Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3 Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse, hvis dette skønnes nødvendigt. Den seneste version af normen findes på Klatreforbundets hjemmeside www.klatreforbund.dk. Formål Kursister på sportsklatrekurser, uanset hvor de afholdes, skal lære de nødvendige færdigheder og teknikker ensartet og sikkert. Herved skal kursisterne blive i stand til at klatre på boltede klippevægge sammen med andre klatrere på en sikker og forsvarlig måde. Klatreforbundet kræver, at medlemsklubberne lever op til denne norm såfremt klubbens aktiviteter omfatter sportsklatring på klippe, ligesom Klatreforbundet anbefaler, at personer, samt andre organisationer og institutioner uden for Klatreforbundet gør det samme. Indhold Normen specificerer et sportsklatrekursus på klippe S3 og omfatter desuden kursusmateriale. Kurset er et udendørskursus, begrænset til klatring på fuld-boltede ruter på én reblængde, hvor klatreren til enhver tid, kan fires ned til jorden. På et sportsklatrekursus S3, foregår al sikring fra jorden. Kurset omfatter ikke klatring på egne sikringer eller klatring på ruter af flere reblængder. Billederne (1) (10) og (19) er reproducerede fra producenternes hjemmesider. Tegningerne (14), (15) og (27) er reproducerede fra Svenska Klätterförbundets Tekniker. Tegning (22) er reproduceret fra Rock Climbing - Essential Skills & Techniques by Libby Peter. Andre billeder fotograferet af Peter Chapman. Forhåndskrav til kursisterne Kursisterne skal have gennemført sikringskurserne S1 og S2. Se Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg. Dette krav skal sikre at kursisterne har et fælles udgangspunkt samt, gør deltagelse på kurset så udbytterigt som muligt. Såfremt en klatrer demonstrerer tydelig rutine i pensa i kurserne S1 og S2, kan instruktøren, eventuelt i samråd med klubbens bestyrelse eller Klatreforbund, give dispensation fra forhåndskravet. Kursisterne skal ydermere være dækket af passende ulykkesforsikring. Krav til instruktører og kursusvarighed Instruktører på sportsklatrekurser skal som minimum være Sportsklatreinstruktører (SKI), se Dansk Klatreforbunds norm for Sportsklatreinstruktører. Hver instruktør må højst undervise otte kursister ad gangen under klatringen og et kursus må højst består af 16 kursister og to instruktører. Såfremt et sportsklatrekursus består af to instruktører og er udbudt af Klatreforbundet, må op til fire af deltagerne være instruktøraspiranter i henhold til Dansk Klatreforbunds norm for Sportsklatreinstruktører. Varigheden af et sportsklatrekursus S3 skal svare til 8 til 12 timers undervisning fordelt over sammenhængende dage. Det anbefales, til enhver tid, at den fulde kursustid fyldes ud ved at deltagerne klatrer så meget som muligt. Desuden kan deltagerne introduceres til visse dele af pensummet på klatrevæg, dog kan denne forberedelse ikke erstatte kursustid på ægte klippe. Krav til kursussteder Kurset afholdes på klippevægge som findes beskrevet i klatreførere. Kursusstederne skal have simple adgangsforhold uden navigations- eller adgangsbesvær. De ruter som benyttes skal være fuld-boltede og være beskrevet som et-reblængdes ruter og have en længde som gør at klatreren, til enhver tid, kan fires ned til jorden. Ruterne skal være afsluttet med egnede topankre til nedfiring. Kursusstederne skal gøre det muligt at der kan undervises i brug af flere typer af topankre. Kunstig klippe udstyret som klatrevæg betragtes ikke som egnede kursussteder da de ikke reflekterer aktuelle forhold på klippe. Version 01/2012/PC Side 1 af 11
