EMASmiljøredegørelse 2011 for Odense Renovation A/S
indhold I. Introduktion til miljøredegørelsen...3 a Ledelsens beretning...4 b. Miljøredegørelsens formål og omfang...5 II. Basisoplysninger...7 a. Virksomhedsdata...8 b. Listepunkter og tilsynsmyndighed...9 c. Miljøgodkendelser...9 III. Ledelsens redegørelse...11 a. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik...12 b. Konkretisering af miljøpolitikken.............................. 13 c. Miljømål 2011-2014...20 d. Miljøresultater 2011...21 e. Klimaresultater 2011...25 F. Arbejdsmiljømål 2011-2014...28 G. Arbejdsmiljøresultater 2011...29 IV. Opgørelsesmetoder 2011...31 V. Bilag...35 Bilag 1 - Definition på alvoren i arbejdsulykker...36 Bilag 2 - Resumé af egenkontrol...37 Bilag 3 - Overtrædelser af miljøvilkår (konstateret ved egenkontrol eller registreret som klager)...38 Bilag 4 - Støjgrænser for Odense Renovation A/S anlægsområder...39 Bilag 5 - Farligt affald...42 Bilag 6 - Liste over miljøgodkendelser...44 Bilag 7 - Revisors erklæring til Odense Renovation A/S miljøinteressenter...47
I INTRODUKTION TIL MILJØREDEGØRELSEN
HENDIT lamet VE A. LEDELSENS BERETNING Miljøredegørelsen er den 11. i selskabets historie og den 10. EMAS-redegørelse. EMAS-miljøredegørelsen for 2011 verificeres af Det Norske Veritas, Danmark A/S. Data for miljø- og arbejdsmiljø er verificeret af vores revisor PwC. Igennem 2011 er affaldsmængderne steget lidt. Vi lever stadig i efterdønninger-ne af den økonomiske krise, og det bedres kun langsomt. Mindre affald gavner i sig selv miljøet, men det er svært at skrue ned for de ressourcer, som vi bruger på at indsamle affaldet. Nøgletallene bevæger sig derfor ikke, eller meget langsomt. Vi mener dog stadig, at målene er relevante for de aktiviteter, som selskabet udfører, og derfor bevares de for den næste målperiode, som er 2011-2014. I år har vi valgt at nedlægge vores mål vedr. partikelfiltre. Årsagen er Odense Kommunes indførelse af en miljøzone i midtbyen. Da alle vores køretøjer skal køre i midtbyen i større eller mindre grad, skal de alle være forsynet med partikelfilter eller opfylde motorstandarden Euro 5. Hermed bliver målet irrelevant. Det er besluttet at ændre indfaldsvinklen på miljøvurdering af leverandører. Det er stort set lykkedes at finde modtageanlæg og affaldstransportører, som har samme ambitioner som os selv på miljøområdet (dvs. de er kategoriseret i klasse A), så det er svært at optimere mere her. I stedet rettes fokus mod arbejdsmiljøet hos de leverandører, som udfører tje-nesteydelser for os på vores egen matrikel. Denne nye gruppe leverandører vil blive gennemgået og vurderet for første gang i efteråret 2012. På arbejdsmiljøsiden arbejder vi med registrering og behandling af nærved-ulykker. Vi tror på at dette arbejde er med til at undgå de alvorlige arbejdsulykker. For at komme videre i vores forebyggende arbejde ønsker vi at skelne mellem arbejdsulykkerne ud fra deres hyppighed og deres alvor, i erkendelse af at det er umuligt helt at undgå ulykker. Vi har også besluttet at forbedre trivselen og velværet i selskabet gennem re-gelmæssig undersøgelse af og opfølgning på det psykiske arbejdsmiljø. Den nye opgørelsesmetode for de kemiske produkter ser ud til at virke. Målet var sat til 50 points ned hvert år, og i 2011 lykkedes det at nedbringe den samlede risiko med 157 points (fra 2478 til 2321 points). Men for at komme videre i arbejdet med at mindske risikoen ved brugen af de kemiske produkter vil vi også begynde at kigge på brugernes kendskab til brugen af produkterne, dvs. indholdet i sikkerhedsdatabladene og arbejdspladsbrugsanvisningerne. Det er dog endnu ikke afklaret, hvordan dette arbejde konkret skal gribes an. Ved DNV s gennemgang i foråret 2011 var der særligt fokus på modtagerummene for farligt affald. Der blev her konstateret uoverensstemmelser i opmærkningen af det reaktive affald, og der var usikkerhed om, hvorvidt vermiculit var et sikkert nok pakkemateriale til netop denne affaldstype. Der er fulgt op på begge dele. Næste EMAS-miljøredegørelse vil foreligge samtidig med næste årsregnskab, hvilket vil være med udkast i februar 2013 og en verificeret udgave i marts 2013. Nærværende EMAS-redegørelse suppleres af mere detaljerede oplysninger, som kan findes på Odense Renovation A/S hjemmeside. Læsere, der ønsker at dykke mere ned i disse detaljer, henvises til www.odenserenovation.dk. Ud over denne EMAS-redegørelse offentliggør Odense Renovation A/S også en årlig CSR-rapport på sin hjemmeside. I rapporten gøres der rede for, hvilke aktiviteter selskabet har udført for at løfte sin del af samfundsansvaret. Odense, den 28. februar 2012 Thomas B. Jørgensen Adm. direktør 4
B. Miljøredegørelsens formål og omfang Odense Renovation A/S overordnede vision er at være en af landets førende renovationsforretninger - også når det gælder miljøet. Med sit certificerede miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem vil Odense Renovation A/S markere sig som et veldrevet affaldsselskab med miljørigtige løsninger. Lokalt vil selskabet opdyrke sin særstilling som et let synligt element i byens daglige liv. Der er således flere grunde til, at Odense Renovation A/S udgiver en miljørede-gørelse: a. For det første har Odense Renovation A/S tilsluttet sig EMAS-forordningen og er dermed forpligtet til at udarbejde en miljøredegørelse hvert 3. år. c. Endelig har selskabet en generel interesse i at informere offentligheden om, hvilke miljøbelastninger der er forbundet med indsamling, transport, håndtering og bortskaffelse af affald, navnlig når det drejer sig om påvirkningen af vores klima. Miljøredegørelsen er udarbejdet for kalenderåret 2011 og omfatter alle faste anlæg og kørende materiel tilhørende Odense Renovation A/S. Der er kun gjort rede for miljøbelastninger fra de aktiviteter, som udføres af Odense Renovation A/S selv. Der er således ikke medtaget opgørelser fra underentreprenører, affaldsmodtagere og lign. Introduktion til miljøredegørelsen b. For det andet har selskabet gennem sit medlemskab af MiljøForum Fyn - Industri forpligtet sig til at offentliggøre en miljøredegørelse hvert tredje år for hele selskabet og indgå i et positivt og fremadrettet samarbejde med de lokale miljø- og arbejdsmiljømyndigheder. I kapitlet Arbejdsmiljøresultater 2011 præsenteres selskabets ulykkesstatistik, resultat af trivselsundersøgelse og risikoen ved brug af kemiske produkter. 5
Der er fokus på godt arbejdsmiljø i alle afdelinger af Odense Renovation A/S. Hos skraldemændene har man i flere år arbejdet med ergonomi - dvs. korrekte arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser der forhindrer nedslidning af kroppen. 6
II BASISOPLYSNINGER
a. VIRKSOMHEDSDATA UD MAGNIBH EX Kort om selskabets aktiviteter Odense Renovation A/S består af tre driftsafdelinger, hvoraf de to varetager indsamling af affald. Den tredje driver en losseplads med oparbejdningsaktiviteter. Indsamling og transport Transportafdelingen indsamler dagrenovation og papir ved husstandene i Odense. Genbrugsafdelingen indsamler genbrugeligt affald på genbrugsstationerne - herunder storskrald og haveaffald - samt farligt affald fra husholdninger og virksomheder. Genbrugsafdelingen tømmer også flaskecontainerne rundt om i byen. Gaderenholdelsen indsamler dels affald fra de offentlige skraldespande i centrum, og dels fejer de støv og skidt op fra byens gader og pladser. Modtagelse På Odense Nord Miljøcenter (ONM) deponeres affaldsfraktionerne alm. deponiaffald, specialdeponiaffald og shredderaffald. Derudover behandles slagger, haveaffald og spildevandsslam, så størstedelen af det kan genbruges. Endelig modtager ONM imprægneret træ og brændbart affald i mellemlager. Brændbart affald emballeres og mellemlagres indtil det er muligt at tilbageføre det til forbrænding. ONM modtager også forurenet jord til behandling og ren jord til mellemlager. Jorden anvendes primært til slutafdækning samt etablering af interne volde. Revision PwC, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Kontaktperson Adm. direktør Thomas B. Jørgensen Organisation Odense Renovation A/S er et kommunalt ejet aktieselskab. Sammenhængen til Odense Kommune sikres gennem politisk repræsentation i bestyrelsen. Bestyrelse Helle Nielsen, formand (byrådsmedlem) Lars Havelund, næstformand (byrådsmedlem) Jesper Kinch-Jensen (byrådsmedlem) Vagn Erichsen Mette Jensen Villy Larsen Jesper Mogensen, medarbejdervalgt Kim Josiassen, medarbejdervalgt Carl Anker Hjortshøj, medarbejdervalgt Hovedaktivitet Indsamling, behandling og bortskaffelse af fast affald. Navn, adresse og kontaktinformation Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V Danmark Telefon: 63 13 82 00 Telefax: 65 91 44 56 E-mail adresse: info@odenserenovation.dk Hjemmeside: www.odenserenovation.dk Hovedbrancher 381100 - Indsamling af ikke-farligt affald 382110 - Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald EMAS-nr. DK-000237 Tilsynsmyndighed Odense Kommune (godkendelser) og staten (Miljøstyrelsen, Odense - tilsyn) 8
