Zoom på konkurrenceevnen

Zoom på konkurrenceevnen

Kolofon: Titel: Zoom på konkurrenceevnen Undertitel: 213 Forsidefoto: Ulrik Jantzen, Scanpix Udgivelsesdato: Juli 213 Redaktion afsluttet: 28. juni 213 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: 13-61 LO-Varenr.: 2112 ISBN 978-87-7735-253-9 Elektronisk ISBN: 978-87-7735-255-3 Rapporten kan downloades www.lo.dk Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Danmark er et velstående land... 5 1.3. Stærk dansk udenrigshandel... 5 1.4. Fleksibelt arbejdsmarked gavner lønkonkurrenceevnen... 6 1.5. Uddannelse løfter konkurrenceevnen... 7 1.6. Danmark er attraktivt for udenlandske investorer... 8 2. Danmark er et velstående land... 9 2.1. Danmark blandt de mest velstående lande... 9 2.2. Bytteforholdsforbedringer løfter velstanden... 12 2.3. Produktivitet skaber velstand... 15 2.4. Beskæftigelse øger velstand... 17 3. Stærk dansk udenrigshandel... 21 3.1. Dansk udenrigshandel står stærkt... 21 3.2. Danmark har vundet markedsandele... 25 4. Fleksibelt arbejdsmarked gavner konkurrenceevnen... 31 4.1. Lønkonkurrenceevnen er god... 31 4.2. Høj fleksibilitet og lav strukturarbejdsløshed i Danmark... 36 4.3. Lønnen er pæn i Danmark, men ikke den højeste... 39 4.4. Mindsteløn og lønspredning... 42 Bilag 4.1. Overenskomster... 51 5. Uddannelse løfter konkurrenceevnen... 53 5.1. Uddannelse, løn og beskæftigelse... 53 5.2. Uddannelse fremmer produktivitet... 57 5.3. Omprioriteringer i uddannelsesindsatsen... 6 5.4. Flere skal tage en erhvervsuddannelse... 63 5.5. Voksen- og efteruddannelse... 67 Bilag 5.1. Internationale undersøgelser af voksen- og efteruddannelse... 71 Bilag 5.2. TFP-vækst og uddannelsesniveau... 72 6. Danmark er attraktivt for udenlandske investorer... 73 6.1 Direkte investeringer et ringe mål... 73 6.2 Flere ansatte i udenlandsk ejede selskaber... 76 6.3. Danske virksomheder udflytter færre arbejdspladser... 79 3

1. Sammenfatning 1.1. Indledning Stærk dansk økonomi med god underliggende konkurrencekraft Lønkonkurrenceevne genoprettet Styrket bytteforhold gavner også, og løfter velstand Lønkonkurrenceevne for snævert begreb Gode rammevilkår i Danmark Dansk økonomi har en god underliggende konkurrencekraft. Sådan har det været i mange år, og det er en væsentlig grund til, at danskerne er et af de mest velstående folk i dag. Den gode underliggende konkurrencekraft beror på en samfundsmæssig indretning den danske model som understøtter en varig høj beskæftigelse til gavn for velstanden, men uden høj inflation eller voksende udlandsgæld. Dertil kommer en god sammenhængskraft, da for stor ulighed undgås. En højt udviklet og effektiv offentlig sektor understøtter også den underliggende konkurrencekraft. Dansk økonomi var, lige før krisen satte ind i slutningen af 28, betydeligt overophedet, hvilket betød, at virksomhederne hamstrede medarbejdere. Det pressede lønningerne op, uden at produktiviteten fulgte med. Siden krisen satte ind, er lønkonkurrenceevnen fuldt genoprettet. Det vil sige, at danske lønstigninger korrigeret for produktivitet og valutakurs som helhed har udviklet sig i takt med udlandet de sidste 1 år. I samme periode var der en løbende forbedring af bytteforholdet overfor udlandet. Det vil sige, at danske virksomheder har været i stand til at skaffe højere prisstigninger end de virksomheder, der sælger til Danmark. Det skyldes blandt andet, at danske virksomheder i høj grad eksporter medicin og fødevarer, som har haft en bedre prisudvikling, end computere og teleudstyr, som danskerne køber i udlandet. Det styrkede bytteforhold har i de senere år vist sig gennem store overskud fra samhandlen med udlandet og i danskernes velstand. Lønkonkurrenceevnen hænger naturligt sammen med konjunkturudviklingen, og fortæller kun en del af historien om konkurrenceevnen. En samlet vurdering af konkurrenceevnen bør også tage højde for et lands underliggende konkurrencekraft. De danske virksomheders vilkår er gode. De har adgang til en veluddannet arbejdsstyrke, og Danmark er et af de lande i verden, hvor det er nemmest at drive virksomhed. Vilkårene forbed- 4

res yderligere de kommende år med Vækstplan DK. Det vil gøre dansk økonomi endnu stærkere. I kombination med de senere års arbejdsmarkedsreformer er udfordringerne på kort og mellemlangt sigt ikke længere at øge arbejdsudbuddet, men derimod at skabe vækst og job. Brug for kompetenceløft af arbejdsstyrken Samtidigt er det vigtigt, at arbejdsstyrkens kompetencer løftes, så arbejdsmarkedets behov fortsat matches. Erhvervsuddannelserne skal gøres bedre, og voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes yderligere. Det gavner konkurrenceevne og vækst samt skaber en varig høj beskæftigelse. 1.2. Danmark er et velstående land Høj velstand og god konkurrencekraft Danskerne er et velstående folk og har været det i mange år. Således er Danmark fortsat det ottende mest velstående land blandt OECD-landene. Ligesom i 1995. Danskernes velstand beror ikke mindst på en høj beskæftigelse af dygtige lønmodtagere, som fortsat er blandt de mest produktive i OECD. Styrket bytteforhold løfter velstand Også bidrag fra øgede formueindtægter Desuden er bytteforholdet over for udlandet det vil sige udviklingen i eksportpriserne i forhold til importpriserne blevet forbedret de sidste mange år. Det styrkede bytteforhold har løftet den danske velstand, og har opvejet en dæmpet produktivitetsudvikling siden midten af 9 erne. Endelig er nettoformueindtægterne fra udlandet vokset i takt med nationalopsparingen. Siden midten af erne har der været et positivt bidrag til velstanden fra formueindtægterne fra udlandet. 1.3. Stærk dansk udenrigshandel Dansk udenrigshandel har klaret sig godt Dansk eksport er nu tilbage på niveauet, fra før krisen satte ind i slutningen af 28. Siden krisen er overskuddet fra samhandlen med udlandet næsten fordoblet, hvilket kan tilskrives handel med varer som medicin, fødevarer og maskiner. Det vidner om, at dansk udenrigshandel har klaret sig godt, selv om bidraget fra energieksporten er mindsket væsentligt de senere år. Det betyder også, at der er et solidt overskud på betalingsbalancens løbende poster. 5

