Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet



Relaterede dokumenter
Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet

I medfør af 10, stk. 6 i Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes:

Vedtægt for Danmarks Farmaceutiske Universitet

Referatet er godkendt i Haderslev d skolens daglige leder

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse

Forretningsorden for bestyrelsen på Svendborg Gymnasium & HF

REKTORKOLLEGIET The Danish Rectors Conference

Vedtægt for Bjerringbro Gymnasium

Vedtægt for Midtsjællands Gymnasium

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse


Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF

Kapitel 1. Juridisk status og opgaver. 1. Universitetet Ilisimatusarfik er en selvstændig offentlig institution.

Bestyrelsesmøde nr. 60, 27. januar Pkt. 5. Bilag 3. Vedtægt for Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Herlev Gymnasium og HF

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

VEDTÆGTER for IT-Universitetet i København (ITU) (IT University of Copenhagen)

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS)

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Vedtægt for Handelsgymnasiet Ribe

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Bestyrelsesmøde nr. 58, 6. december 2011 Pkt. 4. Bilag 1. Vedtægt for Københavns Universitet

11. juni 2018 EM 2018/xx. Kapitel 1 Juridisk status og opgaver. 1. Universitetet Ilisimatusarfik er en selvstændig offentlig institution.

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Rørvig Friskole

Vedtægter for Det Kommunale og Regionale Løndatakontor

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab

Standardforretningsorden for kollegiale organer

Bilag 18. VEDTÆGTER for IT-Universitetet i København (ITU) (IT University of Copenhagen) I. Navn og hjemsted

nr.: følgende første møde vedtægtens formand og øverste leder indsigt i og som øvrigt stk. 4 her. OPGAVER

Vedtægt for Aarhus HF og VUC

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Grundlaget for etablering af IT-Universitetet i København

Vedtægt for Københavns Universitet

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Vedtægt for Københavns Universitet

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn

Bilag. Region Midtjylland. Udpegning af medlem af studierådet ved VIA University College, Horsens. til Forretningsudvalgets møde 1.

VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

31. maj 2019 FM 2019/199. Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om Ilisimatusarfik. Til 8

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

Vedtægt for Aalborg Katedralskole

Vedtægt for Nordfyns Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Bilag 8.1. Vedtægt for Professionshøjskolen Lillebælt

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted

Vedtægt for Rybners. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt Bilag 03.3 Side 1 af 1 Tryllefløjten, Langebjerg 40, 2850 Nærum

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Forretningsorden for bestyrelsen på Gribskov Gymnasium

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution STÆREBO

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

Vedtægt for Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS)

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium.

STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune

BM Bilag 5.A.1.

Vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Statut for Center for Militære Studier

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Akademisk Råd, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS)

Oprettelse af. FGU-institutionen i Bornholms Regionskommune. med midlertidig vedtægt

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 1

Standardforretningsorden for Akademiske Råd ved Københavns Universitet

Vedtægt for Vordingborg Gymnasium & HF

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN FOR THISTED GYMNASIUM & HF-KURSUS

Vedtægter. for den private institution. S/I Klatretræet

Vedtægter for Skive Gymnasium & HF

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET

Vedtægter for IT-Universitetet i København (ITU)

MARSELISBORG GYMNASIUM. Forretningsorden for bestyrelsen

Vedtægt for SOSU Nykøbing Falster.

Center for Børn & Undervisning

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S

1. Navn og formål: Stk. 1 Foreningens navn er Netværkstedet Thorvaldsen med hjemsted Thorvaldsensvej 60, st. tv Frederiksberg C.

Unionens formål er at arbejde for, at adventure race i Danmark kan udøves af de, der måtte ønske det, på det niveau de måtte ønske det.

