Vejledende idrætsregler. Riffel 15 og 50 meter

Vejledende idrætsregler Riffel 15 og 50 meter

1 Indledning Vejledende idrætsregler, som Firmaidrætten og dennes foreninger kan bruge. Det er ikke et krav, at Firmaidrættens foreninger følger reglerne, men regler skal følges til forbundsarrangementer. Husk at der må laves lokale regler, når de blot er meldt ud i indbydelsen. Godkendelse af foreningsbestyrelse, ansøgning af våbenpåtegnelse, opbevaring og anskaffelse samt tilbagekaldelse af våben skal ske via SKV-blanketter som findes her: http://www.skytten.dk/default.aspx?id=1200 Våbenloven skal følges: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105326 2 Generelle bestemmelser Deltagerberettigede er alle, der fysisk er i stand til på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at håndtere en riffel I indbydelse/program bør der oplyses, om der kan købes patroner samt fabrikat og pris. 2.1 Registreringskort Deltagere skal være i besiddelse af et registreringskort, udstedt af en forening under Dansk Firmaidrætsforbund og underskrevet af foreningen (skydeudvalget), dog er udskrift fra SuperNovaOnline/stævneplanner.dk også et gældende klassekort. Kortet skal, for at være gyldigt, være forsynet med skyttens gennemsnit, udregnet med to decimaler. Stævneledelsen, skal forlange registreringskort forevist, og kontrollere det med tilmeldingen. Er skytten ikke i besiddelse af registreringskort, skal skyttens forening senest 8 dage efter stævnedagen fremsende dokumentation for skyttens gennemsnit. Gennemsnittet (turnering, stævner, konkurrencer samt mesterskabsskydning) beregnes af samtlige skydninger fra 1. til maj året før til 30. april for 15 m og fra 1. oktober til 30. september for 50 m. Træningsresultater kan være tællende. For nye skytter, der ikke har deltaget i ovenstående skydninger, benyttes minimum tre træningsresultater til klassificering. Ved eventuelle præmier hold/individuelt tilbageholdes denne, til dokumentation foreligger. 2.1.1 Grundlag for klassificering riffel 15 m a) Der klassificeres en gang om året. Den 1. maj udregnes gennemsnittet af turneringer, stævner, konkurrencer, mesterskabsskydning samt eventuelle træningsresultater. b) Det lokale skydeudvalg har til enhver tid pligt til at flytte en skytte til en højere klasse, såfremt skyttens resultater taler herfor. 1

Regler for oprykning 15m riffel Skytter, der har skudt følgende resultater ved et stævne, skal rykke op i næste klasse. FB-skytter, der har skudt 185 p. eller derover, rykkes op i FA og får et gennemsnit på 183,00. FC-skytter, der har skudt 180 p. eller derover, rykkes op i FB og får et gennemsnit på 176,00. AB-skytter, der har skudt 196 p. eller derover, rykkes op i AA og får et gennemsnit på 193,00. AC-skytter, der har skudt 190 p. eller derover, rykkes op i AB og får et gennemsnit på 186,00. ÅB-skytter, der har skudt 196 p. eller derover, rykkes op i ÅA og får et gennemsnit på 193,00. ÅC-skytter, der har skudt 190 p. eller derover, rykkes op i ÅB og får et gennemsnit på 186,00. c) Oprykningen skal da være sket til næste stævne. 2.1.2 Grundlag for klassificering riffel 50 m d) Der klassificeres en gang om året. Den 1. oktober udregnes gennemsnittet af turneringer, stævner, konkurrencer, mesterskabsskydning samt eventuelle træningsresultater. e) Det lokale skydeudvalg har til enhver tid pligt til at flytte en skytte til en højere klasse, såfremt skyttens resultater taler herfor. Regler for oprykning 50m riffel Skytter, der har skudt følgende resultater ved et stævne, skal rykke op i næste klasse. SB-skytter, der har skudt 142 p. eller derover, rykkes op i FA og får et gennemsnit på 140,00. SC-skytter, der har skudt 138 p. eller derover, rykkes op i FB og får et gennemsnit på 133,00. LB-skytter, der har skudt 148 p. eller derover, rykkes op i AA og får et gennemsnit på 145,00. LC-skytter, der har skudt 143 p. eller derover, rykkes op i AB og får et gennemsnit på 138,00. ÅB-skytter, der har skudt 148 p. eller derover, rykkes op i ÅA og får et gennemsnit på 145,00. ÅC-skytter, der har skudt 143 p. eller derover, rykkes op i ÅB og får et gennemsnit på 138,00. Oprykningen skal da være sket til næste stævne. 2.2 Våben Rifler skal overholde Firmaidrættens regler for standardrifler kaliber 22. Se nederst i de vejledende idrætsregler. Der må bruges rem, men ikke håndstøtte eller kolbekappe med krog. Stævneledelsen kan dispensere herfra. 2.3 Hjælpere Ved skydestillinger hvor det ikke er muligt at foretage skiveskift uden at forlade sin skydestilling, kan der anmodes om hjælp til skiveskift. Hjælperen udpeges af arrangøren. Af sikkerhedsmæssige årsager skal eventuelle deltagere under 15 år altid ledsages af en leder til at hjælpe og vejlede under skydningen. Ved stævner er det foreningens egne ledere, der hjælper disse skytter med skydestilling, indstillinger m.v. under skydningen. 2