CVR-nummer 17 41 40 70 E&S-nr. (vedr. grønt regnskab): DIV313277 B. Listepunkter og tilsynsmyndighed Odense Renovation A/S er omfattet af følgende listepunkter i bek. nr. 1640 af 13.12.2006 om godkendelse af listevirksomheder (samt senere ændringer og tilføjelser): P-numre P-nr. 1.003.316.297: Snapindvej 21 (Snapindgården) Transportafdelingen Renovationsvogne, værksted, vognvask, spandevask Genbrugsafdelingen Ophalere, flaskebil, storskraldsvogn, kemikalievogne, kemikalierum, elektronikskrotrum, gaderenholdelse Administration Ledelse, økonomi, it, personale, planlægning, kommunikation Genbrugsstationer (Genbrugsafdelingen): P-nr. 1.009.076.200: Havnegade 102 (Havnegade) P-nr. 1.009.076.197: Rugårdsvej 275 (Villestofte) P-nr. 1.009.076.138: Egestubben 2 F (Næsby) P-nr. 1.009.076.154: Bullerupvej 84 (Seden) P-nr. 1.009.076.189: Niels Bohrs Allé 148 B (v. Bilka) P-nr. 1.009.076.170: Holkebjergvej 136 (Sanderum) P-nr. 1.009.076.162: Energivej 10 (Lindved) P-nr. 1.009.076.642: Snapindvej 21 (Snapind) K 103 (slaggesorteringsanlæg) K 105 (deponeringsanlæg) K 203 (indsamling af farligt affald) K 211 (genbrugsstationer og elektronikskrotrum) K 214 (komposteringsanlæg) C. Miljøgodkendelser De fleste af aktiviteterne i Odense Renovation A/S er omfattet af en lang række miljøgodkendelser. De godkendelsespligtige områder er følgende: Snapindgården, Snapindvej 21 Odense Nord Miljøcenter, Strandløkkevej 100 Stige Ø, Østre Kanalvej 23 Genbrugsstationer på følgende adresser: Havnegade 102, Egestubben 2F, Snapindvej 21, Bullerupvej 84B, Energivej 10, Holkebjergvej 136, Niels Bohrs Allé 148B, Rugårdsvej 275, Holkebjergvej 60C (containeropbevaringsplads) Basisoplysninger UD MAGNIBH EX P-nr. 1.010.649.419: Holkebjergvej 60 C (containeropbevaringsplads) I Bilag 6 er der en komplet liste over samtlige miljøgodkendelser med senere ændringer og tilføjelser. Odense Nord Miljøcenter (ONM): P-nr. 1.009.076.219: Strandløkkevej 100 (Odense Nord Miljøcenter) Modtageareal, deponier til alm. affald samt forskellige typer specialaffald, komposteringsplads, behandlingsanlæg til forurenet jord, slaggesorteringsanlæg, værksted, mandskabsbygninger. P-nr. 1.009.076.499: Østre Kanalvej 23 (Stige Ø gamle losseplads - inkl. gas-opsamlingsanlæg og perkolatopsamling) 9
Lorem Ipsum 123 Everywhere Avenue City, St 00000 Stige Ø er et af de aktivitetsområder, som er omfattet af miljgodkendelsespligten. Her udsigt fra Stige Ø til de nye affaldsbjerge på Odense Nord Miljøcenter på den anden side af Odense kanal.
III Ledelsens redegørelse
A. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Odense Renovation A/S har besluttet, at det integrerede miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem skal gælde for alle aktiviteter og anlæg, der har eller kan have indflydelse på ydre miljøforhold. Miljøpolitik og miljømål skal gennemføres med en aktiv medarbejderinddragelse for at opmuntre og styrke medarbejdernes ansvarlighed over for systemet. III-forordningen. Ledelse og medarbejdere vil arbejde for, at miljøledelsessystemet udvikles til gavn for omverdenen og de ansatte. Ledelsen vil sørge for, at medarbejderne er i stand til at værne om både det ydre miljø og deres arbejdsmiljø, og at medarbejderne kan udføre det daglige arbejde i overensstemmelse med miljøledelsessystemet. Miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet tager udgangspunkt i krav stillet af myndighederne, borgerne, medarbejderne samt i ISO 14001, OHSAS 18001 og EMAS Til fremme for de nævnte hensigter har Odense Renovation A/S vedtaget følgende: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 1. Odense Renovation A/S indsamling og behandling af affald og genanvendelige materialer skal medvirke til, at miljøtilstanden i selskabets arbejdsområde hele tiden bliver bedre. Vi vil: 2. formindske de miljøbelastninger, der kommer fra udførelsen af vores aktiviteter og gøre det med mindst muligt ressourceforbrug og bruge vedvarende ressourcer; 3. have sunde og sikre arbejdspladser; 4. have medarbejdere og leverandører, der tager medansvar for miljø og arbejdsmiljø; 5. som minimum overholde miljø- og arbejdsmiljølovgivningen; 6. gøre det gennem et certificeret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, og vi vil synliggøre resultaterne af vores indsats. 12
Generelt vil vi sikre, at: Miljøpolitikken for Odense Renovation A/S skal være overordnet styrende for aktiviteterne og indsatsen inden for miljøområdet. Den vil løbende blive revideret i forhold til den teknologiske udvikling og udviklingen i samfundets forventninger. Miljøpolitikken skal tages op hvert år til revision under ledelsens gennemgang af miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet. Miljøpolitikken skal være forstået, ajourført og synliggjort på alle niveauer i Odense Renovation A/S. Miljøpolitikken skal være offentlig tilgængelig. Den offentliggøres som en del af EMAS-miljøredegørelsen, lægges ud på selskabets internet-hjemmeside www. odenserenovation.dk, og udleveres i øvrigt til alle, der henvender sig vedrørende selskabets miljøpolitik. B. Konkretisering af miljøpolitikken Ud fra miljøpolitikken afledes disse overordnede generelle miljømålsætninger, som vi konkret vil arbejde for: Om pkt. 1 (genbrugsprocent) Vi vil reducere miljøbelastningerne i alle faser af affaldshåndteringen og affaldsbortskaffelsen. Det vil sige, at vi vil stræbe mod at forøge indsamlingseffektiviteten og forbedre sorteringen af affaldet, således at en stadig større del af affaldet kan sendes til genbrug. Dette vil bl.a. ske ved at vejlede borgere og virksomheder i Odense Kommune i, hvordan affald sorteres og opbevares på den miljømæssigt bedste måde. Om pkt. 2 (eget ressourceforbrug) For at formindske miljøbelastningerne fra selskabets aktiviteter vil vi gøre en aktiv indsats for at nedbringe forbruget af energi og andre ressourcer. Samtidig vil vi sørge for, at så meget af energien kommer fra vedvarende energikilder. Vi vil også stræbe efter at så mange andre ressourcer (som ikke er energi) som muligt stammer fra genanvendte materialer, fx gamle mursten, genbrugspapir og genbrug af regnvand. Om pkt. 3 og 4 (medarbejdere) Herudover vil selskabet uddanne, oplære og motivere sine medarbejdere og leverandører til at udvise generel miljømæssig ansvarlighed, dvs. udføre deres opgaver under hensyntagen til det ydre og indre miljø i overensstemmelse med selskabets miljøpolitik. Om pkt. 4 (leverandører) Ved valg af leverandører af produkter og ydelser indgår arbejdsmiljø og miljø som kriterium sammen med pris, kvalitet og leveringsevne, så der med tiden indføres miljøvenlige produkter, udstyr og arbejdsmetoder. Om pkt. 5 (klager og egenkontrol) I miljø- og arbejdsmiljøforhold vil selskabet åbent samarbejde med Odense Kommune, staten og selskabets øvrige interessenter. Som minimum skal alle lovmæssige forskrifter være overholdt. Dette sikres dels ved at holde antallet af klager udefra nede på et minimum, dels ved at lade selskabets egenkontrol overvåge, at der ikke sker overskridelser af gældende vilkår. Om pkt. 6 (certificeret miljøsystem) Selskabet vil fastholde sit miljøledelsessystem certificeret efter den til enhver tid gældende ISO 14001-standard, OHSAS 18001-standard og EMAS-forordning. Systemet skal holdes enkelt, overskueligt og fleksibelt, og det skal målrettes og tilpasses, så det skaber en merværdi for selskabet. Selskabet vil synliggøre resultaterne af sin miljøindsats gennem en årlig EMAS-redegørelse, så offentligheden kan følge med i miljøudviklingen i selskabet. Væsentlige miljøpåvirkninger ifølge EMAS III - en kort beskrivelse Miljøpåvirkninger er mangfoldige, alt efter hvilken slags virksomhed man har. Det har bl.a. betydet, at der ikke har været nogen standard miljønøgletal, så man kunne sammenligne sig med andre virksomheder. Men med revisionen af EMAS-forordningen har man for første gang indført nogle generelle basis-indikatorer, der siger noget om, hvor miljøeffektivt virksomheden drives. I EMAS III er der fastlagt seks indikatorer: energieffektivitet, materialeudnyttelse, vand, affald, biodiversitet, emissioner. Da Odense Renovation A/S er en servicevirksomhed, skal alle de såkaldte drivere divideres med antal ansatte. Når man følger EMAS, skal man gøre rede for disse seks Ledelsens redegørelse 13
Lorem Ipsum 123 Everywhere Avenue City, St 00000 Vi vil reducere miljøbelastningerne ved at forøge indsamlingseffekteiviteten og forbedre sorteringe af affaldet - blandt andet ved at vejlede borgerer og virksomheder i kommunen om sortering ogopbevaring. Her en scene fra rundvisning af en skoleklasse på genbrugsstationen på Snapindvej.
