Værd at vide om amning

Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken

Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi ud fra Region Syddanmarks ammepolitik. Formålet med ammepolitikken er at tilbyde gravide, fødende og nybagte familier i regionen en fagligt ensartet og individuel tilpasset vejledning om amning af høj kvalitet. Dette sikres ved, at: Alt sundhedspersonale i Region Syddanmark, som samarbejder omkring gravide og spædbørnsfamilier, arbejder ud fra en fælles ammepolitik. Der arbejdes ud fra den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog: Amning en håndbog for sundhedspersonale og WHO's 10 skridt mod vellykket amning. De 10 skridt mod vellykket amning omsættes til god klinisk praksis, så omsorgen fra sundhedspersonalet både på sygehuset og i kommunen tager udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation, og samtidig er i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området. Målet med ammepolitikken er, at: Alle nyfødte får god og tilstrækkelig ernæring fra livets start. Alle kvinder får den støtte og information omkring barnets ernæring, som de har brug for. Kvinder støttes i at amme uden tilskud, indtil barnet er omkring 6 måneder gammelt og delvist indtil 12 måneders alderen eller længere (Sundhedsstyrelsens anbefaling). Ammevejledningen tager udgangspunkt i familiens behov og det enkelte barns tilstand og aktuelle udvikling, samt styrker forældrenes selvtillid. Ingen skal holde op med at amme, fordi der er givet mangelfuld vejledning om amning. Kvinden skal føle sig respekteret og have støtte til at stoppe amning, hvis hun beslutter sig for ikke at amme. Beslutningen om ammeophør skal træffes på et informeret grundlag. Region Syddanmarks ammepolitik kan findes på region Syddanmarks hjemmeside. 2

Indholdsfortegnelse Værd at vide om amning 4 Barnets signaler på, at det er klart til at sutte 5 Korrekt sutteteknik 6 Ammestillinger 7 Nyfødtes ammebehov / mønster i de første levedøgn 8 Narresut 13 Ømme vorter 14 Sår og revner 15 Brystspænding 16 Mælkeknuder 17 Brystbetændelse 18 Svamp 19 Hvis du tidligere har haft problemer med amning / overvejer at ernære dit barn på anden måde 19 Forældre og Fødsels ammerådgivere 20 3

Værd at vide om amning Værd at vide om amning Når du ammer, er der sundhedsmæssige fordele både for dit barn og dig. Modermælk indeholder præcis den sammensætning af næringsstoffer, barnet har brug for. Samtidig indeholder modermælken antistoffer der beskytter barnet mod infektioner, f.eks. maveinfektioner. Amning er en stund, hvor du knytter tætte bånd til dit barn, og hvor du opfylder dit barns behov for tryghed og nærvær. Vælger I at ernære jeres barn med sutteflaske, så husk at det er jeres stund til at være sammen. Et barn der får flaske, har lige så stort et behov for fysisk kontakt, som et barn der ammes. Næsten alle mødre oplever udfordringer i den første ammetid. De fleste ammeproblemer er forbigående og kan oftest løses med tid, ro og tålmodighed. Vi vil anbefale jer at læse pjecen Kort og godt om amning. Her kan I finde den grundlæggende viden om, hvordan man får en god ammestart. Vores ønske med denne pjece er at informere jer om amning i den første uge efter fødslen. Dvs. hvilke udfordringer der venter jer, og hvad I kan gøre for at amningen lykkes. Tiltaleformen veksler mellem I og du. Vi skriver du, når vejledningen mest henvender sig til mor. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til plejepersonalet, barselsklinikken eller sundhedsplejersken. 4

Barnets signaler på, at det er klar til at sutte 1. Hurtige bevægelser under øjenlåget. 2. Suttebevægelser med mund og tunge. 3. Bevægelser af arme og ben, 4. Søgen efter brystet, fingrene føres op til munden. 5. Uro og klynkelyde. 6. Uro og gråd ind imellem. 7. Gråd hele tiden, bevægelse af hele kroppen, rød i ansigtet. Hvis du lægger barnet til brystet, når du ser et af de 3 første signaler, er det lettest at få barnet til at sutte. Det er en god ide at skifte barnets ble, så det vågner helt op inden amning. Barnets signaler på, at det klar til at sutte 5

