Fugtundersøgelse af krybekældre i elementbyggerier

Fugtundersøgelse af krybekældre i elementbyggerier DTU-BYG Vinteren 2010-11 Bachelor projekt -------------------------------------------------------------- Martin Petersen S973479 Afleveret 4/2-2011 0

Indledning Resume... 3 Indledning... 4 Baggrund for krybekælderproblemer... 4 Fugten... 6 Krav og anvisninger... 6 Undersøgte byggerier... 7 Boklok... 8 Dalles have... 8 Søndergårdbo... 10 Fonden for billigere boliger... 11 Vildrosen... 12 Solbuen... 14 Bryggerengen... 16 34... 16 47... 17 Målinger... 19 Dalles Have... 20 Søndergårdbo... 21 Vildrosen... 23 Solbuen... 24 Bryggerengen 34... 25 Bryggerengen 47... 26 Træfugtighedsmålinger... 26 Beregninger... 27 Ventilation... 28 1

Fugt balance... 32 Dalles Have... 35 Søndergårdbo... 35 Vildrosen... 37 Solbuen... 38 Bryggerengen 34... 39 Bryggerengen 47... 40 Risiko for skimmel... 40 Test for skimmel... 40 Konklusion... 42 Bibliography... 44 Litteratur liste... 44 Bilagsfortegnelse... 45 2

Resume I denne rapport gennemgås 6 moderne krybekrybekældre i Nordsjælland og Københavnsområdet. Rapporten vil studere de fugttekniske problemer der kan optræde i byggerierne. Fælles for de 6 byggerier er, at de alle er lavet som element- eller kassettebyggeri, samt at de er bygget inden for de sidste 5 år. Alle krybekældre i denne rapport er kolde krybekældre med naturlig ventilation. Krybekældre har gennem tiden været en meget brugt konstruktions form. Men med tiden har stadig strengere krav til energiforbruget i huse, herunder isolering og tæthed, gjort at fugtproblemer har plaget krybekældre. Det er faktisk nået til det punkt, hvor krybekældre som konstruktionsmetode ofte frarådes pga. de store fugtproblemer. Moderne krybekældre kan bygges, men der stilles mange krav til både konstruktionen og selve udførelsen, for at forhindre fugtproblemer. Krybekældrene undersøges dels for deres konstruktion, om den overholder de gældende byggetekniske og fugttekniske krav der stilles til moderne byggerier. Men også for selve udførelsen af byggeriet, fejl, mangler og eventuelt tegn på fugt så som skimmel eller svamp. På baggrund af vintermålinger (nov. jan.) foretaget med hobo er over 8-12 uger analyseres de enkelte krybekældre for fugt og ventilation. De målinger, der er foretaget, benyttes til en videre beregning af fugtforholdene i krybekælderen. På baggrund af disse målinger og beregninger etableres en fugtmæssig tilstand for krybekælderen. Altså fungerer krybekælderen i sin nuværende tilstand samt vurderes risikoen for skimmel og svamp. Konklusionen er, at der er stor forskel på måden hvor på disse krybekældre er konstrueret. De fleste af krybekældrene overholder ikke alle de byggetekniske krav eller anbefalinger. Der er flere fejl og mangler. Nogle er design fejl, mens andre af fejlene må være sket under opførelsen eller transporten af elementerne. Et par af krybekældrene har meget høje relative fugtigheder, som sammenkoblet med forekomsten af organisk materiale i krybekælderen øger risikoen for skimmel og svampe angreb. Beregningerne for fugtbalancen viser, at krybekældrene for det meste af tiden er i balance. Enkelte klarer sig rigtig godt, mens andre måske vil få problemer i de fugtige sommer måneder. Der er blev fundet mulige spor af skimmel/svamp i 3 af 3 testede krybekældre af kryberummene. 3

Indledning Krybekældre er en forlængelse af en bygnings fundamentet og sokkel, den er altså en del af en bygning bærende konstruktion. Ved denne forlængelse skabes et hulrum under bygningens gulv. Dette er for at beskytte de organiske bygningsdele mod grundfugt, dels ved at udgå direkte kontakt mellem gulvkonstruktionen og jorden samt opsugning af fugt gennem kapilæropsugning i fundamentsdelene. Før i tiden var krybekældre meget udbredte. I dag anvendes den enten i situationer med særligt fugtig jordbund eller problemer med til strømmende overfladevand. Eller som i denne rapports emne ved elementbyggeri, hvor en bygning samles på et punktfundament eller liniefundament. Tidligere tiders problemer med krybekældre samt de moderne krav om niveaufri adgang til indgangsdøre iflg. bygningsreglementet har gjort krybekældre upopulære og de frarådes ofte. Mange af de moderne kassette og element byggerier er lavet i udlandet og bliver samlet i Danmark. Disse laves ofte med punktfundamenter eller liniefundamenter, som så skaber et rum under boligen til en krybekælder. Krybekældrene kan opbygges på flere måder. De kan bygges med eller uden terrændæk, dvs. at de kan have et støbt betonunderlag eller de kan ligger over rent grus eller jord. Krybekælderen inddækkes med dampspærre og er måske isoleret. Jeg vil i dette projekt undersøge fugten og konstruktionen af disse krybekældre. Er konstruktions metoden med element byggerier og krybekældre god? Hvordan er fugten i disse forskellige typer af krybekældre? Er der balance mellem den tilførte fugt og den der bortledes? Evt. kan der laves en mere optimal konstruktion? Baggrund for krybekælderproblemer Der er i løbet af de sidste mange år sket store ændringer i de byggetekniske forhold i krybekældre. Før i tiden, ca. fra før 1950 erne, var en krybekælder en relativ almindelig del af konstruktion i mange huse. Hulrummet under gulvkonstruktionen gav et bedre indeklima og en bedre beskyttelse mod jordfugten. En anden fordel var at installationer nemt kunne indføres under gulvet. Efter installation var der tillige nem tilgængelighed for vedligeholdelse og reparation. 4

Men med tiden blev kravet og det økonomiske incitament for stadig bedre varmeisolering af krybekælderdækket et stort problem. Problemet ligger i at tidligere krybekælderdæk havde en dårlig isoleringsevne, hvilket gav et betydeligt varmetilskud fra huset til krybekælderen. Da isoleringen af krybekælderdækket blev bedre faldt dette varmetilskud. Dette gav en lavere temperatur i krybekælderen og som følge en højere relativ luftfugtighed (RH). Den højere relative luftfugtighed gav grobund for skimmelsvamp og råd i de organiske byggematerialer i krybekælderen. Dette har givet mange problemer for ældre huse med kryberum, der er blevet efterisoleret for at spare på varmen. Efterisolering blev oftest ikke fulgt op at andre varme- og fugttekniske forbedringer, så f.eks. som øget ventilation for at fjerne den ekstra fugtighed. Dårlige vaner f.eks. som at dække ventilations kanalerne om vinteren for at spare på varmen og manglende inspektion af kryberummet øgede chancen for skimmel- og råd angreb på organiske dele af bygningens kryberumskonstruktion. Nu tilrådes efterisolering af uisolerede krybekældre kun til det omfang at isolering svarer til det halve af den aktuelle isolering standard, dvs. 150 mm isolering (til U-værdi 0,25 W/m 2 K), såfremt forbedringer af fugt- og ventilationsforhold også udføres. Hvis en krybekælder allerede er isoleret til en hvis grad og har fungeret uden problemer i flere år, dvs. at den er i god balance mellem fugt, varme og ventilation. Så frarådes yderligere isolering af sådanne krybekældre, da det vil ødelægge balancen. Vejret spiller også en stor rolle for byggerier med krybekældre. Da krybekældre oftest, pga. økonomisk forhold, er ventileret direkte med udeluften, er den sårbar overfor de ændringer der sker i løbet af de 4 årstider. Sommeren er specielt problematisk da den høje luftfugtighed og varme kan skabe et fugtigt og varmt miljø i krybekældre, der igen danner grobund for skimmel og råd. Ofte frarådes byggeri med krybekældre pga. de fugtmæssige problemer den skaber. Et byggeri med krybekælder sætter særlige krav til kvaliteten af byggeriet i såvel designfasen som i udførelsen. Endvidere vil element byggeri, der bygge uden for Danmark, stille et ekstra krav til transporten og kommunikationen med producenten i udlandet. 5

