Vejledning til skrivning af Den større skriftlige opgave (SSO) på VUC Nordsjællands HF på HF-e eller på HF2



Relaterede dokumenter
Vejledning til skrivning af Den større skriftlige opgave på VUC Nordsjællands HF

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Dansk-historie-opgave 1.g

SSO - Større skriftlig opgave

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Information om. Historieopgaven i 1hf

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

EKSAMENSPROJEKT. Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen

større skriftlig opgave

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2011/2012

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Den korte version + bilag

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

større skriftlig opgave

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

Hvad er SSO og hvem skal skrive den?

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

SRO på MG, åpril-måj 2014

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Store skriftlige opgaver på HF

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

HF: Større Skriftlige Opgave

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl i administrationen

Større skriftlig opgave i 2hf

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

projket VEJLEDNING TIL SRP

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Orientering om eksamen AVU 2015

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Dansk historieopgaven

Større skriftlig opgave Vejledning for kursister

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

Historieopgaven 1. HF

Progressionsplan for det skriftlige

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

Information om. Historieopgaven i 1hf

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag

HF PÅ VUC AARHUS.» Adgangsgivende uddannelser, fag og fagpakker

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Eksamensprojekt

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Værd at vide om eksamen

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

Skema for Studieretningsprojekt 2015

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Studieretningsprojektet

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

SSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

SRP. Studieretningsprojekt

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

Som selvstuderende på VUC Aarhus skal du være opmærksom på følgende:

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Studieretningsprojektet i 3.g

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015

Studieordning del

Indhold. Studiecenteret 11

EUX DYREPASSER. Grøn uddannelse. Landbrugsskolen Sjælland Vilvorde Køgevej Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran!

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

Transkript:

Vejledning til skrivning af Den større skriftlige opgave (SSO) på VUC Nordsjællands HF på HF-e eller på HF2 Indhold 1. Det bekendtgørelsesmæssige grundlag, 2010-bekendtgørelsen 2. Tidsplanen i kursusåret 2010-2011 3. Før opgaveugen 4. Opgaveugen aflevering, både som hardcopy og som mail. 5. Efter opgaveugen - Link til tilmelding her: 1. Det bekendtgørelsesmæssige grundlag: Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der udarbejdes inden for 1-3 fag. Hvis du ønsker at skrive opgaven i et fag på c-niveau, skal du skrive opgave tværfagligt med inddragelse af et fag, som du følger eller har afsluttet med eksamen på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal kursisten følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på B-niveau. A og B-fagrækken er: Dansk A, Historie B, Idræt B, Biologi B, Samfundsfag B, Psykologi B, Billedkunst B, Engelsk A, Engelsk B, Matematik A, Matematik B, Fysik B, Kemi B, Tysk B eller 3. fremmedsprog på B- eller A- niveau. Du kan se mere i HF-bekendtgørelsen om SSO gældende for for HF2 og Hf-e, 2010, Bilag 4, på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132649#b4 2. Tidsplanen 2010-2011 HF-e-kursister: Helsingør-afdelingen: Tirsdag den 9. november kl. 13.30-16.00 er der informationsmøde og workshop om SSO og TEP. Lokale: se opslag