Bidrag fra søfart overvurderes Danmark har vundet markedsandele medicin, vandpumper og vindmøller præsterer De sidste mange år har tjenesteeksporten bidraget væsentligt til handelsoverskuddet, hvilket umiddelbart kan henføres til søfart. Tages korrekt højde for bunkring det vil fx sige handelsskibenes indtag af brændstof mv. i fremmed havn mindskes søfartens betydning for handelsoverskuddet imidlertid. På industriområdet har Danmark vundet markedsandele siden 2, når de opgøres i værdier. Markedsandele i værdier frem for mængder er et bedre mål, da der også tages højde for et forbedret bytteforhold. Faktisk har Danmark oplevet en mere gunstig udvikling i industrimarkedsandelene, end både Sverige og Finland har. Og udviklingen har været i samme leje som Tyskland. Det er blandt andet sket gennem en god eksportpræstation inden for varer som fx medicin, vandpumper og vindmøller. 1.4. Fleksibelt arbejdsmarked gavner lønkonkurrenceevnen Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig nye efterspørgselsmønstre. Fleksibiliteten i den danske model indebærer også, at lønudviklingen hurtigt tilpasser sig konjunkturerne. Det skyldes blandt andet, at de fleksible lønsystemer muliggør en lokal tilpasning, der afspejler den enkelte virksomheds aktuelle situation. Sammenlignes lønniveauer på tværs af lande, bør der ses på de samlede medarbejderomkostninger. Hvis der kun ses på den direkte løn, vil der fx ikke blive taget højde for forskelle i sociale bidrag og arbejdsgiverafgifter. Svenske, norske og belgiske omkostninger højere i industrien Tyske omkostninger under de danske Dansk mindsteløn ikke højest De danske medarbejderomkostninger er i den høje ende. Men i industrien er både de svenske, norske og belgiske omkostninger højere. Ligeledes i bygge- og anlægssektoren er de svenske og norske medarbejderomkostninger højere, og i engros- og detailhandlen er også de belgiske medarbejderomkostninger højere, end de danske. Til gengæld ligger de danske medarbejderomkostninger over de tyske, særligt i byggeri og handel. I fremstilling er de tyske medarbejderomkostninger ikke meget under de danske. De opregnede mindstelønninger i Sverige og Norge det vil sige blandt andet opregnet med sociale bidrag og arbejdsgiverafgift til 6

medarbejderomkostninger er højere, end i Danmark. Opregningen indebærer, at de danske mindstelønninger fortsat ligger over både niveauet i Tyskland og Holland, men forskellen indsnævres. Sammenpresset lønspredning i Danmark Working poor et tysk problem Mindstelønningerne medvirker til at reducere spredningen i bunden af lønfordelingen. Den danske lønspredning er forholdsvis lille, og kun ca. 4 pct. af de danske lønmodtagere arbejder på mindstelønnen. Dertil kommer, at kun ca. 15 pct. af de tyske lønmodtagere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har en løn, som er lavere end ⅔ af gennemsnitslønnen for alle. I Tyskland er billedet et helt andet. Her diskuteres fattigdomsproblemer blandt lønmodtagere, da der de senere år er kommet flere såkaldte working poor til. Godt 15 pct. arbejder på mindstelønnen, og over halvdelen af lønmodtagerne med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har en løn, som ligger under ⅔ af middellønnen. 1.5. Uddannelse løfter konkurrenceevnen Det er vigtigt, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som arbejdsmarkedet har behov for. Både for den enkeltes beskæftigelsesmuligheder, for virksomhedernes konkurrencekraft og for samfundet som helhed. Uddannelse styrker tilknytning til arbejdsmarkedet og væksten Uddannelsessystemet udfordret Behov for bedre erhvervsuddannelser Både danske og udenlandske erfaringer tilsiger, at uddannelse styrker den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og løfter indkomsten. En tværsnitsanalyse på brancher viser, at et højt uddannelsesniveau i en branche styrker væksten. Det er bl.a. båret af en højere omstillingsparathed, som betyder, at virksomhederne bedre kan udnytte mulighederne fra nye arbejdsgange og teknologier mv. Den danske arbejdsstyrke er generelt veluddannet, men uddannelsessystemet er udfordret. Reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelse skal forbedre uddannelsessystemet, så det i fremtiden bliver endnu bedre til at sikre de rette kompetencer til arbejdsmarkedet. Målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, synes inden for rækkevidde. Men der er for få, som tager en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne bør forbedres, så flere vælger dem, og færre falder fra. 7

Færre voksne opnår formel uddannelse Sats mere på VEU Antallet af voksne ufaglærte, der bliver faglærte, er stagnerende. Og der er færre faglærte, som fuldfører en videregående uddannelse i det ordinære system. Der skal fortsat tages hånd om uddannelsesefterslæbet for dem, som aldrig fik en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dertil skal færdiguddannede have bedre mulighed for at opnå et formelt kompetenceløft. Derfor er det vigtigt, at der satses endnu mere på voksen- og efteruddannelse. Det er også vigtigt for at sikre en løbende kompetenceudvikling af alle lønmodtagere til gavn for arbejdsstyrkens omstillingsevne. 1.6. Danmark er attraktivt for udenlandske investorer FDI, ringe mål Ca. hver femte arbejder for udenlandske ejere Færre arbejdspladser udflyttes, og opgaver hjemtages Undertiden betragtes forskellen mellem indad- og udadgående direkte investeringer (FDI) som udtryk for Danmarks evne til at tiltrække udenlandske investorer. Der er dog tale om et ringe mål, da opgørelsen af de direkte investeringer har fokus på betalingsstrømme mellem indland og udland, frem for oprettelse af produktion og arbejdspladser. I 21 var ca. hver femte beskæftigede i den private sektor ansat i en virksomhed med udenlandske ejere. Det afspejler en betydelig stigning siden 2, hvor det kun var ca. hver ottende privatansat, som arbejdede i en virksomhed med udenlandske ejere. Det dækker også over, at der var 1. flere virksomheder med udenlandske ejere i 21, end ti år tidligere. Siden første halvdel af erne er udflytningen af arbejdspladser aftaget. Det vil sige, at der blev udflyttet 5.6 arbejdspladser om året i 29-211 mod 6.3 arbejdspladser om året i 21-26. Foreløbige forskningsresultater fra Kraks Fond Byforskning peger på, at ca. hver femte virksomhed overvejer at hjemtage outsourcede opgaver igen, og blandt produktionsvirksomheder har ca. hver tiende virksomhed allerede hjemtaget produktion. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at en af hovedårsagerne til hjemtagning af outsourcede opgaver er manglende kvalitet. 8

