HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 31. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. februar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 14. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 8. december 2011

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 8. august 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)).

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015).

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

Transkript:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 186/2015 Advokat Søren Beckermann kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Beckermann) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Randers den 16. december 2014 og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 27. januar 2015. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen og Hanne Schmidt. Påstande Advokat Søren Beckermann har nedlagt påstand om, at Vestre Landsrets kendelse ændres, således at rejseforbeholdet ændres til et begrænset rejseforbehold. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Advokat Søren Beckermanns klient, T, blev den 18. november 2014 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers og sigtet for 18 forhold, primært vedrørende indbrud. T blev varetægtsfængslet og placeret i arresthuset i Nyborg. Ved grundlovsforhøret var T repræsenteret af en anden advokat. Den 5. december 2014 blev advokat Søren Beckermann beskikket som forsvarer for T. Beskikkelsen blev gjort betinget af, at advokat Søren Beckermann, der på daværende tidspunkt

- 2 - havde kontor i Fredericia, frafaldt krav mod statskassen på godtgørelse for rejsetid og transportudgifter. Ved brev af 11. december 2014 anmodede advokat Søren Beckermann Retten i Randers om at få ophævet rejseforbeholdet, subsidiært at få ændret rejseforbeholdet til et begrænset rejseforbehold. Han henviste til, at hans klient måtte forventes at blive idømt en fængselsstraf udmålt i år, såfremt han blev kendt skyldig, og at også en indenbys advokat ville få godtgjort sin kørsel i forbindelse med arrestbesøg i Nyborg. Retten i Randers afviste ved kendelse af 16. december 2014 advokat Søren Beckermanns anmodning om at ophæve rejseforbeholdet. Byretten begrundede kendelsen således: Retten finder ikke grundlag for at ophæve rejseforbeholdet. Der er herved lagt vægt på, at sagen ikke har et sådant omfang eller af en sådan karakter, at der er grundlag for at ophæve rejseforbeholdet, og at der ej heller er tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte et begrænset rejseforbehold. Advokat Søren Beckermann kærede byrettens kendelse. For landsretten nedlagde advokaten alene påstand om, at rejseforbeholdet ændredes til et begrænset rejseforbehold. Han anmodede om at blive sidestillet med en indenbys advokat med henvisning til, at dette ikke ville påføre hverken hans klient eller staten meromkostninger i forhold til, hvis det var en forsvarer fra Randers retskreds, der var beskikket. Vestre Landsret stadfæstede ved kendelse af 27. januar 2015 byrettens afgørelse med følgende begrundelse: Efter fast praksis tillægges der ikke en beskikket advokat salær eller godtgørelse for rejsetid inden for retskredsen. Dette gælder både beneficerede advokater (medmindre Justitsministeriet konkret har ophævet forbeholdet) og ikke beneficerede advokater. Der tages bl.a. ikke hensyn til, hvor i retskredsen advokaten har kontor, og hvor i retskredsen tiltalte eller parten bor eller opholder sig. Ved rejser uden for retskredsen tillægges den lokale advokat derimod salær og godtgørelse for rejsetid, f.eks. til arrestbesøg. Landsretten finder ikke, at denne særlige ordning, der gælder for beskikkede advokater inden for retskredsen, kan føre til, at også en advokat med kontor uden for retskredsen, hvor betingelserne for rejseforbehold i øvrigt er opfyldt, skal tillægges salær og godtgørelse for rejsetid til arrestbesøg uden for retskredsen på samme måde som en lokal advokat. Herfor taler også, at advokat Søren Beckermann ikke vil få salær og godtgørelse for rejsetid fra sit kontor i Fredericia til arrestbesøg i en arrest i Randers retskreds, hvor-

- 3 - for advokaten derfor heller ikke bør være berettiget til salær og godtgørelse for rejsetid til en arrest i en anden retskreds. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse blev landsrettens kendelse indbragt for Højesteret. Der blev ved anklageskrift af 10. februar 2015 rejst tiltale mod T for i alt 25 forhold til dels i forening med tre andre tiltalte, primært for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hæleri, indbruds- og brugstyveri samt overtrædelser af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. T blev den 3. marts 2015 flyttet fra arresten i Nyborg til arresten i Århus. Den 31. marts 2015 blev T ved Retten i Randers dom idømt fængsel i 8 måneder samt en tillægsbøde og frakendelse af førerretten. Straffen blev bl.a. fastsat i medfør af straffelovens 285, stk. 1, jf. 276, og 290, stk. 1. Forholdene blev ikke henført under straffelovens 286, stk. 1, og straffelovens 290, stk. 2, som påstået af anklagemyndigheden. Anbringender Advokat Søren Beckermann har anført bl.a., at han bør sidestilles med en forsvarer fra Randers retskreds, således at han honoreres for arrestbesøg uden for Randers retskreds i samme omfang som en indenbys forsvarer. Sagen mod hans klient fremstår hverken begrænset eller ukompliceret, idet der er tale om adskillige forhold vedrørende tyveri, som anklagemyndigheden opfattede som værende organiserede og derfor påstod henført under straffelovens 286, hvorfor der i tilfælde af domfældelse kunne forventes en straf udmålt i år. En beskikkelse med et begrænset rejseforbehold vil ikke medføre ekstra omkostninger i forhold til, hvis en lokal advokat fra Randers retskreds var beskikket. Tværtimod vil det være forbundet med færre omkostninger, idet han havde kontor i Fredericia. Vestre Landsrets kendelse indeholder en favorisering af lokale advokater. Et begrænset rejseforbehold vil ikke medføre meromkostninger for klienten eller statskassen.

