Fra en lineær til en cirkulær økonomi Ressourceeffektivitet Europa Strid om ny tysk lov om genanvendelse Genanvendelse Tyskland

Fra en lineær til en cirkulær økonomi Ressourceeffektivitet Europa Strid om ny tysk lov om genanvendelse Genanvendelse Tyskland Producentansvarsordninger er populære i Frankrig Producentansvar Frankrig Bedre implementering af affaldslovgivning skaber jobs Økonomi og affald Europa Lav genanvendelse af plast i det europæiske byggeri Genanvendelse Europa Ingen udsigt til fælles pantsystem for dåser i EU Genanvendelse Europa Stort fosfortab i Europa Ressource-effektivitet Europa Stor mængde fossilt kulstof i affald til forbrænding Forbrænding Sverige Holland i front med genanvendelse af metalproteser Genanvendelse Holland Samarbejde giver bedre indsamling af glas Genanvendelse Europa Betydelige miljøeffekter ved transport af papiraffald til Kina Livscyklusanalyser Spanien 100 % genanvendelse af asfalt er muligt Genanvendelse Portugal Europæisk videndeling om lokal affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Europa Fællesskab et bedre middel mod skraldesvin end bøder Indsamling og transport Japan Genanvendelse af plast i plastkompositter er en fordel Genanvendelse Storbritannien Storbritannien har fået en plan for ressourcesikkerhed Ressource-effektivitet Storbritannien Fransk forsøg med indsamling af al plastemballage fra husholdninger Genanvendelse Frankrig Forskere undersøger potentialet i biochar fra affald Organisk affald Europa

FRA EN LINEÆR TIL EN CIRKULÆR ØKONOMI Ressourceknaphed, højere miljøstandarder og ændret forbrugeradfærd udfordrer den måde vi producerer, forbruger og skaffer os af med varer. Samtidig er den økonomiske model som vi kender den truet af ustabilitet, uforudsigelighed og arbejdsløshed. Den cirkulære økonomi byder på nye løsninger. Det lineære forbrug begrænser os I 2010 blev omkring 65 milliarder ton råmateriale tilført den globale økonomi, og mængderne forventes at stige til 82 milliarder ton i 2020. Samtidig oplever flere og flere virksomheder at være udfordret af stigende og uforudsigelige råvarepriser samt skarp konkurrence og stagnerende markeder i visse sektorer. Når endnu tre milliarder middelklasseforbrugere forventes at komme til markedet inden 2030, er det derfor tydeligt, at radikale ændringer er nødvendige, hvis produktion og forbrug som det ser ud nu, skal kunne overleve. Et nyt studie udarbejdet for the Ellen McArthur Foundation viser, at den cirkulære økonomi kan være vejen frem. Den cirkulære økonomi Den cirkulære økonomi erstatter end-of-life -konceptet med nye forretningsmodeller, som virker styrkende og regenererende på økonomien og dens ressourcer. Den cirkulære økonomi forebygger affald allerede i designfasen, den introducerer en tydelig grænse mellem brugbare og holdbare komponenter i et produkt, og så kræver den fornybar energi i produktionsfasen. I stedet for at tænke i enkelte komponenter på kort sigt, tænkes der i den cirkulære økonomi i systemer, som klarlægger flows og sammenhænge over længere tid. De nye forretningsmodeller Den cirkulære økonomi skal bestå af forretningsmodeller som leaser, udlejer eller deler de holdbare produkter. Hvis produkter sælges til forbrugeren, skal der foreligge incitamenter og systemer, som kan håndtere tilbagelevering, så produkterne eller deres komponenter kan genbruges og senere genanvendes. Det er samtidig afgørende, at materialer bevares i deres reneste form, så produktets holdbarhed forlænges og materialeproduktiviteten højnes. Det er oplagt, at genbrug og bedre design vil medføre færre materialeudgifter, men de nye forretningsmodeller viser sig også som en samlet økonomisk fordel for både producenter og forbrugere, samt som en fordel for miljø og klima. I studiet lægger man vægt på at det især er komplekse produkter med en medium levetid, som besidder et stort men endnu uudnyttet potentiale. Overbevisende eksempler I studiet har man samlet eksempler på allerede eksisterende virksomheder, der tænker i de nye forretningsmodeller, og eksemplerne taler for sig selv. Hvis mobiltelefoner designes så de