2. Danmark er et velstående land Danmark var det land med den ottende højeste bruttonationalindkomst blandt OECD-landene både i 1995 og 211. Den høje velstand er et resultat af en stærk dansk økonomi med en god underliggende konkurrencekraft, som tilskrives en samfundsmæssig indretning med den danske model som omdrejningspunkt. Et velfungerende arbejdsmarked understøtter høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, men uden høj inflation. Der er også en god sammenhængskraft, da store indkomstforskelle undgås. En højt udviklet offentlig sektor med en sund økonomi understøtter også en god underliggende konkurrencekraft. Danskernes velstand er også blevet løftet af et forbedret bytteforhold overfor udlandet de sidste mange år og af formueindtægterne fra udlandet, der er vokset i takt med nationalopsparingen. 2.1. Danmark blandt de mest velstående lande BNI pr. indbygger et bedre mål medtager også løn- og formueindtægter Danmark fortsat et rigt land Man sætter ofte lighedstegn mellem et lands produktion (BNP) pr. indbygger og dets velstandsniveau. Men i en mere globaliseret verden, hvor virksomhederne arbejder og ejes på tværs af landegrænser, giver BNP pr. indbygger ikke længere et fuldt billede af landets velstand, omend BNP er en væsentlig del af velstanden. Når velstanden opgøres, skal der tages højde for løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet, da disse også bidrager til velstanden. Opgørelsen af bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger er et bedre mål, da det netop inkluderer løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet, jf. boks 2.1. Målt ved BNI pr. indbygger 1 oplevede OECD-landene mellem 1995 og 211 en betydelig velstandsfremgang. Danmark opnåede også velstandsfremgang: Danmark var det ottende rigeste land i begge år, jf. figur 2.1 De fire mest velstående OECD-lande i både 1995 og 211 var USA, Schweiz, Luxembourg og Norge. Navnlig Luxemburg skiller sig ud, da det var det mest velstående land begge år. 1 Sammenligningen bygger på købekraftskorrigeret (PPP) BNI pr. indbygger i værdier (løbende priser), da der så er renset for pris- og valutaforskelle på tværs af landegrænser. 9

Figur 2.1. Høj dansk velstand 211 1995 Luxembourg Luxembourg Norge Schweiz Schweiz USA USA Norge Holland Japan Sverige Østrig Østrig Belgien Danmark Danmark Australien Island Tyskland Tyskland Canada Canada Belgien Holland Finland Sverige UK Italien Frankrig Australien 2 4 6 8 1. USD 2 4 6 8 1. USD Anm.: Figuren viser de 15 rigeste OECD-lande, som samtidigt er nogle af de rigeste lande i verden. BNI pr. indbygger, købekraftskorrigeret, værdier (løbende priser). Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken og egne beregninger. frembragt af god underliggende konkurrencekraft Den høje danske velstand er i høj grad frembragt af en stærk økonomi med en god underliggende konkurrencekraft. Dette er et resultat af en samfundsindretning med den danske model som kerne. Det danske arbejdsmarked er velfungerende og fleksibelt med en varig høj beskæftigelse og en lav strukturarbejdsløshed, jf. kapitel 4. Derudover sikres en god sammenhængskraft, da for store indkomstforskelle undgås. Dansk udenrigshandel står stærkt, jf. kapitel 3, og der er hverken en høj inflation eller voksende udlandsgæld. En højt udviklet og effektiv offentlig sektor med en sund økonomi, hvor der er styr på den offentlige gældsudvikling, understøtter også den underliggende konkurrencekraft 2. 2 LO (213), Videreudvikling af den offentlige sektor, viser, at den offentlige sektor i Danmark er velfungerende og effektiv. 1

Boks 2.1. Velstand bør måles ved BNI Zoom på konkurrenceevnen Der sættes mange steder lighedstegn mellem et lands bruttonationalprodukt (BNP) og velstand. Det ikke er helt korrekt. BNP opgør et lands samlede produktion, men ikke nødvendigvis velstandsniveauet. Opgørelsen tager ikke højde for nettoindtægter fra løn- og formueoverførsler eller afkast fra udlandet samt produktions- og importskatter, fratrukket subsidier til udlandet. Bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger tager højde for disse forhold, og er et mere dækkende udtryk for et lands velstandsniveau. Således kan BNI i værdier (løbende priser) opgøres som: BNP og BNI er opgjort i værdier (løbende priser), så der tages højde for bytteforholdsforbedringer. Definitorisk indeholder realt BNI dog allerede bytteforholdsforbedringer, jf. Danmarks Statistik (29). Forskellen mellem BNI og BNP illustreres bedst ved at se på Irland: Irland er et af de lande med højest BNP pr. indbygger. Men ses alternativt på BNI pr. indbygger, er billedet et andet. BNI pr. irer er væsentlig lavere, da det irske BNI kun udgør 4 / 5 af BNP, jf. figur A. Det skyldes, at Irland i en årrække gav rabatter på selskabsskatten for at lokke udenlandske virksomheder til. Effekten heraf var, at en del udenlandske virksomheder slog sig ned i Irland. På den ene side betød det vækst og arbejdspladser, hvorfor Irland op igennem erne derfor ofte blev kaldt den keltiske tigerøkonomi. På den anden side skulle de udenlandske ejere også have et afkast af deres investeringer. Det førte til stigende formueoverførsler til udlandet, som ikke kom den irske befolkning til gode. Figur A. Irsk BNI noget mindre end BNP 1. USD 45 4 35 3 25 2 15 1 5 BNP BNI 1. USD 45 Anm.: BNP og BNI pr. indbygger i værdier (løbende priser), 1. USD (PPP), 211. Kilde: OECD og Verdensbanken. 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur B. Forskel mellem BNI og BNP Anm.: Procentvis forskel mellem BNI og BNP i værdier (løbende priser), 198 212. Kilde: Danmarks Statistik. Historisk har der ikke været den store forskel mellem BNP og BNI i Danmark. BNI var i en lang årrække mindre end BNP, hvilket skiftede omkring midten af erne. I 212 var BNI ca. 3 pct. større, end BNP, jf. figur B. Solide opsparingsoverskud, blandt andet i lyset af den fortsatte modning af de danske arbejdsmarkedspensioner, ventes fremadrettet også at øge nettoformueindtægterne fra udlandet. Dermed øges forskellen mellem BNI og BNP, hvorfor BNI bliver et stadigt mere retvisende mål for velstand. BNI pr. indbygger er også er bedre mål til sammenligne velstanden på tværs af lande. Det illustreres af, at hvor BNP pr. dansker i 1995 var det syvende højeste blandt OECD-lande, var det tiende højeste i 211. Derimod var BNI pr. dansker i begge år det ottende højeste blandt OECD-lande, jf. tabel A. Pct. 4 3 2 1-1 -2-3 198 1984 1988 1992 1996 2 24 28 212 Pct. 4 3 2 1-1 -2-3 Tabel A. Den danske velstand (BNI) og produktion (BNP), placering blandt OECD-lande 211 1995 BNI pr. indbygger 8 8 BNP pr. indbygger 1 7 Kilde: OECD. Denne udvikling i BNP pr. indbygger i forhold til de øvrige OECD-lande tegner et billede af relativ velstandstilbagegang. Det er ikke et retvisende billede, da der ikke er taget højde for udviklingen i lønog formueindkomster fra udlandet, hvilket indgår i udviklingen i BNI pr. indbygger. Kilde: Danmarks Statistik (29), Nationalregnskab 29. 11

