Stjernehuset Forældrepjece
Velkommen til Stjernehuset. Stjernehuset er en kombineret institution med 1 vuggestuegruppe og 3 børnehavegrupper. Den ene børnehave gruppe frekventere dagligt Stjerneskuddet, som er vores udegruppe beliggende ved Oust Mølleskolen. Grupperne skiftes til at være der et år af gangen. Når I har fået plads til jeres barn i vuggestuen i Stjernehuset, fortsætter barnet automatisk i børnehaven ved 3-års alderen. Vuggestuen og børnehaven har et tæt samarbejde - især omkring barnets overgang fra vuggestue til børnehave. Vi ved, at børns evne til udvikling skabes i samspil med barnets omsorgspersoner forældrene og andre betydningsfulde voksne deriblandt medarbejderne i institutionen. Vi ved også, at det har afgørende betydning for barnets udvikling, at vi har fokus på kvaliteten af de relationer og den kontakt, som barnet etablerer i daginstitutionen. Vi lægger derfor vægt på at skabe en god og tryg relation til Jeres barn, hvor vi fungerer som base for barnets tryghed og udvikling.
Kontaktperson. Når I kommer på det første besøg i institutionen, vil I møde Jeres barns kontaktvoksen, der vil vise Jer rundt i institutionen. I får også mulighed for at møde de øvrige medarbejdere, og kontaktpersonen kan få informationer om Jeres barn. Kontaktpersonen følger Jeres barn i vuggestuetiden og sørger for at sikre barnet en tryg overgang til den nye kontaktvoksne i børnehaven. I begyndelsen vil det være kontaktpersonen, som er mest sammen med Jeres barn netop for at give barnet den største tryghed - og det er også den medarbejder, I som forældre især kan henvende Jer til. Når Jeres barn er faldet godt til, vil det naturligt også knytte sig til de andre voksne på stuen. Barnets bog. Når Jeres barn begynder i institutionen, starter vi barnets bog. Bogen er tænkt som en historiefortælling om barnet - derhjemme og i institutionen. Vi sætter løbende billeder ind i bogen, og vi vil også meget gerne have billeder af barnet, familien og andre/andet, som har betydning for Jeres barn. Derfor må I gerne medbringe billeder til bogen. Den sidste dag i Stjernhuset får barnet sin bog med som gave. Vi laver barnets bog, fordi vi har erfaret, at børnene har meget glæde af - og finder stor tryghed i at kigge i bogen, når de er i institutionen. Kontaktpersonen og de øvrige medarbejdere på Jeres barns stue kigger ofte i bogen sammen med barnet. De taler med barnet om det, som optager barnet ligesom bogen kan blive et bindeled mellem hjemmet og institutionen.
Forældresamtaler. Kontaktpersonen indbyder Jer til forældresamtaler - den første finder sted, når Jeres barn har været i institutionen i 3 måneder. Temaet for denne samtale er kontaktetablering er der skabt en god relation? relation til andre børn, hvordan føler man sig modtaget og gensidig forventninger. Temaerne for de følgende forældresamtaler er: Relation og leg med jævnaldrene børn og evt sprogvurdering Tras. Overgang til børnehave Barnets udvikling Overgang til skole Desuden holder vi samtaler efter behov Sprogvurdering. Vi tilbyder sprogvurdering af Jeres barn ved 2-års alderen og efterfølgende, når barnet er 3, 4 og 5 år. Vi anvender sprogvurderingsmaterialet TRAS. Ved samtalen gennemgår vi resultatet af sprogtesten. Sprogvurderingen er et tilbud. Det er jer, der vurderer, om I ønsker jeres barn sprogtestet. Den daglige kontakt mellem forældre og personale. Vi lægger vægt på, at forældre og børn skal føle sig velkomne og trygge i institutionen. Når institutionen åbner kl. 6.33, vil I møde 2 af husets medarbejdere i alrummet, der spiser morgenmad sammen med de børn der ikke har fået morgenmad endnu og får sagt farvel til mor og far i alrummet.
