Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Transkript

1 Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse på hvor godt dit anker holder. Her tænker jeg på hvor godt det holder når det virkeligt gælder. Altså ikke et frokost anker ude i Øresund, men når det blæser storm, eller det der er værre.. I denne artikel vil jeg bruge ordet catenary, hvilken er det engelske udtryk for den bue en anker kæde beskriver når den ikke er belastet. På dansk hedder dette matematiske udtryk vist nok kædelinje. Dataen har jeg hentet fra Peter Smiths artikel på Den er på engelsk og går meget mere i dybden. Altså fire elementer: 1. Kæde vægt 2. Ankervægt 3. Catenary 4. Længden af din ankerlinje Catenary og Kædevægt Den gængse visdom siger at jo længere en ankerlinje der sættes ud, jo bedre holder ankeret. Endvidere jo tungere din kæde, jo bedre holder ankeret. Begge dele sigter mod at få en større catenary, som gør at ankeret ikke udsættes for et lodret træk, men kun for vandrette (eller så tæt på vandret som vi kan komme) træk. Logikken her er, at et lodret træk vil løsne ankeret, og et vandret træk, vil sætte ankeret bedre i havbunden. Bemærk, at jeg ikke har omtalt anker type. Det er en diskussion i sig selv. Her forholder vi os kun til grejet udenom selve anker typen.

2 I det øjeblik, vinden og bølgernes påvirkning på båden, får den til at strække kæden helt ud, vil kæden ikke længere have nogle catenary dvs. den er fuldkommen tot og har ingen bue. Nu vil den være lig med en stålstang. Dette situation forsøger man at komme i forkøbet, ved at sætte en længere kæde på. 3, 5, 7 gange vanddybden er det normale. 10 gange vanddybden rådes, når det blæser rigtigt meget. Hvis vi antager at vi ligger til anker ved 8 meter vand, skal vi så have 48 meter kæde, ved en 6:1 faktor. Strækkes dette tot, vil det give en svingradius på båden, på næsten 50 meter. Befinder vi os i en bugt med andre både, er det ikke sandsynligt at der er 50 meter fri vand i alle retninger. Og så er der vægten. 48 meter galvaniseret 12mm kæde, med en arbejdsbelastning på 1600kg. vejer 3,8 kg per meter. 48 meter betyder derfor ca. 182 kg. kæde i din ankerbrønd. Hvilken næsten med sikkerhed er mere vægt, end du ønsker deroppe. Derfor, vil de fleste nok foretrække at bruge halv kæde og halv reb. Dette eliminere vægt problemet (se mere om kæde/reb senere i artiklen). Ser vi på Peter Smiths grafer, kan vi konstatere at hvis vi antager en 52 fods båd, med 48 meter 12mm kæde i 20 knobs vind, har ankerlinjen den ønskede catenary. En del af kæden, måske så meget som 10 meter, ligger stadig på havbunden og resten beskriver en pæn bue. Men hvis vi forøger vinden til 50 knob (storm), er er hele catenary en forsvundet. Kæden er nu tot fra båd til anker.

3 Ankervægt Men, siger du, jeg bruger en anker vægt for at forøge modstanden mod at kæden bliver tot. Det er korrekt, men i virkeligheden betyder det ikke helt så meget. Et moderne anker holder i de fleste tilfælde til mere end den ovenstående beskrevet scenario. Muligvis vil din ankervægt gøre at vindstyrken skal op på 52 knob før kæden er tot, men kæden bliver tot. Med mindre din ankervægt vejer rigtigt meget (her skal vi huske at kæden i sig selv vejer 182 kilo) vil dens betydning være minimal. Dette betyder at når kæden (med ankervægt) bliver tot, har den kombineret vægt ingen betydning for hvor effektiv dit anker er, og hvor godt det holder. Læs venligst min artikel. Ankervægte Gør de gavn?