Følgende emner indgår i et sportsklatrekursus S3: Førstehjælp Kursisterne skal orienteres om placering af instruktørens førstehjælpskasse og telefon samt, information om redningstjenesten relevant for det pågældende klatreområde og land. Hvad en egnet førstehjælpskasse bør indeholde skal diskuteres. Etik Kursisterne orienteres om klatreetik i forbindelse med sportsklatring på klippe, herunder generelt adfærd og opførsel, adgangsforhold og restriktioner, naturbeskyttelse og lokale holdninger til boltning. Kursisterne orienteres om at grupper der udøver toprebning bør give plads til klatrere der ønsker at føre ruter og ellers ikke blokere ruter unødvendigt. Overnatninger skal ske efter hensyn til området, typisk på egnede pladser. Brugen af klatreførere Kursisterne skal lære brugen af klatreførere, herunder orientering i forhold til klippevægge og ruterne på væggene samt, identificering af de enkelte ruter. Fra jorden skal kursisterne lære at betragte en rute i forhold til førerens beskrivelse og en topo af ruten samt, rutens sikringspunkter (bolte), afstand imellem sikringspunkterne samt topankret. Kursisterne skal gøres opmærksom på at klatreførere og informationen kan være forældet. På kurset skal kursisterne tilegne sig et forhold til graderinger på klippe. Desuden, skal forskelle i graderinger mellem klatreområder og lande omtales, herunder de forskellige traditioner der er for boltenes tæthed på ruter efter sværhedsgrad (i visse områder er tætheden lav og uforsvarlig på lette ruter). Farer Farer som forbindes med sportsklatring på klippe skal omtales i begyndelsen af kurset. Kursisterne skal lære at respektere at ophold ved klippevægge og klatring på klippe er forbundet med fare for sig selv og andre. Følgende farer skal omtales: - Risiko for stenfald. - Ujævnt terræn ved klippens fod. - Stor afstand mellem sikringspunkter. - Løse, korroderede eller manglende sikringspunkter. - Manglende indbinding i rebet af sikringsmand. - Manglende koncentration ved ankeret. - Vejrskift til dårligere vejr under klatring. - Klatring over ankerpunktet med en statisk kohale. Kursisterne skal gøres opmærksomme på de konsekvenser der er i forhold til de ovennævnte punkter samt, hvornår en rute bør vælges fra eller retrætes fra. Det anbefales at alle personer bruger hjelm under opholdet ved klippevægge på sportsklatrekurser. Typer af sikringspunkter Kursisterne skal lære om de sikringspunkter og ankre der ofte findes samt, korrekt anvendelse af sikringspunkterne. Kursisterne orienteres om at sikringspunkter i klippe etableres ved at der først bores huller som renses grundigt, før der monteres bolte i hullerne. Boltene fæstes med egnet lim eller bliver monteret med ekspansionsbolte og tilhørende møtrikker. Billederne nedenunder viser typiske ankre: to typer af D formede limbolte (1) og (2), en U formet limbolt (3) og en ekspansionsbolt med bolthænger (4). De mørkegrå områder (til højre i billederne) viser de dele som er under klippens overflade. (1) (2) (3) (4) Version 01/2012/PC Side 2 af 11
Kursisterne skal orienteres om forskellen mellem løbende sikringspunkter på ruten og topankret til nedfiring. Et topanker består som regel af to sikringspunkter, oftest af to D eller U formede limbolte placeret med 20-25cm mellemrum. Andre typiske ankre består af to limbolte eller bolthængere som er fast forbundet til hinanden med en kæde. Nederst i kæden er der et centralt øje til gennemføring af rebet. Billederne (5) og (6) nedenunder viser henholdsvis V og inline formede topankre. (5) (6) Disse ovennævnte typer af topanker kræver at rebet afbindes fra klatrerens sele for at klatreren kan nedfires uden at efterlade udstyr. Der findes dog også ankertyper som ikke kræver afbinding af rebet ved ankret. Disse typer ankre består af karabiner eller en pigtail (grisehale), hvori rebet syes. Billederne (7) og (8) viser ankre med karabiner og billederne (9) og (10) viser ankre bestående af grisehaler. (7) (8) (9) (10) En detaljeret gennemgang af klatrerens brug af forskellige topankre er beskrevet i afsnittet Fremgangsmåde ved topankret. Brudstyrken af sikringspunkter Kursisterne skal orienteres om at fast installerede sikringspunkter skal være godkendt og leve op til UIAA krav. Kursisterne skal