basis-indikatorer, herunder eventuelt forklare, hvorfor de ikke er relevante. basis-indikatorer, herunder eventuelt forklare, hvorfor de mere specifikke miljønøgletal, som er relevante for ens Samtidig ikke er relevante. har man stadig mulighed for selv at tilføje andre, mere virksomhed. specifikke miljønøgletal, Den mulighed som har Odense er relevante Renovation for ens A/S virksomhed. Den mulighed har Odense Renovation A/S også benyttet også benyttet sig af sig (se af s. 15-16). (se s. 15-16). Samtidig har man stadig mulighed for selv at tilføje andre, Nøgleindikatorer ifølge EMAS III - principskitse Totalt input (A) Totalt output (B) A/B Energi (diesel, el og fjernvarme) i MWh Tons affald kwh/ton Energi (diesel, el og fjernvarmei i MWh Antal ansatte MWh/ansat Materialeudnyttelse (tons affald indsamlet totalt) Indsamlet tons affald til genvinding genbrugsprocent Materialeudnyttelse (tons affald håndteret totalt) Håndteret tons affald til genvinding genbrugsprocent Vand - m3 Antal ansatte m3/ansat Affald (egenproduktion) - tons affald Antal ansatte Ton/ansat Biodiversitet (bebygget areal) - m2 Antal ansatte m2/ansat Emissioner - klimagasser (kg CO2-ækvivalenter) Antal ansatte kg/ansat Emissioner - andre gasser (SO2 og NOx) Antal ansatte kg/ansat I det konkrete tilfælde for Odense Renovation A/S er de opgjort for 2011 i nedenstående tabel og forklaringer til hvert enkelt indikator er angivet efter tabellen. I det konkrete tilfælde for Odense Renovation A/S er de opgjort for 2011 i nedenstående tabel og forklaringer til hvert enkelt indikator er angivet efter tabellen. De væsentlige miljøpåvirkninger hos Odense Renovation A/S Nøgleindikatorer 2011 - resultat (basisår: 2009) Tekst Total input (A) Total output A/B A/B A/B (B) 2011 2010 2009 Energieffektivitet 9.690 MWh 501.470 tons 19,32 20,69 19,68 kwh/ton Energiforbrug 9.690 MWh 173 ansatte 56,01 50,33 58,37 MWh/ansat Materialeudnyttelse Håndteret affald 543.426 tons 246.112 tons affald til 45,3 50,0 48,0 % genbrug Håndteret affald 543.426 tons 351.610 tons inkl. ren jord 64,7 59,6 61,8 % ONM Vand 6.834 m3 173 ansatte 39,50 32,91 29,05 m3/ansat Emissioner - klimagasser Ton CO2e/ CO2-ækvivalenter 2.628 tons 173 ansatte 15,19 13,57 12,65 ansat Emissioner - andre stoffer SO2 118 kg 173 ansatte 0,68 0,61 0,47 Kg SO2/ansat NOx 4.355 kg 173 ansatte 25,17 21,75 32,80 Kg NOx/ansat Ledelsens redegørelse 15
De væsentlige miljøpåvirkninger - direkte og indirekte, positive og negative Miljøpåvirkninger er mangfoldige, og de kan styres i varierende omfang. De direkte påvirkninger er dem som man selv er 100% herre over. Men der findes også indirekte påvirkninger, dvs. påvirkninger som er forårsaget af ens virksomhed, men som er opstået et helt andet sted. Disse påvirkninger er i sagens natur vanskeligere at styre end de direkte. Begge former for påvirkninger kan derudover være både negative og positive. mål, at alle led i affaldshåndteringen skal udføres så effektivt og så energiøkonomisk som muligt. Succeskriteriet er, at der bliver brugt så lidt energi som muligt til at indsamle og behandle affaldet. Vand Odense Renovation A/S har et vist forbrug af vand til flere forskellige formål: Gaderenholdelse, lastbil-, maskin- og beholdervask, samt til sanitære formål. Rent vand er en begrænset ressource, som vi skal værne om. Derfor er det vigtigt at begrænse sit vandforbrug til det mindst mulige. Odense Renovations miljøpåvirkninger negativ påvirkning positiv påvirkning direkte påvirkning Dieselforbrug Vand Eget affald Biodiversitet Udnyttelse af energien i affaldet Genanvendelse af affald direkte påvirkning indirekte påvirkning Elektricitet Fjernvarme Perkolat Gas Kommunikation med borgere og virksomheder Miljøkrav til leverandører Miljøkrav i byggerier indirekte påvirkning 1. Direkte, negative påvirkninger De direkte, negative miljøpåvirkninger er de klassiske i miljøsammenhæng. Hos Odense Renovation A/S drejer det sig om ressourceforbruget i form af energi (diesel, el og fjernvarme) og vand; det drejer sig om ressourcespild i form af affald og naturforringelser i form af anlæg og bygninger. Energiforbrug Odense Renovation A/S bruger diesel til indsamling og håndtering af affald. Diesel-emissionerne udledes til luften. Den vigtigste emission er CO2. Selskabet har det Grunden til, at vand ikke prioriteres som en væsentlig miljøpåvirkning er, at forbruget er begrænset, og at det producerede spildevand har en ufarlig karakter. Eget affald Som andre virksomheder har Odense Renovation A/S også en egenproduktion af affald. Set i forhold til de affaldsmængder, som selskabet håndterer, er mængderne dog forsvindende. Det afgørende er, at det affald som opstår, sorteres korrekt og bortskaffes efter gældende regler. Odense Renovation A/S sorterer sit affald i følgende typer: 16
dagrenovationslignende affald papir pap brændbart metaller elektronikskrot farligt affald På grund af den ringe betydning vil eget affald ikke blive behandlet yderligere, da den betragtes som en uvæsentlig miljøpåvirkning. Kun farligt affald opgøres i samlede mængder på årsbasis. Biodiversitet Forringelsen af biodiversiteten, udtrykt i antal bebyggede kvadratmeter, anses ikke for at være en væsentlig miljøpåvirkning hos Odense Renovation A/S. Dels ligger alle anlæg, hovedkvarter og genbrugsstationer i bymæssig bebyggelse, i industrikvarterer eller områder med blandet erhverv og boliger. Odense Nord Miljøcenter ligger dog ud til Odense Kanal og Odense Fjord tæt ved et fuglereservat, men denne beliggenhed er politisk bestemt og var en beslutning, som selskabet ikke havde nogen indflydelse på. Styring af biodiversiteten i dette område ligger hos Odense Kommune og ikke hos selskabet. Biodiversitet er følgelig ikke en væsentlig miljøpåvirkning og behandles ikke yderligere her. 2. Direkte, positive påvirkninger Der findes også muligheder for at påvirke miljøet positivt. Materialeudnyttelse I denne redegørelse forstås materialeudnyttelse som den nytte, Odense Renovation A/S kan trække ud af det affald som selskabet indsamler og håndterer. Det er Odense Renovation A/S ansvar at maksimere nytten af affaldet, og det gøres ved at føre så meget af affaldet som muligt til én eller anden form for genanvendelse. Den væsentligste miljøpåvirkning kommer fra håndteringen af det affald, som selskabet indsamler, modtager og håndterer for Odenses borgere og delvist fra virksomheder. Affaldshåndtering er i sig selv en central miljøopgave for samfundet i dag. Både indsamlingseffektivitet, sorteringsrenhed, indsamlingsform, transport, aflevering, og valg af behandlingsmetoder har betydning for, i hvor høj grad miljøet belastes. Odense Renovation A/S bestræber sig til stadighed på at hente så mange ressourcer ud af affaldet som muligt, først ved at frasortere så meget materiale som muligt til genbrug, og dernæst ved at udnytte energiindholdet ved forbrænding. Kun den sidste rest, som hverken kan genbruges eller forbrændes, bliver deponeret. Succeskriteriet er, at der bliver indsamlet så meget affald som muligt, og at der bliver genbrugt så meget af affaldet som muligt. Indirekte påvirkninger Blandt de indirekte miljøpåvirkninger findes der også både negative og positive. De indirekte påvirkninger er dem, som man har en andel i, men hvor påvirkningen sker et helt andet sted. 3. Indirekte, negative påvirkninger Af indirekte, negative påvirkninger har Odense Renovation A/S følgende: Odense Renovation A/S bruger el til pumper og belysning samt fjernvarme til opvarmning af mandskabsbygninger, værksteder, servicehaller m.v. Emissionerne fra produktionen af el og fjernvarme udledes til luften. Den vigtigste emission er CO2. Selskabet har det mål, at alle led i affaldshåndteringen skal udføres så effektivt og så energiøkonomisk som muligt. Succeskriteriet er, at der bliver brugt så lidt energi som muligt til at indsamle og behandle affaldet, og den energi der bruges, skal så vidt muligt være vedvarende. Perkolat (regnvand forurenet af affald) og lossepladsgas fra den gamle og den nye losseplads. Affaldet er hobet op siden slutningen af 1960 erne, og vi må leve med konsekvenserne i dag. Vi forsøger at reducere skadevirkningerne af det affald, som blev læsset af på Stige Ø, og den måde, lossepladsen blev anlagt på i sin tid. En af måderne er at opsamle og udnytte den producerede lossepladsgas til elektricitet og varme, og derved giver det en positiv påvirkning. 4. Indirekte, positive påvirkninger Der findes dog også positive, indirekte påvirkninger. Gennem forskellige aktiviteter har selskabet mulighed for at mindske miljøpåvirkningerne, ikke kun hos sig selv, men også hos en række parter, som selskabet har en relation til. Ledelsens redegørelse 17
Lorem Ipsum 123 Everywhere Avenue City, St 00000 Vand er en begrænset ressource, som vi skal værne om. Her et billede fra rengøring af en af selskabets gaderenholdelsesbiler.