Transkript:

AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009 Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Aalborg Universitet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. 1. Formål 1. Aalborg Universitet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret videregående uddannelse indtil højeste internationale niveau. Aalborg Universitet udbyder bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser, varetager master- og diplomuddannelse samt efter- og videreuddannelse. Stk. 2. Aalborg Universitet skal ud fra et globalt perspektiv og inden for universitetets fagområder samarbejde nationalt og internationalt og gennem sine uddannelser og forskning tilvejebringe og formidle ny viden og skabe resultater, der kan fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central videns- og kulturbærende institution udveksle viden med og bidrage til kompetenceudviklingen i det omgivende samfund og medvirke til at fremme en fri og saglig offentlig debat. Stk. 3. Aalborg Universitet skal værne om forskningsfriheden og sikre høj videnskabsetisk standard og skal tillige formidle kendskabet til videnskabens metoder og resultater samt tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. 2. Hjemsted 2. Aalborg Universitets hjemsted og værneting er Aalborg Kommune. 3. Ledelse Bestyrelsen 3. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse og underskriver regnskabet. Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder efter høring på universitetet vedtægt for Aalborg Universitet og ændringer heri. Vedtægt og vedtægtsændringer godkendes af ministeren. Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender dispositioner om køb, salg og belåning af fast ejendom. Stk. 5. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virksomhed, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer. Stk. 6. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren. Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for dokumentationssystemer for evaluering og opfølgning heraf. Stk. 8. Bestyrelsen kan udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for universitetets organisation og virksomhed. 4. Bestyrelsen kan oprette et kontaktråd til at varetage forbindelsen til det omgivende samfund. Kontaktrådets opgave er udveksling af informationer og synspunkter og rådgivning af universitetet. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Stk. 2. Rektor ansættes efter offentligt opslag og for en tidsbegrænset periode, der fastsættes af bestyrelsen, med mulighed for forlængelse. Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter et ansættelsesudvalg med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Ansættelsesudvalget har til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Ansættelsesudvalget indstiller indtil tre kvalificerede kandidater til stillingen. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvem der skal ansættes. Bestyrelsesformanden eller næstformanden er formand for ansættelsesudvalget. Stk. 4. Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelse til ophør efter de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler. 6. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra rektor en eller flere prorektorer, efter offentligt opslag og for en tidsbegrænset periode, med mulighed for forlængelse. Prorektor skal være en anerkendt forsker. Prorektor er rektors stedfortræder. Hvis der ansættes mere end en prorektor, udpeger rektor en af dem som stedfortræder. Stk. 2. Rektor nedsætter et ansættelsesudvalg med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Ansættelsesudvalget har til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Rektor indstiller en kvalificeret ansøger til bestyrelsens beslutning. Rektor er formand for ansættelsesudvalget. Stk. 3. Bestyrelsen kan bringe ansættelsen til ophør efter indstilling fra rektor og efter de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler. 7. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra rektor en universitetsdirektør. Stillingen opslås offentligt, og ansøgerne vurderes af et ansættelsesudvalg nedsat af rektor med repræsentation af administrationens medarbejdergrupper og ledelse, en dekan samt med deltagelse af en universitetsdirektør fra et andet universitet. Rektor er formand for ansættelsesudvalget. Stk. 2. Bestyrelsen kan bringe universitetsdirektørens ansættelse til ophør efter indstilling fra rektor efter de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler. Side 2 af 8