Fugten Fugten i en krybekælder kan have sin oprindelse fra flere kilder. Byggefugt fra selve opførelsen af bygningen, grundfugt fra jorden, nedbør og fugt tilført fra udeluften. Nedbør bør ledes væk med dræn om byggeriet og med en terræn hældning der viser vandet væk fra byggeriet. Et kapilært brydningslag under byggeriet sammen med dræn, vil ofte afhjælpe problemer med grundfugt og nedbør. Specielt for krybekældre er problemet med damptrykket. Normalt er damptrykket i boliger højere end i jorden under boligen pga. boligens højere temperatur. Dvs. at der er en fugttransport nedad, fra højt damptryk til lavere damptryk, fra boligen til jorden. Problemet i en krybekælder er at temperaturen er lavere end i boligen og om vinteren lavere end temperaturen under terrændækket. Sammenkoblet med at jorden under terrændækket normalt altid har en relativ fugtighed på 100%, vil det skabe et højere damptryk under terrændækket end i krybekælderen. Der sker så en fugttransport fra jorden under terrændækket ind i krybekælderen. Krav og anvisninger Bygningsreglementet siger, at konstruktionen skal udføres fugtteknisk sikkert. For at opfylde dette krav følges staten byggeforskningsinstituts (SBi) anvisninger. Tidligere var det anvisning 178, men nu er det anvisning 224. Nedbør eller andet overfladevand vises væk ved et fald på minimum 1:50 væk fra byggeriet. Grundfugt mindskes ved dræn om bygningen og et kapilærtbrydene lag under. Fordampning af grundfugt kan afhjælpes med forskellige typer af fugtspærrer. Disse skal dog helst beskyttes evt. af et lag sand. Overfladevand oven på fugtspærren skal kunne ledes væk ved kanten af fugtspærren. Ventilations kravet til kryberum er angivet af SBi. SBI anvisning 224 angiver et ventilations luftskifte for en varm krybekælder til 0.5 gang pr. time. Kolde (traditionelle) krybekældre skal have et ventilations areal på mindst 1/500 del af grundarealet, mens kraftig ventilerede krybekældre skal have et ventilations areal på 1/50 af grundarealet. SBI anvisning 224 siger, også at ventilationsåbninger skal have e. t areal på mindst 150 cm 2 med maksimum 6 meters afstand 6

mellem dem for kolde krybekældre. Desuden skal ventilationens åbningerne være mindst 10 cm over terræn. Der er desuden et nyere krav om niveaufri adgang til boligen. Dette gør i krybekælderens tilfælde at den oftest må graves længere ned i terræn. Desuden skal krybekældre skal holdes fri for organisk materiale der kan skabe grobund og råd og skimmel. Der er generelt 2 slags krybekældre. En varm og en kold. Hver af disse kryberum stiller forskellige krav til måden den bygges på. En traditionel kold krybekælder er en bygget uden isolering imod terræn eller vægge. En varm krybekælder er isoleret mod terræn og vægge. Kold (traditionel) krybekælder Varm krybekælder Isoleret væg/fundament nej ja Isoleret dæk mod terræn nej ja Plastfolie mod gulv ja Ja mod organisk gulv ellers ikke Rørføring nej ja Ventileret kraftig svag Figur 1 skema over forskellige klasser af krybekældre (1) De 4 krybekældre i denne rapport er kolde krybekældre. 2 af dem er isolerede, men kan bedst beskrives som en lune krybekældre. Af de 2 der den ene kun moderat ventileret. En ekstra fordel ved at fugtsikre ved ventilation og fugtspærre er, at man samtidigt beskytter mod radon omstrømning fra jorden. Undersøgte byggerier Der er 6 bygninger med i undersøgelsen. Alle byggerierne er opført som billige byggerier. Hvor boligen er bygget af elementer eller kassetter, der er lavet i udlandet og derefter fragt til Danmark. For så at blive samlet på et fundament med høj sokkel. 2 af boligerne er lavet af Boklok, 2 fra fonden for billigere boliger samt 2 af Aktivgruppens Delta House. 7

Boklok Boklok bygger kassette eller elementbyggerier i op til 2 etager. Elementerne bygges på fabrik i Sverige, hvorefter de så transporteres til byggegrunden for at blive samlet. De samles på et fundament bestående af punktfundamenter med overliggende fundamentsbjælker. Der skabes herved et ventileret kryberum under boligen. Krybekælderen er nødvendigt for at få installationerne tilkoblet. I det sidst byggede BoKlok byggeri er man dog gået væk fra krybekælderen og bygger på et almindeligt terrændæk. Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Boklok om, hvad der ligger til grund for dette skift væk fra krybekældre. Dalles have Adresse, Dalles Have og Mette Friis Have, 3400 Hillerød Arkitekter: BoKlok og Tegnestuen Vandkunsten A/S Entreprenør: Skanska Danmark A/S Producent: Moelven Byggemodul AS, Sverige Opførelsesår: 2004-2005 Figur 2 Dalles Have Dette BoKlok byggeri blev færdigt i 2005 og blev opført i Hillerød. Krybekælder konstruktionen består af en fundamentsbjælker på punktfundamenter med 50 mm ekspanderet polystyren (EPS) samt en gulvkonstruktion af træspær med 230 mm isolering samt vindtæt plastmembran. Dette giver en samlet u-værdi på 0.23 W/m 2 C for gulvelementet. Det har ikke været muligt at bestemme selve terrændækket, hverken vha. af byggetekniske tegninger, via visuel inspektion samt forespørgsler hos byggeherren og byggeriets rådgivere. Men på grundlag af de målinger, der er blev taget, samt konstruktionen af det andet Boklok byggeri Søndergårdbo, kan man antage at terrændækket består af grus med PE-folie på 8

0.2mm muligvis dækket med 50 mm EPS. Der er talt 21 ventilations riste med målene 7.5 cm x 23 cm. Hvilket giver et samlet ventilations areal på 0.362 m 2 for boligen. Ventilationsristene er alle placeret minimum 10 cm over terræn. Krybekælderen ligger halvt under terræn, så en eventuel oversvømmelse ville kunne tilføre fugt til krybekælderen. Der er ikke fundet nogen adgang til krybekælderen. Figur 3 Snit i konstruktion 9