4. 1 Kommunikation med borgere og virksomheder Det drejer sig først og fremmest om kommunikation med borgerne om affald, men da virksomhederne har fået en større kontaktflade med Odense Renovation i kraft af øget adgang til genbrugsstationerne, er virksomhederne tænkt mere ind i kampagnerne. Ved at påvirke borgerne til en mere miljøbevidst adfærd kan noget affald helt undgås, og det affald, der opstår, kan genvindes i endnu højere grad. Der gøres en særlig indsats med at påvirke børn fra en tidlig alder gennem undervisning, rundvisninger, besøg m.v. En vigtig måde at få en højere genbrugsprocent på er at få borgere og virksomheder i Odense til at forstå, hvilken miljøgevinst der ligger i at sortere sit affald korrekt. Antallet og renheden af affaldsfraktionerne er på én og samme tid et spørgsmål om bedre service, bedre økonomi og bedre miljø. Derfor gør selskabet meget ud af at informere Odenses borgere og virksomheder om, hvordan affaldet skal sorteres rigtigt, og hvorfor det er vigtigt, at det sker. Samtidig udvikler selskabet løbende affaldssystemerne i Odense, så de bliver mere brugervenlige. Odense Renovation kommunikerer med borgerne både ved hjælp af massekommunikation som brochurer, radio og hjemmeside, og ved hjælp af interpersonel kommunikation i form af børnehave- og skoleundervisning/rundvisning, foredrag for foreninger og andre interesserede samt møder med udvalgte målgrupper som fx viceværter. En samlet oversigt over de konkrete aktiviteter i 2011 kan ses i de supplerende oplysninger på selskabets hjemmeside. 4.2 Miljøkrav til leverandører Dernæst stiller selskabet miljøkrav til sine indkøb. Ved at vælge miljøvenlige produkter og tjenesteydelser reduceres miljøpåvirkninger andre steder i verden, inden produkterne når Odense Renovation A/S. Resultatet opnås ved hele tiden at stille miljøkrav til og være i dialog med leverandørerne. I den forbindelse vurderer selskabet sine leverandørers miljøpræstation. Efter at der i en årrække har været arbejdet med affaldstransportører og affaldsmodtagere, vil der nu blive sat fokus på leverandører af tjenesteydelser, hvor ydelsen leveres på en af Odense Renovations matrikler i byen. 4.3 Miljøkrav i byggerier Miljøkrav er også ved at slå igennem på byggerier, hvor Odense Renovation A/S er bygherre. Ved at vælge ressourcebesparende og miljøvenlige løsninger opnås en varig miljøeffekt i mange år fremover. Odense Renovation A/S har aktiviteter på 12 adresser i Odense, og der er bygninger og anlæg på samtlige adresser. Der sker en løbende proces med nybygning, tilbygning, ombygning og modernisering af bygninger og anlæg. Det er planen, at hver gang der startes et byggeprojekt op, skal der inddrages nogle miljøovervejelser, og erfaringerne fra tidligere byggerier skal overføres. Næste ombygning er startet op i den indledende planlægningsfase. Det drejer sig om genbrugsstationen i Villestofte, som er blevet udsat fra 2011. I 2012 vil der blive påbegyndt en omlægning af al fjernvarme og kloakering på Snapindgården. Identificering og prioritering af andre nøgleindikatorer (mål) De selvvalgte indikatorer er blevet identificeret ud fra følgende kriterier: hvor hyppig er påvirkningen hvor længe varer påvirkningen hvor stor er påvirkningen hvor farlig er påvirkningen hvor sandsynlig er påvirkningen Håndtering af det affald, som selskabet indsamler og modtager, er den væsentligste miljøpåvirkning. Dernæst er eget energiforbrug i form af diesel blevet identificeret som det ressourceforbrug, som giver de væsentligste miljøpåvirkninger. På Stige Ø og ONM siver der perkolat og lossepladsgas ud til henholdsvis vand og luft. Man kan ikke regulere mængderne af perkolat og gas, men man kan opsamle så meget af det som muligt. Ledelsens redegørelse 19
C. Miljømål 2011-2014 Ud over nøgleindikatorerne i EMAS III har Odense Renovation A/S for perioden 2011-2014 fastsat følgende mål, som relaterer sig til miljøpolitikken og de overordnede målsætninger (2009 er basisår, hvis ikke andet er nævnt): området, så el-forbruget til pumper, der opsamler gas og perkolat, kan bestemmes. Herefter fastsættes mål for effektiviteten i forhold til de indsamlede mængder gas og perkolat. 2.3. Leverandører (nyt mål) 1. Affald Odense Renovation A/S vil forøge den samlede genbrugsprocent til 60 % på de mængder affald, som Transportog Genbrugsafdelingen indsamler tilsammen. (nøgletal: affald til genbrug / alt indsamlet affald) 2.1. Diesel Odense Renovation A/S vil effektivisere ressourceforbruget på følgende område: Diesel: (nøgletal: liter/ton) Transport/Genbrug: 3,5 l/t ONM: 0,57 l/t Odense Renovations leverandører af tjenesteydelser på matriklerne skal opgøres og vurderes for første gang i 2012. Herefter sættes mål for forbedringer. 3.1. Lossepladsgas (nyt mål) Odense Renovation A/S vil løbende indsamle 50% af den potentielle bruttoproduktion af gas i lossepladsaffaldet. 3.2. Perkolat Der skal hvert år opsamles mindst 60% af det dannede kvælstof på Stige Ø Losseplads. 2.2. Elektricitet Odense Nord Miljøcenter vil effektivisere ressourceforbruget på følgende område: El: (nøgletal: kwh/m3) I 2011 opsættes der bimålere strategiske steder på hele Miljø- og arbejdsmiljøhandlingsplaner For samtlige mål er der formuleret konkrete handlingsplaner. Der følges op på handlingsplanerne i henhold til procedurerne i selskabets miljøsystem. Handlingsplanerne opbevares hos Odense Renovation A/S. 20
D. Miljøresultater 2011 I det forrige afsnit er de kommende miljømål beskrevet. Disse mål er fastsat på baggrund af de opnåede resultater i 2010. De resultater, som blev opnået, er opsummeret i nedenstående tabel. I 2011 gik det således med at opfylde de mål, som var sat for den foregående periode: Miljømål 1. Forøge genbrugsprocenten til 60 % på husholdningsaffaldet (Transport + Genbrug) i Odense Kommune Basisår 2006 (59 %) %-målopnåelse eller antal i 2011 59,9 % 2.1. Forbedre affald/diesel-forholdet på 3,5 liter/ton affald (Transport + Genbrug) og 0,57 liter/ton affald (ONM) 2006 (3,4 og 0,7) T+G: 3,4 ONM: 0,77 2.2. Forbedre pumpeeffektiviteten på gas og perkolat på ONM - registreringer starter 2012 Målere opsat på alle relevante pumper 2.3. Mindst 97 % af vores transportører og 100% af vores afsætningsvirksomheder skal have et miljøledelsessystem inden 2010. 3.1. Indsamle mindst 50% af den producerede lossepladsgas på ONM og Stige Ø 3.2. Indsamle mindst 60% af den dannede kvælstof i perkolatet fra ONM og Stige Ø 2006 (30 % og 83%) Transportører: 97 % Modtageanlæg: 99 % 41% (3.417.164 m3 af 8.301.476 m3) 42% Ledelsens redegørelse 21
Væsentlige miljøpåvirkninger - resultater 2011 For at illustrere udviklingen lidt længere tilbage i tiden vises udviklingen i resultaterne inden for hvert enkelt mål over en 5-årig periode. 1. Genbrugsprocenter Figur 1 - Genbrugsprocenter Efter den økonomiske afmatning siden 2008 ser det ud til, at der kommet lidt mere gang i økonomien igen. Efter en nedgang i affaldsmængderne på genbrugsstationerne er mængderne igen steget lidt - med 6.016 tons. En stor del af dette affald er genbrugelige materialer, så Genbrugsafdelingens genbrugsprocent er steget lidt fra 86,9% i 2010 til 87,5% i 2011. Der er ikke sket en tilsvarende stigning i mængderne af papir og dagrenovation i Transportafdelingen, så genbrugsprocenten her ligger på samme niveau (18,9% i 2010 og 19,2% i 2011). Tilsammen betyder det, at den samlede genbrugsprocent for alt husholdningsaffald er steget til 59,9%. Da det var målet at nå 60%, må resultatet siges at være tilfredsstillende. 22
2.1. Dieseleffektivitet (liter diesel pr. ton affald) Figur 2 - Dieseleffektivitet (liter pr. ton affald) Note: Transportafdelingen og Genbrugsafdelingen transporterer ikke selv alt det affald, som indsamles eller modtages. Selskabet ønsker, at man skal kunne sammenligne selskabet med tilsvarende private affaldsentreprenører. Derfor medregnes kun det diesel, som selskabet selv har brugt, og det affald, som selskabet selv har transporteret, når den samlede miljøpræstation skal gøres op. Det er lykkedes at fastholde - og endda forbedre - de gode resultater på diesel/affald-effektiviteten. I 2011 lykkedes det Genbrugsafdelingen at effektivisere containertransporterne, så deres diesel/affald-forhold er forbedret fra 2,7 (2010) til 2,6 liter/ton (2011). I Transportafdelingen har man indsamlet de samme mængder affald i 2011 som i 2010. Når man alligevel har forbedret diesel/affald-forholdet, skyldes det en distriktsomlægning som blev gennemført i 2011. Forbedringen er på 0,3 liter/ton (fra 4,7 til 4,4 liter/ton). Samlet set er konklusionen, at den totale diesel/ affald-effektivitet er forbedret lidt fra 3,6 til 3,4 l/ton i gennemsnit, hvilket er et rigtig godt resultat. Hermed kommer vi også under målet på 3,5 l/ton. Målet er stadig relevant, men et nyt mål sættes på 3,3 l/ton. (nyt niveau fastholdes). På ONM er de modtagne affaldsmængder steget i 2011, og dieseleffektiviteten er forbedret lidt, så niveauet nu er på 0,77 l/ton mod 0,86 l/ton i 2010. Ledelsens redegørelse 23
