Beredskabsplan Georgs Æske

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Involverede parter 3. Hvis skaden er sket 4. Lovgivning 5. Brandmæssig adskillelse 6. Brandbelastning 7. Flugtveje 8. Redningsåbninger 9. Fyraftenseftersyn 10. Håndværkerprocedurer instrukser og varmt arbejde 11. Daglig brandmæssig drift ordensregler og krybberum 12. Øvelse og vedligehold 13. Brandslukningsmateriel 14. Brand- og evakueringsinstruks flugtvejsplan og kriseberedskab 15. Sirenevarsling 16. Førstehjælp 17. Psykisk førstehjælp Nordisk krisehjælp 18. Transport af børn, sikkerhed 19. Seksuelle overgreb på børn 20. Vandskade og skimmelsvamp 21. Stormskade 22. Bombetrussel situationsplan 23. Gidseltagning 24. Forsikring anmeldelse tingskade, arbejdsskade og børns erstatningsansvar 25. Andet uddrag fra intra/ /kort udgave af Beredskabsplanen for G.Æ. 26. Ordforklaring 27. Kvitteringsliste Side 1

1. FORORD Generelt Denne beredskabsplan for Georgs Æske er skabt med det formål at forebygge en brands opståen og øge sikkerheden ved brand eller andre uønskede hændelser. En klog person har engang sagt, at det bedste redskab til brandslukning er forebyggelse sådan forstået, at den bedste måde at reducere brandskader på er ved forebyggelse mod, at branden overhovedet opstår og ved sikring af, at brande, der alligevel er opstået, ikke får lov til at udvikle og brede sig. Derfor er der i beredskabsplanen lagt stor vægt på ordens- og forholdsregler i dagligdagen og en forståelse af bygningers modstand overfor brand. Er uheldet ude, og opstår en brand, er det uhyre vigtigt, at personalet ved, hvordan de skal handle. Handlingen omfatter både brandslukning, varsling og evakuering. I beredskabsplanen findes vejledning om brugen af brandslukningsmateriel samt instrukser for varsling og evakuering. Som naturligt indhold i beredskabsplanen er medtaget afsnit om håndværkerprocedurer, førstehjælp, vandskade, stormskade, bombetrusler og forsikring. Baggrund Skabelonen for beredskabsplanen er udviklet til daginstitutionerne i et samarbejde mellem af kommunens beredskab og kommunens sikringsfunktion. Hver institution er anmodet om at benytte skabelonen til at færdiggøre sin egen specifikke beredskabsplan. Beredskabet og sikringsfunktionen er derfor i denne sammenhæng rådgivere for færdiggørelsen. Beredskabsplanen rummer anbefalinger, som hvis de følges, vil forebygge, skabe tryghed og øge sikkerheden ved brand og andre uønskede hændelser på de enkelte institutioner. I andre sammenhænge optræder beredskabet som myndighed f.eks. ved brandsyn, der følger de Driftsmæssige forskrifter. Kommentarer og påbud ved brandsyn, skal følges med de frister, der gives i hvert enkelt tilfælde. Dette beskrives nærmere i afsnit 4. Lovgivning. Det er vigtigt, at Georgs Æske forstår denne adskillelse af beredskabets funktion dels som rådgiver og dels som myndighed. Side 2

Implementering af beredskabsplanen i Georgs Æske Beredskabet og sikringsfunktionen forventer, at beredskabsplanen implementeres i den daglige drift på Georgs Æske. I Georgs Æske vi besluttet at lave en meget forenklet version af beredskabsplanen, som alle medarbejdere får en kopi af i hånden. Forsiden i beredskabsmappen. Nye medarbejdere orienteres om beredskabsplanen og skal kvittere for gennemlæsning. Alle skal vide, hvor beredskabsmappen står. Den udvidede beredskabsplan Beredskabsmappen er et værktøj, som arbejdsmiljøgruppen i Georgs Æske løbende vil sørge for bliver opdateret og tilpasset vores hus og behov. Beredskabsmappen er tænkt som et opslagsværk og som et oplæg til personalemøder. Indholdet kan danne grundlag for fælles gennemgang af ordensregler til forebyggelse af brand og andre uønskede hændelser samt for opfølgning på personalets færdigheder til håndtering heraf. Herefter iværksættes en procedure for, at alle medarbejderne får læst Beredskabsmappen og kvitterer herfor. En gang årligt indgår beredskabsplanen som et dagsordenspunkt på personalemøder, hvor udvalgte emner tages op, f.eks. kommentarer fra en brandsynsrapport eller hvis noget særligt er sket. Lederen har ansvar for opdatering af beredskabsplanen både mht. navne og telefonnumre men også, hvis emner skal revideres eller nye emner føjes til. Der tages kontakt til beredskabet, hvis forhold omkring det brandmæssige ændres. Side 3

2. INVOLVEREDE PARTER Georgs Æske, Skansevej 20 A, 3400 Hillerød Lone Jacobsen 4824 1842 el. 2720 6385 loja@hillerod.dk Anette Nielsen 4824 1842 annie@hillerod.dk K. leder K. souschef Birgitte S. Qvist Petersen Bestyrelsesformand 4911 3235 Kirsten O. Pedersen kpede@hillerod.dk Arbejdsmiljørepræsentant Michael Claus Pedersen Vedligeholdelsesplanlægger 7232 0319 mcpe@hillerod.dk Beredskabsplanen/ mappen er placeret på kontoret. Hillerød Kommunes beredskab Morten Schou Jesper Bachmann Marcussen Hans Henning Hjelmer Beredskabschef Beredskabsinspektør Beredskabsinspektør Hillerød Kommunes risikostyring Henrik Tøffner-Clausen 7232 1138 Jeanne Schouw Kristensen 7232 0352 Liselotte Østergaard Nilsson 72 32 05 23 Sikringskoordinator Forsikringskoordinator Arbejdsmiljøkonsulent Side 4

3. HVIS SKADEN ER SKET Følgende beredskabsplaner indlægges på de næste tre sider: A. Ejendommes beredskabsplan ved store skader med tilkaldt brandvæsen (brandskade) Ekstern koordination: Brandvæsen, skadeservice og servicepartner B. Ejendommes beredskabsplan store skader med tilkaldt brandvæsen (brandskade) Intern koordination: Ejendomme, institution og fagforvaltning C. Ejendommes beredskabsplan ved akut bygningsskade uden tilkaldt brandvæsen (hærværk, indbrud, uheld og vandskade) Koordination: Ejendomme, skadeservice, servicepartner, teknisk serviceleder og institution Planerne kan udskrives fra Kuben ( Vejledninger og Beredskabsplaner > Beredskabsplaner ). Side 5

A. Beredskabsplan store skader Ekstern koordination (Brandvæsen tilkaldt) Side 6

B. Beredskabsplan store skader Intern koordination (Brandvæsen tilkaldt) Side 7

C. Beredskabsplan ved akut bygningsskade Hærværk, indbrud, uheld og vand (Brandvæsen ikke tilkaldt) Side 8

4. LOVGIVNING Alle daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser er omfattet af de Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Dette betyder, at brandvæsenet som minimum kommer én gang om året og kontrollerer, at en række brandmæssige forhold er i orden. Selvom en daginstitution ikke er omfattet af forskrifterne, anbefales det alligevel, at institutionen lever op til dem, da sikkerheden i forbindelse med brand forventes væsentlig højere, når forskrifterne efterleves. Beredskabets brandsyn skal ikke blot opfattes som et kontrolbesøg, idet det er en mulighed for vejledning og rådgivning om de brandmæssige forhold for institutionen. I det følgende er fremhævet og forklaret de forhold, hvor beredskabets og brandvæsnets erfaring viser, at der oftest er mangler med henvisning til punkter i de driftsmæssige forskrifter. Det skal dog understreges, at disse blot er et uddrag af forskrifterne, og at det naturligvis er hele regelsættet, der gælder. Formuleringen af de driftsmæssige forskrifter findes her: https://www.lovtidende.dk/forms/l0700.aspx?s31=10&s19=212&s32=2008 Såfremt der i forklaringen er ord, der er vanskeligt forståelige, henvises til ordforklaringen sidst i mappen. 4.1 Generelt Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget som den driftsansvarlige person skal sørge for, at forskrifterne overholdes. Udpegning af en driftsansvarlig fritager ikke ejer eller bruger for de pligter, som følger af forskrifterne. Det betyder reelt, at det er daginstitutionens bestyrelse og leder, der vil blive retsforfulgt, såfremt der findes forhold, der er så grelle, at der foretages politianmeldelse. Virksomheder, der ikke er indrettet som hotel m.v., kan anvendes til midlertidig overnatning i indtil 5 dage efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde og på de vilkår, der er fastsat i afsnit 1 13. Side 9

Institutionen skal meddele beredskabet, når institutionen påtænkes benyttet til overnatning for mere end 10 personer. Dette skal gøres skriftligt. Du finder blanketten her: http://www.hillerod.dk => For borgere => Beredskab => Anmeldelse af overnatninger. 4.2 Instruktion af personale Personalet skal grundigt instrueres om ordensreglerne samt om reglerne for flugtveje, brandslukningsmateriel og branddøre. Personalet skal ligeledes instrueres om at lukke døre i tilfælde af brand. Alt personale i daginstitutionen skal være bekendt med de regler, der gælder for at forebygge brand samt i tilfælde af brand. Der skal på steder, hvor personalet jævnligt færdes, og ved alarmeringssteder, ophænges en brand- og evakueringsinstruks, der skal indeholde oplysninger om: Alarmering redningsberedskabet alarmeres på 1 1 2 aktivering af brandtryk Varsling af personer varsling af personale varsling af andre personer Evakuering personale vejleder om flugtveje Brandslukning betjening af brandslukningsmateriel Særlige forhold, herunder oplysninger om hvordan musikanlæg standses normalbelysning tændes Personalet skal ved nyansættelse og derefter mindst én gang årligt instrueres om brand- og evakueringsinstruksens indhold, herunder om de opgaver, der påhviler personalet. Der skal udarbejdes en let overskuelig instruks, der beskriver planen for evakuering af daginstitutionen. Planen skal hænges op, og alt personale skal have uddannelse i den, mindst en gang om året. Side 10

4.3 Ordensregler Redningsåbninger skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Vinduer, der kan åbnes, skal kunne åbnes med simple håndtag, der kan betjenes af alle ansatte. Der må således ikke være kæder, beslag, vridere eller låse. Teknikrum (ventilationsrum, el-tavlerum m.v.) skal holdes rengjorte og må ikke uden kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse anvendes til henstillen af inventar, varer og lignende. Døren indtil Teknikrummet er en branddør og skal lukket. Set med en brandmands øjne, udgør teknikrum generelt en risiko, hvorfor man altid skal have beredskabet med på råd, inden rummet anvendes til oplag, og der skal foreligge en skriftlig tilladelse. 4.4 Flugtveje Flugtveje (gange, trapper, udearealer m.v.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og belyst således, at man med sikkerhed kan færdes der. I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringes genstande af nogen art. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at gange og udearealer m.v. - men ikke trapper - anvendes til andre formål end trafik, såfremt: 1. det ikke medfører en væsentlig øget brandbelastning 2. funktionen som flugtvej ikke reduceres 3. den på indretningstidspunktet fastsatte mindste flugtvejsbredde ikke reduceres 4. opstilling af løst inventar og lignende sker på arealer uden for den egentlige ganglinie 5. det i øvrigt er foreneligt med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Såfremt man ønsker at opstille genstande i flugtvejene, bør daginstitutionen kontakte beredskabet. Udvendigt ved flugtvejsdøre må der ikke være parkerede motorkøretøjer, knallerter og cykler eller oplag, beplantninger og lignende, som Side 11

kan hindre evakuering. Det skal sikres, at udvendige flugtveje er i en sådan stand, at man med sikkerhed kan færdes der. Døre i flugtveje skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Flugtveje skal være passable for personer, der opholder sig i lokaler med samtykke fra ejer, bruger eller den driftsansvarlige. Døre i flugtveje skal i øvrigt kunne åbnes ved betjening af enkle åbningsbeslag (håndgreb, vridere, pasquilbeslag m.v.), anbragt i bekvem højde over gulv. På ethvert dørblad må der højst være ét åbningsbeslag. Personale, brugere, håndværkere mv. skal til enhver tid kunne komme ud via flugtvejene. Der må kun være ét håndtag pr. dør. Alle ansatte skal kunne åbne dørene. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve flugtvejsdøre, der ikke dagligt benyttes, afmærket med et flugtvejsskilt, der er udført i overensstemmelse med reglerne. Dette afgøres normalt ved brandsyn. Fordi det ikke er påbudt det ene år, kan det ikke udelukkes, at det vil blive påbudt senere. Døre, som ikke er branddøre eller røgtætte døre, kan udføres som automatiske skydedøre, når de er indrettet således, at dørene i tilfælde af svigtende energikilde (elektricitet eller trykluft) automatisk åbner og forbliver i åben stilling, og at der umiddelbart ved dørene er en afmærket nødåbningskontakt, som udløser samme funktioner. Flugtvejsdøre må ikke dækkes med skærmvægge eller lignende eller blokeres af inventar og vareopstablinger, ligesom flugtvejsbelysning og skilte ved dørene altid skal være synlige. Overflader på vægge i flugtveje må ikke forringes i brandmæssig henseende, f.eks. ved ophængning af træfiberplader eller andet brændbart materiale. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at brændbare materialer i begrænset omfang anvendes til udsmykning af vægge i flugtveje. Skal der udsmykkes på daginstitutionen, anbefales det at tage beredskabet med på råd, for at undgå uhensigtsmæssigheder. Side 12