4 I praksis betyder dette at den gamle tro, at tungere og tungere kæder/ankervægter er svaret, er forkert. Vi skal stadig bruge kæde af mange gode grunde (f.eks. slitage mod havbunden), men vi kan skifte til en mindre diameter kæde med en højere arbejdes/brudstyrke, hvilken igen betyder mindre vægt. De sparet kilo kan vi så bruge på at sætte et større og tungere anker. Ankerlinjens længde Naturligvis skal vi indse, at ankerkædens længden har en stor betydning. 3:1 forholdet (kædelængde til vanddybde) er kun forsvarligt for frokost ankre i let vejr. 5:1 er nok normen i almindlige vejr for overnatning. 8:1 er nok det makisamle. Længere kæder og større forholdstal giver ingen mening, da det ikke betyder at ankret holder bedre. Jeg undtager her orkan vindstyrke her kan ingen ankerkæde blive lang nok. Matematisk, kan vi beregne, at når kæden bliver længere end 8 gange vanddybden, gør den meget lidt for at mindske det lodrette træk på ankeret (som jo er det der får ankeret til at løsne sig). Når vi samtidigt tænker på hvor meget ikke optaget vand, vi skal have rundt om os, hvis vi bruger en 10:1 forholdstal på 10 meter vand (det betyder en radius på 100 meter og cirkel diameter på 200 meter!) må vi nok erkende at mere end 8:1 ikke er praktisk/ønskeligt i den virkelige verden. Jeg nævnte deroppe at de fleste af os bruger både kæde og reb. Hvad er så det optimale forhold mellem de to? Her skal vi huske at reb, ikke bidrager til catenary effekten. Kun kæden

5 gør det. Ser vi på Peter Smiths data, kan vi konkludere at der ikke er nogen fordel i at bruge mere end ca. 2/3 del kæde og 1/3 reb. Bemærk, at denne graf er for ca. 6 meters vanddybde. Fordobler vi vanddybden til 12 meter kan vi se at vi ikke behøver at fordoble ankerkædens længde men kan nøjes med at kun gøre den ca. 1 ½ gang så lang.

6 Til sidst skal vi diskutere stød når vi ligger for anker. Mange tror at kæden vil virke som en støddæmper når der ligges for anker, da båden vil sejle lidt frem og tilbage under bølger/vindstød. Er vinden oppe i 50 knob er dette dog næppe sandsynligt. Som vi har set ovenover, så står kæden tot ved 50 knob, hvilken betyder at samtlige vind-og-bølgestød vil forplante sig til ankeret. Stødene vil også gå hårdt ud over bådens grej. Derfor er det bedst at bruge en ankeraflaster samtidigt. Nogle meter elastisk nylon line gør dette arbejde udemærket. Bind den til en klampe i den ene ende og den anden bindes så i ankerkæden så det sidste stykke kæde ved båden er slap. Konklusion Vi har set at vi med god samvittighed kan bruge ca. 1/3 reb til 2/3 kæde. Endvidere ved vi nu, at det ikke hjælper at bruge et forhold mellem vanddybde og ankerline længde, der er større end 8:1. Vi har også indset at kædens vægt faktisk ikke har den store betydning, og derfor kan vi med fordel bytte til en mindre størrelse kæde, der har en højere brudstyrke. Den sparet vægt kan vi så bruge til at anskaffe os et større/tungere anker (hvis ønskeligt). Vi kan desuden forbedre vores ankring ved at montere en ankeraflaster.

7 Et sidste råd er at montere din ankeraflaster så båden står ca. 20 grader til vinden/bølgerne. Dette vil betyde at din båd sejler mindre ved anker, og samtidigt vil det hjælpe med at dæmpe evt. chok til ankeret, da selve bådens drejninger vil optage lidt af det. I fremtidige artikler vil jeg diskutere ankervægte og tandemankre (to ankre samtidigt). Jeg er taknemligt til Peter Smith for hans uføreligt diskussion mht. anker og Catenary. Ønsker du at læse materialet i sin helhed (på engelsk) findes den her: Og så er der bare at ønske jer alle god tur, og håbe at ikke komme til at skulle anker i 50+ knob vind