TRÆSEJLET. 28. årgang Nr. 1 Januar 2012 SKANDERBORG ROKLUB



Relaterede dokumenter
Beretning for Vi har stadigvæk ikke en fuldtallig bestyrelse, så vi har manglet en husforvalter.

Beretning for Blandt de positive forhold er naturligvis vore 2 nye både Næsset og Lillesø, som vi døbte 23. august med mange fremmødte.

TRÆSEJLET. 27. årgang Nr. 2 Marts 2011 SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 27. årgang Nr. 8 November 2011 SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 30. årgang Nr. 7 oktober 2014 SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 26. ÅRGANG. NR. 2 Marts SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 28. årgang Nr. 3 April 2012 SKANDERBORG ROKLUB

Beretning for Generelt om Medlemmerne. Så skal der aflægges beretning for 2006, men jeg vil også se frem i 2007.

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

TRÆSEJLET. 27. årgang Nr. 6 August 2011 SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 26. ÅRGANG. NR. 8 November SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 28. årgang Nr. 4 Maj 2012 SKANDERBORG ROKLUB

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Beretning for Generelt om Nyt køkken. Så skal der aflægges beretning for 2007, men jeg vil også se frem.

TRÆSEJLET. 27. årgang Nr. 4 Maj 2011 SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 26. ÅRGANG. NR. 1 Januar SKANDERBORG ROKLUB

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

TRÆSEJLET. 26. ÅRGANG. NR. 5 Juni SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 25. ÅRGANG. NR. 6 August SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 31. årgang Nr. 1 januar 2015 SKANDERBORG ROKLUB

Beretning for Generelt om Opfølgning fra sidste generalforsamling

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Feb2019/JLH/EJ

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Jan2018/JLH/EJ

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

TRÆSEJLET. 29. årgang Nr. 3 April 2013 SKANDERBORG ROKLUB

Generalforsamling Fredag d.24.februar på Biblioteket

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

TRÆSEJLET. 27. årgang Nr. 7 September 2011 SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 31. årgang Nr. 6 august 2015 SKANDERBORG ROKLUB

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Nr. 2 Maj årgang. Medlemsblad. Lemvig Roklub. Medlem af DFfR og DKF under Danmarks Idræts Forbund

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

TRÆSEJLET. 30. årgang Nr. 6 august 2014 SKANDERBORG ROKLUB

Referat af Generalforsamling i Horsens Kajakklub Tirsdag d. 27. oktober 2009, kl. 19:00

TRÆSEJLET. 25. ÅRGANG. NR. 5 Juni SKANDERBORG ROKLUB

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Kurser Arbejdslørdage Gåture Aktivitetskalender

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

TRÆSEJLET. 26. ÅRGANG. NR. 4 Maj SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 28. årgang Nr. 2 Marts 2012 SKANDERBORG ROKLUB

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

TRÆSEJLET. 30. årgang Nr. 4 maj 2014 SKANDERBORG ROKLUB

Maj Årgang Nr. 1

Nyhedsbrev juli 2013

ROKLUBBEN ÆGIR - AALBORG - STIFTET DEN 8. JUNI 1942 Søsportsvej Aalborg - Tlf Medlem af DFrR under DIF

Der kom en kommentar vedr.lønbudgettet fra svømmeafdeling. Kommentar: Der er budgetteret en smule forsigtig.

Mødereferat. Generalforsamling

Dagsorden for konstituerende bestyrelsesmøde 3 marts 2016 kl

TRÆSEJLET. 20. ÅRGANG. NR. 8 November SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 24. ÅRGANG. NR. 4 Maj SKANDERBORG ROKLUB

Formøde, Roskilde Roklub Den 26. september 2007

Formøde, den 3. september 2008

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

TRÆSEJLET. 25. ÅRGANG. NR. 1 Januar SKANDERBORG ROKLUB

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

TRÆSEJLET. 23. ÅRGANG. NR. 4 Maj SKANDERBORG ROKLUB

TRÆSEJLET. 31. årgang Nr. 3 april 2015 SKANDERBORG ROKLUB

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Formøde, den 2. juli 2008

TRÆSEJLET. 22. ÅRGANG. NR. 8 November SKANDERBORG ROKLUB

Referat fra generalforsamling i HI Motion Skanderborg. LØRDAG den 15. november 2009 kl

Thyholm Idrætsforening

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

TRÆSEJLET. 24. ÅRGANG. NR. 5 Juni SKANDERBORG ROKLUB

Referat bestyrelsesmøde den , kl

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Jan From Pedersen foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Vedtægter for Ribe Roklub

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Formøde den 6. februar 2014

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

TRÆSEJLET. 24. ÅRGANG. NR. 7 September SKANDERBORG ROKLUB

Gilleleje Marineforening

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

MÅNEDSBREV. April. Maj. Evt. afbud til Vinni på telefon eller mail til Nummer 4 47.

Formøde, Roskilde Roklub Den 2. maj 2007

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

TI EREN MEDLEMSBLAD FOR IDRÆTSFORENINGEN TI. Sæsonstart tirsdag den 2.september vel mødt

Standerstrygningstale 2015

2) Godkendelse af dagsorden Vi forventer ikke at kunne nå alle punkter og vil undervejs prioritere de punkter, som må udsættes til næste møde.