2.4 Skydestillinger 2.4.1 Riffel 15m a) Stående med albue- og riffelstøtte (Å) b) Stående med albue- eller riffelstøtte (A) c) Fritstående skydestilling (F) Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun tilladt for eventuelle deltagere under 15 år at deltage i skydestillingen Å. 2.4.1.1 Stående med albue- og riffelstøtte (Å) a) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en metal- eller træbøjle. b) Bøjlen skal kunne indstilles i højden. c) Albuerne må støttes på et bord eller lignende på en sådan måde, at armenes stilling er meget nær disses stilling i liggende skydestilling. d) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten. e) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten. 2.4.1.2 Stående med riffelstøtte (A) a) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en metal- eller træbøjle. b) Bøjlen skal kunne indstilles i højden. c) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten. d) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten. 2.4.1.3 Stående med albuestøtte (A) a) Albuerne må støttes på et bord eller lignende på en sådan måde, at armenes stilling er meget nær disses stilling i den liggende. b) Gaffelstøtte eller lignende under geværet må ikke benyttes. Bordet må berøres med kroppen. c) Begge underarme og ærmer på jakken skal være synligt løftet fra underlaget (på standpladsen) fra albuen og nedefter. Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30 fra fladen, hvorpå albuen hviler. d) Skytten må kun benytte det underlag, der er stillet til rådighed af arrangørerne. e) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje. f) Skytten har krav på skiveholdere, der kan betjenes med én hånd. Disse holdere skal stilles til rådighed af arrangørerne. g) Remstøtte er tilladt. 2.4.1.4 Fritstående skydestilling (F) a) Skytten skal stå frit med begge fødder på jorden/underlaget. b) Geværet skal holdes med begge hænder og skulderen, kinden og den del af brystet, der er nærmest skulderen. 3

c) Venstre overarm og albue må støttes på brystet eller på hoften. d) Linksskytter modsat. e) Remstøtte er tilladt. 2.4.2 Riffel 50 m a) Liggende med albue- og riffelstøtte (Å) b) Liggende med albuestøtte siddende eller stående med albue- eller riffelstøtte (L) c) Stillingsskydning (S) Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun tilladt for eventuelle deltagere under 15 år at deltage i skydestillingen Å. Der tages forbehold for, at det ikke på alle baneanlæg er muligt, at skyde siddende eller stående med albue- eller riffelstøtte. 2.4.2.1 Liggende med albue- og riffelstøtte (Å) a) Skydestillingen er som beskrevet under»liggende uden anlæg«samt flg.: b) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en metal- eller træbøjle. c) Bøjlen skal kunne indstilles i højden. d) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten. e) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten. 2.4.2.2 Liggende uden anlæg (S) a) Skytten kan ligge uden underlag på standpladsen eller benytte det underlag, der stilles til rådighed af arrangørerne. b) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje. c) Kroppen skal være udstrakt på standpladsen med hovedet mod skiven. d) Geværet skal støttes af begge hænder og den ene skulder. e) Kinden må anbringes mod skæftet. Geværet må ikke berøre eller hvile mod noget andet punkt eller genstand. f) Remstøtte må anvendes. g) Begge underarme og ærmerne på jakken skal være klart synligt løftet fra underlaget på standpladsen fra albuen og nedefter. h) Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30 fra fladen, hvorpå albuen hviler. 2.4.2.3 Knælende stilling (S) a) Skytten skal i den højtknælende stilling sidde på højre fods hæl og berøre jorden/underlaget med højre fods tæer, højre knæ og venstre fod. b) En knælepude må anbringes under højre fods vrist, dersom foden ikke drejes i en vinkel på mere end 45 fra lodret. c) Er vinklen mere end 45, må knælepude ikke anvendes. d) Knælepuden skal være cylindrisk med en diameter på 12-18 cm og en længde på max. 25 cm. 4

e) I lavt knælende stilling, hvor knælepude ikke må anvendes, sidder skytten på højre fods inderside og berører jorden/underlaget med højre fods yderside, højre underben og venstre fod. f) Geværet skal i begge stillinger holdes som under liggende stilling uden anlæg. g) Venstre albue understøttes på venstre knæ. Den spidse del af albuen må ikke placeres mere end 10 cm over den spidse del af knæet. h) Beskrivelsen i de 2 stillinger vil være modsat fra linkskytter. i) Remstøtte er tilladt. 2.4.2.4 Stående stilling (S) a) Skytten skal stå frit med begge fødder på jorden/underlaget. b) Geværet skal holdes med begge hænder og skulderen, kinden og den del af brystet, der er nærmest skulderen. c) Venstre overarm og albue må støttes på brystet eller på hoften. d) Linkskytter modsat. e) Remstøtte er tilladt. 2.4.2.5 Siddende med albuestøtte (L) a) Skytten skal bruge det udstyr, arrangøren stiller til rådighed. b) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje. c) Geværet skal støttes af begge hænder og den ene skulder. d) Kinden må anbringes på skæftet. Geværet må ikke berøre eller hvile mod noget andet punkt eller genstand. e) Remstøtte må anvendes. f) Begge underarme og ærmerne på jakken/trøjen skal være klart synligt løftet fra underlaget på standpladsen fra albuen og nedefter. g) Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30 fra fladen, hvorpå albuen hviler. 2.4.2.6 Stående med albuestøtte (L) a) Skytten skal bruge det udstyr, arrangøren stiller til rådighed. b) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje. c) Geværet skal støttes af begge hænder og den ene skulder. d) Kinden må anbringes på skæftet. Geværet må ikke berøre eller hvile mod noget andet punkt eller genstand. e) Remstøtte må anvendes. f) Begge underarme og ærmerne på jakken/trøjen skal være klart synligt løftet fra underlaget på standpladsen, fra albuen og nedefter. g) Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30 grader fra fladen, hvorpå albuen hviler. 2.4.2.7 Stående med riffelstøtte (L) a) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en metal- eller træbøjle. b) Bøjlen skal kunne indstilles i højden. 5

c) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten. d) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten. 2.5 Påklædning 2.5.1 Jakke og benklæder a) Kolben må ikke placeres under nogen del af skyttens påklædning. b) Jakke og benklæder - evt. ud i ét (f.eks. kedeldragt) - skal være fremstillet af blødt, bøjeligt og smidigt materiale. c) Enhver foring, polstring og forstærkning, der kun er påfæstet til yderpåklædningens yderside, skal tilfredsstille samme specifikationer. d) Endvidere må der ikke anbringes genstande på eller under tøjet, som kan støtte armene eller geværet. e) Det er tilladt at have forstærkninger og polstringer således: i. På begge albuer med en største bredde på halvdelen af ærmets omkreds. ii. På den arm, hvor remmen er fastgjort, fra armhulen til et punkt indtil 10 cm ud ad underarmen, målt i liggende stilling. iii. På den arm, hvortil remmen ikke er fastgjort, fra 10 cm over til 10 cm under albuespidsen, målt i liggende stilling. iv. På den skulder, hvor kolben støtter. Største udstrækning må ikke være større end 30 cm. v. På sædet i en udstrækning i bredden, der ikke overstiger hofternes bredde og i højden ikke er større end det er nødvendigt for at dække de punkter, der udsættes for slid. vi. På knæene i en udstrækning på 15 cm over og under midten af knæskallen, målt i knælende stilling. Knæforstærkningen må ikke være bredere end halvdelen af buksebenets omkreds ved knæet. vii. Ingen polstring eller forstærkning må - jakke/benklæder iberegnet - have en tykkelse ved let sammenpresning, der overstiger 16 mm (35 mm hvis lagt dobbelt). 2.5.2 Bælter o.l. Det er ikke tilladt at anvende læderbælter eller hager eller lignende under hofterne for at stramme jakken, så den stabiliserer kroppen i stående stilling. 2.5.3 Krog Brug af krog eller lignende på overarmen for at hindre, at geværremmen glider, er tilladt. 2.5.4 Handsker Handsker af blødt, bøjeligt og smidigt materiale må benyttes når: a) Den sammenlagte tykkelse ikke overstiger 12 mm (for- og bagside tilsammen) b) Længden ikke går mere end til 5 cm over håndleddet. 6

2.5.5 Briller Enhver form for briller, herunder solbriller, må anvendes. Ligeledes er diopter tilladt. Det er tilladt at anvende optisk slebne glas, der korrigerer for synsfejl, når glassene placeres i forbindelse med bageste sigtemiddel. Udstyret kan også være af en beskaffenhed, der giver mulighed for trinløs regulering. Kikkertsigte er forbudt. 2.6 Underlag Der må kun bruges de faciliteter, som forefindes på skydeanlægget. 2.7 Skivebedømmelse 2.7.1 Bedømmelse af skiver riffel 15 m a) Der gives point efter ringene, idet der tælles udefter ved berørt ring. b) Er yderste ring berørt, tæller skuddet som en femmer. Hvis skuddet sidder uden for den yderste ring giver det ret til omskud. c) Dersom 2 eller flere skytter opnår samme pointtal er rækkefølgen: Den skytte går forud, der har flest krydstiere, derefter tiere, niere osv. d) Står skytterne stadig lige, går den skytte forud, der har bedste dårligste skud, derefter bedste næstdårligste skud osv. e) Skiver skal bedømmes af mindst 2 personer, ved uenighed af en 3. person. 2.7.2 Bedømmelse af skiver riffel 50 m a) Der gives point efter ringene, idet der tælles indefter ved berørt ring. b) Er yderste ring berørt, tæller skuddet som en 1 er, ikke berørt ring, tæller skuddet 0 point. c) Dersom 2 eller flere skytter opnår samme pointtal er rækkefølgen: Den skytte går forud, der har flest kryds tiere, dernæst tiere, niere osv. d) Står skytterne stadig lige, går den skytte forud, der har bedste dårligste skud, derefter bedste næstdårligste skud osv. e) Skiver skal bedømmes af mindst 2 personer, ved uenighed af en 3. person. 2.8 Måledorne Dansk Firmaidrætsforbund anvender måledorne: 5,6 mm + 0,05-0,00 7

2.9 Skud i forkert skive Konstaterer en skytte i sin skive et skud, som skytten ikke selv har skudt, skal skytten straks tilkalde banekommandøren. Denne foranstalter en undersøgelse for at fastslå, hvem skuddet tilhører. Såfremt skytten findes, får denne det pågældende skud. Såfremt skytten findes, men der er uenighed om, hvilket skud, der er skudt i forkert skive, får skytten, der har skudt i den forkerte skive, det dårligste skud. Såfremt det ikke kan fastslås, at en anden har skudt det pågældende skud, beregnes skuddet som gældende. 2.10 For mange skud 2.10.1 Riffel 15 m Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er for mange i serien, ved at man tager de bedste skud fra først krydstiere, tiere, dernæst niere, ottere osv. For mange skud i en skive, inden for samme serie, kan opvejes ved at skyde mindre i næste skive, hvis det tydeligt fremgår af serien, at der ikke er skudt for mange skud i alt. 2.10.2 Riffel 50 m 2.10.2.1 Liggende med albue- og riffelstøtte samt liggende uden anlæg. Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er for mange i serien, ved at man tager de bedste skud fra først kryds tiere, tiere, dernæst niere, ottere osv. For mange skud i en skive, inden for samme serie, kan opvejes ved at skyde mindre i næste skive, hvis det tydeligt fremgår af serien, at der ikke er skudt for mange skud i alt. 2.10.2.2 Stillingsskydning. Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er skudt for mange, i henholdsvis liggende, stående eller knælende skydestilling, ved at man tager de bedste skud fra, først kryds tiere, derefter tiere, niere osv. Hvis det, ved anvendelse af indstiksskiver, ikke tydeligt fremgår i hvilken stilling, der er skudt for mange skud, trækkes der lige så mange skud fra, som der er skudt for mange i serien, ved at man tager seriens bedste skud fra, først kryds tiere, herefter tiere, niere osv. 2.11 Skud i samme hul Kan skivedommerne ikke konstatere, at der sidder 2 skud i samme hul, skal de forlange omskud; dog har skytten da krav på at skyde nye prøveskud. 8

