Indvandrere i Danmark

Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

1 Indvandrere i Danmark 2011

2 Indvandrere i Danmark 2011 Udgivet af Danmarks Statistik December 2011 Oplag: 110 Printet af ParitasDigitalService Papir-udgave, Pris 170 kr. Kan købes på www.schultzboghandel.dk/ distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Tlf. 43 22 73 00 ISBN 978-87-501-1960-9 ISSN 1902-8946 Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/indvandrereidk ISBN 978-87-501-1961-6 ISSN 1902-8954 Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-post: dst@dst.dk www.dst.dk Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2011 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Indvandrere og efterkommere og deres integration i samfundet har stor almen og politisk interesse. I denne bog, som er den femte udgave af årspublikationen Indvandrere i Danmark, samler Danmarks Statistik oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund. I denne udgave af Indvandrere i Danmark berøres en række nye statistikområder, som ikke har været med i tidligere udgaver af publikationen. I kapitel 1 drejer det sig om et afsnit om partnervalg, hvor det undersøges i hvor stort omfang indvandrere og efterkommere danner par med personer med dansk oprindelse. I kapitel 3 om uddannelse er afsnittene om højeste fuldførte uddannelse og sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse blevet udvidet. Endelig er kapitel 4 om offentlig forsørgelse blevet ændret. Det nye kapitel er mere omfattende end det tidligere kapitel om personer uden ordinær beskæftigelse og giver et mere fuldstændigt billede af indvandreres samlede anvendelse af alle offentlige forsørgelsesydelser. Publikationen har også fokus på børn af efterkommere. Der er endnu forholdsvis få statistiske oplysninger om gruppen, da den både er lille og hovedsagelig består af børn under 10 år. Kapitlet om børn af efterkommere vil være en fast bestanddel af denne årspublikation, og det vil blive udbygget, efterhånden som data tillader det. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik, kontoret for Befolkning, af Thomas Michael Nielsen, Lisbeth Laursen og Dorthe Larsen. Arbejdet med udarbejdelse af publikationen har været fulgt af en følgegruppe med medarbejdere fra Danmarks Statistik samt Vibeke Jakobsen, SFI. Danmarks Statistik, december 2011 Jan Plovsing / Anita Lange

4

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning......................................................... 7 1. Befolkning........................................................... 11 1.1. Herkomst....................................................... 11 1.2. Indvandreres alder og oprindelsesland........................... 13 1.3. Efterkommeres alder og oprindelsesland......................... 15 1.4. Indvandringstidspunkt.......................................... 17 1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne?....................... 19 1.6. Fertilitet........................................................ 24 1.7 Familier........................................................ 26 1.8 Partnervalg..................................................... 29 1.9. Indvandring og genudvandring.................................. 35 1.10. Statsborgerskab................................................ 39 1.11. Indvandrere og efterkommeres opholdsgrundlag................. 41 1.12. Befolkningsfremskrivning........................................ 46 2. Arbejdsmarked...................................................... 49 2.1. Beskæftigelsesudvikling 1981-2010.............................. 49 2.2. Beskæftigelse, alder og køn..................................... 52 2.3. Beskæftigelse, oprindelsesland og opholdstid i Danmark.......... 54 2.4. Selvstændige................................................... 59 2.5. Branche........................................................ 60 3. Uddannelse.......................................................... 63 3.1. Højeste fuldførte uddannelse.................................... 63 3.2. Under uddannelse.............................................. 71 3.3. Uddannelse og beskæftigelse.................................... 75 4. Offentlig forsørgelse................................................ 85 4.1. Offentlig forsørgelse 2010....................................... 85 4.2. Udvikling 2007-2010............................................ 90 4.3. Opdeling på forskellige oprindelses......................... 91 4.4. Opdeling på forskellige aldersgrupper............................ 94 4.5. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet............................ 96 4.6. Fuldtidsmodtagere og antal deltagere............................ 102 5. Kriminalitet......................................................... 105 5.1. Samlet kriminalitet.............................................. 105 5.2. Kriminalitet opdelt på lovområder............................... 119 5.3. Straffelovsovertrædelser........................................ 126 6. Børn af efterkommere.............................................. 133 6.1. Definition....................................................... 133 6.2. 0-29-årige børn af efterkommere................................ 137 6.3. Forældrenes baggrund.......................................... 139 6.4. Familieforhold.................................................. 142 6.5. Daginstitutioner................................................ 145 6.6. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger................... 147 6.7. Uddannelse og beskæftigelse.................................... 148 6.8. Kriminalitet..................................................... 151

6

7 Sammenfatning 10,1 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere Andelen er højest i Ishøj Kommune 28 pct. af de kvindelige ikke-vestlige indvandrere har partner med dansk oprindelse Tyrkiske og pakistanske efterkommere finder partnere med samme oprindelse Mange indvandrere udvandrer igen En fjerdedel af indvandrerne er flygtninge Ikke-vestlige indvandrere har lave beskæftigelsesfrekvenser Lille kønsforskel i beskæftigelse blandt efterkommere 1. januar 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 7,7 pct., og blandt dem var 60 pct. fra ikke-vestlige. Siden 1980 er antallet af ikkevestlige indvandrere femdoblet (se afsnit 1.1). Ishøj Kommune i Region Hovedstaden har med 32,7 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere i Danmark. Den laveste findes i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland med 3,7 pct. (se afsnit 1.5). Blandt 25-69-årige, der lever i en parfamilier, har mandlige ikke-vestlige indvandrere en partner med dansk oprindelse i 13 pct. af tilfældene. For kvinderne er andelen 28 pct. Forskellen mellem kønnene skyldes, at det er mere almindeligt for mænd med dansk oprindelse at finde en ægtefælle i et ikke-vestligt land. Kvinder fra Thailand og Filippinerne udgør 39 pct. af alle kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der har en partner med dansk oprindelse (se afsnit 1.8). Tyrkiske og pakistanske efterkommere i parfamilier danner sjældent par med en person med dansk oprindelse. Andelene er kun 10 og 9 pct. for de pakistanske mandlige og kvindelige efterkommere, mens de tilsvarende andele for de tyrkiske efterkommere er 11 og 6 pct. I næsten alle øvrige tilfælde er deres partner en person med oprindelse i samme land som dem selv (se afsnit 1.8). Det er langt fra alle indvandrere, som kommer til Danmark for at bo her permanent. Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. Andelen, der genudvandrer, er højest blandt vestlige indvandrere (se afsnit 1.9). Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. Næsten alle flygtninge har oprindelse i et ikke-vestligt land (se afsnit 1.11). Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er steget kraftigt i løbet af de sidste ti år. Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 54 pct. for mændene og 45 pct. for kvinderne i 2010 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 73 pct. for kvinderne (se afsnit 2.1). Blandt de ikke-vestlige efterkommere har kvinderne en beskæftigelsesfrekvens på 56, mens mændenes er 55. De kvindelige ikke-vestlige efterkommere er altså i lidt højere grad beskæftigede end mændene (se afsnit 2.2).