4.5 Brandslukningsmateriel Brandslukningsmateriel skal anbringes synligt og være let tilgængeligt. Brandslukningsmateriel skal anbringes således, at det ikke indskrænker den frie bredde af flugtveje eller på anden måde hindrer flugtvejes benyttelse. Brandslukningsmateriellet skal fortrinsvis anbringes ved udgange fra lokaliteterne, og anbringelsesstederne skal afmærkes med skilte, der er udført i overensstemmelse med reglerne. Dette skyldes dels, at det herved er lettere at få øje på slukningsmateriellet og dels, at man har mulighed for at se, at der mangler noget, hvis slukningsmateriellet ved en fejltagelse er blevet fjernet. I køkkener skal der anbringes mindst én egnet håndildslukker fortrinsvis ved udgangsdøren. Endvidere skal der i køkkener med frituregryder anbringes et brandtæppe ved udgangen fra lokalet. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der anbringes håndsprøjtebatterier eller håndildslukkere i eller ved værksteder og andre servicerum. Beredskabet vil under brandsynet kræve slukkere ophængt i køkkener, værksteder og andre servicerum. Håndildslukkere skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS 2320. Tilsynet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkeres opbygning, funktion og virkemåde. Håndildslukkere tilses mindst én gang om året og skal være mærket med en tilsynsetikette påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af etiketten. Håndsprøjtebatterier skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med brandteknisk vejledning nr. 6 udgivet af Dansk Brand- og sikringstekniske Institut. Vandfyldte slangevinder, der er udført efter EN 671-1, skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i EN 671-3. Vandfyldte slangevinder, der ikke opfylder kravene i EN 671-1, men som lovligt er taget i brug, skal kontrolleres og vedligeholdes på en måde, der sikrer, at slangevinderne er pålidelige i hele bygningens levetid. Side 13

Kravet om trykprøvning gælder alene for vandfyldte slangevinder monteret efter 1. juli 1990. Hillerød Kommune har lavet en rammeaftale Falck Teknik for levering og tilsyn med brandslukningsmateriel. 4.6 Branddøre Døre mellem gange og trapper - og alle selvlukkende døre - må ikke fastholdes i åben stilling. Selvlukkemekanisme på døre må ikke fjernes eller sættes ud af funktion. Ikke-selvlukkende døre (f. eks. EI2 30 eller BD-døre 30-M) skal, så vidt det er muligt, lukkes i tilfælde af brand. Personalet skal være informeret herom. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at branddøre og -porte afmærkes med et skilt BRANDDØR - HOLDES LUK- KET, der er udført i overensstemmelse med reglerne. Dørene skal holdes lukkede og må ikke være forsynet med kiler, kroge, hasper eller andet, som kan fastholde dørene i åben stilling. Der skal hvert tredje år indsendes attest til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) fra en autoriseret el-installatør om - at flugtvejsbelysningen er i driftsklar stand - at panikbelysning har en belysningsstyrke af mindst 1 lux på gulvarealer i flugtveje - at varslingsanlæg er i driftsklar stand - at varslingssignal har den krævede lydstyrke - at automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) er funktionsdygtige I forsamlingslokaler og områder beregnet til mere end 150 personer skal der være ophængt en gyldig el-sikkerhedsattest i overensstemmelse med bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler. Attesten skal fornys hvert andet år. Brand- og evakueringsinstruks skal ophænges på steder, der er tilgængelige for brugere af lokalerne. Side 14

Beredskabet anbefaler, at der i kontorer, grupperum og personalerum ophænges en brand- og evakueringsinstruks. Råder daginstitutionen over lokaler med plads til mere end 50 personer, er disse lokaler også omfattet af forskrifterne, og afsnit 6 skærper specielt forhold til flugtveje, døre, nød- og panikbelysning, driftsjournaler, personbelastning og pladsfordelingsplaner. Kontakt beredskabet hvis du er i tvivl. 4.7 Varsling Georgs Æske har røgmeldere og lydgivere som en del af tyverialarm anlægget. Der ikke er etableret ABA-anlæg. Røgmelderne skal være installeret i soveafsnit, og alarm overføres til kontrolcentralen uanset om tyverialarmen er frakoblet (dag) eller tilkoblet (nat). Ved tyvericentralen er anbragt en afstillingsknap for lydgivning ved røgalarm. På de nye tyverialarmanlæg er indgået serviceaftaler for årlig gennemgang herunder særlig afprøvning af røgmelderne. Side 15

5. BRANDMÆSSIG ADSKILLELSE Den brandmæssige opdeling af en bygning betyder meget for en brands udvikling og for brandvæsenets indsats i tilfælde af brand. Et byggeri opdeles i brandsektioner, som igen opdeles i brandceller. Bygningsreglementet stiller krav til størrelse og brandmodstandsevne af brandsektioner og brandceller. Brandmodstandsevnen, dvs. konstruktionernes evne til at modstå en brand, måles i minutter. I daglig brug af bygningen kan den brandmæssige inddeling udgøre den væsentlige forebyggelse, som gør forskellen ved en brand. Også ved eventuelle ombygninger og bygningsændringer må den oprindelige brandmæssige inddeling ligge i baghovedet. Trapper Trapperum fungerer som flugtvej fra etagerne. Disse skal adskilles brandmæssigt fra de etager, de betjener. Dette er især vigtigt, hvis der opstår en brand på en særskilt etage. Hvis trappen ikke er adskilt fra etagen, vil branden og røgen kunne spredes via trappen og dermed flugtvejen og andre etager kan blive berørt af branden. Det er derfor vigtigt, at døre mellem rum, gange og trapper er lukkede. Disse døre vil desuden være udført som branddøre og monteret med dørpumper. Det er altså vigtigt, at disse dørpumper ikke er afmonterede eller sat ud af drift. Desuden må døren ikke være kilet op. Døre Nogle af dørene i Georgs Æsken er branddøre klasse EI 2 30 (BD-dør 30M). Det betyder, at de er uden dørpumper. Ved en brand i et grupperum er det derfor vigtigt, at man ved evakuering lukker døren efter sig, således at der ikke sker umiddelbar og unødig røg- og brandspredning til gangene, som er flugtveje. Gange Flugtvejsgange skal udgøre egne brandceller. På døre til rengøringsrum, køkkener, kontorer o. lign., skal der være dørpumpe på døren altså mindst det man kalder en branddør klasse EI2 30-C (BD-dør 30). Dette skyldes, at der i sådanne rum er en større brandbelastning og/eller større risiko for, at der opstår brand. Årsagen til, at gange skal udgøre egne brandceller er, at flugtveje skal sikres således, at de ved brand adskilles fra brændende rum. Side 16

6. BRANDBELASTNING For at en brand kan opstå, skal der naturligvis være materiale tilstede, som kan brænde. Dette betegnes som brandbelastningen og angiver hvor meget varme, der kan udvikles. Ikke alle materialer brænder lige godt, og ikke alle materialer antændes lige let. F.eks. er træspåner yderst antændelige og brænder med stor hastighed, mens en massiv træklods er vanskelig at antænde og vil brænde ganske langsomt. Ved gennemgang af en bygning vurderer brandvæsenet antændelseskilder og brandbelastninger, som bl.a. har indflydelse på, hvordan en brand vil udvikle sig. I vurderingen er hovedvægten lagt på brandbelastning på trapper og i gangarealer, da disse fungerer som flugtveje. Brandbelastningen i de enkelte rum er naturligvis ikke irrelevant, og man bør derfor jævnligt rydde op og drage omsorg for, at f.eks. papkasser og lignende smides ud umiddelbart efter brug. Trapper Da trapper fungerer som flugtveje fra flere etager, betragter beredskab og randvæsen populært sagt disse som hellige. Hermed menes, at der normalt ikke accepteres nogen form for brandbelastning af trapper. Hvis der opstår brand i et trapperum, vil brandspredningen foregå hurtigt, da man oplever en skorstenseffekt. Desuden spærres flugtvejen for de overliggende etager. Det er derfor vigtigt, at man drager omsorg for, at der ikke stilles ting i trapperummene. Gange Man tillader, at flugtvejsgange kan benyttes til andre formål, der ikke medfører væsentlig øget brandbelastning eller reduktion af gangens funktion som flugtvej. Hermed menes, at der ikke må opstilles møbler eller andre genstande, der indsnævrer bredden af gangen. Der kan dog gives tilladelse til opstilling af inventar (f.eks. skabe og møbler i massivt træ) i et begrænset omfang. Polstrede møbler og lignende betragtes her som en væsentlig øget brandbelastning. Møbler bør være af ubrændbart eller svært antændeligt materiale. Det er desuden hensigtsmæssigt, hvis stole er i et åbent design, da f.eks. en glød ikke vil kunne lægge sig mellem sæde og stoleryg. Det anbefales, at brandvæsenet konsulteres, før genstande opstilles i flugtvejsgange, for at få klarlagt, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. Side 17

Oplag i det fri Påsatte brande er et stadigt stigende problem, og undersøgelser viser, at f.eks. 45% af alle brande i boligområder i Københavnsområdet er påsatte. Brand i affaldscontainere forekommer hyppigt og forårsager ofte store brandskader - især hvis containeren er placeret inde i en bygning, tæt op ad en bygning eller under tagudhæng, halvtage og overdækninger. Risiko for ildspåsættelse reduceres væsentligt ved at hindre adgang til mulige antændelsessteder. Desuden er der en række krav til afstand fra affaldscontainere til bygning. Beredskabet anbefaler, at containere anbringes mindst 10 meter fra vinduer og døre i facader, samt at der drages omsorg for, at brændbart materiale fjernes hurtigt og ikke efterlades eksempelvis i gården. Beredskabet anbefaler, at personalet generelt holder øje med, at sikkerheden i forbindelse med brand er i orden i hele bygningen også selvom det ikke er daginstitutionens egne effekter. Hvis der observeres uhensigtsmæssigheder, bør dette hurtigst muligt rapporteres til institutionens ledelse. Side 18

7. FLUGTVEJE Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde, og inventar eller genstande af nogen art må ikke opstilles. Det skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt at brandbelaste flugtveje. Desuden må flugtveje ikke mindskes eller på anden måde reduceres i funktionen. Det kan være tillokkende f.eks. at anvende en bagtrappe, der normalt ikke benyttes, til opbevaring af diverse effekter. Man skal dog huske, at i en flugtsituation kan selv en kost have betydelige konsekvenser for de personer, der flygter. Vælter først én person over kosten, kan de efterfølgende falde over personen. Desuden skal der drages omsorg for, at flugtveje ikke udvendigt er spærret af parkerede biler, knallerter, cykler, oplag, beplantning og lignende. Hvis det er udgange, som ikke normalt benyttes, bør man især være opmærksom herpå. I vinterhalvåret bør der ryddes for sne og is foran udgangene. I Georgs Æske kan man fra de fleste arealer selv redde sig ud af redningsåbningerne (døre & vinduer), da institutionen ligger i ét plan m. kælder. Generelt skal også alle gangarealer og trapper betragtes som flugtveje, hvorfor disse skal være frie og ryddelige. Side 19

8. REDNINGSÅBNINGER Iht. Bygningsreglement skal rum med fast personophold (f.eks. kontorer, grupperum og personalerum) udføres med redningsåbninger, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau er opnået på anden vis. En redningsåbning er et vindue, der kan benyttes, hvis bygningens flugtveje er spærret af brand eller røg. En redningsåbning skal kunne åbnes både af elever og lærere og skal kunne åbnes uden brug af nøgle eller andet værktøj. Sikkerhedsfilosofien ved indretning af Georgs Æske er, at hvert grupperum, kontor mm. udgør en selvstændig brandcelle (sikkert område i 60 minutter) i forhold til gangarealer og flugtveje. Skulle der opstå en brand, hvor almindelig flugt er umuliggjort på grund af flammer eller røg i gangarealer og flugtveje, skal man så vidt blive i sit lokale, lukke døren til gangarealet, lufte evt. røg ud ad vinduet, alarmere brandvæsenet og give sig til kende i vinduet ved brandvæsenets ankomst. Brandvæsenet redder indespærrede personer ud gennem vinduet (redningsåbningerne) v.h.a. stiger. Redningsåbningerne betragtes som den absolut sidste udvej for brandvæsenet, idet man i alle tilfælde vil forsøge at anvende bygningens naturlige flugtveje i det omfang, det er muligt. I Georgs Æske kan man fra de fleste arealer selv redde sig ud af redningsåbningerne (døre & vinduer), da institutionen ligger i ét plan m. kælder. Side 20