lettere kan skilles ad og genbruges, vil produktionsomkostningerne til hver enkelt enhed blive halveret. Hvis vaskemaskiner leases i stedet for at sælges, vil forbrugerne spare omkring en tredjedel per vask, mens producenterne vil øge deres profit med omkring 30 %. Hvis dekonstruktion bliver fuldstændigt integreret i den amerikanske bygningsindustri, vil det skabe 200.000 arbejdspladser årligt i forbindelse med nedrivning af gamle bygninger. De største besparelser forventes imidlertid at forekomme indenfor bilindustrien, idet det forudses, at man indenfor EU alene vil kunne spare mere end 16 mia. USD netto om året i omkostninger til materialer, arbejdskraft og energi. Store økonomiske gevinster Studiet viser samtidig, at et skift til den cirkulære økonomi kan medføre store økonomiske gevinster for samfundet som helhed. Detaljerede modelleringer på produktniveau viser, at et overgangsscenarie vil betyde mulige sparede materielle omkostninger på 340-380 mia. USD netto om året samt 520-630 mia. USD om året ved et avanceret scenarie. Sidstnævnte svarer til mellem 19 og 23 % af omkostningerne til de samlede nuværende materialeinput, eller et årligt tilbagevendende beløb på mellem 3 og 3,9 % af EU s BNP i 2010. Fordele for både virksomheder og forbrugere For virksomhederne er der i tillæg til de oplagte besparelser på materialeomkostninger, mulighed for at spare store summer på produktgarantier. De nye forretningsmodeller vil samtidig kunne betyde en øget grad af samspil med kunderne og større kundeloyalitet. Forbrugerne vil nyde godt af produkter med forlænget levetid og dermed også opleve lavere samlede omkostninger relateret til brugen af et produkt. Der vil samtidig også være større valgfrihed samt flere muligheder for at tilpasse produkterne i takt med at den enkeltes behov ændrer sig. Lande i økonomisk udvikling kan også være med Det er ikke blot de eksisterende markedsøkonomier, som vil nyde godt af overgangen til den cirkulære økonomi. Nye og kommende markedsøkonomier har en oplagt mulighed for at udnytte, at de ikke på forhånd er fastlåst i en lineær økonomisk model, og vil dermed kunne springe direkte til den cirkulære model, når de opbygger produktionen. Transformationen er allerede i gang Vores økonomi som helhed er stadig fastlåst til den lineære økonomiske tankegang da den er bygget op omkring produktion, kontrakter, regulering og tankesæt, som på alle måder favoriserer denne måde at producere og forbruge på. Den kritiske økonomiske situation har imidlertid betydet, at omstillingen mod en cirkulær og mere modstandsdygtig økonomi allerede er i gang, og med denne rapport håber man, at den cirkulære tankegang skal blive mainstream. I det videre arbejde opfordrer man samtidig til at vidensdele og erfaringsudveksle så vejen mod den cirkulære økonomi nu bliver banet.

Ellen McArthur Foundation (2012): Towards the Circular Economy Economics and Business Rationale for an Accelerated Transition http://www.thecirculareconomy.org/ NK STRID OM NY TYSK LOV OM GENANVENDELSE Det har krævet en heftig og langvarig debat at få vedtaget en ny tysk lov om genanvendelse. Deadline for implementering af EU-direktiv 2008/98/EC om affald var overskredet med mere end et år, da der endelig blev opnået enighed i slutningen af februar 2012. Loven bliver Tysklands nye grundlag til håndtering af affald som en sekundær ressource og vil træde i kraft 1. juni 2012. Ny æra for genanvendelse Den nye lovgivning skal grundlæggende styrke genanvendelsesindsatsen på samtlige niveauer i samfundet og bane vejen for endnu mere lukkede materialekredsløb samt reduktion i brugen af ressourcer. Den nye lov hæver i høj grad niveauet for genanvendelse af affald, hvilket skal nås ved at lovgive om yderligere affaldssortering i tyske husholdninger. Udover implementering af en separat indsamling af organisk affald i hele landet fra 2015, er det besluttet at udforme og vedtage en særlig lov om genanvendelige materialer, som med tiden vil kunne føre til introduktion på landsplan af såkaldte genanvendelsesspande. De er beregnet til at indsamle tørre genanvendelige fraktioner, som ikke er emballage. Man har vurderet, at potentialet for indsamling via genanvendelsesspanden vil øge genanvendelsen med 500.000 ton. Mål for 2020 næsten nået Målene for 2020 bliver lette at opfylde, da de ligger på et niveau, der i mange tilfælde allerede er opfyldt i dag. For de fleste føderale stater er en genanvendelsesrate på 65 % for husholdningsaffald indenfor rækkevidde, hvis ikke den allerede er opnået. Det samme gælder for byggeaffald, hvor det nye mål på 80 % materialegenanvendelse allerede er en realitet mange steder. Strid om affaldshierarkiet Nogle forsøger dog at undgå målene for genanvendelse og underminere det fundamentale princip for 5 trins-hierarkiet for affald. Det gøres ved at sløre forskellen mellem brug af affald i termiske processer og dets materialegenanvendelse.

