Pesticider i grundvand. Nina Tuxen



Relaterede dokumenter
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Pesticider i dansk grundvand

DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS?

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark

Hvad vil vi med vores grundvand?

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Skelnen mellem pesticidkilder

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Insekticider. En kemisk gennemgang af historiske og nuværende.

Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger

Geus udarbejder et forståelsesnotat

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Uorganiske sporstoffer

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Region Sjællands pesticidindsats

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 1 0 8

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

leder Glædelig jul kære læsere 2 AVJ styrker feltet 4 Pesticidforurening fra maskinstationer 6 Pesticider i mergelgrave 8 Analyseprogrammer

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Statusrapport 2002 Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Grundvandet på Agersø og Omø

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bentazon. Anvendelse, regulering og fund i danske moniteringsundersøgelser. Orientering fra Miljøstyrelsen 1, 2013

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

ATV møde om boringer 6. november 2012

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Desphenyl-chloridazon

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

TEMA-rapport fra DMU. Bekæmpelsesmidler. - anvendelse og spredning i miljøet

Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand - flade- eller punktkilde?

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

Nye pesticidanalyser i 2018 i regionernes punktkildeundersøgelser

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Danmarks Naturfredningsforening. EnviNa 3. oktober 2018

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Desphenyl-chloridazon

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Chloridazon og dets nedbrydningsprodukt er. Martin Skriver Funktionsleder

19. september Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker

Vintermøde ATV 9. marts 2010

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

1.Hvorfor 2.Hvordan 3.Hvad 4.Hvornår 5.Hvilke

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Collstrop Horsens

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb


Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om

Bromadiolon 24. Brugsvejledning. Må kun anvendes til bekæmpelse af mosegrise og andre studsmus på friland.

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Transkript:

Pesticider i grundvand Nina Tuxen

Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400

Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst i forhold til lukning af vandforsyningsboringer? Fakta

Fakta Fund i grundvand 100 #1 Næste

Fakta Fund i grundvand 100#2 GEUS Grundvandsovervågning 2010 vurderer at ca. 130 boringer årligt lukkes pga. pesticider Data fra Århus Vand Tilbage

Fund i grundvand 200 Nævn 3 af de 5 hyppigst fundne stoffer i grundvandsovervågningen 1990-2010 Fakta

Fakta Fund i grundvand 200 Top 5 fra Grundvandsovervågning 2011 NB kun moderstoffer og BAM Stofnavn* Fund (%) Fund > 0,1 µg/l (%) BAM 21,1 8,4 Bentazon 6,9 2,0 Glyphosat 6,9 1,5 Atrazin 6,0 1,4 Dichlorprop 5,4 1,5 Herudover en hel masse nedbrydningsprodukter! Tilbage

Fund i grundvand 300 Hvor dybt ned skal man i grundvandsmagasinerne, før fundprocenten i GRUMO < 25% Fakta

Fakta Fund i grundvand 300 Fra Grundvandsovervågning 2011 Tilbage

Fund i grundvand 400 Hvad var fund-% med pesticider i hhv. GRUMO-boringer og vandværkernes boringskontrol i 2009? (+/- 10 %) Fakta

Fakta Fund i grundvand 400 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet I alt er der i ca. 50 % af alle GRUMO boringer på et eller andet tidspunkt konstateret pesticider Tilbage

Stoffer 100 Hvor mange forskellige produkter er der solgt i Danmark? oca. 100 oca. 300 o>500 Fakta

Fakta Stoffer 100 Der er i Danmark solgt > 500 produkter gennem årene Tilbage

Stoffer 200 I Danmark er grænseværdien for pesticider i drikkevand 0,1 µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af pesticider. Hvad er grænseværdien for drikkevand for glyphosat i USA? o0,7 µg/l o7 µg/l o700 µg/l Fakta

Fakta Stoffer 200 I EU er grænseværdien for pesticider i drikkevand politisk bestemt til detektionsgrænsen (i 1980). I Danmark er drikkevandsgrænseværdien overført til grundvandskvalitetskrav. I USA er grænseværdierne bestemt ud fra en toxikologisk vurdering og er således forskellig fra stof til stof For glyphosat er grænseværdien 700 µg/l Tilbage

Stoffer 300 Hvilke af følgende stoffer nedbrydes relativt hurtigt under aerobe forhold? obentazon odichlorprop obam odnoc Fakta

Fakta Stoffer 300 Dichlorprop og andre phenoxysyrer nedbrydes relativt hurtigt under aerobe forhold DNOC nedbrydes relativt hurtigt under anaerobe forhold Hverken BAM eller bentazon nedbrydes væsentligt i grundvandsmiljøer Pesticiddata.dk Tilbage

Stoffer 400 Hvilke af følgende pesticider bindes hhv. kraftigt, moderat, og meget ringe til jord? o BAM o Lindan o Atrazin o Glyphosat o Bentazon o Dichlorprop Fakta

Fakta Stoffer 400 Kraftigt sorberende pesticider: Lindan, glyphosat Moderat sorberende pesticider: Atrazin Ringe sorberende pesticider: BAM, bentazon, dichlorprop Fx skal der være ca. 50 µg/l bentazon i vandet før det kan detekteres i en jordprøve (detektionsgrænse er typisk 0,01 mg/kg) Pesticiddata.dk Tilbage

Punktkilder 100 Er der hjemmel i jordforureningsloven til at undersøge og kortlægge pesticidpunktkilder? Fakta

Fakta Punktkilder 100 Regionerne har hjemmel i jordforureningsloven til at undersøge og afværge forurening fra gamle pesticidpunktkilder. Forvirring skyldes undtagelse: Loven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. I lovbemærkningerne til jordforureningsloven står følgende: Punktkilder i landbrug, skovbrug og gartneri m.v., f.eks. forurening fra spild eller fra nedgravning af kemikalier, er omfattet af loven. Der kan være tvivlstilfælde ved intensiv planteproduktion eller sprøjtning på et forholdsvist lille areal, f.eks. et bed eller et væksthus, hvor spredning af gødning og pesticider har karakter af en punktkilde. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor et areal gennem årene har fået tilført ekstraordinært store slammængder. I sådanne tilfælde er det op til amtsrådets konkrete vurdering, om det pågældende areal skal omfattes af loven. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hvis der eksisterer en klar sammenhæng mellem pesticidpunktkilden og grundvandprøver, kan der ske kortlægning ved brug af grundvandprøver. Miljøstyrelsen anbefaler, at regionerne kun kortlægger ud fra grundvandsprøver, når der er tale om en utvivlsom punktkilde, som er identificeret, f.eks. med en historisk redegørelse. Tilbage

Punktkilder 200 Hvor stor en andel af fund i grundvandet skyldes punktkilder? o <10 % o Ca. 33 % o > 50 % Fakta

Fakta Punktkilder 200 0,1 µg/l valgt på baggrund af: målinger i nydannet grundvand (LOOP og VAP) modellering (MST projekt) Tilbage

Punktkilder 300 På hvor stor %-del af hidtil undersøgte vaskepladser har man fundet pesticider? Fakta

Fakta Punktkilder 300 På alle! Højeste konc. (µg/l) AVJ ERFA (123 stk) Øvrige (25 stk) 0 10 95 % 56% 10 100 5% 24% >100 <1% 20% Tilbage

Punktkilder 400 Hvor mange grundvandstruende punktkilder er der i Danmark? Fakta

Fakta Punktkilder 400 Det er der ingen der ved! Men vi kan jo gætte: 25.000 50.000 POTENTIELLE Heraf udgør formentlig kun en mindre andel en risiko over for grundvandet Tilbage

Prøv lykken 100 Findes der krav til folk der sprøjter? Fakta

Udbringning med motorsprøjte 1955 Fakta Prøv lykken 100 Bekendtgørelse om undervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler (fra 2009) 3. Erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler må kun foretages af personer, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. Ligeledes findes bekendtgørelser om opbevaring af pesticider, påfyldning og vask af sprøjter Tilbage

Prøv lykken 200 I hvilket årti toppede pesticidforbruget i Danmark? Fakta

Fakta Prøv lykken 200 Store forskelle i hvilke stoffer Behandlingshyppighed erstattet med Pesticidbelastningsindex fra 2012 Udvikling fra 2007 2010: BH: stigning på 12% PBI: stigning på 40% Tilbage

Prøv lykken 300 Hvad var Giftnævnets anbefaling til bortskaffelse af pesticider i 1966? Fakta

Fakta Prøv lykken 300 Rester af bekæmpelsesmidler, f.eks sådanne, der er blevet for gamle, kan, hvis det drejer sig om små mængder op til ca. 1 kg, nedgraves. Vejledningen anbefalede desuden, at man gravede små mængder brugt emballage tre fulde spadestik ned, mindst 50 meter fra brønde og på steder, hvor det var usandsynligt at børn kunne finde på at grave. Et lille regnestykke: 1 kg produkt svarer til 500 g aktivt stof, der kan forurene 5 mio. m 3 vand op til grænseværdien. Tilbage

Prøv lykken 400 Man taler om tre hovedtyper af pesticider Herbicider Insekticider fungicider Og 3 generationer pesticider 1. generation: 1900-1945 2. generation: 1945 og frem 3. generation: 1970 og frem Placer følgende stoffer i de tre generationer: Glyphosat Atrazin Arsen Fakta

Fakta Prøv lykken 400 1. generation: Toksiske grundstoffer (fx As, Cu, Hg) 2. generation: Chlorerede hydrocarboner (fx DDT) Organo P-stoffer (fx parathion) Phenoxysyrer (fx dichlorprop) Triaziner (fx atrazin) Carbamater (fx carbofuran) 3. generation: Syntetiske pyrethroider (fx permethrin) Sulfonyl urea (fx chlorsulfuron) Glyciner (fx glyphosat) Tilbage