Korrekt sutteteknik Hagen rører brystet, og næsen er fri. Munden er vidt åben og læberne, især underlæben er krænget udad. Du kan få barnet til at gabe godt op ved at stimulere barnets sutterefleks. Dette gør du ved at lade din brystvorte røre barnets læber. Barnet har fat, når det svøber om det meste af det brune område. Underlæben skal dække mere af det brune område end overlæben. Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser, og kæbebevægelsen går helt op til ørerne. I de første uger kan du opleve smerter i brystvorterne, lige når barnet tager fat og begynder at sutte. Smerterne skal forsvinde i løbet af et par minutter. Det er normalt. Inden I bliver udskrevet, vil vi anbefale jer, at I beder plejepersonalet om hjælp til de første amninger, så I sikrer jer, at jeres barn har korrekt fat om brystet. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken hvis: Du kan se eller føle, at barnet ikke har korrekt fat om dit bryst. Du er i tvivl, om barnet sutter korrekt. Du får sår eller revner på dine brystvorter, der gør amningen smertefuld. 6

Ammestillinger Du kommer til at amme adskillige timer hver dag, så det er vigtigt, at du sidder eller ligger behageligt. Det er vigtigt, at: Barnet ligger på siden med maven vendt mod din krop. Barnets hoved ligger lige i forhold til sin krop. Næsen ligger ud for brystvorten. Sørg for at have god støtte i ryggen og under armene, så du ikke får spændinger i ryg og skuldre. Alternativt kan en mere tilbagelænet ( laid back ) ammestilling anbefales: Du skal sidde behageligt tilbagelænet godt støttet i kroppen. Barnet ligger oven på dig, på maven. Der skal være støtte under barnets ben og fødder. Tyngdekraften holder barnet på plads. og du behøver højest at støtte barnet lidt i siderne ved at lave en rede om barnet med dine arme. Stillingen er specielt god til urolige, utålmodige børn som fægter meget med arme eller ben. Du kan se et lille filmklip på hjemmesiden www.biologicalnurturing.com 7

Nyfødtes ammebehov/mønster i de første døgn 1. døgn Barnet lægges hud mod hud lige efter fødslen. Det stimulerer barnets sanser og barnets lyst til at sutte. Lad barnet ligge hud mod hud, indtil det har suttet korrekt ved brystet. De fleste børn er parat til at sutte 1. gang inden for de første par timer efter fødslen. Det er vigtigt, at du kan fornemme, hvordan det føles, når barnet sutter korrekt på brystet derfor vil vi anbefale, at I kontakter personalet, når barnet begynder at søge brystet, og få vejledning i, hvordan barnet får korrekt fat om brystet. Efter den første amning tager de fleste nyfødte sig et hvil. Der kan godt gå 6 timer eller mere, før de er klar til at sutte igen. I kan stimulere barnet til at sutte ved at lade barnet ligge hud mod hud. Barnet kan være forkvalmet og gylpe fostervand op og evt. synke det igen. Måske er der lidt gul råmælk i det fostervand, barnet gylper op. Hvis barnet gylper, så tag barnet op og læg det på siden, så det lettere kan komme af med fostervandet. Nogle børn har ikke lyst til at sutte, når de er forkvalmet, andre børn vil gerne sutte ofte. Begge dele er normalt. Hvis dit barn kun sutter få gange det første døgn, så vær forberedt på, at barnet de næste døgn vil sutte oftere for at indhente det forsømte. Når jeres barn viser de tidlige tegn på at ville sutte, da hjælp barnet til brystet. (Se her i pjecen under Barnets signaler på, at det er klar til at sutte ) De første dage får barnet råmælk. Mængden af råmælk er lille, men den indeholder præcis, hvad det raske nyfødte barn har brug for. Desuden har barnet nogle medfødte depoter, som det tærer på de første par døgn. Vær opmærksom på, at barnet sutter med korrekt teknik. (Se her i pjecen under Korrekt sutteteknik ) 8

Nyfødtes ammebehov... Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet ikke har suttet i første levedøgn. Barnet ikke har haft vandladning og afføring inden for det første levedøgn. 2.døgn Barnet vågner mere op og bliver mere aktiv ved brystet. Søvnperioderne er ikke så lange, men barnet er tilfreds efter hver amning. Barnet vil gerne sutte ofte, dvs. 6-12 gange i døgnet, måske endda oftere. Barnet har gerne den samme døgnrytme, som da det var foster. Så var fosteret særlig aktiv i aften-nat timerne ja så vil døgnrytmen være den samme efter fødslen. Ligesom hvis fosteret var roligt /sov om dagen ja så vil dette også fortsætte. Så kære forældre lad barnet sutte, når det har lyst og behov, bare det sker minimum 6-12 gange i døgnet. Brystvorterne begynder at blive ømme. Lad barnet sutte så ofte og så længe det har lyst. Læg skiftevis barnet til højre og venstre bryst, så begge bryster bliver stimuleret. Barnet bør spise minimum 6-8 gange i døgnet, gerne mere. Falder dit barn hurtigt i søvn i forbindelse med amningen, kan det skyldes, at barnet har det for varmt. Klæd det af, så det blot har en bodystocking på. I kan stimulere barnet til at sutte ved at prikke det på kinden, nulre det i håndfladerne eller under fodsålerne, det stimulerer sutterefleksen. Barnet begynder måske at blive lidt gult. (Se i pjecen Kære nye familie under Gulsot ) 9