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Nyhedsmail april/maj 2019

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Agility udvalget i kreds 6

Transkript:

TRÆSEJLET 28. årgang Nr. 1 Januar 2012 SKANDERBORG ROKLUB

Bestyrelsen Formand: Erik Jensen Eskebækparken 50 Tlf. 8652 4424 Næstformand/ Aktivitetschef: Lars Elkjær Vroldvej 54 Tlf. 8651 0591 Kasserer: Anne-Grete Løvgreen Lundevej 66, Odder Tlf.: 2041 5466 Ungdomsleder: Carsten L. Christiansen Villavej 7 Tlf. 8652 4504 Rochef: Poul Mathiasen Sarabjerg 21 Tlf. 8652 0727 Materialeforvalter: Mogens K. Nielsen Hybenparken 2 Tlf. 2987 0850 Sekretær: Kirsten Slumstrup Vrold Tværvej 13 Tlf.: 8652 3380 Husforvalter: Ejner Grønhøj Slåenvænget 9 Tlf. 3024 3965 Skanderborg Roklubs ledelse Kaproning? Nøgler Ejner Langture Poul og Erik Svømmeprøve Poul Gæstekontakt Poul Madpakketure Erik Outrigger roning? Onsdagsarrangementer Kirsten HUSK! vinsmagning Fredag 27. januar kl. 19.00 Forsidebilledet: Så er der snart sæsonstart! Billede fra sidste rodag 2011 Foto: Anna.Rosenqvist 2 Materialeudvalget Kontaktperson: Materialeforvalter Mogens K. Nielsen Derunder: Willi Dupont Gunnar Dalby Ejvind Andersen Knud Kristensen John Rasmussen Ib Sørensen Ungdomsudvalget Kontaktperson: Ungdomsleder Carsten L. Christiansen Derunder: Kasper Wissing Søren Stigsen Husudvalget Kontaktperson: Husforvalter Ejner Grønhøj Derunder: Rita Følbæk Anna Rosenqvist Bitten Hermann Kioskudvalget Kontaktperson: Lise Poulsen Skovvej 9 Tlf. 8657 2503 Derunder: Finn Sørensen Risvej 49 Tlf. 8657 9218 Skanderborg Roklub. Sølystvej 4. 8660 Skanderborg. 8651 1988 www.skanderborg-roklub.dk Bankkonto: Nordea Bank Reg. 2640 konto 9490433803

Træsejlet Redaktion: Hanne Løkke Leth Tlf. 2937 9951 lethitbe@hotmail.com Annoncer: Erik Jensen Tlf. 8652 4424 Adresseændring: Kasserer Anne-Grete Løvgreen kasserer@skanderborg-roklub.dk TRÆSEJLET er et officielt blad for Skanderborg Roklub. Bladet er åbent for debat, læserindlæg og kommentarer. Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis Skanderborg Roklubs officielle holdning. TRÆSEJLET påtager sig intet ansvar for opfordret indsendt materiale og eventuelle trykfejl i tekst og annoncer. Nyt fra formanden...5-6 Generalforsamling... 6 Standerhejsningsfest... 7 Referat af bestyrelsesm. 22/11..8-9 Forsendelse af Træsejlet... 9 Lidt om de afviklede gåture...10-11 Vinsmagning... 12 Referat af bestyrelsesm. 13/12... 13 Rengøringsplan for 2012...14-15 Beretning for 2011...16-19 Regler for sølv- og guldårer... 20 Regler for brug af klubhus... 21 Veteranernes vintervandreture... 21 Gåture...22-23 Referat af bestyrelsesm. 5/1... 24 Forny din svømmeprøve... 25 Instruktøraften... 25 Kalenderen... 26 Tillykke... 27 Rengøring... 27 TRYKKERI: Kopiexperten Oplag: 165 stk. 3

Nybolig Carsten B. Sandgrav Adelgade 43 8660 Skanderborg Se mere på tlf. 8652 1588 www.nybolig.dk Støt vore sponsorer de støtter os 4