8 Især lav beskæftigelse blandt 50-59-årige ikke-vestlige indvandrere Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak Stigning i uddannelsesniveau for kvindelige ikke-vestlige efterkommere Men stadig langt op til kvinder med dansk oprindelse Andel under uddannelse for 22-årige Dansk uddannelse øger chancen for beskæftigelse Sammenhæng endnu klarere for kvinder end mænd Offentlig forsørgelse Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere er særligt stor blandt 50-59- årige. Kun 38 pct. af de 50-59-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigede mod 79 pct. af de 50-59-årige kvinder med dansk oprindelse (se afsnit 2.2). Blandt indvandrere fra de 18 ikke-vestlige, hvorfra der er flest ikke-vestlige indvandrere i Danmark, er beskæftigelsesfrekvensen højest for indvandrere fra Ukraine, Thailand, Vietnam og Sri Lanka med 67, 63, 60 og 60. Beskæftigelsesfrekvensen er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med 31, 35 og 36 (se afsnit 2.3). Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i 2011 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. For de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er der tale om en stor stigning siden 2004, hvor andelen kun var 44 pct. (se afsnit 3.1). Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse som kvinder med dansk oprindelse, når de er i starten af 20 erne. Fra omkring 25-årsalderen sker der imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesniveauet for kvinder med dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikke-vestlige efterkommere (se afsnit 3.1). I 2011 var andelen af 22-årige under uddannelse 44 pct. blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere og 60 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Der er i begge tilfælde tale om andele, der ligger på samme niveau som for 22-årige med dansk oprindelse (se afsnit 3.2). En dansk erhvervskompetencegivende uddannelse øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse for alle herkomsttyper. Blandt de 30-39- årige mandlige ikke-vestlige indvandrere med en grundskoleuddannelse var beskæftigelsesfrekvensen fx kun 58 pct. i 2010. De tilsvarende andele var 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelsesniveauet var erhvervsfagligt, mellemlang videregående eller lang videregående (se afsnit 3.3). Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse er endnu klarere for 30-39-årige ikke-vestlige kvindelige indvandrere, hvor under halvdelen er i beskæftigelse, når uddannelsesniveauet er grundskole eller uoplyst, mens andelene i beskæftigelse er 78 pct., 84 pct. og 77 pct., når uddannelsesniveauet er erhvervsfagligt, mellemlang og lang videregående (se afsnit 3.3). Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct. Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 24 pct. er ikke-vestlige indvandrere (se afsnit 4.1).

9 Ikke-vestlige indvandrere overrepræsenterede Især blandt indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia Og i aldersgruppen 50-59-årige 16 pct. af al kriminalitet begås af indvandrere og efterkommere Højere kriminalitet blandt efterkommere end indvandrere 11.901 børn af efterkommere i Danmark De fleste ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år To ud af tre har tyrkisk, pakistansk eller jugoslavisk oprindelse Statistikmuligheder begrænses af gruppens lille omfang Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 24 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt vestlige indvandrere (se afsnit 4.1). Over halvdelen af den 16-64-årige befolkning er på offentlig forsørgelse blandt mandlige indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia. Hos kvinderne er over halvdelen på offentlig forsørgelse blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og Tyrkiet (se afsnit 4.3). Det er især i aldersgruppen 50-59-årige, at ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation er stor. Henholdsvis 60 og 61 pct. af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen var i 2010 på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele var 23 og 26 pct. blandt mænd og kvinder med dansk oprindelse (se afsnit 4.4). Indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 12 og 4 pct. af de personer, der dømmes for kriminalitet i Danmark. Når tallene korrigeres for forskelle i alder, er kriminalitetsindekset for mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 78 pct. højere end indekset for alle mænd. Når der yderligere korrigeres for forskelle i socioøkonomisk status, reduceres kriminaliteten til at være 52 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (se afsnit 5.1). Det samlede kriminalitetsindeks for mandlige indvandrere og efterkommere på 152 dækker i virkeligheden over store forskelle mellem indvandrere og efterkommere. De mandlige ikke-vestlige indvandrere har således et kriminalitetsindeks på 134, mens efterkommernes er 245. Stigende andele af efterkommerne blandt hele gruppen af indvandrere og efterkommere vil således i sig selv påvirke det samlede indeks i opadgående retning (se afsnit 5.1). Børn af efterkommere har mindst en forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der var 11.901 børn af efterkommere 1. januar 2011 - heraf havde 90 pct. ikke-vestlig oprindelse (se afsnit 6.1). 80 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. De vestlige børn af efterkommere har en anden aldersfordeling, og selv om de samlet set er klart i undertal, er der blandt børn af efterkommere, som er fyldt 20 år, over fem gange så mange med vestlig oprindelse som med ikke-vestlig (se afsnit 6.2). For 63 pct. af de 0-29-årige børn af efterkommere har begge forældre oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. At disse tre dominerer, er en naturlig følge af, at det var herfra, de første indvandringsbølger kom i 1960 erne og 1970 erne. Det er deres efterkommeres børn, som udgør hovedparten af børnene af efterkommere (se afsnit 6.3). Da de fleste børn af efterkommere er under 10 år og da gruppen er meget lille, er der endnu meget begrænsede muligheder for at beskrive børn af efterkommere i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og kriminalitet (se afsnit 6.7 og 6.8).