Den bedste aflevering foregår, når barnet kan mærke, at forældrene er trygge ved at aflevere barnet i institutionen. Når forælderen er tryg, er barnet også trygt. Barnet afleveres efter 7.30 på stuen, hvor forældrene hilser på stuens personale og evt. giver vigtige beskeder, ift. barnet, videre til personalet. Nogle børn har behov for at vide, hvem der henter dem, andre har ikke dette behov. Herefter siger forælderen farvel til barnet og går. Oplever I, at afleveringen er svær, eller at I har brug for hjælp til at sige farvel til barnet, er I altid velkomne til at henvende Jer til personalet, der er klar med hjælp og vejledning. Mellem kl. 7.30 og 16 vil I kunne møde en medarbejder fra barnets stue. Fra kl. 6.33 til kl. 7.30 og igen fra kl. 16 til 16.47, fredag til 16.07, vil I nogle dage møde medarbejdere fra andre stuer. Kontakt mellem forældre og institution - Tabulex Vi bruger børneintra systemet Tabulex som daglig kontaktflade. Når I møder ind i Stjernehuset, skal I selv tjekke Jeres barn ind, ligeledes skal I tjekke ud når I går hjem, dette gøres på en info tavle ved indgangen. Tabulex har også et besked system, hvor I kan skrive til medarbejderne fra Jeres barns stue, og I kan melde Jeres barn fri/syg hjemmefra. Personalet er også altid behjælpeligt med systemet. Vi vil meget gerne have besked, hvis Jeres barn holder fri eller er syg.
I kan komme i kontakt med stuerne på tlf: Vuggestuen: 29 79 86 80 Månegruppen: 29 79 86 81 Stjernegruppen: 29 79 86 77 Solgruppen: 29 79 86 78 Hver dag kan I læse på tavlen eller Børneintra om vores samvær og aktiviteter med børnene. Vi vægter hver dag at tale med jer om, hvordan netop jeres barn har haft det. Vi har ansvaret for Jeres barn, og derfor er det vigtigt, at I husker følgende: Sig altid farvel til en medarbejder, inden du og dit barn går hjem. Giv personalet besked mundtligt eller på børne intra, hvis det er andre end forældrene, der henter barnet. PÅKLÆDNING: Da børnene er ude hver dag, skal de have praktisk tøj med. Tøj som også kan bruges ud og som gerne må blive beskidt. Børnene skal have et sæt skiftetøj liggende på deres rum, vi har ofte brug for det i forbindelse med leg med vandpytter og vandhaner. HUSK regntøj og gummistøvler Hjemmesko/skiftesko skal medbringes. Navn i tingene, kan være til stor hjælp både for os og jer som forældre I forbindelse med regn og sne, er det jeres ansvar som forældre, at sørge for at flyverdragt, vanter, hue m.m. er tørt til næste dag.
Det er forældrene der holder orden på børnenes rum, og sørger for at der er skiftetøj i kassen. I må gerne tage kassen med hjem til opfyldning Det er en stor hjælp for os, i forbindelse med rengøringen, hvis I sætter jeres barns fodtøj op på rummet ved afhentning. Snore i jakker og halstørklæder kan være til fare under leg, erstat snorene med et elastik. Til at varme omkring halsen, er en elefanthue eller halsedisse god. Solcreme: Børnene skal smøres hjemmefra. Derudover smører vi børnene til middag, de dage der er behov for det. Institutionens traditioner: I institutionen lægger vi vægt på hvert år at vende tilbage til nogle udvalgte traditioner. Vi tager udgangspunkt i børnenes alder og tilpasser aktiviteterne til deres udviklingstrin og behov. Fastelavn: I februar fejrer vi fastelavn vi laver evt. masker, pynter, laver fastelavnsklip eller andet der relaterer til fastelavn. Fastelavnsfest med tøndeslagning afholdes af forældrerådet/foreningen i weekenden. Fastelavnsfest i huset afholdes med små sjove aktiviteter og lege. Senere på dagen spiser vi fastelavnsboller. Da ikke alle børn bryder sig om at blive klædt ud eller malet i ansigtet, er det vigtigt, at vi laver aftaler om netop jeres barn. Sommer- og julefest planlægges og afholdes af forældrerådet, i samarbejde med et personale.