Nyt fra formanden Jeg håber, at alle er kommet godt over julen og godt ind i det nye år. Der er jo ikke så meget gang i den her i vintersæsonen og så alligevel. For der er fuld gang i bådklargøring, og Ejner og hjælpere er i færd med at lægge et nyt gulv i opholdsrummet og male i damernes baderum. Baggrunden for det nye gulv er, at Hans Jørgen gav os en gave for godt et år siden, og efter et stykke tids overvejelser besluttede vi, at pengene skulle bruges til et nyt gulv. Hans Jørgen var jo primus motor i bygningen af klubhuset, så vi mener, at vedligeholdelse af huset vil være et godt formål. Selvfølgelig kan det nye gulv ikke komme til at se lige sådan ud som det eksisterende, som er 20 år gammelt (eller mere). Vi har i den forbindelse valgt at vælte den lille mur, for selv om den er hyggelig og giver en god opdeling af rummet, er den altså nogle gange i vejen. Vi havde også lyst til at fjerne den del af den høje væg, som er i opholdsrummet, men ifølge tegningerne er den bærende. 5 Vi har nu bestilt en 4 årers inrigger ved Baumgarten. Mogens var på besøg, og han aftalte nogle specifikationer, som vi mener, vil forbedre båden. Især har der jo været klager over rullesæderne, så det bliver løst. Vi har også lavet aftale om, at værftets bank stiller en garanti på det beløb, som vi skal betale nu. Mogens og John har nu været på Materialekursus 1 og 2. Det foregik i Roklubben Furesøen, og det var vist meget interessant og lærerigt. Bestyrelsen har ændret reglerne for at få sølvårer og guldårer, og vi ændrer også reglerne for udlån af klubhuset til private aktiviteter. Der har været holdt julefrokoster, og der har allerede været en del gåture. Især søen rundt med efterfølgende gule ærter var meget velbesøgt. I den kommende tid er der generalforsamling. I kan læse beretningen her i bladet, men den bliver ikke så lang til generalforsamlingen. Regnskab og budget bliver fremlagt, og der skal vælges 4 til den kommende bestyrelse. Ejner har meddelt, at han ønsker at stoppe. Vi har ikke modtaget forslag. Der kommer også mulighed for at aflægge svømmeprøver, og de sidste både skal gøres klar, så vi er klar til en ny sæson om 2 måneder. Poul og jeg har deltaget i et netværksmøde, hvor emnerne var aktiviteter og uddannelse. Der kom ikke så mange store konkrete tiltag ud af det, men dels lærte vi hinanden at kende, dels var der en del erfaringsudveksling, og dels var der nogle forslag til hvordan vi kan udbyde og deltage i hinandens aktiviteter. Som en del af Jer nok ved, er der lavet et grønt partnerskab vedrørende Fuldbro Mølle. Formålet er at fjerne spærringen, så fisk og de sejlende kan komme uhindret forbi. Willi deltager via Friluftsrådet, og vi håber, at der kommer en god løsning, men det er ikke noget, der bliver lavet hurtigt, for der

skal selvfølgelig en del penge til. Men vi følger spændt udviklingen. DFfR har tidligere forsøgt sig med Vi ror Danmark rundt, og selv om vi fik roet næsten 2.000 km den weekend, var der andre, der ikke var så heldige, da vejret var elendigt. Nu prøver vi så igen, og det bliver fredag 22/6, lørdag 23/6 og søndag 24/6. Så sæt allerede nu weekenden (eller en del af den) af. Mens vi er ved DFfR-tiltag, så har vi fået den endelige stilling i motionsturneringen, og vi blev en flot nr. 12 ud af ca. 50 deltagende klubber. Godt gået. Støt vore sponsorer de støtter os Erik Jensen Generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Skanderborg Roklub tirsdag den 7. februar kl. 19.30 i klubbens lokaler. Dagsorden ifølge lovenes paragraf 10: 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af beretning til godkendelse 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Behandling af indkomne forslag. Der er ikke indkommet forslag. 5. Fremlæggelse af budget til godkendelse. Herunder fastsættelse af kontingent, indskud og restancegebyr. 6. Valg af bestyrelse. På valg er: Kirsten Slumstrup Ejner Grønhøj (ønsker ikke genvalg) Poul Mathiasen Carsten Christiansen 7. Valg af revisorer. På valg er: Allan Lund Mogens Lindekilde 8. Eventuelt Efter generalforsamlingen er klubben vært ved et let traktement. Tilmelding er ikke nødvendig. Bestyrelsen 6

MENU Drink di Benvenuto Spinatroulade con salmone affumicato Filetto di pollo italiano insalata Patate og Abbondanza di salsa di spezie Rubinsteiner 7

Referat af bestyrelsesmøde 22/11 Til stede: Erik, Anne-Grete, Lars, Ejner, Poul og Carsten Ikke til stede: Mogens og Kirsten Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra sidste møde Erik gennemgår klubbens arkiv og afgør, hvad der kan afleveres på egnsarkivet. Referatet godkendes. 2. Generalforsamling, budgetopfølgning og budget. Generalforsamling: Følgende er på valg: Ejner, Kirsten, Poul og Carsten Ejner ønsker at trække sig. Generalforsamling: Bestyrelsen foreslår at medlemmer fremover kun får første sølv- og guldåre, derefter får man mærke til påsætning på trøje. Dog kan ungdomsroere få årer hvert år. Kontingent betaling foreslås rykket til 1/3 og 1/7, der vil fremover blive lagt en hårdere kurs over for dem der ikke betaler til tiden (roforbud). Klubben overvejer at oprette betalingsservice, for at lette kontingentadministrationen for såvel medlemmer som kasser, økonomien undersøges men ser umiddelbart ud til at være nogenlunde neutral. Støt vore sponsorer de støtter os Adelgade 25A 8660 Skanderborg Tlf.: 86 52 35 52 www.mariusøltapper.com 8

