Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg



Relaterede dokumenter
Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Strålebeskyttelse helsefysik

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse

Nr Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Syrer, baser og salte:

Teknologi & kommunikation

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Fysik A. Studentereksamen

Mikroskopet. Sebastian Frische

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Afleveringsopgaver i fysik

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, ( , ) Per Bruun Brockhoff

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Fysik A. Studentereksamen

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

OSIRIS KW VINDMØLLE SEPEEG

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Standardmodellen og moderne fysik

Der er konstateret PCB i ejendommen Højeste værdi: 4,6 mg/kg

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC vindmølle klasser

Naturhov Kort tilpasnings manual Swiss Boot

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

KOMPLET VOGNPROGRAM. Vogne designet af danske landmænd

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

Røntgenfysik. Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling. Birgitte Hinge 03. September (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt

Dobbeltporøs Filtrering

Acceleratorer i industrien

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Partiklers energitab ved passage gennem stof

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Partiklers energitab i boblekammer. Mads Sørensen, Jacob Svensmark og Rune Boas 27. marts 2006

IndustriTeknologi Formel-/tabelsamling Drejning. Formler til drejning. d n π. v c = v c n π. d π. L n T. f n =

Marie og Pierre Curie

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Mørkt stof og mørk energi

Betjeningsvejledning Elma HBF 410 Fugtmåler

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

Hvordan ioniserende stråling påvirker menneskers sundhed

RS06RX1F Steel AISI 304 Scotch Brite. Steel AISI 304 Scotch Brite

Begge bølgetyper er transport af energi.

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Om stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode

Fysik A. Studentereksamen

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Rensning af røg fra brændeovne

Håndtering af affald i. Dagligdagen

Konfidensinterval for µ (σ kendt)

Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: Version: 2 Revideret: Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Fysik A. Studentereksamen

Transkript:

Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk

Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser og dosisrater Strålingstyper i detaljer Aktivering Afskærmning Overvågning

Strålingstyper i elektron acceleratoranlæg Medicinsk fysik p.3/21 Kollision mellem primær elektronstråle med energi E 0 og stof (target, beamrør,... ) medfører stråling: Fotoner, γ, i form af bremsestråling Neutroner, n Muoner, µ ± Sjældnere: mesoner, brint- og heliumisotoper Desuden: Røntgenstråling fra mikrobølgesystemer (klystron, RF-kaviteter) Mulighed for aktivering (materialer, vand, luft, støv)

Doser Medicinsk fysik p.4/21 Energi afsat via ionisation i væv: 1 Gy = 1 J/kg Absorberet dosis D [Gy] Medtager faktor afhængig af vævstype og strålingsenergi Ækvivalent dosis H = D Q [Sv = 100 rem]. Medtager strålingstypen: Q = 1 for fotoner og elektroner Q = 10 for protoner Q = 20 for α Ved acceleratoranlæg benyttes maksimal middel ækvivalent dosis rate Ḣ [rem/uge]

Q-faktorer Medicinsk fysik p.5/21

Q-faktorer for neutroner Medicinsk fysik p.6/21

Dosisrater for typisk stråling Medicinsk fysik p.7/21 Ækvivalent dosis rater i rem/h givet for elektronstråleeffekt på 1 kw i afstanden 1 m fra target (afstandskvadratlov holder rimeligt). Bredden angiver variationen pga. materialetype og -tykkelse af forskellige targets.

Strålingstyper: Fotoner Lav elektronstråleenergi E 0 : Ionisation af target Høj E 0 : Bremsestråling EM kaskade B bremsestråling P pardannelse Kritisk energi, hvor de to bidrag lige store: E c = 800 Z+1.2 MeV Høj fotonenergi: E γ > 1.022 MeV e + e og kaskader Medicinsk fysik p.8/21

Strålingstyper: Neutroner Medicinsk fysik p.9/21 Løsrives fra targets kerner af bremsestrålingsfotoner for E 0 > 4 6 MeV (tunge kerner) 4 6 MeV < E 0 < 30 MeV Foto-nuklear resonans (kernen som helhed) 30 MeV < E 0 < 140 MeV Quasi-deuteron effekten (p-n par i kernen) E 0 > 140 MeV Foto-pion produktion, 300 MeV < E n < 1.1 GeV Lavt antal neutroner, men høj energi gennemtrængende, dominerer bag afskærmningen

Strålingstyper: Muoner Medicinsk fysik p.10/21 Skabes når bremsestrålingsfotoner har E γ > 211 MeV Stærkt fremadrettede (placering af afskærmning) Ingen problem når E 0 < 1 GeV For E 0 > 1 GeV kræves fra 1 til flere meter jern For E 0 > 10 GeV kræves mere ned 10 m jern Uhensigtsmæssigt, i stedet udnyttes multiple scattering i jernblokke og evt. øget afstand

Strålingstyper: Muoners rækkevidde Medicinsk fysik p.11/21

Strålingstyper: Andre partikler Medicinsk fysik p.12/21 Kun ved høje energier Typisk mesoner (pioner, kaoner,... ) samt brint- og heliumisotoper Stor forskel på afskærmning, så individuel vurdering af hver type nødvendig A priori vurdering af ækvivalent dosis rate: For relativiske partikler bruges data for elektroner For u-relativistiske partikler bruges LET o.l. Bestemmende faktorer er strøm og tværsnit. Lille tværsnit + stor strøm risiko for mætning af måleudstyr

Røntgenstråling fra mikrobølgesystemer Medicinsk fysik p.13/21 Klystroner er kilder til lav-energetisk, men intens røntgenstråling. Kraftige klystroner kan afskærmes med 2 5 cm bly. Accelererende kaviteter udsender intens røntgenstråling (SLAC: P 5 ). Passende afskærmning.

Aktivering Medicinsk fysik p.14/21 Sker for E 0 > 10 MeV. I hvor høj grad afhænger af energien og effekten af elektronstrålen. Aktivering fra fotoner via: Gigant resonansen Quasi-deuteron effekten Fotospallation (kaskade i kernen fordampning af nukleoner)

Aktivering: Materialers påvirkelighed Medicinsk fysik p.15/21 Vigtigt at vide, hvor let forskellige materialer aktiveres! Svære: Bly, alm. cement, aluminium, træ, plastik Moderate: Jern (stål, ferritter), kobber Lette: Rustfrit stål, tungsten, zink, guld, nikkel Ofte kun dele af materialer aktiveres Selvafskærmning

Aktivering af luft, støv og vand Medicinsk fysik p.16/21 Luft aktiveres lidt, lav tæthed, hyppig udskiftning, oftest neglicerbart Støv aktiveres lidt og betyder kun noget i meget sjældne tilfælde Vand som target eller i form af kølevand kan aktiveres: Hyppigste isotop er 15 O, som er kortlivet. 3 H og 7 Be har længere levetid og kan akkumuleres. Demineraliseringsfiltre ophober 7 Be og bør afskærmes.

Afskærmning: Neutroner og fotoner Medicinsk fysik p.17/21 Fotoner og neutroner har eksponentielt aftagende intensiteter (konstante strålingslængder) Højere massetæthed hurtigere aftagning (kortere strålingslængder) For medium-energi neutroner: Elastisk spredning på brint effektiv bremse. Optimalt 30 cm vand eller tilsvarende mængde brint i andet stof. Beton er vandholdigt.

Afskærmningsmaterialer Medicinsk fysik p.18/21 Hovedparametre: Pris og plads Beton Mange fordele: Svært at aktivere, billigt, tilgængeligt, kan formes efter behov. Jord Lavere tæthed end beton, men naturligt forekommende, lige for hånden for underjordiske anlæg. Ækvivalente Sand, mursten, sten, beriget beton. Ækvivalent længde: X materiale = ρ beton ρ materiale X beton. Tættere Stål, bly (typisk i døre, men blødt), tungsten (tættere men lettere at aktivere)

Afskærmning ved ASTRID: Injektion Medicinsk fysik p.19/21

Afskærmning ved ASTRID: Betonblokke Medicinsk fysik p.20/21

Overvågning Medicinsk fysik p.21/21 Personlige Individuel overvågning: Film (γ, n), gamma lomme ionisationskammer Stationære Intensitet, tidsfaktor, sikkerhedsnedlukning og alarm: Typisk ionisationskammer Transportable Steder hvor stationær ikke når: Typisk Geiger-Müller tæller, god til generel detektion, ikke god til intensitetsmåling og ved høje intensiteter mulig mætning. Redundans i form af både antal og typer godt til at fange fejl.