Til disse fester deltager 1 2 medarbejder fra hver stue. Der kommer indbydelser ud nogle uger forinden. Jul: Vi laver julepynt og julegaver sammen med børnene, og hver dag julehygger vi på stuerne med kalenderlys og julesange. Vi samles i alrummet mandag og holder advents samling og synger julesange. Vi har julefrokost for alle børn og voksne, samt en dag hvor vi går i kirke. En eftermiddag i december inviterer vi børnenes bedsteforældre til at komme og være sammen med deres børnebørn i institutionen. Det er en hyggelig eftermiddag. Herudover har vi også påskefrokost, skovdage, holder børnehavens fødselsdag d. 1. februar. Modulordning. Stjernehuset er det eneste sted i Randers kommune, du som forældre har mulighed for at vælge en modulordning. Du har mulighed for at vælge mellem: 35 timer pr uge, 45 timer pr. uge, 50.5 timer pr. uge. Uanset hvilket modul du vælger skal tidspunkterne 8.45 13 for vuggestuen og 8.45 14 for børnehavebørn være indeholdt. Begrundelsen herfor er, at det er i de tidsrum de fleste aktiviteter og ture foregår. Du skal betragte det valgte timetal som din åbningstid. Det vil sige at tiden starter når du går ind i institutionen og slutter når du går ud af døren, den tid skal være ind holdt i
de tider du aflevere ved starten i institutionen. Forældresamtaler skal som udgangspunkt også være indeholdt i de modultider du vælger. Vuggestuen: Kost i vuggestue. Måltiderne her er højt prioriteret, - vi vil gerne give børnene sunde kostvaner og hyggeligt samvær omkring spisningen. Vi følger fødevarer styrelsens anbefalinger. http://www.altomkost.dk/anbefalinger/daginstitutioner/for side.htm Maden bliver producere i vores egen køkken. Madplanen ses på stuens opslagstavle og på børneintra. Vi får serveret varmt mad 3 gange om ugen og rugbrød 2 gange om ugen. Formiddags og eftermiddagsmaden består af frugt og brød. Børnene kan få morgenmad hver dag indtil kl. 7.30 Desuden får børnene et stykke rugbrød eller andet brød m/ forskelligt pålæg og frugt kl. 9. Børnene bliver tilbudt letmælk og vand til måltiderne. Indtil 1 år bliver børnene tilbudt modermælkserstatning til måltiderne Børn under 1 år følger deres egen kostplan og spisetider. Børn under 1 år tilbydes mælkeerstatning, grød, kartofler og grøntsager, i samråd med forældrene. Vi taler løbende med forældrene om den individuelle kostplan. Vi er opmærksomme på at begrænse brugen af sukker, og vi tilbyder ikke børnene slik eller kage i institutionen.
Undtagelser kan være, når børnene holder fødselsdag og i enkelte tilfælde har kage med til fejring. Vi rådgiver os med forældre og sundhedsplejerske omkring allergibørn. Hvis et barn skal undgå mælk, gluten eller andet i kosten, beder vi om en lægeerklæring. Hvis børn er vegetarer eller af religiøse årsager ikke spiser svinekød, tager vi hensyn til dette. Sundhedspolitik: Børnene tilbydes ikke slik eller kage i stjernhuset. Undtagelser kan være, når børnene holder fødselsdag eller afskedsfest, hvor I gerne vil medbringe noget, som Jeres barn kan dele ud. Vi opfordrer jer til at medbringe boller, frugt og lignende til fødselsdage og andre festlige anledninger, og undlade slik og kage, og i stedet medbringe f. eks frugt, popcorn, pølsehorn eller boller Spørg gerne personalet på stuen. Fødselsdag i vuggestuen Vi vil gerne fejre børnenes fødselsdag her i huset og I må meget gerne deltage i festen. Vi synger fødselsdagssang og råber HURRA. I kan aftale med stuens personale, hvad I gerne vil medbringe og dele ud. Henviser til sundhedspolitikken. Vi tager også hjem til fødselsdage, med undtagelse af fredag Dagens aktiviteter i vuggestuen. Morgen: Stjernhuset åbner kl. 6.33, og vi samles i alrummet, hvor børnene tilbydes morgenmad indtil kl. 7.30.