Budgetopfølgning: Indtægterne har været lavere end budgetteret, idet såvel kontingent og indtægter fra festivalen har været lavere end budgetteret. Udgifterne er dog også lavere. Kredsen rykkes for udbetaling i forbindelse med opløsningen af kredsen. Budget 2012: Ejner undersøger hvad det vil koste at isolere i opholdsrummet, der ønskes opsat Trolltex eller andet lydabsorberende materiale på loftet. Carsten undersøger økonomien i evt. at udskifte fastnet telefonen. 3. Ungdomsroning En stabil gruppe på 4-5 møder op til ergometerroning hver mandag kl. 19.00. 4. Nyt gulv Halvmuren fjernes, der kan så senere indkøbes en mobilreol til opsplitning af rummet i dagligdagen, hvis det skønnes at der er behov for dette. Det forventes at gulvet lægges i januar, der estimeres en pris på ca. 10.000kr. 5. Ny båd I forbindelse med sin ferie i Tyskland besøger Mogens Baumgarten, han vil forsøge at forhandle vilkårene for forskud. 6. Gensidig information Der var ca. 30 personer til standerstrygningsfesten. Poul har fastsat datoerne for svømmeprøver, de er 29/2, 5/3, 14/3 og 20/3. Den 8/3 er der instruktør aften. Der arbejdes på 3 klublangture i næste sæson. Traileren er solgt til Søren Uldahl for 2000 kr. 7. Hjemmeside Arbejdet skrider frem, om end langsommere end håbet. 8. Kalenderen Næste møde er på tidligere b. møde fastsat til 13/12 kl. 17.00 9. Eventuelt Intet til dette punkt. Ref.: Carsten Forsendelse af Træsejlet Nogle medlemmer har nævnt, at de godt kan nøjes med at modtage Træsejlet elektronisk eller læse bladet på hjemmesiden. Vi vil gerne høre, hvor mange medlemmer, der gerne vil have bladet elektronisk i stedet for en papirudgave. Giv mig besked på en email til: formand@skanderborg-roklub.dk Erik 9

Lidt om de afviklede gåture Vi har i denne vinter planlagt mange gåture. Nogle af dem er afviklet nu. Den første var søen rundt, og der deltog 15, da der var flest (der var nemlig nogle, der hellere ville en tur til kaffebordet i Tåning end at gå det sidste stykke, og det kan man vel ikke fortænke nogen i). 15 andre cyklede rundt om søen med den omtalte afstikker til Tåning. Alle mødtes i laden i Båstrup, men de gående kom ½ time før de cyklende de var jo også startet 2 timer før. Undervejs havde der været et par småpauser, hvor især Birgittes mark var et populært sted det skyldtes nu mere de lækre våde og tørre varer end den stride blæst. Langt senere på dagen mødtes en stor del af selskabet (jeg mener at kunne tælle 19) på Marius Øltapper, som jeg havde fået til at åbne en time før planlagt, så vi kunne komme ind og smage juleøllerne. Derefter skulle vi så i roklubben, hvor vi skulle indtage de lækre gule ærter, som Karen-Bodil og Ejvind havde fremstillet med hjælp fra Ann-Helene og med Mogens L. som villig hjælper. Der er godt nok stemning, når 30 roere får gule ærter med diverse tilbehør, og flere talte efterfølgende om muligheden for at købe lyddæmpende materiale. Næste tur var i Uldum kær. Fremmødet var ikke overvældende: 4 trofaste, men vejret var nu også elendigt. Den lovede blæst var fraværende i starten, men den fik godt nok taget revanche senere, og da vi gik fra Åle mod Tørring i strid modvind, kom der en blanding af hagl og regn. Da vi var kommet i læ, hev Niels så gløgg og trangia frem og begyndte at varme gløggen. Det smagte dejligt og gav cirka lige så meget varme, som vi afgav. De få lokale, der kørte forbi, kiggede en del. Vi gik videre mod vest og kom blandt andet til Verdens Ende. Der er lavet en træbro (tænk hvad EU og diverse ministerier har penge til), så man kan gå fra den en del af kæret til den anden. Men på et tidspunkt var der så meget vand, at vi måtte give fortabt. Vi kunne næsten ikke se, hvad der var Gudenå og hvad der var mark. Vi så næsten ingen fugle, men de gemte sig nok for jægerne, der plaffede lystigt løs. Næste gang, jeg skal til Uldum kær, skal det være vindstille, for der er stort set ikke læ på den her side af Nordsøen. Så var det ved Slåensø og Sletten. 8 deltog, og det var en rigtig flot tur i et skønt og lidt kuperet tærræn. Vi parkerede ved FDF ernes lokaler og startede med at gå gennem den økologiske hjortefarm. Der var nu ingen hjorte denne gang. Derefter gik det ned til Svejbæk-kanalen og hen langs Gudenåen, hvor rhododendronhaven ligger. Så hen til Slåensø og rundt. Vejret var smukt, og det var virkelig dejligt der. Turen gik så op til H. C. Andersens bænk og Åsen, som er speciel, og efter en tur ud til Udsigten fortsatte vi ned til bilerne og frokosten. Efter frokosten gik vi langs den smukke Julsø mod Himmelbjerget, men vi drejede dog af og så det høje træ, der er ramt af lynet. Hen forbi mergelbanen, glasværkstedet og tipien 10