10

11 1. Befolkning Sammenfatning Indvandrere og efterkommere udgør 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Indvandrernes andel er 7,7 pct., og af dem kommer 60 pct. fra ikke-vestlige. Indvandrere og efterkommere bor især i nærheden af større byer. I Region Hovedstaden udgør indvandrere og efterkommere 16 pct. af befolkningen. Ikke-vestlige indvandrere har relativt sjældent en partner med dansk oprindelse. Blandt de 25-69-årige i parfamilier har 13 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere og 28 pct. af de kvindelige en partner med dansk oprindelse. Andelen med en partner med dansk oprindelse er også lav blandt ikke-vestlige efterkommere. Det skyldes især tyrkiske og pakistanske efterkommere, hvor omkring otte ud af ti af har en partner fra samme oprindelsesland. Der er forholdsvis mange indvandrere, der genudvandrer. Halvdelen af de indvandrere, som kom til Danmark i 2002, var ved starten af 2011 genudvandret. Det er især indvandrere fra vestlige, som genudvandrer. 25 pct. af alle indvandrere i Danmark er flygtninge. Næsten alle flygtninge kommer fra ikke-vestlige. 1.1. Herkomst Indvandrere udgør 7,7 pct. af befolkningen Tabel 1.1. Danmarks befolkning bestod 1. januar 2011 af 5.560.628 personer. Heraf havde 89,9 pct. dansk oprindelse, mens 7,7 pct. og 2,4 pct. var henholdsvis indvandrere og efterkommere. Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst 1. januar 2010 1. januar 2011 I alt.......................... 5 534 738 5 560 628 Indvandrere................... 414 422 428 904 - fra vestlige............... 162 410 170 758 - fra ikke-vestlige........... 252 012 258 146 Efterkommere................. 128 316 133 613 - fra vestlige............... 16 971 18 016 - fra ikke-vestlige........... 111 345 115 597 Personer med dansk oprindelse.. 4 992 000 4 998 111 60,2 pct. er fra ikke-vestlige Blandt indvandrerne i Danmark kom 60,2 pct. fra et ikke-vestligt land. For efterkommerne var andelen med ikke-vestlig oprindelse 86,5 pct.

12 Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udt. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udt, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Oprindelsesland Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler: Når ingen af forældrene kendes, er oprindelsest defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelsest er lig med fødet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelsest er lig med statsborgerskabst. Når kun én forælder kendes, defineres oprindelsest ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabst. Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Vestlige og ikke-vestlige Vestlige : Alle EU- plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige : Alle øvrige. I tidsserier anvendes samme opdeling på vestlige og ikke-vestlige for alle år i tidsserien. Fx vil Bulgarien og Rumænien betragtes som vestlige både før og efter 1. januar 2007, hvor de blev medlem af EU. Antallet af ikke-vestlige indvandrere er seksdoblet siden 1980 Siden 1991 har der været flere ikke-vestlige indvandrere end vestlige Siden 1980 har antallet af indvandrere og efterkommere i befolkningen i Danmark været stigende. Særligt antallet af ikke-vestlige indvandrere er i perioden steget kraftigt. De 258.146 ikke-vestlige indvandrere i befolkningen 1. januar 2011 er således næsten seks gange højere end antallet af ikke-vestlige indvandrere i 1980. I samme periode er antallet af indvandrere fra vestlige også steget. Samlet er der dog kun omkring 80.000 flere vestlige indvandrere i Danmark i 2011 end i 1980 svarende til en stigning på 88 pct. Fra 1980 til og med 1990 var der flere vestlige indvandrere end ikke-vestlige indvandrere. Siden da har der været flest ikke-vestlige indvandrere, og i 2011 oversteg antallet af ikke-vestlige indvandrere de vestlige med næsten 88.000 personer.

13 Figur 1.1. Indvandrere og efterkommere 275.000 250.000 225.000 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 75.000 50.000 25.000 0 Antal Eftk., ikke-vestlige Indv., ikke-vestlige Indv., vestlige Eftk., vestlige 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 15 gange flere ikke-vestlige efterkommere siden 1980 Efterkommere fra ikke-vestlige er den gruppe, som relativt set er vokset mest siden 1980. Den store stigning i antallet af ikke-vestlige efterkommere hænger naturligvis tæt sammen med det stigende antal ikke-vestlige indvandrere. Fra 1980 til 2011 er antallet af ikke-vestlige efterkommere steget fra 7.653 til 115.597. Der er altså mere end 15 gange så mange ikke-vestlige efterkommere i 2011 som i 1980. I samme periode er antallet af vestlige efterkommere kun steget med 70 pct. 1.2. Indvandreres alder og oprindelsesland Indvandrerne kommer fra mere end 200 forskellige Flest tyrkiske indvandrere Ikke-vestlige indvandrere er yngre end vestlige Indvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200 forskellige oprindelses, og der er derfor tale om en sammensat gruppe. I tabellen på næste side fremgår aldersfordelingen for de 12, Danmark har flest indvandrere fra. Tilsammen udgør indvandrere fra de 12 50 pct. af alle indvandrere. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet udgjorde 32.479 personer i 2011, hvilket gør Tyrkiet til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Tyskland har med 28.463 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Polen er tredjestørst med 26.580 indvandrere. Indvandrere fra ikke-vestlige er yngre end indvandrere fra vestlige. Blandt alle indvandrere fra ikke-vestlige var der således kun 10 pct., som var fyldt 60 år. Den tilsvarende andel var 20 pct. for indvandrere fra vestlige. For indvandrere med tysk oprindelse, som er den største vestlige indvandrergruppe, var hele 33 pct. fyldt 60 år.

14 Tabel 1.2. Indvandrere i Danmark - fordelt efter alder og oprindelsesland. 2011 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år og derover I alt pct. antal I alt............ 2 6 23 22 20 13 14 428 904 Vestlige... 3 4 26 20 15 12 20 170 758 Heraf: Tyskland......... 3 5 16 14 17 13 33 28 463 Polen........... 5 5 28 25 15 13 10 26 580 Norge........... 1 2 25 15 13 14 30 14 717 Sverige.......... 1 2 20 16 13 17 33 13 170 Storbritannien.... 2 2 9 17 25 20 25 12 056 Ikke-vestlige 2 7 21 24 23 13 10 258 146 Heraf: Tyrkiet.......... 1 2 13 30 29 14 11 32 479 Irak............. 1 17 21 19 23 13 6 21 326 Bosnien-Hercegovina 0 6 21 18 21 19 15 17 775 Iran............. 1 4 16 17 28 23 9 12 477 Libanon......... 2 2 21 25 32 12 6 12 057 Pakistan......... 2 3 15 25 22 15 16 11 730 Jugoslavien 1...... 0 4 13 17 28 18 21 10 765 Anm.: Tabellen viser de 12, hvorfra der er flest personer. 1 Jugoslavien før opsplitningen. Indvandrere fra Polen er yngre end andre vestlige indvandrere Befolkningspyramider Det er i øvrigt værd at bemærke, at indvandrere med polsk oprindelse i deres alderssammensætning skiller sig lidt ud fra de andre vestlige Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, som er vist i tabellen. Der var således kun 10 pct. af indvandrere med polsk oprindelse, som var fyldt 60 år. Denne lave andel hænger i høj grad sammen med, at mange indvandrere fra Polen først er kommet til Danmark efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. At 68 pct. af indvandrerne fra Polen er mellem 20 og 49 år afspejler, at de hovedsageligt kommer til Danmark for at arbejde. Befolkningspyramiderne er en grafisk illustration af forskellene i alderssammensætning mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Både for indvandrere og især for efterkommere er det tydeligt, at de ikke-vestlige har en yngre befolkning end de vestlige.

15 Figur 1.2. Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst, køn og alder. 2011 Indvandrere fra vestlige Mænd Alder Kvinder 100+ 75 50 25 0 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal personer (i pct.) Indvandrere fra ikke-vestlige Mænd Alder Kvinder 100+ 75 50 25 0 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal personer (i pct.) Efterkommere fra vestlige Mænd Alder Kvinder 100+ 75 50 25 0 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal personer (i pct.) Efterkommere fra ikke-vestlige Mænd Alder Kvinder 100+ 75 50 25 0 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal personer (i pct.) Personer med dansk oprindelse Mænd Alder Kvinder 100+ 75 50 25 0 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal personer (i pct.) 1.3. Efterkommeres alder og oprindelsesland De 11 største oprindelses for efterkommere er ikke-vestlige Hver femte efterkommer har tyrkisk oprindelse De fleste efterkommere har oprindelse i et ikke-vestligt land. I tabellen med de 12 oprindelses med flest efterkommere, er Polen det eneste vestlige land, og de 3.284 efterkommere med polsk oprindelse placerer Polen næstsidst blandt de 12. Efterkommere med tyrkisk oprindelse udgør 21 pct. af alle efterkommere og er klart den største gruppe blandt efterkommerne. Efterkommere med Libanon og Pakistan som oprindelsesland følger på de næste to pladser med henholdsvis 9 pct. og 7 pct.

16 Tabel 1.3. Efterkommere i Danmark - fordelt efter alder og oprindelsesland. 2011 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år og derover I alt pct. antal I alt............ 41 35 14 6 1 1 1 133 613 Vestlige... 37 18 13 10 7 7 8 18 016 Heraf: Polen........... 38 23 20 14 2 2 2 3 284 Ikke-vestlige 42 38 14 6 0 0 0 115 597 Heraf: Tyrkiet.......... 27 40 25 8 0 0. 27 552 Libanon......... 38 53 9 0... 12 032 Pakistan......... 26 32 25 18 0.. 9 422 Irak............. 67 30 2 0 0 0. 8 336 Somalia......... 69 31 1 0... 6 893 Jugoslavien 1...... 27 37 18 17 1 0 0 5 980 Vietnam......... 40 43 16 1 0 0 0 5 117 Marokko......... 34 36 20 9 0 0. 4 820 Bosnien-Hercegovina 54 45 0 0 0.. 4 563 Sri Lanka........ 37 52 11 0 0 0. 4 214 Iran............. 42 44 14 0 0.. 3 209 Anm.: Tabellen viser de 12, hvorfra der er flest personer. 1 Jugoslavien før opsplitningen. Kun hver tiende efterkommere er fyldt 30 år Vestlige efterkommere klart ældre end ikke-vestlige Flest ikke-vestlige efterkommere over 30 år har tyrkisk eller pakistansk oprindelse Efterkommere er aldersmæssigt en meget ung gruppe. Ud af de 133.613 efterkommere er 41 pct. under 10 år gamle. Kun 10 pct. af efterkommerne er fyldt 30 år. Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige er imidlertid meget forskellige, hvad aldersfordelingen angår. Andelen af efterkommere, som er 30 år eller mere, er således 33 pct. blandt vestlige efterkommere og kun 6 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. Dette forhold afspejler, at der i længere tid har været en befolkning af vestlige indvandrere i Danmark. Derimod var der relativt få ikke-vestlige indvandrere i Danmark, hvis man går længere end 30 år tilbage. Den lille gruppe af ikkevestlige indvandrere, som fandtes for mere end 30 år siden, fik derfor også kun få efterkommere, og gruppen af ikke-vestlige efterkommere over 30 år er derfor forholdsvis lille i dag. De få ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år, har især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien eller Marokko som oprindelsesland. Efterkommere med et af disse fire oprindelses udgjorde tilsammen 77 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år. Dette forhold skal naturligvis ses i lyset af, at indvandrere fra netop Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960 erne.

17 1.4. Indvandringstidspunkt Indvandringstidspunkt for de 12 oprindelses med flest indvandrere Oplysninger om tidspunkt for indvandring fra 1986 og frem Mange indvandrere fra vestlige kom til Danmark før 1986 Indvandringsaktivitet fra Tyrkiet og Pakistan i alle år Stor indvandring fra Polen efter 2004 Indvandrere fra Bosnien kom hovedsageligt i 1995 De 12 oprindelses, hvorfra der i Danmark er flest indvandrere, er på næste side repræsenteret med en figur hver, der illustrerer sammenhængen mellem indvandringsår og den samlede indvandrerbefolkning for det pågældende land i dag. Indvandringsåret er det år, hvor indvandreren bliver registreret i folkeregisteret. Asylansøgere regnes ikke for indvandrere i perioden, hvor deres asylsag behandles, men først når opholdstilladelse er givet, og de er registreret i folkeregisteret. Ved konstruktionen af figurerne er alle indvandrere fra det pågældende land først blevet opdelt på deres første indvandringsår. Derefter er det udregnet, hvor stor en andel indvandrere fra de enkelte indvandringsår udgør af den samlede gruppe af indvandrere fra t. For indvandringer før 1986 har vi ikke eksakte oplysninger, og alle med indvandringsår før 1986 er derfor slået sammen. Figurerne for de vestlige Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien ligner hinanden meget. I alle fire tilfælde er en relativt stor andel af indvandrerbefolkningen i dag indvandret før 1986. Fra 1986 og frem til omkring år 2000 viser kurverne et jævnt forløb på et lavt niveau for alle fire. Herefter stiger kurverne igen. Der er to årsager til denne stigning. For det første er der de seneste år sket en stigning i indvandringen til Danmark fra Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Det spiller imidlertid også en rolle, at der generelt er forholdsvis mange indvandrere fra disse, som opholder sig kort tid i Danmark. Derfor vil indvandrere med kort opholdstid altid udgøre en relativt stor andel af alle indvandrere fra disse. Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. Der er derfor ikke enkelte år, der skiller sig voldsomt ud for de to. Til gengæld er der gennem hele perioden en vis indvandringsaktivitet. Indvandrere fra Polen er først og fremmest begyndt at komme til Danmark i stor stil efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. Polakker kommer i dag hovedsageligt til Danmark for at arbejde. For de fem øvrige er udsvingene på figurerne ofte et resultat af uroligheder i de pågældende, som har fundet sted lige før eller omkring årene med stor indvandring. For Bosnien-Hercegovina viser det sig særlig tydeligt. Blandt alle indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der findes i Danmark i dag, kom 72 pct. til Danmark i året 1995 som flygtninge fra borgerkrigen i Jugoslavien. Denne konflikt viser sig også på figuren for Jugoslavien, hvorfra der også kom usædvanligt mange indvandrere i årene 1995-1996. Der var dog allerede på det tidspunkt mange indvandrere fra Jugoslavien i Danmark, som især var kommet hertil i 1960 erne og 1970 erne for at arbejde.

