Kristus og sabbatten

5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten. (Mark 2,27-28). De fleste kristne kirker fejrer søndagen som hviledag (selv om en stor del af søndagsholderne slet ikke hviler om søndagen). At holde søndagen er så udbredt blandt moderne kristne, at mange tror, at det er den kristne sabbat. Men sådan har det ikke altid været. Tvært imod. Oprindelig var kristendommen en forlængelse af den jødiske tro, og man smed ikke alle de symboler væk, som kom fra moderkirken. Heller ikke den syvende dag som sabbat. I en periode var Det Gamle Testamente den eneste bibel, de første kristne havde til at vejlede dem. Det er derfor ikke så mærkeligt, at emnet om en anden helligdag ikke kom på tale i kristendommen før mere end hundrede år efter Jesu himmelfart. Og det var ikke før det fjerde århundrede, med Konstantins påbud, at søndagshelligholdelse blev hovedkirkens regel. Selv efter Reformationen har næsten alle de kristne desværre vedblevet med at holde søndagen, til trods for at Bibelen lærer, at den syvende dag bliver ved med at være den sande sabbat. I denne uge vil vi studere Jesus og og hans holdning til sabbatten. Ugens tekster 1 Mos 2,1-3 Hebr 1,1-3 ApG 13,14 Mark 2,23-28 Joh 5,1-9 Es 65,17 46

SØNDAG 27. APRIL 2014 Den jødiske sabbat? 2 Mos 20,8-11 Selv om mange omtaler den syvende dag som den jødiske sabbat, viser Bibelen, at sabbatten allerede eksisterede mange hundrede år før jøderne. Dens rødder går helt tilbage til Skabelsen. 1 Mos 2,1-3 fortæller, at efter Gud havde fuldendt sin skabergerning på seks dage, hvilede han på den syvende dag og velsignede den syvende dag og helligede den. Dette viser tydeligt, hvilken høj stilling sabbatten har i Guds skaberværk. I tillæg til velsignelsen blev sabbatten også helliget. Gud lagde med andre ord nogle af sine egne egenskaber ind i dette tidsmindesmærke. 2 Mos 20,8-11 5 Mos 5,12-15 Sammenlign de to gengivelser af sabbatsbuddet. Hvordan forholder disse sig til teorien om, at sabbatten kun er for jøderne? Den mest iøjnefaldende forskel mellem disse to bud er begrundelsen for sabbatshelligholdelsen. 2 Mosebog er en direkte henvisning til 1 Mos 2,3, idet den ophøjer det faktum, at Gud både velsignede og helligede sabbatten. 5 Mosebog derimod henviser til Israels guddommelige befrielse fra egyptisk slaveri som baggrund for at holde sabbatten. På baggrund af teksten i 5 Mosebog mener mange, at sabbatten kun er for jøderne. Men dette argument overser fuldstændigt den kendsgerning, at teksten i 2 Mosebog henviser til skabelsen, hvor Gud indstiftede sabbatten for hele menneskeheden. Henvisningen til befrielsen fra Egypten i 5 Mos 5,15 peger på den frelse, vi har i Kristus. Derfor er sabbatten ikke kun et symbol på skabelse, men også på befrielse, to temaer, som mange steder i Bibelen knyttes sammen (Hebr 1,1-3; Kol 1,13-20; Joh 1,1-4). Kun fordi Jesus er vores skaber, kan han også være vores frelser, og den syvende dag som sabbat er et symbol på begge disse sider af hans gerning. Til at tænke over Alle og enhver kan påstå, at de hviler i Kristus. Hvordan har du oplevet, at du finder hvile ved at holde den syvende dag som sabbat? 47

