ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 82 00 Fax 33 18 14 29 CVR-nr. 28 45 81 85 post@energianke.dk www.energianke.dk Klageemne: Erstatning Mangelfuld kontrol af om skorstensaftræk til naturgasfyr var korrekt monteret. Nævnets sagkyndige: Ankenævnets sammensætning Konsulent Bernt Hansen Bernstorffsvej 106 2900 Hellerup Poul Gorm Nielsen (formand) Niels-Ole Bjerregaard (Forbrugerrådet) Sonny Kristoffersen (Forbrugerrådet) Bente Steinø (DONG) René Voss (Naturgas Fyn)
2 4/1920-0201-0001 SAGSFREMSTILLING Synsarbejdet udført: Den 22. december 1994. Påklaget beløb: Intet. Klagen indbragt for det indklagede energiselskab den: 24. juni 2003. Energiselskabet truffet afgørelse i sagen den: Første gang 30. juni 2003, fastholdt 24. og 28. januar 2005. Klageformular modtaget i Ankenævnet: 18. februar 2005. Sagen behandlet på ankenævnets møde den: 3. februar 2006. KLAGENS INDHOLD OG FORLØB Sidst i december 1994 fik klageren installeret et naturgasfyr af et VVSfirma, der var godkendt af indklagede. Dette firma gik efterfølgende i betalingsstandsning og er ophørt. Skorstensaftrækket er udført med dobbelt skorsten med et rør til naturgasfyret og et rør til en pejs. Den 22. december 1994 foretog indklagede det lovpligtige syn af naturgasinstallationen i henhold til de gældende regler. I det første driftsår var der ingen problemer. Derefter gik naturgasfyret i stå hvert år sidst på fyringssæsonen. Ingen af de tilkaldte montører kunne oplyse klageren om, hvad der var problemet. Først ved et montørbesøg i oktober 2002 oplyste VVS-montøren, at årsagen til den dårlige forbrænding skyldtes, at når der var ild i pejsen, blev noget af denne røg suget ned i naturgasfyret. Montøren anbefalede at få foretaget et sikkerhedseftersyn udført af indklagede. I juni 2003 - efter endnu en rensning i april - blev der foretaget et hovedeftersyn. Her fik klageren oplyst, at den oprindelige montør fra starten havde ført både ind- og udsugning helt til tops i skorstenen. Rørene i skorstenen burde derfor skiftes. Klageren fik information om to muligheder til at afhjælpe problemet. Den ene mulighed var at bore et hul nede på siden af skorstenen og ind i yderrøret (indsugningen). En tilkaldt håndværker borede et hul i skorstenen, men turde ikke bore i indsugningen pga. den tætte afstand til aftrækket fra fyret.
3 4/1920-0201-0001 Den anden mulighed var at brække hul i skorstenen oppe og nede og tage det forkert monterede rør ud, montere det nye rigtigt - på den måde at indsugningsrøret kun lige føres ind i skorstenen, og det samme i toppen. På denne måde ville skorstenen også altid være tør, og klageren kunne hermed også benytte det i skorstenen boret hul, og problemet ville være løst. Klageren krævede i brev af 24. juni 2003, at indklagede skulle erstatte omkostningerne ved at bringe skorstensaftrækket i brugelig stand. I brev af 30. juni 2003 afviste indklagede at yde erstatning med den begrundelse, at det ved godkendelsen af installationen ikke havde været muligt at opdage fejlmonteringen af aftrækket, da det var ført op gennem skorstenen. Endvidere henviste indklagede til, at ansvaret efter lovgivningen var placeret hos den montør, der har udført installationen, også selv om indklagede som gasleverandør har synet og godkendt installationen. Klageren foretog herefter ikke yderligere i relation til erstatningskravet. I de følgende år var der fortsat problemer med driften af naturgasfyret. Efter den seneste storm i januar 2005 ville naturgasfyret ikke køre. En tilkaldt montør forsøgte flere ting uden resultat. Efter yderligere rensning lev det konstateret, at aftræksrøret var gennemtæret, og at dette var sket som følge af fejlmonteringen. Problemet ville kun kunne løses effektivt ved montering af nyt aftræksrør. I brev af 24. januar 2005 til indklagede krævede klageren på ny, at indklagede skulle betale omkostningerne ved montering af nyt aftræksrør. I