desuden orienteres om de faktorer som påvirker brudstyrke og holdbarhed af sikringspunkter, såsom klippens indre kompressionsstyrke (hvilken er afhængig af stentype), boltens længde, materiale og form, limtype og dens hæftning, slitage fra almindelig brug samt korrosion. Der skal orienteres om at låsekarabiner ikke anvendes i faste topankre da skidt og korrosion gør at låsen hurtigt sætter sig fast. Desuden, skal kursisterne gøres opmærksom på den kraftigt accelererende korrosionseffekt af både saltvand på sikringspunkter samt kontakt af to forskellige metaltyper i et sikringspunkt (tæring på grund af galvanisk korrosion). Kursisterne skal lære at identificere og tage stilling til korroderede punkter og få en forståelse for at korrosion kan være skjult under overfladen. Billederne (11) og (12) viser eksempler på korroderede sikringspunkter. Udover korrosion, viser disse to billeder eksempler på hjemmelavede sikringspunkter. Kursisterne skal orienteres om at hjemmelavede ankre findes på klippevægge og det skal pointeres at disse punkter kan være mindre sikker og have en holdbarhed betydelig kortere end godkendte ankre. Version 01/2012/PC Side 3 af 11
(11) (12) Udstyr Kursisternes viden om det basale udstyr fra klatrevægsklatring skal genopfriskes og dets brug i forhold til sportsklatring på klippe gennemgås. Ydermere, skal nyt udstyr omtales og dets brug demonstreres for kursisterne. Udstyret som er vanlig i forhold til sportsklatring på klippe og som er minimum på sportsklatrekursus S3 er: Alle kursister: - Klatresele med udstyrsløkker. - Klatresko. - Hjelm. - ATC/Tube-lignende bremse med låsekarabin. - 1 prusik-slynge (7mm diameter) med låsekarabin. - 60cm og 120cm syede slynger med låsekarabiner. - Et kvikled* (UIAA-godkendt Quick link). - En kile på wire* (ca. størrelse 5 anbefales). - Eventuelt dynamisk kohale*såsom Beal Dynaconnexion vist i billedet (13). - Eventuelt kalkpose med kalk. Hvert reblag: - 8 til 12 ekspres-slynger. - Gri-Gri med låsekarabin (13) - Et klatrereb af 50-70m dynamisk helreb. - En taske til rebet med integreret underlag. *Instruktøren kan med fordel have eksempler på dette udstyr med som kursisterne kan låne på kurset, da det er sandsynligt at kursisterne ikke ejer dette udstyr i forvejen. Kursisterne skal gøres opmærksom på brugen af en taske til rebet med integreret underlag og nødvendigheden af at holde rebet og klatreskoene rene når der klatres udendørs. Sikringsmanden skal lære håndtering af rebet så rebet ligger på underlaget under klatringen og at rebet vendes rigtigt på underlaget i forhold til den der fører. Ydermere, skal kursisterne have genopfrisket at der ikke skal trædes på rebet samt, hvordan rebet kan kvejles såfremt det ikke lægges løs ned i tasken. Kursisterne skal gøres opmærksom på faren ved at anvende åbne slynger, hvor den nederste karabin er fastholdt med en elastik - at karabinen sidder, fastholdt kun af elastikken og ikke af selve slyngen! Det anbefales at korte ekspres-slynger består af slynger som er syet sammen i midten, det vil sige, ikke åbne slynger. Kursisterne skal vises at nogle af ekspres-slyngerne kan dog med fordel bestå af en 60 cm slynge som er foldet 3 gange da disse kan forlænges i tilfælde af at et sikringspunkt sidder lidt væk fra klatrelinjen eller, hvis den nederste karabin i en kort ekspres-slynge vil komme til at hvile på en klippekant. Kursisterne skal ydermere have kendskab til brugen af et kvikled som kan anvendes til retræte fra en rute samt brugen af en kile på wire som kan anvendes ved defekte sikringspunkter (se senere afsnit). Kursisterne skal orienteres om anvendelsen af en clip stick for at gøre klipning af den første bolt på ruterne muligt fra jorden der, hvor ruten er overhængende, terrænet er ujævnt og/eller der er langt op til første bolt. Version 01/2012/PC Side 4 af 11