til Store Knøs med en fantastisk udsigt over en stor del af Silkeborgskovene og stenen med ordene fra Grundtvig. Hvad kan man ønske sig mere. Til sidst gik det ned af den stejle sti til Sletten og så var en virkelig smuk tur slut. Men den bliver gentaget en anden god gang! Sukkertoppen og omegn blev besøgt en lørdag. Dagen startede med lidt småregn, og det holdt nok nogle hjemme, men det holdt op, netop som vi startede fra roklubben. Vi kørte til Dørup og gik forbi Voerladegård til området syd for Sukkertoppen. Grethe førte an, men jeg lokkede lidt på afveje med en sløjfe ned til Gudenåen gennem et meget hyggeligt område med mose, skov, eng og et par småsøer. Undervejs spiste vi lidt grønkål, der stod på en mark og udvekslede erfaringer med indtagelse af grønkål i forskellige former. Da vi skulle ud mod Sukkertoppen, mødte vi et menneske efter næsten 2 timer. Det viste sig at være et tidligere klubmedlem Verden er lille. Vi var de eneste på Sukkertoppen, og vi nød madpakken, hvorefter vi gik ned til Gudenåen, som var en brusende flod, og vi talte om, hvor alt det vand var kommet fra, for så meget havde det da ikke regnet. Vandstæren var der ikke der var vist ikke en sten eller pæl i åen, som den kunne stå på. Ærgerligt for sidste år var den ikke sky, men sad kun ganske få meter fra os. Ved Kloster Mølle var der oversvømmet på teltpladsen og ved anløbsbroen, så det var godt, vi ikke var roet dertil. Vi gik hen mod shelteren, og så sagde Mogens: Hvad er det for nogle. Det var vintergækker, der var skudt op, og vi så pludselig en enkelt, som var i hvid knop. Så foråret er på vej. Vi gik langs Mossø 11 mod bilen i Dørup og nød skoven, freden og naturen. En flot tur. Seneste tur var rundt om Salten Langsø. Det foregik i stille, solrigt og køligt vejr, og det var en rigtig flot tur. Vi startede ved Gl. Rye flyveplads og gik mod vest. Vi så et par huse, som lå meget smukt (og Niels kunne berette, at det ikke var alle huse, der var bygget lovligt). Vi fulgte skovvejene og for ikke vild. På nordsiden fik vi følgeskab af en lokal hund, og lidt senere blev vi mødt af nogle jægere, der ikke var så begejstrede for vores tilstedeværelse, men vi havde altså ikke set skilte om jagt. Vi fortalte, at vi var på vej rundt om søen, og at vi nødig ville vende om, for så var der langt til bilen. Så blev vi kørt en kilometer eller to i en anhænger, hvor der også lå et par døde rådyr, til vi var uden for jagtområdet. Det var efterhånden blevet frokosttid, og den eneste bænk i skoven var vi lige kørt forbi, men vi fandt en lille forhøjning i det flotte område. Fuglene pippede og sang i det fine vejr, og det var de eneste lyde, vi hørte i lang tid. Mange steder delte vejen sig, og de fleste gange valgte vi rigtigt, men vi prøvede dog en lille vej, som førte til noget sump, og så var det tilbage igen, men det gik så lige op med det stykke, vi var blevet kørt. Vi kom ud i det åbne område og forlod udsigten til søen, og så var der ikke så langt hen til bilen. Traditionen tro var vi lige et smut omkring Ambolten i Ry for at evaluere turen. Støt vore sponsorer de støtter os Erik

Vinsmagning Fredag 27. januar kl. 19.00 er der igen mulighed for at smage nogle spændende vine. Aftenens emne er ikke fastlagt det kommer an på, hvad vinhandleren har af gode sager. Der vil blive serveret lidt flutes, men sørg for at have spist hjemmefra, så der er noget at stå imod med. Tilmelding senest tirsdag den 24. januar på opslagstavlen eller til undertegnede. Erik KVALITETSVINE UDSØGT SPIRITUS LUKSUSCHOKOLADE OG SPECIALITETER Sponsor af brød til Skanderborg Roklub VI PAKKER OG LEVERER TIL HELE LANDET Vi har en holdning til de varer, vi handler med. Over 600 økologiske varer. SKANDERBORG MAHLERS VINHANDEL - ADELGADE 75 WWW.VINOBLE.DK - TLF. 8651 2212 Det du bruger mest, skal koste mindst. Vroldvej 59 Skanderborg Tlf 86 52 15 27 12