brev af 24. januar 2005 afviste indklagede på ny kravet med den yderligere tilføjelse, at aftrækssystemet oftest ikke er tilgængeligt for kontrol, hvorfor man ikke umiddelbart vil kunne opdage fejlmonteringer. Klageren fastholdt sit krav om erstatning i brev af 26. januar 2005, og indklagede afviste kravet endeligt i brev af 28. januar 2005. PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER Klagerens krav: Omkostningsfri ændring af den fejlbehæftede installation af aftrækket. Klagerens begrundelse: Indklagede forsømte, inden der blev givet ibrugtagningsattest til det nyinstallerede naturgasfyr, at undersøge hvorledes skorstenen var konstrueret. Efter klageren opfattelse burde indklagede have konstateret fejlmontering i forbindelse med syningen, ligesom indklagede
4 4/1920-0201-0001 hos den installatøren burde have indhentet oplysning om aftrækket, når det ikke var synligt. Indklagedes standpunkt til klagerens krav: Afvisning. Indklagedes begrundelse: Indklagede har oplyst, at naturgasinstallationen blev synet og godkendt den 22. december 1994, og at der ingen bemærkninger var til installationen. Indklagede har endvidere oplyst, at man ved det specielle syn fandt det nødvendigt at anvise, at der bliver monteret en rist på siden af skorstenen. Årsagen hertil er, at forbrændingsprodukterne fra kundens brændeovn bliver suget ned i gasfyret. Dette har forårsaget, at varmeveksleren på gasinstallationen er blevet ødelagt. Indklagede har også anført, at man ikke er pligtig til at kontrollere anden varmekilde hos kunden, når man syner gasinstallationen. Dog skal det kontrolleres, om aftrækket deles med den anden varmekilde. Er skorstenen forsynet med dobbeltløb, skal man ikke kontrollere den anden varmekildes aftræksforhold. Ligeledes er man ikke er pligtig til at besigtige skorstenspiben, hvorfor indklagede ved synet ikke havde været oppe på kundens tag. Derudover har indklagede henvist til, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der varetager kontrol og tilsyn med gasinstallationer, jf. kapitel 6 i lov nr. 988 af 8/12/2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Sikkerhedsstyrelsen har bemyndiget indklagede til at varetage dette tilsyn med gasinstallationer i indklagedes distributionsområde. Formålet med tilsynet og kontrollen er, at overvåge den sikkerhedstekniske tilstand ved installationerne. Indklagede har henvist til, at det fremgår af afsnit A-2 punkt 2.2.2.1 i Gasreglementet, som er udstedt i henhold til 15 lov nr. 988 af 8/12/2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, at: Ved færdigmelding af et fuldført installationsarbejde har VVSinstallatøren ansvaret for, at den samlede gasinstallation er tæt, og for, at det udførte installationsarbejde samt den del af den øvrige installation, der er visuelt tilgængelig, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Gasreglementet. Indklagede afviser, at det havde været muligt at opdage en evt. fejlmontering af aftrækket, da denne del ikke var visuelt tilgængelig ved tilsynet af installationsarbejdet. Det fremgår endvidere af afsnit A-2 punkt 2.2.2.6, at:
5 4/1920-0201-0001 VVS-installatøren har det fulde ansvar for det udførte arbejde. VVSinstallatøren fritages ikke for nogen del af sit ansvar, selv om gasleverandøren måtte have godkendt et anlæg. Indklagede har afvist, at ansvaret for det udførte arbejde kan overføres til indklagede, selvom selskabet har synet og godkendt installationen, jf. Gasreglementets bestemmelser herom. Dette ansvar ligger alene hos VVSinstallatøren. Endelig har indklagede afvist, at selskabet er erstatningsansvarligt i henhold til dansk rets almindelige bestemmelser om erstatning, idet indklagede ikke er erstatningsansvarlig for selvstændigt virkende tredjemands arbejde. Afslutningsvis har indklagede oplyst, at i henhold til aftale med Sikkerhedsstyrelsen vil fremtidens syn og kontrol af gasinstallationer