Byggeriets Industrialisering Sven Bertelsen 40 år i NIRAS Nu Trimmet Byggeri www.bertelsen.org
1945 Efter 2. Verdenskrig var der bolignød Mangel: 50.000 boliger Nye: 14-10.000/år Kapacitet: 25.000 + ledighed 20% = 30.000/år dvs mindre end 5 år til at fjerne bolignøden, herefter saneringer: 100-150.000.
Man overså: Stigning i velfærd = flere m 2 pr bolig; Ændring i levevis = flere boliger; Store årgange Vandringer fra land til by Man skønnede 1,5 mio boliger i 1976, men det blev 2,0 mio.
Mangel på arbejdskraft Der var mangel på arbejdskraft pgå: Reparation og ombygning, Erhverves- og institutionsbyggeri mv, samt Arbejde i tørvemoserne
Mangel på materialer Man manglede også materialer: Træ var ikke en dansk råvare Tegl kræver brændsel Jern og stål.. Men man havde da sand og sten og cement.
Men heldigvis var der funktionalismen Den pegede på industri og beton: Det er nødvendigt at finde og anvende nye, klare metoder, som tillader at skabe brugbare boligplaner, som på en naturlig måde tilgodeser standardisering, industrialisering og rationalisering. (Le Corbusier, Die Wohnung für das Existenzminimum,1930)
1947-1960 Forberedelsen Boligministeriet 1947 (Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen) Der er næppe nogen anden industri, hvor kravet om en effektivere produktion gennem en rationalisering af arbejdsgangen, melder sig med større styrke end inden for byggeindustrien. Et erhvervsministerium for byggeriet.
Sigtet var forskelligt Politikkerne ville afskaffe bolignøden Arkitekterne forbedre standarden og Malmstrøm bygge boliger, der var til at betale Det blev vel især arkitekterne, der vandt.
Men de etablerede udeblev DAL 1961 Byggeriets fortsatte industrialisering gør ikke arkitektbistand overflødig, men gør fortidens arkitekter utilstrækkelige Arkitektskolen og DTH Ingeniørakademiet: Henrik Nissen 1959 DTH: Peter Snabe 1967; Munch-Petersen 1970.
De mange initiativer SBI 1947 DIF 1948 Byggeindustrien 1950 Produktivitetsudvalget 195 Konsulentordningen 1953-57 BMS 1953 Byggecentrum 1956.
Modulordningen Højdemodul på 280 cm (1953) Vandret modul på 10 cm med præference for 30 cm (1958) Landsbyggeloven (1960) Bygningsreglementet (1961).
Ikke kun forordninger og tænkning De mange forsøg Bellahøj Engstrands Allé (1952-54) Ved Stranden (1953-55) Milestedet.
De mange forsøg Der var en vilje til at prøve nyt Ikke alt var lige godt Meget kiksede Men hen ad vejen fandt man løsningerne.
En ung industri 1000 års erfaring men forsøg uden lige Materiel, materialer, metoder og systemer Vilje og mod Malmstrøm, Eske Kristensen Larsen & Nielsen Larsen & Petersen Jespersen og søn.
Ændring af rollerne Eske Kristensen:. at samhørighed mellem indretning, arkitektonisk form, konstruktion og arbejdsrytme ikke kan gøres intim nok, og at det samme må gælde samarbejdet mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør men det blev ingeniørerne, der tog over og senere entreprenørerne!
Ikke kun betonelementer Også udvikling af det traditionelle byggeri Samme forbedring af effektiviteten, men mere modvilje Dermed blev det bagstrævet, der gav det industrialiserede byggeri den egentlige sejr.
1961-1972 Det store ryk I begyndelsen af 60 erne var der stadig boligmangel: Man sku være gift og ha barn for at få en bolig. Begrænsninger på materialer var ophævet i 1956, men alligevel Nu måtte der gøres noget!
Montagecirkulæret 7.500 boliger over 4 år Udbygge produktionsapparatet Kontinuert produktion Effektivisering af alle fag Gennemarbejdet projektgrundlag Genanvendelse af løsninger
De 4 store planer Ballerup: udvikling af systemet Gladsaxe: planlægning og styring Albertslund: tæt-lav Sydjyllandsplanen: én produktion, mange opførelsessteder.
Og så gik det løs. Mange planer, over hele landet Mange nye forsøg Malmstrøms system var kernen Lige rask nok, man havde få erfaringer Forskning og uddannelse manglede
På den halve snes år nåede man fantastisk langt: Reduktion af timeforbruget til 1/3 Ufaglært fra 25% til 75% en faktor 10 på produktionskapaciteten og selv om man omsatte det meste til øget standard, så blev Malmstrøms mål nået. 700 liters frys-, køle- ogsavleskab i alment byggeri!
Problemer, opbremsning og regulering Fast-pris-tid cirkulæret (1968) Kakkelovnscirkulæret (1972) Parcelhuset typehuse Bilen
1972 Modreaktionen Christiania og Thylejren (1970) Tæt-lav konkurrencen (1972) Et alt for brat skift i stil Produktionsapparatet kunne ikke følg med Håndværket vendte tilbage.
Var det nu så galt? Planerne var store Livsformen ændrede sig Udvikling og ejerform gav social forslumning Og man fik kun 12 år, før man blev stoppet En revurdering ville være på sin plads.