Nyfødtes ammebehov... Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet spiser mindre end 6 gange i døgnet Barnet ikke virker tilfreds (er grædende og uroligt), selv om det får tilbudt og sutter lidt på brystet. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ) 3.døgn Barnets medfødte depoter er nu ved at være brugt op. Mælken er måske knap løbet til, men du kan mærke, at dine bryster bliver fyldigere. Barnet virker mere sultent og sutter oftere, kraftigere og i længere tid. Barnet sover ikke særlig meget og har brug for at være hos dig eller far meget af tiden. Du kan have fornemmelsen af, at det er én lang amning, samtidig er du træt, øm og har let til tårer - og det er helt normalt. Læg dig med dit barn, lad det sutte, så meget det har behov. Hvil dig, mens barnet sover. Kære far - det er nu du skal støtte, servicere og forkæle. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet ikke virker tilfreds efter amningen. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ) 10

Nyfødtes ammebehov... Barnet virker varmt og har feber. Barnet virker træt, når det ligger ved brystet, dvs. sutter kun i kort tid og falder hurtigt i søvn. 4./5.døgn Mælken begynder nu at løbe til. Du har måske fået brystspænding, og brysterne kan være ømme, varme og hårde. Er du fleregangsfødende, løber mælken ofte til 2.-3. døgn. Men der er altid variationer. Barnet sutter aktivt og kraftigt. Du begynder at høre tydelige synkelyde, når barnet sutter. Barnet sutter i kortere tid og har længere søvnperioder. Det er fordi barnet får mere mad og bliver mæt, dette kan opleves som en pludselig ændring i barnets rytme. Barnet gylper måske mælk op i forbindelse med bøvsen. Barnet kan være uroligt pga. mavekneb. Det skyldes, at barnet får meget mere at spise. Lad barnet spise så meget det har lyst. Du kan have svært ved at lægge barnet til, fordi dit bryst er spændt (se her i pjecen under Brystspænding, hvad du kan gøre) Lad barnet spise ved ét bryst per måltid, så får barnet både den tynde (tørstslukkende) og den fede (mættende) mælk. Barnet skal først tages fra brystet, når det selv slipper, sutter meget sjældent eller falder i søvn. Lad barnet bøvse, gerne hos far, så vil I finde ud af, om det er mæt. Sover jeres barn roligt videre hos far, er det mæt. Er barnet ikke mæt, vil det begynde at søge efter brystet hos far så skal barnet lægges til brystet igen. Tilbyd det samme bryst, så barnet kan få den fede mælk. 11

Nyfødtes ammebehov... Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet ikke kan få fat pga. brystspænding. Du ikke hører tydelige synkelyde, når barnet spiser, du ikke føler, at dine bryster er blevet fyldigere / tungere eller du er i tvivl om din mælkeproduktion. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ) Fra 5./6.døgn Mælken er nu løbet til. Der kan dryppe mælk fra det andet bryst, når du ammer, eller når du hører eller ser dit barn. Barnet kan ofte nøjes med at spise ved et bryst per måltid og er veltilpas efter amning. Tilbyd ikke det 2. bryst før 1. bryst er tømt. Herved sikrer du, at barnet både får den tynde mælk, som slukker tørsten, og den fede mælk, som mætter barnet. Barnet har 5-6 våde bleer, hvoraf nogle enkelte bleer er tunge, og minimum 4 gule grynede afføringer dagligt. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Mælken ikke er løbet til. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ). Barnet ikke er veltilpas efter amning. 12