Loven giver mulighed for at vælge forbrænding frem for genanvendelse, hvis brændværdien er på 11 MJ/kg eller mere, og hvis det samtidig kan argumenteres for, at det er den bedste miljømæssige og økonomiske løsning. Kritikerne hævder, at dette vender hierarkiet på hovedet og forhindrer materialegenanvendelsen i stedet for at fremme den. Adgang til affaldet - et stridspunkt Den tyske debat handler også om, hvorvidt lovgivningen har levet op til de høje forventninger, som dens titel giver anledning til. Et af hovedemnerne er diskussionen om fri licitation for de forskellige typer affald. De kommunale affaldsselskaber, der er finansieret af lovpligtig brugerbetaling, der opkræves af kommunerne, har været i strid med deres private modparter om dette siden det første udkast til loven blev offentliggjort. Dette har i sidste ende betydet, at den endelige implementering har været meget længe undervejs. Konkurrenceforvridning Den private sektor mener, at lovgivningen vil forvrænge konkurrencen for indsamling af affald ved at give de kommunale affaldsselskaber et lovmæssigt værn. Denne konklusion stammer fra en bestemmelse i loven om, at offentlighedens interesse bør være den afgørende faktor for en godkendelse af eller et afslag på et kommercielt servicetilbud om affaldsindsamling. Private affaldsvirksomheder kan dog blive foretrukket, hvis det er åbenlyst, at deres tjenester kan tilbydes på en meget mere effektiv måde end kommunale affaldsselskaber. Loven mangler imidlertid at specificere, hvilke kriterier, der vil indgå i en sådan vurdering. Formålet er at sikre, at de offentlige affaldsselskaber ikke får et monopol. Mængden til forbrænding falder Markedsanalytikere ser på loven fra et andet perspektiv og forventer, at den landsdækkende implementering af genanvendelsesspande og separat indsamling af organisk affald vil forårsage et andet problem. De forudser, at ejere af anlæg til behandling af restaffald får alvorlige problemer med forsyningen. Trenden med faldende affaldsmængder lader til at fortsætte og med stadig mere affald til genanvendelse, forudses det, at mængden af affald til kommunale forbrændingsanlæg, mekanisk-biologiske anlæg (MBT-anlæg) og anlæg til RDF brændsel vil være 5-7 millioner tons lavere end hidtil. 18 kilo øget genanvendelse per indbygger Det værste scenarie for disse affaldsbehandlingsanlæg vil være, at den ekstra årlige mængde tørt husholdningsaffald, der vil blive sendt til genanvendelse, kommer til at udgøre helt op til 17,8 kg mere pr indbygger. Et mere moderat scenarie vil være, at mængden kommer til at udgøre 7,2 kg mere. Disse tal kommer fra studier foretaget for bedre at kunne forstå de mulige konsekvenser af den nye lovgivning. Den lavere værdi for ekstra mængde til genanvendelse er taget fra Gelbe Tonne Plus -ordningen for genanvendelsesspande, og den højere værdi kommer fra feltundersøgelser inden for Orange Box -ordningen.

Øget import af affald til forbrænding Affaldsmængden til kommunale forbrændingsanlæg vil ifølge prognosen falde med op til 4,8 millioner tons. Vedrørende MBT vil faldet i forsyningen udgøre i størrelsesordenen 2,1 millioner ton. Både analytikere og offentligheden er nysgerrige efter at vide, om dette vil tiltrække mere import af affald til landet, for at kunne udnytte anlæggenes uudnyttede kapacitet. Insider- og sektoreksperter mener, at det er mere sandsynligt, at de ældre anlæg, og anlæg med ineffektiv drift, vil blive lukket ned. Den private sektor ser sig selv som afskåret fra en andel af de genanvendelige materialer og mener, at de regler, som regionale administrationer kan anvende for at ekskludere dem fra indsamlingen af affald, kun er udarbejdet for at garantere tilfredsstillende mængder affald til offentlig ejede egne forbrændingsanlæg. De næste trin Før man i Tyskland med sikkerhed kender følgerne af den nye lov, kommer der endnu en udfordring: En indsigelse til EU-kommissionen fra organisationer i den private sektor, som klager over uretfærdig konkurrence og grov tilsidesættelse af affaldshierarkiet. Den private sektor varsler også en retssag i Tyskland. Dette illustrerer omfanget af den igangværende debat og den skrøbelige situation loven indtil videre har medført. Læs mere German Federal Ministry for the Environment, Nature Protection and Nuclear Safety 2012: New Recycling Act adopted. Europaticker 2012: New recycling act comes into force on June 1 Is after the Waste Management Act before the Law on Recyclables? Prognos 2012: Separate recyclable collection increases tensions for MWI, MBT and RDF sector. (Getrennte Wertstofferfassung verschärft Situation für MVA, MBA und EBS) in EUWID Recycling und Entsorgung 06.2012, p. 9 EEW und Vatenfall 2012: Thermal treatment plants will exit the market. (Anlagen zur thermischen Abfallbehandlung werden vom Markt gehen) in EUWID Recycling und Entsorgung 06.2012, p. 11 Staying on a low flame. (Auf kleiner Flamme) in Recycling Magazin 04/2012, p. 12-15 New Recycling Act disregards EU legislation. Waste incineration and recycling on the same level recycling SME s at risk. (Neues Kreislaufwirtschaftsgesetz missachtet EU-Recht: Müllverbrennung und Recycling gleichgestellt Mittelständische Recyclingwirtschaft gefährdet) JR