18 Figur 1.3. Indvandrere fra de 12 med størst repræsentation i Danmark - fordelt efter 1. indvandringsår. 2011 50 40 30 20 10 Pct. Tyrkiet 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 Pct. Irak 14 12 10 8 6 4 2 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 50 40 30 20 10 Pct. Sverige 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 50 40 30 20 10 Pct. Tyskland 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. Bosnien- Hercegovina Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 30 25 20 15 10 5 Pct. Iran 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 50 40 30 20 10 Pct. Pakistan 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 25 20 15 10 5 Pct. Polen 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 Pct. Norge 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 20 15 10 5 Pct. Libanon 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 50 40 30 20 10 Pct. Pct. Storbritannien 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 Jugoslavien 0 Før '90 '95 '00 '05 '10 1986 Anm.: Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig fra figur til figur. Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

19 Mange indvandrere fra Libanon fra 1985-1992 Stor indvandring fra Irak mellem 1998 og 2003 Indvandrere fra Libanon er især kommet til Danmark i perioden 1985-1992. Hovedparten af indvandrerne fra Libanon var statsløse palæstinensere, da de indvandrede. De største indvandringer fra Iran til Danmark fandt sted i perioden 1984-1991, mens indvandring fra Irak til Danmark for alvor begyndte efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991. Indvandringen fra Irak var på sit højeste i perioden 1998-2003, hvorefter den er faldet kraftigt. I 2001 var der således 2.767 personer, som indvandrede fra Irak til Danmark, mens tallet kun var 252 i år 2010. 1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne? Indvandrere og efterkommere bor ofte i nærheden af større byer og udgør 15,8 pct. i Region Hovedstaden I Ishøj udgør indvandrere og efterkommere 32,7 pct. af befolkningen Andelen er 6,9 pct. i Region Sjælland 8,3 pct. i Region Syddanmark De 562.517 indvandrere og efterkommere, som 1. januar 2011 boede i Danmark, udgjorde samlet set 10,1 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere er imidlertid ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Der er en tendens til, at de i højere grad bor i nærheden af større byer. Af de fem regioner er det i Region Hovedstaden, at indvandrere og efterkommere udgør den klart største andel af befolkningen. Her er andelen 15,8 pct. I de fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere og efterkommere under landsgennemsnittet på 10,1 pct. For alle regioner er der dog store forskelle mellem de enkelte kommuner. I Region Hovedstaden er der 30 kommuner. Her finder vi også Københavns Kommune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere i 2011 var 22,2 pct. I Ishøj var andelen 32,7 pct. Det er den højeste andel indvandrere og efterkommere for en enkelt kommune både for Region Hovedstaden og for hele t. Bortset fra Christiansø og Bornholm, er Gribskov den kommune i Region Hovedstaden, som med 5,2 pct. har den laveste andel indvandrere og efterkommere. I Region Sjælland er den samlede andel af indvandrere og efterkommere 6,9 pct. Greve er kommunen i Region Sjælland, som med en andel på 11,3 pct. har den største andel, mens den laveste andel indvandrere og efterkommere blandt kommunerne i Region Sjælland findes i Stevns, som har en andel på 4,1 pct. I Region Syddanmark udgør andelen af indvandrere og efterkommere 8,3 pct. for hele regionen. Blandt de enkelte kommuner skiller Odense sig klart ud med en andel på 13,6 pct., mens den laveste andel i regionen findes i Assens, hvor indvandrere og efterkommere kun udgør 3,7 pct. af befolkningen.

20 Tabel 1.4. Indvandrere og efterkommere - fordelt efter regioner. 2011 Indvandrere Efterkommere I pct. af hele Vestlige Ikkevestlige I alt Vestlige Ikkevestlige I alt befolkningen Hele t 170 758 258 146 428 904 18 016 115 597 133 613 10,1 Region Hovedstaden 75 128 124 941 200 069 8 879 60 391 69 270 15,8 Region Sjælland 15 485 26 976 42 461 1 791 12 049 13 840 6,9 Region Syddanmark 34 172 44 289 78 461 3 362 18 330 21 692 8,3 Region Midtjylland 33 150 46 769 79 919 2 934 20 241 23 175 8,2 Region Nordjylland 12 823 15 171 27 994 1 050 4 586 5 636 5,8 8,2 pct. i Region Midtjylland 5,8 pct. i Region Nordjylland Kun fem kommuner uden for Region Hovedstaden har større andele end landsgennemsnittet I Region Midtjylland er den samlede andel 8,2 pct. Blandt de enkelte kommuner i regionen er andelen højest i Aarhus med 14,5 pct. og lavest i Favrskov og Lemvig med 4,0 pct. Aarhus Kommune er dermed den kommune uden for Region Hovedstaden, som har den største andel af indvandrere og efterkommere. Der er dog hele elleve kommuner i Region Hovedstaden, som har en højere andel indvandrere og efterkommere end de 14,5 pct., som findes i Aarhus. I Region Nordjylland udgør indvandrere og efterkommere kun 5,8 pct. af befolkningen. Dermed er Region Nordjylland den region, som har den laveste andel. Den største andel i regionen findes i Aalborg med 8,1 pct. og den laveste andel i Jammerbugt med 3,7 pct. Jammerbugt Kommune er dermed også den kommune i hele Danmark, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere. I figur 1.4 med Danmarkskortet er alle kommuner farvet efter deres andele af indvandrere og efterkommere. Den røde farve markerer kommuner med en større andel end landsgennemsnittet på 10,1 pct. Uden for Region Hovedstaden er der kun fem kommuner, hvor det er tilfældet. Det drejer sig om Aarhus, Odense, Greve, Aabenraa og Sønderborg. De store andele i Aabenraa og Sønderborg kommuner skal i høj grad ses i lyset af kommunernes placering i nærheden af den tyske grænse. Det er således indvandrere og efterkommere med tysk oprindelse, som trækker Aabenraa og Sønderborg over landsgennemsnittet.

