www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.



Relaterede dokumenter
Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Miljøstyrelsen har den 20. maj 2016 modtaget ansøgning fra Dong Energy A/S om etablering og drift af et 105 MW elkedelanlæg på Svanemølleværket.

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Rundtur i ord og billeder

FJERNVARME. Hvad er det?

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

FREMTID I FJERNVARME

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

Effektiviteten af fjernvarme

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

Den danske biomassesatsning til dato

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Forgasning af biomasse

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Skal fjernvarmen til Bred? Ved Allan Stihøj, Kundecenterchef

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC

Energistyrelsen yder tilskud på kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper.

Opgavesæt om Gudenaacentralen

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Danmarks energirejse

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Skærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Stategier for opladning af elbiler

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Energforsyning koncepter & definitioner

Udfordringer i praksis Problemer/udfordringer med at få lov til at bruge egen el fra en vindmølle.

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Energistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Temadag om fusioner og samarbejder. Projektchef Mogens H. Nielsen, DFP

Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Sådan brænder vi for naturen

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg

HØRINGSUDKAST. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg.

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Energiforsyning i landdistrikter

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup

Middelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes.

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

J.nr. MST Tømmergravsgade 4. Ref. JLH/melso 2450 København SV Den 28. juni 2012 Att:. Ulrik Jensen

Notat 11. oktober 2007

Vedr. selskabets klage over Løgstør Kommunes afgørelse af 17. juni 2002 med godkendelse til Salling Plast A/S til etablering af flisfyret varmeværk

Lamborghini. Oliebrænder ECO 3R KW Monterings og brugsvejledning

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??

Transkript:

www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01

DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. blev idriftsat i 1953 og bestod fra starten af tre kedler samt to dampturbiner. I 1959 var værket fuldt udbygget med seks kedler og fem turbiner og en samlet effekt på 139 MW. blev oprindelig bygget som et kulfyret kraftvarmeværk, der skulle forsyne den nordlige del af København med varme. Tekniske nøgletal Betegnelse Blok 7 Idriftsættelsesår 1995 Kedeltype Beholderkedel Dampproduktion 190 ton/time Normalt driftstryk 115 bar Fødevandstemperatur 135 C Røgtemperatur ved fuldlast 100 C I dag består af blok 7 der er et gasturbineanlæg med afgaskedel. Blok 7 blev sat i drift i 1995. I 2004 blev værkets fjernvarmeanlæg udvidet med to varmevekslere på hver 100 MJ/s. Varmevekslerne er forbundet med det københavnske 25 bar vandbaserede fjernvarmenet. I 2007/2008 blev kedel 21 og kedel 22 idriftssat. Kedel 21/22 er to hurtigstartende spidslastkedler på hver 135 MJ. Fjernvarmen fra sendes primært ud som damp med et tryk på 10-15 bar og en temperatur på 250-300 C, men værket leverer også en stor andel til 6 og 25 bar vandnettet med en fremløbs temperatur på 90-110 C og en returløbstemperatur på ca. 50 C. I 1985 blev værket ombygget til at kunne fyre med naturgas og letolie. I 1995 blev to gamle kedler revet ned for at give plads til et gasturbineanlæg med afgaskedel kaldet Blok 7. Brændsel Bruttoydeevne (el) T7 / T1 Fjernvarmedamp i alt Naturgas/letolie 60 MW/ 21 MW 350 MJ/s I forbindelse med arbejdet med at sikre den fremtidige varmeforsyning i København, kaldet Københavnerplanen, startede nedrivningen af fire gamle kedler og fire ud af de fem dampturbiner i 2003 og der installeres to nye lavtryks spidslastkedler og to damp/vandveksler og to vandveksler til fjernvarme-vandnettet. Fjernvarmevand i alt Generatorspænding Tilsluttet højspændingsnet Tekniske nøgletal 355 MJ/s 10,5 kv 30 kv Værkets samlede installerede effekt er nu på 81 MW el, 355 MJ/s varme på vandbasis og 350 MJ/s varme på dampbasis. Betegnelse kedel 21/22 Idriftsættelsesår 2007-2008 KARA/NOVEREN Kedeltype Beholderkedel s produktion af el svarer til det gennemsnitlige årsforbrug i ca. 115.000 énfamiliehuse, mens varmeproduktionen svarer til årsforbruget i omkring 40.000 énfamiliehuse. Dampproduktion 350 ton/time Normalt driftstryk 17 bar Fødevandstemperatur 110 C Røgtemperatur ved fuldlast 125 C Brændsel Naturgas/letolie Kraftvarmeværk Affaldsforbrænding Transmissionsnet for fjernvarme VEKS-varmeforsyningsområde CTR-varmeforsyningsområde Vestforbrænding-varmeforsyningsområde Fjernvarme damp Januar 2007 2 3