Søndergårdbo Adresse: Bækholmen, Måløv Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten A/S Entreprenør: Skanska Danmark A/S Producent: Moelven Byggemodul AS Opførelsesår: 2006-2007 Figur 4 Søndergårdbo BoKlok opført dette byggeri efter Dalles Have byggeriet. Sokkel er af støbt beton med 50 mm ESP. Under sokkelen er der 100mm terrænbatts. Terrændækket er grus med 0.2 mm PE-folie under 50 mm ESP. Der er 8 ventilation riste på 7.5 cm x 23 cm hvilket giver 0.138 m 2 i ventilationsareal. Ventilationsristene er placeret på 2 af bygningens sider overfor hinanden. Halvdelen af ristene er placeret under et udendørs trædæk, så der må påregnes mindre ventilation gennem disse. Gulvkonstruktionen består af træspær med 230 mm isolering samt vindmembran. U-værdi på 0.22 W/m 2 C. Der er lagt dræn og skabt fald mod denne fra krybekælderen. Ventilationsristene er alle placeret minimum 10 cm over terræn. Krybekælderen ligger halvt under terræn. En oversvømmelse ville kunne tilføre fugt til krybekælderen. Adgang til krybekælderen sker via 2 små døre i hver ende af bygningen. 10

Figur 5 Krybekælder detaljetegninger Fonden for billigere boliger Fonden for billige boliger, bygger som navnet antyder, billige boliger. Disse boliger er lavet af kassette elementer bygget i Estland. Krybekælderkonstruktionen består af en lang rende med skrå sider, hvori byggeriet er placeret på 2 høje liniefundamenter som gulvkonstruktionen er udspændt over. Dette giver en meget bred åbning i to af byggeriets ender. 11

Vildrosen Adresse: Pumpehusvej, København S: Arkitekter: ONV Arkitekter Entreprenør: Fonden for Bedre Billigere Boliger Opførelsesår: 2007-2008 Producent: Kodomaja, Estland Figur 6 Vildrosen Fonden for billigere boliger har bygget Vildrosen i Valby i år 2008. Selve ventilationen til krybekælderen foregår under terræn igennem terrassen både for og bag boligen. Nedbør vil trænge ned gennem terrassen til udgravningen, men ikke ind i selve kryberummet under boligen. Det må dog påregnes at den nedbør, der falder ned under terrassen, vil give et mere fugtigt miljø omkring kryberummet. Ventilationen udefra vil også trække noget af fugten med ind i kryberummet. Selve kryberummet under boligen og rummet under terrassen er næsten frit forbundet. Derfor vil næsten hele rummet under terræn blive betragtet som krybekælder areal ved beregninger. 1 meter af rummet under terrassen, på hver side af boligen, vil blive talt med i krybekælderens grundareal. Ventilationsåbningerne er det samlede areal mellem terrassebrædderne. 20 sprækker af 5 mm i 4 meters længde giver et ventilationsareal på 0.4 m 2. Samlet er det 0.8 m 2 for boligen. Ulempen ved dette design er en mindskning af ventilationsareal ved fx. snefald og is, som vi dække sprækkerne. Samt at det blev bemærket at dele af terrasserne var dækket af f.eks. tæpper eller store måtter. Ved større mængder vand vil krybekælderen oversvømmes. 12

Figur 7 Ventilation under Vildrosen og Solbuen På de byggetekniske tegninger er der lagt dræn ud for hver åbne ende af boligen under terrassen. Mod terræn er der udlagt 0.2 mm PE-folie under et 10 cm lag af fint grus. Der er brugt en del krydsfiner strimler og andre brædder til at holde på vindspærren under gulvkonstruktionen. Dette samt dele af den blottede trækonstruktion, giver en del organisk materiale i kryberummet. Adgang til krybekælderen sker gennem terrassen. At installationerne er ført op gennem gulvkonstruktionen både uden vindspærre ved gennemgangen samt at rørene er blottet til det fri i kryberummet, er noget som vil være problematisk især ved kolde krybekældre. Yderligere problematisk er måden hvorpå ledninger er ført gennem gulvkonstruktionen. Her er der lavet flere huller gennem vindspærre og isolering før det rigtige åbenbart er fundet. Disse huller ikke blevet repareret. Figur 8 Krybekælderen, bemærk måden kablerne er tilsluttet på. Figur 9 Rørføring gennem PE-folien 13

Solbuen Adresse: Solbuen 50-222, 3400 Hillerød Arkitekter: ONV Arkitekter Entreprenør: Fonden for Bedre Billigere Boliger Producent: Kodomaja, Estland Opførelsesår: 2007-2009 Figur 10 Solbuen Konstruktionen er ligesom byggeriet Vildrosen med en gravet rende med skrå sider, hvori byggeriet er placeret på 2 liniefundamenter, som gulvkonstruktionen så er udspændt over. Ventilationen til krybekælderen foregår under terræn igennem terrassen både for og bag boligen. Det samlede ventilationsareal er på 0.8 m 2. Nedbør vil trænge ned gennem terrassen til udgravningen, men ikke ind i selve kryberummet under boligen. Men som på Solbuen vil den nedbør der falder i udgravningen under terræn, være med til at gøre kryberummet mere fugtigt. Ved større mængder vand vil krybekælderen oversvømmes. Der er lagt dræn i udgravningen under terrassen. Adgang til krybekælderen sker gennem terrassen. Der er ikke konstateret noget terræn dække andet end sandet grus. Luften virkede fugtig i kryberummet, som den eneste af de undersøgte krybekældre. Den 13 mm mineralulds plade, der er vist på byggetegningerne, ser ud til kun at være på den midterste del af gulvkonstruktionen. Det er området med køkken og bad i boligen. 14

Figur 11 Kryberummet Figur 12 Rummet under terrassen Kassen på billede er lavet af 10 cm terrænbatts og pur-skum. Den dækker formentligt over hvor installationerne bliver ført op gennem gulvkonstruktionen. I Vildrosen er installationsgennemgangen på det samme sted, men har ikke en kasse rundt om. Beboerne har fortalt at kassen først blev installeret sidste år, dvs. at den ikke var bygget samtidigt med resten boligen. Som det det kan ses på ovenstående billede er der brugt krydsfiner og afstandslister til at holde vindspærren på plads. Nogle at afstandslisterne (25x50) virkede som trykimprægnerede. Med andre ord så er der en del organisk materiale tilstede i krybekælderen. Figur 13 Detaljetegning ved fundamentet 15