Gode rammer for danske virksomheder Rammerne for de danske virksomheders er gode. Der er stor mangfoldighed i de danske styrkepositioner 3, hvorfor Danmark også er et af de lande, hvor det er nemmest at drive virksomhed i 4. Dette understøttes også af danske virksomheders adgang til en veluddannet arbejdsstyrke. Med Aftaler om Vækstplan DK forbedres vilkårene for danske virksomheder yderligere de kommende år. Det gør dansk økonomi endnu stærkere. Alle disse forhold bidrager til, at dansk økonomi fortsat tiltrækker investorer fra hele verden, jf. kapitel 6. 2.2. Bytteforholdsforbedringer løfter velstanden Dansk bytteforhold styrket Forskydninger i bytteforhold til udlandet er også en kilde til velstand for lande med stor udenrigshandel, som fx Danmark. Derfor bør bytteforholdsvirkninger også inddrages i velfærdssammenligninger på tværs af lande. Med bytteforhold menes, hvor meget man for en given eksport kan importere af varer og tjenester 5. Mellem 2 og 212 er det danske bytteforhold overfor udlandet blevet forbedret med ca. 6½ pct., hvilket er en sjælendhed blandt OECD-lande 6. Fx oplevede Finland og Sverige kraftige bytteforholdsforringelser henholdsvis 7 og 13 pct. i samme periode, jf. figur 2.2. 3 LO (212), Vækst for fremtiden og LO (212), Nationale styrkepositioner, produktion i Danmark og grøn erhvervspolitik. 4 Ifølge Verdensbanken (212), Doing Business 213, har Danmark det tredje mest erhvervsvenlige klima i OECD, og det bedste i Europa. 5 Teknisk set defineres et lands bytteforhold til udlandet som eksportpriser delt med importpriser. 6 Det bør nævnes, at Norge også oplevede en betydelig bytteforholdsforbedring i perioden, som primært tilskrives Norges store olieeksport. 12

Figur 2.2. Dansk bytteforhold styrket i forhold til udlandet Pct. 1 Pct. 1 5 5-5 -5-1 -1-15 Danmark Holland Frankrig Tyskland UK USA Sverige Finland -15 Anm.: Den akkumulerede forbedring i bytteforholdet mellem 2 og 212. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. Styrkelsen af det danske bytteforhold dækker over sammensætningen af den danske eksport og import, hvor den danske eksport fx fødevarer og medicin har oplevet en gunstigere prisudvikling, end de varer fx computere og teleudstyr danskerne køber i udlandet. Danske virksomheder satser åbenbart på attraktive nicher og produkter, som andre lande efterspørger, uden nødvendigvis selv at producere dem. Forskellen til udviklingen i det finske og svenske bytteforhold, forklares af, at disse landes eksport er specialiseret i it og teleudstyr, som har oplevet en væsentlig svagere prisudvikling hvis ikke ligefrem faldende priser end deres importvarer. Det hænger sammen med, at der er tale om produkter, hvor der relativt nemt opnås en høj produktivitetsvækst. Sammen med en stærk international konkurrence presser dette salgspriserne til gavn for forbrugerne. Afhjælper svag produktivitetsudvikling Det afspejles endvidere af, at Danmark oplevede en forholdsvis afdæmpet produktivitetsudvikling i erne, men en pæn bytteforholdsforbedring. For Sverige og Finland er billedet det modsatte. Således har et styrket bytteforhold afhjulpet nedgangen i dansk produktivitetsvækst de seneste mange år, jf. figur 2.3. 13

Årlig produktivitetvækst, pct. Årlig produktivitetsvækst, pct. Zoom på konkurrenceevnen Figur 2.3. Styrket bytteforhold afhjalp dæmpet produktivitetsvækst 2, 2, USA 1,6 Sverige UK 1,6 1,2,8 Finland Tyskland Frankrig Holland 1,2,8,4 Danmark,4, -1,5-1, -,5,,5 1, Årlig bytteforhold pct. Anm.: Produktiviteten er målt som BVT pr. time i faste priser for hele økonomien. Dækker perioden 2-211. Kilde: Thomson Reuters, OECD og egne beregninger., En holdbar forbedring af bytteforholdet Det danske bytteforhold overfor udlandet er løbende blevet styrket siden begyndelsen af 8 erne. Det dækker over en underliggende tendens, hvorfor der formentlig er tale om en holdbar udvikling, som ikke er udtryk for en svækket konkurrenceevne. Tværtimod understøtter den danske specialisering økonomiens underliggende konkurrencekraft, jf. figur 2.4 7. Figur 2.4. Løbende bedring af bytteforholdet siden 1981 Pct. 25 Pct. 25 2 2 15 15 1 1 5 5-5 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2 23 26 29 212-5 Anm: Punkterne viser den akkumulerede bytteforholdsforbedring i pct. siden 1981, hvor bytteforholdet beregnes som eksportpriser delt med importpriser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7 Dette er på linje med konklusionerne i Produktivitetskommissionen (213), Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? 14

Sverige Finland UK Holland Danmark Tyskland Frankrig Belgien Italien Zoom på konkurrenceevnen Styrket bytteforhold og indtægter fra udlandet Bytteforholdsforbedring i forhold til udlandet, voksende løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet samt produktivitetsudviklingen har haft stor betydning for velstandsudviklingen, målt som bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger, jf. figur 2.5. Figur 2.5. Bytteforhold og formueindtægter øger velstand Pct.-point 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Bytteforhold Timeproduktivitet Arbejdstimer Nettoindtægter BNI-vækst, h. akse Anm.: Dekomponering af velstandsudviklingen (års realvækst i BNI) pr. indbygger for perioden 1995-211. Nettoindtægter dækker over løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken og egne beregninger. har bidraget til velstand Danmark er også det land, hvor bytteforholdsforbedringen har givet det største bidrag til velstanden, og undtaget Holland er der ikke andre lande i sammenligningen, som har haft et positivt bidrag herfra. Dertil er Sverige, Finland og Danmark de lande, som fik de største bidrag fra øgede løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet. Beskæftigelsesudviklingen spillede i perioden en mindre rolle. 2.3. Produktivitet skaber velstand Danmark er fortsat højproduktiv Et højt produktivitetsniveau er også en væsentlig kilde til varig velstand. Ligesom danskerne er velstående, er Danmark også et produktivt land. Dette billede har stor set ikke ændret sig siden 1995. Danmark er fortsat er et af de mest produktive lande i 211, jf. figur 2.6. 15

Figur 2.6. Danskerne blandt de mest produktive (OECD top 15) 211 1995 Norge Luxembourg Luxembourg Belgien Irland USA USA Holland Holland Tyskland Belgien Frankrig Frankrig Norge Schweiz Schweiz Danmark ny Italien Tyskland Østrig Australien Danmark Østrig Canada Danmark Australien Sverige Sverige Spanien Spanien 2 4 6 8 USD Anm.: De 15 mest produktive OECD-lande. Timeproduktivitet er opgjort for hele økonomien, som BVT pr. arbejdstime, købekraftskorrigeret og i værdier (løbende priser), så der tages højde for bytteforholdsforbedringer. Danmark ny dækker over en beregnet timeproduktivitet, hvor der er taget højde for de seneste revisioner af Arbejdstidsregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregning. Hvor Danmark i 1995 var det 11. mest produktive land, viser OECD s tal umiddelbart en lille tilbagegang til en 13. plads i 211. Disse tal tager dog ikke højde for revisionen af det danske arbejdstidsregnskab. Denne revision betyder, at produktivitetsniveauet opjusteres. Opjusteringen indebærer formentlig, at Danmark vil være det niende mest produktive land blandt OECDlandene i 211. 2 4 6 8 USD hvilket skaber velstand Der er en tæt sammenhæng mellem produktivitet og velstand: Jo mere produktiv et land er, desto mere velstånde. Det afspejles af, at de mest velstående økonomier, som Luxembourg, Norge og USA, også er nogle af de mest produktive, jf. figur 2.7. 16