MANDAG 28. APRIL 2014 En dag til hvile og tilbedelse Luk 4,16 Ifølge Kol 1,16 og Hebr 1,2 var Kristus direkte involveret i skabelsesprocessen, før han blev menneske. Disse tekster fortæller, at i ham blev alting skabt. Paulus udtrykker videre, at Kristus havde del i skabelsen af både det synlige og det usynlige (Kol 1,16-17), hvilket selvfølgelig indbefatter sabbatten. Selv om Kristus havde en central rolle i skabelsen, underkastede han sig sin fars bud, da han blev menneske (Joh 15,10). Som vi har set tidligere i vores studium dette kvartal, var Jesus imod visse traditioner og benyttede enhver anledning til at korrigere religiøs opførsel, som ikke var baseret på Guds vilje. Hvis det havde været hans hensigt at afskaffe sabbatsbuddet, havde han haft rigelig mulighed for at gøre det. De fleste sabbatstekster i Det Gamle Testamente taler om sabbatten som en hviledag. I mange moderne sprog kan ordet hvile give det indtryk, at sabbatten skal bruges til at sove og slappe af. Og selv om vi afgjort kan nyde disse aktiviteter om sabbatten, er den sande betydning af hvile ophør eller pause. Sabbatten er en tidsperiode, hvor vi kan tage en pause fra vores rutinearbejde fra de seks første dage i ugen og tilbringe speciel tid sammen med Skaberen. På Jesu tid holdt jøderne en ugentlig gudstjeneste på sabbatten (se Luk 4,16). Hvis man boede i Jerusalem, samledes man til særlige bedegudstjenester i templet, hvor liturgien var anderledes end de andre seks dage. Jøder i andre dele af verden oprettede synagogerne, hvor de samledes til tilbedelse og sociale sammenkomster. Hvis der var mindst ti mænd (en minyan) til stede om sabbatten, kunne der holdes en gudstjeneste. ApG 13,14. 42.44; 16,13; 17,2; 18,4 Hebr 4,9 Hvad fortæller disse tekster om sabbatshelligholdelsen blandt de første kristne? Hvad fortæller det om dem, som hævder, at sabbatten blev forandret til søndag til minde om opstandelsen? Med deres jødiske baggrund var det naturligt for de første kristne at tilbede på den dag, som Det Gamle Testamente foreskriver. Og selv tyve år efter Jesu himmelfart var det stadigvæk Paulus vane at gå i synagogen om sabbatten (ApG 17,2). Der er altså intet bibelsk bevis på, at de første kristne holdt søndag i stedet for sabbat. 48

TIRSDAG 29. APRIL 2014 En tid til glæde Mark 2,17-28 Mange af dem, som hævder at holde sabbatten, forstår ikke, hvad det vil sige. Ligesom nogle af farisæerne på Jesu tid findes der i dag mennesker, som har omgivet sabbatten med høje hegn af regler og forskrifter, mens andre har gjort den til en dag, der næsten ikke er anderledes end resten af ugen. Det er meningen, at sabbatten skal være en glæde, ikke en byrde; men dagen skal stadig holdes hellig. Mens Jesus var her på jorden, havde nogle af de religiøse ledere omgivet sabbatten med 39 andre særlige bud. De påstod, at hvis folk kunne holde de 39 bud, ville sabbatten blive holdt fuldkomment. Som en følge af denne måske velmente lovgivning var sabbatten, som virkelig var ment som en glædesdag, for mange blevet et tungt åg. Mark 2,23-28 Læs teksten nøje. Hvorfor plukkede disciplene aks? Antyder teksten, at Jesus deltog sammen med disciplene? Blev nogen bibelske love brudt, og i så fald hvilke? Mens Jesus og hans sultne disciple en sabbat gik igennem en mark, begyndte disciplene at plukke korn for at stille deres sult. Selv om det ikke var deres mark, var deres handling tilladt i Moseloven (se 5 Mos 23,25), selv om farisæerne fortolkede det som brud på en anden lov, der forbød pløjning og indhøstning om sabbatten (se 2 Mos 34,21). Jesus spiste tilsyneladende ikke noget af kornet; men han tog sig tid til at forsvare disciplenes handlinger. Jesus mindede farisæerne om, at selv David og hans mænd havde spist af de forbudte skuebrød i helligdommen, da de var sultne. I Mark 2,27-28 udtalte Jesus, at sabbatten var blevet til for menneskenes skyld, ikke omvendt. Sabbatten var med andre ord ikke skabt for at blive tilbedt, men for at give muligheden for at tilbede. Det er ikke meningen, at sabbatten, som er Guds gave til alle mennesker, skal undertrykke os, men give frihed. Den er i sandhed en måde, hvorpå vi kan opleve hvile og frihed i Kristus. Til at tænke over Nævn nogle ting, som du kan gøre om sabbatten, som det ikke er så let at gøre på de andre dage i ugen. Tænk over dette og bring dit svar til klassen på sabbatten. 49

