AAB Almindelige arbejdsbeskrivelser for byggemodning og anlægsarbejder I Esbjerg Kommune Juli 2014
AAB Indholdsfortegnelse 1. Styring og samarbejde... 1 1.6 Kvalitets- og miljøledelse... 1 2. Arbejdsplads... 4 2.1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse... 4 2.2 Afsætning... 4 2.3 Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje... 5 2.4 Færdselsregulerende foranstaltninger... 7 2.5 Ledninger... 8 2.6 Laboratoriefaciliteter... 10 2.7 Miljøforhold... 10 2.8 Geotekniske undersøgelser... 11 3. Jordarbejder... 12 3.1 Alment... 12 3.2 Forberedende arbejder... 12 3.3 Muldjords og blødbundsarbejder... 14 3.4 Tørholdelse... 15 3.5 Råjordsarbejder... 15 3.6 Græssåning... 16 4. Ledningsgrave... 18 4.1 Alment... 18 4.2 Materialer... 18 4.3 Udførelse... 19 4.4 Kontrol... 23 5. Afvanding... 25 5.1 Alment... 25 5.2 Materialer... 25 5.3 Udførelse... 26 5.4 Kontrol... 27 6. Bundsikring af sand og grus... 30 6.1 Alment... 30 6.2 Materialer... 30 6.4 Kontrol... 30 7. Stabilt grus... 31 7.1 Alment... 31 7.2 Materialer... 31 7.3 Udførelse... 31 7.4 Kontrol... 31 8. Brolægning... 33 8.1 Alment... 33 8.2 Materialer... 33
AAB Indholdsfortegnelse 8.3 Udførelse... 36 8.4 Kontrol... 37 9. Varmblandet asfalt... 38 9.1 Alment... 38 9.2 Materialer... 39 9.3 Udførelse... 41 9.4 Kontrol... 43 9.5 Afhjælpning... 45 10. Asfaltbump... 46 10.1 Alment... 46 11. Afmærkningsmateriel... 47 11.1 Alment... 47 11.3 Udførelse... 47 12. Kørebaneafmærkning... 48 12.1 Alment... 48 12.2 Materialer... 49 12.3 Udførelse... 49 12.4 Kontrol... 49
AAB Styring og Samarbejde 1. Styring og samarbejde Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Styring og Samarbejde er supplerende bestemmelser til Vejdirektoratets AAB for Styring og Samarbejde af feb. 2011. 1.6 Kvalitets- og miljøledelse 1.6.1 Alment Entreprenøren skal samle og vedligeholde kvalitetsstyringsmapper med følgende indhold: - organisationsplan - beredskabsplan - plan for sikkerhed og sundhed - beskrivelse af arbejdsprocedurer vedrørende miljø - anmeldelse til Arbejdstilsynet - 1 sæt ledningsplaner samt kopi af ledningsmødereferat - kopi af byggemødereferater - kontrolplaner og skemaer - anmeldelse til politi evt. suppleret med afmærkningsplaner Anmeldelse til Arbejdstilsynet foretages af bygherren. Entreprenøren skal medvirke med nødvendige oplysninger for udfyldelse af anmeldelsesskema. 1.7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Plan for sikkerhed og sundhed skal udarbejdes i henhold til reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1416 af december 2008 samt nr. 1516 af d. 16. dec. 2010 om bygge- og anlægsarbejde. Bygherren har udarbejdet ramme for Plan for sikkerhed og sundhed. Entreprenøren skal levere alle relevante oplysninger til planens færdiggørelse senest 10 dage før arbejdets start, dvs. følgende: Entreprenøren skal, forestå koordinering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, herunder koordineringspligten i fællesområderne. Entreprenøren skal udarbejde Plan for sikkerhed og sundhed, hvor følgende skal være indeholdt: 1. En organisationsplan. 2. En byggepladstegning. 3. En tidsplan. 4. En angivelse af færdselsområderne. 5. En angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. 6. En angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne. 7. En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlig risici.
AAB Styring og Samarbejde 8. En procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v. 9. En angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakueringsog øvelsesplaner. Sikkerhedsmøde afholdes hver 14. dag normalt umiddelbart før et byggemøde eller i tilknytning til et andet møde. Ekstraordinære sikkerhedsmøder afholdes i henhold til bekendtgørelsen. Sikkerhedsmøder refereres i særligt referat. Referatet udsendes til alle entreprenører/arbejdsgivere indenfor arbejdsområdet, der har ansvaret for, at referatet fordeles korrekt til egne underentreprenører, sikkerhedsgrupper, arbejdsledere, tillidsmænd og arbejdere m.v., samt til arbejdstilsynet. I sikkerhedsmøder deltager foruden bygherrens tilsyn, entreprenørerne eller disses repræsentanter for arbejderne i de virksomheder, hvor der ikke skal vælges sikkerhedsrepræsentanter. Valg af sikkerheds-repræsentanter m.v. gennemføres i henhold til bekendtgørelse uden bygherrens medvirken og ansvar. På byggepladsen skal der altid benyttes foreskrevet sikkerhedsudstyr. Såfremt entreprenøren ikke efterkommer tilsynets mundtlige henstillinger om at bringe forholdene i orden på byggepladsen, har bygherren til hensigt, efter en skriftlig advarsel at lukke byggepladsen for entreprenørens regning. 1.7.3 Beredskabsplan Beredskabsplanen skal omfatte følgende forhold: personskade uforudset jordforurening uforudset grundvandsforurening udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak udskyl af jord mm. til vandløb og søer spild af brændstof og kemikalier brand brud på forsyningsledninger støvgener trafikuheld o.l. Beredskabsplanen skal være tilgængelig og kendt for samtlige beskæftigede hos entreprenøren. - 2 -
AAB Styring og Samarbejde 2. Arbejdsplads Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til Vejdirektoratets AAB for Arbejdsplads af nov. 2007. Desuden gælder følgende: - Arbejdsmiljøloven, jfr. Lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. 2.1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse 2.2 Afsætning 2.2.1 Bygherrens afsætning Arbejdsområder med arbejdspladsarealer overtages som det henligger på licitationsdagen. Ved at afgive tilbud bekræfter entreprenøren at denne har kendskab til områdets beskaffenhed, adgangsmuligheder, terrænforhold, beplantning m.v. I forbindelse med opstarten af entreprisen aftales det i hvilket omfang entreprenøren har brug for fikspunkter i området. Bygherren afsætter op til 3 fikspunkter med X og Y koordinater. Data til disse samt data til højdefikspunkter i området vil blive udleveret til entreprenøren. Hvis entreprenøren finder det nødvendigt, kan der efter aftale med bygherren, afsættes flere polygonpunkter. Større og komplicerede anlægsarbejder kan være baseret på etablering af nødvendige polygonpunkter i én eller flere polygonlinier i passende afstand fra arbejdsområdet. I så fald varetages etablering af polygonpunkter af bygherren. Entreprenøren vil få udleveret data til afsætning af hovedlinier i forhold til polygonlinierne i System34. Kun disse fikspunkter må anvendes, og eventuelle på planer angivne koter til bestående anlæg må ikke lægges til grund for afsætning. Fikspunkterne påvises af tilsynet. 2.2.2 Entreprenørens afsætning Bygherren foranlediger afsætning af skelpæle, som er nødvendige for udførelse af det pågældende projekt. Al anden afsætning end anført i afsnit 1.2.1 påhviler entreprenøren. Inden opbrydning af eksisterende belægninger igangsættes, skal de på tegningerne angivne koter verificeres af entreprenøren. Entreprenøren kan få udleveret afsætningsdata til regn- og spildevandsbrønde, centerlinier og belægningskanter. Formen og omfanget af afsætningsdata til anlægget aftales i forbindelse med opstarten af entreprisen. Data afleveres i listeform. - 3 -
AAB Styring og Samarbejde 2.2.3 Sikring af fikspunkter m.v. Entreprenøren skal sikre de af bygherren etablerede fikspunkter. Skelmærker, kilometersten, fikspunkter og lignende må ikke berøres uden tilsynets særlige tilladelse. I modsat fald skal disse mærkepunkter retableres af entreprenøren ved landinspektør uden udgift for bygherren. 2.3 Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Byggepladsen skal altid fremtræde rengjort og ryddelig. Såfremt entreprenøren ikke efterkommer tilsynets mundtlige henstillinger om at bringe forholdene i orden på byggepladsen, har bygherren til hensigt, efter en skriftlig advarsel, at lade oprydningsarbejdet udføre af anden entreprenør. Udgiften hertil vil blive fratrukket i entreprenørens tilgodehavende. Entreprenøren skal renholde vejstrækninger benyttet til transport således, at de til stadighed henligger i forsvarlig trafikmæssig stand. Dette skal ske ved daglig fejning. Entreprenøren må kun benytte anviste arealer. Beplantning, materialer og lignende, der ved arbejdets påbegyndelse forefindes uden for vej- og stiarealer, må kun fjernes efter bygherrens forudgående skriftlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Beplantning, som iflg. udbudsmaterialet skal bevares, må ikke beskadiges. Dette gælder også plantedele under jordoverfladen. Det påhviler entreprenøren at træffe foranstaltninger i form af vanding eller overdækning med presenninger til hindring af jordfygning fra belægninger, midlertidige depoter, udgravninger m.v. Arbejdskørsel skal foregå langsomt og forsigtigt. Den offentlige trafik skal kunne benytte entreprenørens adgangs- og arbejdsveje uden vedligeholdelsespligt. Alle midlertidigt berørte arealer skal ved arbejdets afslutning være retablerede og ryddede, dvs. bragt i en stand minimum svarende til tilstanden ved overtagelsen. Entreprenøren har det fulde ansvar for enhver skade, der måtte påføres belægninger, bygninger, haver, hegn, træer, afgrøder og lignende uden for arealer, der er ham anvist. Ved etablering af ind- og udkørsel til offentlig vej må forskrifter fra den pågældende vejbestyrelse og politi nøje overholdes. Firmaskiltning Entreprenørens navn og telefonnummer skal tydeligt fremgå af skilte, der opsættes på arbejdspladsen efter tilsynets anvisninger. Entreprenøren bekoster skiltene, disses opsætning, vedligeholdelse samt fjernelse efter endt brug. - 4 -
AAB Styring og Samarbejde Byggepladsindretning Entreprenøren skal selv sørge for de nødvendige mandskabsvogne, skure m.v. til personale, materiel og materialer indrettet med de velfærdsfaciliteter og det udstyr i øvrigt, som kræves i henhold til de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Overholdelse af nævnte bestemmelser påhviler entreprenøren. På byggepladsen skal der være faciliteter til afholdelse af byggemøde. Affald skal løbende opsamles i lukkede containere, der etableres og tømmes ved entreprenørens foranstaltning. Der skal være godkendt ildslukningsmateriel i fornødent omfang i umiddelbar nærhed af materiel, hvis brug medfører åben ild, og mandskabet skal være instrueret i brugen af det. Entreprenøren skal udføre og afholde udgifter til tilslutning, vedligeholdelse, afgifter, forbrug og demontering af: - el - vand - afløb - telefon I forbindelse med tilslutning af spildevandsafløb fra skurvogne til offentlig kloak skal Forsyningen, Spildevandsafdelingen kontaktes med hensyn til vilkårene herfor. (jf. bilag 8). Det skal bemærkes, at p-pladser ikke må benyttes til parkering af køretøjer, og såfremt der skal bruges p-pladser til køretøjer, skal disse fremskaffes af entreprenøren under hensyntagen til gældende regler. Parkering og alle udgifter hertil er bygherren uvedkommende. Afspærring af p-pladser må kun ske efter nærmere aftale med tilsynet. Arbejdets udførelse - forhold til andres arbejde Det indskærpes entreprenøren at orientere sig om andre arbejder, som kan få indflydelse på egne arbejder. Entreprenøren skal derfor bl.a. gennemlæse hele beskrivelsen for derved at være orienteret om andre entreprenørers arbejder og leverancer. Opgravningstilladelse Opgravningstilladelse indhentes af bygherren. Forsyn og dokumentation Før opgravningen påbegyndes, skal entreprenøren foranledige beplantninger og belægninger gennemgået i de berørte områder sammen med en repræsentant fra Vej & Park, samt bygherrens repræsentant. - 5 -
AAB Styring og Samarbejde Registrering af skader på eksisterende bygninger Før opgravningen påbegyndes, skal entreprenøren med billeder dokumentere eksisterende revner m.v. på bygninger, hvor der er risiko for beskadigelser, sætninger og lignende, idet alle beskadigelser, der opstår pga. anlægsarbejdets udførelse, er entreprenørens ansvar. Entreprenøren skal udlevere en kopi til bygherren. Materialeoplæg Samtlige af entreprenørens på byggepladsen fremlagte og henliggende materialer, der er bestemt til anvendelse ved anlægsarbejdet, bliver, så snart de befinder sig inden for arbejdspladsens område, at betragte som tilbehør til anlægget og er undergivet samme ejendoms- og patentret som dette. De må derfor under ingen omstændigheder fjernes uden behørig tilladelse. I øvrigt må materialeoplæg, oplag af afspærringsmaterialer, byggegrej m.m. ikke finde sted uden for anlægsarealet uden forudgående aftale med bygherren/tilsynet. Materialeoplag, herunder bygherreleverancer, henligger på entreprenørens ansvar og risiko. Håndtering af materialer skal ske i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Undlader entreprenøren dette, er han pligtig til at betale nye materialer til erstatning for de ikke konditionsmæssige. 2.4 Færdselsregulerende foranstaltninger Følgende skal overholdes: - Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v. BEK nr. 800 af 4. juli. 2012. - Vejregelrådets vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., Vejdirektoratet nov. 2002, rev. april 2008. - Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m., Vejdirektoratet 2008. - Færdselsloven, Lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. nov. 2012. - Den stedlige vejmyndighed og politiets krav. 2.4.1 Alment Entreprenøren udarbejder en skilte- og afspærringsplan, som inden arbejdets påbegyndelse skal være godkendt af: - Vejmyndigheden og/eller politiet - Bygherren Bygherren underretter Politi, Falck, Busselskaber og Beredskab angående anlægsprojektet. Erstatningsansvar som følge af mangelfuld skiltning og afspærring påhviler alene entreprenøren. Undtaget herfra er alene situationer, hvor anden entreprenør af hensyn til arbejdets udførelse midlertidigt har fjernet en afspærring eller skiltning. I denne situation bærer denne entreprenør ansvaret for afspærring og skiltning det pågældende sted. - 6 -
AAB Styring og Samarbejde Bygherren er berettiget til uden varsel at lade udbedre mangler, i skiltning og afspærring, for entreprenørens regning. Entreprenøren bærer selv ansvaret for al skade, som kan føres tilbage til, at sædvanlige eller særligt krævede foranstaltninger med hensyn til sikkerheden for færdslen ikke er truffet. Entreprenøren er ansvarlig for, at skiltning og afspærring til enhver tid er i overensstemmelse med færdselslovgivningen. Entreprenøren er ansvarlig for vedligeholdelse med afmærkning, skiltning og interimistiske vejbelægninger etc. under arbejdets udførelse. 2.4.2 Materialer Entreprenøren skal levere, opsætte og vedligeholde afspærringer og skiltning, herunder signalanlæg og belysning. 2.4.3 Udførelse Bygherren kræver, at entreprenøren af egen drift tilvejebringer sikring af fodgængere ved opstilling af gangbroer eller trafikværn. Endvidere skal arbejdsarealet beskyttes mod den kørende trafik ved opstilling af trafikværn med belysning. 2.4.4 Kontrol 2.5 Ledninger Entreprenøren skal på forlangende udarbejde og forelægge tilsynet, til godkendelse, et skema, som dagligt udfyldes og anvendes som dokumentation for, at vedligeholdelsen (tilsynet) er udført alle ugens dage. På bilag 9 er vist et eksempel på et sådant skema. Forinden gravearbejder påbegyndes, påhviler det entreprenøren at indhente oplysninger om alle ledninger og kabler, der er placeret i og ved udgravningen. En liste over ledningsejere i Esbjerg Kommune findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside: http://www.esbjergforsyning.dk/selvbetjening/ledningsinfo.html Bygherren påtager sig intet ansvar for eksisterende ledninger. Beskadigelse af eksisterende ledningsanlæg er alene entreprenørens ansvar og risiko Det første ledningsejermøde afholdes umiddelbart efter arbejdets overdragelse, hvor entreprenøren skal sikre sig at være i besiddelse af alle relevante ledningsoplysninger. For koordinering af samarbejdet mellem bygherre, entreprenør og ledningsejerne afholdes byggemøder efter behov normalt 1 gang ugentligt. Under opgravningsarbejdet skal der udvises stor forsigtighed for ikke at beskadige ledninger, og arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de pågældende ledningsejeres anvisninger. Kabelflytninger skal ske efter ledningsejernes anvisninger. - 7 -
AAB Styring og Samarbejde Samtlige krydsende ledninger skal frigraves ved håndkraft, og ledningerne skal i hele arbejdsperioden opbindes i henhold til de enkelte ledningsejeres anvisning. Der kan ikke påregnes nogen risikofri gravedybde. Såfremt det viser sig nødvendigt at frigrave eksisterende langsgående ledninger og at placere dem i udgravningen igen, udføres dette arbejde efter aftale med de respektive ledningsejere. Det er entreprenørens ansvar, at der over de omlagte ledninger udlægges korrekte advarselsnet, at ledningerne er ubeskadigede. Ved eventuelle beskadigelser af ledninger skal dette omgående anmeldes til den pågældende ledningsejer, og reparation bekostes af entreprenøren. Ved frigravning af trækrør og kabelblokke skal eventuelle beskadigelser repareres efter ledningsejernes anvisninger. Det skal under retableringen påses, at der sker en omhyggelig komprimering omkring og under alle former for ledningsanlæg, der nedlægges. Afløbsledninger/kloakledninger Det skal sikres, at der ikke sker skadelige deformationer og sætninger af ledninger i forbindelse med arbejdets udførelse. Alle regn- og spildevandsledninger samt meget vandførende dræn skal holdes i normal drift, om nødvendigt ved pumpning. Vandledninger Vandledninger skal beskyttes mod forurening og mod opvarmning. Bagstøbninger og andre fastspændinger af vandledninger skal sikres, før udgravning påbegyndes. Gasledninger Gasledninger skal beskyttes, så der ikke opstår fare for omgivelserne. Arbejder i nærheden af gasledninger skal udføres i henhold til gældende sikkerhedsregler. Olieledninger Arbejder ved olieledninger udføres som ved gasledninger. Fjernvarmeledninger Fjernvarmeledningers stabilitet skal opretholdes, og friktionen bevares i størst muligt omfang, både ved krydsninger og ved parallelføring. Påbudte sikkerhedsforanstaltninger skal udføres omhyggeligt, og arbejdsperioder skal begrænses mest muligt. El-ledninger Ved arbejde i nærheden af el-ledninger skal der udvises den største forsigtighed, idet beskadigelse af el-ledninger kan medføre livsfare. Den nøjagtige beliggenhed kan om nødvendigt anvises af ledningsejeren i marken. El-ledninger og specielt højspændingsledninger skal beskyttes, så der ikke opstår fare for omgivelserne. Dæksten og lignende må ikke - 8 -
AAB Styring og Samarbejde fjernes uden ledningsejerens tilladelse. I henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5a gælder endvidere: - Ved arbejde i jorden indenfor en respektafstand på 1m fra den af en el-leverandør angivne placering af et jordkabel, skal der indhentes nærmere anvisninger på arbejdets udførelse hos el-leverandøren. - Såfremt der er risiko for, at et frigravet jordkabel kan blive udsat for mekanisk beskadigelse under et arbejde i nærheden af dette, skal kablet beskyttes på passende måde i overensstemmelse med el-leverandørens anvisninger. Kommunikationsledninger Ved arbejde i nærheden af kommunikationsledninger skal teleadministrationernes retningslinier følges. Kommunikationsledningers nøjagtige beliggenhed kan om nødvendigt anvises i marken af ledningsejeren. Hvor afstanden til krydsende ledningsanlæg er mindre end 300 mm, skal advarselsbånd placeres imellem disse, og der placeres et ekstra advarselsbånd over det øverste ledningsanlæg. 2.6 Laboratoriefaciliteter Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af laboratorium. 2.7 Miljøforhold Entreprenøren skal søge at begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse. Dette gøres bl.a. gennem en grundig instruktion af medarbejderne inden arbejdet påbegyndes. Der skal udarbejdes arbejdsprocedurer for: - støj - vibration - lugt - beskyttelse af dyre- og planteliv - affaldshåndtering og -bortskaffelse - komprimering - forurenet jord - afmærkning - sætning af kantsten Transport af materialer og affald sker på en sådan måde, at trafiksikkerheden ikke forringes. Støj, lugt og støv søges minimeret. Brug af vibrationsmateriel skal foregå på en sådan måde, at det ikke forårsager skader på bygninger, anlæg og tekniske installationer. - 9 -
AAB Styring og Samarbejde 2.7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse Bygge- og anlægsaffald sorteres og bortskaffes med henblik på størst mulig genanvendelse og mindst miljøbelastning under hensyntagen til områdets gældende affaldsregulativer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure angive, hvilke affaldstyper der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse og hvorledes de indsamles og bortskaffes. Esbjerg Kommune har vedtaget Regulativ for erhvervsaffald, 01.04.2011. Alle virksomheder i Esbjerg Kommune har pligt til at bortskaffe affald til de affaldsbehandlingsanlæg, kommunen anviser. 2.8 Geotekniske undersøgelser Såfremt geotekniske undersøgelser er foretaget, vil forholdene fremgå af de geotekniske rapporter for de enkelte områder. - 10 -
AAB Jordarbejder 3. Jordarbejder Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Jordarbejder er supplerende bestemmelser til Vejdirektoratets AAB for Jordarbejder af juni 2006. Specielt for overskudsjord fra ledningsarbejder henvises til bilag 14. 3.1 Alment 3.2 Forberedende arbejder 3.2.2 Rydning Arbejdet omfatter rydning af arbejdsområdet i det omfang, det er nødvendigt for at lave veje, ledningsanlæg og evt. jordkonstruktioner. 3.2.3 Nedrivning Omfanget af og beskrivelse af hvad der skal ryddes i de enkelte områder fremgår af TAG og TBL. Buske, krat, levende hegn og lignende, inkl. eventuelle fundamenter for skilte, master og hegn, ryddes. Tilsynet skal acceptere omfanget. Entreprenøren skal selv ved besigtigelse på stedet gøre sig bekendt med omfanget af den nødvendige rydning. Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejer eller bygherren, tilfalder entreprenøren og skal fjernes af denne. Genanvendelige materialer, som ikke skal anvendes ved retablering skal, efter nærmere aftale med tilsynet, transporteres til kommunens oplagsplads. Deponering af materialer skal ske på godkendt deponi. Arbejdet skal udføres hensynsfuldt, således at materialer, der kan genbruges, bevares i bedst stand. Ingen rydning må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet. Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres, indmåles således, at de kan placeres på samme sted og i samme højde og skal tages op således, at materialerne kan genanvendes. Såfremt materialerne påføres skader ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden udgift for bygherren. Omfanget af evt. nedrivning fremgår af TAG og TBL - 11 -
AAB Jordarbejder 3.2.4 Opbrydning 3.2.4.1 Alment Opbrydning af befæstede arealer omfatter optagning og oplæg af fortovsfliser, brostensbelægninger m.v. for senere retablering samt opbrydning og bortkørsel af asfalt- og betonbelægninger. Materialer der skal opbrydes fremgår af TAG og TBL Den endelige grænse for opbrydning af belægninger skal fastlægges sammen med tilsynet og skal endelig godkendes af dette, forinden gravearbejde påbegyndes. Overfladevand, der fremkommer ved nedbør på arbejdsområdet, eller som strømmer til fra tilstødende arealer, skal bortledes af entreprenøren. Hvor eksisterende belægninger har fald mod udgravningen, skal entreprenøren træffe fornødne foranstaltninger til afledning af overfladevandet (vandspærre, pumpning, faskiner m.v.). Hvor der forud for arbejdets påbegyndelse kan påvises beskadigede belægninger, skal der træffes aftale med vejmyndigheden om en besigtigelse af arbejdsstedet. Knækkede eller beskadigede fliser og kantsten vil blive erstattet af bygherren. Entreprenøren foranlediger erstatningsmaterialerne afhentet efter nærmere aftale med tilsynet. Granitmaterialer (granitkantsten, chaussésten m.v.), som efter aftale med tilsynet er genanvendelige, tilhører bygherren og oplagres i depot på arbejdspladsen for senere genanvendelse. Genanvendelige materialer, som ikke anvendes i anlægget, skal leveres på Materielgården, Vibevej 8, 6700 Esbjerg eller Ørstedvej 63, 6760 Ribe. Alle opbrudte asfalt- og betonmaterialer transporteres til godkendt deponi eller til genbrug. Transport skal ske ved godkendt renovatør. Alle øvrige materialer fra opbrydningsarbejderne skal fjernes af entreprenøren i henhold til gældende regulativ til et af ham skaffet udsætningssted. Genanvendelige kantsten, fliser, brosten og chaussésten skal optages, rengøres og behandles på en sådan måde, at de ikke beskadiges. Opbrydning skal foretages med egnet materiel og metoder, således at der ikke sker skader på blivende belægninger, ledninger og brønde samt bygninger m.v.. Materiel og metoder skal kunne godkendes af tilsynet. Såfremt opbrydning af asfalt sker ved koldfræsning, skal der renskæres i fuld dybde langs blivende opbrydningsgrænser. Skæring og koldfræsning skal udføres både parallelt og vinkelret på kørselsretningen. Ved asfaltbelægninger tyndere end 35 mm anvendes anden skånsom opbrydningsmetode. Asfaltkanter skal være lodrette og rette. Den blivende belægning må hverken være løftet eller undermineret ved opbrydningen. - 12 -