198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212 BNI pr. indbygger, 1. USD BNI pr. indbygger, 1. USD Figur 2.7. Høj timeproduktivitet skaber velstand Zoom på konkurrenceevnen 9 9 8 8 7 6 5 4 3 Tjekkiet Schweiz USA Sverige Danmark Holland Finland Tyskland UK Japan Frankrig Island Irland Luxembourg Norge 2 3 Ungarn 2 3 4 5 6 7 8 Timeproduktivitet, USD Anm.: Timeproduktivitet er opgjort som BVT pr. arbejdstime for hele økonomien. Både timeproduktivitet og BNI er købekraftskorrigeret, data fra 211. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken, OECD og egne beregninger. 7 6 5 4 Løn og produktivitet følges ad Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udvikling i produktivitet og løn. Således slår en stigning i timeproduktiviteten over i højere timeløn, jf. figur 2.8. Figur 2.8. Løn og produktivitet følges ad 198 = 1 6 5 4 3 2 1 198 = 1 6 5 4 3 2 1 Timeproduktivitet Timeløn Anm: Indeks for udviklingen i timeproduktivitet og timeløn, hvor 198 = 1. Gennemsnitlig produktivitets- og lønudviklingen er for den markedsmæssige del af økonomien i værdier (løbende priser). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2.4. Beskæftigelse øger velstand En høj dansk beskæftigelse... Den danske beskæftigelsesgrad er en af de højeste blandt OECDlandene, og danskerne havde den ottende højeste beskæftigelsesgrad i 211, jf. figur 2.9. 17

BNI pr. indbygger, 1. USD BNI pr. indbygger, 1. USD Zoom på konkurrenceevnen Figur 2.9. Høj beskæftigelsesgrad i Danmark (OECD top 15) Island Norge Schweiz New Zealand Australien Holland Canada Danmark Sydkorea Sverige Østrig USA UK Mexico Japan 2 4 6 8 Beskæftigelsesgrad, pct. Anm.: Viser de 15 lande i OECD med den højeste beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgraden er opgjort som beskæftigelsen i forhold til befolkningen for alle over 15 år, data for 211. Kilde: OECD. bidrager også til velstanden En høj beskæftigelse er også en væsentlig kilde til velstand og konkurrencekraft. Således vokser BNI pr. indbygger med beskæftigelsesgraden, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Velstand øges i takt med beskæftigelsesgraden 65 6 Luxembourg Norge 65 6 55 Schweiz 55 5 USA 5 45 4 35 Belgien Frankrig Finland Sverige Østrig Tyskland UK Danmark Holland Canada Australien 45 5 55 6 65 7 Beskæftigelsesgrad, pct. 45 4 35 Anm.: Beskæftigelsesgraden er opgjort som beskæftigelsen over befolkningen for alle over 15 år i pct. data for 211. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken, OECD og egne beregninger. I de fleste lande med høj beskæftigelsesgrad ligger den gennemsnitlige årlige arbejdstid i timer under OECD-gennemsnittet. Det er kun Mexico og Sydkorea, som har en gennemsnitlig årlig arbejdstid over OECD-gennemsnittet, jf. figur 2.11. 18

Mexico Sydkorea USA New Zealand Island Japan Canada Australien Sverige Schweiz UK Østrig Danmark Norge Holland Zoom på konkurrenceevnen Figur 2.11. Gennemsnitlig årlig arbejdstid Timer 2.5 OECD-gennemsnit 2. 1.5 1. 5 Timer 2.5 2. 1.5 1. 5 Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige antal årlige arbejdstimer for en beskæftigede i de 15 lande med den højeste beskæftigelsesgrad. Den stiplede grønne streg er gennemsnittet for hele OECD. For Schweiz er der tale om tal for 21, mens de øvrige tal er fra 211. Kilde: OECD. Blandt de lande med de højeste beskæftigelsesgrader, er Holland, Norge og Danmark 8 de lande med den korteste gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget. Den kortere gennemsnitlige arbejdstid kan afspejle, at en større velstand giver bedre råd til ferie, men også, at der kan være en større arbejdsdeling. Island er et særtilfælde. Islændingene har den højeste beskæftigelsesgrad blandt OECD-landene og deres gennemsnitlige arbejdstid er stort set på OECD-gennemsnit. Til trods herfor var Island ikke blandt de 15 mest velstående lande i OECD i 211. Det afspejler flere forhold. Blandt andet er produktiviteten i Island forholdsvis lav. Island var hverken i 1995 eller 211 blandt de mest 15 mest produktive lande, om end Island var blandt de 15 rigeste lande i 1995. Den økonomiske krise har også betydet en relativ velstandstilbagegang for Island. Den danske velstand og konkurrencekraft understøttes af en høj beskæftigelse. De allerede vedtagne arbejdsudbudsreformer vil styrke konkurrenceevnen yderligere på længere sigt, men på kort og mellemlangt sigt er der ikke behov for at øge arbejdsudbuddet yderligere. Derimod bør der skabes vækst og arbejdspladser. 8 Med det opdaterede arbejdstidsregnskab vil det gennemsnitlige antal arbejdstimer blive nedsat for Danmark. 19

Vigtigt at løfte arbejdsstyrkens kompetencer Dertil kommer, at den danske arbejdsstyrke skal være veluddannet til gavn for beskæftigelsens kvalitet og produktivitet. Øget uddannelse er en nødvendighed for at styrke produktiviteten og sikre et bedre match med arbejdsmarkedets behov. Det vil både gavne den underliggende konkurrencekraft og velstanden yderligere, jf. kapitel 5. 2