2.12 Forbier 2.12.1 Riffel 15 m Går et skud forbi en skive, må skytten skyde et nyt skud. Har skytten skudt en forbier, som sidder i skiven, men ikke berører yderste ring må skytten skyde et nyt skud. 2.12.2 Riffel 50 m Går et skud forbi en skive, må skytten skyde et nyt skud. Har skytten skudt en forbier, som sidder i skiven, betragtes skuddet som et afgivet skud, der tæller 0 point. 2.13 Indrangering af hold Dersom 2 eller flere hold står lige, går det hold forud, der har mindst pointforskel mellem den bedste og den dårligste af de 3 gældende skytter. Er holdene stadig lige, går det hold forud, der har opnået flest krydstiere, tiere, niere osv. som individuel bedømmelse. 2.14 Fejl Banekommandøren skal tilkaldes, såfremt der opstår fejl ved baneanlægget, som kan forstyrre en skytte på den måde, at skytten må afbryde sin skydning eller flytte fra banen, han/hun skyder på. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på at skyde nye prøveskud, samt til skydetiden få tillagt det antal min., afbrydelsen og nye prøveskud har varet. 2.15 Funktionsfejl Hvis våbenet går i stykker eller ophører med at fungere, skal banekommandøren straks tilkaldes. Skytten må enten reparere våbnet eller fortsætte skydningen med et andet våben. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på nye prøveskud, samt til skydetiden få tillagt det antal min., afbrydelsen og nye prøveskud har varet. 2.16 Forstyrrelser Hvis en skytte i det øjeblik, der afgives skud får et slag eller stød på benet eller på anden måde bliver udsat for legemlig forstyrrelse, skal skydelederen eller stævnejuryen efter fornøden undersøgelse annullere skuddet og tage de nødvendige skridt til at straffe forulemperen. 2.17 Regler for opførsel Enhver skytte skal stræbe efter at optræde på en sådan måde, at han/hun er et eksempel til efterlevelse - og ethvert forhold, hvor en skytte tilstræber at opnå fordele frem for sine konkurrenter, er forbudt. 9

2.17.1 Følgende almindelige regler er gældende: a) Alle våben skal, hvad enten de er ladte eller ikke, behandles med den yderste forsigtighed. Skytten skal, inden han/hun lægger/stiller sit gevær fra sig efter endt serie/skydning, sikre sig, at der ikke er flere patroner tilbage i geværet og lade låsen stå åben, samt forsyne det med en sikkerheds pløk. b) Man må ikke røre ved en anden skyttes gevær uden dennes tilladelse. Herfra er dog undtaget banekommandøren og i øvrigt ansvarlige ledere, der finder, at geværet er anbragt på en uforsvarlig måde, eller som skal undersøge det. Enhver, der får et andet våben end sit eget i hænde, skal straks undersøge, om det pågældende våben er ladt. c) Geværet må kun lades på skydestandpladsen, og mundingen skal under ladning pege frem mod skiverne. d) Hvis en skytte ønsker at forlade sin skydestandplads under skydningen, skal han/hun først aflade sit gevær og underrette banekommandøren. e) En skytte, der overholder reglerne, har krav på ikke at blive forstyrret. Tilskuerne og andre skytter bag skydelinien må ikke komme med tilråb eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinien, og skydelederen er forpligtet til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter denne bestemmelse. f) Enhver konkurrencedeltager har pligt til at kende foranstående konkurrencebestemmelser og regler for opførsel. Ved at tilmelde sig indvilger skytten i at underkaste sig enhver afgørelse, der bliver truffet som følge af, at han/hun begår fejl. g) Efter endt skydning forsynes riflen med en sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes dette. 2.18 Straffe Overtrædelse af bestemmelserne i de vejledende idrætsregler for riffel 15 m og riffel 50 m kan, efter stævnejuryens skøn, straffes med diskvalifikation. 2.19 Mesterskabsskydning Hvis der er kapacitet og mandskab dertil, kan der afholdes mesterskab individuelt efter deltagelse i hovedskydning. Mesterskabsskydning er en gentagelse af den under - bestemmelser vedr. skydning på 15 m - nævnte. De to resultater lægges sammen (krydstierne fra hovedskydningen skal ikke medregnes) og den, der har det største sammenlagte resultat, vinder mesterskabet. Deltagelse i mesterskabsskydning kan være frivillig, dog skal alle have mulighed for at deltage. Ved pointlighed i det sammenlagte resultat, er det mesterskabsskydningen, der afgør placeringen. 2.20 Protester Protester afleveres skriftligt til stævneledelsen senest 15 min. efter stævnets afvikling, vedlagt et depositum på kr. 100,-. 10

3 Bestemmelser vedr. skydning 3.1 Klasseinddeling - individuelt og hold riffel 15 m 3.1.1 Stående med albue- og riffelstøtte a) Kl. ÅA skytter der ifølge registreringskort skyder 193 p. eller derover. b) Kl. ÅB skytter der ifølge registreringskort skyder 186 p. eller derover. c) Kl. ÅC skytter der ifølge registreringskort skyder under 186 p. 3.1.2 Stående med albuestøtte eller fritstående med riffelstøtte a) Kl. AA skytter der ifølge registreringskort skyder 193 p. eller derover. b) Kl. AB skytter der ifølge registreringskort skyder 186 p. eller derover. c) Kl. AC skytter der ifølge registreringskort skyder under 186 p. 3.1.3 Fritstående a) Kl. FA skytter der ifølge registreringskort skyder 183 p. eller derover. b) Kl. FB skytter der ifølge registreringskort skyder 176 p. eller derover. c) Kl. FC skytter der ifølge registreringskort skyder under 176 p. 3.1.4 Hold a) Kl. A hold der ifølge registreringskort skyder 570 p. eller derover. b) Kl. B hold der ifølge registreringskort skyder 555 p. eller derover. c) Kl. C hold der ifølge registreringskort skyder 545 p. eller derover. d) Kl. D hold der ifølge registreringskort skyder under 545 p. Et hold skal bestå af min. 3 og max 4 skytter (forskellige personer). Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier. Klassificering af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort 3.1.5 Generelt Klassificering foretages af foreningen i henhold til omstående. 3.2 Klasseinddeling - individuelt og hold riffel 50 m 3.2.1 Liggende med albue- og riffelstøtte a) Kl. ÅA skytter der ifølge registreringskort skyder 145 p. eller derover. b) Kl. ÅB skytter der ifølge registreringskort skyder 138 p. eller derover. c) Kl. ÅC skytter der ifølge registreringskort skyder under 138 p. 11

3.2.2 Liggende med albuestøtte siddende eller stående med albue- eller riffelstøtte a) Kl. LA skytter der ifølge registreringskort skyder 145 p. eller derover. b) Kl. LB skytter der ifølge registreringskort skyder 138 p. eller derover. c) Kl. LC skytter der ifølge registreringskort skyder under 138 p. 3.2.3 Stillingsskydning Kl. SA skytter der ifølge registreringskort skyder 140 p. eller derover. Kl. SB skytter der ifølge registreringskort skyder 133 p. eller derover. Kl. SC skytter der ifølge registreringskort skyder under 133 p. 3.2.4 Hold a) Kl. A hold der ifølge registreringskort skyder 435 p. eller derover. b) Kl. B hold der ifølge registreringskort skyder 425 p. eller derover. c) Kl. C hold der ifølge registreringskort skyder under 425 p. Et hold skal bestå af min. 3 og max. 4 skytter (forskellige personer). Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier. Klassificering af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort. 3.2.5 Generelt Klassificering foretages af foreningen i henhold til omstående. 3.3 Skydestilling 3.3.1 Riffel 15 m Vedr. de under klasseinddeling nævnte skydestillinger henvises til forannævnte generelle bestemmelser om skydestillinger. Stående med albue- og riffelstøtte omfatter 20 skud i stående skydestilling med albue- og riffelstøtte. Stående med albue- eller riffelstøtte omfatter 20 skud i stående skydestilling med albuestøtte eller 20 skud i fritstående skydestilling med riffelstøtte. Fritstående skydestilling omfatter 20 skud i fritstående skydestilling 12

3.3.2 Riffel 50 m Vedr. de under klasseinddeling nævnte skydestillinger henvises til de forannævnte generelle bestemmelser skydestillinger. Liggende med albue- og riffelstøtte omfatter: 15 skud i liggende stilling med albue- og riffelstøtte. Liggende med albuestøtte omfatter: 15 skud i liggende stilling med albuestøtte. Stillingsskydning omfatter: 5 skud i liggende stilling uden anlæg, 5 skud i fritstående stilling og 5 skud i knælende stilling. 3.4 Skiver 3.4.1 Riffel 15 m Riffelskive m82-2 1984 15 m. Ekstra prøveskive skal på forlangende udleveres til skytten. 3.4.2 Riffel 50 m Ringskive M90 50 m. Skiven skal være én hel plade, som går fra 1 til 10. Hvor forholdene taler for det, må indstiksskiver benyttes. Ekstra prøveskive skal på forlangende udleveres til skytten. 3.5 Skudantal 3.5.1 Riffel 15 m Der må skydes ubegrænset prøveskud forud for 20 gældende skud med 1 skud til hver plet. Der må ikke skydes prøveskud efter gældende skud er påbegyndt. 3.5.2 Riffel 50 m Der må skydes ubegrænset prøveskud forud for 15 gældende skud med højst 5 skud til hver plet. Hvis der benyttes indstiksskiver, skal skud, der sidder placeret udenfor det areal, indstiksskiven dækker, markeres af banekommandøren, i hvilken stilling skuddet er afgivet. Denne markering skal ske, inden skydningen fortsættes. Der må ikke skydes prøveskud, efter gældende skud er påbegyndt. 3.6 Skydetid 30 min. inkl. prøveskud. Ved fleksibel skydetid tillægges 5 min. som bruges til og fra banen. 13

Ved overskridelse af skydetiden kan skytten diskvalificeres. 3.7 Handicapskydning 3.7.1 Riffel 15 m Det er muligt at benytte sig af handicapskydning, som afvikles således: a) Hvis en skytte har et gennemsnit på 194.00 eller derover får skytten ingen tillæg. b) Hvis skytten har et gennemsnit der er mindre end 194,00, beregnes tillægget således: ((194 gennemsnit) x 0,8) = tillæg. c) Der er ingen skytter som opnå mere end 200 point. d) Ved udregning af stilling, er det det resultat med tillæg der er det tællende, hvis to skytter står lige er det den skytte der inden tillæg har det bedste resultat. 3.7.2 Riffel 50 m Det er muligt at benytte sig af handicapskydning, som afvikles således: e) Hvis en skytte har et gennemsnit på 140.00 eller derover får skytten ingen tillæg. f) Hvis skytten har et gennemsnit der er mindre end 140,00, beregnes tillægget således: ((140 gennemsnit) x 0,8) = tillæg. g) Der er ingen skytter som opnå mere end 150 point. h) Ved udregning af stilling, er det det resultat med tillæg der er det tællende, hvis to skytter står lige er det den skytte der inden tillæg har det bedste resultat. 3.8 Præmier Det anbefales at antallet af præmier fremgår af programmet. Antallet kan fx være: 1-3 deltager/hold = 1 præmie 4-10 deltager/hold = 2 præmier 11-20 deltager/hold = 3 præmie 21-30 deltager/hold = 4 præmier 31-40 deltager/hold = 5 præmier Over 40 deltagere/hold = 6 præmier 4 Dansk Firmaidrætsforbunds reglement 4.1 Standardriffel kaliber 22 Alle konventionelt udseende salonrifler skal overholde Firmaidrættens regler for standardrifler kaliber 22. Standardnormen er: Kort 14