AAB Jordarbejder Gennemskæring af asfalt skal foretages inden for det afspærrede arbejdsbælte, hvis sporbredden er større end 10 mm. Eventuel fravigelse herfra kræver særlig tilladelse fra tilsynet og Vej & Park. Skæringen skal placeres således, at der ved belægningskanten er en mindst 50 mm bred banket af uforstyrret materiale i det underliggende bærelag. Hvor ledningstracéen i kørebanearealet forløber, således at tilbageværende uberørt bunden belægning får en mindre bredde end 500 mm, skal denne belægning opbrydes. Hvor afgravning grænser mod belægninger, der fortsat skal anvendes til trafik, skal disse altid spores ved fræsning eller skæring i belægningers fulde tykkelse for at begrænse opgravningens omfang. Umiddelbart før retablering af asfaltbelægninger skæres eksisterende belægninger iht. DS 475. 3.3 Muldjords og blødbundsarbejder 3.3.1 Muldjord Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. Til muldbelagte arealer henregnes alle arealer med muld, herunder også have- og rabatarealer tilsået med græs eller beplantet med blomsterløg og mindre planter (op til ca. 0,8 m s højde). Før opgravning henlægges muld, eventuelt i form af græstørv i depot, således at opblanding med underliggende jordlag undgås. Placering af ovennævnte depoter sker i umiddelbar nærhed af udstykningsområdet og aftales nærmere med bygherren, for hver udstykning. Mulddepoter må maksimalt være 1,5 m høje. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoter. Ved byggemodning er udlægning af muldjord færdiggørelsesarbejder og kan ikke forventes at udføres som en del af den samlede entreprise. Disse arbejder udføres inden for 2 år fra kontraktindgåelse, i modsat fald udgår disse af entreprisen. Forud for retablering af muldarealer udføres råjordsregulering. Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker og således, at der ikke sker sammenblanding af muld og råjord. Rabatter muldbeklædes først efter at den tilstødende kørebanebelægning er færdig. Der må ikke grubbes, hvor der kan være fare for kabler og lign., jfr. ledningsoplysninger. I muldbelagte arealer retableres udgravningen således, at man efter endt retablering får samme lagdeling som oprindeligt. Muldlagets kvalitet må ikke forringes ved for lille tykkelse eller ved, at der op- - 13 -
AAB Jordarbejder blandes råjord i mulden. Mulden genudlægges uden lunker, minimum 50 mm lagtykkelse, se bilag 4. 3.3.2 Blødbundsarbejder 3.4 Tørholdelse Ved forekomst af blød bund skal tilsynet straks gøres opmærksom herpå. Tilsynet afgør, hvorvidt der er tale om blødbund, og i hvilket omfang den skal fjernes. Ved udskiftning af blødbund skal entreprenøren før og efter udgravning dokumentere det udgravede volumen ved nivellement. Der henvises til 4.3.3.3 Tørholdelse 3.5 Råjordsarbejder 3.5.1 Afgravning 3.5.2 indbygning Al råjord i området skønnes at være forureningsfrit. Inden arbejderne med afgravning af anvendelig jord påbegyndes, skal entreprenøren til bygherrens godkendelse komme med forslag til indbygning af de forekommende jordarter. Entreprenøren skal ved hjælp af nivellementer dokumentere de afgravede mængder. Kontrollen baseres på en stikprøve bestående af enkeltprøver, der udtages tilfældigt i det aktuelle kontrolafsnit. Prøverne mærkes med kontrolafsnit, udtagningsstedets station, sideværts placering og dybde under råjordsplanum. Hvor der optræder variationer i jordens beskaffenhed fra målepunkt til målepunkt skal udføres forsøg med isotopmåleudstyr samt opgraves en jordprøve ved hvert målepunkt til brug ved proctorforsøg. Den maksimale tørrumvægt findes ved et proctorforsøg eller ved vibrationsindstampning. 3.5.2.1 Alment Jord, som ikke er egnet til genindbygning, skal bortskaffes. Jordmaterialer, der efter tilsynets vurdering betragtes som forurenet, skal opgraves og udskiftes med egnet råjord. Jord med vandindhold over det optimale vil kun blive bedømt som uegnet til indbygning, hvis den ikke ved en rimelig udluftning i tørt vejr og ved sammenblanding med anden jord kan indbygges konditionsmæssig ved anvendelse af egnet materiel. Entreprenøren skal selv disponere jordmængderne, således at der ikke på et tidspunkt opstår mangel på råjord til indbygning. Under indbygningen i veje skal råjorden udlægges i lagtykkelser på max. 0,4 m regnet i fast mål. - 14 -
AAB Jordarbejder 3.5.2.2 Materialer 3.5.2.3 Udførelse 3.5.2.4 Kontrol Jf. Vejdirektoratets AAB for Jordarbejder. Overskydende råjord skal transporteres til et godkendt deponi. Jorden skal mindst komprimeres til komprimeringsgrader angivet i Vejdirektoratets AAB. Komprimeringskontrol, skal udføres fortløbende. Hvert lag og hver dagsproduktion udgør et kontrolafsnit for sig. De enkelte kontrolafsnit skal dog altid afgrænses således, at der indenfor et afsnit ikke forekommer systematiske variationer, der kan være af betydning for komprimeringsgraden, f.eks. ændringer i komprimeringsmetoden, materialekvaliteten eller underbunden (overgang mellem påfyldning og afgravning). 3.5.3 Opfyldning under vandspejl Friktionsjord skal være frostsikre sandmaterialer med SE>35 Foretages opfyldning i våd byggegrube skal den foretages kontinuerligt med frostsikre sandmaterialer til ca. 50 cm over vandspejlet i forbindelse med opgravningen. Den videre opfyldning sker med bæredygtigt fyld. Foretages opfyldning af udgravede dyndhuller i tør byggegrube efter grundvandssænkning, skal der på det tilvejebragte profil efter nærmere aftale med bygherren udlægges ca. 50 cm frostsikre sandmaterialer eller andet af bygherren godkendt fyldmateriale. Den videre opfyldning sker med bæredygtigt fyld. 3.5.4 Udsætning Jord, som ikke er egnet til genindbygning, skal bortskaffes. Jordmaterialer, der efter tilsynets betragtes som forurenet skal opgraves og udskiftes med egnet råjord. Nævnte jordmaterialer indbygges i et særskilt depot efter nærmere aftale med tilsynet. Bygherren bekoster evt. forureningsundersøgelser. Overskydende råjord skal transporteres til en af Esbjerg Kommune godkendt grusgrav. 3.6 Græssåning 3.4.2.1 Alment På alle fremtidige planlagte græsarealer med nyudlagt muldjord skal der sås græs jf. planer og tværsnit. - 15 -