21 Tabel 1.5. Indvandrere og efterkommere - fordelt efter kommuner. 2011 Indvandrere Efterkommere I pct. af hele befolkningen Vestlige Ikkevestlige Vestlige Ikkevestlige Personer fra vestlige Personer fra ikkevestlige Samtlige indv. og eftk. Hele t........ 170 758 258 146 18 016 115 597 3,4 6,7 10,1 København......... 35 896 54 436 3 896 25 295 7,4 14,8 22,2 Frederiksberg....... 6 498 6 665 676 2 331 7,3 9,1 16,4 Albertslund......... 799 3 866 125 2 523 3,3 23,0 26,3 Allerød............ 549 697 64 257 2,5 4,0 6,5 Ballerup........... 1 285 3 118 175 1 770 3,0 10,2 13,2 Bornholm.......... 920 620 81 128 2,4 1,8 4,2 Brøndby........... 941 4 689 199 3 075 3,4 22,8 26,2 Christiansø......... 1 1 1-2,1 1,1 3,2 Dragør............ 489 336 50 79 3,9 3,0 7,0 Egedal............ 764 1 232 117 521 2,1 4,2 6,3 Fredensborg........ 1 428 2 403 176 1 276 4,1 9,4 13,4 Frederikssund....... 745 1 271 102 540 1,9 4,1 6,0 Furesø............. 1 228 2 083 134 1 059 3,6 8,2 11,8 Gentofte........... 3 982 3 896 423 614 6,1 6,3 12,4 Gladsaxe.......... 2 427 4 652 420 2 255 4,4 10,6 15,0 Glostrup........... 498 1 507 63 829 2,6 10,9 13,5 Gribskov........... 987 822 97 208 2,7 2,5 5,2 Halsnæs........... 718 1 272 63 560 2,5 5,9 8,4 Helsingør.......... 1 908 3 018 274 1 696 3,6 7,7 11,2 Herlev............. 664 1 914 123 1 206 3,0 11,7 14,7 Hillerød............ 1 244 2 128 161 912 2,9 6,3 9,3 Hvidovre........... 1 298 3 738 188 2 268 3,0 12,0 15,0 Høje-Taastrup...... 1 274 5 163 211 3 437 3,1 18,0 21,1 Hørsholm.......... 943 930 96 219 4,3 4,7 9,0 Ishøj.............. 595 3 404 108 2 704 3,4 29,4 32,7 Lyngby-Taarbæk.... 2 390 2 673 226 730 5,0 6,5 11,4 Rudersdal.......... 2 289 2 370 285 658 4,7 5,5 10,2 Rødovre........... 860 2 815 141 1 587 2,7 12,1 14,8 Tårnby............ 1 088 1 991 162 848 3,1 7,0 10,0 Vallensbæk........ 420 1 231 42 806 3,2 14,1 17,3 Faxe.............. 583 689 63 189 1,8 2,5 4,3 Greve............. 1 244 2 584 207 1 377 3,0 8,3 11,3 Guldborgsund...... 1 342 1 566 124 506 2,3 3,3 5,7 Holbæk............ 1 119 2 695 111 1 232 1,8 5,6 7,4 Kalundborg........ 664 1 222 80 460 1,5 3,4 4,9 Køge.............. 1 021 2 398 146 1 438 2,0 6,7 8,7 Lejre.............. 497 442 71 113 2,1 2,1 4,2 Lolland............ 841 1 345 59 505 2,0 4,0 6,0 Næstved........... 1 270 2 800 175 951 1,8 4,6 6,4 Odsherred.......... 625 589 64 156 2,1 2,3 4,4 Ringsted........... 668 1 555 70 941 2,2 7,6 9,8 Roskilde........... 2 129 3 312 236 1 514 2,9 5,8 8,7 Slagelse........... 1 242 3 277 138 1 994 1,8 6,8 8,6 Solrød............. 481 539 48 164 2,5 3,4 5,9 Sorø.............. 416 631 48 193 1,6 2,8 4,4 Stevns............. 404 369 45 81 2,1 2,1 4,1 Vordingborg........ 939 963 106 235 2,3 2,6 4,9