A Max. længde af forreste sigtemiddel/kornfods-tunnel. 70 mm B Max. diameter på forreste sigtemiddel/kornfods-tunnel. 25 mm C Max. afstand fra løbets centerlinie til centerlinie af forreste sigtemiddel /korn-fodstunnel. (undtaget er de skytter som er højreskytter, men anvender det venstre øje som sigteøje). 60 mm D Max. dybde af forskæfte, inklusiv evt. håndstøtte. 90 mm E Max. laveste punkt af skæfte med bagkappen indstillet i laveste position 300 mm F Max. dybde af kurven på kolbekappen 50 mm G Max længde på løb/pibe 850 mm H Max bredde på riffel 60 mm (excl. ladearm til luftriffel, lås og magasinholdere) I Max. forskydning af bagkappen sidevejs mål fra centerlinjen 30 mm 1 Riflens vægt inkl. alt sigtemidler, vægte, håndstop mv. 6,5 kg. 2 Aftræksvægt, mærkbart topunktsaftræk Fri 3 Max lukkeafstand 1,3mm NB! Den samme riffel skal bruges i alle stillinger uden udskiftning. Riflen må ikke fjernes fra standpladsen under skydningen uden banekommandørernes tilladelse. Ang. funktioneringsfejl se funktioneringsfej. Snelleaftræk er forbudt. Kolbekappen må kun kunne justeres op eller ned indtil 30 mm fra neutralstillingen. Tommelfingerhul, tommelfingerhylde, håndstøtte, håndhylde og vaterpas er forbudt. Skæftets længde og kindpudens højde må ikke ændres under konkurrencen. Sigtekikkerter på riflerne er forbudt. Remme: Maksimal rembredde 40 mm. 15

Udvendige vægtklodser er forbudt, dog er originalt fremstillet støtteben for riflen i hvileposition samt originalt fremstillet remholder tilladt. 5 Sikkerhedsbestemmelser 5.1.1 Du skal som skytte altid overholde disse bestemmelser: a) Skydevåben er ikke legetøj - derfor: Vær dig dit ansvar bevidst i omgang med skydevåben og ammunition. b) Indtil du selv har kontrolleret, om et våben er ladt eller afladt, skal du behandle det, som om det var ladt - farligt. c) Kådhed straffes hårdt - sigt derfor aldrig mod levende væsener med dit våben. d) Kontrollér, at dit våben er rent, inden du skyder. e) Et våbens munding skal du altid holde rettet fremad og opad i målretningen, når våbnet lades eller aflades. Når du bærer et våben, skal mundingen pege opad med låsen fremad, åben og med sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes dette f) Ret dig altid efter skydelederens anvisninger. g) Hold kun fingeren på aftrækkeren, når du skal afgive et skud. h) Er der personer mellem dig og skiverne, skal dit våben være afladt, og du må ikke røre det så længe personerne er der. i) Dit våben skal altid være afladt, når du stiller eller lægger det fra dig. Under ophold på skydebanen skal låsen på dit våben være åben, når du ikke skyder. j) Der skal minimum være 1 uddannet skydeinstruktør på skydebanen/pr. etage. 16

6 Mærkeskydning 6.1 Mærkerne kan erhverves efter følgende point krav 6.1.1 Riffel 15 m 6.1.1.1 Albue- og riffelstøtte Guldmærke 760 point Sølvmærke 740 point Bronzemærke 720 point 6.1.1.2 Albue- eller riffelstøtte Guldmærke 760 point Sølvmærke 740 point Bronzemærke 720 point 6.1.1.3 Fritstående skytter Guldmærke 720 point Sølvmærke 700 point Bronzemærke 680 point 6.1.2 Riffel 50 m 6.1.2.1 Liggende med albue- og riffelstøtte Guldmærke 560 point Sølvmærke 532 - Bronzemærke 504 6.1.3 Stillingsskydning Guldmærke 540 point Sølvmærke 515 - Bronzemærke 484-6.1.4 Liggende med albue- og riffelstøtte Guldmærke 560 point Sølvmærke 532 - Bronzemærke 504-6.2 I øvrigt skydes efter følgende regler 6.2.1 Riffel 15 m Skytten skal forud til skydelederen meddele, at han/hun ønsker at skyde til mærket. Skydningen skal omfatte 4 serier á 20 skud. Riffelskive m82-2 1984 til 15m med én plet på hver side skal benyttes, der skydes ét skud til hver plet Skydningen skal foretages efter de til enhver tid gældende vejledende idrætsregler for riffelskydning. 17

Skydelederen er ansvarlig for skivekontrollen - skiverne kan af Dansk Firmaidrætsforbund forlanges indsendt til kontrol. Mærkerne tilsendes ved henvendelse til Dansk Firmaidrætsforbund - bestilling skal være påtegnet af foreningen. 6.2.2 Riffel 50 m Skytten skal forud til skydelederen meddele, at han/hun ønsker at skyde til mærket. Skydningen skal omfatte 4 serier á 15 skud. Riffelskive M90 med M90C indstiksskive skal benyttes, der skydes 5 skud til hver plet. Skydningen skal foretages efter de til enhver tid gældende vejledende idrætsregler for riffelskydning. Skydelederen er ansvarlig for skivekontrollen - skiverne kan af Dansk Firmaidrætsforbund forlanges indsendt til kontrol. Mærkerne tilsendes ved henvendelse til Dansk Firmaidrætsforbund - bestilling skal være påtegnet af foreningen 6.3 Mærkernes pris er: Guld kr. 15,- Sølv kr. 15,- Bronze kr. 15,- Betalingen for skydemærker vil automatisk blive trukket over foreningens konto i forbundet. 18

7 Våben, våbenlov, våben- opbevaring, m.v. 7.1 Generelt En række regler regulerer tilladelse til at have våben samt opbevaring og brug af disse. De vigtigste regler findes i våbenloven (VL) og bekendtgørelser (BE) og cirkulærer (VC) udstedt af Justitsministeriet (JM) i medfør af denne lov. Ved siden heraf gælder de sikkerhedsbestemmelser som er fastsat af Dansk Firmaidrætsforbund eller som følger af skydebaners og terræners godkendelse. Der henvises i øvrigt til www.skytten.dk Siden 1988 har våbenloven givet mulighed for, at våben registreres i et register oprettet af de 3 skytteorganisationer - Dansk Skytte Union, Dansk Firmaidrætsforbund og DGI - betegnet»skytteforeningernes Våbenregistrering«, forkortet SKV. I SKV kan registreres de våben som anvendes til aktivitet godkendt af de 3 skytteorganisationer. Det er politiet som afgør, om en person kan godkendes til at have våben. Alle personer, der har våben, registreres i politiets våbenregister (PV). Hvilke våben skytteforeningerne og skytteforeningsmedlemmer har, registreres i SKV. Registreringen sker mod et gebyr ved hver registrering (nypåtegning, flerbruger, foreningsskift og fornyelse). Våbentilladelser udstedt af SKV betegnes Våbenpåtegning. En våbenpåtegning har en gyldighedsperiode på 5 år, dog er våbenpåtegninger, der er udstedt i perioden fra den 5. april 1995 til og med den 9. februar 2000 tidsubestemte. Hvis en skytte ikke længere opfylder betingelserne for våbenpåtegning tilbagekaldes tilladelsen (VL 2f). 7.2 Skytteforeningernes Våbenregistrering, SKV 7.2.1 Foreningens medvirken Skytteforeningen og skytteforeningens bestyrelse skal godkendes af det stedlige politi til at kunne udstede våbenpåtegning (SKV1 godkendt). Ved enhver ændring i sammensætningen af foreningens bestyrelse skal politiets godkendelse indhentes på ny (BE 5. stk. 3). Foreningen vil én gang årligt eller efter behov få tilsendt en fortegnelse over hvilke våben, der er registreret. Foreningen skal én gang om året kontrollere, at skytteforeningens våben, inklusive de private våben, er i overensstemmelse med de våben, der er registreret i SKV. 7.2.2 Privatejede våben Privatejede våben (medlemsvåben), der er omfattet af Dansk Firmaidrætsforbunds skydeprogrammer og øvrige, godkendte aktiviteter, kan registreres i SKV. 7.2.3 Betingelserne for at kunne erhverve våben a) Lang- og kortdistancerifler at medlemmet skal være fyldt 18 år, og 19

er medlemmet mellem 16 og 18 år, skal forældremyndighedens indehavere skriftligt give samtykke til en våbenpåtegning og påtage sig at sørge for våbnets opbevaring. b) Pistoler/revolver at medlemmet er fyldt 20 år, og at vedkommende har været aktivt skydende medlem af en skytteforening i mindst 2 år. Dette er opfyldt ved, at skytten mindst 6 gange om året har været foreningsaktiv med hovedvægten på aktiv skydning. For fortsat at kunne besidde en pistol/revolver, skal ejeren være aktivt skydende medlem. Dette betyder at skytten mindst 4 gange om året skal være foreningsaktiv og fortrinsvis ved skydning (VC 20). For at kunne opnå tilladelse til grovpistol/revolver skal skytten yderligere have min. ½ års erfaring i tilsvarende våben. VC 20, stk. 6. Ved ansøgning skal der vedlægges et oplysningsskema der videresendes til politiet fra SKV. Bortkomst af våben og våbendele skal straks anmeldes til politi og skytteforening. Når skytten har modtaget en anmeldelseskvittering fra politiet skal SKV have en kopi, så våbnet kan blive slettet i SKV. 7.2.4 Våbenlegitimation (våbenpåtegning) for privatejede våben En våbenlegitimation, dvs. en våbenpåtegning, ansøges på en SKV 2 blanket efter følgende regler: Ansøgeren udfylder en blanket. Rubrikken udfyldes af foreningen, skal udfyldes og underskrives af foreningens formand. Foreningen sender ansøgningen til SKV, der giver ansøgningen en påtegning om, at det våben, der er ansøgt om, er godkendt til DGI s skydeprogrammer. Ansøgningen sendes derefter til den politikreds, hvori ansøgeren er bosiddende. Politiet undersøger, om ansøgeren må få en våbenpåtegning. Kaliber større end.357, 9 mm og.38 skal også behandles hos JM. Resultatet heraf sendes til SKV, som udsteder en våbenlegitimationskort, der fremsendes til foreningens formand sammen med foreningens eksemplar af blanketten og girokort til indbetaling af registreringsgebyret. 7.2.5 Specielle krav for anskaffelse af pistoler/revolvere Kaliber.22 (og 4,5 mm CO2): Ønsker skytten mere end to våben i denne gruppe, skal SKV 2 ansøgningen vedlægges et oplysningsskema. Kaliber.32: Ønsker man at anskaffe sig en kaliber.32, skal der vedlægges et oplysningsskema, såfremt man i forvejen har to eller flere våben i gruppen af kaliber.32 eller derover. Kaliber større end.32: Ansøgning om pistoler/revolver større end kaliber.32 skal altid vedlægges et oplysningsskema. 20

Oplysningsskemaet kan hentes på www.skytten.dk Vilkårene for våbenlegitimationen er påtrykt denne, og skal være ihændehaveren bekendt. Våbenlegitimationen giver kun adgang til at benytte våbnet til aktivitet, som er godkendt af DGI eller en af de to andre organisationer, som er med i SKV. 7.2.6 Foreningsejede våben En forening søger om godkendelse til foreningsejede våben på en SKV 4 blanket. Der udstedes ikke en våbenlegitimation til foreningsejede våben. Det godkendte eksemplar af SKV 4 blanketten, der sendes til foreningen, sammen med en våbenliste og en faktura med SKV-gebyr, er dokumentation for registreringen. 7.2.7 Udlån af våben Forenings- eller privatregistrerede våben kan udlånes til skytter såfremt denne enten har et våbenlegitimationskort eller er SKV3 godkendt til transport af den pågældende våbentype. Kun SKV3 godkendte personer i foreningen, har adgang til foreningens våbenopbevaringssteder, en SKV1 godkendelse giver kun lov til, at være bestyrelse i foreningen. 7.2.8 Skrotning af våben Ønsker en skytte at lade sit våben»skrotte«kan dette ske ved aflevering til politiet (husk at få kvittering, der sendes til SKV - evt. en kopi), hvorefter våbnet udgår af våbenregistret. 7.2.9 Salg af våben Når et våben sælges, er det sælgers ansvar, at våbnet afmeldes eller omregistreres i SKV. Ved omregistrering i SKV skal sælger sikre sig, at køber indsender SKV 2 ansøgning. Ved salg til eks. våbenhandler, skal skytten sikre sig, at SKV modtager kopi af kvitteringen. Foreningsformanden modtager et slettebrev fra SKV, når en omregistrering eller sletning er sket. 7.3 Transporttilladelse For lovligt at kunne transportere andre våben end ens egne våben, til brug ved skydekonkurrencer og øvelsesskydninger, skal den, der transporterer våbnene, være forsynet med en transporttilladelse udstedt af et bestyrelsesmedlem i skytteforeningen. Det er en betingelse for at få udstedt en transporttilladelse, at den pågældende er godkendt hertil, enten ved at blive SKV 3 godkendt eller ved at have en våbenpåtegning til eget/egne våben. Kopi af SKV 3 godkendelse skal medbringes sammen med transporttilladelsen. Transporttilladelsen udstedes på en særlig blanket. Den skal angive udstedelsesdato, formål og udløbsdato. Transporttilladelsen kan kun udstedes til et bestemt stævne, kursus etc. fra dagen før til dagen efter stævnet og kun til personer, der er fyldt 16 år. For pistoler er aldersgrænsen 18 år. 21

Et bestyrelsesmedlem kan kun give transporttilladelse til et medlem af sin egen forening. Transporttilladelsen kan gælde våben tilhørende (VB 12): a) Foreningen b) Et af foreningens medlemmer c) En anden forening under samme hovedorganisation d) Et andet medlem under samme hovedorganisation Under transport af våben, skal der gemmes en genpart af transporttilladelsen i foreningen. 7.4 Våbenopbevaring 7.4.1 Privat opbevaring Våben og ammunition skal opbevares i våbenskab i klassifikationen EN 1143-1 grade 0 (svarende til SKAFOR blå, hovedgruppe II) eller bedre. (VB 22). En skytte må max. opbevare 1.000 langdistance- og 5.000 kortdistancepatroner uden særlig tilladelse. Skal ske i godkendt EN 11431 grade 0 skab (VC 41). I våbenskabet må opbevares våben tilhørende husstanden. (VB 22, stk. 9). 7.4.2 Opbevaring hos skytteforening Opbevaringskravene afhænger af det antal våben der opbevares i alt. Hvis flere foreninger opbevarer våben indenfor samme område (skydebane/skydehus m.v.) vil det normalt være det samlede antal våben, der er afgørende. Opbevarer foreningen privatejede våben, skal disse også tælles med. Reglerne gælder ikke for luftvåben, og de skal altså ikke tælles med. Se nærmere på www.skytten.dk under menupunktet SKV våbenregistrering. a) Flere end 25 våben i alt eller flere end 10 pistoler/revolver (BE 22) Opbevares flere end 25 våben, eller flere end 10 pistoler/revolver gælder følgende krav: Våbnene opbevares i et støbt boksrum med ståldør, eller i et godkendt sikkerhedsskab i mindst klasse EN 1143-1 grade -1 (svarende til SKAFOR rød, hovedgruppe II). der skal installeres automatisk alarmanlæg tilsluttet døgnbemandet vagtcentral godkendt af Rigspolitiet. b) Færre våben Opbevares højst 25 våben i alt og højst 10 pistoler/revolver gælder følgende krav: Våbnene opbevares i et godkendt sikkerhedsskab i mindst klasse EN 1143-1 grade 0 (svarende til SKAFOR blå, hovedgruppe II). Ammunition skal opbevares i våbenskabe sammen med våbnene. Politiet skal ALTID godkende en forenings våbenopbevaringsforhold. Er der en konkret begrundelse for at stille yderligere krav, kan politiet skærpe ovennævnte krav. 22

7.5 Genopladning For at et medlem af en skytteforening må foretage genopladning, skal politiet give tilladelse. Tilladelsen gives kun hvis den pågældende har gennemgået et kursus i genopladning. DGI Skydning arrangerer sådanne godkendte kurser. Opbevaring af materiale til hjemmeladning skal ske efter nærmere angivne forskrifter. 7.6 Oversigt over skemaer Betegnelse: Skemaet anvendes til: Henvisning til afsnit/kap SKV1 Ansøgning om godkendelse af bestyrelse samt til at give Kap. 2. B1 våbenpåtegning, transporttilladelse og/eller at anskaffe og besidde skydevåben. SKV2 Ansøgning om våbenlegitimation (våbenpåtegning) Kap. 2.B 4 SKV3 Ansøgning til politiet om godkendelse til transporttilladelse samt om adgang til foreningens opbevaringssteder Kap. 2.B 6 Transporttilladelse Skema til udfyldelse af transporttilladelse Kap. 2.C SKV4 Ansøgning til politiet om anskaffelse af foreningsejede våben Kap. 2.B 5 SKV5 Tilbagekaldelse af våbenlegitimation (våbenpåtegning) Dispensation Ansøgning om dispensation fra skydestilling. Kap. 4.10 NB: KUN korrekt udfyldte skemaer vil blive ekspederet. Sørg for, at alle sider er læselige. Brug blokbogstaver eller udfyld pdf på pc og print efterfølgende. Skemaer kan hentes på www.skytten.dk under SKV våbenregistrering eller Værd at vide Blanketter, eller udleveres fra forbundskontoret. 23