AAB Jordarbejder Ved byggemodning er græssåning færdiggørelsesarbejder og kan ikke forventes at udføres som en del af den samlede entreprise. Disse arbejder udføres inden for 2 år fra kontraktindgåelse, i modsat fald udgår disse af entreprisen. Der kan anvendes græsfrøblanding som en Prodana Vejrabat Turfline. Senest 2-3 dage før græssåning skal der foretages nødvendig ukrudtbekæmpelse uden brug af kemiske sprøjtemidler. Inden græssåning må der ikke forekomme ukrudtsplanter højere end 5 cm. Der skal anvendes 1,5 kg frø pr. 100 m 2. Tilsynet skal have meddelelse senest dagen før græssåningen foretages. - 16 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord 4. Ledningsgrave Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ledningsgrave er supplerende bestemmelser til Vejdirektoratets AAB for ledningsgrave af december 2008. 4.1 Alment Udgravningen skal foretages således, at den afsatte ledningstracé følges med hensyn til de foreskrevne koter og mål samt således, at de foreskrevne friafstande til ledningsgravsider samt til andre anlæg kan overholdes. Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt. Hvis det ikke kan aflæses af tegningerne anviser bygherren udgravningers linieføring (midtlinie) og eventuelle knækpunkter samt angiver udgravningens dybder. Hvor der er udarbejdet længdeprofiler for ledningerne, skal entreprenøren ud fra højdefikspunkterne foretage detailafsætning i nødvendigt omfang. 4.2 Materialer 4.2.4 Grundforstærkning Grundforstærkning udføres med et stabilt lag af egnet råjord eller grus. Hvis udskiftningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede, grove materialer. Det skal forhindres, at et eventuelt udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, f.eks. ved hjælp af geotekstil eller ved, at hulrummene udfyldes, inden ledningen lægges. 4.2.4 Ledningszone De anvendte materialer skal opfylde kravene beskrevet i fagbeskrivelserne. 4.2.4 Tilfyldning Tilfyldning udføres, hvor det er hensigtsmæssigt, ved brug af de opgravede materialer. Eventuelt nye tilfyldningsmaterialer i befæstede arealer skal vælges, så laget i størst mulig udstrækning får samme funktionsegenskaber som den omgivende jord. Alternativt kan, hvis tilfyldningslagets tykkelse er beskedent (0,2-0,3 m), anvendes omkringfyldningsmaterialer eller bundsikringsmateriale, jf. pkt. 5.2. I frostperioder skal det sikres, at tilfyldningsmaterialer er frostfrie. Sandfyld (SF) Sandfyld skal opfylde følgende krav: d max 20 mm Gennemfald på 0,125 mm sigte skal være 10% U 2,5 (helst U 3,0) - 17 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord SE 30 sandfyld. Endvidere skal sandet være humusfrit, sundt Det påhviler entreprenøren, inden arbejdet påbegyndes, at dokumentere, at den anvendte sandfyld opfylder ovennævnte krav. Dette skal ske ved fremsendelse af kornkurve. Ovennævnte sandfyld kan også anvendes til opfyldning i fortovsarealer. 4.3 Udførelse 4.3.3.1 Graveprofil Udgravning i uafstivede grave udføres med minimum anlæg 0,3. Graveprofiler for hhv. uafstivet og afstivet grav fremgår af bilag 3. Ved udgravningsdybder 5 m > D > 1,7 m skal der altid graves med anlæg 0,5 eller afstives. Det er entreprenørens ansvar at vælge gravemetoder under hensyn til forholdene. Såfremt det opgravede jordmateriale samt andet materiale, på grund af manglende plads, skal bortkøres, skal dette ske i takt med opgravningen. Graveprofilet udføres således, at det under hele arbejdsforløbet tilgodeses: - at omliggende befæstelse er uforstyrret - at omliggende befæstelse ikke er undermineret - at belægningskanterne er intakte Ved udgravning og tilfyldning skal der være mindst 50 mm fri banket, som er intakt indtil lukning af udgravningen. I ubefæstede arealer, i større afstand fra en befæstelse end gravedybden, tages kun de stabilitetshensyn, som arbejdssikkerheden fordrer. Foretages for dyb udgravning, skal denne fyldes op, som anført for grundforstærkning. Såfremt udgravningens sider på delstrækninger ikke er stabile med de foreskrevne anlæg, skal tilsynet tilkaldes, og det aftales, om der enten skal graves med større anlæg eller udføres afstivning. Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand skal arbejdet straks stoppes og tilsynet tilkaldes. Arbejdet må ikke genoptages før den respektive miljømyndighed har givet tilladelse hertil. - 18 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord Asfaltkanter må ikke beskadiges som følge af maskiner eller håndtering af materiel. Bygherren kan ikke anvise opbevaringsplads. Al overskudsjord køres til godkendt fyldplads. Det opgravede fyld genanvendes i størst muligt omfang efter aftale med tilsynet. I udgravningen udlægges et min. 100 mm tykt sandlag, som afrettes og stampes i den aftalte dybde. Hvor stikledninger fremføres under hække, plankeværker og lignende, skal entreprenøren, uden ekstra betaling, påregne at opgravning skal ske ved udhulning under forhindringen. 4.3.3.2 Afstivning Det er entreprenørens ansvar, at udgravningen udføres efter gældende bestemmelser, herunder gravning med nødvendigt anlæg i henhold til Regulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje. Hvor udgravningsdybden, pladsforholdene eller jordbundsforholdene kræver sikring af udgravningens sider udføres afstivning, spuns eller gravekasse. Afstivningen skal kunne optage belastning fra jordtrykket, fra arbejdsredskaber, fra deponerede materialer og fra den trafik, som passerer udgravningen. Entreprenøren dimensionerer afstivningen og bærer det fulde ansvar for afstivningens egnethed. Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, der bliver efterladt af væggen. 4.3.3.3 Tørholdelse Foranstaltninger til tørholdelse og grundvandssænkning skal iværksættes så betids, at der ikke opstår forsinkelser af arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, nedbørsperioder m.v. Ved tørholdelse skal fjernes overfladevand (nedbør, smeltevand), begrænset grundvandstilstrømning, vand fra overgravede/afbrudte andre ledningsanlæg og vand fra rensning og trykprøvning. - 19 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord 4.3.7 Bundsikring af sand og grus Lænsepumpning og tørholdelse skal udføres i nødvendigt omfang, også udenfor normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdspladsen er midlertidigt lukket, således at skader på eget arbejde, andre ledningsanlæg, vejbelægninger, bygninger m.v. undgås. Støjniveauet fra lænsepumper og andet udstyr skal opfylde de til enhver tid gældende krav til støjbegrænsninger. Entreprenøren skal sikre sig, at bunden ikke opblødes eller dens lejringstæthed forringes. Der skal føres effektivt tilsyn med ovennævnte foranstaltninger. Arbejdet kan ikke igangsættes før de nødvendige tilladelser foreligger. Tørholdelse kan foretages ved pumpning fra åbne brønde eller dræning. Grundvandssænkning kan udføres vha. sugespidsanlæg med eller uden filterkastning, eller egentlige filterboringer. Der henvises til kap. 6. Bundsikring af sand og grus, kap 7. Stabilt grus og kap 9. Varmblandet asfalt. Hvor ubunden befæstelse fra nærved liggende befæstede arealer berøres helt eller delvis af ledningsgraven, retableres disse i fuld eksisterende tykkelse og i ledningsgravens fulde bredde. Opgravede materialer bør i størst muligt omfang genbruges ved tilfyldning og retablering. Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt. Opblødte eller frosne materialer, sne, is, affald eller større sten (større end 100 mm) må ikke anvendes til retablering. Såfremt opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer med samme egenskaber som den eksisterende vejs med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed. Materialerne skal således kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Såfremt ovennævnte ikke kan opfyldes, anvendes nye materialer, som opfylder gældende normer og standarder. 4.3.4. Grundforstærkning Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre et tilstrækkeligt underlag for - 20 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord overliggende lag. Krydsning af blødbundsområder sker normalt ved udskiftning af blød bund med egnet fyld. Udstrækning af blødbundsområder vil normalt fremgå af de geotekniske rapporter. Ved udgravningen skal disse oplysninger kontrolleres, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes og projektet evt. korrigeres/ændres. Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på maks. 200 mm s tykkelse. Der stilles samme krav til komprimering som for tilfyldning, se pkt. 3.4.3. 4.3.5 Ledningszone Ledningszonen består af udjævningslag og omkringfyldning (og evt. støttelag). Nedenstående krav tjener til sikring af, at omkringfyldningen udgør et tilstrækkeligt underlag for overliggende lag. Tilfyldning omkring og over ledningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 200 mm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved et optimalt vandindhold. Hvis komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel, kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand. 4.3.6 Tilfyldning Tilfyldning må ikke påbegyndes, før omkringfyldning af ledningsanlægget er synet og godkendt af tilsynet, medmindre andet er aftalt med den respektive ledningsejer. Forinden tilfyldningen påbegyndes, skal udgravningens sider afrenses for løsnede materialer, således at siderne inden tilfyldning fremstår fastlejret. Tilfyldningen af udgravningen foretages i lag. Hvert lag skal færdigkomprimeres med optimalt vandindhold, før næste lag udlægges. Tilfyldning sker som følger: - Ved maskinstampning tilfyldes og komprimeres i lag á max. - 21 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord 200 mm. - Ved håndstampning tilfyldes og komprimeres i lag á max. 150 mm. Tilførsel af sand- og grusmaterialer kan ske ved grabning direkte ned i udgravningen. Hvis der anvendes tipning, skal materialerne aflæsses ved siden af udgravningen. Tipning må aldrig ske direkte ned i udgravningen. Komprimeringen skal være ensartet og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med de i bilag 6 angivne. Efter komprimering skal tilfyldningslaget have det foreskrevne profil 40 mm. Afvigelser må ikke være ensidige. I gravesikker afstand over ledningen skal der placeres en afdækning eller et advarselsbånd, dog ikke for kloakledninger. Type og placering fremgår af de respektive fagbeskrivelser. 4.4.12.2 Gadelys, skilte, hegn m.v. 4.4 Kontrol 4.4.3.1 Graveprofil Al indmåling af gadelys og ledninger foretages af entreprenøren, og skal være indregnet i dennes forskellige enhedspriser. Det pålægger entreprenøren at bestille Landinspektørerne Syd A/S, inden tilfyldningen af ledningsgrave finder sted til denne opmåling. Tilstanden af asfaltkanter og banket samt overholdelse af graveprofil skal kontrolleres under arbejdets udførelse. 4.4.2 Afstivning Dokumentation for afstivningens egnethed skal afleveres til tilsynet, før afstivningen tages i anvendelse. Afstivningen skal være i overensstemmelse med gældende regler. Der skal til stadighed foretages tilsyn med og vedligeholdelse af konstruktionerne også uden for normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdsstedet er midlertidigt lukket. 4.4.5 Ledningszone Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres på grundlag af den i bilag 5 viste kontroloversigt. - 22 -
AAB Etablering af ledningsanlæg i jord 4.4.6 Tilfyldning Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres fortløbende på grundlag af den i bilag 5 viste kontroloversigt. Overfladernes geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning, i 10 m stationer og i minimum 3 punkter ved vejkrydsninger. For hvert kontrolafsnit skal udføres en komprimeringskontrol bestående af minimum 5 markforsøg udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet samt en referenceværdi, der udføres som proctorindstampning eller vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, og ingen enkeltværdi er mere end 3% under denne værdi, jf. bilag 6. Endvidere kontrolleres udlægningen af afdækning eller advarselsbånd. 4.4.7 Bundsikring af sand og grus Ved retablering af ledningsgraven udføres kontrol, hvis omfang og niveau er fastlagt på baggrund af bilag 5. Kontrolomfang er fastsat i fagbeskrivelserne. Tilsynet skal syne og godkende udgravningen, inden entreprenøren påbegynder opfyldning i forbindelse med grundforstærkning. Kontrollen udføres som for tilfyldningen, se pkt. 4.4.6. - 23 -
AAB Afvanding 5. Afvanding Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Afvanding er supplerende bestemmelser til Vejdirektoratets AAB for Afvanding af december 2010. 5.1 Alment 5.1.1 Omfang Entreprenøren har det fulde ansvar for samtlige kendte eksisterende ledninger, brønde m.v., der skal bevares. Stikledningers og skelbrøndes placeringer er kun retningsgivende, og der kan komme ændringer til placeringerne. Ledninger skal sikres mod arbejdstrafik ved fornøden afdækning. Gener ved krydsning af eksisterende ledninger, kabler m.v., skal tåles af entreprenøren og være indeholdt i enhedsprisen. 5.2 Materialer 5.2.2 Dræn Hvis der bruges dræn i den enkelte entreprise vil materialerne som benyttes fremgå af TAG og TBL. 5.2.3 Tætte ledninger 5.2.4 Brønde I Esbjerg Kommune bruges udelukkende klasse S, medmindre andet er foreskrevet i TAG Materialerne som benyttes i de enkelte entrepriser, fremgår af TAG og TBL 5.2.4.2 & 5.2.4.3 Beton- og Plastbrønde Materialerne som benyttes i de enkelte entrepriser, fremgår af TAG og TBL Der skal anvendes præfabrikerede brønde, som kan godkendes af tilsynet. Plastbrønde skal være af samme fabrikat som rør og fittings. Montering af præfabrikerede brønde skal ske i henhold til den pågældende leverandørs forskrifter. Alle brønde skal være vandtætte jf. DS 421, høj samlingsklasse. Dersom ikke andet er anført i fagbeskrivelserne udføres brønde som præfabrikerede brøndbunde. Samtlige præfabrikerede betonelementer skal generelt tilfredsstille Dansk standard for betonvarer DS 400.3.3. Betonbrønde leveres uden fald i bundløbet. - 24 -