Kl. 7.30 er der mødt en medarbejder fra alle stuer og efter morgenmaden fordeler vi os på stuerne. Her modtager vi de øvrige børn og hygger os med leg, sang, læsning og samtale, bl.a. om børnenes bøger. Vuggestue børnene tilbydes et lille måltid kl. 9 rugbrød med smør og frugt. Derefter holder vi samling. Vores fokus er bl.a. den sproglige stimulering. Vi synger og taler om, hvem der er kommet, og hvem der mangler, hvad skal vi lave i dag, ser på vores tavle. Vi leger måske sanglege, fortæller/læser historier, øver rim og remser, taler om farver og tal eller noget helt andet.. Formiddag Om formiddagen deler vi ofte børnene i mindre grupper med udgangspunkt i barnets alder og udvikling vurderer vi, hvilke læringsaktiviteter, barnets skal deltage i. Her arbejder vi også med de pædagogiske læreplanstemaer. Gennem leg, samtaler og oplevelser fordyber vi os i de enkelte temaer. Læreplanstemaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling
Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi prioriterer, at børnene kommer ud at lege på legepladsen hver dag. Vi betragter legepladsen som et lærings rum, der giver børnene mulighed for, enten på egen hånd eller i samvær med en voksen og andre børn, at udforske de muligheder der findes. Vi støtter barnet i at blive selvhjulpen både ved af og påklædning, på badeværelset, oprydning og spisning.
Middag. Vuggestuen spiser middagsmad ca. kl. 10.45. Vi spiser i små grupper, så vidt det er muligt, da vi har erfaret, at det er den bedste ramme for et roligt måltid. Vi lægger vægt på dialogen under måltidet og at børnene aktivt tager del i at dække bord, hælde mad op, skære ud o. lign. Søvn i vuggestuen: Inden barnet bliver lagt ud at sove, tager vi os god tid til at hjælpe den enkelte med f. eks afklædning, komme på potte, toilet eller få skiftet ble. De fleste børn sover middagssøvn i institutionen. De yngste børn sover i barnevogn eller krybbe. De bliver puttet med sutter, bamser o.a. De vågne børn leger i alrummet eller på legepladsen. Det er vores holdning, at de yngste børn skal følge deres egen soverytme, og vi vækker derfor helst ikke børnene. Det er vores erfaring og forskning, at børn, som bliver vækket, har mindre overskud til at lege og derfor ofte bliver kede af det. Det er også vores erfaring, at børn ikke falder tidligere i søvn om aftenen, selvom vi vækker barnet i institutionen.
Eftermiddag: Efter middagssøvnen bliver vuggestue børnene tilbudt eftermiddags mad. Herefter er der leg på stuen eller på legepladsen. Mellem kl. ca. 16.00 og 16.45 samles børnene i alrummet. Institutionen lukker kl. 16.47, fredag kl. 16.07 Babytegn Allerede fra børnene er helt små, bruger vi babytegn til at kommunikere med. Når vi bruger tegnet sætter vi altid ordet på også. Vi oplever at selv de mindste børn, efterhånden også bruger tegnene og på denne måde kan gøre sig forståelig overfor os. Det er rigtig godt hvis I også bruger tegnene derhjemme.
Børnehaven. Når barnet fylder 3 år tilbydes det en plads i børnehaven. Overgangen fra vuggestuen/dagpleje til børnehaven. At starte i børnehave er altid et stort spring for såvel børn som forældre. Børnene skal forholde sig til mange nye mennesker, og hverdagen er meget anderledes end det de er vant til hjemme eller i dagpleje og vuggestue. Denne overgang er vi meget opmærksomme på, og gør meget for at gøre den så tryg og uproblematisk som muligt. Engagement, udvikling og glæde. Vi lægger vægt på tætte, dybe og nære relationer mellem de enkelte børn og voksne, og børnene imellem. Det at være en del af et inkluderende fællesskab, udvikler barnets personlige og sociale kompetence. Det har væsentlig betydning for yderligere udvikling af barnets færdigheder og kompetencer.
Morgenmad Børnene tilbydes morgenmad i tidsrummet kl. 6.33 til kl.7.30. Børnene tilbydes havregryn/grød, 1 x havrefræs og rugbrød og ost, samt mælk. Kost I børnehaven skal børnene selv medbringe madpakke til frokost samt frugt og brød eller lignende til eftermiddagsmad. I kommer selv med frugt til en hel ugen (kan også kommes med af to gange), frugten ligges ude i grovkøkkenet. Den fælles frugt bliver skåret ud, så børnene har mulighed for at smage forskelligt slags frugt. Børnene får serveret mælk og vand til frokost. Kostpolitik Vi vil gerne opfordre at I som forældre er opmærksomme på, at børnenes madpakker og eftermiddagsposer, indeholder en sund og varieret kost. Vi henstiller til, at der ikke medbringes søde sager i børnehaven.