Knuder Kursisterne skal binde sig ind i rebet med et dobbelt 8-talsknob direkte i selens indbindingspunkt. Knobet anbefales afsluttet med en stopknude bestående af et dobbelt overhåndsknob som sidder tæt op ad 8- talsknobet. Alternativt skal tampen hænge frit og være 10 gange rebets diameter i længden. Både den der klatrer og den der sikrer skal bindes ind i rebet. Kursisterne skal desuden have genopfrisket, eller lære at binde, et slyngestik, et dobbelthalvstik, en prusikknude, en vikingeknude og en HMS-knude. Bevægelsesteknikker Klatreteknikker såsom mantelshelf, bridging og jam skal omtales, når det er naturligt i forbindelse med de klatrede ruter. Varierende hældning og friktion på forskellige klippeformationer og stentyper og dertil egnede klatreteknikker skal omtales. Forskelle i klatreteknik mellem klatrevægsklatring og klippeklatring omtales. Risici for og forebyggelse af sportsskader skal omtales, herunder kursisternes beklædning samt opvarmning set i forhold til klatring udendørs og kulde, regn med mere. Faldteknik Klatringen og forebyggelse af farlige styrt ved eller på forskellige klippeformationer såsom fremspring, udhæng og slab skal omtales. Risiko for pendulstyrt på traverser skal omtales. Kursisterne skal gøres i stand til at vurdere faldlængder på en rute og konsekvenser heraf eksempelvis, hvis der er store afstande mellem sikringspunkterne. Metoder for at komme tilbage på en overhængende rute skal gennemgås og trænes, hvis muligt. Kursister skal træne det at falde under kontrollerede forhold såfremt det er sikkert at gøre det. Kommunikation Kursisterne skal anvende de vanlige udtryk fra klatrevægsklatring. Kursisterne skal mindes om at, hvis der er mulighed for misforståelser, skal der anvendes personnavne sammen med nævnte udtryk. Risiko for at sikringsmanden og klatreren ikke kan se hinanden skal omtales. Dertil skal der lægges vægt på korrekt og præcis kommunikation når klatreren er ved topankret. Bundsikring Kursisterne skal lære om fordele og ulemper ved forskellige placeringer af sikringsmanden i forhold til klatreruten, specielt på ujævnt terræn. Desuden, skal en prioritering af dynamisk eller statisk sikringsteknik omtales i forhold til ruten, klatreren og sikringsmanden. Hvordan sikringsmanden kan sikres med en bundsikring samt, hvordan en bundsikring kan etableres ved hjælp af rebet, slynger og/eller en tredje mand skal gennemgås. Inden klatringen Inden klatringen påbegyndes, skal kursisterne lære at tjekke deres egen og makkerens sele, indbinding, føring af rebet i rebbremsen, samt eventuel bundsikring. Dertil, skal det tjekkes at den der fører har det nødvendige udstyr med sig. Sikringsteknik Sikringsteknikken skal trænes og der skal lægges megen vægt på en flydende og sikker teknik. Kursisterne skal have genopfrisket risikoen ved at bruge sliding hand. Fordele og ulemper ved henholdsvis ATC/Tube-lignende og Gri-Gri bremsetyper i forhold til sportsklatring skal omtales. Sikringsmandens rolle skal gennemgås, specielt spotting af klatreren indtil den første bolt er klippet. Statisk og dynamisk sikringsteknik og relaterede fordele og ulemper i forhold til sportsklatring på klippe skal gennemgås. Kursisterne skal lære at sikre så klatreren undgår at ramme jorden eller hylder ved et fald. Mens klatreren fører, skal der lægges vægt på flydende sikringsteknik, hvor rebet skiftevis slækkes og strammes op i takt med, at ruten klatres. Nedfiring skal ske i et roligt tempo, hvor sikringsmanden har begge hænder på bremserebet. Under nedfiring skal klatreren holde overkroppen lodret, ansigtet ind mod klippen og benene spredt. Sikringsmanden skal være opmærksom på at klatreren skal have tid til at rense ruten. Rebet skal slækkes når klatreren er sikkert ned på jorden. Førstemandsklatring Kursisterne skal træne føring af ruter. Herunder, skal anvendelse af ekspres-slynger gennemgås med fokus på, hvordan karabinerne skal vende i forhold til den klatrede rute og rebføringen. Kursisterne gøres Version 01/2012/PC Side 5 af 11
