen og de som er visiteret til 1-6 timer om ugen. Det skal bemærkes, at fremadrettet vil der, som udgangspunkt altid skulle gennemføres et træningsforløb som en del af den udredning, der ligger til grund for visitation af nye eller forøgede ydelser i hjemmeplejen. Muligheden for træning skal derved integreres som en del af den faglige vejledning til borgeren om, hvordan de kan opnå bedre funktionsniveau og dermed øget selvhjulpenhed. Det sker på baggrund af de gode erfaringer med Træning Til Hverdagen, der viser, at borgere som gennemfører et træningsforløb opnår god effekt. 15

16 5.3 Fordelingen på kommunal og privat leverandør Cirka 3 ud af 5 borgere modtager hjemmepleje fra en kommunal leverandør jf. figur 5.3. Figur 5.3 Fordelingen af visiterede borgere på kommunal henholdsvis privat leverandør, 2012 Kilde: Care Andelen af borgere som modtager hjemmepleje fra en privat leverandør er steget svagt gennem Flere borgere har givet udtryk for et ønske om øgede muligheder for at supplere hjemmehjælpsindsatsen med tilkøbsydelser. 5.4 Fordelingen af visiterede timer på tidspunkt De private leverandører leverer fortrinsvis praktisk hjælp. 45 pct. af de visiterede timer til private leverandører går således til praktisk hjælp i dagtimerne i hverdagen, mens det for den kommunale hjemmepleje er 1/3 af de visiterede timer, jf. figur

17 Figur 5.4 Fordeling af visiterede timer på tidspunkt, 2012 Kilde: Care, det er ikke muligt, at opdele den øvrige tid på henholdsvis praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje. Omvendt forholder det sig for den personlige hjælp og pleje. 26 pct. af de timer, som er visiteret til en privat leverandør, går til personlig hjælp eller pleje i dagtimerne. Hos den kommunale hjemmepleje er andelen 1/3. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt, at opdele visiterede timer, som ligger i weekender og om natten på om der er tale om praktisk hjælp eller personlig hjælp og pleje. Disse er derfor opgjort som øvrig tid. Opgørelsen viser, at 30 pct. af den visiterede tid til private leverandører er visiteret som øvrig tid, mens det for den kommunale hjemmepleje er 34 pct. 17

18 5.5 Det samlede antal visiterede timer fordelt på tidspunkt I 2012 har der været visiteret over timer til den kommunale hjemmepleje og over timer til private leverandører. Figur 5.5 Det samlede antal visiterede timer fordelt på tidspunkt, kommunal leverandør, 2012 Kilde: Care Generelt har der været et fald i antallet af visiterede timer til den kommunale leverandør. Faldet er særligt sket fra 2. kvartal og frem. Således er personlig hjælp og pleje faldet med godt timer, jf. figur

19 Figur 5.6 Det samlede antal visiterede timer fordelt på tidspunkt, privat leverandør, 2012 Kilde: Care Omvendt er antallet af visiterede timer til private leverandører steget gennem 2012, jf. figur 5.6. Således er personlig hjælp og pleje steget med godt timer. Stigningen modsvarer dog ikke faldet hos den kommunale hjemmepleje. Som tidligere nævnt er antallet af visiterede borgere faldet i 2012, og noget af faldet kan derfor henføres her til. 19