Bryggerengen Byggeriet på bryggerengen i Helsinge er også et billig byggeri bestående af 10 dobbelt huse. Husene blev bygget af Aktivgruppen. Elementerne til byggeriet kom fra Delta House i Letland. Aktivgruppen er siden gået konkurs og da Gribskov kommune havde forlagt alle byggetegningerne til byggeriet, er kun en lille håndfuld tegninger til dette byggeri blevet samlet fra forskellige kilder. 34 Adresse: Bryggerengen, Helsinge Arkitekter: Uffe Harrebeks Tegnestue Entreprenør: Aktivgruppen Producent: Delta House, Letland Opførelsesår: 2005-2007 Figur 14 Bryggerengen 34 Krybekælderen er meget lav. Den har en gennemsnitshøjde på ca. 23 cm. At der ikke er mulighed for at komme ind i kryberummet kan vise sig at være meget problematisk senere, hvis der skal laves reparationer. Ventilationen sker gennem to ventilationskasser af hård plast under terræn for hver enden af bygningen. Der er dræn i bunden af ventilationskassen, så nedbør ikke trænger ind i kryberummet. Selve krybekælderen ligger helt under terræn, men risikoen for vand i krybekælderen ved oversvømmelse er minimal da bebyggelsen ligger meget højt. Der blev dog alligevel konstateret lidt sne inde i krybekælderen lige nedenfor ventilationskassen. De har et mål på 21 cm x 95 cm, som giver et ventilations areal på 0.4 m 2 for dobbelthuset. Terrændækket er et ujævnt beton lag af ukendt tykkelse, men det antages at være ca. 8-10 cm. Hele undersiden af gulvkonstruktionen er beklædt med krydsfinerplader, under hvilken der er en PE-folie. Desuden så står de fleste punktfundamenter stadig i de paprør de blev støbt i. Der er meget organisk 16

materiale i kryberummet. Der er ingen adgang til kryberummet kan ikke lade sig gøre pga. den lave højde. Figur 15 Ventilationskasse og mobil hobo station Figur 16 Krybekælderen - bemærk misfarvningerne på krydsfineren Der er tegn på skimmel eller svamp på krydsfiner beklædningen under gulvkonstruktionen, se billede ovenover. 47 Adresse: Bryggerengen, Helsinge Arkitekter: Uffe Harrebeks Tegnestue Entreprenør: Aktivgruppen Producent: Delta House, Letland Opførelsesår: 2005-2007 Figur 17 Bryggerengen 47 17

Opbygningen af krybekælderen er identisk med den i nr. 34, med den ene forskel, at der er en større højde. Krybekælderens terræn er meget skævt med store forskelle i højden til følge. En gennemsnitshøjde på 85 cm er målt. Hele undersiden af gulvkonstruktionen er beklædt med krydsfinerplader, under hvilken der er en PE-folie. Desuden så står de fleste punktfundamenter stadig i de pap rør de blev støbt i, samt der er andet organisk byggeaffald tilstede i krybekælderen. Der er meget organisk materiale i kryberummet. Ventilationen sker gennem to ventilationsskakte under terræn for hver ende af bygningen. Der er dræn i bunden af ventilationskassen, så nedbør ikke trænger ind i kryberummet. Der blev dog alligevel konstateret noget sne inde i krybekælderen lige nedenfor ventilationskassen. De har et mål på 28 cm x 95 cm, som giver et ventilations areal på 0.53 m 2 for dobbelthuset. Terrændækket er et ujævnt beton lag af ukendt tykkelse. Adgang til kryberummet sker gennem ventilationskassen. Figur 18 Sne i krybekælderen Figur 19 Affald i krybekælderen Metalristen på billede lige over var den fra starten designede ventilation i krybekælderen. Men noget må være gået galt i byggeprocessen, da den ikke længere er brugbar. På 18

Målinger Formålet med målingerne i de 6 krybekældre er at indsamle information i form af temperatur og relativ fugtighed. Disse data kan direkte fortælle noget om hvordan krybekælderen tilstand er, men de kan også danne baggrund for beregninger videre beregninger så en bedre forståelse af krybekælderen kan opnås. Direkte kan målingerne fortælle om temperaturen, den relative fugtighed og dugpunktet. Temperaturen i en krybekælder må ikke blive for lav, da en lav temperatur vil give en høj relativ fugtighed, som igen kan give problemer med fugt. Den relative fugtighed fortæller i procent (%) hvor meget vanddamp luften indeholder. Jo højere fugtigheds procent jo større risiko for angreb af skimmel og svamp. Dugpunktet er angivet i celsius og er det punkt, hvor et volumen luft er mættet af vanddamp. F.eks. hvis luft med høj relativ fugtigheden bliver afkølet, så vil fugtigheden stige, da kold luft kan indeholde mindre vanddamp en varm luft. Hvis luften bliver afkølet tilstrækkeligt vil den relative fugtighed nå 100%, den maksimale mængde vanddamp luften kan indeholde ved den temperatur den nu har. Hvis den afkøles yderligere vil vanddamp ikke længere kunne indeholdes i luft og vil blive afsat som dug. Dugpunktet skal for målinger i en krybekælder holde sig under temperaturen i krybekælderen, da der ellers vil blive afsat dug på overfladerne. Da alle byggerierne har stået færdige i mindst et par år ses der bort fra evt. byggefugt i målinger og beregninger, da den ikke vil spille nogen væsentlig rolle. Temperatur og fugtighedsmålinger er blev foretaget over en periode på 8-12 uger fra november 2010 til januar 2011. Målingerne blevet taget med hobo er placeret i kryberummet og udenfor. Der blev også taget målinger af træfugtigheden med en elektrisk fugtighedsmåler de steder, hvor dette var muligt. 19

Temperatur C RH % Her er gennemsnitmålingerne for alle krybekældre. Temperatur C RH % Dugpunkt C krybe ude krybe ude krybe ude Dalles Have 5.48-1.01 58.65 81.3-2.01-3.81 Søndergårdbo 7.75-2.47 54.44 82.37-0.76-5.08 Vildrosen 2.64-1.72 69.75 81.37-2.37-4.5 Solbuen 1.03-1.48 87.82 82.21-1.00-4.13 Bryggerengen 34 6.27-2.19 49.66 83.99-3.72-4.54 Bryggerengen 47 5.21-2.19 54.79 83.99-3.39-4.54 Figur 20 Gennemsnitsværdier for hobomalingerne Udfra tabellen kan ses store forskelle for kryberumsmålingerne, mens ude målingerne ikke svinger meget fra sted til sted. Dalles Have Dalles Have kryberum Temp, C Dew Pt, C RH, % 15 10 5 100 90 80 70 60 0 50-5 -10 40 30 20 10-15 0 20/11/10 26/11/10 02/12/10 08/12/10 14/12/10 20/12/10 26/12/10 01/01/11 07/01/11 13/01/11 19/01/11 25/01/11 31/01/11 Tid Figure 21 Hobomålinger i Dalles Have 20

Temperatur C RH % Temperaturmålingerne i Dalles have viser en gennemsnitstemperatur på 5.48 C. Denne temperatur er relativ høj for de 6 undersøgt krybekældre. Da det kunne fastslås, at der er isoleret mod sokkelen med EPS. Og muligvis også mod også mod terræn vil det spille en væsentlig faktor for den målte temperatur. Dykket omkring starten af december falder sammen med at beboerne er bort rejst og har skruet ned for varmen. Luftfugtigheden er i perioder oppe 80% eller derover, men generelt er den lav. Det ses, at der ikke er problemer med dugpunktet, da den på intet tidspunkt oversiger den målte temperatur. Søndergårdbo Søndergårdbo kryberumsmåling Temp, C Dew Pt, C RH, % 15 90 80 10 70 5 60 50 0 40 30-5 20 10-10 0 17/11/10 23/11/10 29/11/10 05/12/10 11/12/10 17/12/10 23/12/10 29/12/10 04/01/11 10/01/11 16/01/11 22/01/11 28/01/11 Tid Figure 22 Hobomålingerne i Søndergårdbo Målingerne i byggeriet i Søndergårdbo viser at kryberummet har en relativ høj temperatur. Den har den højest gennemsnitstemperatur af de 6 kryberum på 7.75 C. Dette var dog forventeligt da 21