opmærksom på at sikringspunkterne ikke nødvendigvis er placeret i en lige linje over hinanden. Her skal kursisterne gøres opmærksom på at ekspres-slyngerne kan forlænges eller erstattes med længere slynger for at mindske rebtræk. Kursisterne skal lære, hvornår det er optimalt at klippe rebet ind i sikringspunkterne samt, at løbende tage hensyn til konsekvenser af et eventuelt fald under indklipning, eksempelvis faren ved at rebet tages op i tænderne. Kursisterne skal lære korrekt håndtering af rebet ved dertil egnede topankre. Hertil skal klatreren bruge en kohale. Kohalen kan bestå af en færdigsyet slynge fastgjort i selens indbindingspunkt med et slyngestik. Hertil skal ulemper ved Daisychains omtales og deres brug frarådes. Til fæstning af kohalen i topankret anvendes en låsekarabin. Kursisterne skal gøres opmærksom på at man aldrig må klatre over en fæstet kohale på grund af den fare der er for at falde i en statisk slynge. Hertil skal kursisterne orienteres om de fordele der er ved at anvende en dynamisk kohale (13). Fremgangsmåde ved topankret Kursisterne skal lære klatrerens fremgangsmåde ved forskellige topankre. Fremgangsmåden er afhængig af ankrets opbygning og på kurset skal kursisterne gennemgå alle metoder. Som minimum skal kursisterne få praktisk erfaring med metoderne A og B nedenunder. Erfaring med metoderne C og D kan opnås ved hjælp af medbragte ankre, såfremt kursusstedet ikke har disse ankre på ruterne. For at klatreren kan fires ned til jorden igen efter at ruten er klatret, skal rebet placeres gennem, eller i, ankret før nedfiring. Hvilken metode der vælges er afhængigt af om rebet kun kan placeres gennem ankret med afbinding, herunder om rebet kan passere gennem ankret enkelt eller dobbelt, eller om rebet kan placeres i ankret uden afbinding. Kursisterne skal gøres opmærksom på at rebet aldrig må være koblet ud af selen. Med andre ord, skal klatreren, til ethvert tidspunkt, være sikret af sikringsmanden. Tabellen nedenfor opsummerer de beskrevne metoder efter det pågældende ankers opbygning: Ankret består af To punkter med smalle åbninger (eksempelvis D formede limbolte) To punkter med store åbninger (eksempelvis U formede limbolte) To kæder, eller to sammenkædede punkter med et centralt øje (et V anker) Karabiner eller en grisehale Metode A B C D Metode A Klatreren fæster kohalen i et af de to bolt øjer med låsekarabinen og sætter sig (14a). Herefter, beder klatreren om SLÆK og hiver cirka 2m reb op. I rebet bindes der et dobbelt 8-talsknob* og knobet fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin (14b). Dernæst, bindes indbindingen op og rebets ende syes gennem begge bolt øjer (14c) før enden igen bindes i selens indbindingspunkt som før (14d). 8-talsknobet* fjernes fra arbejdsløkken og rebet (14d). Dernæst beder klatreren sikringsmanden STRAMME OP. Klatreren tjekker igen rebets føring i ankret og indbindingen, før kohalen fjernes fra ankret (14e) og klatreren fires ned (14f). Bemærk! Tegningerne nedenunder viser detaljerne om rebføringen (det tegnet anker er et V anker). (14a) (14b) (14c) (14d) (14e) (14f) Version 01/2012/PC Side 6 af 11
Metode B Klatreren fæster kohalen i et af de to bolt øjer med låsekarabinen og sætter sig (15a). Herefter, beder klatreren om SLÆK og hiver cirka 2m reb op. En bugt i rebet syes/skubbes gennem begge bolt øjer (15b) før der bindes et dobbelt 8-talsknob i bugten. Dette dobbelte 8-talsknob fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin (15c). Dernæst bindes indbindingen op og rebets ende trækkes gennem ankret (15d). Klatreren beder sikringsmanden STRAMME OP. Klatreren tjekker igen rebets føring i ankret, 8-talsknobet samt låsekarabinens korrekt montering i selen, før kohalen fjernes fra bolten og klatreren fires ned (15e). (15a) (15b) (15c) (15d) (15e) Det er vigtigt at låsekarabinen monteret i arbejdsløkken ikke er belastet på tværs under nedfiringen. Metode