Beskæftigelse, uddannelse og job

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst chancerne for at fastholde job og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet. Uddannelse bidrager til, at det enkelte menneske kan orientere sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, føle sig værdsat og have en forholdsvis tryg fornemmelse af at kunne klare sig - også i tiden fremover. Uddannelse kan opbygge selvværd og selvtillid. I en globaliseret verden, hvor der fortsat er konkurrence om alle job, men mest om de job, der ikke forudsætter uddannelse, bliver vilkårene hårdere for de personer og familier, hvor der eksisterer et uddannelsesefterslæb. De ikke-faglærte job bliver færre som følge af bortrationalisering, automatisering og udflytning. Desuden forstærkes konkurrencen om netop disse job stærkt som følge af arbejdskraft fra de nye EU-lande og indvandring. Jobformidling bliver mere upersonlig, teknologiseret og bureaukratiseret. Det er et spørgsmål, om det bliver mere effektivt. Under alle omstændigheder forekommer der mangel på arbejdskraft samtidig med arbejdsløshed. I nogle tilfælde - nok de fleste - skyldes denne ubalance mellem efterspørgslen og udbuddet efter arbejdskraft manglende effektiv kommunikation og for ringe tilrettelæggelse af administration og forvaltning af de procedurer, der netop skal sørge for en god ordinær jobformidling. Men der findes også mere strukturelle forhold, der opretholder ubalancer på arbejdsmarkedet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at der indtil 2015 vil behov for flere erhvervsuddannede, mens der vil være for mange ufaglærte - altså arbejdsløse. Også på det sociale område spiller uddannelse en rolle. Lars Olsen viser i sin bog: "Den nye ulighed", at halvdelen af enlige mødre uden uddannelse får kontanthjælp, mens det kun gælder for en tiendedel af de enlige mødre med uddannelse. I det hele taget er personer uden uddannelse klart overrepræsenteret blandt samfundets fattigste. Manglende uddannelse er en af de stærkeste faktorer, der skaber ulighed. Det er godt, at mange flere får uddannelse i Danmark. Som helhed har Danmark en meget højt uddannet befolkning målt internationalt. Men samtidig er uddannelse blevet den enkeltfaktor, der skaber størst skel i samfundet. Skellet går tilsyneladende mellem, om man har uddannelse ud over grundskolen eller man ikke har. Politiske vurderinger om at afskaffe ulighed - og fattigdom - bør derfor tage sit udgangspunkt i, hvorledes vi mest effektivt får skabt ikke blot reel mulighed, men faktisk får uddannet en større del af den gruppe, der i dag ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen - og i et stærkere tempo end det sker nu. Det er den politiske vilje, det handler om og den er i praksis ikke til stede. Om at skabe sikkerhed for, at alle unge får en ungdomsuddannelse De nye tiltag for at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse vil formentlig betyde, at så godt som alle kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Men der bør holdes fokus på alle de svage led i den proces med det klare mål, at alle unge under 25 år skal have uddannelse ud over grunduddannelsen. 1 / 6

2 Følgende bør derfor gøres til ekstra genstand for undersøgelse og forstærkning: Kan de praktiske muligheder for uddannelse til de unge, der af forskellige årsager forlader folkeskolen inden afslutningen på folkeskolen gøres mere sikker. Og hvorledes samler vi op i folkeskolen i forhold til de unge, vi kan se får det svært. Lærerne ved jo godt, hvem det er. De kan udpege dem med ret stor præcision. Hvordan skaber vi folkeskolen uden tabere? Erhvervsuddannelserne skal have større bevillinger pr. elev. Erhvervsuddannelserne skal synligt - år for år - hæve kvaliteten i undervisningen. De unge, der af pædagogiske eller sociale årsager kommer i job eller en praktikordning efter folkeskolen. Er alle kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledningsordninger effektive? Hvorledes kan arbejdet her styrkes på en måde, så det kommunale selvstyre ikke angribes, men hvor der samtidig sikres en ensartet og meget høj kvalitet i arbejdet? Herunder en stadig forbedring af samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og kommunerne. Der er etableret en indsats, der skal formindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. De igangsatte initiativer bør løbende og effektivt evalueres med henblik på stadige forbedringer. For alle unge på ungdomsuddannelserne bør der dannes netværk - der evt. også omfatter forældrene - der skaber større chancer for at ungdomsuddannelsen eller en anden ungdomsuddannelse gennemføres. Ungeindsatsen i forbindelse med kommunens beskæftigelsespolitiske indsats for unge under 25 år skal forbedres, således at ingen ung ledig undgår tilbud om en erhvervsuddannelse. I forvejen er arbejdsløsheden lav blandt unge. Men det er nu, vi har chancen for at afskaffe ungdomsarbejdsløsheden fuldstændig. Arbejdsløsheden er i april 2007 på 4,4 % for alle kvinder og på 3 % for alle mænd. For unge er arbejdsløsheden heldigvis endnu mindre, 2,6 % for kvinderne og 2,1 % for mændene. Arbejdsløsheden ligger et lavere niveau end på tilsvarende tidspunkt sidste år for både unge mænd og unge kvinder. Betingelserne for at få fuldstændig bund i ungdomsarbejdsløsheden har ikke været større siden starten af 1970'erne. Den faktiske arbejdsløshed blandt unge under 25 år er på personer, herunder kvinder og mænd. 2 / 6

3 Blandt unge arbejdsløse er næsten to tredjedele ikke arbejdsløshedsforsikrede. Der vil være en mindre gruppe blandt unge arbejdsløse, der ikke har optjent arbejdskravet for at komme i a-kasse. Men en langt større gruppe har helt sikkert afholdt sig fra at tilmelde sig a-kassen på grund af reglerne om halve dagpenge til unge arbejdsløse under 25 år. Det betyder, at det alene er kommunerne og skolerne i lokalsamfundet i forening, der vil være de naturlige aktører omkring bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden. Arbejdsløsheden fordeler sig skævt på kommunerne. Arbejdsløsheden blandt unge mænd er generelt så lav, at der er tale om en gennemsnitskommune med gennemsnitlig arbejdsløshed har omkring 40 unge mænd, der er arbejdsløse. 3 / 6

4 Arbejdsløsheden er lille for unge mænd i stor set hele Jylland på nær Hjørring og Haderslev. På Fyn skiller Assens Kommune sig ud med en forholdsmæssig høj arbejdsløshed. Den relative høje arbejdsløshed gør sig også gældende i Slagelse Kommune og kommunerne i det gamle Storstrøms Amt. Desuden har Holbæk, Ishøj, Brøndby, Albertslund, Glostrup, Tårnby og København relativ høj arbejdsløshed blandt unge mænd. Men helt afgørende for at få alle unge i gang med en ungdomsuddannelse er det, at netop gruppen af unge arbejdsløse samles op. Arbejdsløsheden blandt unge kvinder er højere end blandt unge mænd. Her findes de højeste arbejdsløshedsprocenter i de egne af landet, der traditionelt har høj arbejdsløshed, altså i Nordjylland og Sønderjylland. Det er påfaldende at der netop er så relativ høj arbejdsløshed blandt unge kvinder i Vesthimmerland -, Billund -, Fredericia - og Assens kommune. Hertil skal lægges næste alle kommunerne i de gamle Vestsjællands - og Storstrøm Amter. Bornholm har også høj arbejdsløshed og Tårnby og Ishøj i Københavnsområdet. Netop gruppen af kvinder uden uddannelse vil være meget sårbar på fremtidens arbejdsmarked. Der er grund til at etablere en debat med kommunerne om, hvorledes indsatsen for at få unge i gang med en uddannelse og først og fremmest at fastholde uddannelsesorienteringen kan styrkes. Der er for stor spredning i ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelsen landet over. 4 / 6