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag d. 13/12 Til stede: Carsten, Erik, Mogens, Anne Grethe, Poul, Ejner, Lars og Kirsten Ordstyrer Erik, Referent: Kirsten 1. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning på udestående Godkendes 2. Generalforsamling og budget Budgettet tilrettes efter forventede udgifter og indtægter for 2012. Ejner genopstiller ikke og Kirsten overvejer fortsat. 3. Ungdomsroning Ungdomsroerne er aktive med ergometerroning og deltager i stævne i begyndelsen af januar. 4. Nyt gulv Træ er ankommet. Væg tages ned og gulv lægges i januar. 5. Ny båd Mogens har besøgt Baumgarten og gennemgået vores bestilling. Vi kan stort set få alle vore ønsker til båden opfyldt. Baumgarten stiller i samarbejde med deres bank en bankgaranti. Sæder er bestilt i Grejsdalen. 6. Gensidig information Mogens Har bestilt 25 redningsveste heraf er 15 forudbestilt af medlemmer. Har købt line og diverse materiale til en kølrulle. Ejner Efterspørger logo til postkasse. Lars Har planlagt at lave mad til standerhejsning. Erik Distributions tillægget nedsættes fra 2012. Vi spørger medlemmerne enkeltvis om de ønsker at fravælge træsejlet i papirudgave. Har modtaget indbydelse til arrangement i ronetværket d. 12/1. Der skal arbejdes i grupper omkring temaerne uddannelse, ledelse/fastholdelse og aktiviteter. Poul og Erik deltager. Lån af lokaler: Ved kortere lån af klubbens lokaler, hvor udelukkende klubbens medlemmer deltager, er prisen 300 kr (f. eks. til fødselsdage). Ved andre arrangementer er prisen fortsat 600 kr. pr. påbegyndt døgn. 7. Hjemmeside Carsten arbejder videre. 8. Kalenderen Næste møde d 5/1 kl 19.15 9. Eventuelt 13

Uge 1-4 Uge 5-8 Uge 9-12 Veteraner Helle Lund-Pedersen Anita Kjær Kirsten Tholstrup Jensen Lars Riis Jensen Steen N. Christensen Ulla I. Kjeldgaard Carl Erik T. Christensen Rengøring af Veteraner Uge 17-18 Uge 19-20 Uge 21-22 Jette Bisbjerg Astrid Hilting Helle Hansen Lisbeth Mathiasen Paul Skannerup Steffen Fogh Åse Bjerre Tøgersen Veteraner Vibeke Freising Søren Nielsen Anna Kubiak Grethe Dyrby Morten H. Munk Niels Thernøe Susan Møller Uge 27-30 Uge 31-32 Uge 33-34 Veteraner Helle Lund-Pedersen Anita Kjær Kirsten Tholstrup Jensen Lars Riis Jensen Steen N. Christensen Ulla I. Kjeldgaard Carl Erik T. Christensen Veteraner Uge 39-40 Uge 41-42 Uge 43-44 Jette Bisbjerg Astrid Hilting Helle Hansen Lisbeth Mathiasen Paul Skannerup Steffen Fogh Åse Bjerre Tøgersen Veteraner Vibeke Freising Søren Nielsen Anne Kubiak Grethe Dyrby Morten H. Munk Niels Thernøe Susan Møller 14

klubhuset 2012 Uge 13-14 Uge 15-16 Arbejdets udførelse Helle Kragelund Allan Lund Dorthe Enevoldsen Torben Andersen Jess Aunsbjørn Kim Sommer Mogens Sarenbæk Ungdomsroerne Den ansvarlige for holdet (markeret med fed skrift) finder i god tid en egnet dag. Uge 23-24 Uge 25-26 Veteraner Dorthe Jørgensen Maria Tipsmark Ottosen Anne Mette Skriver Erik Kjædegaard Peder Jensen Tommy Haubjerg Madsen Sandra Ellegaard Raasthøj Rengøringen kan udføres på 4 timer af en person, så det skulle være til at overkomme når man er 9 Uge 35-36 Uge 37-38 Helle Kragelund Allan Lund Dorthe Enevoldsen Torben Andersen Jess Aunsbjørn Kim Sommer Mogens Sarenbæk Ungdomsroerne Aktiviteterne i klubben vil have indflydelse på valg af egnet dag, check udlåns- og aktivitetskalenderen. Uge 45-48 Uge 49-52 Veteraner Dorthe Jørgensen Maria Tipsmark Ottosen Anne Mette Skriver Erik Kjædegaard Peder Jensen Tommy Haubjerg Madsen Sandra Ellegaard Raasthøj Der kvitteres på opslagstavlen for udført arbejde. 15

