Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til DE ADVOKATETISKE REGLER Baggrund Advokatrådet nedsatte i forsommeren 2010 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at gennemgå de gældende advokatetiske regler (AER) i deres helhed og at foreslå nødvendige og hensigtsmæssige ændringer og justeringer ud fra nogle fastlagte kriterier. Undervejs har bl.a. Danske Advokater ydet værdifulde bidrag til arbejdet i almindelighed og til udfærdigelsen af interessekonfliktbestemmelserne i særdeleshed. Danske Advokaters forslag til justeringer afspejles i meget vidt omfang i det færdige regelsæt. Advokatrådet behandlede arbejdsgruppens udkast til nye AER på møder i januar og februar 2011. Forslaget blev herefter sendt i høring og drøftet på Fællessamlingen i marts 2011. De nye AER regler blev endelig vedtaget på Advokatrådets møde i april 2011. Advokatrådet besluttede samtidig, at regelsættet skulle anvendes fra 1. oktober 2011, og at det skulle ledsages af bemærkninger. Almindelige bemærkninger Advokatnævnets og domstolenes praksis har været et solidt fundament for arbejdet, idet det er AER s vigtigste formål at afspejle denne praksis over for advokaterne. De overordnede målsætninger har i øvrigt i vidt omfang været de samme, som blev lagt til grund for et tidligere arbejde med AER. Dette arbejde blev udført i 2006, men strandede i forbindelse med den politiske indsats for foreningsfrihed og den senere omdannelse af Advokatsamfundet. Egentlige laugsregler er således fjernet, og der er gjort forsøg på at gøre sproget mere læsevenligt og nutidigt. Endvidere er bestemmelser, der gengiver eller henviser til lovgivningen, kun medtaget, når det har været særligt begrundet. Ligeledes er ordet bør erstattet af skal. Derimod er det ikke fundet hensigtsmæssigt at gøre regelsættet kønsneutralt, hvilket heller ikke er sket i forbindelse med Advokatrådets vedtagelse af reglerne om oplysningspligt i 2010. Forslaget fra 2006 og CCBE s Regler om god advokatskik har været inspirationskilder, men Advokatrådet har ikke følt sig bundet til at kopiere disse inspirationskilders indhold eller formuleringer.
AER består af vejledende bestemmelser til brug for advokater. Det har derfor været Advokatrådets overvejende opfattelse, at programerklæringer uden materielt indhold, som i vidt omfang er rettet mod andre grupper i samfundet end advokater, ikke har en naturlig plads i AER. Sådanne erklæringer er derfor holdt på et minimum. Bestemmelserne om oplysningspligter i det tidligere kapitel 3.3, som blev indsat i 2010, gengiver for langt hovedpartens vedkommende eksisterende lovgivning. Det er efter Advokatrådets opfattelse indtil videre velbegrundet i dette tilfælde, da kapitlet i høj grad bidrager til et bedre overblik over lovgivningens regler, som gradvist er blevet mere omfangsrige og komplicerede. Udover et par justeringer, har Advokatrådet ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i dette kapitel. Advokatrådet har gjort et forsøg på at ensarte sprogbrugen i AER. I det hidtidige regelsæt anvendes således forskellige betegnelser for det arbejde, advokaten udfører for klienten, herunder opdrag og opgave. I forslaget er betegnelsen sag anvendt generelt. På samme måde betegner den tidligere udgave af AER advokatens betaling for sit arbejde som salær, vederlag mv. Forslaget anvender honorar i stedet som samlebetegnelse overalt. Nummereringen af kapitler og enkeltbestemmelser er forenklet i forhold til nummereringen i de tidligere AER. Særlige bemærkninger til afsnit 12 om interessekonflikter Bestemmelserne om interessekonflikter har været drøftet indgående, delvist med deltagelse af repræsentanter for Danske Advokaters arbejdsgruppe om retssikkerhed for advokater. Hverken Advokatrådet eller Danske Advokaters repræsentanter har fundet anledning til at foreslå radikale ændringer i disse bestemmelser. Det kan dog ikke udelukkes, at det fremadrettet vil vise sig, at der kan være et behov herfor. Drøftelserne om interessekonflikter har i vidt omfang været opdelt i temaer, hvoraf nogle gengives kort i det følgende: Det giver løbende anledning til drøftelser, hvorvidt den sproglige udmøntning af AER's regler om interessekonflikter i alle sammenhænge modsvarer Advokatnævnets og domstolenes opfattelse af, hvor grænsen for god advokatskik skal drages, og om de relaterer sig hensigtsmæssigt til de situationer, som advokater i praksis kommer ud for. I den forbindelse har det været drøftet, om der i nogle sammenhænge kan være behov for, fx ud fra proportionalitetsbetragtninger, at anlægge en "de minimis" - betragtning, dvs. en form for indskrænkende fortolkning. 2
