Overordnede regler for kommunens finansielle styring



Relaterede dokumenter
At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansiel politik for Region Syddanmark

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Kasse- og regnskabsregulativ

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

1 Der er her tale om forholdet mellem et rimeligt afkast og kommunens forpligtelse til, at investere i aktiver med lav risiko for tab.

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Frederiksberg Kommune

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år.

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Kasse- og regnskabsregulativ

Politik for styring af finansielle dispositioner

Finansiel politik Udkast

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Økonomiudvalget til orientering

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Frederiksberg Kommune

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Lynettefællesskabet I/S

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Økonomisk politik og Finansiel styring

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Finansrapport. pr. 1. april 2015

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Frederiksberg Kommune

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel politik

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Bornholms Regionskommune

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Pillevej 12 Rom 7620 Lemvig. Forslag til finansiering

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

Frederiksberg Kommune

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

1. Aktivssiden (likvide midler)

Faaborg-Midtfyn Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019

Frederiksberg Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Bornholms Regionskommune

Transkript:

Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje, dvs. låne- og leasingportefølje. Leasingpolitik /-strategi er beskrevet i bilag 25. Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Kalundborg Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler, herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje), og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Kalundborg Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside. Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger inden for de nedennævnte rammer i nærværende strategi, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. Den finansielle strategi vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko, dog minimum en gang om året i forbindelse med kommunens regnskabsaflæggelse. På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt og lån optaget af selvejende institutioner. Formålet med leasingstrategien er, som beskrevet i bilag 25, at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår, godkendes politisk. At der skabes et overblik over de samlede leje- og leasingforpligtigelser. At Kommunen overholder Økonomi og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen til denne. At området administreres hensigtsmæssigt, eksempelvis ved udnyttelse af aftaler om fælles indkøb og finansiering. 1/6

At Kommunen opnår økonomisk og juridisk sikkerhed omkring leje- og leasingaftaler. Samlet skal den kombinerede risikoprofil for kommunens låneportefølje og leasingportefølje falde inden for rammerne af Risikomodel, som beskrevet nedenfor. Likviditetsstrategi Poster, der omfatter likviditetsstrategien, er på aktivsiden de likvide aktiver. Kalundborg Kommune ønsker, at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst mulig indenfor strategiens rammer Kommunerne har iflg. styrelsesloven mulighed for at investere deres kapital i følgende typer værdipapirer fra lande/valutaer i EU/EØS: Aftaleindskud Statsobligationer Skatkammerbeviser Realkreditobligationer Investeringsbeviser. Kalundborg Kommune kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere, som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode på 1 år ad gangen. Kontantandelen i porteføljeaftaler må maksimalt udgøre 10 pct. for at begrænse modpartsrisikoen. Alle udtrækninger og renter skal genplaceres. Korrigeret varighed på porteføljen må maksimal være på 4 år. Afkastet på porteføljen holdes op mod en benchmarking sammensat af 75 % danske obligationer og 25 % europæiske obligationer. Samtidig holdes afkastet på porteføljen op mod forrentningen på kommunens kassekredit (indlånsforrentningen eller udlånsforretningen ved træk på kassekreditten). Beslutningskompetence Økonomichefen bemyndiges til at placere overskudslikviditet ift. ovennævnte regler samt til at indgå porteføljemanagementaftaler. 2/66

Finansieringsstrategi Beslutningskompetencer Beslutningen om optagelse af lån (jfr. styrelseslovens 41), løbetid, afdragsform og lånebeløbets størrelse træffes af kommunalbestyrelsen. Beslutning om de konkrete lånevilkår og omlægning af lån træffes af borgmesteren eller viceborgmesteren i forening med kommunaldirektøren eller økonomichefen inden for strategiens rammer. Indstillinger om låneoptagelse kan indeholde indstilling om at lånet etableres som en byggekredit, der efterfølgende omlægges til endelig belåning. Gældsbreve underskrives jf. styrelseslovens 32 af borgmester og kommunaldirektør eller underskriftbemyndigede. Omlægning af porteføljen baseres på rådgivning fra ekstern rådgiver. Fast og variabel rente Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet finansiering og kan omlægge både til fast og variabel finansiering. Variabelt forrentede lån må udgøre op til 100 % af den samlede låneportefølje. I tider med lav rente og udsigt til rentefald øges andelen af variable lån, mens der åbnes mulighed for, at andelen af variable lån kan nedsættes i tider med udsigt til rentestigning af mere permanent karakter. Udbud af lån Når det drejer sig om byggekreditter og langfristede lån, indhentes der tilbud fra KommuneKredit samt minimum et andet større finansieringsinstitut i henhold til enhver tid gældende regler for udbudsforretninger. Kassekreditter etableres i pengeinstitutter. Løbetider Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde af kommunalbestyrelsen på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. Valuta På grundlag af den fastkurspolitik, som Danmarks Nationalbank fører, vurderes det fordelagtigt at basere en del af finansieringen på en af de lavt forrentede europæiske valutaer. Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i EUR. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen overstiger 0,15 procentpoint p.a., og andelen kan maksimalt udgøre 20 % af den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån. 3/66

I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under det angivne niveau, optages ikke valutafinansiering. Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 80 % - 100 % EUR Over 0,15 % 0 % - 20 % Finansielle instrumenter Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 10, stk. 3-5 anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. De instrumenter, der kan anvendes i Kalundborg Kommune, er: FRA (Fremtidig Rente Aftale) Simple rente- og valutaswaps Valutaterminsforretninger Til forklaring af ovennævnte instrumenter se nedenstående bilag 1 til Kalundborg Kommunes lånepolitik. Garantistillelse Beslutning om nye garantistillelser eller løbetidsforlængelser af eksisterende garantistillelser for lån til forsyningsselskaber og selvejende institutioner mv. træffes af kommunalbestyrelsen. Økonomistaben kan godkende forsyningsselskabers og selvejende institutioners omlægning af lån, for hvilke kommunen tidligere har stillet garanti, under forudsætning af at lånet ikke løbetidsforlænges udover løbetiden på den af kommunalbestyrelsen tidligere besluttede garanti, og at lånet i øvrigt videreføres indenfor rammerne af garantistillelsen. Modpartsrisiko Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser, f.eks. på grund af konkurs. Kommunen kan kun indgå swap-aftaler og valutaterminsforretninger med finansielle institutioner, der som minimum har en kreditvurdering på minimum A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors. 4/66

Valg af metode til omlægning af lån Lån kan omlægges ved: Indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån Ved at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev Ved indgåelse af en swap. Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype der skal omlægges (konverteringsmulighed m.v.). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation. Risikomodel Ovenstående kan sammenfattes i en risikomodel for Kalundborg Kommune: Valuta, EUR andel 0 % - 20 % Variabel rente, andel 0 % - 100 % Finansielle instrumenter Konverterbare obligationer Fastforrentede aftalelån Variabelt forrentede lån Lån i EUR Simpel rente swap Simpel valuta swap Valutaterminsforretninger FRA (Fremtidig Rente Aftale) 5/66

Bilag 1 til Kalundborg Kommunes lånepolitik FRA Med en FRA (Fremtidig Rente Aftale - renteterminsforretning) er det muligt at lægge renten fast i en periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med udgangspunkt i 3 måneders CIBOR Copenhagen InterBank Offered Rate (den rente bankerne i Danmark låner ud til hinanden fastsat ud fra udbud og efterspørgsel). Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Rente- og valutaswaps En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt at realisere et valuta- eller kurstab. Valutaterminsforretninger En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. 6/66