Fødselsdage Når Jeres barn har fødselsdag, kan I aftale med stuens personale, hvordan fødselsdagen kan fejres i børnehaven eller evt. hjemme. Vi tager hjem til fødselsdage, med undtagelse af fredag. (Pt tages der ikke hjem til fødselsdag om mandagen, da de kommende skolebørn er samlet i skuddet hver mandag sammen med en medarbejder fra hver stue). 3. års fødselsdag fejrer vi i børnehaven. I må meget gerne deltage i fejringen af fødselsdagen i børnehaven. Vi opfordrer jer til at medbringe boller, frugt og lignende til fødselsdage, f. eks popcorn, pølsehorn Spørg gerne personalet på stuen. Vi henviser til sundhedspolitikken Kørsel med børn: Børnehaven har buskort til bybusserne. Det kræver en underskrift fra Jer, hvis personalet i særlige situationer skal kunne køre med Jeres børn. Legetøj Legetøj hjemmefra medbringes kun om fredagen. Hverdagen i børnehaven: Børn leger største del af den tid, - de er i børnehaven, - men der er også mange praktiske ting, - der hver dag skal fungere. Der skal ryddes op. Børnene skal dække bord og der skal spises, - bordene skal ryddes og rengøre og legepladsen skal ryddes op sidst på dagen. Disse praktiske aktiviteter, har alle et pædagogisk formål. Vi støtter barnet i at være selvhjulpen både ved af og påklædning, på badeværelset, oprydning og spisning.
Den daglige rytme Stjernhuset åbner kl. 6.33, og vi samles i alrummet, hvor børnene tilbydes morgenmad indtil kl. 7.30. Efter at der er sagt godmorgen, hjælper de voksne de børn, - der har brug for hjælp til at "sige farvel". Børnene er fortrinsvis i alrummet frem til kl. 7.30, hvor de hygger sig med hinanden og de voksne. Kl. 7.30-8.00 er personale på alle stuer mødt frem. Vi vil gerne I aflevere jeres barn på stuen. Her gives de informationer til stue personalet, der er vigtig for os at få. Vi har tilrettelagt vores mødetider sådan at I kan møde en voksen fra barnet stue mellem 8.00 16.00. Efterhånden møder der flere børn og voksne frem, og børnene finder sammen med deres venner og går i gang med deres lege. Børnehavebørnene har mulighed for at tage lidt fra deres madkasse inden samling og i løbet af formiddagen, dette foregår i alrummet. Hver dag kl. 9.15 holder vi samling med stuens børn. Her er der fokus på den sproglige udvikling, og vi lægger vægt på at have en dialog med børnegruppen om dagens aktiviteter, og ligeledes inddrages forskellige sprogaktiviteter, eksempelvis rim og remser, fortælling, sang, ugen ord mv. Tre dage om ugen arbejdes der med læreplansaktiviteter på stuerne. Børnene er delt ind i lærings grupper. I kan følge med i læreplansaktiviteterne på opslagstavlen i alrummet. (se læreplanstemaerne under vuggestuen, s. 9)
Kl.11.00 spiser børnene deres madpakker, her sidder børnene sammen med deres primær voksne. Derefter går vi sammen ud på legepladsen og leger her til hen på eftermiddagen afhængig af vejr og vind. I foråret, sommeren og efteråret tilbringer børn og voksne meget tid på legepladsen. Ca. kl. 14.00 mødes børnene igen og spiser deres fælles frugt, brød eller resterne fra madkassen, - enten inde eller ude, afhængig af vejret. Herefter leger børnene videre indtil de bliver hentet af deres forældre. Om efteråret/vinteren er vi fortrinsvis i alrummet fra kl. 15.30 til 16.47(fredag 16.07), men om sommeren er vi lige så ofte på legepladsen. Førskolegruppe. Det sidste år i børnehaven, tilbydes barnet at være i en førskolegruppe en gang om ugen sammen med jævnaldrene børn fra kl. 9 til ca. kl. 12. De pædagogiske aktiviteter er rettet mod alderssvarende læringsaktiviteter, således at børnenes færdigheder og kompetencer hen imod skolestarten styrkes.