Advokatrådet er opmærksomt på, at der kan være forhold, der teknisk set er interessekonflikter, men som ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke nødvendigvis bør medføre de følger, der ellers er knyttet til en konstatering af en interessekonflikt. I en sådan proportionalitetsbetragtning indgår forskelligrettede hensyn. På den ene side vægtes hensynet til klientens interesse i, at advokaten er fri af enhver anden interesse eller forbindelse, der strider mod klientens. På den anden side står hensynet til klientens mulighed for frit at vælge advokat og såvel klientens som advokatens ulemper i forbindelse med, at samarbejdet ikke kommer i gang, eller standses før tid. Advokatrådet finder derfor også i denne relation, at det er mest rigtigt, at det er Advokatnævnets og domstolenes praksis, der fastlægger, hvornår der ud fra de reale hensyn bag begrebet "god advokatskik" foreligger en situation, som umiddelbart kan anses for omfattet af AER's ordlyd, men alligevel ikke skal betragtes som en interessekonflikt i henhold til retsplejelovens 126, stk. 1. Tilsvarende gælder ved vurderingen af, om der foreligger andre situationer, der ikke er omfattet af de oplistede bestemmelser i AER, men alligevel repræsenterer situationer, hvor der ud fra interessekonfliktsynspunkter bør skrides ind. Som det fremgår af nogle af AER s bestemmelser om interessekonflikter (12.2 indledning, 12.2, 1), 12.2, 3) og 12.5), mener Advokatrådet dog, at det kan være hensigtsmæssigt, at AER sender nogle afgrænsede signaler om Advokatrådets opfattelse af reglernes proportionalitet. Ved bestyrelsesarbejde og medlemskab af råd, nævn mv. erhverver advokater som andre bestyrelsesmedlemmer ofte kendskab til fortrolige forhold. Advokatrådet har overvejet konsekvensen heraf og rækkevidden af AER 12.4. Advokatrådet har også overvejet konsekvenserne af, at en advokat forlader ét advokatfirma og bliver tilknyttet et andet advokatfirma, henholdsvis at noget lignende sker for advokatfuldmægtige eller andre medarbejdere. Det er naturligt nok konsekvenserne i forhold til de øvrige advokater i det "ny" advokatfirma, der særligt påkalder sig interesse. (For begge de to sidstnævnte temaer ( bestyrelsesarbejde og konsekvenser af jobskifter ) gælder, at overvejelserne ikke har ført til ændringer i AER. Det er en selvfølge, at den konkrete udmøntning af de advokatetiske normer her som i øvrigt fastlægges af Advokatnævnet under kontrol af domstolene. Det er efter Advokatrådets opfattelse imidlertid vigtigt, at der på disse områder sikres en overordnet sammenhæng mellem konsekvent iagttagelse af relevante advokatetiske hensyn på den ene side, og på den anden side en sikring af 3
advokatbranchens muligheder for at udvikle og modernisere rammerne for, at advokater kan fungere som attraktive og uafhængige rådgivere inden for traditionelle advokatrådgivningsopgaver. Fremtidig praksis bør følges løbende, så Advokatrådet har mulighed for også over for Advokatnævnet - at påpege, hvis praksis udvikler sig i uhensigtsmæssig retning i forhold til branchens vilkår.) I AER 12.2, 8) har Advokatrådet indarbejdet et bidrag til forståelsen af begrebet "et fast klientforhold". Advokatrådet konstaterer, at det i nogle sammenhænge kan overvejes, om en klient kan "etablere" et fast klientforhold til flere advokater samtidig. Det har indgået i Advokatrådets drøftelser, hvilken betydning dette kan have. Advokatrådet har også overvejet betydningen af, at hovedsagelig større virksomheder jævnligt betjener sig af nogle advokater i relation til særlige opgaver og andre advokater i relation til andre opgaver, fx ud