2.2.(a) Flere miljøvenlige samarbejdspartnere Herover ses resultatet af opgørelsesmetoden for modtageanlæg og transportører. Modtageanlæg er opgjort ud fra hvor mange tons affald der håndteres af miljørigtige anlæg. Transportører er opgjort ud fra hvor stor omsætning der udføres af miljørigtige transportører. Det er lykkedes at aflevere næsten alt vores affald (99%) til miljørigtige anlæg, og antallet af mere miljøvenlige transporter er steget fra 94% til 97% i 2011. Det skønnes, at det ikke er muligt at optimere mere på denne gruppe af samarbejdspartnere, så derfor vælges der en ny gruppe leverandører fra 2012, nemlig leverandører af tjenesteydelser, hvor ydelsen leveres på én af Odense Renovations adresser. 24
E. Klimaresultater 2011 Emissioner fra el-, diesel- og varmeforbrug Emissioner af CO2 fra Odense Renovation A/S forbrug af el, varme og diesel, fordelt på driftsafdelinger. (tons) Både forbruget af diesel og el giver primært en forurening af luften. De stoffer som udledes, er drivhusgassen kultveilte (CO2) samt forsuringsgassen svovl-ilte (SO2) og forskellige kvælstofforbindelser (NOx). Udledningerne til luften opdeles i henhold til GHG (greenhouse gas) protokollen. Der sker en direkte udledning fra dieselmotorerne (scope 1) og en indirekte udledning fra kraftvarmeværkerne (scope 2). Ressourceforbruget har givet anledning til følgende emissioner: Emissioner af CO2 fra Odense Renovation A/S forbrug af el, varme og diesel. (tons) Som det ses af den første graf, er der ingen udledning af CO2 fra el-forbruget i 2008 og 2009. Forklaringen er, at Odense Renovation A/S er med i Odense Kommunes rammeaftale for køb af el. I 2008 og 2009 har selskabet mod en merpris købt 100% grøn el fra et norsk vandkraftværk. Herved blev CO2-udledningen fra el-forbruget lig med nul. Hvis selskabet havde købt el fra den traditionelle el-produktion i Danmark, ville CO2-udledningen have været 568 tons større i 2010. I 2009 besluttede Odense Kommune at ophæve denne mulighed for at købe grøn strøm, så fra 2010 er el-produktionen igen kommet fra traditionelle kraftvarmeværker. Kommunen arbejder dog på andre måder at skaffe sig vedvarende energi i fremtiden. Odense Renovation følger udviklingen. I 2011 er den samlede CO2-udledning steget i forhold til 2010, fra 2.483 tons til 2.627 tons. Det skyldes primært et større forbrug af diesel. Og det er på trods af, at både el-forbruget og fjernvarmeforbruget er faldet samtidig. Det større dieselforbrug skyldes indsamling og behandling af en større mængde affald, og det mindre fjernvarmeforbrug kan føres tilbage til et generelt varmt år i 2011. Ledelsens redegørelse 25
Emissioner af SO2 fra Odense Renovation A/S forbrug af diesel og el (i kg) Udledningen af NOx fra forbrænding af diesel er beregnet ud fra Euro-normernes grænseværdier for udledninger. En Euro-3 motor må højst udlede 50 gram NOx pr. liter diesel og en Euro-5 motor 20 gram. Emissioner fra losseplads Perkolat Opsamlet perkolat fra Stige Ø og ONM (i m3) Forureningen med svovl fra dieselolie er stort set ikke noget problem længere, da selskabet er gået over til næsten svovlfri dieselolie. I forhold til 2010 er el-værkerne i 2011 blevet lidt dårligere til at producere strøm, når man ser på svovl-udledningerne. De er steget fra 0,05 g/kwh til 0,07 g/kwh. Til gengæld er det lykkedes for fjernvarmen at forbedre deres produktion af varmt vand, så fjernvarmevand i 2011 koster 1,1 g svovl/m3, mod 1,5 g svovl/m3 i 2010. Emissioner af NOx fra Odense Renovation A/S forbrug af diesel og el (i kg) Den samlede mængde af perkolat følger ret præcist nedbørsmængderne i Danmark. Grafen afspejler på den måde, at det regnede rekord meget i 2007, knap så meget i 2008 og 2009, hvorefter det igen har regnet mere og mere i henholdsvis 2010 og 2011. Det er således helt logisk, at perkolatmængderne følger nedbørsmængderne. Opsamlingsgraden af kvælstof i 2011 beregnes først i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2011, som vil foreligge i 2012. Aftalen med Fyns Amt (nu staten) er, at der skal opsamles 58 % af det dannede kvælstof i perkolatet. Det er beregnet ud fra stikprøvemålinger, at der blev opsamlet 14 tons kvælstof i 2010, hvilket udgør 42 % af den samlede mængde beregnede kvælstof. 26
Tons kvælstof opsamlet i perkolatet. Indsamlet gasmængde (m3) Note: Kilde: Årsrapport for Stige Ø losseplads 2010 En mindre andel af gassen opsamles på Odense Nord Miljøcenter. Emissioner - gas Der udvindes metangas af affaldet på Stige Ø. Udvindingen har et dobbelt formål. Dels forhindres det, at den producerede metangas (som er en drivhusgas) kommer op i atmosfæren, dels fortrænger forbrændingen af gassen en tilsvarende mængde fossilt brændsel, når der produceres el og varme. Gasproduktionen falder jævnt med tiden, efterhånden som affaldet omsættes. Gassen er sammensat af flere gasarter, hvoraf metan er den vigtigste. Den udgør lidt under halvdelen af gassen. Det er ikke praktisk eller økonomisk muligt at udvinde alt produceret lossepladsgas. Med baggrund i udregninger skønner man, at lidt over halvdelen af den producerede gas opsamles og omdannes til energi. I 2011 begyndte man at føre gassen over til medforbrænding på Odense Kraftvarmeværk A/S, da gasanlægget på Lind Hansens Vej var slidt ned, og man besluttede, ikke at forny det. I 2011 udvandt man af affaldet på Stige Ø 3.417.164 m3 lossepladsgas ud af en skønnet bruttoproduktion af gas på 8.301.476 m3. Årsagen til stigningen i 2010 er, at gassen ikke længere føres til gasudnyttelsesanlægget på Lind Hansens Vej, men i stedet føres direkte til medforbrænding på Fynsværkets Blok 7. Da gasafbrænding i en kedel er mindre følsom over for et lavt metanindhold i gassen, kan der suges kraftigere efter gas i affaldet, da et minimum på 40% metan nu ikke længere er kritisk. Der er dog kommet et fald i de udvundne gasmængder, da der i 2011 har været indkøringsvanskeligheder på Fynsværket. Som forventeligt falder mængden af metangas med tiden. Det skønnes, at det vil være rentabelt at indvinde metangas i 5-10 år endnu, hvorefter produktionen lukkes ned. Derefter brændes gassen af på stedet. Den del af gassen, der ikke opsamles, siver op gennem affaldslag og jordlag fra lossepladsen. På vej gennem det øverste jordlag vil en del af metangassen blive omdannet af mikroorganismer til kuldioxid og vand. Omsætningen er særlig betydelig i muldholdig jord. Ledelsens redegørelse 27
F. Arbejdsmiljømål 2011-2014 I Odense Renovation A/S miljø- og arbejdsmiljøpolitik står følgende: Vi vil have medarbejdere og leverandører, der tager medansvar for miljø og arbejdsmiljø. Herved forstås, at selskabet vil uddanne, oplære og motivere sine medarbejdere og leverandører til at udvise generel miljømæssig ansvarlighed, og medarbejderne skal være deres egen sikkerhedsrepræsentant. Det vil sige, de skal udføre deres opgaver under hensyntagen til det ydre og indre miljø i overensstemmelse med selskabets miljøpolitik. Målet er at nedbringe den samlede risiko ved brug af kemiske produkter; at klassificere arbejdsulykker efter alvor og sætte mål for hver kategori; at forøge det generelle velvære og trivsel ud fra målinger af det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsmiljø 4.1. Kemiske produkter Den samlede risiko ved at bruge kemiske produkter - målt på den totale score - skal sættes ned med 50 points hvert år. 4.2. Arbejdsulykker Antallet af arbejdsulykker holdes nede på følgende niveauer hvert år: alvorlige skader: 0 lettere skader: 2 ubetydelige skader: 6 4.3. Velvære og trivsel i selskabet Resultatet af undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø i 2014 skal ligge +10 points over landsgennemsnittet. Inden for arbejdsmiljøet har Odense Renovation A/S for perioden 2011-2014 fastsat følgende mål, som relaterer sig til arbejdsmiljøpolitikken og de overordnede målsætninger: 28