Sådan bliver energien produceret Naturgassen leveres til ved et tryk på ca. 37 bar. På blok 7 bliver naturgassen ledt igennem en regulator,hvor trykket bliver reduceret fra 37 bar til 24 bar. Gassen afbrændes i gasturbinens brændkamre, hvorved der opstår et tryk på ca.16 bar, som får turbinen til at løbe rundt. Turbinen driver en generator, som producerer strøm. Røggassen, som har en temperatur på 540 C efter turbinen, strømmer nu videre til en afgaskedel, hvor den opvarmer vandet i kedlen til damp med en temperatur på 510 C og et tryk på 110 bar. Ud over den varme røggas fra gasturbinen kan kedlen også tilsatsfyres fra en naturgasfyret brænder på selve kedlen. Dampen fra kedlen strømmer til dampturbinen og fjernvarmeanlæg. For at udnytte energien yderligere er blok 7 s kedel udstyret med en røgkøler i skorstenen til produktion af fjernvarmevand På kedel 21 og 22 bliver trykket på naturgassen reduceret til 4 bar i en gasregulator, inden det bliver brændt af. Kedlernes vægge består af rør, hvori der strømmer vand. På grund af den høje temperatur inde i kedlen bliver vandet omdannet til damp med et tryk på 17 bar og en temperatur på 310 C. Denne damp sendes direkte ud i dampledningsnettet med et tryk på mellem 12 og 15 bar og en temperatur på 300 C, eller ved at dampen afgiver sin varme til fjernvarmevandet i en 6 bar eller 25 bar varmeveksler. Når dampen har afgivet energi, fortættes den til vand (kondensat) og bliver derefter pumpet tilbage til kedlerne, hvorefter processen kan begynde forfra. Procesforløb Vand retur 3 6 bar fjernvarmevand Fjernvarmevand 3 Elektricitet Luft Køleluft Gas Gas 1 2 El 2 1 4 Røggas Højtryksdamp til turbiner og reduktionsstationer samt fjernvarmedamp Kondensat Fjernvarmedamp 1. Kompressor 2. Generator 3. Kedel 4. Gasturbine 1. Turbine 2. Generator 3. Kedel 4 7

DONG Energy og miljø DONG Energy lægger vægt på at være blandt de førende el- og varmeproduktionsselskaber på miljøområdet. Det betyder, at de miljømæssige aspekter indgår sammen med økonomi og andre aspekter, når Dong Energy træffer beslutninger om produktion og udvikling af el- og varmeproducerende anlæg. En af metoderne til at begrænse miljøbelastningen er at udnytte brændslerne så effektivt som muligt. Den høje udnyttelse opnår man ved samproduktionen Af el og varme. DONG Energy var først i Danmark med ISO 14001 miljøcertificerede kraftværker, og var det første værk, der blev certificeret. Miljøcertificeringen er et bevis på, at værkerne har gennemført et meget omfattende arbejde med at dokumentere samtlige miljøpåvirkninger fra værkerne, uddanne medarbejderne og tilpasse arbejdsgange i overensstemmelse med standardens krav. 1 2 3 4 5 6 7 8 svanemølleværket set fra luften 1. Olietank 2. miljø-/lagerplads 4. kedelhus 5. maskinsal 7. Højspændingsbygning 8. Hovedport 3. Dionattank 6. kontrolrum 6

KRAFTVÆRKERNE Frederikshavn Centale kraftvarmeværker Decentrale kraftvarmeværker Affaldsfyret kraftvarmeværker Måbjerg Herning Grenaa Studstrupværket Esbjergværket Vejen Horsens Skærbækværket Asnæsværket Kyndbyværket Avedøreværket DTU Lyngby H.C. Ørsted Værket Odense Stigsnæsværket Ringsted Slagelse Haslev Køge Haderslev Enstedværket Masnedø Maribo- Sakskøbing 8 9

DANMARKS NYE ENERGIVIRKSOMHED DONG Energy er Danmarks nye energivirksomhed, som blev dannet i 2006. DONG Energy er med i alle faserne i energiens vej fra olieplatforme i Nordsøen, produktion af el og varme på kraftværker og i vindmølleparker, til energien sælges og transporteres frem til kunden. Det skaber sikkerhed for forsyningen og giver virksomheden de nødvendige kompetencer til at udvikle sig og udføre sine opgaver også i fremtiden. DONG Energy bygger på mange års erfaring. Vi har i mere end 100 år forsynet forbrugere i Danmark med elektricitet og udviklet den særlige danske tradition med at kombinere el- og varmeproduktion. Siden begyndelse af 1980 erne har vi også forsynet danskerne med olie og naturgas. Nytænkning er en naturlig del af hverdagen. DONG Energy har i mere end 25 år været med i udvindingen af Nordsøens olie- og naturgasreserver, og virksomhedens kraftværker hører i dag til blandt de mest effektive og miljøvenlige i verden. I udbygning af vedvarende energi er DONG Energy med helt fremme, ikke mindst med etableringer af vindmøller til havs. DONG Energy s fokusområde er Nordeuropa. I dag kan kunderne frit vælge deres energileverandør, og DONG Energy konkurrerer hver dag med andre energivirksomheder om at være kundernes foretrukne leverandør. I international målestok er virksomheden stadig en mindre aktør, men med aktiviteter inden for alle dele af energiforsyningen er DONG Energy godt rustet til konkurrencen. 10 11