fra faglige hensyn. Rådet afstår dog fra at byde på, hvorvidt sådanne samarbejdsformer kan udgøre etableringen af faste klientforhold. I den forbindelse har Advokatrådet kendskab til, at nogle klientvirksomheder "konsekvent" søger at kontakte flere (måske "alle") specialiserede advokatfirmaer med kendskab til den pågældende virksomheds forretningsområder, således at mulighederne for, at potentielle "modparter" kan engagere kvalificeret advokatbistand mindskes betydeligt. Etablering af sådanne konstruerede interessekonflikter modsvarer ikke en beskyttelsesværdig interesse. Ifølge 12.4, stk. 2 gælder reglerne om interessekonflikter også for forskellige former for advokatsamarbejder, "såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab.". Denne såkaldte "appearance"-regel, der bygger på dommen UfR1998.1105/2H og på kendelsen i UfR2005.1403VLK, har ifølge praksis udviklet sig til også at finde anvendelse i andre sammenhænge. Advokatrådet forudsiger, at Advokatnævnet vil overveje, i hvilket omfang der er behov for at anvende appearence-synspunktet i forhold til erhvervsklienter, når andre forhold i den konkrete sammenhæng ikke taler i retning af en (risiko for) interessekonflikt. I de nye AER bibeholdes det tidligere regelsæts sondring mellem de såkaldte "skal-regler" (ubetingede interessekonflikter) og "kan-regler" (betingede interessekonflikter) med nogle få ændringer. Retningslinerne for, hvornår et samtykke har betydning videreføres i AER 12.5. Advokatrådet har drøftet, om den faktiske situation, at en tidligere eller nuværende klient bekræfter over for 4
advokaten, at udvekslede informationer ikke længere er fortrolige, fordi de ikke længere er relevante, kan ligestilles med et samtykke i interessekonfliktreglernes forstand. Dette er efter rådets opfattelse ikke tilfældet. "Forbuddet" mod at tillægge samtykke betydning i relation til "skalreglerne" er således ikke aktuelt i relation til en sådan situation. Den beskrevne situation er derfor i stedet en klarlæggelse af, hvad der er omfattet af fortrolighedsbegrebet. (Reglen om vidnefritagelse for advokater i retsplejelovens 170 forudsætter tilsvarende, at en klient kan tillade, at advokaten udtaler sig om ellers tavshedsbelagte forhold). Den indbyggede "dynamik" i retsplejelovens 126, stk. 1 muliggør, at der løbende tages hensyn til samfundsudviklingen ved fastlæggelse af begrebet "god advokatskik". Nye bestemmelser Opbevaring af sagsakter Den nye bestemmelse i punkt 10 er ment som et signal til advokaterne om at adressere spørgsmålet om opbevaring af sagsakter. Advokatsamfundet får ofte forespørgsler om praksis for opbevaring af advokatens sagsakter. Advokatrådet anbefaler, at sagsakter som udgangspunkt opbevares i 5 år fra afslutning af sagen og med fornøden respekt for behovet for hemmeligholdelse. Advokatnævnets praksis er meget sparsom og giver kun meget begrænset vejledning. Blandt andet under hensyn hertil har Advokatrådet ikke fundet anledning til at fastsætte nærmere om opbevaringstid og sted. Som det fremgår af punkt 10 s ordlyd har advokatvirksomheder mulighed for at fastsætte generelle interne retningslinjer, så der ikke skal foretages en dybtgående vurdering ved afslutning af hver sag. Dog skal der tages fornødent hensyn til konkrete forhold. Anvendelsen af sådanne generelle retningslinier må således indrettes efter de konkrete forhold, eksempelvis hvis sagen indeholder et originalt retskabende dokument. Fast klient Advokatrådet imødekommer med bestemmelsen i 12.2, nr. 8, stk. 2 en del advokaters ønske om hjælp til at fastlægge, hvornår der er tale om en fast klient i relation til konkrete undersøgelser for interessekonflikter. 5