22 Tabel 1.5. (fortsat) Indvandrere og efterkommere - fordelt efter kommuner. 2011 Indvandrere Efterkommere I pct. af hele befolkningen Vestlige Ikkevestlige Vestlige Ikkevestlige Personer fra vestlige Personer fra ikkevestlige Samtlige indv. og eftk. Assens............ 752 612 71 104 2,0 1,7 3,7 Billund............ 689 699 63 260 2,9 3,7 6,5 Esbjerg............ 3 323 4 384 340 1 781 3,2 5,4 8,5 Fanø.............. 120 62 2 10 3,8 2,2 6,0 Fredericia.......... 895 2 131 82 953 1,9 6,2 8,1 Faaborg-Midtfyn.... 944 925 72 263 2,0 2,3 4,2 Haderslev.......... 1 727 1 587 202 605 3,4 3,9 7,3 Kerteminde......... 521 479 49 114 2,4 2,5 4,9 Kolding............ 2 382 3 890 222 1 484 2,9 6,0 8,9 Langeland......... 295 209 20 33 2,4 1,8 4,2 Middelfart......... 634 857 59 261 1,8 3,0 4,8 Nordfyns........... 546 491 50 79 2,0 1,9 4,0 Nyborg............ 481 999 44 368 1,7 4,3 6,0 Odense............ 5 899 12 604 582 6 720 3,4 10,2 13,6 Svendborg......... 1 082 1 850 97 766 2,0 4,5 6,5 Sønderborg......... 3 539 2 926 339 1 195 5,1 5,4 10,5 Tønder............ 1 644 936 200 185 4,7 2,8 7,5 Varde............. 1 370 1 139 175 341 3,1 2,9 6,0 Vejen............. 1 077 1 021 112 287 2,8 3,1 5,9 Vejle.............. 2 538 4 488 231 1 840 2,6 5,9 8,5 Ærø............... 237 101 13 12 3,8 1,7 5,4 Aabenraa.......... 3 477 1 899 337 669 6,4 4,3 10,7 Favrskov........... 857 754 84 165 2,0 2,0 4,0 Hedensted......... 928 846 84 226 2,2 2,3 4,5 Herning............ 2 351 2 987 161 1 279 2,9 5,0 7,9 Holstebro.......... 1 164 1 582 100 747 2,2 4,1 6,3 Horsens........... 3 216 3 491 217 1 422 4,1 5,9 10,1 Ikast-Brande........ 892 1 495 84 679 2,4 5,4 7,8 Lemvig............ 424 361 44 43 2,2 1,9 4,0 Norddjurs.......... 702 919 77 203 2,0 3,0 5,0 Odder............. 465 484 48 161 2,3 3,0 5,3 Randers........... 1 366 3 022 134 1 045 1,6 4,3 5,8 Ringkøbing-Skjern... 1 790 1 383 154 325 3,3 2,9 6,3 Samsø............. 145 37 17 6 4,2 1,1 5,3 Silkeborg.......... 1 715 2 352 175 847 2,1 3,6 5,7 Skanderborg........ 1 052 1 289 109 333 2,0 2,8 4,8 Skive.............. 678 1 100 67 351 1,6 3,0 4,6 Struer............. 490 605 35 236 2,4 3,8 6,2 Syddjurs........... 933 880 84 196 2,4 2,6 5,0 Viborg............. 1 907 2 466 212 714 2,3 3,4 5,7 Aarhus............ 12 075 20 716 1 048 11 263 4,2 10,3 14,5 Brønderslev........ 490 671 48 174 1,5 2,4 3,9 Frederikshavn....... 1 159 1 276 74 342 2,0 2,6 4,6 Hjørring........... 1 196 1 477 103 503 2,0 3,0 4,9 Jammerbugt........ 558 698 59 107 1,6 2,1 3,7 Læsø.............. 65 6 3-3,5 0,3 3,8 Mariagerfjord....... 899 890 77 281 2,3 2,8 5,0 Morsø............. 305 395 35 99 1,6 2,3 3,9 Rebild............. 427 576 39 79 1,6 2,3 3,9 Thisted............ 1 214 973 86 185 2,9 2,6 5,4 Vesthimmerlands.... 888 773 116 159 2,7 2,5 5,1 Aalborg........... 5 622 7 436 410 2 657 3,0 5,1 8,1

23 Mange vestlige indvandrere og efterkommere i Dragør, Gentofte og Gribskov Figur 1.4. I hele t udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 66 pct. af alle indvandrere og efterkommere. I Ishøj, Albertslund, Brøndby og Høje-Tåstrup kommuner er de ikke-vestliges andel særligt høj, idet næsten ni ud af ti af alle indvandrere og efterkommere i disse kommuner er af ikke-vestlige oprindelse. Blandt kommunerne på Sjælland er det i Dragør, at vestlige indvandrere og efterkommere udgør den største andel. Her er 56 pct. af alle indvandrere og efterkommere af vestlig oprindelse. Inden for region Hovedstaden er andelen med vestlig oprindelse også relativt høj i Gribskov, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen. 2011 Under 5 pct. 5-6,9 pct. 7-10,1 pct. Over 10,1 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Tønder og Aabenraa har mange med tysk oprindelse og derfor mange vestlige Relativt få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i ø-kommunerne I Tønder og Aabenraa udgør vestlige indvandrere efterkommere i begge tilfælde lidt over 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Med deres beliggenhed tæt på den tyske grænse er det indlysende, at det hovedsageligt er indvandrere og efterkommere med tysk oprindelse, som er årsagen til de relativt mange vestlige. Bornholm, Langeland, Samsø, Læsø, Fanø og Ærø kommuner har tilfælles, at de alle er kommuner, hvis administrative område svarer til øen af samme navn som kommunen. De har yderligere det tilfælles, at de også har en større andel vestlige end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Alle seks kommuner har dog samlet klart lavere andele indvandrere og efterkommere end hele Danmarks 10,1 pct., og med undtagelse af Bornholm hører de også til ts mindst befolkede kommuner.

24 1.6. Fertilitet En kvinde i Danmark får i gennemsnit 1,88 børn i løbet af sit liv Samlet fertilitet I perioden 2006 til 2010 var den gennemsnitlige samlede fertilitet 1.875. Man kan med en populær fortolkning af tallet sige, at en samlet fertilitet på 1.875 svarer til, at en kvinde i gennemsnit får 1,88 børn i løbet af sit liv. Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Divideres den samlede fertilitet med 1.000, får man det antal børn, som en kvinde ville føde i løbet af sin fertile periode. I tabellen nedenfor findes tal for både aldersbetingede fertilitetskvotienter og samlet fertilitet fordelt efter moderens oprindelsesland for perioden 2006-2010. Vi har valgt at benytte gennemsnit for femårsperioden fra 2006 til 2010 for at få et bedre talgrundlag til at beregne fertiliteten hos mødre med anden oprindelse end dansk. Tabel 1.6. Fertilitetskvotienter. Gennemsnit for 2006-2010 Moderens oprindelsesland Levendefødte gnsn. 2006-2010 15-19 år De aldersbetingede fertilitetskvotienter 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år Samlet fertilitet I alt............ 64 056 5,1 43,2 122,9 134,5 58,9 10,0 0,5 1 875 Dansk oprindelse 54 916 5,2 41,9 128,7 134,8 54,4 8,5 0,3 1 869 Efterkommere... 961 5,5 54,3 119,0 117,9 67,2 7,7 0,4 1 860 Indvandrere..... 8 170 12,4 48,2 104,9 114,1 65,7 16,7 1,2 1 816 Heraf: Vestlige.... 2 310 9,0 22,1 75,1 120,1 73,1 15,2 0,7 1 577 Heraf:........... Norge........... 270 9,0 15,2 79,6 149,6 80,1 15,2 0,4 1 745 Polen........... 348 22,5 41,3 87,0 99,6 43,3 11,7 0,2 1 528 Tyskland......... 264 7,1 20,0 63,3 114,8 69,2 15,5 1,2 1 456 Ikke-vestlige. 5 860 13,4 69,1 122,9 111,4 63,0 17,3 1,4 1 992 Heraf: Afghanistan...... 238 5,8 74,6 180,8 155,2 78,8 27,3 3,7 2 631 Bosnien-Hercegovina 261 5,9 56,8 127,6 85,0 35,4 5,8 0,4 1 584 Irak............. 506 20,3 104,8 151,8 120,5 80,5 21,9 2,8 2 513 Libanon......... 379 29,9 143,6 169,4 104,0 59,2 17,1 0,4 2 618 Pakistan......... 303 7,6 130,4 189,3 146,5 59,5 21,3-2 773 Somalia......... 474 24,2 114,3 205,0 195,5 159,8 72,0 16,6 3 937 Tyrkiet.......... 742 10,4 105,0 152,4 100,6 43,6 11,2 0,9 2 120 Ikke-vestlige indvandrere har højere fertilitet Indvandrere havde en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. For indvandrere var den samlede fertilitet 1,816, mens den for efterkommere var 1,860. Den samlede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse var 1,875. Fertiliteten for indvandrere trækker altså den samlede fertilitet ned. Det var dog kun indvandrere med vestlig oprindelse, som havde en højere samlet fertilitet end kvinder med dansk