- 4 - Landsrettens kendelse er ikke i overensstemmelse med afgørelserne gengivet i U 2014.1561 H, U 2009.1423 H og TfK 2002.673/1 V. Anklagemyndigheden har anført bl.a., at betingelserne for at beskikke advokat Søren Beckermann med rejseforbehold i den foreliggende sag må anses for opfyldt. Der er ikke oplysninger om, at advokat Søren Beckermann skulle have en særlig tilknytning til sin klient, eller oplysninger om andre særlige grunde, der kunne tale for, at det netop skulle være ham, der repræsenterede den tiltalte. Da advokat Søren Beckermann havde kontor i Fredericia, må det endvidere kunne lægges til grund, at omkostningerne i forbindelse med afvikling af hovedforhandlingen i Randers vil være højere ved beskikkelse af ham uden rejseforbehold i forhold til beskikkelse af en forsvarer fra Randers retskreds. Efter bestemmelserne i retsplejelovens 741, stk. 1, jf. 334, stk. 3, er der ikke noget til hinder for, at retten træffer afgørelse om et begrænset rejseforbehold. Det følger således af 334, stk. 3, at retten i de tilfælde, hvor en bestemt advokat ønskes beskikket, kan stille som betingelser, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen for rejseudgifter (rejseforbehold). Der er således efter bestemmelsen mulighed for at begrænse rejseforbeholdet, således at beskikkelsen sker på vilkår som for en indenbys mødende advokat. Der er i praksis eksempler på, at domstolene har beskikket en forsvarer med et begrænset rejseforbehold, som ligestillede den pågældende med en lokal forsvarer. Anklagemyndigheden er enig i, at et begrænset rejseforbehold, således at advokat Søren Beckermann i lighed med en lokal forsvarer kan få udgifter til arrestbesøg uden for retskredsen dækket, i den konkrete sag næppe vil medføre ekstra omkostninger. Landsretten lagde imidlertid ved afgørelsen særlig vægt på, at eftersom advokat Søren Beckermann i medfør af rejseforbeholdet ikke ville få godtgjort sine rejseudgifter til arrestbesøg i Randers retskreds, burde han heller ikke være berettiget til godtgørelse for rejseudgifter til en arrest i en anden retskreds. Anklagemyndigheden er enig i, at dette synspunkt bør inddrages ved vurderingen af, om der er grundlag for at ændre det generelle rejseforbehold til et begrænset rejseforbehold.

- 5 - Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens 741, stk. 1, jf. 334, stk. 3, kan retten efter et skøn i hvert enkelt tilfælde stille som betingelse, at merudgifter som følge af, at en bestemt advokat ønskes beskikket, ikke skal betales af statskassen. Ved afgørelsen af spørgsmålet er det ifølge forarbejderne til 334, stk. 3, afgørende, om der er en rimelig begrundet interesse i, at den pågældende advokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved bl.a. tages hensyn til sagens art og størrelsen af merudgifterne i forbindelse hermed. Den foreliggende straffesag, der blev behandlet ved Retten i Randers, vedrørte indbrudstyverier og hæleri mv., og der foreligger ikke oplysninger om, at advokat Søren Beckermann, der havde kontor i Fredericia, i forvejen kendte tiltalte eller sagen, eller at der var andre særlige grunde for, at netop advokat Søren Beckermann skulle beskikkes som forsvarer i sagen. Advokat Søren Beckermann har da heller ikke for Højesteret nedlagt påstand om ophævelse af rejseforbeholdet, men alene om et begrænset rejseforbehold, således at han ikke ydes højere salær eller større kørselsudgifter mv., end en forsvarer med kontor i Randers retskreds ville blive tillagt. Højesteret lægger til grund, at der med et sådant begrænset rejseforbehold i den foreliggende sag ikke vil være merudgifter ved beskikkelse af advokat Søren Beckermann frem for beskikkelse af en lokal advokat. Højesteret finder derfor, at anmodningen om beskikkelse af advokat Søren Beckermann med begrænset rejseforbehold skal imødekommes. Beskikkelsen af advokat Søren Beckermann ændres derfor, således at beskikkelsen alene betinges af et begrænset rejseforbehold, hvorefter der kan ydes ham passende salær og godtgørelse for rejseudgifter, som han med føje har afholdt, men begrænset til, hvad han kunne have oppebåret, hvis han havde haft kontor inden for retskredsens område, jf. retsplejelovens 741 og 334, stk. 3. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse ændres således, at beskikkelsen af advokat Søren Beckermann betinges af et begrænset rejseforbehold, hvorefter der kan ydes ham passende salær og godtgørelse for

- 6 - rejseudgifter, som han med føje har afholdt, men begrænset til, hvad han kunne have oppebåret, hvis han havde haft kontor inden for retskredsens område, jf. retsplejelovens 741 og 334, stk. 3.