Vurderingen er i alle tilfælde konkret, og bestemmelsen kan derfor kun være generelt formuleret. Den viser, at der skal tages hensyn til såvel fortid som fremtid, når forholdet mellem advokat og klient skal vurderes. Henvendelse til vidner Bestemmelsen i punkt 18.3 indeholder helt overordnede vejledende regler, som er udarbejdet i overensstemmelse med praksis. Advokatrådet har med bestemmelsen villet gøre opmærksom på problemstillingerne omkring vidnekontakt forud for indenretlig vidneafhøring. Den viser, at det er tilladt for en advokat at tale med vidner forud for vidneafhøringen, at det skal ske under iagttagelse af nogle forholdsregler og at der, når det er modpartens vidne, i visse tilfælde skal gives forudgående meddelelse om kontakten til modpartens advokat. Advokatrådets beslutning om nu at medtage en bestemmelse om rammerne for dialog med vidner i AER er til dels inspireret af den debat om emnet, som fandt sted såvel under som efter Nordisk Juristmøde 2008. Formuleringen af bestemmelsen er i øvrigt delvist inspireret af den retstilstand, som fremgår af Højesterets dom, gengivet i UfR2010.2711H. Ophævede bestemmelser (Henvisningerne gælder det tidligere regelsæts bestemmelser medmindre andet er anført) 2.1.1. Uafhængighed Under udøvelse af advokatvirksomhed skal en advokat altid bevare fuldstændig uafhængighed. Advokaten må således hverken lade sig påvirke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser. En advokat må ikke gå på akkord med den professionelle standard og etik for at gøre sin klient, retten eller tredjemand tilpas. Bemærkninger: Bestemmelsens indhold indgår nu i forkortet udgave som en del af den nye 1. 2.2. Tillid og personlig integritet En advokat skal ved opretholdelse af sin hæderlighed og personlige integritet altid tilstræbe, at han kan bevare klientens tillid. 6
Bemærkninger: Bestemmelsen har efter Advokatrådets opfattelse ikke tilstrækkeligt selvstændigt indhold til, at den bør bevares. 2.4.1. En advokat må ikke udøve advokatvirksomhed i interessentskab eller i tilsvarende form for økonomisk fællesskab med personer eller virksomheder, der ikke må udøve advokatvirksomhed, jf. rpl. 124. Bemærkninger: Der er ikke fundet behov for at bevare bestemmelsen, idet retsplejelovens 124 giver tilstrækkelig vejledning. 2.5.1. Reklamering Reklamering må ikke indeholde urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser. Bemærkninger: Bestemmelsen er kopieret fra markedsføringsloven. Den gælder således for alle erhverv, og der er derfor ikke grund til gennem en gentagelse at fremhæve den i advokatsammenhæng. 2.6. Advokaters brevpapir 2.6.1. Angivelserne på advokaters brevpapir skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i 2.5. 2.6.2. Anføres på brevpapir navne på andre end advokater, der virker i advokatvirksomheden, skal det ske på en måde, der f.eks. ved adskillelse eller anden tydelig markering angiver, om de pågældende personer er ansvarlige deltagere i advokatvirksomheden, jf. rpl. 124, jf. 124 c, stk. 1, nr. 2. 2.6.3. Angives møderet for domstolene skal det ske med erhvervede titler eller sædvanligt benyttede forkortelser og i umiddelbar tilknytning til den mødeberettigede advokats navn. Bemærkninger til ophævelse af 2.6.1-2.6.3: Det er Advokatrådets opfattelse, at bestemmelserne i dette kapitel i overvejende grad var af civilretligt tilsnit, og at de nye bestemmelser i 6.1 og 6.2 i øvrigt er dækkende) 7
3.1.1.2. Når særlige omstændigheder viser, at klientens identitet, kompetence eller bemyndigelse er uvis, skal advokaten gøre sig rimelige anstrengelser for at sikre oplysninger om disse forhold. 3.1.1.3. En advokat må ikke modtage penge fra, foretage eller medvirke til pengetransaktioner for nogen, medmindre det sker som led i udførelsen af en opgave for en klient, hvis identitet er advokaten bekendt. 3.1.1.4. Såfremt en advokat i forbindelse med klientens anmodning om bistand får begrundet mistanke om, at klientens formål er at misbruge advokatens rådgivning til at fremme strafbare handlinger eller undladelser, herunder hvidvaskning af penge, må advokaten ikke påtage sig opgaven. Det samme gælder, hvis opgavens udførelse indebærer en overtrædelse af god advokatskik, jf. rpl. 126. Bemærkninger til ophævelse af 3.1.1.2. 3.1.1.4: De beskrevne forhold er selvstændig reguleret i hvidvasklovgivningen, og der er derfor ikke behov for at gentage dem her. I øvrigt ændres denne lovgivning jævnligt, og en bevarelse af bestemmelserne i AER, vil derfor kræve en tilsvarende løbende justering af disse. 