byggeriet er det eneste, man med sikkerhed ved, der har isolering mod terræn og mod fundamentets vægge. At Søndergårdbo har en krybekælder temperatur på næsten 2 C højere end Dalles Have, som er bygget efter samme konstruktion, er lidt specielt. Da det endvidere ses, at Søndergårdbo har haft en gennemsnitlig lavere udendørs temperatur forstærkes dette. Hvis det forudsættes, at de 2 byggerier har samme krybekælder konstruktion med 5 cm ekspanderet polystyren samt dampspærrer mod terræn, så må den målte temperatur forskel enten komme fra et højere varme tillæg fra lejligheden over eller fra mindre ventilation i Søndergårdbo byggeriet. Men da Søndegårdbo faktisk har en smule bedre u-værdi end Dalles Have, er dette næppe kilden til forskellen. Det faktum, at Søndergårdbo har færre ventilationsriste og dermed mindre ventilation areal, samt at de er kun er placeret på 2 af bygningens sider er nok årsagen til den målte temperatur forskel. Den relative fugtighed er lav med et gennemsnit på 54.44% for perioden. Der er dog enkelte kort perioder med noget højere værdier op til 80%. Den lave gennemsnitlige værdi var også forventet da der er udlagt fugtspærre i kryberummet og fordi temperaturen er høj. Dugpunktet ligger over hele måleperioden under kryberumstemperaturen og giver derfor ingen problemer. 22

Temperatur C RH % Vildrosen Vildrose kryberumsmåling Temperature Dew Point (*C) RH (%) 8 100 6 90 4 80 2 70 0 60-2 50-4 40-6 30-8 20-10 10-12 0 25/11/10 30/11/10 05/12/10 10/12/10 15/12/10 20/12/10 25/12/10 30/12/10 04/01/11 09/01/11 14/01/11 19/01/11 24/01/11 Tid Figure 23 Hobomålinger i Vildrosen Resultatet af målingerne for Vildrosen over den målte periode giver et gennemsnit på 2.51 C. Luftfugtigheden blev målt til et gennemsnit på 71.37 % og det med fugtspærre mod terræn i kryberummet. Denne luftfugtighed virker høj, og er også den anden højeste af de målte kryberum. Men pga. krybekælderens konstruktion med meget store åbninger til det fri, vil det være forventet at krybekælderen har en luftfugtighed der er forholdsvis tæt på udeluftens fugtighed. Den øgede ventilation med fugtig udeluft og den begrænsede varmetilførsel fra den isolerede gulvkonstruktion vil give en relativ høj fugtighed. Dugpunktet ligger under krybekælderens temperatur og der bliver derfor ikke af sat dug. 23

Temperatur C RH % Solbuen Solbuen kryberumsmåling Temp, C Dew Pt, C RH, % 8 120 6 100 4 2 80 0 60-2 40-4 -6 20-8 0 23/11/10 29/11/10 05/12/10 11/12/10 17/12/10 23/12/10 29/12/10 04/01/11 10/01/11 16/01/11 22/01/11 28/01/11 Tid Figure 24 Hobomålinger for Solbuen Temperaturen målt er den laveste af de 6. Et gennemsnit på kun 1.03 C. Dette er lidt overraskende da Vildrosen, der er bygget på samme måde, har et gennemsnit, der ligger 1.5 C højere. Da Solbuen og Vildrosen er bygget efter sammen koncept og er derfor næsten ens. En årsag kan være at i Solbuen har man efterisoleret installationsgennemføringen gennem gulvkonstruktionen i krybekældrene. Dette vil sænke varmebidraget til omgivelserne. Fugtigheden ligger meget højt med et gennemsnit for måleperioden på 87.82%. Enkelte gange er den oppe og næsten være mættet med 100% fugt. Fugttilførslen må enten være høj eller ventilationen for lav. Forskellen mellem Solbuens og Vildrosens fugtighed viser reduktionen en simpel PE dug kan have. Vildrosen ligger gennemsnitligt 18% under Solbuen. Dugpunktet ligger over hele måleperioden lige under krybekældertemperaturen og giver derfor ingen problemer. Dugpunktet er dog flere gange meget tæt på krybekældertemperaturen. 24

Temperatur C RH % Bryggerengen 34 Bryggerengen 34 kryberumsmåling Temperature ( C) Dew Point ( C) RH (%) 15 10 5 90 80 70 60 0 50 40-5 -10 30 20 10-15 01/12/10 07/12/10 13/12/10 19/12/10 25/12/10 31/12/10 06/01/11 12/01/11 18/01/11 24/01/11 Tid 0 Figure 25 Hobomålinger i bryggerengen 34 Målingerne i nr. 34 viser en høj gennemsnitstemperatur og en lav relativ fugtighed med et par spring til 75-80%. Temperaturfaldet omkring d. 24 december falder sammen med at beboerne er væk i julen et par dage. De skruer ned for varmen, mens de ikke hjemme, derfor sker dette fald. Dugpunktet holder sig pænt under krybekældertemperaturen for hel måleperioden. 25

Temperatur C RH% Bryggerengen 47 15 10 5 0-5 -10 Bryggerengen 47 kryberumsmåling Temperature ( C) Dew Point ( C) RH (%) -15 17/11/10 27/11/10 07/12/10 17/12/10 27/12/10 06/01/11 16/01/11 26/01/11 Tid 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Figure 26 Hobomålinger i bryggerengen 47 Temperaturen ligger støt på omkring 5 C. Mens fugtigheden er mere udsvingene med et par dage med 80% eller over. Dugpunktet holder sig pænt under krybekældertemperaturen for hel måleperioden. Forskellen mellem nr. 34 og nr. 47 er lille Træfugtighedsmålinger Med en Dimetor FM 500, blev der taget målinger af træ i krybekældrene. Målingerne blev taget på blottet og synligt træ i kryberummene. I Søndergårdbo var der kun et sted med blottet træ, men der blev desuden taget en prøve gennem vindspærren. I Bryggerengen 34 var det meget svært at komme til så der blev kun taget 2 prøver. Krybekælderen i Dalles Have var helt utilgængelig og der blev ikke foretaget nogle målinger. Målingerne med en elektrisk fugtighed 26

måler kan fortælle om, hvor fugtigt træet er i de yderste lag. Målingerne skal tages med et gram salt og de kan være misvisende (1). Men målingerne kan give en god og hurtig indikation om træets tilstand. Følgende målinger blev noteret. Solbuen Søndergårdbo Vildrosen Bryggerengen 34 Bryggerengen 47 Dalles Have 18.00% 12.00% 14.00% 18.00% 12.00% 16.00% 11.00% 16.00% 16.00% 16.00% 18.00% 10.00% 14.00% 12.00% 16.00% 14.00% 14.00% 16.00% 11.00% Figur 21 Målinger for træfugtighed Målingerne viser samme tendens som hobo målingerne. De viser, at Solbuen har den højeste målte fugtighed på 18% og at Søndergårdbo ligger lavest med 10-12%. Lidt overraskende viser målingerne at Bryggerengen 34 også har høje værdier. Målingerne i Bryggerengen 47 svinger meget alt efter hvor i krybekælderen målingen blev taget, men var højest inde i midten af krybekælderen. Ved ca. 20% fugtighed er der risiko for skimmel. Da den målte fugtighed er 4-5 mm inde i træet kan overfladen fugtigheden godt være lidt højere. Beregninger Jeg vil opstille en fugtbalance for de 6 krybekældre. En fugtbalance fortæller om en krybekælder er i balance mellem den fugt der tilføres og den fugt der bortledes. Fugtstrømme og ventilation skal bestemmes for at kunne finde balancen. Diffusion af grundfugt sker inden i krybekælderen, der ses bort fra evt. konvektion nedefra gennem revner. Konvektion drives af vindtryk og termisk opdrift. I krybekældre ses der bort fra den termiske effekt da temperaturforskellene er små. Vinden er den dominerende faktor. 27