5 Det er i de unge år, de unge skal sikres en uddannelse. Dels vil det skabe større tryghed for de unge i forhold til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, men det vil også samfundsøkonomisk være en fordel at investere i uddannelse. Og som sagt er der pletter i Danmark, hvor arbejdsløsheden fortsat er høj blandt unge. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens Med baggrund i beskæftigelses- og erhvervsfrekvens for mænd og kvinder fordelt på uddannelsesbaggrund er det muligt at se, hvad uddannelse betyder for, om man har et job (Statistikbanken, Danmarks Statistik: RAS-statistikken). Beskæftigelsesfrekvensen er den andel af den tilsvarende befolkningsgruppe, der er i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel af den tilsvarende befolkningsgruppe, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, altså både beskæftigede og ledige arbejdssøgende, altså arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen er mere følsom overfor arbejdsmarkedsudviklingen end erhvervsfrekvensen, fordi arbejdsløsheden slår igennem. Arbejdsstyrken, der består af både beskæftigede og arbejdsløse, tilpasser sig langsommere end gruppen af beskæftigede alene, fordi ledige personer og andre, der overvejer at søge job, i nogen omfang opgiver at komme på arbejdsmarkedet, når der er lavkonjunktur. Modsat er der flere ledige, der bevarer optimismen, når der er højkonjunktur tillige med de mange, der ikke før har været på arbejdsmarkedet, men nu finder, at det er muligt at få job. Nedenfor vises den store forskel i beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis personer uden uddannelse ud over grundskolen - hvilket vil sige personer, der alene har 7., 8., 9., 10. klasse eller realeksamen som baggrund - og for personer, der har fået en eller anden uddannelse ud over grundskoleniveauet - både HF, studentereksamen og anden videregående almen uddannelse. Desuden lærlinge og erhvervsuddannelser og andre kompetencegivende erhvervsuddannelse (uddannelse ud over 18 mdr.) samt korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser. Mænd I alt var der mænd i alderen år i 2006, der ikke havde uddannelse ud over 5 / 6

6 grundskoleniveauet i befolkningen. Mændene, der havde uddannelse ud over grundskoleniveauet udgjorde i alt personer. I alt var mænd uden uddannelse ud over grundskoleniveauet i be-skæftigelse. Der var mænd med uddannelse ud over grundskoleniveauet, som var i beskæftigelse. Som det ses af figuren var beskæftigelsesfrekvensen for mænd uden uddannelse ud over grundskolen på 64,3 i 2006 og tilsvarende var frekvensen for mænd med uddannelse ud over grundskolen på 83,8, altså en forskel på 19,5 procentpoint. Hvis beskæftigelsesfrekvensen for mænd uden uddannelse var lige så høj som for mænd med uddannelse ville flere mænd være i beskæftigelse. Kvinder Ser vi på de tilsvarende tal for kvinder var der kvinder i alderen år i 2006, der ikke havde uddannelse ud over grundskoleniveauet i befolkningen. Kvinderne, der havde uddannelse ud over grundskoleniveauet udgjorde i alt personer. I alt var kvinder uden uddannelse ud over grundskoleniveauet i beskæftigelse. Der var kvinder med uddannelse ud over grundskoleni-veauet, som var i beskæftigelse. Som det ses af figuren var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden uddannelse ud over grundskolen på 52,3 i 2006 og tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med uddannelse ud over grundskolen på 80,2, altså en forskel på 27,9 procentpoint. Hvis beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden uddannelse var lige så høj som for kvinder med uddannelse ville godt flere kvinder være i beskæftigelse. Konklusion Sammenlagt for mænd og kvinder er der flere end uden uddannelse ud over grundskolen som potentielle personer til at indgå på arbejdsmarkedet. Ikke alle vil komme i gang med en uddannelse. Men pointen her er, at der er personer nok at tage af til en større arbejdsstyrke og højere beskæftigelsesfrekvens, hvis blot der politisk blev satset ordentligt på uddannelse. 6 / 6