Beretning for 2011 1. Generelt om 2011 På sidste generalforsamling blev der vedtaget nye regler for aflæggelse af svømmeprøve. Det var jo ikke uden en vis dramatik. Vi har efterfølgende fået 4 udmeldelser, og 5 har søgt om dispensation, som vi har givet. Vi har ikke fået en ny båd, men nu er der bestilt en 4 årers inrigger hos Baumgarten. Vi har brugt noget tid på at lave nogle specifikationer, så vi får en båd, der passer bedre, og vi har lavet en aftale om en bankgaranti. Vi har fået ny redaktør; det er Hanne Leth; efter at Anne Grethe havde redaktørhvervet i næsten 4 år. Og det har bevirket, at Træsejlet igen er udkommet med 8 fine numre. 2011 var igen et godt år for Skanderborg Roklub. Året startede fint med standerhejsning med mange fremmødte, og i starten af året var vejret med os det blev senere ændret med både regn og blæst, men det er vi jo efterhånden vant til. Med hensyn til det samlede antal roede kilometer er det igen gået godt, og økonomisk går det rigtigt godt. Medlemsmæssigt er vi dog gået noget tilbage, og det skyldes dels udmeldelser og dels, at vi ikke har fået så mange nye i 2011. Jeg synes, at det sociale har været lidt på vej frem i 2011, men der er stadigvæk plads til flere til nogle af festerne. 2. Medlemmerne Det ser ud til, at medlemsfremgangen og antal medlemmer toppede i 2008 og 2009, mens vi ikke har fået så mange nye medlemmer de 2 sidste år. Vi har fået 14 nye i 2011, og heraf er der kun 3 ungdomsroere. Vi er nu 149 medlemmer, mens der var 161 for 1 år siden. Vi roede i alt 50.360 kilometer, og 121 var på vandet, så det giver i gennemsnit 416 kilometer. Det er en fremgang i forhold til 2010, og det er 3. flest kilometer i klubbens historie. Ud over det har gæster roet 4.147 km. Willi Dupont blev årets roer, og Anders blev årets ungdomsroer. Anders blev også årets outriggerroer, mens Grethe Dyrby roede flest langturskilometer. Årets nye roer var Birgitte Kiærskou. Der var 21, der roede langt nok til at få en sølvåre. Vi har fået 9 nye styrmænd og Anders har været på instruktørkursus A. Vibeke og Karen var på langtursstyrmandskursus og Mogens og John har været på materialekursus 1 og 2. 3. Økonomi Vores økonomi er stadigvæk rigtig god. Vi har ikke brugt penge på ny båd eller store vedligeholdelser af klubhuset. 16

Aftalen med OK har givet over kr. 16.000 og vi har tjent kr. 25.000 ved at arbejde for Festivalen. Selvfølgelig er det også vigtigt, at der stadigvæk er mange medlemmer, der betaler kontingent. 4. Roning Som nævnt har vi roet mange kilometer, og mange medlemmer har været på vandet. Vi blev nummer 12 i DFfR s Motionsturnering. Ungdomsroerne har igen været meget aktive om mandagen, og nogle af dem er også kommet om torsdagen til instruktion i scullerroning, som vi har haft en træner til at stå for. I den forbindelse fik vi et sponsorat på kr. 4.000 fra firmaet 365 grader (Emilie og Anders far). Der er ingen tvivl om, at ungdomsroerne har fået fint udbytte, og vi siger tak til både Ole og Sune. Emilie og Toke var på DFfR s ungdomslandslejr. Der har været ungdomsroere til DM i ergometerroning i 2011 og til JM her i 2012. Veteranroerne har igen været meget aktive både mandag og torsdag og andre tider. Som sædvanligt udgør veteranroerne 75 % af de medlemmer, der er på top 25 og top 40. De har deltaget i veterantræf i Ry, og de rejste årer for Dronning Margrethe og Hjejlen ved Himmelbjerget. Der har været rimelig opbakning til de fleste af madpakketurene om søndagen, og pinsemadpakketuren og løvfaldsmadpakketuren var populære. Onsdagsaktiviteterne har der ikke været tilslutning til. Der har været arrangeret 4 langture til Mariager Fjord, Gudenåen, Als rundt og Flensborg Fjord, og vi har lavet en velbesøgt kredsmadpakketur. Vi har besøgt Tange og der var Bededagstur til Ry og retur. 3 har været i Grækenland, og der har været arrangeret nogle private langture. Vi har udvidet det daglige rofarvand til at omfatte Tåning Å til Fuldbro Mølle. Morgenroere er på vandet næsten hver morgen, og en del af de nye har været pænt aktive. Og som sædvanligt er der en stor del af seniorafdelingens medlemmer, der ikke er på vandet eller kun få gange. 5. Bådene Veteranerne har lavet en rigtig stor del af vedligeholdelsen i denne vintersæson. Nu er seniorroerne så i gang med deres del, og det sker på en lidt anden måde end ellers, for hvert hold får tildelt en periode, hvor båden skal gøres klar. Freja har det ikke så godt, og materieludvalget er ved at lave en plan for istandsætningen. De øvrige både bliver vist fint klar til en ny sæson. Heldigvis har der ikke været helt så mange skader på bådene som i 2010. 17