Ventilation Ventilationen er meget vigtig for at få krybekældrene til at fungerer optimalt. Et tilpas luftskifte vil fører fugt ud af krybekælderen, mens et for lavt luftskifte vil fører til akkumulering af fugt, som forhøjer fugtighed og risiko for skimmel og svampe. På den anden side er et for højt luftskifte heller ikke at fortrække, da det vil føre til et forhøjet varmetab og kan også trække mere fugt op fra terrænet, alt efter hvilken type terrændæk der er brugt (2). I de 3 typer af undersøgte boliger, er der 3 forskellige ventilationsåbninger. 2 af åbningerne, Fonden for billigree boliger og Delta house, ligger under terræn. Mens Boklok bruger den mere traditionelle ventilationsrist i soklen. Figur 22 De 3 typer af ventilationsåbninger Det må forventes at ventilationsåbninger over terræn er mere effektive end åbninger under terræn. Åbningerne under terræn er også mere udsatte for opsamling af nedbør eller deciderede oversvømmelser. Kravet om niveaufri adgang til boligen gør, at ventilationsåbninger under terræn vil være mest anvendelige. Der ses bort fra ventilation gennem gulvkonstruktionen i denne rapport. Alle kryberummene havde vindspærre installeret. Der var dog enkelte revner eller områder uden vindspærre at 28

konstatere i et par af krybekældrene. Endvidere kunne der i Bryggerengen være mulighed luftindtrægnning mellem kryberum og boligen ved spalte mellem samlingen af gulvkonstruktion og ydervæg. Disse mulige utætheder kan føre til øget ventilation gennem boligen over kryberummet, men vil kræve en separat undersøgelse. Hvis der er problemer med skimmel eller radon i krybekælderen vil dette kunne trænge inde i boligen gennem eventuelle revner og sprækker, hvilket kan være sundhedsskadeligt og bør undgås. Figur 23 Manglende vindspærre ved installationer Figur 24 Skadet vindspærre Figur 25 Sprække mellem gulvkonstruktion og ydervæg 29

De 6 krybekældre har følgende rumfang og ventilationsareal. Grund areal m 2 Højde m Rumfang m 3 SBI 224 minimums ventilations areal m 2 Faktiske ventilations areal m 2 Bryggerengen 34 95 0.23 21.85 0.19 0.4 Bryggerengen 47 95 0.85 80.75 0.19 0.57 Dalles Have 80.95 0.55 44.52 0.16 0.36 Solbuen 44.66 0.63 28.14 0.74 0.8 Vildrosen 44.66 0.65 29.03 0.74 0.8 Søndergårdbo 59.88 0.55 32.93 0.12 0.14 Figur 26 Rumfang og ventilationsaral Fra tabellen ses det at alle byggerier overholder minimums ventilations kravene fra Sbi 224 til kolde kryberum. Solbuen og Vildrosen har de største ventilations arealer Ifl. DS 418 kan luftskiftet for en krybekælder estimeres til 0.3 x ventilationsåbningernes samlede. En anden formel til at estimere luftskiftet er: Q N = C V A R V (1) Q N = luftskiftet m 3 /s A R = areal af åbninger, m 2 V = vindhastigheden, m/s, her er det vindhastigheden meget tæt ved jordoverfladen jeg bruger. Den er sat til 10% af den målte DMI vindhastighed (2). C V = effektivitet af åbningerne (C V er mellem 0.5 og 0.6 vinkelrette vinde og 0.25 til 0.35 for diagonale vinde). Har dog valgt lav effektivitet (C v = 0.3) for alle krybekældrene, da åbningerne ofte er under terræn, er under terrasser eller bag andre typer forhindringer. 30

De 2 formler giver følgende estimerede luftskifte for de 6 krybekældre. ventilations areal m 2 DS 418 luftskifte m 3 /s DS 418 Luftskifte per time ASHRAE luftskifte m 3 /s ASHRAE luftskife per time Bryggerengen 34 0.4 0.12 9.89 0.04 2.97 Bryggerengen 47 0.57 0.17 3.81 0.05 1.14 Dalles Have 0.36 0.11 8.78 0.03 2.63 Solbuen 4.62 1.39 214.29 0.42 64.3 Vildrosen 4.62 1.39 207.69 0.54 81.01 Søndergårdbo 0.14 0.04 4.53 0.02 0.88 Figur 27 Luftskifte estimater Det ses tydeligt, at estimaterne for Solbuen og Vildrosen, med deres meget åbne kryberum, giver nogle meget høje luftskifte. Der regnes videre med luftskiftet fra ASHRAE, da det er det mest konservative af de to. DS 418 luftskiftet virker for stort. Specielt set i forhold til Sbianvisning 224 s 0.5 luftskifte pr. time for varme kryberum. Også selvom varme kryberum har et lavere luftskifte end kolde krybekældre. Et tilpas luftskifte for en krybekælder vil lægge på ca. 1-3 luftskifte pr. time som gennemsnit over året ifølge Kurnitski (3). Dog med højere luftskifter om sommeren, for at takle problemet med sommer fugtighed i krybekældre. 31

Fugt balance Ved beregning af fugtbalancen sættes tilstanden til at være stationær. Figur 28 Model af fugtbalancen Hvor g vent ind = ν ind x q v og g vent ud = ν ud x q v ν ind er vanddampindholdet i udeluften i g/m 3 q v er luftskiftet i m 3 /s ν ud er vanddampindholdet i krybekælderluften i g/m 3 g er fugttransporten/strømmen i kg/s, i dette tilfælde fugt tilført krybekælderen fra jorden. Den kan beregnes vha. fugtstrømning ved diffusion fra terræn: g = (p 1 p 2 )/Z x A (1) hvor p 1 og p 2 er vanddamptrykket på hver side af konstruktionsdelen. For krybekældre er p 1 vanddamptrykket ved jorden, mens p 2 er vanddamptrykket i krybekælderen p ind. Z er diffusionsmodstanden og A er arealet. 32