9. FYRAFTENSEFTERSYN Brande, der opstår udenfor normal arbejdstid (tidsrummet, hvor der er få, eller ingen personer til stede), har større mulighed for at udvikle sig uden indgriben. Det anbefales derfor, at foretage fyraftenseftersyn på Georgs Æske. Brandvæsenet anbefaler, at man på et personalemøde diskuterer, hvordan et sådan eftersyn mest hensigtsmæssigt indpasses i driften på Georgs Æske. Det kan f.eks. aftales, at sidste mand nedenstående punkter: Alle døre så vidt muligt lukkes. Branddøre skal være lukket. Branddøre skal lukke tætsluttende i fals. Det anbefales, at trække stikket ud af kontakten på elektriske apparater, når de ikke er i brug. Det gælder særligt for termiske apparater som f.eks. kaffemaskiner, elkedler og brødristere. En anden mulighed kan være at tilslutte apparaterne et tænd/sluk ur, der afbryder strømmen automatisk på et fastsat tidspunkt. Lokalerne skal være ryddelige. Det skal kontrolleres, at der ikke er opstillet ting, der forøger brandbelastningen i rum og gange og på trapper. Brandslukningsmateriellet er placeret på de markerede steder. Eventuelle røgalarmer fungerer batterier er ikke udtaget eller uden tilstrækkelig strøm. Det anbefales, at Georgs Æske opsætter en tjekliste til fyraftenseftersyn. Vedlagte kontrolskema kan benyttes som skabelon efter eget ønske. Desuden bør personalet i Georgs Æske kontrollere, at følgende er i orden: Adgangsveje for brandvæsenet må ikke være spærret. Det skal f.eks. kontrolleres, at der ikke er parkeret biler foran indgangsdøren, som kan hindre brandvæsenets indtrængning i bygningen ved en brand. Affaldscontainere og lignende må ikke være opstillet containere tættere end 10 meter fra åbninger i bygningen. Personalet i Georgs Æske har ansvar for, at dette overholdes, og alle skal generelt være fuldt opmærksomme på, at den almindelige forebyggelse mod brand er opfyldt i hele bygningen. Side 21

Fyraftenseftersyn - tjekliste - Ved fyraftenseftersynet er følgende kontrolleret: Alle døre lukkede inkl. samtlige branddøre. Branddøre lukker tætsluttende i fals. Elektriske apparater slukkede. Evt. er stikket taget ud af kontakten, eller apparatet er tilsluttet et tænd/sluk ur. Lokalerne ryddelige. Det skal kontrolleres, at der ikke er opstillet ting og genstande, der forøger brandbelastningen i rum og gange. Brandslukningsmateriellet er placeret på de markerede steder. Eventuelle røgalarmer fungerer batterier er ikke udtaget eller uden tilstrækkelig strøm. Dato og tid Underskrift Side 22

10. HÅNDVÆRKERPROCEDURER - instrukser og varmt arbejde - Eksterne håndværkere, der skal udføre et arbejde i Georgs Æske, bør instrueres i de gældende regler. Institutionen anbefales derfor, at udarbejde en håndværkerinstruks til formålet. Instruksen bør gennemgås og udleveres til håndværkeren, når arbejdets omfang aftales. Håndværkeren eller firmaet bør anmodes om en underskrift på en genpart, inden arbejdet påbegyndes. Brandsikring under håndværkerarbejder Nedenfor er listet en række punkter som ledelsen skal være opmærksomme på under arbejdets udførelse: Tilkørselsveje, brandredningsarealer, brandhaner m.v. skal holdes fri Skurvogne, oplag af byggematerialer, affald m.v. skal placeres min. 5 m fra bygningen Brandfarlige væsker, trykflasker etc. skal håndteres og opbevares korrekt Byggepladsen bør evt. indhegnes Særlig arbejdsplads for varmt arbejde skal indrettes, og slukningsmidler skal forefindes i nærheden. Vedlagte tilladelsesblanket skal underskrives af udførende håndværker, leder og tilsynsførende Tilgængeligt og tilstrækkeligt brandslukningsudstyr samt mulighed for alarmering af brandvæsenet skal være afklaret under hele arbejdet Arbejder, der har indflydelse på bygningens brandmæssige inddeling, skal udføres hurtigst muligt Fjernes der bygningsdele, som har betydning for den brandmæssige opdeling (f.eks. brandmure og branddøre), bør den del af bygningen adskilles fra den øvrige bygning, ved at man afskærmer døre med brandhæmmende plader og/eller opstiller midlertidige vægge Afbrydelse af el-, gas- og vandforsyning må kun ske af autoriserede virksomheder efter forudgående aftale Elinstallationers kapacitet skal vurderes på forhånd for at undgå overbelastning Sikre mod uautoriseret adgang. Sikre at værktøj ikke ligger frit tilgængeligt Det er hensigtsmæssigt, at udnævne en person med ansvar for, at der tages hensyn til alle ovennævnte punkter under håndværkerarbejdet herunder, om der kan opstå forhold, som kan være skadelige for personer, materialer eller bygninger. Side 23

Retningslinjer eksterne håndværkere Velkommen til Georgs Æske, Skansevej 20 A, 3400 Hillerød Georgs Æske tilstræber et højt niveau for miljø og arbejdsmiljø. Derfor forventes, at eksterne håndværkere udviser vilje og evne til at overholde arbejdsmiljøregler og miljølovgivning ved arbejdet. Hvis en af håndværkervirksomhedens ansatte overtræder lovgivningen, vil det blive påtalt over for virksomheden. Eksterne håndværkere, der færdes på Georgs Æskes område, skal derfor sætte sig ind i og overholde de miljø- og sikkerhedsmæssige bestemmelser, der specielt gælder her. Den eksterne håndværkervirksomhed og den udførende håndværker har ansvaret for, at sikkerhedsreglerne for det arbejde, der skal udføres, er gennemgået og vil blive overholdt, herunder bl.a. at: 1. Minimere gener over for personale og elever som følge af arbejdet 2. Afspærre evt. adgang til særlige områder efter aftale med rekvirenten 3. Lukke for vand, gas og el efter aftale med rekvirenten 4. Rydde op efter arbejdets ophør og bortskaffe egne overskudsmaterialer og eget affald på forsvarlig vis 5. Være særlig opmærksom på klude, som kan selvantænde 6. Undgå at efterlade værktøj mv. ved arbejdsstedet uden særlig aftale med rekvirenten 7. Holde adgangs- og udkørselsveje til udrykningskøretøjer ryddelige og ikke blokeres 8. Biler må kun holde, hvor der er anvist plads 9. Anvende så vidt mulig miljørigtige materialer 10. Medbringe og anvende personlige værnemidler i den udstrækning, arbejdet kræver 11. Overholde stedets rus-, alkohol- og rygepolitik 12. Tilkalde assistance på telefon 112 ved alvorlige ulykker. Herefter hurtigst mulig at informere rekvirenten eller sikkerhedslederen 13. Ved arbejde uden for stedets normale arbejdstid, skal rekvirenten informeres på forhånd, således at det sikres, at der ikke opstår utilsigtede tyverialarmer 14. Udløses tyverialarm med tilkald af vagt, fordi den pågældende håndværker ikke har fulgt ovennævnte procedure, faktureres håndværkervirksomheden evt. udgifter hertil 15. Udfyldes en tilladelsesblanket ved udførelse af varmt arbejde. Blanketten skal underskrives af leder, brandvagt og udførende håndværker 16. Udløses en brandalarm med tilkald af brandvæsen, fordi den pågældende håndværker ikke har fulgt ovennævnte procedure, faktureres håndværkervirksomheden evt. udgifter hertil Side 24

Spørgsmål stilles til: Rekvirent telefon eller Arbejdsmiljøleder telefon Rekvirenten er ansvarlig for at foretage den nødvendige instruktion af retningslinjerne - evt. udlevere disse - og indhente underskrift fra eksterne håndværkere. Den person fra den eksterne håndværkervirksomhed, som underskriver, skal orienteres om, at han/hun har pligt til at informere alle de medarbejdere fra virksomheden, der skal arbejde på Georgs Æske, om indholdet af gældende retningslinjer, samt at anvisninger og regler skal efterleves af alle, så længe de arbejder på Georgs Æskes område. Dato Underskrift Virksomhedens navn Rekvirent Side 25

TILLADELSESBLANKET TIL UDFØRELSE AF VARMT ARBEJDE Denne tilladelse til udførelse af varmt arbejde skal udfyldes og underskrives af den ansvarlige virksomhedsleder, brandvagt og udførende håndværker (egen eller fremmed håndværker) inden arbejdet påbegyndes. Aktiviteter omkring varmt arbejde, er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser som tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibling, lodning, tørring, opvarmning, ukrudtsafbrænding samt varmt arbejde i forbindelse med maskinmontage, om- og tilbygninger, moderniseringer, vedligeholdelsesarbejder m.v. Sted På arbejdssted/arbejdsplads: Dato fra-til: i tidsintervallet fra kl.: til kl.: Følgende brandvagt har opsyn med arbejdsstedet, under hele arbejdets udførelse Navn: i indtil timer efter arbejdets ophør Nødopkald kan foretages fra følgende lokale: på tlf.: Nærmeste brandtryk findes i lokale: Udførende håndværker Firma og navn: får hermed tilladelse til, under hensyn til gældende sikkerhedsforskrifter, herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, at udføre følgende varmt arbejde. Erklæring Vi erklærer herved, at reglerne på bagsiden af denne blanket overholdes, og foranstaltninger gennemføres. Dato: Ansvarlig virksomhedsleder Brandvagt Udførende håndværker (egen eller fremmed håndværker) Side 1 Side 26

Virksomhedens opgave er at: REGLER FOR UDFØRELSE AF VARMT ARBEJDE Udpege en brandvagt, som holder opsyn med arbejdsstedet under arbejdet samt mindst en time efter, at arbejdet er gjort færdigt. frakoble evt. automatiske brandslukningsanlæg. informere de lokale brandmyndigheder om til-/frakoblingen. sikre sig, at brandvagt og håndværker kender gældende sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. informere håndværker om særlige brandfarlige forhold, bygningskonstruktioner, oplag mv. sikre at Tilladelsesblanket til udførelse af varmt arbejde bliver udfyldt og underskrevet og at en kopi bliver forsvarligt arkiveret. Brandvagtens opgave er at: sætte sig ind i sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. rengøre arbejdsstedet for papir, savsmuld, spildt olie o.lign. flytte brandfarligt materiale og andet inventar min. 10m væk fra arbejdsstedet. Er dette ikke muligt, skal afdækning foretages. beskytte inventar og bygningsdele fx ved brug af gnistfang el. lign., således at dette ikke kan blive antændt. tætne og beskytte evt. revner og huller, fx ved rørgennemføringer o.lign. klargøre og opstille slukningsudstyret ved arbejdsstedet, som fx slangevindere og/eller egnet håndslukningsmateriel som foreskrevet i de brandtekniske vejledninger. sørge for, at man kan slå brandalarm i nærheden af arbejdsstedet uden at blive forsinket af de fysiske omgivelser. holde opsyn med arbejdsstedet i hele arbejdsperioden samt mindst en time efter at arbejdet er gjort færdigt. Håndværkerens opgave er at: sætte sig ind i gældende sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. underskrive Tilladelsesblanket til udførelse af varmt arbejde. sikre at arbejdsstedet er gjort rent for papir, savsmuld, spildt olie o.lign. tjekke at brandvagten har flyttet brandfarligt materiale og andet inventar. kontrollere at revner og huller er tætnet/beskyttet. sikre sig, at slukningsudstyret som foreskrevet i de brandtekniske vejledninger er gjort klar og opstillet ved arbejdsstedet. erklære overfor brandvagten, når arbejdet er færdigt. Side 2 Side 27

11. DAGLIG BRANDMÆSSIG DRIFT - ordensregler og krybberum - Lederen har det overordnede ansvar for, at sikkerhed i forbindelse med brand i Georgs Æske er tilfredsstillende. Det er dog af stor betydning, at alt personale generelt forstår nødvendigheden i, at alle medvirker til at højne og fastholde sikkerheden, og at de deltager i de daglige rutiner og forholdsregler, som har indflydelse på brandsikkerheden. Derfor skal alle være med til at notere opståede risici af brandmæssig karakter, og underrette ledelsen for udbedring. For at sikre en løbende opfølgning på brandsikkerheden anbefales det at udpege en brandsikkerhedsrepræsentant med overordnet ansvar for dette f.eks. forankret i sikkerhedsorganisationen. Udpeg en suppleant, som tager over i ferie- og sygdomsperioder. De to personer skal have overblik over bygningerne og løbende følge op: Hele personalet skal have modtaget instruks om ordensregler, brug og placering af brandslukningsmateriel. Hele personalet har indenfor det sidste år modtaget vejledning om brandog evakueringsinstruksen. Nye medarbejdere har inden én måned fra ansættelse modtaget denne vejledning. Sikre at fyraftenseftersyn udføres tilfredsstillende, og at eventuelle fejl og mangler bliver rettet. Sikre at ordensreglerne generelt følges. Sikre at brandslukningsmateriel tilses hvert år. Sikre at personalet jævnligt følger op på de retningsliner, der lægges op til i denne beredskabsplan. Placering og brug af håndildslukkerne bør gennemgås jævnligt f.eks. med eftersyn en gang om måneden. Der udføres årlig og formel gennemgang af alt brandslukningsmateriel ved en certificeret serviceleverandør, se afsnit 13. Brandslukningsmateriel. Ved personalets deltagelse i en årlig brandslukningsøvelse prøves håndildslukkere på egen krop, og sandsynligheden for korrekt anvendelse i tilfælde af brand øges. Side 28