ONSDAG 30. APRIL 2014 En tid til helbredelse Luk 13,16 Da Gud havde skabt verden, sagde han, at alt var godt (1 Mos 1,31) og uden tvivl på enhver måde fuldkomment. Men da synden kom ind i verden, blev skaberværket ødelagt og ondt, noget, der kan ses alle vegne. Mennesket, som blev skabt i Guds billede, blev underlagt sygdom, svækkelse og død. Vi siger ofte, at døden er en del af livet; men døden er i virkeligheden fornægtelse af livet, ikke en del af det. Det var aldrig meningen, at vi skulle opleve døden. Når vi tænker over, hvad Guds oprindelige plan var for menneskene, er det ikke så overraskende, at nogle af Jesu mest dramatiske helbredelser fandt sted om sabbatten. 50 Mark 3,1-6 Luk 13,10-17 Joh 5,1-9; 9,1-14 Til at tænke over Repeter nogle af de helbredelser, som fandt sted om sabbatten. Hvilke lærdomme finder vi i disse mirakler om sabbattens egentlige hensigt? Hvert eneste tilfælde af sabbatshelbredelse er imponerende og er med til at vise sabbattens egentlige betydning. Før Jesus helbredte manden med den visne hånd (Mark 3,1-6), stillede han et retorisk spørgsmål. Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel? (Mark 3,4). Hvis man på den dag, som er en befrielsesdag, har mulighed for at hjælpe nogen, der lider, bør man så ikke gøre det? Miraklet med den krumbøjede kvinde viser på en mægtig måde sabbattens befriende hensigt (Luk 13,10-17). Da Jesus blev kritiseret for at have helbredt, spurgte han: Men denne Abrahams datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af denne lænke på sabbatten? (Luk 13,16). Befrielsestemaet er også til stede i beretningen om helbredelsen af den lamme ved Betesda dam, som havde været syg i 38 år (Joh 5,1-9), og helbredelsen af den blindfødte (Joh 9,1-14). Som svar på farisæernes anklage om, at Jesus brød sabbatten ved at helbrede, mindede han dem om, at: Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også (Joh 5,17). Hvis Gud ikke tillod helbredelsen, ville den ikke have fundet sted. Når det drejer sig om at hjælpe mennesker i nød, hviler Gud aldrig. Hvad bør vi lære af disse religiøse lederes fejl mht. hvordan forudindtagne meninger kan gøre os blinde over for selv de mest indlysende sandheder?

TORSDAG 1. MAJ 2014 En ny skabning Sabbatten minder os ikke kun om Guds skaberevne; den peger også på hans løfter om genoprettelse. Gennem hver eneste helbredelse om sabbatten blev løftet om evig genoprettelse forstærket på en mægtig måde. På sin egen specielle måde giver sabbatten os et overblik, som når helt tilbage til jordens tidligste historie og rækker frem til menneskenes evige skæbne. Igen kan vi sige, at sabbatten viser hen til både skabelsen og frelsen. Gud har allerede skabt denne verden en gang. Men pga. synden er hans skaberværk blevet ødelagt. Denne ødelæggelse vil dog ikke vare evigt. Et nøglepunkt i frelsesplanen er genoprettelse, ikke kun for jorden, men hvad der er endnu vigtigere, også for menneskene, som blev skabt i hans billede, og som vil blive genoprettet til dette billede og bo på den nye jord. Den samme Gud, som skabte den første jord, hvis gerning vi fejrer hver syvende dag, vil skabe en ny jord. Tænk over, hvor vigtigt det må være for os at huske skabelsen, siden vi er blevet befalet at gøre det på en særlig måde en gang om ugen. Læs de følgende tekster. Hvilket budskab indeholder hver af dem, som kan kædes sammen med sabbattens betydning? Es 65,17 Es 66,22 2 Pet 3,9-13 Åb 21,1 2 Kor 5,17 Gal 6,15 Åb 21,5 Sabbatten forkynder, at han, som skabte alle ting i himlen og på jorden, og ved hvem alle ting består, er menighedens hoved, og at vi ved hans magt er blevet forligt med Gud... Sabbatten er et tegn på Kristi magt til at helliggøre os. Sabbatten gives som tegn på hans helliggørende kraft til alle dem, der ved Kristus bliver en del af Guds Israel. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 288-289.) Til at tænke over Hvilke praktiske ting kan du gøre for at tillade Guds kraft at helliggøre dig? Hvilke valg foretager du i hverdagen, som enten hjælper eller forhindrer denne skabende proces i dig? 51