Z-værdien for PE-folie er 500 (GPam 2 s/kg) og for 10 cm beton 50 (GPam 2 s/kg) (4). Fugtstrømmen g kan også beregnes med formlen, som bruges for fugtstrømme på udækket terrændæk, dvs. til Solbuen og dele af Vildrosen. g = βx(ν ground ν air )xa evap (5) hvor ν ground er vanddampindholdet ved jordoverfladen, der beregnes som vandindholdet ved mætningstrykket ved den givne temperatur. ν ground = p m /461.4xT, T i kelvin. ν air er ν ud fra tidligere. A evap er overflade arealet. β er mass transfer coefficenten (m/s), som sættes til β = 0.0012 m/s for udækket og naturligt ventileret krybekældre. Dette giver en fugtbalance for en krybekælder som følge: g vent ud + g = g vent ind (4) som igen giver ν ud x q v + (p 1 p 2 )/Z x A = ν ind x q v for krybekældre med diffsusionsdække. ν ud x q v + βx((p m /461.4xT) ν air )x A = ν ind x q v altså at fugten tilført fra udeluften + fugten tilført fra jorden skal være lige fugten der forlader krybekælderen via. ventilationen. I sådan et tilfælde er fugtbalancen stabil. Hvis dette ikke sker f.eks. hvis ventilationen ikke er høj nok til at trække den tilførte fugt ud, så vil fugten bliver akkumuleret i krybekælderen med risiko for skimmel og mug til følge. Hvilket vil betyde at krybekælderen ikke opfylder sit formål. Det må dog på regnes, at der i sommer månederne vil ske en vis tilførsel af fugt pga. vejr og fugtforholdene om sommeren. Det modsatte er dog tilfældet i vinter månederne, hvor fugt oftest transporteres fra indeluften til udeluften. Til beregningen af fugtbalancen bruges de tidligere fundne ventilation luftskifter. Da der ikke forligger målinger, kan man antage at temperaturen ved jordoverfladen er den samme som den målte krybekældertemperatur. Det antages desuden, at luftfugtigheden ved jordoverfladen er 100% under et evt. terrændække. Derved kan mætningsdamptrykket beregnes. 33

p m = 610.5 x e (17.269xθ/237.3+θ), for θ 0 C (3), hvor θ er temperaturen t ind. Den samlede formel for fugtbalancen er nu: ν ud x q v + (610.5 x e (17.269xt/237.3+t) p ind )/Z x A = ν ind x q v For at beregne den tilnærmelige værdi af det aktuelle damptryk p ud fra temperaturen og relative fugtighed skal man først beregne mætningsdamptrykket p m. Det ganges så med den relative fugtighed: p = p m x relative fugtighed i % /100 Vanddampindholdet/koncentrationen ν kan nu beregnes ud fra det aktuelle damptryk p via formlen: ν = p/461.4 x T, hvor T er den absolute temperatur (K) og konstanten 461.4 har enheden (Pam 3 /kgk). Beregnede gennemsnitsværdier for vand fordampet i krybekældrene. Dalles Have Bryggerengen 47 Bryggerengen 34 Søndergårdbo Solbuen Vildrosen g/s 0.000063 0.00154 0.001838 0.000063 0.0209 0.0041 g/døgn 5.46 133.42 158.84 5.45 1805.14 353.93 g/m 2 time 0.0038 0.0292 0.0348 0.0038 1.684 0.330 Værdierne viser en klar sammenhæng mellem de forskellige typer af krybekældre, samt om der er terrændække. Dalles Have og Søndergårdbo har de laveste værdier. De lave fordampningstal skyldes et dække af PE-folie, der giver høj modstand mod fordampning af grundfugt i krybekælderen. Boligerne på bryggerengen har værdier der er 800-900% større. Denne høje forskel er især pga. betondækket, der giver en reduktion i forhold til PE-folie på en faktor 10 i diffusiontsæthed. Solbuen og Vildrosen har de klart højest værdier pga. deres områder med udækket terræn. Specielt interessant er det at se forskellen mellem de to. Solbuen, der er helt 34

vanddamp g/s uden terrændække, ligger 5 gange højere end Vildrosen. Det er en reduktion på næsten 80% ved tilføjelse af en diffusionstæt membran. Lignende forskelle er konstateret før for krybekælder dæk med eller uden fugtspærre (3). Dalles Have Dalles Have fugtbalance gvent ud + g (tilført fugt) gvent ind (bort ventileret fugt) 0.250 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 19/11/10 29/11/10 09/12/10 19/12/10 29/12/10 08/01/11 18/01/11 28/01/11 Tid Figur 29 Fugtbalance for Dalles Have Fugtbalancen for Dalles Have viser, at der er relativ tæt balance mellem tilført fugt og bortventileret fugt. Generelt bortledes der mere fugt ud ende der tilføres. En tæt balance kan det godt blive problematisk i sommermånederne, hvor fugtigheden normalt stiger i krybekældrene. Søndergårdbo 35

g/s Søndergårdbo fugtbalance gvent ud + g (tilført fugt) gvent ind (bort ventileret fugt) 0.160 0.140 0.120 0.100 0.080 0.060 0.040 0.020 0.000 17/11/10 27/11/10 07/12/10 17/12/10 27/12/10 06/01/11 16/01/11 26/01/11 Tid Figur 30 Fugtbalance for Såndergårdbo I Søndergårdbo viser fugtbalancen, at der bortledes mere fugt end der tilføres. Dvs. at ventilationen er tilstrækkelig til at føre fugten ud. Selv ved en forhøjelse af fugtigheden ser ventilationen ud til at kunne bortlede det. Sammenlignet med det andet BoKlok byggeri Dalles Have er Søndergårdbo klart bedre. Årsagen til denne forskel ligger i vanddampindholdet for byggerierne, da grundfugten tilført næsten er det samme og meget lille i forhold til fugten fra udeluften. Over hele måleperioden har Dalles Have et gennemsnit mellem vanddampindhold inde og ude på 0.35 g/m 3, mens Søndegårdbo har en forskel på 0.88 g/m 3. Samtidig havde Søndergårdbo området en højere gennemsnits vindhastighed end i Hillerød. Altså er det de lokale forhold der her går forskellen. 36

Vanddamp g/s Vildrosen Vildrosen fugtbalance gvent ind (bort ventileret fugt) gvent ud + g (tilført fugt) 0.700 0.600 0.500 0.400 0.300 0.200 0.100 0.000 25/11/10 02/12/10 09/12/10 16/12/10 23/12/10 30/12/10 06/01/11 13/01/11 20/01/11 Tid Figure 37 Vildrose fugtbalance Fugtbalancen viser at til tider er godt ventilation med bortledning af fugt til følge. Der er dog også perioder hvor tilførsel og bortledning af fugt ligger meget tæt. Generelt virker ventilationen tilstrækkelig. Beregningen afspejler ikke helt virkeligheden, hvor luftfugtigheden ligger højt med en gennemsnits % på 69.75. 37

Vanddamp g/s Solbuen Solbuen fugtbalance gvent ind (bort ventileret fugt) gvent ud + g (tilført fugt) 0.600 0.500 0.400 0.300 0.200 0.100 0.000 23/11/10 30/11/10 07/12/10 14/12/10 21/12/10 28/12/10 04/01/11 11/01/11 18/01/11 25/01/11 Tid Figure 38 Solbuen fugtbalance I perioder er der ligevægt mellem tilført og bortledt fugt. Omkring d. 21/12 er der den største forskel mellem tilført og bortledt fugt. Denne forskel er et resultat af forskellen mellem vanddampindholdet i krybekælderen og udenfor. Vanddampen der er fordampet fra jorden er forholdsvis konstant over hele perioden og bidrager kun med ca. 7% til den samlede tilført fugt. Dalles Have, der også ligger i Hillerød, viser også en forskel i denne periode. Forskellen er dog ikke så markant ej heller så lang. Hvis samme periode også sammenlignes med Vildrosen er tendensen den samme mellem de to. Sammenlignet med Vildrosen over hele perioden virker Solbuens fugtbalance mere tæt mellem tilført og bortledt fugt, dog med undtagelse af før omtalte periode. Forskellen mellem de to kunne ligge i at Solbuen tilføres mere grundfugt. Samlet er det måske lidt overraskende at der en så relativ god fugtbalance i krybekælderen, da det er den krybekælder med markant mest tilført grundfugt. Ventilationen må være tilstrækkelig til fugtforholdene om vinteren ifølge beregningerne. 38