3. Stærk dansk udenrigshandel Dansk udenrigshandel klarer sig godt. Eksporten er tilbage på niveauet fra før krisen, og der er et solidt overskud på betalingsbalancen båret af varehandlen. Overskuddet på varebalancen er næsten fordoblet i forhold til niveauet før krisen. En betydelig del af dette overskud er trukket af den konkurrenceudsatte industri herunder handel med medicin, fødevarer og maskiner. Til gengæld er overskuddet fra energi reduceret betydeligt de senere år. Søfart har bidraget til et stort overskud på tjenestebalancen herhjemme de seneste mange år, men indregnes bunkring det vil sige indtag af brændstof til skibe mv. i fremmed havn korrekt, er overskuddet fra søfart betydeligt mindre. Markedsandele bør måles i løbende priser. Det er et mere sikkert mål, end opgørelsen i faste priser, og samtidig afspejler det den faktiske værdi af eksporten for dansk økonomi. I OECD-området har den danske markedsandel for industrivarer siden 2 målt i værdier udviklet sig bedre end for både Sverige og Finland, og på linje med Tyskland. Den positive udvikling er båret af en pæn eksportpræstation inden for en række industrivarer, bland andet medicin, vandpumper og vindmøller. 3.1. Dansk udenrigshandel står stærkt Stort overskud fra varehandlen Danmark har de seneste mange år haft et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Overskuddet i pct. af BNP er mere end firdoblet fra 2 til 211. Sammenlignet med nabolandene ligger overskuddet på betalingsbalancen i samme leje som Tysklands, lidt lavere end Sveriges, og noget bedre end Finlands betalingsbalance, der oplevede et underskud i 211, jf. figur 3.1a. Betalingsbalanceoverskuddet skyldes især et handelsoverskud, der i 211 lå på knap 5½ pct. af BNP, jf. figur 3.1b. Figur 3.1a. Betalingsbalance Figur 3.1b. Handelsbalance Pct. af BNP 1 Pct. af BNP 1 Pct. af BNP 1 Pct. af BNP 1 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2-2 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211-2 -2 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211-2 Danmark Tyskland Sverige Finland Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: OECD og egne beregninger. 21

I 212 var overskuddet på Danmarks betalingsbalance for tredje år i træk over 1 mia. kr. En dekomponering af betalingsbalancens løbende poster, hvor bunkring korrekt medregnes i tjenestebalancen 9, viser, at det store overskud på betalingsbalancen i 212 primært er trukket af varehandel, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Betalingsbalancens løbende poster 25 26 27 28 29 21 211 212 ------------------------------------- Mia. kr. ---------------------------------- Vare- og tjenestebalance 82,2 6,2 42,5 56,3 68,1 12,3 96,2 92,5 Varebalance (ekskl. bunkring) 63,5 48,5 35,3 49,2 72,7 85,3 98,6 93,5 Heraf: Energi 22,9 29,4 23, 21,4 12,3 13,6 7,4 7,7 Råstoffer, ekskl. brændsel 4,8 5,6 4,3 6,4 5,7 9,7 11,3 13,1 Næringsmidler, drikkevarer og tobak 37,7 39,2 36,3 35,7 37,7 4,5 4,7 4,7 Kemikalier og kemiske produkter 19,7 15,6 17, 16,9 25,8 33,2 35,6 4,4 Forarbejde varer (halvfabrikata) -24,3-29,2-31,6-27,6-1,4-17,4-18,1-18,9 Maskiner ekskl. transport 3,9-3,9-2,6 5,1 1,9 13,3 13,3 9,3 Transportmidler, ekskl. skibe og fly -24,3-3,8-32,4-27,5-13,4-17,1-2,3-18,9 Skibe og fly -,9-2, -2,7-7,3-15,2-8,3 4,5-2,7 Færdigvarer og andre varer 16,8 14,3 11,5 1,6 7, 4,5 9,2 8,1 Fragt mv. (1) 7,1 1,1 12,7 15,6 12,3 13,2 15, 14,7 Tjenestebalance (inkl. bunkring) 18,8 11,7 7,1 7,1-4,6 17, -2,4 -,9 Heraf: Søtransport 44,9 45,6 45,3 57, 28,1 59,5 5,8 57,2 Bunkring og reparation -19,5-3,3-33,2-45, -25,4-32, -43,3-45,8 Søtransport inkl. bunkring og reparation 25,3 15,3 12,1 12, 2,8 27,5 7,5 11,4 Øvrige tjenester -6,6-3,6-4,9-4,9-7,3-1,5-9,9-12,3 Løn og formueindkomst 9,9 16,8 9,7 23, 17,3 33, 36,6 47,8 Løbende overførsler -25, -28,4-29,2-28,7-28,9-31,7-31,6-35,4 Betalingsbalancens løbende poster i alt 67,1 48,6 23,1 5,5 56,5 13,7 11,2 15, 1) Posten indeholder fragtposten, som er anvendt i overgang fra udenrigshandlens vareimport til betalingsbalancens vareimport samt differencen mellem udenrigshandlen og den i betalingsbalancen anvendte generalhandel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Medicin og fødevarer er vigtige eksportvarer Overskuddet på varebalancen er næsten fordoblet i forhold til 28-niveauet, det vil sige før krisen. Det øgede overskud skyldes ikke mindst, at overskuddet fra kemikalier og kemiske produkter (fx medicin) er mere end fordoblet siden 28. Inden for næringsmidler mv. der sammen med kemikalier og kemiske produkter udgør størstedelen af overskuddet på varebalancen er overskuddet steget med godt 14 pct. i samme periode, jf. figur 3.2. 9 Bunkring indgår normalt i betalingsbalancen som vareimport. Da det er input i transportservice (hovedsagligt søtransport), bør bunkring mv. tilsvarende indgå på tjenestebalancen og ikke varebalancen. 22

Figur 3.2. Varebalance, udvalgte varegrupper og samlet Mia. kr. Mia. kr. 1 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 25 26 27 28 29 21 211 212 Næringsmidler mv. Kemikalier mv. Varebalance (ekskl. bunkring) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Andre bidrag til det stigende varebalanceoverskud kommer fra maskiner, hvor overskuddet er steget med over 8 pct. siden 28, og fra råstoffer ekskl. brændsel (blandt andet minkskind), hvor overskuddet er mere end fordoblet. Derudover har der været et mindre underskud fra forarbejdede varer og transportmidler. Energi udgør en mindre del Nettoeksporten af energi giver fortsat overskud, omend det er mindsket betydeligt de senere år og udgjorde i 212 kun godt en fjerdedel af overskuddet i 26. Det er altså ikke, som det ofte påpeges i den økonomiske debat, Danmarks eksport af olie og gas fra Nordsøen, som er årsag til det stigende betalingsbalanceoverskud. I 212 udgjorde energi godt 7 pct. af overskuddet på betalingsbalancen, jf. figur 3.3. 23

Figur 3.3. Varebalance ekskl. bunkring Mia. kr. Mia. kr. 1 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 25 26 27 28 29 21 211 212 Varebalance ekskl. energi Energi Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. det samme gælder søfart Normalt angives søtransport også som en betydelig faktor bag betalingsbalanceoverskuddet. Søfart har ganske rigtigt medført et stort overskud på tjenestebalancen de sidste mange år. Men indregnes bunkring som en tjeneste knyttet til søtransport, reduceres overskuddet fra søfart til en femtedel, jf. tabel 3.1. Overskuddet fra søtransport, inkl. bunkring, er samtidig faldet i forhold til niveauet før krisen. Det skyldes, at indtægterne fra søtransport ikke er steget i takt med udgifterne til bunkring, der blandt andet følger brændstofpriserne. Samlet set betyder det, at overskuddet på tjenestebalancen inkl. bunkring er vendt til underskud de sidste to år. En opdeling af vare- og tjenestebalancen viser altså, at den konkurrenceudsatte industri bidrager til det solide overskud på betalingsbalancens løbende poster. Løn- og formueindkomstdelen af betalingsbalancens løbende poster er også steget markant siden krisens begyndelse og udgjorde knap halvdelen af overskuddet i 212. Det skyldes især en stigning i formueindkomsten (netto), idet endnu flere midler er placeret i udlandet som følge af endnu højere opsparing, siden krisen indtraf 1. 1 Der har været en underliggende tendens siden 199 til øget nationalopsparing, som også har ført til øgede formueindtægter fra udlandet, jf. boks 2.1 (figur B). 24

Dansk eksport tilbage på førkrise-niveau Eksportudviklingen viser også, at dansk udenrigshandel klarer sig godt internationalt. Dansk eksport af varer og tjenester er i dag tilbage på niveauet fra før krisen. Set i forhold til de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, er Sverige ligeledes tilbage på før-krise-niveau. Tysk eksport befinder sig knap 1 pct. over niveauet fra starten af 28, og Finlands eksport ligger stadig 15 pct. lavere, end før krisen, jf. figur 3.4. Figur 3.4. Eksport af varer og tjenester Anm.: Eksporten er målt i kædede værdier, sæsonkorrigeret og vist som indeks. Bemærk, at Eurostat ikke nødvendigvis er opdateret med seneste tal fra de nationale statistikbureauer, herunder Danmarks Statistik. Kilde: Eurostat og egne beregninger. 3.2. Danmark har vundet markedsandele Markedsandele i faste priser er en usikker opgørelse Udviklingen i Danmarks eksportmarkedsandele tegner et billede af, hvor godt den danske eksport klarer sig, og bliver ofte set i sammenhæng med lønkonkurrenceevnen. Problemet er imidlertid, at markedsandele ikke er en observerbar størrelse. I den økonomiske debat anvendes ofte markedsandele i faste priser, men udviklingen varierer betydeligt i forskellige opgørelser. Således ser udviklingen i markedsandele for danske industrivarer (målt i faste priser) ud til at være faldet med mellem 1 og 22½ pct. siden 2 alt afhængig af, hvilken opgørelse, der anvendes, jf. figur 3.5. 25

Figur 3.5. Udviklingen i markedsandel, industrivarer 2 = 1 2 = 1 115 115 11 11 15 15 1 1 95 95 9 9 85 85 8 8 75 75 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 ADAM ØIM Nationalbanken Anm.: Markedsandele er her opgjort i faste priser og vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af ADAM, Økonomisk Redegørelse, december 212 samt Monas databank. Opgørelsen i løbende priser er en bedre indikator der tager højde for bytteforholdsforbedringer Forskellen i udviklingen skyldes den væsentlige usikkerhed, der er i opgørelsen af markedsandele, specielt i faste priser (mængder). En opgørelse i faste priser er baseret på fremskrivninger, som er bundet op på usikre antagelser, jf. boks 3.1. Derimod kan markedsandelen i løbende priser beregnes direkte med udgangspunkt i økonomiske statistikker. Markedsandelen i løbende priser anses derfor som en bedre indikator for den danske konkurrenceevne. Dertil kommer, at markedsandelene i værdier er det mest korrekte at bruge, da det er nødvendigt at tage højde for bytteforholdsforbedringer 11. Markedsandelsudviklingen vil dermed bedre afspejle den betydning, eksporten har for dansk økonomi og velstand. 11 Samme konklusion findes i Produktivitetskommissionen (213), Danmarks produktivitet hvor er problemerne? 26

Boks 3.1. Forskellige opgørelser af markedsandele for industrieksport Zoom på konkurrenceevnen Markedsandelen findes normalt ved at sætte udviklingen i dansk industrieksport i forhold til eksportmarkedsvæksten for industrivarer. Eksportmarkedsvæksten består af vores aftagerlandes industriimport, nogle gange sammenvejet med den betydning, de enkelte lande har for den danske industrieksport. Eksport og import af industrivarer i løbende priser (værdier) kan findes i de økonomiske statistikker, og dermed er det rimeligt ligetil at beregne en markedsandel i løbende priser (værdier). Opgørelsen i faste priser (mængder) er mere kompliceret, da det kræver kendskab til pris- og mængdesplittet for handlen med industrivarer. Der findes ikke umiddelbart statistikker for denne opdeling. Dansk industrieksport i faste priser (mængder) til udlandet beregnes i ADAM s databank ved at sætte industrieksporten i løbende priser i forhold til et prisindeks for Danmarks industrieksport. Eksportpriserne i nationalregnskabet bygger ikke på faktisk målte eksportpriser, men beregnes frem til 29 (endelige nationalregnskabsår) ved hjælp af input-output-sammenhænge, hvor det antages, at prisudviklingerne på det danske hjemmemarked og eksportmarked følges ad. Efter 29 beregnes eksportpriserne for industrivarer i ADAM ud fra den samlede vareeksportpris i nationalregnskabet og en underopdeling via udenrigshandelsstatistikken. Industriimporten i faste priser (eksportmarkedsvæksten) har man frem til 22 fra OECD s databanker. Efter 23 skal der foretages en fremskrivning, og fremskrivningsmetoden varierer alt efter opgørelse. I ADAM beregnes væksten på de danske eksportmarkeder i faste priser efter år 22 ud fra den sammenhæng, som i faste priser kan estimeres mellem BNP og industriimporten i de forskellige lande før 22. Derved fremkommer og anvendes en fast elasticitet. Dernæst udregnes industriimporten fra 22 og frem ved at sammenveje markedsvæksten i de enkelte lande med landenes vægt i den samlede danske eksport. Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner markedsandele i faste priser på nogenlunde samme måde som ADAM. Forskellen ligger blandt andet i en anden sammensætning og vægtning af eksportmarkederne. Nationalbanken anvender tal for den samlede import af varer og tjenester i faste priser i stedet for BNP som fremskrivningsindikator. Eksportmarkedsandelen opgøres ved at sammenholde udviklingen i industriimporten i aftagerlande for danske industrivarer, der importeres direkte fra Danmark til de forskellige lande (importbaseret). Alternativt kan udviklingen i industriimporten i Danmarks aftagerlande sammenholdes med de industrivarer, som eksporteres fra Danmark til de forskellige lande (eksportbaseret). Normalt burde eksport- og importdata give samme resultat, men da der i udenrigshandelsstatistikken medregnes udgifter til fx fragt og forsikring på vareimport, men ikke på vareeksport, er der en afvigelse. Derudover kan der også være fejl i opgørelsen. Da den importbaserede opgørelse anvender samme statistikkilde (handlen opgøres alene fra modtagerland), vurderes det, at den importbaserede statistik er mest konsistent, og derfor benyttes denne opgørelsesmetode. Danmark har vundet markedsandele Den danske markedsandel for industrivarer i OECD-området er siden 2 steget med knap 15 pct. Set i forhold til sammenlignelige lande har den danske markedsandel klaret sig marginalt bedre, end Tyskland, og noget bedre, end både Sverige og Fin- 27

land, der siden 2 har tabt markedsandele i OECD-området, jf. figur 3.6 12. I en periode, hvor der er kommet flere spillere på banen, som fx Kina, har Danmark altså alligevel formået at øge sin position på de globale eksportmarkeder. Figur 3.6. Markedsandel, industrivarer 2 = 1 13 12 11 1 9 8 2 = 1 13 12 11 1 9 8 7 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Danmark Tyskland Sverige Finland 7 Anm.: Markedsandele er her opgjort i løbende priser, importbaseret og vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). En underopdeling på de hovedvaregrupper, der definerer industrihandlen, viser, at der har været en stigende eller uændret markedsandel siden 2 inden for samtlige industrivarer bortset fra bearbejdede varer, primært halvfabrikata (fx jern og stål, træ, papir, tekstilgarn/-stof), jf. figur 3.7. 12 Industrieksportens markedsandel er beregnet på baggrund af Danmarks industrieksport til 2 OECD-lande målt som disse landes import fra Danmark sat i forhold til landenes samlede industriimport fra hele verden (målt i dollars). Der er valgt de vigtigste samhandelslande, hvor der samtidig er data til rådighed. 28

Figur 3.7. Markedsandel, industrivaregrupper 2 = 1 16 14 12 1 8 2 = 1 16 14 12 1 8 6 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Kemikalier mv. Halvfabrikata mv. Maskiner og transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. Diverse varer i.a.n. Anm: Markedsandele er her opgjort i løbende priser, importbaseret og vist som indeks. i.a.n. står for ikke angivet nærmere. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). 6 Medicin, pumper og vindmøller præsterer godt Den største stigning i markedsandel på knap 3 pct. fra 2-211 ses inden for maskiner og transportmidler (herunder vindmøller, motorer, pumper, it-udstyr mv.). Blandt kemikalier og kemiske produkter (medicin, plast, gødning mv.) og diverse varer og transaktioner (ikke-klassificerede varer) er markedsandelen for begge grupper vokset med godt 5 pct. i perioden. Det er ikke muligt at finde tal for den samlede industriimport i alle lande i verden, men man kan alternativt se på den danske industrieksport til hele verden i forhold til de andre nordeuropæiske lande opgjort i løbende priser og fælles valuta (dollar). Siden 2 er den danske industrieksport til hele verden vokset mindre, end i Tyskland, men mere end i både Sverige og Finland, jf. figur 3.8. Den relative udvikling for industrieksporten til hele verden er lidt mindre gunstig sammenholdt med eksporten til OECD-området alene. Udviklingen peger imidlertid på, at Danmark fortsat klarer sig godt i den internationale konkurrence. 29

Figur 3.8. Relativ eksportpræstation til hele verden, industrivarer 2 = 1 28 26 24 22 2 18 16 14 12 1 8 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 2 = 1 28 26 24 22 2 18 16 14 12 1 8 Danmark Tyskland Sverige Finland Anm.: Industrieksporten, der ligger til grund for beregningen af den relative eksportpræstation, er målt i løbende priser og USD. Den relative eksportpræstation er vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). 3

4. Fleksibelt arbejdsmarked gavner konkurrenceevnen Dansk lønkonkurrenceevne ligger i dag på samme niveau, som for ti år siden. Lønkonkurrenceevnen blev forringet mellem 23 og 28, men er efterfølgende rettet fuldt op. I samme periode er bytteforholdet forbedret med 5 pct. Opgørelser baseret på lønkvoter defineret som lønomkostningerne i forhold til værditilvæksten viser også en stabil god dansk lønkonkurrenceevne. Konkurrenceevne er andet og mere end den snævre lønkonkurrenceevne. En vurdering af denne kræver en god portion sund fornuft, og bør blandt andet indeholde en vurdering af beskæftigelsesgrader, arbejdsløshed, inflation og handelsbalancer. På alle disse områder står dansk økonomi stærkt. Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved høj fleksibilitet. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig til nye efterspørgselsmønstre på markederne. Det betyder også, at de danske lønstigninger hurtigere tilpasser sig til konjunktursituationen. De danske lønstigninger har efter 21 ligget meget lavt i forhold til arbejdsløsheden. Det tyder på en lav strukturarbejdsløshed. I en sammenligning af medarbejderomkostningerne ligger Danmark under Sverige og Norge, men over niveauet i Tyskland. Det gælder i særdeleshed inden for byggeri og handel, hvor der i Tyskland også er blevet flere working poor. 4.1. Lønkonkurrenceevnen er god Konkurrenceevne er en svær størrelse Debatten om den danske konkurrenceevne fylder en del, og den foregår ofte med udgangspunkt i meget forskellige opgørelser af konkurrenceevne, der gør det vanskeligt at give en simpel fremstilling af området. Normalt tages der i ministerier mv. udgangspunkt i lønkonkurrenceevnen som funktion af enhedslønomkostningerne i industrien, opdelt på lønudvikling og produktivitetsstigning relativt til udlandet. Dertil lægges udviklingen i kronekursen, jf. figur 4.1a. 31

Figur 4.1a. Lønkonkurrenceevne Pct.-point Pct.-point -5-5 -1-1 -15-15 -2-2 -25-25 -3-3 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Figur 4.1b. Bytteforhold for industrivarer Pct.-point Pct.-point 1 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 21 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 21 til 212 er udviklingen regnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Begge figurer viser den akkumulerede udvikling siden 2. Bytteforholdet er udregnet med udgangspunkt i varegruppe 5-9 i ADAM. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse maj 213, OECD, Nationalbanken, Danmarks statistik og egne beregninger. Forbedring af konkurrenceevnen siden 28 Danmark har haft en kraftig forbedring af bytteforholdet Frem til 28 var der en betydelig forringelse af lønkonkurrenceevnen frem til 28, men herefter skete der en væsentlig forbedring. Der kan dermed være en forholdsvis kraftig konjunktureffekt i udviklingen, hvor der frem til 28 skete en hamstring af arbejdskraft, der ikke blev helt effektivt anvendt. Samtidig var lønstigningerne frem til 28 relativt høje. Herefter har et fleksibelt arbejdsmarked resulteret i en forholdsvis kraftig nedgang i antallet af ansatte, og også en hurtig tilpasning i lønudviklingen til den aktuelle konjunktursituation. Ofte ses der i fortolkningen af lønkonkurrenceevnen bort fra udviklingen i bytteforholdet. Ofte vil varer, hvor der i produktionen kan opnås en høj produktivitetsvækst, også være kendetegnet ved en forholdsvis lav, endda i nogle tilfælde en direkte negativ, prisudvikling. Sammensætningen af produktion og import i Danmark har givet anledning til en forholdsvis god udvikling i eksportpriserne, og samtidigt er særligt importen kendetegnet ved en lav prisstigning. Det betyder, at der kan købes flere importvarer for en given mængde af eksport. Forbrugsmulighederne er derfor blevet betydeligt større, selv om produktivitetsudviklingen ikke ved første øjekast er imponerende. Der er sket en bytteforholdsforbedring på knap 9 pct. i perioden fra 2 til 212, jf. figur 4.1b. 32