8. Bestyrelsen lægger rammerne for samspillet mellem bestyrelsen og rektor. Rektor stiller administrativ bistand til rådighed for bestyrelsen. 9. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, samt sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden. I forretningsordenen kan bestyrelsen fastsætte en procedure for tilrettelæggelse af bestyrelsens møder. Stk. 3. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Sager, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 1, kan undtages for offentlighed, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. 10. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf 6 medlemmer er udefrakommende. 2 medlemmer repræsenterer det videnskabelige personale herunder ansatte ph.d.-studerende. Repræsentanterne for det videnskabelige personale skal komme fra hver sit fakultet. 1 medlem repræsenterer det teknisk-administrative personale, og 2 medlemmer repræsenterer de studerende. Stk. 2. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Studenterrepræsentanter vælges dog for 1 år ad gangen. Genudpegning af eksterne medlemmer kan finde sted én gang. Udskiftningstakten tilrettelægges sådan, at der sikres kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Udtræder et internt medlem af bestyrelsen inden for funktionsperioden, vælges et nyt medlem for resten af funktionsperioden efter bestemmelserne i stk. 4. Udtræder et eksternt medlem af bestyrelsen udpeges et nyt medlem for 4 år. Stk. 3. Bestyrelsen udpeger de udefrakommende medlemmer. Bestyrelsesformanden og to andre medlemmer af bestyrelsen, heraf mindst ét udefrakommende medlem, forelægger forslag til nye medlemmer til bestyrelsens godkendelse. Stk. 4. De øvrige medlemmer vælges af og blandt hhv. det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende ved direkte valg efter bestemmelserne i denne vedtægt samt regler for afholdelse af de enkelte valg fastsat af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. 11. De udefrakommende medlemmer skal tilsammen have indsigt i forhold vedrørende forskning, uddannelse, vidensformidling og vidensudveksling samt erfaring med ledelse, organisation og økonomi herunder vurdering af budgetter og regnskaber og skal i øvrigt opfylde kravene i universitetslovens 12, stk. 2. De skal i rimelig grad afspejle Aalborg Universitets samlede faglige profil, og de skal komme fra forskellige sektorer. Der skal være en afbalanceret repræsentation i forhold til regionale og nationale aktiviteter. Der bør være en ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Udenlandsk forsknings- og uddannelseserfaring skal repræsenteres. Bestyrelsesmedlemmerne må ikke repræsentere særlige interesseorganisationer, men skal virke for fremme af Aalborg Universitets interesser. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke udpeges eller genudpeges efter at være fyldt 70 år. Rektor 12. Rektor skal være en anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i universitetssektoren. Rektor skal bl.a. have evner for og erfaring med ledelse og organisering af uddannelses- og forskningsmiljøer, have undervisningserfaring, have indsigt i Side 3 af 8

nationale og internationale universitetsforhold og i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund. Der henvises i øvrigt til lovens kvalifikationskrav. Stk. 2. Ved vurdering af, hvorvidt en ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække skal være bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution. Hvis en potentiel kandidat ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter bestyrelsen et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Hvis bestyrelsen selv besidder samme kompetence, som forudsat af et bedømmelsesudvalg, kan bestyrelsen dog selv foretage bedømmelsen. 13. Rektor varetager den daglige ledelse af universitetet. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. 3, stk. 4 og træffer afgørelse i alle sager som ikke ved lov er henlagt til andre. Stk. 2. Rektor ansætter en dekan for hvert fakultet. Dekanen ansættes efter offentligt opslag og for en tidsbegrænset periode, der fastsættes af rektor, med mulighed for forlængelse. Rektor nedsætter et ansættelsesudvalg med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Rektor er formand for ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget har til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Rektor ansætter en af dem, udvalget finder kvalificeret. Rektor kan bringe dekanens ansættelse til ophør efter de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler. Stk. 3. Rektor ansætter efter offentligt opslag en overbibliotekar som leder af universitetsbiblioteket. Til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg med repræsentation af bibliotekets medarbejdergrupper og ledelse, fakulteterne samt med deltagelse af ekstern biblioteksfaglig ekspertise. Rektor er formand for ansættelsesudvalget. Rektor kan bringe ansættelsen til ophør efter de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler. Stk. 4. Rektor fastlægger retningslinjer for universitetets daglige ledelse og fastlægger ledelseskompetence i delegationserklæringer. Stk. 5. Rektor udarbejder forslag til bestyrelsen til retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 6. Rektor indstiller universitetets budget til bestyrelsen. Stk. 7. Rektor nedsætter et akademisk råd for hvert fakultet. Stk. 8. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Stk. 9. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet. Stk. 10. Rektor underskriver universitetets regnskab. Dekan 14. Dekanen skal være en anerkendt forsker, jf. 12 stk. 2, inden for fakultetets fagområde og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse, have ledelsesevner og undervisningserfaring. 15. Dekanen varetager ledelsen af fakultetet, sikrer sammenhæng mellem forskning og uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning og varetager den tværgående overordnede kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning. Dekanen sikrer rammerne for den strategiske udvikling af de enkelte uddannelser og udviklingen på tværs af områder. Side 4 af 8

Stk. 2. Dekanen ansætter en institutleder ved hvert af fakultetets institutter. Institutlederen ansættes efter offentligt opslag og for en tidsbegrænset periode, der fastsættes af dekanen, med mulighed for forlængelse. Dekanen nedsætter et ansættelsesudvalg med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Dekanen er formand for ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget har til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Dekanen ansætter en af dem, udvalget finder kvalificeret. I tilfælde af at der ansættes en ekstern ansøger i stillingen, kan der oprettes en tilbagegangsstilling ved universitetet til den pågældende, forudsat at den pågældende opfylder kravene til en sådan stilling. Stk. 3. Dekanen opretter og nedlægger studienævn, der omfatter en eller flere uddannelser eller uddannelsesdele og godkender en formand og næstformand for hvert studienævn. Stk. 4. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de berørte studienævn. Dekanen kan høre de institutter, der leverer undervisning til de pågældende studienævn i forbindelse med udpegning af studieledere. Dekanen skal påse, at den indstillede kandidat har de nødvendige kvalifikationer for at varetage hvervet som studieleder. Stk. 5. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnene. Institutleder 16. Institutlederen skal være en anerkendt forsker, jf. 12, stk. 2, med indsigt i instituttets faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring. 17. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse og administration, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver med iagttagelse af god ledelsesskik. Stk. 2. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer. Stk. 3. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og sikrer, at instituttet kan levere forskningsbaseret undervisning til relevante uddannelser. Stk. 4. Institutlederen skal i samarbejde med studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning inden for de områder, hvor instituttet leverer undervisning. Studieleder 18. Studielederen skal være en anerkendt forsker, jf. 12, stk. 2, med indsigt i studienævnets faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring. Stk. 2. Studielederen forestår i samarbejde med studienævnet planlægningen og den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 3. Studielederen skal sammen med relevante institutledere og studienævn følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. 4. Organisation 19. Aalborg Universitets forskning og undervisning og uddannelse organiseres i fakulteter, institutter og studienævn. Stk. 2. Bestyrelsen kan beslutte at oprette og nedlægge fakulteter og institutter. 20. Rektor kan, inden for universitetslovens rammer, oprette centre til varetagelse af midlertidige opgaver på tværs af den eksisterende organisation. Rektor orienterer bestyrelsen herom. Side 5 af 8

21. Til støtte for rektor er der en fælles administration, der ledes af en universitetsdirektør. Stk. 2. Universitetets fælles biblioteks- og dokumentationstjeneste varetages af et universitetsbibliotek, der ledes af en overbibliotekar. 22. Rektor, prorektor(er), universitetsdirektør, dekaner og overbibliotekar udgør universitetets direktion, hvor rektor er leder og uddelegerer arbejdsopgaver og ansvar til medlemmer af direktionen. Akademisk råd 23. Rektor opretter og nedlægger de akademiske råd. Hvert råd består af 15 medlemmer. Dekanen er født medlem af og formand for rådet. Derudover består rådet af 10 repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og 4 repræsentanter for de studerende. Akademisk råd indkalder to eller flere repræsentanter for det tekniskadministrative personale til at deltage som observatør/observatører i møderne, når rådet behandler budget og strategiplaner for fakultetet. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen. 24. Akademisk råd har til opgave - at udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger - at udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for vidensudveksling - at indstille til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger - at tildele ph.d.- og doktorgrader Stk. 2. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for fakultetets virksomhed og har pligt til at drøfte akademiske forhold, som rektor og dekanen forelægger. Stk. 3. Akademisk råd fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor. Institutudvalg 25. Institutlederen nedsætter et rådgivende institutudvalg med repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende i forholdet 2:1:1. Institutlederen er formand. De øvrige medlemmer vælges ved direkte valg af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. 26. Dekanen fastsætter de nærmere retningslinjer for institutudvalgets rådgivende funktion og samspil med institutlederen inden for de rammer, rektor har fastsat. Stk. 2. Institutudvalget fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor. Studienævn 27. Studienævnet består af lige mange repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende i alt højst 10. Repræsentanterne vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen. Side 6 af 8