Det bør gøres til en vane at tage brandsikkerheden op f.eks. som et fast punkt på personalemøder for at diskutere evt. tilbagevendende problemer. Det kan være døre, som jævnligt kiles op, om der den seneste måned har været problemer med oplag på gangene etc. Herved synliggøres eventuelle problemer og procedurer, og små problemer opfanges før de bliver store. Ved at gøre brandsikkerheden til et fast punkt på dagsordenen opnås mere fokus, og alle tvinges til at opretholde brandsikkerheden. Mange gange er det små ting, der starter en brand. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilke brandrisici, der ligger i dagligdagen. Ved at være opmærksom, kan selv enkle handlinger mindske sandsynligheden for, at der opstår brand i Georgs Æske. Nedenstående opslag Ordensforskrifter giver gode råd til forebyggelse af brand i dagligdagen. Det er vigtigt at gennemgå disse råd det er ikke nok blot at hænge vejledningen op. Alt personalet skal have læst og forstået indholdet i opslaget. Side 29

Til personalet: ORDENSFORSKRIFTER TIL FOREBYGGELSE AF BRAND Vær forsigtig med anvendelse af ild og varme Levende lys skal anbringes i stager, der er forsvarligt sikret mod væltning og udført af ubrændbart materiale (ikke plast). Hold afstand til gardiner o.lign. Tændte lys må kun anvendes i rum, hvor der konstant er voksne til stede. Rygeforbud skal overholdes på hele området. Affaldsposer o.lign. skal fjernes og anbringes i særlige affaldsrum, når den daglige rengøring er afsluttet. El-ovne skal være anbragt i god afstand fra alt brandbart (stråleovne mindst én meter i stråleretningen). El-ovne må aldrig tildækkes eller anvendes til tørring). Afbryd elektriske apparater ved stikkontakten efter brug og tag stikproppen ud. Strygejern skal altid afbrydes ved stikkontakten, når de forlades (selv for et kort øjeblik). Tag stikproppen ud. Olie og fernisklude samt gulvmopper kan selvantænde. Efter brugen skal de derfor anbringes på en sådan måde, at de ikke kan forårsage brand (f.eks. i jernbeholder med låg). Brandfarlige væsker (f.eks. benzin, petroleum, acetone og sprit) skal anvendes med forsigtighed og opbevares i tillukkede beholdere. Branddøre må ikke stå åbne, medmindre røgdetektorer sørger for automatisk lukning i tilfælde af brand. Nødudgange må ikke spærres, og der må ikke henstilles noget i flugtveje og på trapper. Slukningsmateriel skal holdes let tilgængeligt. Opladere til foto, ipad og andet skal være slukket, når Georgs Æske lukkes. Side 30

Barnevognsrum 10 gode råd om krybberum 1. Minimer antallet af barnevogne til færrest mulige og tomme barnevogne må ikke være bremset. 2. Sørg for, at kryberummet er så åbent som muligt, så evt. røg kan komme ud. Et halvtag vil oftest være bedst 3. Sørg for, at rummet er med mindst to døre, gerne store skydedøre. Dørene skal være ulåst, når rummet benyttes 4. Anvend materialer med ubrandbare overflader i kryberummet 5. Der må ikke være andet i krybberummet end krybberne (Intet oplag/depot!) 6. Få en fagmand til at kontrollerer el-installationerne 7. Hav altid en saks hængende til at klippe seler 8. Opsæt røgalarmanlæg, som er serieforbundet til en røgalarm inde i huset (røgalarmer bør være 230 volt m/batteribackup) 9. Ophæng samtaleanlæg, så man kan høre krybberummet inde i selve daginstitutionen 10. Foretag mindst én gang om året en øvelse for evakuering af krybberummet. Side 31

12. ØVELSE og VEDLIGEHOLD Det anbefales, at beredskabsplanen to gange om året gennemgås med alle medarbejdere i Georgs Æske. Gennemgangen omfatter: afprøvning af alle flugtveje og udgange og placering af slukningsmidlerne (se flugtvejsplan i afsnit 14) orientering om slukningsmidlers typer, brug og anvendelse (se afsnit 13 Brandslukningsmateriel ) gennemgang af brand- og evakueringsinstruks (se afsnit 14 Brand- og evakueringsinstruks). Iht. de driftsmæssige forskrifter skal personale ved nyansættelse og derefter mindst én gang om året instrueres om brand- og evakueringsinstruksens indhold, herunder om de opgaver, der påhviler personalet (se afsnit 4. Lovgivning ). Evakueringsøvelse Iht. de driftsmæssige forskrifter skal institutionen afholde evakueringsøvelse én gang om året. Ledelsen bør overveje om øvelsen skal afholdes for alle eller kun for personale. Øvelsen skal træne alle medarbejdere og give kendskab og rutine i opgaverne ved evakuering. Evakueringsøvelser kan ændres fra gang til gang ved f.eks. at spærre en flugtvej (kunne f.eks. være røgfyldt ) og/eller ændre typen af den opståede brand. Derved afprøves både forskellige flugtveje. En spærret flugtvej kan markeres ved hjælp af et opslag med teksten røgfyldt. Daginstitutioner foreslås at afholde et par temadage med de store børn om ild og brandfare. En evakueringsøvelse med børn kan være en blanding af leg og alvor. Brandslukningsøvelse En evakueringsøvelse kan suppleres med en brandslukningsøvelse om slukning af forskellige typer brand. Brandene kan f.eks. udføres i en spand med flammer i papir. På spanden kan der skrives væskebrand, gasbrand eller brand i faste stoffer (f.eks. træ). Det er beredskabets erfaring, at uddannelse af personale i elementær brandbekæmpelse er nødvendig for effektivt at kunne anvende slukningsmateriel, Side 32

når det gælder. Beredskabet anbefaler derfor, at alle medarbejdere hvert andet år gennemgår et kursus i Elementær Brandbekæmpelse samt et kursus i Førstehjælp. Se Hillerød Kommunes Kursuskatalog-2008 for risikostyring for nærmere information. Side 33

13. BRANDSLUKNINGSMATERIEL En hurtig indgriben med slukningsmateriel fra personalets side kan forhindre brands udvikling med større skader til følge. En hurtig indgriben kræver, at der er tilstrækkeligt med slukningsmateriel tilstede, samt at det er velegnet til netop den brand, der kunne opstå det pågældende sted. I Georgs Æske er der følgende brandslukningsmateriel: Vandfyldt slangevinder i fællesrummet Skumslukker i køkkenet 2 Brandtæpper 1 i fællesrummet og 1 i kælder Nedenstående er en kort opsummering af, hvor de enkelte slukningsmidler er mest effektive, og måske mere vigtigt hvor de gør mere skade end gavn. Vand Vand vandfyldt slangevinde, vand fra vandhanen etc. kan bruges mod brand i faste stoffer såsom møbler, tekstiler og lignende. Vand må ikke bruges mod brand i elektriske installationer og væskebrande. Vand er elektrisk ledende, og man kan få elektrisk strøm igennem sig. Sprøjtes vand på brændende væsker, sker der en voldsom fordampning af vandet, som kan sprede den brændende væske ud over hele lokalet. Skumslukker Skumslukkere anvendes til slukning af brande i faste stoffer som f.eks. papir, træ og tekstiler. Slukkeren må ikke anvendes til slukning af brande i elinstallationer og gasarter. Brandtæppe Brandtæpper anvendes til kvælning af ild i mindre mængder væsker f.eks. benzin i en spand eller fritureolie i en gryde. Brandtæppet er også velegnet til kvælning af ild i klæder på en person. Placering af brandslukningsmateriel er angivet på flugtvejsplaner På flugtvejsplanerne i afsnit 14 er indtegnet placeringen af håndildslukkere og brandtæpper. Det er vigtigt, at hele personalet er bekendt med, hvor håndildslukkere og brandtæpper findes samt deres funktion og begrænsning som beskrevet ovenfor. Side 34

Årlig gennemgang af alt brandslukningsmateriel Alt materiel bliver gennemgået ved et årligt eftersyn af et certificeret firma. Det skal fremgå af label eller mærkeseddel med måned og år for sidste kontroleftersyn og trykprøvning. Det skal også fremgå hvem, der har foretaget eftersynet. Hillerød Kommune benytter Falck Teknik som serviceleverandør for årlige gennemgange på vore arbejdspladser (telefon 40 28 65 20 / 44 92 33 44). Vedligehold af slangevinder Regelmæssigt tilsyn. Personalet skal foretage tilsyn af slangevinder regelmæssigt en gang om måneden. Konstaterede fejl og mangler skal straks udbedres. Slangevinder skal være let tilgængelig. Er den placeret i et skab kontrolleres, at skabet er let at åbne. Det skal kontrolleres, at strålespidsen er fri for urenheder. Slangevinde, forsyningsrør, afspærreventil, vinde og synlige slangedele samt strålerør skal kontrolleres for synlige tegn på beskadigelse eller utætheder. Årligt eftersyn. Der skal foretages en funktionsafprøvning en gang om året. Slangen trækkes helt ud, og der sprøjtes med samlet stråle. Der sprøjtes, så slange og rør skylles godt igennem, spredt stråle afprøves, og strålespidsen efterses og renses for evt. urenheder. Det kontrolleres, om vandføringen er tilfredsstillende. Det er normalt tilfældet, hvis kastelængden med samlet stråle er mindst ni meter. Hvis slangevinderen viser tegn på ælde eller revnedannelse skal den udskiftes. Det kontrolleres, at slangeforskruninger og bindinger er fastspændte og tætte. Fem år efter installation af slangevinder - og derefter hvert femte år - skal der foretages en trykprøvning,. Prøvetrykket skal være 15 bar og skal opretholdes i mindst to minutter iht. ISO 1402. Side 35

14. BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS - flugtvejsplan og kriseberedskab - En vellykket første indsats ved brand fra personalets side kan i mange tilfælde betyde et minimeret skadesomfang, og måske endda forhindre en større brand/ulykke. Hvis ulykken er sket, skal personalet vide, hvordan de skal handle i den konkrete situation. Dette kan en brand- og evakueringsinstruks hjælpe med. Beredskabet anbefaler, at nedenstående instruks ophænges de steder, hvor personalet opholder sig f.eks. i grupperum, personalerum og kontor. Som minimum bør instruksen hænges sammen med flugtvejsplanerne. Det anbefales, at personalet jævnligt gennemgår instruksen. Den gennemgås punkt-for-punkt med forklaringer, som ikke indgår direkte i den egentlige instruks, da denne skal være kortfattet som muligt. Ved brand alarmeres brandvæsnet altid på telefon 1-1-2 Alarmcentralen skal bruge følgende oplysninger: Hvad skal der bruges: Ambulance, brandvæsen eller politi? Hvilket telefonnummer ringes fra: Georgs Æske 72324670 (hovednummer) Hvad er der sket? Hvilken adresse: Skansevej 20 A, 3400 Hillerød Hvor mange tilskadekomne er der? Advisering af personale Det er vigtigt, at alle i bygningen hurtigst mulig adviseres om den opståede situation. I forbindelse med evakuering, og hvis det er muligt, skal samtlige rum i bygningen gennemgås for at sikre, at alle er kommet ud. Man skal mundtligt gøre sine kolleger opmærksomme på, at der er opstået en situation, som kræver opmærksomhed. Evakuering og samlingssted Personalet i hvert lokale forestår evakuering af deres børn. Husk fremmødeprotokol og kontoret er ansvarlig for nøgle mobiltelefon - STAMBOG ringbind 2. Alle døre lukkes på vej ud men låses ikke. Er adgang til gangområder eller udgange spærret, søges tilflugt i et rum og døren lukkes omhyggeligt. Selv i Side 36

dette tilfælde vil der ikke være nogen alvorlig fare. Fra et vindue påkaldes opmærksomhed, hvorefter brandvæsnet vil bringe hjælp. Samlingssted ved evakuering er legepladsen. Det er vigtigt, at man samles her for at få overblik over, om alle er kommet ud og holde mandtal. Hvis der mangler personer, skal man straks gøre brandvæsenet opmærksom herpå. Ingen må forlade samlingsstedet uden at gøre kollegerne opmærksomme på det. Når alle er samlet går man videre til Kommunikationscentret, Skansevej 2 D. Benyt slukningsmateriel Personalet kan påbegynde slukning, forudsat det skønnes sikkert og muligt. Skønner man, at branden er for voldsom til, at man selv kan slukke, så forsøg ikke at spille helt. Træk dig ud af rummet og luk døren for at begrænse brandspredning til andre rum og områder. Husk at brandslukningsmateriel er beregnet til mindre brande forsøg ikke at bruge det ved større brande. Tag imod brandvæsnet med følgende oplysninger Er der personer i bygningen hvor? Hvor brænder det etage? rum? Hvad brænder? Hvor er adgangsvejene? Den daglige ansvarlige leder fortæller til første brandkøretøj på stedet, om der stadig er personer i bygningen. Brandvæsnets indsatsleder informeres om, hvor man mener, at brandstedet er, og hvad der brænder. Hav så vidt muligt nøgler klar, når brandvæsenet ankommer. Brandvæsnets indsats afhænger i høj grad af den tid, der går fra alarmen til indsatsen påbegyndes. Derfor må der ikke være hindringer, som kan medfører forsinkelser for brandvæsenet. Først når brandvæsen og politi har givet tilladelse, må man igen gå ind i bygningen. Side 37

BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS 1. Evakuer bygningen Personale på hver stue forestår evakuering af deres børn Samlingssted: Legepladsen Husk nøgle og protokol Luk døre 2. Tilkald brandvæsenet, telefon (0) 1 1 2 Hvilket telefonnummer ringes fra Hvad er der sket Er der tilskadekomne hvor mange Alarmadresse: Skansevej 20 A, 3400 Hillerød 3. Iværksæt evt. slukningsarbejde Benyt evt. håndildslukkere 4. Tag imod brandvæsenet, oplys følgende Er der personer i bygningen hvor Hvor brænder det Hvad brænder Hvor er adgangsvejene Side 38

Flugtvejsplan I Georgs Æske kan man fra de fleste arealer selv redde sig ud af redningsåbningerne (døre & vinduer), da institutionen ligger i ét plan m. kælder. Side 39

Kriseberedskab Hvis der opstår en særlig krise i Georgs Æske skal flere formodentlig handle samtidig. For at sikre overblik og struktur i handlingerne, ledes og håndteres krisen af et internt kriseberedskab, som træder sammen med hver sin opgave. Kriseberedskabet sikrer koordination med omverdenen efter nærmere aftale og bestik af situationen. Navn Titel Telefon Opgave Substitut Telefon 1 Lone Jacobsen Leder 7232 4170 Lede kriseberedskab Anette Nielsen 6171 0548 2 Anette Nielsen Souschef 6171 0548 Kriseopgaver 3 Kirsten Oxholm Arb.miljø 4043 1472 Kriseopgaver Georgs Æske tilstræber at afholde øvelse i kriseberedskab én gang om året. Side 40

15. SIRENEVARSLING Der er i Danmark opstillet 1078 elektroniske varslingssirener. Sirenerne er opstillet på toppen af bygninger eller på master. Sirenerne har en kraftig lyd, der både kan høres over store afstande og indendørs. Sirenerne afprøves hver nat uden lyd. Men en gang om året - den første onsdag i maj - demonstreres de med fuld lyd. Det følgende er en beskrivelse af alarmsignalerne, der udløses i tilfælde af en ekstraordinær, pludselig opstået begivenhed, som sætter store menneskelige, samfundsmæssige eller politiske interesser på spil. Det er ikke kun ved landsdækkende ulykker, at man kan gøre brug af sirenevarsling. Med Beredskabsstyrelsens nye sirener kan man varsle enkelte bydele eller områder. Bydelsvarsling benyttes f.eks., hvis en bydel er truet af et kemisk udslip, af en sundhedsfarlig røg fra en brand eller andet, som kan true bydelen. Sirenevarsling vil altid blive fulgt op af en (lokal) radiomeddelelse, som vil angive forholdsreglerne i det enkelte tilfælde. Disse forholdsregler skal følges. SIGNAL 1: GÅ INDENDØRS Tonen stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Signalet varer 45 sekunder. Gå indendørs. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg. Vær opmærksom på om mennesker omkring dig ved, hvordan de skal forholde sig. Lyt til Danmarks Radio. Her vil du få at vide hvad du skal gøre f.eks. ved atomkraftuheld, kemisk udslip eller stormflod. Side 41

SIGNAL 2: FAREN ER FORBI Én lang tone, der varer 45 sekunder. Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse og vende tilbage til dine daglige gøremål. Yderligere informationer kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: http:\www.brs.dk/varsling Sirenevarsling vil blive benyttet, hvor der ikke er direkte fare for liv eller helbred, men dog er et behov for at underrette de involverede dele af befolkningen. Det kunne f.eks. være i det tilfælde, hvor et vindspring kunne skabe problemer, eller hvor trafikken til og fra et område er begrænset til færre veje end normalt. altså: NÅR SIRENEN LYDER Gå indenfor Luk døre og vinduer Sluk evt. ventilationsanlæg Lyt til radioen Følg instrukserne VED ANDEN VARSLING Følg politiets og brandvæsnets instrukser Side 42

16. FØRSTEHJÆLP Her i landet har vi et veludbygget ambulancesystem og hospitalsvæsen. I Region Hovedstaden er målsætningen, at 90 % af alle akutte ambulancer med udrykning (kørsel 1) skal være fremme inden for 13 minutter. Uanset hvad, vil der altid gå en vis tid fra ulykken sker til det professionelle ambulancemandskab ankommer. I den tid er den tilskadekomne afhængig af, at de mennesker, der er i nærheden, kan give en korrekt førstehjælp. Førstehjælpens 4 hovedpunkter Disse 4 overskrifter er vigtige at have indarbejdet. Stands ulykken Giv livreddende førstehjælp Tilkald hjælp Giv almindelig førstehjælp 1. Stands ulykken Ved trafikulykker er det vigtigt at tænke på at standse ulykken, som ellers let kan udvikle sig. Sørg for at standse eller lede trafikkenforbi ulykkesstedet. Brug advarselstrekant og tænd katastrofeblinket. En eller flere personer sendes ud for at advare andre trafikanter. Sluk for strømmen i bilen og tag nøglerne ud, læg dem på sædet ved siden af.sluk cigaretter samt alt andet, der kan antænde benzin. Hvis man ikke kan sikre ulykkesstedet, kan det være nødvendigt at nødflytte den tilskadekomne. Ved drukneulykker gælder det om at få den druknede på land. Hvis den tilskadekomne er i forbindelse med en elektrisk installation, skal man ALTID starte med at slukke for strømmen, før man rører ved den tilskadekomne. Sørg også for at sikre dig selv og andre hjælpere. Når man pludselig er indblandet i en ulykke, bliver man stresset og glemmer ofte sin egen sikkerhed. Tænk på dig selv. Du kan ikke hjælpe, hvis du selv er kommet til skade. 2. Giv livreddende førstehjælp Så snart ulykken er standset, skal der gives trinvis førstehjælp til dem, som er i livsfare. Bevidstløse mennesker er altid i livsfare. Det samme gælder ofte personer, som bløder voldsomt. Hjernecellerne dør eller tager skade, blot de Side 43

er uden ilt i få minutter. Derfor er det vigtigste at sikre frie luftveje, vejrtrækning og blodkredsløb. (ABC-reglen: A betyder for Airway, B betyder Breathing og C betyder Circulation). 3. Tilkald hjælp Hvis I er flere til stede ved en ulykke, bør en af jer tilkalde hjælp med det samme. Råb på hjælp og sørg for, at der ringes 1-1-2 hurtigst muligt. Husk at fortælle, hvor ulykken er sket, hvad der er sket og hvor mange, der er kommet til skade. Hvis du ringer fra en mobiltelefon kan det ofte af alarmcentralen være svært at finde det sted, hvor du befinder dig. Hvis du er alene med en person i livsfare, skal du starte med at give trinvis førstehjælp og først derefter tilkalde hjælp. 4. Almindelig førstehjælp Når du er nået til den almindelige førstehjælp, er der kontrol over situationen. Det er stadig vigtigt at observere den tilskadekomne og holde øje med, at tilstanden ikke forværres. Dæk eventuelt den tilskadekomne til med overtøj eller et tæppe. Har du mulighed for at komme ind i et varmt lokale, vil det være en fordel. Nu kan du begynde med at give psykisk førstehjælp. Alle mennesker, som er involveret i en ulykke, vil ofte opleve et voldsomt psykisk pres. Det kan vise sig ved, at de mister tidsfornemmelsen og evnen til at tænke klart. Du kan hjælpe ved at blive hos den tilskadekomne og prøve at skabe mest mulig tryghed. Fortæl for eksempel, at der hjælp på vej. Lad den tilskadekomne få lov at tale og svar ærligt på hans eller hendes spørgsmål. Fysisk kontakt, som at holde i hånden eller røre let ved skulderen, vil altid blive opfattet som overskud til den, som modtager psykisk førstehjælp. Husk at din tilstedeværelse virker meget beroligende for den tilskadekomne, og din ro vil blive forstærket mange gange. Det skal dog understreges, at alt personale bør have et grundlæggende kursus i elementær førstehjælp, hvor man opnår både den teoretiske og den praktiske viden for at kunne yde en korrekt førstehjælp. Bestyrelsen har besluttet at alt pædagogisk personale i Georgs Æske har et opdateret kursus i førstehjælp. Senest afholdt primo 2016 Side 44

17. PSYKISK FØRSTEHJÆLP Et menneske kan opleve en traumatisk krise, når det bliver udsat for tab, krænkelser eller katastrofer. En traumatisk krise kan opstå, når der sker væsentlige ændringer i et menneskes tilknytninger og relationer eller i måden at opleve på, og når ens erfaringer og handlemønstre ikke er tilstrækkelige til at forstå og beherske situationen. Traumatiske kriser viser sig i forskellige faser, med en række fysiske og psykiske reaktioner. Chokfasen Personen må bruge al sin psykiske energi til at orientere sig i tilværelsen. Reaktionen kan være meget voldsom, med skrig og faren omkring og måske klyngen sig panikslagent til andre mennesker. Den kan også vise sig ved at personen udadtil virker upåvirket, men bag facaden kan alt være kaos, og endelig kan personen udvise egentlig apati. Efter chokfasen som varer fra en time til en dag, overgår personen til reaktionsfasen. Reaktionsfasen Denne fase varer fra nogle få uger til flere måneder, hvor personen kan opleve: Fysiske reaktioner Træthed Søvnbesvær Anspændthed Hoved/Mavepine Rysten på hænderne Hjertebanken Hyppigere toiletbesøg Psykiske reaktioner Rastløshed og uro Isolation Afmagt Vrede Dårlig samvittighed Skyldfølelse Irritabilitet Genoplevelser Hyper-årvågenhed Det er helt normale reaktioner! Senere indtræder bearbejdnings- og nyorienteringsfasen, hvor traumet endeligt bearbejdes, og personen finder sig tilrette igen. For at hjælpe personer i traumatisk krise kan man med held yde psykisk førstehjælp. Side 45

Psykisk førstehjælp ydes til mennesker, der befinder sig i en situation, som deres erfaringer og handlemønstre ikke er tilstrækkelige til at forstå og beherske. Traumatisk krise er en normal reaktion på en unormal situation. Det er ikke situationens reelle alvor, der er afgørende for, om mennesker får et psykisk traume. Det er det enkelte individs oplevelse, tolkning og vurdering af situationen, der er afgørende. Det gælder hvad enten oplevelser, tolkninger og vurderinger er rigtige eller forkerte. Den psykiske førstehjælp er, ligesom den somatiske (fysiske) førstehjælp, de indledende skridt til en fuldstændig udredning og behandling af den truende krise. Førstehjælpen kan således stå alene, men afhængig af traumets tyngde kan professionel hjælp være nødvendig i den videre behandling. Defusing (afklaring) Ved erkendelse af, at en situation har potentiale til at skabe traumatiske kriser hos de involverede, er det en god ide at starte med at defuse situationen. Defusingen danner grundlag for en vurdering af det videre forløb. Defusing gennemføres af egen leder umiddelbart efter hændelsen, og varer max. 1 time. ALLE DELTAGER! Personer i chokfase bør naturligvis behandles individuelt, helst på hospital. Ved defusing sørger man for at Alle samles og der skabes ro Alle har taleret men ingen har talepligt Hændelsen rekonstrueres kortfattet Alle har mulighed for at fortælle om tanker og oplevelser Der orienteres om forventelige reaktioner Man aftaler om man skal mødes igen Ingen går hjem til en tom bolig Defusing har til formål at mindske tvivl og forvirring. Det kan vare et stykke tid før evt. reaktioner indtræder, så hold øje med hinanden i tiden efter hændelsen. Husk at børn ofte giver udtryk for deres følelser gennem leg og tegninger. Hvis en eller flere personer har brug for yderligere hjælp til at bearbejde det skete, kan det f.eks. ske i form af en psykisk debriefing, hvor alle igen deltager, men debriefingen bør denne gang ledes af professionelt personale, og har både en fysisk og en tidsmæssig afstand til hændelsen. Side 46

Nordisk krisekorps psykologisk krisehjælp I særlige tilfælde kan der være behov for professionel psykologisk krisehjælp, og Hillerød Kommune abonnerer på Nordisk krisekorps, hvorfra sådan hjælp kan rekvireres. Visitation sker gennem afdelingschefen til Nordisk Krisekorps på telefon 6011 1144 med oplysning om hvem, hvad og hvor, samt relevante telefonnumre. Nærmeste leder sikrer transport til psykolog og kontakter pårørende, for at den ramte ikke skal være alene hjemme og at evt. børn afhentes fra institution. Leder afholder evalueringsmøde med de involverede kolleger. Side 47