Narresut Barnets behov for at spise ændres i løbet af døgnet. Tommelfingerregel: De fleste børn bibeholder den døgnrytme, de havde som foster. Det tager nogen tid at ændre den. De fleste mødre oplever, at barnet vil sutte oftere om aftenen. Det kan skyldes, at nedløbsrefleksen er lidt langsommere pga. træthed. De fleste mødre erfarer, at deres barn vil ammes 1 2 gange om natten så derfor kan det være en god ide at amme liggende. - Trøst: Du danner mest mælk om natten. Vigtigt: Barnet ammes, når det har behov. Der går ca. 14 dage til 1 mdr. før mælkeproduktionen har indstillet sig efter barnets behov. Efter denne periode kan det være, at barnet skal ammes fra begge bryster ved hver amning for at blive mæt. Narresut Vi vil anbefale jer at vente med at tilbyde barnet sut, indtil mælken er løbet til, barnet sutter uden problemer og er i trivsel. Nogle gange kan en sut være et hjælpemiddel. Det gælder, hvis: Jeres barn har et stort suttebehov, selv om det er mæt. Mor ikke lige er hjemme, og far skal trøste barnet. Men husk at brug af narresut og sutteflaske kan nedsætte produktionen af mælk, fordi brystet ikke bliver stimuleret tilstrækkelig ofte og længe. 13

Ømme vorter I de første uger kan du opleve smerter i brystvorterne, lige når barnet tager fat. Smerterne forsvinder i løbet af et par minutter og kan evt. lindres med dybe vejrtrækninger. Det er helt normalt og det kan ikke forebygges. Derimod kan vi give dig nogle gode råd om, hvordan du kan forebygge sår og revner på brystvorterne: Vær sikker på, at barnet har korrekt fat om brystet. Har barnet svært ved at få korrekt fat om brystet, kan det hjælpe at lægge barnet hud mod hud (start forfra). Hvis barnets tungebånd er for kort, kan barnet have svært ved at få fat om brystet. Få plejepersonalet til at kontrollere barnets tungebånd med henblik på om det er for kort. Det kan behandles. Kort tungebånd er arveligt. Tilbyd brystet hyppigt og slap godt af. Skift mellem de forskellige ammestillinger. Lad barnet sutte til det selv giver slip. Smør brystvorterne med lidt modermælk og lad dem lufttørre. Brug uldammeindlæg i din BH de holder brystet tørt og varmt, og huden kan samtidig få luft. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken hvis: De nævnte råd ikke hjælper - der kan være andre årsager. Du ønsker at gøre brug af forskellige ammehjælpemidler vi kan rådgive dig herom. 14

Sår og revner Det skyldes oftest, at barnet ikke har korrekt fat om brystet. Opstår ofte i 2-3 ammedøgn. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken for at få vejledning, så dit barn får godt fat om brystet. Når barnet får korrekt fat, vil smerterne oftest lette med det samme og forsvinde i løbet af et døgn eller to. Sårene vil hele i løbet af en uges tid. Tips til akut aflastning af smerter og sår på brystvorterne: Brug uldammeindlæg - de holder brystet varmt, og er lette at tage af brystet. Læg barnet hyppigt til brystet. Barnet vil da ikke være så sultent og derfor sutte mindre kraftigt. Prøv at få mælken til at løbe før barnet lægges til, ved at massere mælken ned mod brystvorten (se pjecen kort og godt om amning s. 13+19). Barnet vil da sutte mindre kraftigt. Vær opmærksom på at barnet får korrekt fat på brystet. Prøv at slappe af og træk vejret dybt og roligt. Læg barnet til i forskellige ammestillinger, da det aflaster. Er brystet spændt og barnet har svært ved at få fat, kan du prøve at malke lidt mælk ud med hånden, inden du lægger barnet til (håndudmalkning er beskrevet i pjecen Kort og godt om amning ) Smør lidt udmalket mælk på vorterne og lad dem lufttørre efter amning. Kontakt barselsklinikken, sundhedsplejersken eller lægen, hvis: Brystvorterne ikke heler, og smerterne ikke aftager. Det kan skyldes en infektion og bør behandles. Smerterne under amning bliver uudholdelige. Vi anbefaler, at du kontakter barselsklinikken, så vi sammen kan finde en løsning på dit problem, især hvis ovennævnte råd ikke virker inden for 1 døgn. 15

Brystspænding Brystspænding er en normal tilstand, som kan opstå i det døgn, mælken løber til. Denne spænding kan variere lige fra tyngde til stor hævelse og smertefuld fornemmelse. Brystspændingen skyldes, at der kommer væskeophobninger i brystet. Det svinder af sig selv igen. Det kan være smertefuldt, og barnet kan have svært ved at få fat om brystet. Tips til hvad du kan gøre: Læg barnet hyppigt til brystet. Prøv at slappe af og træk vejret dybt og roligt. Varme på brystet i f.eks. et varmt brusebad eller varmepakning og blid massage af brystet kan lindre. Er brystet så spændt, at barnet har svært ved at få fat, kan du massere brystet og malke lidt ud med hånden før du lægger barnet til (se pjecen Kort og godt om amning s. 13+19) Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Ovennævnte råd ikke hjælper 16