Vanddamp g/s De beregnede tal passer dog ikke helt overens med de målte værdier. Som viser meget fugtigt i krybekælderen. Ventilationen kan være mindre end beregnet eller den tilførte fugt fra jorden kunne være større. Specielt ved før omtalte periode omkring d. 21/12, kan den ekstra bortledte fugt ikke ses på målingerne i krybekælderen. Kurnitski fandt højere værdier for fordampning fra jorden fra udækkede krybekældre (5), så måske er beregningerne for konservative for denne type krybekælder konstruktion. Bryggerengen 34 Bryggerengen 34 fugtbalance gvent ind (bort ventileret fugt) gvent ud + g (tilført fugt) 0.300 0.250 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 30/11/10 07/12/10 14/12/10 21/12/10 28/12/10 04/01/11 11/01/11 18/01/11 25/01/11 Tid Figure 39 Bryggerengen 34 fugtbalance Fugtbalancen for bryggerengen 34 er meget tæt. Med en så tæt balance kan det godt blive problematisk i sommermånederne, hvor fugtigheden normalt stiger i krybekældrene. 39

Vanddamp g/s Bryggerengen 47 Bryggerengen 47 fugtbalance gvent ind (bort ventileret fugt) gvent ud + g (tilført fugt) 0.3500 0.3000 0.2500 0.2000 0.1500 0.1000 0.0500 0.0000 17/11/10 24/11/10 01/12/10 08/12/10 15/12/10 22/12/10 29/12/10 05/01/11 12/01/11 19/01/11 26/01/11 Tid Figure 40 Bryggerengen fugtbalance Mest markant ved bryggerengen 47 er at den i perioder har mere tilført fugt end der kan bortledes. Ellers er fugtbalancen, ligesom i nr. 34, tæt mellem tilført og bortledt fugt. Fugten om sommeren kan blive et problem. Forskellen på bryggerengen 34 og 47 må ligge i at bryggerengen 47 har et rumfang der er næsten 4 gange større, men kun et ventilationsareal som er 30% større. Risiko for skimmel Risikoen for skimmel, råd og svamp i en krybekælder stiger med luftfugtigheden, tilstedeværelse og omfanget af organisk materiale, træfugtighed samt temperaturen. Ved en luftfugtighed fra omkring 75% er der risiko for skimmel og svamp. En træfugtighed på 20% og over danner grobund for angreb. Test for skimmel På baggrund af de fundne resultater blev der taget et par prøver til test for skimmelsvamp. 40

Der blev taget prøver på Solbuen, samt de 2 boliger på bryggerengen. Solbuen og bryggerengen blev valgt pga. den visuelle inspektion og på grundlag af målingerne af træets fugtighed. Der var begge steder mørke områder med muligt skimmel. Bryggerengen 47 blev valgt da den var den krybekælder med mest organiske materiale og den havde enkelte høje målinger af træfugt. Ved grundigere inspektion blev mørke plamager også fundet i bryggerengen 47. Følgende svar kom tilbage på prøverne fra DTU systembiologi (6): Bryggerengen 34: Cladosporium cladosporioides. Bryggerengen 47: Cladosporium cladosporioides, Aspergillus versicolor og Penicillium polonicum. Solbuen: Cladosporium herbarum, Penicillium decumbens og Penicillium olsonii. Dvs. at der var skimmelsvamp i alle prøverne og i alle 3 krybekældre. Mængden af organisk materiale og tilstrækkelig fugt har skabt gode forhold for skimlen. Om skimlen kan siges, at for Cladosporium kender man ikke mykotoksiner eller andre farlige stoffer. Til gengæld er det en af de svampeslægter, man opgiver sporetal på om sommeren (sammen med Alternaria) for allergikere. Aspergillus versicolor er en gammel kending mht. til indeklima. Den kan producere geosmin (MVOC), 1 der lugter af våd jord eller gammel kælder. A. versicolor er en indikatororganisme for høj fugtighed i bygninger. Den kan også producere sterignatocystin, som er kræftfremkaldende og toksisk; når man spiser det. Penicillium polonicum, er almindelig i mange vand- eller fugtskadede bygninger og producere nogle MVOCer, der lugter i 1 Microbial Volatile Organic Compound (MVOC) 41

retningen af rensningsanlæg og kloak. Penicillium olsonii er også almindelig, mens P. decumbens er lidt mere sjælden. Fældes for dem alle er, at de producerer mange sporer, der nemt bliver luftbårne. Konklusion Der er 3 forskellige typer af krybekældre, men resultaterne viser også 3 forskellige klasser af krybekældre. Bokloks elementer og krybekældre klarer sig bedst med lave relative fugtigheder og høje temperaturer i krybekælderen. Selve designet er lavet uden brug af organisk materiale i kryberummet. Og der var ikke tegn på skader af vindspærren eller andre steder, der kan være forårsaget ved transporten eller opførslen af byggeriet. Den beregnede fugtbalance for begge BoKloks kryberum viser at mere fugt føres bort end akkumuleres. Dette passer godt overens med de faktiske målinger for relativ fugtighed. Den høje temperatur i kryberummene kan dog maskerer Sommermålinger med større belastninger kan vise om dette holder stik. På trods af at BoKlok producerer stabile og balancerede krybekældre bygger de andre steder på almindeligt terrændæk. Hvorfor dette er tilfældet har ikke kunne oplyses. En mulig årsag kunne være, at det at bygge en lun krybekælder samlet koster mere end et standard terrændæk. Forskellen mellem Vildrosen og Solbuen er speciel. Den eneste forskel mellem de 2 byggerier er Vildrosen har en diffusionstæt PE-folie dug, men det har Solbuen ikke. Hvor vidt om det er fejl under byggeprocessen at Solbuen ikke fik et diffusionstæt lag vides ikke, men det er betænkeligt, hvis det var med i design planen. Specielt da Vildrosen blev bygget før Solbuen. Det giver dog et godt udgangspunkt for at se på, hvilken forskel en PE-folie og lignende membraner gør. Vildrose oplever en reduktion på 10% af fugtigheden og en næsten 80% på fordampet vand i krybekælderen pga. folien. Der var for meget organisk materiale i 4 af de undersøgte rum. På bryggerengen var der endog rigtig meget samt affald fra selv byggeprocessen. Det sammenholdt med de skader der blev konstateret på fx. vindspærren under gulvkonstruktionen i Vildrosen eller rørgennemføringerne i samme byggeri viser, at håndværkerne ikke er opmærksomme på de særlige problemet med fugt i krybekældre. Ellers burde sådanne fejl repareres under opførelsen af byggeriet. Der er også fejl i 42