g. Arbejdsmiljøresultater 2011 I 2011 gik det således med at opfylde de mål, som var sat for den foregående periode: Arbejdsmiljømål Basisår %-målopnåelse eller antal i 2011 4.1. Formindske faren ved brug af kemikalier til reparation, vedligehold og rengøring af materiel. (50 risiko-points ned hvert år) 2010 (2.478 points) 2.321 points 4.2. Holde antallet af arbejdsulykker nede på: - 0 med alvorlige skader - 2 med lettere skader - 6 med ubetydelige skader 2011 Alvorlige: 0 stk. Lettere: 10 stk. Ubetydelige: 2 stk. 4.3. Ligge +3 points over landsgennemsnittet i trivselsundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2008 (+0 points) +7 points 3.1. Risikoen ved brug af kemiske produkter på bruttoindkøbsliste (points) I perioden 2006-2009 blev der fokuseret på de meget farlige kemiske produkter, og antallet af disse skulle nedbringes med 2 om året. Da det viste sig i 2010, at vi ikke kunne nedbringe dette antal yderligere, begyndte vi i stedet at vurdere den samlede risiko ved brug af alle de kemiske produkter i en scoremodel. I scoremodellen inddrager man på én gang de stoffer, som et kemisk produkt indeholder; den måde hvorpå produktet anvendes; og de årlige mængder der anvendes af produktet. På denne måde bliver det muligt at nedbringe den samlede risiko, uden at man udelukkende fokuserer på de meget farlige produkter. I 2010 fik man beregnet en samlet risiko på 2.478 points. Da man beregnede den samlede risiko igen i 2011, blev scoren kun 2.321 points. Ledelsens redegørelse 29
3.2. Arbejdsulykker Antallet af arbejdsulykker bølger lidt op og ned og har vist sig meget vanskelige at styre. Indtil nu har der været fokus på arbejdsulykker som sådan, men erfaringen har vist, at småulykkerne er meget svære helt at undgå. Derfor vil vi skelne mellem alvorlige, lettere og ubetydelige følger af ulykkerne. Definitionerne på kategorierne kan ses i Bilag 1 efter kapitlet Opgørelsesmetoder. Vi vil nu være skarpere på alvoren i ulykkerne, således at vi ikke vil acceptere alvorlige ulykker i fremtiden, men vil acceptere 2 ulykker der giver lettere skader, og 6 ulykker der giver ubetydelige skader. Da 2011 blev opgjort, viste det sig, at der ingen alvorlige ulykker havde været. Til gengæld havde der været 10 ulykker med lettere skader og 2 ulykker med ubetydelige skader. Det er fint, at vi har haft så få ubetydelige skader, men det er utilfredsstillende, at har været flere ulykker med lettere skader end forudsat. Der vil derfor blive arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen på at få antallet af lettere skader ned i 2012. Nærved-ulykker Selskabet startede for et par år siden med at registrere nærved-ulykker. Formålet med dette var at få belyst alle de risici der kan være på selskabets arbejdspladser. Når der sker en nærved-ulykke, registreres den, og den enkelte leder følger op på nærved-ulykken, så man herved forebygger de egentlige arbejdsulykker. Målsætningen er at få registreret og analyseret så mange nærved-ulykker som muligt, så vi får et klart billede af de forskellige risikoområder, hvor arbejdsulykker skal undgås. I 2011 blev der registreret 88 nærved-ulykker, hvilket var 11 færre end i 2010. Det er Genbrugsafdelingen der har haft mest fokus på at registrere nærved-ulykker. Et af resultaterne er, at Genbrugsafdelingen har analyseret sine egne nærved-ulykker og ud fra det lavet en planche, hvor de fem mest almindeligt forekommende typer af nærvedulykker er beskrevet for at gøre medarbejderne særligt opmærksomme på disse situationer. 3.3. Velvære og trivsel Points scoret i undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø Fravær kan komme af ulykker og sygdom, men kan også skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi fik derfor i 2008 Crecea til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø i selskabet. Undersøgelsen var yderst positiv og viste, at vi på alle områder lå på eller over landsgennemsnittet. Undersøgelsen blev gentaget i 2011. Målet var at ligge +3 points over landsgennemsnittet for undersøgelsen, og dette lykkedes. Det samlede resultat lå +7 points over landsgennemsnittet. Når undersøgelsen gentages igen i 2014, skal resultatet ligge +10 points over landsgennemsnittet. Odense Renovation A/S ønsker at have sunde og glade medarbejdere, der går på arbejde hver dag. Selskabet arbejder derfor på, dels at måle hvordan det psykiske arbejdsmiljø har det, dels at indføre tiltag i hverdagen, der skal fremme den almene sundhed og trivsel blandt medarbejderne. Ved at fokusere på tilfredshedsgraden får man en positiv tilgang til det psykiske arbejdsmiljø, i stedet for at fokusere på fraværsgraden, som jo er et negativt aspekt. 30
IV opgørelsesmetoder 2011
Den overordnede metode for opgørelse af data er, at data måles ved kilden i form af vejning, ved registrering af forbrug, indkøb m.v. Registrering af data sker som hovedregel i OR s administrative system, Navision. Hovedudgangspunktet for data til indregning i miljøredegørelsen er således registreringer fra Navision. I afsnittet om opgørelsesmetoder beskrives, hvilke målemetoder der er anvendt for de enkelte typer af miljødata, og hvilke identifikationer og definitioner der er gældende for de enkelte typer af miljøpåvirkninger. Affaldshåndtering Transport/Genbrug: Affald, som OR indsamler. Omfatter den mængde affald der er indsamlet af eller for OR. Det omfatter affald der hentes ved husstanden eller afleveres på genbrugspladserne. I sidstnævnte indgår en mindre mængde erhvervsaffald. Gaderenholdelsens affaldsmængder er ikke medtaget i Genbrugsafdelingens mængder. ONM: Haveaffald, spildevandsslam, slagger fra Fynsværket og forurenet jord til jordrensning. Forbrænding Transport: Restaffald (dagrenovation) Genbrug: Materialer, der ikke kan genanvendes, men som med fordel kan brændes. ONM: Mellemdeponeret brændbart affald sendes videre til forbrænding, når der er kapacitet på forbrændingsanlægget. Datagrundlag er opgjort på grundlag af registreringer af faktura fra affaldsmodtagerne, som vejer affaldet. Årlige udtræk fra Navision kontrolleres op mod årsopgørelser fra affaldsmodtagerne. Deponering Transport: - Genbrug: Materialer, der hverken kan genanvendes eller forbrændes. ONM: Affald, hvoraf der betales deponeringsafgift. ONM: Affald, som OR modtager. Omfatter den mængde affald, der modtages på ONM. Affald, som OR modtager, er opgjort på basis af vejninger. Vejninger registreres i Navision. Der opgøres både modtagne og behandlede mængder. Forbrugsmaterialer (fx grus og sten til vejbygning) indgår ikke i de indvejede mængder. Mellemdeponi Transport: - Genbrug: Imprægneret træ ONM: Brændbart affald og imprægneret træ. Definitioner: Jord til genanvendelse er jord, hvor der ikke betales afgift. Det er jord, der er renset helt rent eller til en grad, så det kan anvendes til visse formål. Genbrug Transport: Papir Genbrug: Genanvendelige materialer, som køres til et modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Farligt affald er affald, der hører ind under affaldskategorierne: A, B, C, H, K, O, S, T, X, Z i henhold til den Europæiske Konvention om international transport af farligt gods ad vej. Endvidere omfattes klinisk risikoaffald som kanyler o.l. 32
Ressourceforbrug Dieselforbrug er opgjort på grundlag af samtlige registrerede tankninger. Til beregning af dieseleffektivi-teten medregnes kun den del af affaldet, som OR selv transpor-terer. Gaderenholdelsens dieselforbrug og affald er ikke medregnet i Genbrugsafdelingens dieseleffektivitet. eget overvågningsanlæg (SRO-system). UDGÅET Partikelfiltre opgøres ikke længere efter 31/12-2011. Fra 01/01-2012 skal alle køretøjer på over 3.500 kg være forsynet med partikelfilter eller opfylde emissionsnormen for Euro 5-motorer, når de skal køre i Odense Kommunes miljøzone. El-forbrug er opgjort på baggrund af egne aflæsninger og fjernaflæsninger. Risikoen ved brug af kemiske produkter er opgjort efter en scoremodel, der inddrager faregraden ved stofferne i produkterne, brugen af produkterne, samt de forbrugte mængder af produkterne. Arbejdsmiljø Arbejdsulykker Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af de indtrufne og til Arbejdstilsynet indberettede ulykker i EASY. Arbejdsulykker er medtaget, hvis de har fundet sted i regnskabsåret og har medført fravær ud over ulykkesdagen. UDGÅET Pr. 31/12-2011 opgøres kemiske produkter opgøres ikke længere efter antal og efter iboende egenskaber (faremærker). Emissioner CO 2, NOx, SO 2 : Emissionsberegningerne er foretaget med udgangspunkt i de opgjorte forbrugsdata for regnskabsåret af el, fjernvarme og diesel. Trivsel Trivselen i selskabet opgøres som antal scorede points i medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert 3. år. Resultatet i Creceas undersøgelse sammenholdes med landsgennemsnittet. Rød: -1 (mere end 5 points under landsgennemsnit) Gul: 0 (+/-5 point inden for landsgennemsnit) Grøn: +1 (mere end 5 points over landsgennemsnit) Emissionsberegningerne for diesel er baseret på de senest udgivne standardemissionsfaktorer fra Key2Greens hjemmeside www.key2green.dk. Emissionsberegninger for fjernvarme er baseret på nøgletal fra Fjernvarme Fyn A/S, og for el fra www.key2green.dk. Perkolat: Mængden af perkolat fra ONM og Stige Ø er opgjort på basis af data fra Odense Renovations overvågningsanlæg (SRO-system). Data kontrolleres til ekstern aftagers faktura. Metangasindvindingen samt produceret mængde varme og el fra Stige Ø og ONM er opgjort på basis af data fra Andet Klager er opgjort, hvis de relaterer sig til parametre, der er stillet krav om i OR s miljøgodkendelser. Alle klager registreres ved indkomsttidspunktet og medtages for det regnskabsår, de er indkommet, selv om de eventuelt ikke er endelig afklaret. Klager registreres i miljøsystemets afvigelseslister i hver enkelt afdeling og er markeret som klager. Indtil 31.12.2011 bliver alle modtageanlæg og transportører miljøvurderet. Øvrige leverandører af produkter indenfor miljøkortlægningen (køb > 50.000,- kr pr. år) blev også miljøvurderet. Opgørelsesmetoder 2011 33