Hillerød-afdelingen: Onsdag den 10. november kl. 13.30-16.00 er der informationsmøde og workshop om SSO og TEP. Lokale: se opslag Fredag den 7. januar 2011 fra kl. 14.00 er der desuden individuel vejledning i Studieværkstedet, hvor kursister og lærere kan få afstemt forventninger og indhold med hensyn til lærerens endelige udformning af opgaveformuleringen. HF2-kursister i 2. HF-klasserne: Lærerne sørger for information til klasserne i bl.a. værkstedstimerne. Vejledningen foregår i tilknytning til undervisningen efter aftale mellem kursister og lærere. HF-e og HF2: I efteråret 2010 skal du kontakte din faglærer i det fag, som du ønsker at skrive Den større skriftlige opgave i. Du skal benytte link et til SSO på kursistsiden (HF-e eller HF2) for tilmelding: senest fredag den 3. december 2010. Du skal anføre den ønskede vejleder, som skal godkende dit område. Du modtager en bekræftelsesmail, når din tilmelding er godkendt og registreret. Hvis du har mindst 30 timers erhvervsarbejde om ugen, kan du få yderligere tre dage til at skrive opgaven i. Du skal aflevere skriftlig dokumentation fra din arbejdsgiver til HF-inspektor. I løbet af de første to uger af januar 2011 modtager du skriftligt besked om, hvor du skal afhente opgaveformuleringen hos HF-inspektor i Hillerød eller i Helsingør. Opgaveugen starter tirsdag den 25. januar kl. 14.00, hvor du henter opgaveformuleringen i HFsekretariatet og slutter den tirsdag den 1. februar 2011 kl. 14.00. Hvis du får dispensation på grund af dokumenteret erhvervsarbejde, ligger den udvidede opgaveuge fra mandag den 24. januar kl. 14.00 til torsdag den 3. februar 2011 kl. 14.00. Du skal aflevere opgaven i to eksemplarer til HF-kontoret, hvor du skriver under på at du selv har udarbejdet opgaven og at du ikke har anvendt ulovlige hjælpemidler. Samtidig skal du maile opgaven til din lærers afleveringsmappe i Fronter. Læreren kontrollerer din indsendte opgave for snyd via programmet Ephorus, der afslører evt. genanvendelse af afleverede opgaver og copy-paste fra hjemmesider, bøger, tidsskrifter mm. Sørg derfor kun at aflevere det, som du selv har skrevet! Karakteren, der skal være meddelt inden den 15. april 2011, er selvstændigt medtællende på dit eksamensbevis. 2. Før opgaveugen - afsøgning af fag, muligheder for evt. tværfaglige problemstillinger og områder, zoom in på emner Du skal tænke på, at Den større skriftlige opgave er en chance for, at du kan fordybe dig i et emne, som du interesserer dig specielt for. For at få en indkredset, hvad du vil skrive om, kan du forsøge

at skitsere dine ideer i kort form, evt. som modeller, brainstorm eller mindmap. Tal med dine lærere for at få indsnævret og konkretiseret dine ideer. Find litteratur og gå på Internettet via den faglige guide, som din lærer og evt. www.emu.dk kan levere. Når du har valg et fag og et område, skal du zoome ind på det særlige emne, som interesserer dig. Det er vigtigt, at du taler med din lærere mange gange om emnet, så både du og din lærer ved, hvordan dit arbejde udvikler sig. Din lærer kan vise dig opgaver fra tidligere år, så du kan få tydeliggjort, hvordan en SSO skal se ud. Men du må ikke låne opgaver med hjem! Planlægning af perioden frem til opgaveugen: materialesøgning og arbejdstitel Du skal give dig tid til at læse og til at gøre det læste til dit eget. Skriv notater, mens du læser. Husk at notere weboplysninger/litteraturoplysninger, så du hele tiden er klar over grundlaget for din læsning, og så du kan give præcise litteraturhenvisninger i den endelige opgave. Det er også en god idé, at du ud over læreren taler med dine studiekammerater om dine planer. I informationssøgningen skal du starte med det, som man kalder en bred fremstilling enten i bogform eller via en søgemaskine på nettet. Det gælder om at skabe et første overblik over området og emnet. Ved hjælp af litteraturlisten i sådan en bred fremstilling/eller på søgemaskinen kan du søge en mere detaljeret viden. Det er vigtigt, at du er opmærksom på udgivelsesåret for de udvalgte bøger, og at hjemmesiden er ajourført. Som hovedregel må man sige: Så ny som mulig, så den nyeste forskning på området er repræsenteret i bogens- eller hjemmesidens grundlag. Efterhånden begynder skitsen til opgaven at tegne sig for dig, og du kan begynde arbejdet på at afgrænse dit arbejde ved at opstille en foreløbig arbejdstitel, f.eks. Nationalstaternes selvopfattelse i 1800-tallet. Den logiske røde tråd i dit arbejde Det er dig selv, som skal skabe orden i dit skriveunivers. Orden vil sige, at det system, som du skaber, skal svare til din arbejdstitel og til de foreløbige spørgsmål, som du opstiller. Forberedelse består ikke kun i at læse. Du skal også tage læsenotater og skrive små afsnit, der dækker det læste stof. Det er vigtigt, at du begynder at skrive i den tidlige fase af arbejdet. Du skal så til at sortere i dit foreløbige arbejde; noget skal skrives om, andet skal i papirkurven (måske skal noget op fra papirkurven igen?). Dette forarbejde er vigtigt, så du har bearbejdet stof, som du kan redigere og anvende, når du ser den konkrete opgaveformulering ved opgaveugens start. EDB-forberedelse: Historierne om nedbrudte PC er, vrangvillige harddiske og sammenbrændte printere er talrige og hårrejsende! EDB-systemer skal bare fungere Ved at kunne tage back up på en USB eller på en CD-rom gør du dig mindre sårbar for maskin-nedbrud i opgaveugen. Det er en god idé at have en god vens maskinpark i

baghånden, hvis uheldet er ude. 4. Opgaveugen Det er vigtigt, at du har tilrettelagt arbejdet i opgaveugen på forhånd. Betragt forløbet som en arbejdsuge med en række deadlines, som du skal overholde. Sørg for også at planlægge fritid, så du ikke slider dig selv op og mister overblikket. At veksle mellem arbejdsfaser og gå/cykelture sikrer, at du med mellemrum får klaret dit hoved, så du kan betragte dit arbejde med friske øjne. Opgaveformuleringen og indledningen Din opgaveformuleringen skal gerne afspejle den kommunikation, du har haft med din lærer. I indledningen skal du forholde dig aktivt til opgaveformuleringen, da den jo er målet for dit arbejde. Du skal skrive, hvordan du vil besvare opgaveformuleringen, gerne ledsaget af en begrundelse og overvejelser vedrørende udvælgelse af materiale. Du kan også anføre de begrænsninger af emnet, som du selvstændigt har foretaget i dit arbejde inden opgaveugen. Men husk: Du skal besvare hele opgaveformuleringen! Opgaveformuleringen vil i mange tilfælde omfatte disse niveauer: et beskrivende niveau, hvor man redegør for et forløb eller en periode analyserende niveau, hvor man grundigt undersøger de enkelte dele af det udvalgte emne et diskuterende og vurderende niveau, hvor man forholder sig selvstændigt til opgavens problemstilling og til andres behandling af samme I Den større skriftlige opgave på HF skal hovedvægten ligge på de analyserende- og diskuterende/vurderende niveauer, som man træner i Danskopgaven og i Historieopgaven. Din faglige vejleder(e), i det/de fag, du skriver i, vil udstyre dig med en fagspecifik vejledning, i det omfang faget/fagene adskiller sig markant fra denne generelle vejledning. Skriveproces, noter og litteraturliste Det er vigtigt, at du skriver de planlagte afsnit og sørger for, at de er i nøje overensstemmelse med vægtningen i opgaveformuleringen. Meget af arbejdet med en større skriftlig opgave består i at referere relevante oplysninger fra den udvalgte informationsmængde. Det er opgaveformuleringen, som afgør, hvad der er relevant, og hvad der kan udelades. Vær opmærksom på, at hovedvægten skal ligge på analysedelen. Det afgørende er, at du skriver klart og selvstændigt i et tydeligt og flydende sprog. Hvis det kniber med klarheden, så gå tilbage til opgaveformuleringen og se, om du holder dig til den, eller om du er på vej ud ad en tangent. Når du citerer direkte eller refererer, skal du henvise præcist til din udvalgte information/litteratur. Hvis ikke du henviser klart til kilderne, kan det opfattes som snyd, hvilket har alvorlige konsekvenser! Eksempel på litteraturhenvisende note: Om den danske stat i 1600-tallet skriver Jens Engberg: Staten var det middel, som overklassen anvendte for at sikre sin rigdom og magt 1) / (Engberg s. 46) Hertil hører en litteraturhenvisende note enten i den viste parentes, eller nederst på siden, eller bag i opgaven skriver du:

1) Engberg s.46 Eksempel på uddybende note: Om den danske stat i 1600-tallet skriver Jens Engberg: Staten var det middel, som overklassen anvendte for at sikre sin rigdom og magt 2. 2) Den lovgivende, udøvende og den dømmende magt i Danmark i 1600-tallet var ikke adskilt, men lå i hænderne på kongen og rigsrådet. Enevældens indførelse i 1660 fjernede rigsrådets indflydelse. En uddybende note giver vigtige supplerende oplysninger om f.eks. et udsagn, et emne, en person mm. Ofte vil de uddybende forklaringer fylde for meget i selve fremstillingen, og så er det godt at have nogle noter til at gøre godt med. De uddybende noter kan stå nederst på siden, efter det enkelte afsnit, eller på de sidste sider i opgaven. Eksempel på henvisning til web-adresser: Efter en redegørelse for f.eks. de særlige samfundsforhold i Irland følger henvisningen med et tal, f.eks 3), som ved litteraturhenvisende og uddybende noter: 3) http://www.ireland.org/ Hertil kan man knytte kommentarer til kvaliteten af hjemmesiden med hensyn til ophavsmand, tilhørsforhold, grundlag osv. Husk at være kildekritisk! Web-adresserne kan enten stå for sig, før eller efter litteraturlisten, eller de kan placeres i selve litteraturlisten. Husk, at der også skal benyttes henvisende noter ved brug af information fra www, billeder, kort og tabeller/grafer. Noterne nummereres gennem hele opgaven eller inden for de enkelte afsnit. De litteratur-henvisende noter skal markere opgavens grundlag, så læseren hele tiden kan se baggrunden for de enkelte afsnit. Litteraturlisten skriver du sidst i opgaven. Eksempel på litteraturhenvisning i litteraturlisten: Engberg, Jens: Danskernes historie. Aarhus 1982, forkortet Engberg Web-adresser anføres som ovenfor. Det er også vigtigt, at du indarbejder overskrifter i din fremstilling. Overskrifterne bruges til at markere opgavens delelementer og udgør til sammen opgavens overordnede logiske struktur. Når du har besvaret opgaveformuleringen, så du selv er tilfreds, skal du sammenfatte besvarelsen i en konklusion. Hvis du har svært ved at sammenfatte/konkludere, kan det være fordi, du har arbejdet for bredt og for beskrivende. Under alle omstændigheder skal der være en klar sammenhæng mellem opgaveformulering, analyse og konklusion. Konklusionen skal indeholde et kortfattet og præcist svar på opgaveformuleringen. 5. Efter opgaveugen Når du har afleveret opgaven i to underskrevne eksemplarer hos HF-inspektor til den aftalte tid, vil du både føle en lettelse og måske en forvirring. I dine tanker vil du arbejde videre med opgaven du vil måske endda skrive om i drømme. Tænk tilbage på din opgaveproces. Hvis den er rar at tænke tilbage på, så nyd de tanker, der knytter sig til det arbejde, som du har lavet.

Hvis alt er gået galt i opgaveugen, så prøv at finde ud af hvorfor: Var forarbejdet dårligt, eller var opgaven større, end du havde forestillet dig? Overvej i tilknytning hertil, hvad du vil gøre anderledes næste gang, du skal arbejde med en skriftlig opgave. Der kommer nemlig mange opgaver og projekter fremover uanset, hvilken videregående uddannelse du søger ind på. Glem så alt om opgaven hvis du kan Karakteren Hvis ikke din lærer giver dig en begrundelse for karakteren, skal du bede om det. Det er vigtigt, at du forstår hvorfor, du har fået lige præcis dén karakter, ellers kan du ikke bruge din erfaring med opgaveskrivningen til ret meget. Klage Hvis du mener, at karakteren er urimelig, kan du senest 14 dage efter du har fået karakteren indgive en skriftlig klage til forstanderen på VUC Nordsjælland, Lone Tonnesen. Forstanderen skal herefter vurdere, om der er grundlag for at udbede sig en skriftlig begrundelse for karakteren fra censor og lærer. Der skal være meget tungtvejende grunde til at ændre en karakter. Det skal kunne dokumenteres klart, at både censor og din lærer har begået en klokkeklar fejl ved bedømmelsen af din opgave. Men husk! Ved en klage over en karakter kan du risikere, at den nye karakter bliver lavere! Og det vil så være den gældende og endelige karakter. Skitse over strukturen i en større skriftlig opgave 1. Officiel Forside, med navn, opgaveformulering mv. udleveres på HF-kontoret ved opgaveugens Start både som hardcopy og elektronisk. 2. Valgmulighed: Din egen forside med en illustration 3. Indledning med opgaveformulering, begrundelse for emne og litteraturvalg og præsentation af metode. Redegørelse for dit henvisningssystem: sammenhængen mellem noteapparat og litteratur/web-adresseliste 4. Selve opgaven, selve opgaven inklusive konklusionen bør ikke være længere end 15-20 A4-sider, linjeafstand som i denne vejledning (1,5). Fylder den mindre end 12 sider, er den nok for tynd. 5. Konklusion, som sammenfatter opgavens resultater og svarer på opgaveformuleringen 6. Engelsk summary, på maksimum ½ side hvor du på engelsk sammenfatter det, som du har undersøgt og opgavens vigtigste pointer. 7. Noter, uddybende oplysninger og præcise litteraturhenvisninger i forbindelse med litteraturlisten og web-adresselisten 8. Litteraturliste, alfabetisk ordnet efter forfatternes efternavn med angivelse af alle bibliografiske oplysninger (titel, forlag og udgivelsesår), Web-adresseliste: præcis adresse med angivelse af hjemmesidens ejerforhold, personer, organisation mv. Venlig hilsen Mette Rønje, Jesper A. Larsen og Hans Henrik Pedersen HF-inspektorer PS: hvis du har kommentarer til denne vejledning, er du velkommen til at maile dem til hhp@vucns.dk