Sprogvurdering. Vi følger op på den sprogvurdering(tras) der er foretaget af Jeres barn i vuggestuen eller i dagplejen. Inklusion Alle institutioner i Randers kommune arbejdes der målrettet med at inkludere alle børn. Inklusion er når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. Vores mål er, at I som forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan I selv medvirker til Jeres barns udvikling og inklusion. Øvrige oplysninger: Dagtilbudsleder: Helle Jantzen Helle.jantzen@randers.dk Pædagogisk leder Helle Nielsen Helle.nielsen@randers.dk Åbningstid: Mandag til torsdag: 6.33 16.47 Fredag kl. 6.33 16.07 Forældremøder Der indbydes til forældremøde en gang om året.
Forældreråd og Dagtilbudsbestyrelse. Dagtilbudsbestyrelsen tager aktivt del i udviklingen af dagtilbuddet, og har indflydelse på bl.a. følgende områder: Pædagogiske principper Dagtilbuddets aktiviteter Anvendelse af budget Ansættelse af personale Til hver institution hører et forældreråd, hvor den ene af de 5 medlem sidder i dagtilbudsbestyrelsen. Sygdom Hvis Jeres barn bliver syg, er det ikke hensigtsmæssigt, at det kommer i institutionen. Dels kan barnet smitte, så andre børn bliver syge, dels af hensyn til barnets eget velbefindende. Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om smitsomme sygdomme hos børn. www.sst.dk/publ/publ2001/smitsomme_sygdomme/index.h tm Vejledningen informerer om de bestemmelser, der gælder for børn i skoler og daginstitutioner, når der optræder smitsomme sygdomme. Bleordning. I skal selv medbringe bleer til jeres barn. Feriepasning i dagtilbuddet. Der er fælles feriepasning i Randers Kommune følgende dage:
Dagen efter Kristi Himmelfartsdag De 3 dage før Påske Grundlovsdag Perioden imellem jul og nytår d. 27. - 31. december Uge 29 og 30 Der etableres pasning i en eller flere institutioner i Randers Kommune for de børn, som har behov. Dagtilbud Nordvest har fælles feriepasning i Mælkevejen. D. 24. december er institutionerne lukket. Der etableres ikke pasningsordning. Tilladelse til sprogvurdering. Ifølge dagtilbudsloven skal alle 3-5 årige børn tilbydes sprogvurdering. I Randers Kommune har man besluttet at tilbuddet om sprogvurdering skal foregå i barnets dagtilbud /dagpleje, og at der anvendes materialet TRAS. Barnet sprogvurderes når det er 2-3-4 og 5 år. TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) belyser områderne: samspil, kommunikation, opmærksomhed, sprogforståelse, sproglig bevidsthed, udtale, ordudvikling og sætningsproduktion. I Dagtilbud Nordvest har vi besluttet at TRAS skemaet drøftes på forældresamtalerne. Hvis ikke I vil lade jeres barn sprogvurdere, skal I meddele dette til kontaktpædagogen. Tilladelse til videooptagelse Personalet benytter sig i skiftende omfang af at optage og gennemse video som led i det pædagogiske arbejde. Videoen vil have fokus på relationen mellem barn/voksen,
og den voksnes evne til at indgå i dette samspil, for hele tiden at dygtiggøre os på dette felt. Video kan også være for at dele oplevelser fra hverdagen til forældremøde o. lign. arrangementer. Videooptagelserne vil: Blive anvendt internt af personalet Blive anvendt internt ved uddannelse af personalet med eksterne fagpersoner/undervisere Blive behandlet som internt materiale og derfor være omfattet af reglerne om tavshedspligt Blive brugt ved forældre arrangementer. Blive destrueret efter brug, eller senest når barnet forlader institutionen. Ved særlig skriftligt samtykke med forældrene, kan der gives tilladelse til at bruge klippene udenfor institutionen. F. eks i forbindelse med uddannelse af personalet.
www.randers.dk August 2014 Stjernehuset Enghøj Alle 1 8920 Randers NV 89 15 96 00