34
V bilag
bilag 1 Definition på alvoren i arbejdsulykker 1 2 3 4 Ubetydelige skader/ Lette/reversible Større/irreversible gener skader skader Katastrofale skader Hudafskrabninger Flænger/sår Amputationer Elektrisk chok Blå mærker Forbrændinger Større brud Arbejdsbetinget kræft Hovedpine Hjernerystelse Forgiftninger Alvorlige forgiftninger Hudirritationer Hudsygdomme Døvhed/blindhed Ofte dødelige skader Forbigående skader Slimhindeirritationer i i øvrigt/skader uden øjne eller luftveje alvorlige varige mén Livsforkortende skader Dødelige sygdomme Forbigående ubehag (få dage) Mindre brud Alvorlige virussygdomme Forstuvninger Flere skader samtidig Uarbejdsdygtighed i flere Astma/luftvejsskader uger Uarbejdsdygtighed i flere måneder Varige alvorlige mén Kategori 1: Efter et uheld af denne karakter kan man fortsætte arbejdet efter en pause (ubetydelige skader) handicaps, dvs. skader hvor kroppen ikke kan reparere sig selv. (alvorlige skader) Kategori 2: Kræver et besøg på skadestuen og normalt fravær i op til flere uger. Man kommer sig af skaderne efter et stykke tid (lettere skader) Kategori 3: Skader i denne kategori giver varige mén eller Kategori 4: Giver skader som er dødbringende, enten straks eller på sigt (meget alvorlige skader) Odense Renovation A/S behandler kategori 3 og 4 som én kategori. 36
Bilag bilag 2 Resume af egenkontrol Odense Nord Miljøcenter Der udføres regelmæssig egenkontrol på en række forskellige ting på Odense Nord Miljøcenter: Grundvand, nedbør, perkolat, gas, affaldsmængder og affaldstyper, kompost, forurenet jord, brændbart affald og støj. På myndighedens forlangende foretages egenkontrol af støj. Alle dieseltanke på Odense Nord Miljøcenter pejles hver uge. En detaljeret beskrivelse af egenkontrollerne (type og frekvens) findes på Odense Renovations hjemmeside. Stige Ø Stige Ø er Odenses lukkede losseplads, hvor der ikke længere tilføres affald. Egenkontrollerne her er følgende: Gas, perkolat og overfladevand. En detaljeret beskrivelse af egenkontrollerne (type og frekvens) findes på Odense Renovations hjemmeside. Genbrugsstationer, elektronikskrotrum, kemikalierum På myndighedens forlangende foretages egenkontrol af støj. Hvor der er spadeventiler på kloakafløb, afprøves disse hver måned. 37
bilag 3 Overtrædelser af miljøvilkår (konstateret ved egenkontrol eller registreret som klager) Overtrædelse af vilkår Overtrædelse af miljøvilkår konstateres enten gennem egenkontrol eller ved modtagelse af klager. Egenkontrol I henhold til sine miljøgodkendelser er Odense Renovation A/S forpligtet til at udføre en række egenkontroller. I 2011 har der ikke været overskridelser af vilkår eller indsigelser mod egenkontrollen. I 2011 kom der én klage over lugtgener fra komposteringsprocessen. Klager over støj De tilladte støjniveauer er beskrevet i miljøgodkendelserne for Odense Nord Miljøcenter og genbrugsstationerne. Støj opstår ved håndtering af affaldsbeholdere (af- og pålæsning af storcontainere på genbrugsstationerne, drift af komprimatorkasser) og når maskinerne på Odense Nord Miljøcenter arbejder. Klager Klagerne omhandler hovedsageligt lugt og støj, der er reguleret i henhold til miljøgodkendelser. Klager over lugt Lugt er defineret og beskrevet i miljøgodkendelsen for Odense Nord Miljøcenter. Alle lugtgener uden for Odense Nord Miljøcenters område, der kan henføres til driften på området, regnes som vilkårsoverskridelser, der skal følges op. Lugtgenerne opstår normalt om vinteren i kompostmilerne, når disse er kolde og våde. Det er specielt ved vending af milerne, at lugtgenerne opstår. Det laves til stadighed forsøg, som skal mindske lugtgenerne. Der har ikke været klager over støj fra en genbrugsstation i 2011. Den registrerede støjklage for Snapindgården fra 2002 er endnu ikke afsluttet, men ligger stadig til endelig afgørelse hos kommunen. Klager over støv Der kan lejlighedsvis forekomme støv på ONM i tørre perioder. I sådanne perioder vandes alle interne veje og relevante arealer, så der ikke skabes støvgener for omkringliggende bebyggelse. Der har ikke været klager i 2011. 38
bilag 4 Støjgrænser for Odense Renovation A/S anlægsområder Miljøpåvirkningerne fra aktiviteterne i Odense Renovation A/S stammer fra 12 anlægsområder. Det er vurderet, at de otte genbrugsstationer er så ens i opbygning, størrelse, antal containere m.v., at det er rimeligt at betragte disse under ét. Den eneste undtagelse, der gøres fra sammenlægning af genbrugsstationerne, er grænseværdierne for støj. På grund af forskelligt naboskab anføres de specifikke støjkrav fra hver enkelt områdes miljøgodkendelse. drift i tidsrummet fra 18.00-07.00. 2.1. Genbrugsstation Egestubben I skel mod erhvervsområde 10.EB1: Hele ugen kl. 07.00-18.00 60 db(a) Ved eksisterende boliger i erhvervsområde 10.EB1: Støjforhold (grænseværdier i miljøgodkendelser) 1. Snapindgården I lettere industriområde 8.EB20: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 55 db(a) 55 db(a) Hele ugen kl. 07.00-18.00 60 db(a) I boligområderne 10.B1, 10.B2 og 10.B6: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 I etageboligområde 8.D20: Lørdag kl. 07.00-14.00 Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 50 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 40 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 50 db(a) Søndag kl. 07.00-18.00 40 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 2.2. Genbrugsstation Snapindvej I skel mod erhvervsområde 8.E20: I boligområde 8B30: Hele ugen kl. 07.00-18.00 60 db(a) Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 I etageboligområdet 8.D20: Lørdag kl. 14.00-18.00 40 db(a) Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 50 db(a) Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 40 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 50 db(a) 2. Genbrugsstationer Generelt for alle genbrugsstationer: Der må ikke forekomme støj som følge af containerpladsens Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 Bilag 39
I boligområdet 8.B30: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 2.3. Genbrugsstation Seden I skel mod erhvervsområde 3.E2: Hele ugen kl. 07.00-18.00 I skel mod serviceområde 3.S3: Hele ugen kl. 07.00-18.00 40 db(a) 40 db(a) 60 db(a) 60 db(a) 2.5. Genbrugsstation Niels Bohrs Allé (Bilka) Ethvert sted i etageboligområde 4.D1: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 50 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 50 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 Ethvert sted i centerområde 4.C1: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 55 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 55 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 Ved ejendommen i jordbrugsområdet med særlige naturhensyn 3.JN1: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 I boligområdet 3.B1: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 2.4.Genbrugsstation Lindved 55 db(a) 55 db(a) 40 db(a) 40 db(a) Ethvert sted i erhvervsområde 5.E2 og indenfor erhvervsområde 5.E4: Hele ugen kl. 07.00-18.00 60 db(a) Ethvert sted i boligområderne 5.B8 og 5.B26: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 40 db(a) 40 db(a) 2.6. Genbrugsstation Rugårdsvej Ethvert sted i områderne 8.EB1 og 8.G12: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 55 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 55 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 Søndag kl. 07.00-18.00 Ethvert sted i boligområde 8.B10: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 40 db(a) Søndag kl. 07.00-18.00 40 db(a) 2.7. Genbrugsstation Holkebjergvej Inden for erhvervsområde 6.EA20: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 60 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 60 db(a) Lørdag kl. 14.00-22.00 60 db(a) Boligområder 6.B22 og 2.LB22: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 40