25 oprindelse, idet ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet var 1,992, mens den for vestlige indvandrere kun var 1,577. Store forskelle mellem de enkelte Aldersbetingede fertilitetskvotienter Forskelle særlig tydelige i alderen 20-24 år Figur 1.5. I tabellen er også vist fertilitetskvotienter og samlet fertilitet for indvandrere fra de ti, som i perioden 2006-2010 fødte flest børn i Danmark. Det fremgår, at der er store forskelle fra land til land. Blandt de viste i tabellen havde kvinder med somalisk oprindelse den højeste samlede fertilitet med 3,937, mens kvinder med oprindelse i Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,584 blandt de ikke-vestlige. Alle øvrige ikke-vestlige i tabellen havde en samlet fertilitet, som var højere end 2,000. De aldersbetingede fertilitetskvotienter viser gennemsnittet for hvert enkelt alderstrin inden for aldersgruppen. Det vil sige for at få hele den pågældende aldersgruppes fertilitetskvotient skal tallet ganges med antallet af alderstrin i aldersgruppen. Det vil i dette tilfælde betyde, at man skal gange med fem. Fx kan man af tabellen udlede, at 1.000 kvinder med dansk oprindelse, som gennemlever alle alderstrin fra 30 til 34 år, i gennemsnit får 674 (5*134,8) levendefødte børn, når de er mellem 30 og 34 år givet de aldersbetingede fertilitetskvotienter, som gjaldt i perioden 2006 til 2010. Det er især i aldersgruppen 20-24 år, at forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige er stor. I perioden 2006-2010 fik 1.000 kvinder med dansk oprindelse i alderen 20-24 år i gennemsnit 41,9 levendefødte børn på hvert af de fem alderstrin fra 20-24 år. Det svarer til, at en kvinde med dansk oprindelse i gennemsnit får 0,21 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Til sammenligning får en ikke-vestlig kvindelig indvandrer i gennemsnit 0,35 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Samlet fertilitet - fordelt efter herkomst 3.000 2.750 2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 Der er også stor forskel mellem de enkelte ikke-vestlige oprindelses, og det bemærkes, at fertilitetskvotienten for 20-24-årige kvinder med oprindelse i Libanon er særligt høj, idet 1.000 kvinder i denne gruppe i gennemsnit får 143,6 levendefødte børn på hvert af de fem alderstrin fra 20-24 år. Det svarer til, at en indvandrerkvinde med liba- 1.000 1999-2003 Samlet fertilitet 2000-2004 Dansk oprindelse Indv., vestlige 2001-2005 2002-2006 Indv., ikke-vestlige 2003-2007 2004-2008 2005-2009 2006-2010 Kvinder fra Libanon får i gennemsnit 0,72 barn, når de er mellem 20 og 24 år

26 nesisk oprindelse i gennemsnit får 0,72 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Indvandrere med Libanon som oprindelsesland er hovedsageligt palæstinensiske flygtninge. Stort fald i ikke-vestlige indvandreres fertilitet De ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet er faldet kraftigt i løbet af de seneste ti år. I femårsperioden 1999-2003 var den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere således 2.882 mod 1.992 for den seneste femårsperiode 2006-2010. Det svarer til et fald på 31 pct. Til sammenligning er den samlede fertilitet steget i løbet af de sidste ti år for personer med dansk oprindelse fra 1.681 til 1.869. Det store fald i ikkevestlige indvandreres fertilitet kan hænge sammen med stramningerne på udlændingeområdet, som betyder, at langt færre ikke-vestlige kvindelige indvandrere kommer til Danmark på grund af familiesammenføring. 1.7. Familier Tre familietyper Hjemmeboende børn under 25 år i 45 pct. af alle parfamilier De fleste par består af to med dansk oprindelse Kun få par består af to efterkommere Ikke-vestlige dominerer i par uden dansk oprindelse Befolkningen på 5.560.628 personer fordeler sig på 2.846.699 familier. Der er henholdsvis 1.334.685 parfamilier, 1.495.160 enlige og 16.854 ikke-hjemmeboende børn. I 45 pct. af parfamilierne er der hjemmeboende børn under 25 år. Det samme gælder 12 pct. af de enlige. De parfamilier, som har børn, har i gennemsnit også flere børn end de enlige med børn. En parfamilie med børn har i gennemsnit 1,87 børn, mens det tilsvarende tal for en enlig med børn kun er 1,53 børn. I tabel 1.7 er parfamilierne og de enlige også opdelt efter herkomst. For parfamilierne er der i alt defineret 14 forskellige typer, der er opdelt i fem hovedgrupper. Af disse fem hovedgrupper er den gruppe, hvor begge personer i parret er med dansk oprindelse, klart den største. Af alle parfamilier er der således 1.170.596 par eller 88 pct., som befinder sig i denne kategori. Den næststørste hovedgruppe består af par, hvor den ene har dansk oprindelse og den anden er indvandrer eller efterkommer. I alt 87.402 par er af denne type. Der er 70.051 par, hvor begge personer i parret er indvandrere, mens 5.296 par består af en indvandrer og en efterkommer. Den mindste af de fem hovedgrupper består af par, hvor begge personer er efterkommere. Kun 1.340 par er i denne kategori. De tre hovedgrupper af par, som ikke indeholder nogen personer med dansk oprindelse, er domineret af par, hvor begge personer er af ikkevestlig oprindelse. Blandt de parfamilier, som består af to indvandrere, er begge af ikke-vestlig oprindelse i 75 pct. af tilfældene. I 14.434 par er begge personer i parret indvandrere af vestlig oprindelse, mens kun 3.354 par består af en vestlig indvandrer og en ikke-vestlig indvandrer.