alene blive udført som en stikprøvekontrol. Dette vil betyde, at mange naturgasinstallationer ikke vil blive synet og kontrolleret. SEKRETARIATETS BEHANDLING Sikkerhedsstyrelsen har til ankenævnet oplyst: Lovbekendtgørelse nr. 988 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger regulerer sikkerheden ved forbrugerinstallationer ved bl.a.: At foreskrive, at kun autoriserede vvs-installatører må udføre og servicere gasinstallationer efter regler og forskrifter udstedt i medfør af loven ( 4, stk. 1) At give hjemmel til udstedelse af tekniske forskrifter for gasinstallationer og gasmateriel ( 15, stk. 1) At fastsætte, at gasselskaber skal føre tilsyn med gasinstallationer og i øvrigt deltage i det gastekniske sikkerhedsarbejde ( 23) De autoriserede vvs-installatører har således, i medfør af loven, det fulde ansvar for udførelse og servicering af gasinstallationer. Gasleverandørers tilsyn med installationer har alene til formål at sikre installationens forsvarlige tilstand ved et 3. partstilsyn. Dette tilsyn er ikke ansvarspådragende i tilfælde af senere konstaterede fejl ved installationen, men gasleverandøren har alene pligt til ved konstaterede fejl ved installationen at sikre sig, at disse fejl bliver rettet af den autoriserede vvs-installatør. Ovennævnte er præciseret i pkt. 2.2.2.1 og 2.2.2.6 i det udformede Gasreglement, afsnit A. Såvidt Sikkerhedsstyrelsen er orienteret, er der intet i den konkrete sag, der kunne tale for, at [indklagede] i anden egenskab skulle have rådgivet kunden om udførelsen af naturgasinstallationen.
6 4/1920-0201-0001 Ankenævnets sekretariat har herefter anmodet den sagkyndige om at foretage en sagkyndig besigtigelse og udarbejde en rapport, der skulle indeholde en besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: Kan det konstateres, at a) aftrækket fra pejsen ikke fungerer tilfredsstillende, når vinden er i vest, og der er ild i pejsen, og b) der under disse forhold ved brug af pejsen sker en tilsodning af gasfyret, hvilket medfører driftsstop. Der ønskes en beskrivelse af det konstaterede. Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, må det konstaterede da antages at skyldes: a) En eventuel uhensigtsmæssig konstruktion af aftræksrørene i skorstenen. b) Eventuelle forsøg på afhjælpninger/reparationer? c) Almindelige driftspåvirkninger? d) Forhold fra klagers side, fx uhensigtsmæssig driftspåvirkninger eller vedligeholdelse, forkert behandling, forkert brug af funktioner eller lignende? e) Andet, da hvilket? Spørgsmål 3: Er monteringen af aftræksrørene i skorsten sket i overensstemmelse med forskrifterne i Gasreglementets afsnit A. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes følgende besvaret: a) Vil den fejlagtige montering umiddelbart kunne konstateres ved det eftersyn, som gasselskabet er forpligtet til at foretage, jf. 23 i Lov nr. 988 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand og afløbsledninger? b) Burde gasselskabet efter den sagkyndiges opfattelse kunne have konstateret fejlen ved eftersynet. Spørgsmål 4: Hvilken betydning har den forkerte montering af rørføringen for gasfyrets og pejsens brugbarhed? Spørgsmål 5: Kan det eventuelt konstaterede udbedres? I bekræftende fald hvordan, og hvor meget vil det i dag koste inklusiv moms? Spørgsmål 6: Kan den sagkyndige skønne, hvor meget det på installationstidspunktet ville have kostet at udbedre den fejlagtige rørføring inkl. moms? Hvis den sagkyndige ikke kan skønne en daværende pris, kan den sagkyndige i stedet skønne et overslag på, hvad meromkostningen er at få ændret rørføringen i dag i forhold til installationstidspunktet?
7 4/1920-0201-0001 Spørgsmål 6: Hvorledes fremtræder i øvrigt naturgasfyrets og aftræksrørsystemets vedligeholdelsestilstand? Spørgsmål 7: Andre oplysninger af betydning for sagen? Den sagkyndige har den 1. november 2005 udarbejdet følgende undersøgelsesrapport: