Vejledning. Forvaltnings Klassifikation. Version 2.2 Marts 2013



Relaterede dokumenter
Vejledning. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012

Orientering om baggrunden for FORVALTNINGS KLASSIFIKATION v. Projektleder Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Digital aflevering i praksis

Bygningsdelstavle. Forvaltnings Klassifikation. Landsbyggefonden og KL Version 1.0 Marts 2009

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

CCS Formål Produktblad December 2015

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

cuneco en del af bips

Tilstandsrapport. Hasseris Boligselskab. Ibrugtagningsår 167. Antal lejemål 23. Antal Carporte/garager: Grundareal:

Ressourcer og processer

cuneco en del af bips

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

HÅNDTERING AF DIGITALE BYGGEOBJEKTER

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

CUNECO PROJEKT 17021

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

Program for møde fredag d. 22/2-2002

DVBygningsdel Version=1.1 t t Bygningsdele i terræn 1 J J 1 tk tk Terræn konstruktion 2 J J 2 tk.bel tk.bel Belægninger [SfB 40.2, 40.3, 40.4, 40.

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

1.3 Modelstrategi for FM

Bygningsdelstavle. Gruppering Bygningsdel Kode Bygningsdele i terræn. Terræn, konstruktion. Trappe og rampe

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben

bips konference den 7 september 2010 # bips

standardiseringsorganisation

cuneco en del af bips

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference cuneco en del af bips

cuneco en del af bips

IEC/ISO og

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

Breakout Byggeri. FRI årsdag 2018

Dokumentation af bærende konstruktioner

Forvaltnings Klassifikation

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

TG: Informationsniveauer

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

CCS klassifikation og identifikation

Generelt Internationalisering

center for produktivitet i byggeriet

CCS strukturelle aspekter

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

DACaPo. Digital aflevering

CCS Identifikation R5, juni 2015

Budget RØDOVRE BOLIGSELSKAB Brandholms Alle Rødovre. Afdeling 7. Afdelingens budget udviser en stigning på 1,77% Svarende til 59.

1 Klassifikation-version2.0

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0

cuneco en del af bips

Sammenfatning opmålingsprojekter

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Gentoftes kommentarer og overvejelser. Bygningschef ark maa Peter Hauch Gentofte Kommune

CCS Informationsniveauer

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

2.valg af referent :Mette Røper- Petersen. 3.tilretning af drift og vedligeholdelsesplaner for okt. Til 2017 til seb

Kontoplan, konto 115 og 116

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Maskinsikkerhed - Generelle principper for konstruktion - Risikovurdering og risikonedsættelse DS/EN ISO 12100:2011

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

CCS-værktøjer. Medlemsmøde om sammenlægning bips og Byggecentrum, januar Status og overblik over CCS-værktøjer

UNIK. 7. Juni Ejvind Alf Jensen arkitekt m.a.a. Manual New Landsbyggefonden juni 2011

DBK 2006 vejledning 3D CAD-projektaftale. Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

NØRRE BOULEVARD SKOLE

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

CCS Klasser af egenskaber

BIM7AA Baggrund og historie

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Bo42 Afdeling 1 Tilstandsrapport 2017

IKT - Ydelsesspecifikation

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Digital Aflevering for den almene sektor, kravspecifikation for IFC modellens objekter og egenskaber

Transkript:

1 Vejledning Forvaltnings Klassifikation Version 2.2 Marts 2013

Indhold side 1.1 Indledning 3 1.2 Hvad kan man med Forvaltnings Klassifikation 3 1.3 Forvaltnings Klassifikation, indhold 4 1.4 Implementering 7 1.5 Kontakt 8 1.6 Deltagere i udviklingen 8 1.7 Redaktionsgruppe 9 1.8 Kilder 9 Bilag 1 Ændringer i version 2.1 11 Bilag 2 Ændringer i version 2.2 14 2

1.1 Indledning Forvaltnings Klassifikation er udviklet til anvendelse i ejendomsforvaltning. Forvaltnings Klassifikation erstatter SfB Bygningsdelstavle, som i en årrække har været den gængse standard for klassifikation af bygningsdele i den danske byggesektor. Forvaltnings Klassifikation er udarbejdet af Landsbyggefonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening. I forbindelse med Forvaltnings Klassifikation er der udarbejdet en ny kontoplan for konto 115 og 116 i det almene byggeri. En kontoplan, som muliggør en rationel og præcis kontering, der tilgodeser ønsket om at anvende kontoplanen som et effektivt analyse- og styringsværktøj. Den nye kontoplan afspejler ikke som den gamle kontoplan bygningsdelstavlen, men grupperer i stedet aktiviteterne efter deres tilhørsforhold til klimaskærm, boliger, tekniske anlæg m.v. Udviklingen af Forvaltnings Klassifikation er begrundet i, at Dansk Bygge Klassifikation (DBK 2006) udviklet som led i Erhvervs- og Byggestyrelsens indsatsområde Det Digitale Byggeri ikke blev fundet operationel i ejendomsforvaltning. DBK 2006 er i 2011 endelig opgivet og en nye klassifikation til erstatning for denne, Cuneco Classification System (CCS) er under udvikling. Version 2.2 af Forvaltnings Klassifikation er en bearbejdning af version 2.1 fra oktober 2012. Bearbejdningen omfatter ikke ændringer i kontoplanen, men nogle få nye bygningsdele er tilføjet. Det er pergola under konstruktion i terræn, hjælpemidler under inventar i bygning samt opsamling under afløb i terræn. Opfyld under konstruktion i terræn er ændret til jord. Drivmidler er tilføjet under materiel. Endvidere er der rettet en fejl i hefte 8, bilag 3 og 4, hvor inventar i bolig fejlagtigt var placeret på konto 32 og ikke på konto 31. Endelig er der småjusteringer i bestanddele. 1.2 Hvad kan man med Forvaltnings Klassifikation? Med Forvaltnings Klassifikation kan man som hidtil med sin SfB Bygningsdelstavle holde orden på sine bygningsdele. Det bliver faktisk lidt nemmere, bl.a. fordi bygningsdele i terræn og bygningsdele i bygning nu er klart adskilt. Det bliver også nemmere at holde styr på bygningsdelenes egenskaber, fordi 3

klassifikationen omfatter en systematik for beskrivelse af egenskabsdata. Den væsentligste nyskabelse ved Forvaltnings Klassifikation er dog, at den omfatter den samlede systematik, som er nødvendig, når man bevæger sig fra den traditionelle dokumentbaserede verden, hvor samme information ofte findes flere steder og i flere varianter, og over i en moderne digital web-baseret verden, hvor den enkelte information kun findes og opdateres ét sted, og hvorfra den er tilgængelig for alle. Forvaltnings Klassifikation er således andet og mere end en bygningsdelstavle. Det er en klassifikation, som tilgodeser ønsket om systematisk håndtering af alle aktuelle objekttyper (bebyggelser, afdelinger, bygninger, rum, bygningsdele m.v.). Endelig sikrer Forvaltnings Klassifikation en ensartet terminologi og begrebsdannelse. Begrebsmodel for Forvaltnings Klassifikation: Genstanden - objektet Ressourcer Aktivitet / proces Resultat / tilstand Planlægning af aktivitet Vurdering af tilstand Begrebsmodellen viser en repeterende proces, hvor ressourcer indgår i aktiviteter, der fører til resultater. 1.3 Forvaltnings Klassifikation, indhold Forvaltnings Klassifikation er et samlet klassifikationssystem udviklet til anvendelse i ejendomsforvaltning. 4

Med fokus på bl.a. totaløkonomi går udviklingen i retning af, at planlægning af ejendomsforvaltning indgår som en integreret del af fremtidige byggesager. Det er her op til byggesagens parter at vurdere, om Forvaltnings Klassifikation med fordel kan anvendes til andet og mere end forvaltning. Forvaltnings Klassifikation omfatter i alt 9 hefter med følgende indhold: 1. Vejledning (dette hefte) Omfatter en samlet indgang til hele materialet. 2. Ressourcer og processer For ressourcer omfatter heftet en tavle for materiel. For processer omfatter heftet tavler for Organisationsmodeller samt typer af virksomheder, fag og faglig ekspertise. 3. Form og anvendelse Omfatter tavler for bebyggelse og bygninger efter form. Desuden en række generelle anvendelseskategorier samt endelig en tabel over rum efter anvendelse. Struktur for bygningsdele med hovedopdeling i terræn og bygning. 4. Metode til styring af vedligehold Omfatter en samlet systematik for tilstandsregistrering og -analyse. Der er i udarbejdelsen hentet god inspiration fra Norsk Standard (NS3424). 5

5. Bygningsdelstavle Omfatter foruden bygningsdelstavlen tillige en tavle, hvor bestanddele (komponenter) er tilføjet. Bygningsdelstavlen er udformet som en klassifikation på ét niveau. Herved tilgodeses brugernes behov for en enkel håndtering af aktiviteter på bygningsdele i det eksisterende byggeri. 6. Egenskabsdata Omfatter en beskrivelse af konkrete egenskabsdata for de enkelte objektklasser. For bygningsdele omfatter heftet tillige et forslag til en overordnet og mere omfattende systematik. Kontoplanen er, som farverne viser, opdelt i 6 hovedgrupper. 7. Mappingtabel, bygningsdele Omfatter dels en mappingtabel for bygningsdele fra SfB til Forvaltnings Klassifikation, dels en mappingtabel fra den nuværende konto 115 og 116 (anvendt som bygningsdelstavle i det almene byggeri) til Forvaltnings Klassifikation. 8. Kontoplan 115 og 116 Omfatter foruden kontoplanen tillige en matrix, som viser sammenhængen mellem kontoplan og bygningsdelstavle. Endelig indeholder heftet en mappingtabel fra eksisterende til ny kontoplan. 6

9. Begrebskatalog Omfatter godt 200 begreber med tilhørende forklaringer samt henvisninger. 1.4 Implementering Implementering af Forvaltnings Klassifikation handler også om organisation, læring og virksomhedskultur. På et overordnet niveau er implementeringen af Forvaltnings Klassifikation først og fremmest betinget af, at udbyderne af de aktuelle IT-systemer indarbejder klassifikationen i systemerne. Implementeringen er tillige betinget af, at der tilvejebringes hjælpeværktøjer, som gør den udarbejdede mappingtabel fra SfB Bygningsdelstavle praktisk operationel. En ny dagligdag med IKT hvad handler det om? Læring Organisation Virksomhedskultur Resultat Hardware Aktiviteter / funktioner IT-systemer Integration mellem IT-systemer Datagrundlag / -struktur For den enkelte ejendomsforvaltning bør implementeringen i første fase betragtes som en ledelsesopgave. Det er ledelsen, som skal sætte dagsordenen i relation til både læringsproces, tid og ressourcer. Sagt på en anden måde kan processen trække ud i det uendelige, hvis det ikke er legaliseret, at opgaven prioriteres på lige fod med øvrige opgaver i organisationen. 7

For forvaltninger inden for det almene byggeri er situationen speciel, fordi overgangen til Forvaltnings Klassifikation og nye kontoplaner for konto 115 og 116 skal indtænkes som en helhed. Det er således i al væsentlighed ikrafttrædelsestidspunktet for de nye kontoplaner, som er bestemmende for implementeringen. 1.5 Kontakt Den foreliggende version 2.2 af Forvaltnings Klassifikation vil løbende have behov for justeringer og tilføjelser. For at sikre, at materialet fastholdes i sin standardiserede form, er det derfor vigtigt, at ingen på egen hånd foretager tilføjelser eller rettelser. Til gengæld opfordres alle brugere til at melde fejl, mangler og ønsker til Landsbyggefonden, lbf@lbf.dk, att. Finn Lykkegaard Madsen, som vil sikre en hurtig behandling i redaktionsgruppen. 1.6 Deltagere i udviklingen Følgende organisationer og personer har deltaget i arbejdet med udvikling af Forvaltnings Klassifikation: Projektgruppe: Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden (projektleder) Ejvind Alf Jensen, Manual New (faglig sekretær) Torben Trampe, KAB Jannik Egelund, KL Peter Hauch, Gentofte Kommune Arbejdsgrupper: Jan Karlshøj, Rambøll Stig Brinch, NIRAS Per Anker Jensen, DTU Kaj A. Jørgensen, Aalborg Universitet Torsten Alf Jensen Käte Thorsen, Landsbyggefonden Torben Trampe, KAB Peter Hauch, Gentofte Kommune Ejvind Alf Jensen, Manual New Brugergrupper, almene: Leif Bertelsen, Boligselskabet Viborg Torben Trampe, KAB Jan Søby, KAB Adam Vangtorp, AKB Bjarne Baun Madsen, SALUS Vagn Reggelsen, SALUS 8

Jeanette P. T. Schüler, FSB Bolig Finn Muus, Boligselskabet Fredericia Michael Tonsberg, Boligselskabet Fredericia Brugergruppe, kommuner: Køge Kommune Frederikshavn Kommune Gentofte Kommune Frederiksberg Kommune Odense Kommune Københavns Ejendomme IT-udbydere: Byggeweb Rambøll Harmuth & Nørgaard COWI Scancad Data Inform Unik System Design ICE Consult Følgegruppe: Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg 1.7 Redaktionsgruppe Landsbyggefonden varetager det nødvendige vedligehold og opdatering af Forvaltnings Klassifikation. Redaktionsgruppen består aktuelt af følgende personer: Claus Bech-Hansen, Glostrup Boligselskab Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden Ejvind Alf Jensen, Manual New Torsten Alf Jensen Finn Lykkegaard Madsen, Landsbyggefonden Torben Trampe, KAB 1.8 Kilder BC/SfB-Bygningsdelstavle, Byggecentrum 1988 Dansk Bygge Klassifikation 2006 (DBK) ISO 12006-2 Building construction Organization of information about construction works Part 2: Framework for classification of information 9

DS/EN ISO 9000 Kvalitetsstyringssystemer grundprincipper og ordliste DS/EN 61346-1 Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter. Struktureringsprincipper og referencebetegnelser DS/EN 62023 Strukturering af teknisk information og dokumentation DS 13000 Opmåling af bygninger, areal og volumenbegreber ISO 6241:1984 Performance standards in building Principles CEN Workshop on e Construction Nr. 57, 59, 68, 70 83 IEC 82045-2 3 Termes and definitions IFC BR 08 Bygningsreglementet BBR den naturlige datamodel (ikke indarbejdet, men tilgængelig på nettet) Oxford Advanced Learners Dictionary Håndbog i Facilities Management, Per Anker Jensen Forslag til revision af bygningsbegrebet i BBR, september 1997 Den Danske Ordbog Byggeskadefonden for det almene byggeri, vejledninger Fastighets Lexikon 2008, Föreningen för Förvaltningsinformation NS 3424 Tilstandsanalyse for byggverk 10

Bilag 1 Justeringer i version 2.1 i forhold til version 2.0 Versionsangivelse og forklaring Versionsangivelse i: Folder, forsider af samtlige hefter Kort tekst om version 2.1. i Hefte 1, 1.1 Indledning, sidste afsnit. Oversigt over samtlige justeringer i forhold til version 2.0 i Hefte 1, Bilag 1. Illustration Huset Forekommer i: Folder. Forside af alle 9 hefter. Hefte 1, side 6. Hefte 8, side 3, 4 og 5. Småjusteringer i de anvendte farver. Tydeliggørelse af bygningsdele i terræn. Markering af hvilke dele af varme- vand- og afløbssystem der konteres under henholdsvis konti: 32 Bygning, bolig-/erhvervsenhed, tekniske anlæg / installationer 41 Bygning, fælles, indvendig. Kontoplan Forekommer i: Folder. Hefte 8, bilag 1, 2, 3 og 4 Ingen ændringer i konti. Teksten for hovedkonto 5, ændret til: Bygning, tekniske anlæg / installationer. Tydeliggjort at de dele af Afløbssystem, Vandsystem og Varmesystem der hører til henholdsvis Bolig- / erhvervesenhed og Bygning, indvendig fælles, konteres på konto 32 og 41. Generel retning af småfejl, især i Hefte 8, Bilag 3 og 4. Bygningsdelstavle Forekommer i: Folder. Hefte 5, tabel 5.11 og 5.12. hefte 7. afsnit 7.2 og 7.3. Hefte 8, bilag 3. Betegnelser på en række bygningsdele ændret til éntalform. 11

Rettet en række småfejl i koder og betegnelser Terræn, konstruktion Mur med koden tk.mur ændret til Væg. Kode tk.væg. Terræn, tekniske anlæg / installation Belysning, Vej og Pladsbelysningsanlæg. Kode tt.bel.sam ændret til tt.bly.sam. Kommunikation. Kommunikationssystem. Kode tt.kom.sam. Tekst ændret til Kommunikationsanlæg. Samme kode. Terræn, inventar Affalds- og cykelstativer, postkasser. Kode ti.aff. Tekst ændret til: Affaldscontainer, -beholder og stativ. Samme kode. Affaldscontainere og beholdere. Koden ti.afc. Udgået Tavler, skilte, skærme. Kode ti.tav. Tekst ændret til: Tavler, skilte, skærme, postkasser og cykelstativer. Samme kode Terræn, beplantning Ingen ændringer Bygnings, konstruktion Ingen ændringer Bygning, tekniske anlæg / installation Belysning, Belysningsanlæg (samlet). Kode bt.bel.sam ændret til bt.bly.sam. Tilføjet: Vaskeri, fælles, Vaskerimaskiner (samlet). Kode: bt.vas.sam Bygning, inventar Affaldscontainere og beholdere. Kode bi.aff. Tekst ændret til: Affaldscontainer, -beholder og stativ. Samme kode Automater til mad og drikke. Kode bi.aut ændret til bi.atm 12

Tekstil. Kode bi.tek ændret til bi.tet Materiel, tavle Forekommer i: Folder. Hefte 2,tabel 2.4. Hefte 5, Bilag 3. hefte 8, bilag 3. Kørende Rengøringsmaskine. Kode mk.ren ændret til mk.rem Rengøringsvogne. Kode mu.ren. Flyttet fra Materiel, Udstyr, til Materiel, Kørende. Kode ændret til mk.rev. Traktor. Kode mk.tra ændret til mk.trk Udstyr Tilføjet: Ukrudtsbrænder. Kode mu.ukr. Vandbeholder. Kode mu.beh ændret kode til mu.vbh Vandslanger. Kode mu.sla ændret kode til mu.vsl Forbrugsvarer Gødning. Kode mf.gød. Tekst ændret til Gødning, tøsalt og sprøjtemidler. Samme kode. Mapping fra SfB Forekommer i hefte 7, tabel 7.2 Tilføjet i teksten i hefte 7, at DBK er endelig opgivet og at man ikke har haft mulighed for at forholde sig til Cuneco Classification System, der nu er under udvikling. Mappingen rettet til efter de gennemførte justeringer i bygningsdelstavlen Mapping fra gammel konto 115 og 116 Forekommer i hefte 7, tabel 7.3 Mappingen rettet til efter de gennemførte justeringer i bygningsdelstavlen 13

Bilag 2 Justeringer i version 2.2 i forhold til version 2.1 Versionsangivelse og forklaring Versionsangivelse i: Folder, forsider af samtlige hefter Kort tekst om version 2.2. i Hefte 1, 1.1 Indledning, sidste afsnit. Oversigt over samtlige justeringer i forhold til version 2.1 i Hefte 1, Bilag 2. Illustration Huset Ingen ændringer Kontoplan Fejlagtig placering af Bygning, Inventar under konto 116.32 rettet til konto 116.31 (hefte 8, Bilag 3 og 4) Bygningsdelstavle Forekommer i: Folder. Hefte 5, tabel 5.11 og 5.12. hefte 7. afsnit 7.2 og 7.3. Hefte 8, bilag 3. Terræn, konstruktion Opfyld med koden tk.opf ændret til Jord, tk.jor Tilføjet Pergola, tk.per Terræn, tekniske anlæg / installation Afløb tilføjet bygningsdelen Opsamling, tt.afl.ops Terræn, inventar Riste tilføjet under bygningsdelen Tavler, skilte, skærme, postkasser og cykelstativer, ti.tav Terræn, beplantning Ingen ændringer 14

Bygnings, konstruktion Bestanddelen solskærm under bygningsdelen Vindue tilføjet teksten Markise Bygning, tekniske anlæg / installation Ingen ændringer Bygning, inventar Tilføjet Hjælpemidler, bi.hjæ Materiel, tavle Forekommer i: Folder. Hefte 2,tabel 2.4. Hefte 8, bilag 3. Kørende Ingen ændringer Udstyr Ingen ændringer Forbrugsvarer Tilføjet Drivmidler, mf.dri Mapping fra SfB Forekommer i hefte 7, tabel 7.2 Mappingen rettet til efter de gennemførte justeringer i bygningsdelstavlen Mapping fra gammel konto 115 og 116 Forekommer i hefte 7, tabel 7.3 Mappingen rettet til efter de gennemførte justeringer i bygningsdelstavlen 15