3.1.3.2. Såfremt en advokat under udførelse af en opgave for en klient får begrundet mistanke om forhold af den i 3.1.1.4. nævnte art, påhviler det advokaten at frasige sig opgaven. Bemærkninger: Se bemærkningerne til ophævelse af 3.1.1.2. 3.1.1.4. 3.2.1, pkt.1), 2. punktum. En advokat må dog møde for flere parter under et forberedende retsmøde, hvis der ikke under retsmødet behandles tvister, og hvis ingen af parterne har modsat sig dette. Bemærkninger: Bestemmelsen er blevet overflødig som følge af, at den omtalte type retsmøder ikke længere eksisterer. 3.8. Klientmidler Klientmidler i advokatens varetægt skal behandles i overensstemmelse med reglerne i Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til betroede midler. 3.9. Advokatansvarsforsikring og garantistillelse Advokater har pligt til at tegne og opretholde ansvarsforsikring og stille garanti i overensstemmelse med 61 og 62 i Vedtægt for Det danske Advokatsamfund. 8
Bemærkninger til ophævelse af 3.8 3.9: Det er Advokatrådets opfattelse, at bestemmelserne bør udgå, da indholdet blot peger på gældende regler. Der er ingen formodning for, at bestemmelserne medvirker til, at reglerne om betroede midler og reglerne om forsikring og garanti overholdes i videre omfang end tilfældet ville være, hvis bestemmelserne ikke fandtes. Desuden kan henvisning til disse regler give det fejlagtige indtryk, at henvisningen er udtømmende fsv. angår de regler, som advokater skal overholde. 4.1. Forholdet til klienten En advokat, der har påtaget sig at udføre en klients sag for en domstol, en voldgiftsret eller et administrativt nævn, skal loyalt og samvittighedsfuldt inden for lovens grænser forsvare og fremme sin klients interesser. Bemærkninger: Der er i lyset af indholdet af den nye 9.1. ikke fundet behov for bevarelsen af bestemmelsen med sin generelle form. 4.4. Særligt om voldgiftssager I voldgift gælder punkt 4.3. ubetinget i forhold til voldgiftsrettens opmand. Hvor parterne udtrykkeligt har truffet aftale herom, skal det i voldgift være en advokat tilladt at rette henvendelse til den af hans klient udpegede voldgiftsmand. Bemærkninger: Det er Advokatrådets opfattelse, at reglen om "egen udpeget voldgiftsdommer" ikke længere er i overensstemmelse med lovgivningen. Det øvrige indhold er dækket af det nye kapitel 18.) 5. Forholdet mellem advokater 5.1. Kollegial adfærd 5.1.1. En advokat skal over for andre advokater udvise god kollegial adfærd. En advokat må ikke på utilbørlig måde kritisere en kollega, dennes arbejde eller salærberegning. 9
5.1.2. Finder en advokat, at en kollega har handlet i strid med god advokatskik, skal han henlede kollegaens opmærksomhed herpå. Opstår der en kollegial tvist mellem advokater, skal de så vidt muligt først søge denne bilagt i mindelighed. 5.1.3. En advokat, der vil klage over en kollegas adfærd, bør, før egentlig klagesag indledes, henvende sig til formanden for kredsbestyrelsen i den kreds, hvorunder hans kollega hører, med anmodning om afholdelse af kollegialt samråd. En kollega, der beskyldes for ukollegial adfærd, kan henvende sig til sin kredsformand med anmodning om kollegialt samråd. Bemærkninger til ophævelse af kapitel 5.1: Advokatrådet mener, at tiden er løbet fra sådanne laugsregler, der alene eller i hovedsagen har til formål at beskytte advokater. Rådet bemærker særligt, at 5.1.2 ikke håndhæves, og at Advokatnævnet jævnligt behandler klager indgivet af en advokat mod en anden advokat, uden at klager forinden har fulgt fremgangsmåden i 5.1.2 5.1.3) 5.2. Samarbejde med advokater fra udlandet 5.2.1. En advokat, som modtager henvendelse fra en kollega fra et andet land om en sag, som han ikke er kompetent til at udføre, bør bistå kollegaen med at skaffe oplysninger med henblik på at sætte vedkommende i stand til at kunne overgive sagen til en advokat, der kan udføre den ønskede opgave. 5.2.2. Om samarbejde med advokater fra lande, som har tiltrådt CCBE s Code of Conduct, henvises til denne. Bemærkninger til ophævelse af kapitel 5.2: 5.2.1 har laugspræg, og der henvises derfor til de indledende bemærkninger til ophævelse af kapitel 5.1. 5.2.2 fremstår som en unødvendig gentagelse af den nye 4.2 10