Bilag Lørdag kl. 14.00-22.00 40 db(a) 2.8. Erhvervsgenbrugsstation Havnegade I område 1.H17: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 70 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 70 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 70 db(a) Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 70 db(a) I område 1.F4, 140 m: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 55 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 55 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 I område 1.B2, 550 m: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 40 db(a) Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 40 db(a) I område 11.J10, 450 m: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 55 db(a) Lørdag kl. 07.00-14.00 55 db(a) Lørdag kl. 14.00-18.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-18.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 3. Odense Nord Miljøcenter og Stige Ø Ved åben og lav boligbebyggelse i Stige: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Mandag - fredag kl. 18.00-22.00 Mandag - fredag kl. 22.00-07.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-22.00 Lørdag kl. 22.00-07.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 Søn- og helligdage kl. 22.00-07.00 40 db(a) 40 db(a) 40 db(a) 35 db(a) 40 db(a) 35 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Maksimalværdien af støjniveauet må om natten (kl. 22.00-07.00) ikke overstige 50 db(a). Ved boliger i det åbne land samt Skydehusene: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Mandag - fredag kl. 18.00-22.00 Mandag - fredag kl. 22.00-07.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-22.00 Lørdag kl. 22.00-07.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 Søn- og helligdage kl. 22.00-07.00 55 db(a) 40 db(a) 55 db(a) 40 db(a) 40 db(a) I område 11.B20, 500 m: Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Maksimalværdien af støjniveauet må om natten (kl. 22.00-07.00) ikke overstige 55 db(a). 41
Bilag 5 - Farligt affald Farligt affald håndteret af Genbrugsafdelingen 2011 2010 2009 2008 2007 A: Mineralolieaffald A: Spildeolie 26.130 27.777 29.654 29.714 29.777 B: Organisk-kemisk affald med indhold af halogen eller svovl. B: Klorholdigt affald 5.258 0 0 0 0 C: Organisk-kemisk affald uden halogen og svovl med en brændværdi > 18 MJ/kg. C: Organiske opløsningsmidler 11.332 6.626 4.859 5.156 8.387 F: Fyrværkeri m.m. 0 247 0 0 H: Organisk-kemisk affald uden halogen og svovl med en brændværdi < 18 MJ/kg. H: Maling og lak 217.249 217.518 213.100 231.291 223.173 K: Kviksølvholdigt affald K: Kviksølvholdigt affald 250 249 109 35 455 O: Reaktivt affald O: Reaktivt affald 1.365 417 388 266 68 S: EE-affald - Elektriske og elektroniske produkter S: Elektronikskrot 0 0 0 0 26 T: Bekæmpelsemidler T: Gift 3.227 2.806 2.225 2.650 2.223 X: Uorganisk-kemisk affald X: Syrer/Baser 6.760 10.924 10.767 11.155 12.025 Z: Andet affald Z: Andet affald 57.777 55.430 27.164 27.400 23.472 Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald 40 2.599 201 95 575 Total 329.388 324.593 288.467 307.762 300.181 42
Det er vigtigt at få fat i alt det farlige affald, fordi det ellers ødelægger naturen eller skader mennesker ved ætsninger, forgiftninger eller eksplosioner. Bilag 43
Bilag 6 Liste over miljøgodkendelser Snapindgården: Spildevand: - Spildevandstilladelse fra Odense Kommune af 6. juli 2004 Accept til InfraService (gaderenholdelse) på Snapindgården Jordbehandlingsanlæg: Elektronikskrotrum: - Miljøgodkendelse af 6. marts 2000 - Tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2002 (telthal) Modtageplads på Snapindgården for farligt affald: - Miljøgodkendelse af 30. november 1988 - Miljøgodkendelse af 25. januar 1996 Værksted: - Miljøgodkendelse af 19. maj 1995 - Tillægsgodkendelse af 15. januar 1999 - Miljøgodkendelse til udvidelse af jordrensningsanlæg til mikrobiologisk rensning af forurenet jord på ONM af 19. august 2002 - Tillægsgodkendelse af 9. juli 2004 (ændring af driftsvilkår) - Deponering af forurenet jord på Odense Nord Miljøcenter, af 16. december 2005 - Kriterier for tjære i jord hæves med en faktor 3, af 22. december 2005 - Tillægsgodkendelse af 6. april 2004 - Spildevandstilladelse af 6. juli 2004 Slamkomposteringsanlæg: - Miljøgodkendelse af 4. december 1998 Odense Nord Miljøcenter: Hele området og deponi generelt: - Miljøgodkendelse af juni 1992 (basisgodkendelse for de øvrige områder) - Anvendelse af støbesand og filterstøv på Odense Nord Losseplads, af 3. november 1998 - Anvendelse af materialer fra Odense Havns spulefelt som driftsmiddel på Odense Nord Miljøcenter, af 20. september 1999 - Støjbelastning fra dozere på Stige Ø losseplads, af 14. januar 2004 - Deponering af forurenet jord på Odense Nord Miljøcenter, af 16. december 2005 - Dispensation til at slutdeponere midlertidigt oplagret affald, af 3. maj 2006 - Anvendelse af hestemøg og møg fra cirkus og zoo i slamkomposteringsprocessen på Odense Nord Miljøcenter, af 14. januar 2004 - Miljøgodkendelse af 3. marts 2004 af indretning og drift af hygiejniseringsanlæg på Odense Nord Miljøcenter Shredderdeponeringsanlæg: - Miljøgodkendelse af 10. april 2003 - Odense Nord Miljøcenter - forudsætninger for ibrugtagning af udvidelse af shredderdepotet med den sidste del af etape 7a, af 9. september 2003. - Ibrugtagningstilladelse for udvidelse af shredderaffaldsdepotet på Odense Nord Miljøcenter, etape 7b, af 17. juni 2008 - Ibrugtagningstilladelse for 4. udvidelse af shredderdepot, etape 7b, Odense Nord Miljøcenter, af 12. januar 2011 44
Al afllæsning på genbrugsstationerne skal foregå manuelt uden tekniske hjælpemidler. Her er en håndværker ved at læsse byggeaffald af i Havnegade. Bilag 45
Mellemdeponering af brændbart affald: - Miljøgodkendelse af 9. marts 2001 Modtagelse og sortering af slagger: - Acceptskrivelse af 22. januar 2001 (modtagelse) - Acceptskrivelse af 9. maj 2001 - Acceptskrivelse af 12. oktober 2001 - Miljøgodkendelse af 2. september 2002 - Slaggelag på anlægget til oplagring og sortering af slagge på Odense Nord Miljøcenter, af 14. januar 2004. Afledning af overfladevand og forrenset perkolat: - Vandafledningstilladelse meddelt af Odense Kommune, indsat som en del af miljøgodkendelse af juni 1992. - Spildevandstilladelse af 6. juli 2004 Indvinding af vand til støvbekæmpelse: - Vandindvindingstilladelse af 3. august 2001 Genbrugsstationer - Miljøgodkendelse af 28. juni 1994 (Egestubben) - Miljøgodkendelse af 4. januar 1995 (Snapind) - Miljøgodkendelse af 4. januar 1995 (Seden, Bullerupvej) - Miljøgodkendelse af 8. november 1995 (Lindved, Energivej) - Miljøgodkendelse af 8. november 1995 (Holkebjergvej 60C - containeropbevaringsplads) - Miljøgodkendelse af 29. august 2001 (Holkebjergvej 136) - Miljøgodkendelse af 8. november 1995 (Bilka, Niels Bohrs Allé) - Spildevandstilladelse af 20. november 2008 (Bilka, Niels Bohrs Allé) - Miljøgodkendelse af 24. februar 1998 (Villestofte, Rugårdsvej) - Acceptskrivelse af 18. april 2000 (indsamling af kviksølvholdige lyskilder) - Acceptskrivelse af 27. februar 2001 (kemikalievogn) Stige Ø Gasindvinding på Stige Ø: - Miljøgodkendelse af 15. november 1995 - Udvidelse af indvindingsanlægget for lossepladsgas på Stige Ø, af 2. juli 1999 Sikring og retablering af Stige Ø: - Afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven om afdækning, perkolatopsamling og -rensning m.v. og efter lov om forurenet jord vedrørende tilladelse til ændring af arealanvendelsen til rekreative formål, af september 2001. Erhvervsgenbrugsstation: - Miljøgodkendelse af 8. oktober 1999 (hele området) - Tillægsgodkendelse af 22. juni 2000 (miljøcontainer til farligt affald) - Tillægsgodkendelse af 26. juni 2002 (sammenlægning af genbrugsstation og erhvervsgenbrugsstation) - Tilsynsbrev af 29. oktober 2008 (vedr. ny hal til modtagelse af farligt affald) 46
Bilag BilAG 7 Revisors erklæring til Odense Renovation A/S miljøinteressenter 47
Mandskabsbygning på genbrugsstationen i Lindved opfylder energiklasse 1, er bygget af gamle mursten og har jordvarme. 48