Vi har som nævnt bestilt en ny 4 årers inrigger, og vi har bedt om nogle ændringer med bl. a. rullesæder, så båden kan blive populær. Birgit har stået for kontrol af de oppustelige redningsveste i mange år, og det har vi været glade for. Fremover er det besluttet, at oppustelige redningsveste skal være personlig ejendom. Det er nemlig anbefalingen fra Søsportens Sikkerhedsråd. De almindelige redningsveste vil stadigvæk være til rådighed. Vi anbefaler, at der roes med redningsvest, når vandtemperaturen er under 10 grader. Og så har vi solgt den gamle trailer. 6. Huset Der er lavet en del vedligeholdelse. Der er malet i baderummene og hullet i loftet i stuen efter ovnen er repareret. Der er lavet ventilation i baderummene. Og inden længe er der lagt et nyt parketgulv i stuen, hvor der tidligere var gulvtæppe. Vi har nemlig valgt at bruge den gave, som Hans Jørgen gav os, til at investere i et nyt gulv. Samtidig har vi fjernet den lille væg, så der er bedre plads, når der er mange mennesker (f. eks. veteranernes julefrokost). Rengøringsholdene skal roses for, at der altid er pænt hos os. 7. Aktiviteter Både standerhejsning og standerstrygning havde fint fremmøde, og der var efterfølgende gode fester med god tilslutning. Kanindåben blev ændret til en rotur, og det bevirkede, at en stor del af de nye fra 2010 og 2011 deltog, så det var en god ide, der var medvirkende til at lære hinanden lidt bedre at kende. Der har været arrangeret muligheder for at aflægge svømmeprøver, og ungdomsroerne har aflagt deres svømmeprøve i søen. Der var 45 med til at rydde op ved festivalen. Veteranerne fik desværre ikke arbejdet med at passe badevogne, men det var ikke på grund af utilfredshed med arbejdet. Veteranerne fik dog alligevel lov at hjælpe, da der skulle ryddes op 2 morgener. Der har været julefrokoster, en masse gåture, vinsmagning og andet. Turen søen rundt var igen både en gåtur og en cykeltur, og der var 30 til de gule ærter. Vi har været ved OK-arrangementer ved Kvickly og Fakta med i alt 22 nytegnede OK-kort. Vi er ved at lave en ny hjemmeside, hvor der blandt andet gerne skulle komme en bedre kalender. Bestyrelsen har holdt 11 møder. Vi har deltaget i kredsgeneralforsamling, hovedgeneralforsamling og netværksmøder. Vi er kommet i et netværk, der består af 14 klubber i det østjyske. Vi mangler dog stadigvæk en opfølgning fra nedlæggelse af Sydjysk Kreds. Støt vore sponsorer de støtter os 18

8. 2012 2012 kommer nok til at ligne de foregående par år. Uden de store aktiviteter, men der er dog grund til at nævne et par ting. DFfR har indbudt til Vi ror Danmark rundt, og det skal finde sted i weekenden 22/6 24/6. Så det passer med, at vi ror en masse og laver noget i forbindelse med Sct. Hans, men vi har ikke besluttet det nærmere. Vi regner med at modtage den nye båd hen på foråret, og der kommer både langture og madpakketure igen i år. Det bliver spændende at se, hvad det nye netværk kan give af muligheder, men vi kan da håbe, at der bliver et godt samarbejde og både roning og andre forhold. Vores økonomi vil nok fortsætte med at være fin, og det skyldes jo til dels samarbejde med OK og Festivalen. Vi ved ikke, om vi får mulighed for at tjene flere penge ved at arbejde mere for Festivalen. Vi ser på muligheden af at opkræve kontingent via betalingsservice, og vi ser på, om det kan betale sig at omlægge lånet i huset, nu hvor renten er lav. Vi har sagt ja til at være værtsklub for DFfR s outriggerskole i uge 28, så der vil være ca. 30 unge og 10 ledere i den uge. Bestyrelsen har besluttet, at fremover giver klubben kun den første sølvåre og den første guldåre pr. medlem. Det gælder dog ikke ungdomsroere. Baggrunden er, at vi i 2011 har haft udgifter på næsten kr. 4.000, og en stor del af modtagerne har slet ikke brug for flere årer, hvilket viser sig ved, at det er svært at finde på, hvad man skal have i stedet for. Vi har ændret reglerne for brug af klubhuset til medlemmernes private arrangementer. Hidtil har reglen været, at man skal betale kr. 600 pr. påbegyndt døgn for at benytte klubbens faciliteter incl. vand, varme og el. Det synes vi, er for meget, hvis man blot vil holde en mindre komsammen for sine klubkammerater, så for fremtiden skal man kun betale kr. 300 for den type arrangementer. Men ved andre arrangementer gælder de eksisterende regler. Til sidst skal der rettes en stor tak til bestyrelse, udvalg, instruktører og alle Jer andre, der har ydet en indsats i roklubben på den ene eller anden måde. I har været medvirkende til at gøre Skanderborg Roklub til en god forening, hvor det er godt at være, og hvor man får positive oplevelser sammen med sine kammerater. Vore sponsorer skal have endnu en tak for deres uvurderlige støtte. Og tak til Uge-Bladet, Lokalavisen, Århus Stiftstidende og Horsens Folkeblad for omtale. Erik Jensen mesterslagteren Byskov Alt i kolde anretninger og varmt mad ud af huset 19 Møllegade 4 Skanderborg Tlf. 86 52 00 03 www.slagter-byskov.dk

Regler for sølvårer og guldårer Når man ser i regnskabet for 2011, ser man en udgift på næsten kr. 4.000 til årer og pokaler. Og en stor del af de personer, der modtager en sølvåre har så efterhånden mange, at de ønsker et gavekort i stedet for. (Måske kan de ikke lukke skuffen med årer). Derfor har bestyrelsen besluttet at fremover får man kun den første sølvåre og den første guldåre af klubben. Man kan få et emblem som de sidste mange år, og man har ret til selv at købe en åre hos DFfR (vi skal nok bestille hjem). Vi håber på medlemmernes forståelse, da vi mener, at pengene kan bruges til bedre ting. Bestyrelsen Sponsor af brød til Skanderborg Roklub Vi har en holdning til de varer, vi handler med. Over 600 økologiske varer. Det du bruger mest, skal koste mindst. Støt vore sponsorer - de støtter os 20