AAB Afvanding Hvis der skal udføres pumpestation i entreprisen vil beskrivelser fremgå af TAG, TBL og tegninger. 5.2.5.4 Dæksler, riste m.v. 5.3 Udførelse Materialerne som benyttes i de enkelte entrepriser, fremgår af TAG og TBL Alle dæksler og riste i vej- og stiarealer dimensioneres for 40 t. belastning. 5.3.2 Dræn Hvis der benyttes dræn i entreprisen vil mængder og materiale type fremgå af TAG og TBL. 5.3.3 Tætte ledninger Ledninger lægges retliniet mellem projekterede knækpunkter. I ledningsgrave genindbygges opgravede materialer. Dersom entreprenøren finder de opgravede materialer uegnede til genindbygning skal tilsynet tilkaldes, der herefter vil afgøre om de opgravede materialer kan genanvendes. Støttelag og omkringfyldning komprimeres efter samme krav som til bundsikringsgrus som beskrevet i vejdirektoratets SAB Bundsikring. Omkringfyldning ved PVC rør komprimeres til minimum 93% Standard Proctor (træskometoden) ved ledningsdybder < 4 m. Ved større dybder skal der anvendes håndstamper /jordloppe, da proctorværdi skal være 96 97 % Standard Proctor. Udgravning til brønde og ledninger skal foretages med mindst muligt anlæg, som den aktuelle jord tillader. Anvisninger jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 samt nr. 1516 af 16. dec. 2010 skal følges. Støttelag og omkringfyldning komprimeres efter samme krav som til bundsikringsgrus som beskrevet i Vejdirektoratets SAB Bundsikring. 5.3.4 Brønde Brøndringe skal udføres så høje som muligt for at minimere risikoen for indsivning. 5.3.5 Betonbygværker 5.3.7 Jordkonstruktioner Hvis der skal udføres betonbygværker i entreprisen vil beskrivelser og mængder fremgå af TAG, TBL og tegninger. Hvis der skal etableres regnvandsbassiner og regnvandskanal i entreprisen, vil beskrivelser og mængder fremgå af TAG, TBL og tegninger. - 25 -
AAB Afvanding 5.3.8 Vandlænsning Der henvises til afsnit 4.3.3.3 Tørholdelse. 5.4 Kontrol 5.4.4 Kontrol af det færdige anlæg Al indmåling foretages af entreprenøren, og skal være indregnet i de forskellige enhedspriser. Alle tilslutninger, der ikke sker til en brønd, indmåles i forhold til en brønd på ledningsstrækningen, forinden tilfyldningen finder sted. Tilsluttede ledningers rørdimension angives. Alle brønde indmåles med x,y,z-koordinater i UTM zone 32N, EUREF 89 og kotesystem DVR90. Såvel bundkoter som dækselkoter skal nivelleres. Såfremt der er retningsændringer mellem brønde, skal disse også indmåles. Rendestensbrøndenes tilslutning til hovedledning skal indmåles. Slutindmålingen afleveres hhv til Esbjerg Forsyning og Esbjerg Kommune i DAN-DAS-format og i DWG format. Der henvises til Esbjerg Forsyning fagbeskrivelse-kloak bilag nr 11, 12 og 13 TV-inspektion: Inden aflevering bekoster entreprenøren TV-inspektion gennemført. TV-inspektion udføres, når alle ledningsarbejder er tilendebragt og der er færdigretableret til og med stabilt grus. Entreprenøren skal inden TV-inspektionen have sørget for, at ledningsanlægget er rengjort. Rengøring af ledningsanlægget omfatter også nedstrøms ledninger, der måtte være belastet af projektet. Alle urenheder skal fjernes fra ledningsanlægget. Ved spuling skal spuletrykket minimeres således, at ledningsanlægget ikke beskadiges. Det er endvidere entreprenørens ansvar, at samtlige sandfang i vejafvandingsbrønde i traceet er tømt for aflejringer (såvel nye som gamle). Forud for eventuel spuling skal entreprenøren sørge for at samtlige berørte lodsejere informeres om arbejdet. Informationen skal foregå ved rettidig om-deling af orienteringssiden vist i bilag Fagbeskrivelser-Kloak-4, mindst to dage før og med entydig angivelse af hvilken ugedag spulingen vil foregå. Ved TV-inspektionen registreres en række observationer. Det fremgår af bilag Fagbeskrivelser-Kloak-9 hvilke observationer, der accepteres. - 26 -
AAB Afvanding Efter udbedring af evt. fejl og mangler skal der gennemføres fornyet TV-inspektion af hele ledningsstrækningen mellem 2 brønde. Denne TV-inspektion bekostes af entreprenøren. TV-firmaet skal være DVTK godkendt. Tæthedsprøvning: Hvis tilsynet, eventuel på baggrund af TV-inspektionen, finder det nødvendigt, skal entreprenøren medvirke ved en tæthedsprøvning i henhold til DS 455. Tæthedsprøvning sker i henhold til DS 455. Der tæthedsprøves i henhold til ledningernes trykklasse. Der tæthedsprøves med vand. Entreprenøren leverer og monterer det nødvendige udstyr til tæthedsprøvning, herunder blindflanger, rør, ventiler, manometre, udluftningsventiler, pumper og vand. Manometre skal være klasse 0,6 præcisionsmanometre med maksimal måleafvis Såfremt tæthedskravet ikke er overholdt, skal entreprenøren snarest udbedre fejlen og gennemføre fornyet tæthedsprøvning. Deformationsmåling: Hvis tilsynet, eventuel på baggrund af deformationer observeret ved TV-in-spektionen, finder det nødvendigt, skal entreprenøren foretage deformations-måling. Målingen foretages ved at trække en fast tolk af upvc gennem ledningen. Ingen deformationer må overskride kravene angivet i DS 430. Hvis ledningen er deformeret, skal entreprenøren straks herefter udbedre fejlen og gennemføre fornyet måling med tolk. Faldmåling: Hvis tilsynet finder det nødvendigt, skal entreprenøren medvirke ved en faldmåling på de af tilsynet udvalgte ledningsstrækninger. Bygherren dækker udgifter til den første faldmåling, men overholder ledningen ikke de under afsnittet kontrol opstillede krav til ledningsfald skal entreprenøren straks herefter udbedre fejlen og gennemføre fornyet faldmåling. Komprimering: I tilfælde af at der anvendes ledninger med ringstivhed mindre end 6 kn/m2, ændres kontrolniveauet i omkringfyldning til skærpet. Komprimeringsprøver i omkringfyldning udføres som sandefterfyldning. Brønde: Inden sætning af brønde, skal det ved opmåling kontrolleres, at den har den rigtige dimension og materiale, og at den sættes på det rigtige sted. Resultatet indføres i KS-Skemaet Kontrolskema for ledninger og brønde Efter udførelse af brønden skal den nivelleres, resultatet indføjes i ovennævnte KS-skema. Skelbrønde der afsluttes under terræn, skal indmåles i forhold til eksisterende bygninger og indtegnes på stikskitsen bilag Fagbeskrivelser-Kloak-5. - 27 -