FREDAG 2. MAJ 2014 Læs Ellen White Lige fra begyndelsen af den store strid i himlen har det været Satans hensigt at omstyrte Guds lov. Det var med dette for øje, han begyndte sit oprør mod Skaberen, og siden han blev nedstyrtet fra himlen, har han fortsat den samme kamp på jorden. At bedrage menneskene og få dem til at overtræde Guds lov er det mål, han stadig forfølger. Hvad enten dette mål nås ved at forkaste hele loven eller kun én af dens forskrifter, vil det endelige resultat blive det samme. Den, som fejler blot på ét punkt, viser foragt for hele loven; hans indflydelse og eksempel er og bliver overtrædelsen; han er blevet skyldig i dem alle (Jak 2,10). Ellen White, The Great Controversy, s. 582). Spørgsmål til drøftelse 1. Se på citatet herover, som er en udvidet gengivelse i forhold til det, som er brugt i indledningen til dette kvartal. På hvilken måde er sabbatten og det, der er sket med den i kristendommen, med til at hjælpe os til at forstå Satans angreb på Guds lov? 2. I Mark 3,2; Luk 13,14; Joh 5,18 og 9,16 beskyldes Jesus for at bryde sabbatten. Læs igen 2 Mos 20,8-11 og vurder, om denne beskyldning holder. Hvad vil du sige til dem, som hævder, at disse skriftsteder beviser, at Jesus brød sabbatsbuddet? 3. Gennemgå i klassen jeres svar på det sidste spørgsmål i tirsdagsafsnittet. Nævn forskellige ting, som sabbatten giver mulighed for at gøre, som der måske ellers ikke er tid til på de andre dage pga. verdslige forpligtelser. 4. Tænk over din egen erfaring med sabbatten. Er sabbatten en befrielse, hvile og frigørelse for dig, eller er det en afskrækkende dag med tvang og stress? Hvordan kan du lære at glædes over sabbatten, at gøre den frydefuld, som vi loves i dette vers: Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren (Es 58,13-14)? 52

DIALOG TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord I skabelsesugen udtaler Gud dagligt, at alt var godt. Om sabbatten siges dette ikke; men i stedet fortælles vi, at Gud helligede sabbatten (1 Mos 2,1-3). Så bevægelsen i beskrivelsen går fra god til hellig. Hvordan opfatter du forskellen mellem disse to adjektiver? I Jesu helbredelse af den krumbøjede kvinde bliver sabbatten et ægte udtryk for befrielse (Luk 13,10-17), helt i overensstemmelse med Lukas gengivelse af Jesu programprædiken i kapitel 4,18-19. Hvorfor tror du, at netop sabbatsdagen var et så fortræffeligt udtryk for befrielse og frihed? (Se også 2 Mos 20,1-2 og 5 Mos 5,15). Uddybende spørgsmål Tænk over begrebet frihed: hvordan kan det, ikke at skulle gøre en masse rutinehandlinger, være med til at give os frihed til åndelige og medmenneskelige aktiviter? Kan dette hele tiden at føle forpligtelse blive et problem i personforhold mellem gode venner? Hvad gør Gud glad om sabbatten? Hvordan kan vi gøre sabbatten til en glædesdag for børn og unge samtidig med, at vi nyder det, som har evighedsværdi, ikke blot midlertidige eller overfladiske glæder? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Saml gode ideer til sabbatsaktiviteter fra klassens medlemmer, eller inviter evt. en gæst til at dele sine gode sabbatsoplevelser med klassen. Del et vidnesbyrd med din klasse om en af dine bedste sabbatter! Sabbatshelligholdelse i de nordiske lande betyder om vinteren, at vi planlægger dagen meget bevidst for at kunne være rede ved solnedgang. Tænk over, hvilken betydning det har for dine sabbatter, at du er bevidst om helligholdelsen, og at du forebereder den. Hvordan kan vi gøre dagen til en endnu større glædesdag for børn og unge ved at forberede sabbatten? 53

NOTER TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Forstå det bedre Bente Bagger Larsen var en dansk teolog, hvis bog Konflikten om gudstjenesten. Sabbatten i Lukasevangeliet blev udgivet i 2003 af Århus Universitetsforlag. Det er et usædvanligt værk, fordi en luthersk teolog her gør det klart, at Jesus i Lukasevangeliet tydeligt er sabbatsholder og bekræfter sabbattens store åndelige betydning. Inviter evt. en præst eller anden ekspert til at læse bogen igennem og dele noget af dens indhold med din klasse. Mark 2,23-28 blev skrevet til den kristne menighed i Rom op til 30 år efter begivenheden. Hvis Jesus havde ophævet sabbatten, var dette en oplagt anledning for Markus til at sige det. Men i stedet underviste Markus om, hvordan sabbatten skulle holdes. Det var dermed forudsat, at den stadig blev holdt og skulle holdes hellig. Når Lukas i Apostlenes Gerninger 17,2 fortæller, at Paulus efter sædvane gik i synagogen om sabbatten, bruger han nøjagtigt det samme udtryk, som han anvendte om Jesus i Lukasevangeliet 4,16. Før og efter korset gjorde ingen forskel med hensyn til sabbatten. Noter 54

NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 55