Forvaltningen har udarbejdet et notat om det retlige vedrørende brug af seler i henholdsvis transport med turistbusser og rutebusser. Dette er beskrevet i Færdselslovens 80 a. der vedrørende transport med busser foreskriver følgende: Børn på tre år og derover med en højde på under 135 cm skal anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed. Der er ikke krav om fastspænding af børn under tre år ved befordring i busser. Busser med og uden sikkerhedsseler. Sikkerhedsselen er en vigtig færdselsmæssig foranstaltning i bussen som i alle andre køretøjer. Ikke alle busser er dog udstyret med sikkerhedsseler. Busser hvor det tilladte antal ståpladser udgør 20 pct. eller mere af det højst tilladte passagerantal, og som alene godkendes til rutekørsel er fritaget for kravet om seler. Turistbusser indregistreret første gang før den 1. oktober 1999 er ikke omfattet af kravet om sikkerhedsseler. Alle øvrige busser skal være udstyret med sikkerhedsseler på alle pladser. Det er i visse tilfælde muligt at eftermontere sikkerhedsseler i busserne. Her skal selve selen være godkendt (CE-mærket) og selve monteringen skal ske efter nærmere retningslinjer fra busfabrikanten. Reglerne Hvad siger færdselsloven? Hvis en siddeplads i en bus er forsynet med en sikkerhedssele, skal denne som udgangspunkt benyttes under kørslen (FL 80, stk. 1). Denne regel gælder for alle - både børn og voksne. Børn under 3 år skal dog ikke fastspændes i sikkerhedssele, når de transporteres i bus. Dette begrundes med, at det ikke er forsvarligt at lade børn under 3 år anvende voksensikkerhedssele. Godkendt sikkerhedsudstyr kan benyttes, hvis det forefindes, men det er ikke et krav. Børn på 3 år og derover med en legemshøjde på under 135 cm skal anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed (FL 80, stk. 4). Børn over 135 cm skal benytte den sædvanlige sikkerhedssele. Uanset hvad skal både sikkerhedsseler og eventuelt sikkerhedsudstyr være godkendt. Det forhold, at bussen f.eks. på grund af registreringsdatoen - ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsseler bevirker ikke, at man kan benytte ikke-godkendt udstyr. Af notatet fremgår det, at kommunens dagtilbud, fremadrettet når de bestiller turistbus til en udflugt altid sikrer sig at bussen er udstyret med seler. Side 48

I kørsel med rutebusser, herunder Telebus, er der ifølge Færdselslovens 80a ikke krav om brug af seler, hvorfor der med transport af børn fra kommunens dagtilbud i rutebusser ikke kan stilles et sådan krav. Retsgrundlag Færdselslovens 80a. Udvalget godkendte indstillingen. Bilag 219-2013-188943 Notat til sagsfremstilling december 2013 - Bilag 1 Læs nærmere oplysninger fra Rådet for sikker trafik: http://www.sikkertrafik.dk/i-bil/sikkerhedssele/regler-for-seler-i-bus.aspx http://www.sikkertrafik.dk/i-bil/lastbiler/busser/boern-i-bussen.aspx Passagerliste. Der opfordres til, at der i bussen er en liste med navne, cprnumre og pårørendes telefonnumre på de børn, som er med. F.eks. kan institutionen have en bruttoliste parat, så den medfølgende ansatte blot kan afkrydse ud for de aktuelle passagerer. I tilfælde af ulykke, almindeligt kaos eller særlige sygdomme kan cpr-nummeret være en værdifuld oplysning. Det er den ansatte, som har ansvaret for listen, der er forpligtet til at sikre sig, at oplysningerne ikke gives til uvedkommende men alene udleveres til politi, redningsfolk og læger. Side 49

19. Seksuelle overgreb på børn Vi ønsker at skabe klarhed over de procedurer og veje gennem systemet, som I skal følge ude i daginstitutionerne, når I møder børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, eller hvis I har mistanke herom. Seksuelle overgreb er et følsomt emne, som har mediernes bevågenhed. Eksperter udtaler sig ofte modstridende, og det kan være svært at holde hovedet koldt, når man bliver konfronteret med en konkret situation. Hvad er et seksuelt overgreb? Foreningen Børns Vilkår definerer et seksuelt overgreb sådan: Når et barn inddrages i seksuelle handlinger, som barnet ikke udviklingsmæssigt er i stand til at forstå, og som det pågældende barn derfor er ude af stand til at give et kvalificeret tilsagn om at være med til eller ej. Der kan være tale om seksuelle overgreb foretaget: af en i familien af et eller flere børn af andre voksne Signaler, symptomer og tegn Når et barn viser tegn på, at det ikke trives eller ændrer adfærd, skal det tages alvorligt. Tegn på dårlig trivsel kan være af både fysisk og psykisk karakter. Barnet kan for eksempel have hyppig hovedpine eller mavesmerter, være aggressiv, angst, skræmt, ukoncentreret eller uroligt. Barnet kan have søvnbesvær og mareridt. Barnet kan forandre sig i kontakten til andre. Det kan holde sig for sig selv, ændre kontakten til voksne i form af en klæbende eller afvisende adfærd. Barnet kan udvise mere specifikke tegn, i form af usædvanlig seksuel adfærd i forhold til alder for eksempel påfaldende seksualisering i leg, tegning og beskrivelse af smag og lugte. Der er også børn, der tilsyneladende kan se ud som om de trives, selvom de er eller har været udsat for seksuelle overgreb. Hvis et barn kommer med Side 50

udtalelser, der kan pege på, at det har været eller bliver udsat for seksuelle overgreb, skal voksne tage det alvorligt og undersøge sagen nærmere. Hvis et barn viser et eller flere af nævnte signaler, symptomer og tegn, kan man ikke konkludere, at det har været eller bliver udsat for seksuelle overgreb, men man må undersøge, om det kan være årsagen til barnets mistrivsel, eller om der er andre grunde. Børn er ofte loyale overfor de nære voksne og anstrenger sig derfor for ikke at gøre eller sige noget, de tror kan skade dem. Det skal der tages højde for, når det vurderes, om der er grundlag for en mistanke. Små børns seksualitet Når man skal vurdere, hvorvidt børn har været udsat for et seksuelt overgreb, er det vigtigt at kende til børns almindelige lege og udvikling på det seksuelle område. Menneskers seksualitet er medfødt. Fysisk kontakt er en vigtig del af samspillet mellem mennesker. Særligt små børn har brug for tæt kropskontakt for at udvikle sig. Børns eksperimentering og udforskning foregår ofte uden for de voksnes rækkevidde. Børn leger lege, hvor de udforsker deres og legekammeraternes seksualitet, f.eks. når de leger far, mor og børn eller læge. I sådanne lege kan børnene finde ud af, hvad de kan lide og hvad de ikke synes er rart, og derfor sige fra overfor. Det er en opgave for de voksne at vurdere, om nogle børn bliver presset og har brug for hjælp til at sige fra. Overdreven seksuel interesse må give anledning til, at de voksne overvejer, hvad dette kan være udtryk for. Hvordan skal de ansatte forholde sig ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb? Det er vigtigt at vide, at sager om seksuelt overgreb er en myndighedsopgave. Denne myndighedsopgave til at handle efter Lov om social service ligger hos sektionen Familier og Unge i afdelingen Familier og Sundhed. Side 51

Medarbejderen skal altid drøfte en mistanke eller viden om seksuelt overgreb med sin nærmeste leder. Det er herefter lederens ansvar at handle. Det er vigtigt, at den viden der findes, kun drøftes mellem relevante kollegaer. Ved usikkerhed om forståelsen af barnets eller den unges signaler eller adfærd, kan der hentes hjælp fra den psykolog eller familierådgiver, der er tilknyttet institutionen (distriktet). Sammen aftales det videre forløb. Ved mistanke eller viden om et seksuelt overgreb, kontaktes Familier og Unge. Det er vigtigt at fortælle, at sagen drejer sig om et muligt seksuelt overgreb. Sagen vil blive fulgt op hurtigst muligt. Uden for kommunens normale åbningstid henvises til Den Sociale Døgnvagt, som kontaktes via politiet, se sidste afsnit. I første omgang drøftes sagen anonymt, så der kan lægges en plan for det videre forløb. Denne plan vil være forskellig alt efter den viden som foreligger, og om den eventuelle krænker bor sammen med barnet, er en anden voksen eller et andet barn. Forældrene skal altid inddrages. Hvis krænkeren har forældremyndighed(en), er det meget væsentligt for det videre forløb, at der er lagt en plan for forløbet ved en anonym drøftelse med Familier og Unge. Er der behov for, at barnet bliver lægeundersøgt, skal Familier og Unge inddrages, også selvom forældrene er med. Det er Familier og Unge der tager stilling til, om sagen skal politianmeldes. Mistanke og viden om seksuelle overgreb fra en ansat Ved mistanke eller viden om overgreb fra ansatte inden for daginstitutionens område, drøfter lederen sammen med afdelingschefen for Dagtilbud Børn, det videre forløb. Vedrørende behovet for undersøgelse eller behandling af de krænkede børn, samt hjælp til forældrene, samarbejdes der med afdelingen Familier og Sundhed, og deres psykologer og familierådgivere, ligesom i øvrige sager. Underretningspligt Ansatte, der arbejder med børn og unge, skal i henhold til Lov om social service 153 underrette Familier og Unge, når de i deres virksomhed bliver be- Side 52

kendt med forhold for børn og unge, der må give formodning om, at barnet har behov for støtte. Når du skriver en underretning, skal du give forældrene en kopi af denne. Tavshedspligt Såfremt der forekommer mistanke eller viden om overgreb i din institution, skal den nærmeste leder straks kontaktes. Der må ikke videregives oplysninger til andre heller ikke andre kollegaer, forældre eller presse. Notatpligt Det er lederens ansvar, at der føres notater over forløb og tiltag. Tolkning Ved den mindste tvivl om sprogforståelse skal en professionel tolk anvendes. Vigtige adresser og telefonnumre: Døgnvagten Familie- og Ungerådgivningen har en døgnvagt for akut opståede problemer, hvor børn og familier er involverede. Døgnvagten fungerer i alle de timer, hvor Hillerød Kommune har lukket. Døgnvagtens opgaver er at deltage i afhøring, fremstilling i Retten, samt rykke ud til akut opståede problemer med børn og familier, hvor det er nødvendigt straks at yde støtte og vejledning, samt foretage en vurdering af, om der skal iværksættes foranstaltninger. Kontakt til Døgnvagten sker via politiet på tlf. 114. Politiet vil herefter sørge for, at Døgnvagten tager kontakt Hillerød Politi. Østergade 1, 3400 Hillerød, telefon: 48 26 14 48 Nordsjællands Politi. Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør, telefon: 49 27 14 48 (eller: 114 for nærmeste åbne politistation) Side 53

Vejviser i sager om seksuelle overgreb på børn Medarbejder får mistanke om eller viden om seksuelt overgreb Drøftelse af problematikken med egen leder Hvis: Mistanke om seksuelt overgreb hvor krænker bor med barnet Hvis: Mistanke om seksuelt overgreb fra andre voksne Hvis: Mistanke om seksuelt overgreb fra andre børn Hvis: Mistanke om seksuelt overgreb fra en ansat Hvis: Usikkerhed om barnets signaler eller adfærd Familier og Unge Familier og Unge Familier og Unge Afdelingschef for institution Kontaktperson/ fagperson I distriktet Anonym drøftelse med Familier og Unge Plan for evt. underretning Plan for orientering af forældrene Ansvaret for sagen ligger hos Familier og Unge Evt. Politi- anmeldelse foretages af Familier og Unge Som hovedregel orienteres forældrene først (kan evt. drøftes anonymt inden) Familier og Unge samarbejder med forældrene om det videre forløb Politianmeldelse Hjælpen til barnet/familien Ansvaret for sagen ligger hos Familier og Unge Som hovedregel orienteres forældrene først (kan evt. drøftes anonymt inden) Familier og Unge samarbejder med forældrene om det videre forløb Information til krænker og barnets forældre Hjælpen til børnene/ familierne Evt. politianmeldelse Det videre forløb drøftes med afdelingschefen Ansvaret for sagen ligger hos afdelingschefen, også i forhold til politianmeldelse Vedr. hjælpen til børn og forældre samarbejdes med Familier og Sundhed Vejledning/ konsultation hos Familierådgiver Psykolog Sundhedsplejerske Problematikken afklares og det videre forløb aftales Ansvaret forbliver hos institutions-/ skoleleder Ansvaret for sagen ligger hos Familier og Unge Side 54

20. VANDSKADE og SKIMMELSVAMP Vandskader/fugtskader kan opstå i forbindelse med brand, indbrud og hærværk, frostsprængninger, rørtæring eller som følge af naturkatastrofer som ekstremregn og oversvømmelse. Ved brand vil brandvæsnet iværksætte de første skadestandsende tiltag enten med eget personale eller ved at tilkalde et skadeservicefirma. Hillerød Kommune har rammeaftale med Skadeservice Danmark for fiksering af store skader. Ved tilkald standses skaden hurtigst mulig, og kommunens servicepartner tilkaldes for den videre skadehåndtering. Ved oversvømmelse er skaden ofte pludselig og stor. Ved oversvømmelse, hvor kloakvand indgår, er det vigtigt af hygiejniske grunde at desinficere vægge, gulve m.m. efter uheld. Vandskader i forbindelse med indbrud/hærværk er ofte store. Der kan i frustration eller morskabs skyld blive åbnet for vandhaner, afspærringsventiler, vandfyldte slangevinder m.v. Vandskade forebygges på følgende vis: - Tjek om det er muligt at aflukke kloakafløb med spærrebolde - Monter tilbageløbssikring på kloakledning - Monter slangebrudskobling på vandfremløb - Monter vandstandsalarm - Monter automatisk pumpeanlæg - Monter vandforbrugslås på hovedledning - Monter automatisk overvågning af fjernvarmevand og brugsvand - Forbered sikring af porte, døre m.m. med plader eller sandsække - Hav adgang til pumpe- og affugtningsudstyr - Undgå placering af følsomt udstyr direkte på gulv især i kælder - Månedligt tjek af vandforbrug - Månedligt tjek af fjernvarmeforbrug - Månedligt tjek af centralvarmeforbrug - Halvårlig kontrol af slanger til vaske- og opvaskemaskiner samt øvrige vandforbrugende maskiner - Tjek stophaners bevægelighed - Undgå tildækket gulvafløb indendørs og udendørs - Hold tagrender rene Side 55

Automatisk overvågning af vandskader På flere daginstitutioner er der etableret et særligt vandovervågningsanlæg for automatisk overvågning af brud på rørsystemer til brugsvand og fjernvarmevand. Ved brud eller sivning gives alarm, og anlægget lukker forsyningen automatisk. Anlægget er sammenkoblet med de nye tyverialarmanlæg for registrering af, om hændelser sker inden for eller uden for åbningstid. Der er installeret vandovervågningsanlæg i Georgs Æske. Fjernvarmevand overvåges ved at sammenligne vandmængde-ind med vandmængde-ud. Ved forskel lukkes forsyningen, og der gives en lydalarm. Afstil alarmen og aflæs alarmårsag på vandboksens display. Kommer alarmen umiddelbart igen, må I gå på jagt efter årsagen. Kontakt Ejendomme/Vedligehold, som evt. tilkalder kommunens servicepartner. Brugsvand overvåges ved at vurdere størrelse af et samlet forbrug (tappet i ét hug) eller over en given periode. Ved overskridelse af dette forbrug lukkes vandforsyningen, og der gives en lydalarm. Uden for åbningstid vil et forbrug på blot 20 liter udløse alarmen. Afstil alarmen og aflæs alarmårsag på vandboksens display. Kommer alarmen umiddelbart igen, må I gå på jagt efter årsagen. Årsagen kan være løbende vandhaner eller toiletter eller et ekstraordinært stort vandforbrug. Er årsagen en anden, kontakt Ejendomme/Vedligehold, som evt. tilkalder kommunens servicepartner. Grundvand i indvendige grundvandsbrønde pumpes høj vandstand væk. Pumpen overvåges så vidt mulig også fra de nye tyverialarmanlæg. Ved teknisk fejl i pumpen signaleres til en kontrollampe på kontoret. Vagt. Uden for åbningstiden og ved ovenstående alarmer tilkalder tyverialarmen en vagt, som er instrueret i håndtering af situationen. Alarmer med aflukning af fjernvarme i frostperioder er kritiske og skal håndteres hurtigt, da der er risiko for frostsprængninger. Fugtskader Vand optages i bygningsdele, materialer og løsøre. Derfor skal vand og fugt i konstruktioner fjernes hurtigst mulig for at undgå risiko for råd, svamp og tæ- Side 56

ring samt ubehageligt indeklima med høj luftfugtighed. Ved brandslukning bruges ofte store vandmængder, som efterfølgende skal fjernes hurtigst mulig. For at fjerne fugt skal: - al vand fjernes fra gulvet - fugtige materialer fjernes - lokalet opvarmes (varm luft indeholder mere fugt) - der løbende udluftes, mindst 10 minutter hver time - evt. kan der opstilles en elektrisk fugtfjerner Af hensyn til forsikringen, skal forsikringsfunktionen straks kontaktes for vurdering af skadens omfang og iværksættelse af den fornødne hjælp. Vand- og fugtskader kan kræve renovation af bygnings- og løsøredele. Både værdifulde og uerstattelige værdier kan reddes ved korrekt og omhyggelig renovering. Renovering af maskiner og elektronik stiller særlige krav til renovering. Hertil benyttes et autoriseret skadeservicefirma, som har et net af specialister tilknyttet. Skimmelsvamp Skimmelsvampe og sporer er mikroorganismer, som findes overalt, men som normalt ikke kan ses. Der er over 1000 forskellige arter. Nogle er gavnlige (f.eks. penicillin), og nogle er skadelige (f.eks. allergifremkaldende og giftige). Årsagen til vækst i skimmelsvampe er generelt høj fugtighed. Skimmelsvamp viser sig som mørke eller grønlige pletter og belægninger på vægge, lofter og bærende bjælker. Skimmelsvamp vokser også i støv og snavs. Helbredsproblemer Skimmelsvamp kan give helbredsproblemer for mennesker. Det afgørende er koncentrationen af skimmelsvamp og varighed for ophold i et skimmelsvampområde. Ved længere tids ophold kan der direkte opstå en allergi, som fremover vil udløse overreaktion ved selv lav koncentration eller kortvarigt ophold. Allergi (overreaktion): Snue, astma, eksem Giftigt (belaster lever og nyre): Træthed, hovedpine, slimhinder, kræft Side 57

Forebyggelse mod skimmelsvamp Undgå utilsigtet kondens, dug, fugt og vand Hyppig og kortvarig udluftning Tør op efter badning Øg varmen for at undgå kondens Undgå kuldebroer Sørg for rengøring Årsager til skimmelsvamp Skybrud Rørskader Fyldte tagrender Tilstoppede afløb Brandslukningsvand Fejlkonstruktioner Dårligt/gammelt murværk Vækst i skimmelsvamp forudsætter: Sporer + næring + fugt + temperatur + ilt. Hvis der opstår en vandskade, kan problemer med skimmelsvamp opstå allerede efter én uge! Luftfugtighed 70-80%: Mange arter, uskadelige og usynlige 80-90%: Fokus på forebyggelse >90%: Vandskadesvampe, giftige, allergifremkaldende og synlige Målemetoder Der findes mange forskellige målemetoder. Målinger kan dog ikke sammenlignes, og man er nødt til at spørge eksperterne. En såkalt ProClean-test er dog en nem og hurtig måling af tilstedeværelse af protein (bestanddel i alle skimmelsvampe). Skimmelsvampe kan dyrkes i petriskåle for bestemmelse af arten. Der kan også foretages luftmålinger og mikroskopi. Side 58

Skadehåndtering 1. Overblik 2. Zoneinddeling 3. Vandopsamling og affugtning hurtigst mulig! 4. Rådføring og planlægning 5. Behandling og forebyggelse 6. Efterkontrol (fugt og skimmelsvamp) Behandling Udtørring, ventilation, overtryksventilation i længere tid Øg varmen Skimmelsvampe og sporer skal dræbes og fjernes Kemisk afrensning m. særlige kemikalier (Biox, Protex, ) Sandblæsning Isafrensning Slibning Fræsning Afhøvling Udskiftning og renovering Mere information Branchevejledning: Fugt og skimmelsvampe, sådan gør I, når I opdager fugtskader og skimmelsvampe og sådan kan I forebygge, at skaden sker (især skoler og daginstitutioner) www.arbejdsmiljoweb.dk/stoej_lys_og_luft/generelt_materiale_om_lys_luft_ og_stoej/~/media/arbejdsmiljoeweb/pdf/lys_luft_og_stoej/fugt%20og%20s kimmelsvampe.pdf.pdf Side 59

21. STORMSKADE En stormskade kan minimeres ved egen indsats: Hvis der blæses hul i bygningens yderskal, kan man hurtigt åbne for vinduer og døre læsiden, så overtrykket i bygningen kan reduceres Luk eller afdæk herefter vinduer, døre og porte i vindsiden Fastgør løsrevne (tag)konstruktioner Indsatsen må dog aldrig medføre tilsidesættelse af egen eller andres sikkerhed. Man kan hindre eller mindske stormskader ved at kontrollere: at tagbeklædning er forsvarligt fastgjort at porte, døre og vinduer er intakte med låse, hængsler, beslag, lukkeanordninger og forsvarligt lukket/låst at udhæng, lægter, rem og spænder er intakte og ikke mørnet at rem og spænder er ordentligt fastgjort på bygningen at udvendige oplag af diverse materialer er forsvarligt fastgjorte eller kan flyttes indenfor i tilfælde af storm og orkan at træer tæt ved bygninger har et ordentligt rodnet at krone og grene på træer ikke er overdimensioneret i forhold til stamme og rodnet at stakit/læmure er forsvarlig forankret i jorden udførsel af sikkerhedstjek når lokaler forlades Ved stormskade skal Ejendomme/Forsikring straks kontaktes for evt. taksators vurdering af skadens omfang. Ejendomme/Vedligehold står for iværksættelse af fornøden renovering fra skadeservicefirma og servicepartner. Ved vand- og fugtskader kræver bygnings- og løsøredele renovation. Både værdifulde og uerstattelige værdier kan reddes ved korrekt og omhyggelig renovering. Renovering af maskiner eller elektronik stiller særlige krav til renovering. Hertil benyttes et autoriseret skadeservicefirma, som har et net af specialister tilknyttet. Hillerød Kommune har rammeaftale med Skadeservice Danmark ved fiksering af store skader. Herved forstås, at firmaet ved tilkald standser skaden og tilkalder kommunens servicepartner for den videre skadehåndtering. Side 60

22. BOMBETRUSSEL - Situationsplan - Ved en bombetrussel skal man prøve, at bevare ro og omtanke. Vurder om truslen virker seriøs, overbevisende og målrettet udfra truslens indhold, og måden den blev fremsat på. Vurdering Virker truslen useriøs? Var det et barn, en uligevægtig eller en narkoeller spirituspåvirket person? Er der aktiviteter i Georgs Æske, som nogen kunne tænkes at ville forstyre f.eks. koncerter, særlige besøg og arrangementer? Har der i den seneste tid været tilsvarende trusler? Har der i dagens løb været personer, som er blevet afvist, bortvist eller truffet på områder, hvor pågældende ikke har adgang? Har der været interne konflikter, som har medført reaktioner i form af påtaler, diciplinærsager eller måske afskedigelser? Notér indholdet af bombetruslen Notér tidspunkt for modtagelse af truslen Om muligt notér telefonnummer på den, der ringer Notér hvad personen siger så ordret som muligt Mand, kvinde eller barn? Er der noget specielt ved stemmen: Beruset, accent, talefejl eller andet Evt. baggrundsstøj Stil spørgsmål bed vedkommende om at gentage Træk tiden ud for evt. sporing Brug nedenstående checkliste Herefter gøres følgende: Underret politi 1-1-2 Iværksæt evt. evakuering efter aftale med politiet Forlad det truede område Personer der ikke kan nå at blive evakueret, skal søge dækning i egnede lokaler, hvor vægge og lofter er murede eller støbte. Undgå glasdøre og glasvægge. Placering i et hjørne langs væggen eller under et bord. Døre og vinduer åbnes. Brug evt. tæpper og puder til at dække sig under. Personer i det fri skal søge ly bag en muret væg, der vender bort fra bomben. Side 61

Tjekliste Bevar ro og omtanke Afbryd ikke personen Hold om muligt samtalen i gang Få evt. gentaget selve bombetruslen ord-for-ord og tag notater Notér: Navn: Adresse: Evt. telefonnummer: Truslens ordlyd ordret: Følgende spørgsmål stilles, gentag svarene og tag notater. Hvem har du ringet til? Eller - er du klar over hvem du har ringet til: Hvor er bomben placeret: Hvornår vil bomben springe: Hvordan ser bomben ud: Hvor stor er sprængladningen: Hvad er formålet: Hvem står bag aktionen: Konsekvenser af handlingen: Notér følgende observationer under samtalen: Stemmen i telefonen: Baggrundsstøj: Mand Beruset Ingen Stemmer Kvinde Accent Gadestøj Restaurant Barn Talefejl Flystøj Musik Nervøs/ophidset Maskiner Børn Alder Afslappet/velovervejet Side 62

Situationsplan Side 63

23. GIDSELTAGNING På stedet Acceptér og efterlev krav for løsladelse Gør ikke modstand Vær høflig og tal roligt Undgå at blokere flugtvej for gidseltager Observer særlige kendetegn på gidseltager Observér flugtretning og kendetegn på flugtbil Alarmér politi (112) Udfyld signalementsblanket Telefon Tal roligt med gidseltageren Stil mange spørgsmål for at vurdere rigtigheden Undgå nægtelse af krav for løsladelse (vær henholdende, evt. accepter) Spørg om hvornår og hvordan løsladelse vil ske Spørg om motiv Spørg om der står en større organisation bag Spørg om opkaldsnummer Spørg om vi kan ringe tilbage Er der bestyrket mistanke om truslens rigtighed? Følg dit instinkt brug sund fornuft Alarmér politi (112) Udfyld vedlagte signalements blanket Generelt Informér nærmeste leder Leder orienterer kommunaldirektør og borgmester Leder er kontaktperson til central kommunikationsafdeling Følg op med Hillerød politi (48 26 14 48 eller 114) Aflevér en samtykkeerklæring til politiet for efterforskning Følg op med IT om logning, hvis opkald til IP-telefon Leder kontakter efter aftale med dagtilbudschefen evt. Nordisk krisekorps for krisehjælp (60 11 11 44) Side 64

Signalementsblanket udfyldes efter en gidseltagning Mistænkt mand kvinde Alder < 19 20-25 26-30 Sprog Dialekt hudfarve nationalitet 36-50 50 > højde 160 165 170 175 180 185 190 Kropsbygning Mager normal Kraftig kropsegenskaber Beklædning beskrives oppefra og ned og udefra og ind Maskering udformning art farve m.m. Transport - middel Flugtvej type Art Fabrikat kendetegn reg. nr. Retning Bevæbning pistol Revolver gevær spray kniv andet Udseende Ansigtsform Rundt ovalt Aflangt Andet Hudfarve m.m. rød Brun bleg Normal ar ell. lign. Tatoveringer Hår sort Mørkt blond Gråt skaldet Andet Andre kendetegn Frisure / skægvækst pande Næse mund læber Tænder ører hage Andet glat højt strit Øjne blå Grå brune anden farve krøllet andet Fuldskæg overskæg ubarberet skeløjet glasøje Andet Andet Hænder ar, tatoveringer vorter Amputeringer handsker Andet Holdning / gang Rank bøjet Haltende Andet Tale / stemme forceret Rolig lys Mørk accent/dialekt stammende specielle udtryk Øvrige oplysninger Beskrivelse af hændelsesforløbet (hvad gjorde eller sagde gerningsmanden, bar han noget, hvad tog han med? m.m. ) Side 65

24. FORSIKRING Anmeldelse af tingskade og arbejdsskade og børns erstatningsansvar Ved skader Kontakt Codan Erhverv på telefonnummer 33 55 45 30, eller udenfor kontortid på døgnnummer 33 55 55 55 Opgiv Kundenr. 11210783 Institutionsnr. 2284 Skader kan også anmeldes til skadesbehandler direkte således: Løsøre- og inven- Helle Cox, tlf. 33 55 42 65 / mail: cox@codan.dk tarforsikring Ved ferie eller sygdom kan Peter Krøger, tlf. 33 55 20 09 Bygningsforsikring / mail: ptk@codan.dk kontaktes Glas- og sanitetsforsikring Kitty Drewsen Vejlø, tlf. 33 55 20 83 / mail: kve@codan.dk Ansvarsskader -herunder bestyrelsesansvar Lovpligtig Arbejds- Internettet på adressen: www.easy.ask.dk eller tlf. 33 55 38 02 skadesforsikring NB! Børne-ulykkesforsikring kan tegnes af forældrene, og anmeldes af forældrene selv til eget forsikrings selskab. Police-numre / oversigt Police numre: Personale Arbejdsskadeforsikring 643 092 047 0 Ansvarsforsikring 663 328 683 1 EDB EDB-forsikring 663 329 204 1 Bygninger / indbo Erhvervsforsikring ejendom, løsøre, glas 663 336 314 3 Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsesansvarsforsikring 683 500 979 1 Kriminalitetsforsikring 683 800 835 4 Forsikringsbetingelserne kan ses på www.ldd.dk Ved spørgsmål til forsikringerne kontaktes: Tommy Dohrmann, tlf. 33 55 41 59 / tmd@codan.dk eller Brit Overgaard Hansen, tlf. 33 55 41 61 / boq@codan.dk Side 66

Forsikringscertifikat 2015 for tegnede forsikringer i Samarbejdet Landsorganisationen Danske Dagsinstitutioner og Codan Forsikringsoversigt for: Georgs Æske Institutions nr. 2284 Dækningstype Dækningsomfang Notat Dækningsoplysninger Løsøre/inventar forsikring Policenr. 663 336314 3og 663 329204 1 Brandforsikring Tyveriforsikring Vandskadeforsikring Meromkostningsforsikring Køle-/dybfrostforsikring Omstilling af låse Brandforsikring af legeplads EDB kaskoforsikring Underforsikringsgaranti 10% af Løsøresummen EDB overalt i DK Selvrisiko kr. 3.000 generelt, udover nedenstående. Selvrisiko kr. 3.000 ved køle-/dybfrostforsikring Selvrisiko kr. 2.500 ved EDB Kaskoforsikring Tyverisikringskrav med alarmoverførsel til alarmcentral Forsikrings -sum (kr.) 1.000.000 Ansvarsforsikring/ Retshjælpdækning Policenr. 663 328683 1 Ansvarsskader, samt ansvarsskader begået af børn under opsyn Retshjælpdækning: Sum kr. 150.000 pr. skade og max. kr. 450.000 pr. forsikringsår. Selvrisiko kr. 1.000 ved tingskader For retshjælpsdækningen gælder: Selvrisiko kr. 7.000 pr. hændelse. Antal medarbejdere 13,2 Side 67

Lovpligtig arbejdsskades-forsikring Policenr. 643 092470 0 Forsikring af medarbejdere i henhold til loven Antal medarbejd ere 13,2 Glas- og sanitetsskader Policenr. 663 336314 3 Børneulykkesforsikring Policenr. 646 375724 9 Dækning ved brud. Dødsfaldsum kr. 18.000 Invaliditetssum kr. 132.000 med tillægserstatning fra mengrad 30% Tandsskadeserstatning Antal kvadratmeter Ikke valgt Antal børn Ikke valgt Bestyrelsesansvar og underslæbsdækning Policenr. 683 500979 1 og 683 800835 4 Bestyrelsesansvar forsikringssum kr. 500.000 Underslæbsdækning kr. 100.000 Valgt Bygningsforsikring Policenr. 6633363143 Bygningsbrandforsikring inkl.kortslutning, Restværdi og jorddækning Anden bygningsbeskadigelse inkl. Huslejetab, restværdi, udvidet rørskadesdækning, svampog insektskade, glas- og sanitetskade og jorddækning Selvrisiko kr. 3.000 på alle skader ekskl. Glasog kummedækning Ved skade både på bygning og løsøre samtidig, beregnes der 1 gang selvrisiko. Antal kvadratmeter Ikke valgt Side 68

Georgs Æske er kommunal ejendom og det er kommunen der har ejendomsforsikringen. Bygningsskade Ingen selvrisiko Anmeldelse Du kommer til at kunne anmelde dine skader via et nyt kommunikationsværktøj, Hillerød Kuben, som befinder sig på kommunens intranet. Indtil da, skal alle skader anmeldes til forsikringskoordinator Børns erstatningsansvar Børns ansvar. Børn kan på samme måde som voksne pådrage sig et selvstændigt juridisk erstatningsansvar for de skader, de forvolder på andre personer eller på andre personers ting. Hvornår er barnet erstatningsansvarlig? Når det skal vurderes, om et barn er erstatningsansvarlig, sammenligner man barnets handling med hvordan et barn på samme alder normalt, ville have handlet. Har barnet handlet anderledes og mere uforsigtigt end det typiske barn med tilsvarende alder, pålægges der barnet et erstatningsansvar. Børn under fem år. Ifølge retspraksis vil børn under fem år normalt ikke kunne gøres ansvarlige for deres handlinger og dermed pålægges et erstatningsansvar. I visse tilfælde dækker ansvarsforsikringen dog personskader forvoldt af børn under 5 år. Ligesom familiens basisforsikring modsat de fleste andre indboforsikringer også dækker tingskader forvoldt af børn under 5 år, dog med en mindre selvrisiko. Hvem betaler skaden? Hvis et barn har forvoldt en hændelig skade, er barnet ikke ansvarlig, og en ansvarsforsikring betaler ikke. Har et barn lavet en skade ved simpel eller grov uagtsomhed, betaler ansvarsforsikringen som hovedregel erstatning. Dog skal det holdes for øje at hvis et barn er juridisk erstatningsansvarlig for en skade, er det barnet selv, der skal betale erstatning, hvis familien ikke har en ansvarsforsikring, der dækker. Forældrene har kun pligt til at betale op til 7.500 kr. for den lovpligtige forældrehæftelse. Side 69

Forsæt og 14 års grænsen. Har barnet forsætligt forvoldt en skade, og er det fyldt 14 år, vil ansvarsforsikringen ikke betale erstatning. Barnet må altså selv betale. Forsikringen vil dog dække forældrenes hæftelsesansvar - max 7.500 kr. Var barnet ikke fyldt 14 år, da det lavede skaden, vil forsikringsselskaberne betale erstatning. Pædagoger og forældres tilsynspligt. Forældre og andre, der har tilsyn med barnet, har pligt til at holde opsyn med barnet samt fortælle barnet, hvordan man forventer, at det opfører sig. Tilsynsforpligtelsen er naturligvis størst over for små børn. Den aftager, efterhånden som børnene vokser op og selv bør kunne overskue følgerne af deres handlinger. Når små børn ikke kan gøres erstatningsansvarlige, betyder det ikke automatisk, at forældrene eller andre tilsynsførende skal betale erstatning til skadelidte. Kun hvis tilsynet med barnet har været tilsidesat, og det manglende tilsyn har været årsag til, at der sker skade, kan den tilsynsførende eventuelt drages til ansvar. Der skal noget til, før tilsynet anses for tilsidesat. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde. Men er tilsynspligten tilsidesat ved simpel eller grov uagtsomhed, vil den tilsynsførendes ansvarsforsikring som hovedregel betale erstatning. Børns leg. Skader, der sker under børns fælles leg, eller når de skændes, slås, dyrker sport, dækkes ikke af forsikringen, da der i disse situationer er en fælles risiko for at få skader, ligesom det er svært at placere ansvaret. Anmeldelse Når der er sket en skade, skal personalet udfylde nedenstående anmeldelse, hvor de kan beskrive hændelsesforløbet og videregive forældrenes forsikringsoplysninger til brug for forsikringskoordinatoren. Yderligere information. Du kan læse meget mere om emnet på www.forsikringogpension.dk Generel information På Kuben kan du også læse yderligere om kommunens forsikringspolitik, hvilke forsikringer kommunen har tegnet, finde svar på hvordan du bedst mu- Side 70

ligt forebygger skader samt oplysninger om hvem, du kan kontakte, hvis du har spørgsmål om forsikring. Indtil Kuben er på plads kan du henvende dig til risikostyringsgruppen med spørgsmål: Jeanne Schouw Kristensen jskri@hillerod.dk Forsikringskoordinator Henrik Tøffner-Clausen htc@hillerod.dk Sikringskoordinator Liselotte Østergaard Nilsson lnil@hillerod.dk Arbejdsmiljøkonsulent Anmeldelsesskema ved børns erstatningsansvar Til (Her indsættes forældrenes navne) (Her indsættes barnets navn) har den (Her indsættes dato for hændelsen) ødelagt (her skrives hvad der er ødelagt). I sådanne tilfælde dækker familiens basisforsikring/indboforsikring, hvor der er tegnet ansvarsdækning. Følgende oplysninger bedes derfor meddelt: Navn på forsikringsselskab Policenummer Kommunen vil herefter rette kravet for udbedring af skaden til forsikringsselskabet. Med venlig hilsen (Skolen/institutionens navn) Side 71

Anmeldelse af skade på person Ethvert uheld og ulykke er i realiteten et brud på vores sikkerhed. Ethvert uheld skal derfor anmeldes. Vi vil lære af tidligere tiders hændelser og fejltagelser. Derfor registrerer og bearbejder vi alle hændelser, så gentagelser så vidt muligt undgås. Benyt en eller flere af disse 3 anmeldelser afhængig af skaden: 1. Udfyldelse af arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskabet via www.easy.ask.dk. 2. Udfyldelse af nærved ulykke på skema, som findes på intranettet. 3. Udfyldelse af voldsregistreringsskemaer, som findes på intranettet. Ad.1 Anmeldelse af arbejdsulykker - EASY Afdelingens arbejdsleder orienteres af skadelidte og udfylder arbejdsskadeanmeldelsen i www.easy.ask.dk Den daglige arbejdsmiljøleder orienteres pr. mail om den udfyldte arbejdsskade i EASY. Den daglige arbejdsmiljøleder anmelder arbejdsskaden i KMD OPUS Arbejdsskade. Vejledning i anmeldelse af arbejdsskader Lederen har ansvaret for, at arbejdsskader bliver anmeldt. Medlemmer af arbejdsmiljøgrupper (arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder) kan udfylde anmeldelsen i EASY forudsat de har udfylderadgang. Kun den daglige arbejdsmiljøleder kan anmelde. Oprettelse som bruger af EASY sker ved henvendelse til den daglige arbejdsmiljøleder. Side 72

Når du har logget dig ind på www.easy.ask.dk kan du påbegynde udfyldelsen ved at klikke på "Anmeldelser" i den venstre kolonne. På det efterfølgende billede skal du igen klikke på "Anmeld arbejdsskade" i den venstre kolonne. Når du er inde i anmeldelsesblanketten kan de ni oversigter (sider) udfyldes se vejledning på intranettet. Denne udfyldelse skal foretages sammen med den skadelidte og eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten. Orientering om den udfyldte anmeldelse sendes pr. mail til den daglige arbejdsmiljøleder, som sørger for den endelige anmeldelse i KMD OPUS Arbejdsskade. Side 73