C Klatreren fæster kohalen i en af kædernes led eller, i et af de to bolt øjer øverste i ankret med låsekarabinen og sætter sig. Karabinen skal ikke monteres i de nederste led da det er her rebet skal ligge. Herefter, er fremgangsmåden afhængig af om rebet kan passer lænkerne, eller ankrets central øje, enkelt (metode A følges) eller dobbelt (metode B følges). Billedet (16) viser et anker bestående af to uafhængige kædestykker, hvor rebet er ført gennem kæderne og kohalen er stadig fæstet i ankret. (16) (17) Billeder (17) viser rebet ført gennem et anker bestående af to D formede limbolte med smalle åbninger efter at metode A har været anvendt. Kursisterne skal orienteres om at fælles for metoderne A C er, at klatreren kan med fordele klippe rebet i ankret med en ekspres-slynge først og derefter klippe kohalen i ankret. Denne metode sikrer klatreren fra den risiko der kan være ved at smutte og falde i en statisk kohale. Metode D Ved et topanker bestående af karabinere eller en grisehale, skal klatreren hægte rebet i karabinerne eller i grisehalen uden afbinding. Sikringsmanden strammer op før nedfiring. Såfremt kursusstedet ikke har nogen ankre bestående af grisehaler, skal kursisterne orienteres om metoden, eventuelt ved hjælp af en løs medbragt grisehale. Billeder (18) viser, hvordan rebet syes i grisehalen vist i billedet (9): Version 01/2012/PC Side 7 af 11
(18) Rensning af ruter Kursisterne skal lære at rense en rute for udstyr under nedfiring, det vil sige, at klatreren fjerner ekspresslyngerne. Kursisterne skal orienteres om forskelle i rensning af ruter på slab, på lodret og udhængende klippevæg samt, på traverser. Kursisterne skal undervises i brug af en ekspres-slynge for at holde klatreren tæt på ruten. Ekspres-slyngen monteres mellem klatrerens arbejdsløkke og rebet som løber op fra sikringsmanden. Det anbefales at kursisterne lærer at fjerne ekspres-slyngerne fra boltene først og ikke fra rebet først da på overhængende ruter er der en risiko for at klatreren svinger væk fra bolten så snart rebet er koblet ude af ekspres-slyngen. Risiko for at klatreren styrter i jorden når den nederste ekspres-slynge fjernes på overhængende ruter/traverser skal omtales. Såfremt denne risiko er til stede, anbefales det at klatreren efterlader den nederste ekspres-slynge men fortsætter nedad ved at være koblet på rebet fra sikringsmanden gennem ekspres-slyngen i arbejdsløkken (bolten kan eventuelt passeres ved hjælp af endnu en ekspresslynge). Ekspres-slyngen i den nederste bolt kan fjernes efterfølgende ved at klatre op fra jorden. Retræte fra en rute Kursisterne skal lære at retræter fra en rute midtvejs, eksempelvis fordi ruten er for svær. Kursisterne orienteres om risikoen ved nedfiring i et enkelt sikringspunkt. Konsekvensen af at nedfiringspunktet svigter og der ikke er backup, er et lang styrt, sandsynligvis til jorden. For at klatreren ikke skal efterlade en karabin eller ekspres-slynge, kan nedfiring ske i et godkendt kvikled (19). I det øverste sikringspunkt som klatreren har nået, monteres et kvikled under ekspres-slyngen mellem rebet og sikringspunktet (20). Først når dette kvikled er på plads, fjernes ekspres-slyngen. Nedfiringen sker i et roligt tempo, hvor klatreren fjerner de resterende ekspres-slynger undervejs. Såfremt klatreren er i tvivl om det øverste sikringspunkts udseende, på grund af korrosion eller, hvis punktet er løs, skal klatreren vælge at lade mindst én (yderligere) ekspresslynge eller kvikled side ved den næst øverste sikringspunkt som backup. Ydermere, skal kursisterne lære at klatreren kan vælge at sikre sig selv med en prusik-slynge. Prusik-slyngen monteres på rebet med en almindelig prusikknude og fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin (21). Klatreren fører prusikken ned ad rebet mens de fires ned. Prusikken vil begrænse klatrerens fald i tilfælde af at det øverste sikringspunkt fejler. Til denne metode stilles der krav om at prusik-slyngen er af 7mm i diameter. På tynde og/eller glatte helreb, skal klatreren være opmærksom på, at prusikken om nødvendigt vikles flere gange om rebet. (19) (20) (21) Version 01/2012/PC Side 8 af 11