Mælkeknuder Mælkeknuder skyldes, at mælken ophober sig i en mælkekirtel og tilstopper mælkegangen. Symptomerne er ømhed/smerter, lokal hævelse, hårdhed, evt. rødme og varme af huden. Behandlingen er at få mælken til at løbe. Det kan medføre brystbetændelse, hvis du ikke handler. Tips til hvad du kan gøre ved mælkeknuder: Tilbyd brystet, så ofte barnet har lyst gerne mere end 8 gange i døgnet. Lad barnet sutte så længe det har lyst. Begræns brugen af narresut. Vær opmærksom på, at barnet får korrekt fat om brystet. Hvis barnet ikke kan få fat pga. brystspænding, kan du malke lidt ud med hånden, før barnet lægges til brystet (se pjecen Kort og godt om amning ). Skift ammestillinger og anvend en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det mest ømme område af brystet. Undgå ting, som kan forhindre mælken i at løbe f.eks. en stram BH, og håndter brystet blidt, så du undgår at skade brystvævet. 17

Brystbetændelse Tilstoppede mælkegange kan føre til en brystbetændelse. Det skyldes, at mælk trænger ud i brystvævet. Symptomerne er et smertende, spændt, hævet og rødt bryst med hårde områder. Du vil føle utilpashed i form af kvalme, træthed, ømhed i hele kroppen og kulderystelser (influenzasymptomer). Du får feber, som regel højere end 38,5. Behandlingen er at få mælken til at løbe (se under 'Mælkeknuder'). Hvis barnet ikke vil sutte på det angrebne bryst (mælken kan smage mere salt), er det nødvendigt at malke ud. Feberen vil falde markant i løbet af få timer, så snart mælken begynder at løbe. Du vil få det bedre. Tips til, hvad du kan gøre: Slap af og træk vejret godt igennem. Læg varmeklude på brystet eller tag et varmt bad. Masser brystet meget blidt hen mod brystvorten før og under amning. Evt. malke ud efter amning til brystet føles blødt. Du må gerne tage lidt smertestillende medicin, f.eks. paracetamol 1 g max 4 gange dagligt evt. sammen med ipren 200-400 mg max 4 gange dagligt. Kontakt læge eller barselsklinikken, hvis: Du har svært ved at tømme brystet. Tilstanden ikke forbedres inden for 24 timer. Så er det sandsynligvis en bakteriel infektion, og det er nødvendigt at behandle med antibiotika. Medbring gerne en mælkeprøve, så den kan sendes til undersøgelse. Selv om du får antibiotika, er det vigtigt at du fortsætter med at amme eller malke ud. Barnet må gerne få mælken. 18

Svamp / Tidligere problemer med amning... Svamp En svampeinfektion i brystet er meget smertefuld. Symptomerne er brændende / kløende / sviende smerter, som stråler fra brystvorten og ind i brystet. Smerten forekommer ikke kun under amning men også mellem amningerne. Huden på brystet kan være skinnende eller skællende rød. Der kan være sår og revner. Ofte er der ingen synlige tegn på svamp. Svamp kan behandles, og du kan fortsætte med at amme. Jeres barn kan få trøske (svamp) i munden. Får du eller barnet en svampeinfektion, skal I begge behandles. Kontakt barselsklinikken, din sundhedsplejerske eller lægen, hvis: Du har mistanke om, at du har svamp. Hvis du tidligere har haft problemer med amning eller overvejer at ernære jeres barn på anden måde Kontakt da barselsklinikken eller din sundhedsplejerske: Vi vil da i fællesskab lave en plan for dit ammeforløb I vil blive vejledt i, hvordan barnet skal ernæres, samt hvordan mælkeproduktionen kan stoppes. 19

Forældre og Fødsels ammerådgivere I kan få telefonisk vejledning om amning hos Forældre og Fødsels ammerådgivere. En liste over telefonnumre på ammerådgivere finder I på hjemmesiden www.fogf.dk Kilde: Amning en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrrelsen, 2. udgave 1. oplag 2009 Ammepolitik i Region Syddanmark, august 2012 Værd at vide om amning' er udarbejdet af: Pia Knudsen og Kirsten Okholm Sygeplejersker, IBCLC Familiecentret Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15. 6200 Aabenraa Tlf. 7463 1515 www.sygehussonderjylland.dk Udarb. 9/09, sidst rev. 6/13, rev. af FC 6/16 ID16777