28. Studienævnet vælger af sin midte med simpelt flertal en formand blandt det videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende. Formanden leder studienævnets møder. Stk. 2. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor. 29. Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen. Studielederen kan dække flere studienævn. Stk. 2. Studielederen deltager, hvis vedkommende ikke er medlem af studienævnet, i møderne som observatør. 30. Studienævnet har til opgave at varetage udviklingen af uddannelsen. Stk. 2. Studienævnet har til opgave at planlægge og tilrettelægge uddannelsen og påse, at undervisningen gennemføres. Stk. 3. Studienævnet har til opgave at sikre kvaliteten af uddannelser og undervisningen og for at følge op på evaluering af og klager over undervisningen i samarbejde med studieleder og institutleder. Studienævnet har herunder til opgave: - at kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer i samarbejde med studieleder og institutleder - at udarbejde forslag til studieordninger og ændringer heri - at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og eksamen, herunder rekvirering af undervisning inden for studienævnets område i relevante institutter - at behandle ansøgninger om merit og om dispensationer - at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller dekanen forelægger. 5. Samarbejdsudvalg 31. Der etableres samarbejdsudvalg på alle ledelsesniveauer efter gældende regler. 6. Valg 32. Rektor nedsætter et valgudvalg til at forestå de interne valg til bestyrelsen samt valg til akademisk råd og studienævn. 33. Ordinære valg af interne medlemmer af bestyrelsen, valg til akademisk råd og valg til studienævn udskrives 1. oktober og afholdes primo december. Stk. 2. De valgte tiltræder deres mandater den 1. februar. Stk. 3. Genvalg kan finde sted. Stk. 4. Valg til bestyrelsens VIP-medlemmer afholdes som flertalsvalg, øvrige valg afholdes som forholdstalsvalg. Valgret tilkommer ansatte og studerende, der den 1. oktober i valgåret, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, tilhører en af følgende valggrupper: 1. Heltidsbeskæftiget og mindst halvtidsbeskæftiget videnskabeligt personale herunder ansatte ph.d.-studerende har stemmeret og er valgbare. 2. Heltidsbeskæftigede og mindst halvtidsbeskæftigede teknisk-administrativt personale har stemmeret og er valgbare. 3. Studerende, der er indskrevet ved universitetet med henblik på et samlet uddannelsesforløb, har stemmeret og er valgbare. Stk. 5. Valgret kan kun udøves inden for én valggruppe. Side 7 af 8

7. Regnskab og revision 34. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab, der omfatter en resultatopgørelse, en balance og en anlægsoversigt. Regnskabet underskrives af bestyrelsen og rektor. 35. Regnskabet revideres af rigsrevisor i henhold til gældende lovgivning. Rigsrevisor kan med ministeren aftale at revisionsopgaver i henhold til Universitetslovens 28, stk. 4, varetages i et nærmere aftalt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. 8. Ikrafttrædelse 36. Denne vedtægt træder i kraft ved ministerens godkendelse. Godkendt af bestyrelsen for Aalborg Universitet den 9. november 2004. Sven Caspersen Formand for bestyrelsen Godkendt af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den Helge Sander Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Side 8 af 8