Fremgangsmåde ved defekte sikringspunkter Kursisterne skal lære at håndtere et enkelt sikringspunkt som er defekt. De to tilfælde som afdækkes er: - Hvor en enkelt bolthænger mangler men gevindstangen fra ekspansionsbolten står tilbage. - Hvor en enkelt bolthænger, er deformeret og en karabin ikke kan klippes i bolthængeren. I begge tilfælde kan punktet anvendes ved at klatreren monterer en kile på gevindstangen eller gennem hængeren som vist i tegningen (22). En kile på wire størrelse 5 er af en passende størrelse da wiren klemmer på gevindstangen når kilen skubbes op. En ekspres-slynge og dermed rebet, fæstes i wirens nederste øje. Såfremt der kan ses at en rute består af flere defekte sikringspunkter, skal ruten vælges fra. Kursisterne skal orienteres om at disse teknikker kun anvendes i nødstilfælde. (22) (23) Firing forbi en knude Ved klatring på klippe er der fare for faldende sten. Kursisterne skal orienteres om at, hvis uheldet er ude, kan en faldende sten ramme rebet som ligger på jorden ved siden af sikringsmanden, mens klatreren er midtvejs på en rute. Som udgangspunkt, kan klatreren ikke fires ned på grund af det skadede reb. Kursisterne undervises i to løsninger. I begge tilfælde, skal skaden isoleres ved at der bindes en overhåndsknude på stedet (23) og sikringsmanden derefter firer klatreren ned indtil knuden/skaden er lige under bremsen. Såfremt sikringsmanden skal bruge begge hænder til at binde overhåndsknuden, skal bremsen afbindes først. - Såfremt klatreren er på topreb, er den meste simpel løsning at kalde på andre klatrere som eventuelt er til stede og få en anden person til at montere deres bremse på rebet lige under knuden/skadet. Klatreren aflaster rebet for at sikringsmanden kan afmontere sin bremse og klatreren kan fires ned af den ny sikringsmand. - Såfremt klatreren er i gang med at føre en rute, vil der være monteret ekspres-slynger på rebet som vil forhindre knuden/skaden på rebet i at passere. Sikringsmanden afbinder rebbremsen og monterer et backup på rebet at stykke under det afbundne bremse. Herefter bindes der en vikingeknude på rebet over bremsen med en 120cm syet slynge. Slyngen fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin, hvorpå slyngen er fæstet med en afbundet HMS knude. Sikringsmanden afmonterer rebbremsen og erstatter den med en Gri-Gri monteret under knuden/skaden. Den afbundne slynge løsnes og vægten flyttes over på Gri-Gri en. Backup-en fjernes og sikringsmanden og klatreren kan nu klatre i modvægt og fjerne de laveste ekspres-slynger på ruten indtil det er muligt at begge personer kan fires ned til jorden. Sikringsmanden skal huske indbinding på ny under Gri-Gri en. Det er desuden vigtigt at klatreren følger de principper under Retræte fra en rute såfremt rebet ikke er gennem topankret. Version 01/2012/PC Side 9 af 11
Gentagne toprebning Kursisterne skal gøres opmærksom på forskellen mellem føring af ruter og gentagne toprebning. Ved gentagne toprebning, skal topankret håndteres anderledes. Kursisterne skal orienteres om at ankerpunkternes holdbarhed bliver markant reduceret på grund af slitagen der forekommer ved gentagne toprebsklatring. Derved skal kursisterne lære at ombygge ankret til toprebsklatring. Billedet (24) viser et anker bygget om med en 120cm slynge og tre låsekarabinere. Slyngen samles i midten med et dobbelt 8-talsknob således at begge ankerpunkter er lige belastede. Vinklen i slyngen må ikke overstige 60 o. Billedet (25) viser et anker bygget om med en 60cm slynge og tre låsekarabinere. Slyngen samles i midten med en overhåndsknude således at begge ankerpunkter er lige belastede. Billedet (26) viser et anker bygget om med en 60cm slynge, to låsekarabinere og et 8-tal. Dette topanker sikrer at rebet ikke kan tages ud af ankret. Alternativt, kan rebet være ført igennem et V anker, men ankrets centralt øje aflastes ved montering af en ekspres-slynge i ankret som vist i billedet (27). Ankret kan endvidere understøttes ved at lade den øverste ekspres-slynge på ruten sidde (rebet på denne side af ankret er efterfølgende sikringsrebet - rebet fra sikringsmanden) (27). (24) (25) (26) (27) Forsikring Kursisterne skal orienteres om passende forsikringsdækning for sportsklatring på klippe således at kursisterne bliver i stand til at undersøge om de er dækket af deres nuværende police. Orienteringen kan med fordel ske inden kurset for at sikre at kommende kursister har en passende forsikring. Orientering Kursisterne skal orienteres om mulighederne for at komme videre indenfor sportsklatring, om at finde klatremakkere og kurser, samt egnede sportsklatreområder. Dansk Klatreforbund og de ressourcer som findes på Klatreforbunds hjemmeside skal omtales. Der skal gøres opmærksom på forskellen mellem klatring på ruter af enkelt- og flere-reblængder samt, forskelle mellem sportsklatring og klatring på egen sikringer. Kursusbevis Efter endt kursus kan kursisten få udstedt et kursusbevis. Beviset udstedes på baggrund af kursistens aktiv deltagelse i hele kurset samt, at de har demonstreret at de behersker pensummet (se tjeklisten til dette formål på sidste side). Beviset kan hentes fra Klatreforbundets hjemmeside og udstedes af kursuslederen. Opretholdelse og virke i en klub At en person har gennemført et sportsklatrekursus, sikrer i sig selv ikke, at personen i al fremtid optræder ansvarsbevidst og pædagogisk i aktiviteterne dækket af kursets pensum. Bestyrelserne i de enkelte klatreklubber har ansvaret for at have overblik over, hvilke roller klatrerne har i klubben i forhold til uerfarne og ved klatrearrangementer samt, at deres undervisere og instruktører til stadighed lever op til gældende normer. For at være kvalificeret til klatre med uerfarne og andre klatrere skal man klatre regelmæssigt og have rutine i pensummet i de relevante sikringskurser. At dette sker, skal den enkelte klatrer kunne redegøre for - f.eks. ved henvisning til sin klub eller til en logbog. Det anbefales, at enhver klatreklub, institution eller skole, der beskæftiger sig med sportsklatring på klippe, har minimum en klatrer/medarbejder, der er uddannet Sportsklatreinstruktør. Version 01/2012/PC Side 10 af 11
Tjekliste S3 Kursistnavn Forhåndskrav som kontrolleres inden kurset kursisten har gennemført sikringskursus S1, og kursisten har gennemført sikringskursus S2, eller kursisten har alternativ passende rutine og erfaring i pensa i S1 og S2, og kursisten er dækket af passende ulykkesforsikring Kursisten har modtaget undervisning i følgende punkter fra S3 pensummet: Indledende førstehjælp etik brugen af klatreførere farer Sikringspunkter typer af sikringspunkter brudstyrken af sikringspunkter Udstyrskendskab udover alm. vægklatreudstyr rebhåndtering ekspres-slynger kohaler anvendelse af clip stick anvendelse af et kvikled anvendelse af en kile på wire Fald i statisk slynger risiko ved fald i en statisk kohale Andet forsikring orientering om videre muligheder Kursisten har modtaget undersivning i, og har demonstreret kunnen i, følgende punkter: Generelt Knuder Klatringen anvendelse af klatrefører rebhåndtering slyngstik dobbelt halvstik prusikknude vikingeknude HMS-knude kommunikation bundsikring makkertjek spotting sikringsteknik førstemandsklatring bevægelsesteknik faldteknik rensning af ruter Fremgangsmåde ved topankret metode A metode B metode C metode D (så vidt muligt) Teknikker retræte fra en rute håndtering af defekte sikringspunkter firing forbi en knude ombygning af ankret til gentagne toprebning Kursusbevis kursusbevis kan udstedes kursusbevis kan ikke udstedes Version 01/2012/PC Side 11 af 11