PRODUCENTANSVARS-ORDNINGER ER POPULÆRE I FRANKRIG Med 20 forskellige producentansvarsordninger er Frankrig et af de mest succesfulde lande i verden, når det kommer til at anvende det udvidede producentansvar (EPR). Mange nationale og frivillige producentansvarsordninger De mange franske producentansvarsordninger (EPR-ordninger) er som hovedregel blevet udformet som et resultat af europæisk eller national regulering, men der er også flere tilfælde, hvor virksomheder på eget initiativ udvikler frivillige programmer, der er skræddersyet til netop deres type industri. Når man implementerer et EPR-program har man som virksomhed forskellige organisatoriske valgmuligheder. Man kan vælge at håndtere indsamling og behandling af sine egne produkter i affaldsfasen, men da håndtering af udtjente produkter fra hver individuelle producent ikke altid er praktisk mulig, kan EPR-politikker ofte tillade at producenter opretter producentansvarsorganisationer, som kollektivt lever op til producentansvaret. Disse organisationer er i Frankrig stærkt kontrolleret af staten og er akkrediteret af staten: De opkræver et gebyr fra producenterne, baseret på mængden af solgte produkter. Dette gebyr bliver så fordelt til kommunerne til finansiering af udgiften til indsamling og sortering fra husholdninger og andre kommunale kilder. Fire forskellige typer EPR-ordninger i Frankrig 1. Ordninger som er krav i EU-lovgivningen: Udtjente køretøjer Elektrisk og elektronisk udstyr Batterier 2. Franske ordninger udviklet i henhold til europæisk lovgivning: Emballage til husholdningsprodukter CFC-holdige kølemidler Ubrugte medicinalvarer fra husholdninger Spildolie 3. Franske ordninger udviklet i henhold til national lovgivning: Dæk Grafisk papir Tekstiler

Klinisk risikoaffald Møbler Husholdningskemikalier Gasbeholdere 4. Frivillige ordninger: Emballage til plantebeskyttelsesmidler Plastprodukter til anvendelse i landbruget Emballage til gødningsprodukter Emballage til planter og frø Autocampere Blækpatroner Nyt frivilligt initiativ med fokus på kontorpapir Det franske Miljøministerium lavede i februar 2012 en aftale med nøgleaktører om forbedret af indsamling og genanvendelse af kontorpapir. Aftalen indeholder et mål om at øge mængden af indsamlet kontorpapir årligt med 200.000 ton i 2015. I 2009 blev der i alt indsamlet 400.000 ton kontorpapir. For at kunne opnå dette mål anbefales det som noget nyt også at indsamle papir fra små virksomheder. Deltagerne i den frivillige ordning er forskellige industrielle organisationer på genanvendelsesog affaldsområdet samt andre organisationer, der repræsenterer ejendomsmæglersektoren, rengøringsindustrien, lokale myndigheder og sociale organisationer. Aftalen giver ekstra omsætning og jobs Ministeriet har påpeget, at genanvendelse af papiraffald ikke kun har miljømæssige fordele, men også giver økonomiske muligheder og nye jobs. Omsætningen fra indsamling af affaldspapir og handlen med det i Frankrig udgjorde, i henhold til det franske Miljøministerium, 420 millioner i 2009 og 614 millioner i 2010 og produktionen af papir og pap fra affaldspapir gav en omsætning på 2,3 mia. in 2009 og 3 mia. i 2010. Harmonisering af ordningerne Mere end 50 % af producent ansvarsordningerne er igangsat i Frankrig i løbet af de seneste fem år. Det har medført oprettelsen af et antal forskellige producentansvarsorganisationer, der hver især adresserer indsamling og behandling af forskellige typer affald. Hver organisation har udviklet dets eget kommunikationssystem og kravene er forskellige fra en ordning til en anden. Endvidere har de talrige ordninger udviklet en række mærkningsordninger til produkter og emballage. Disse organisationer har også givet forskellige former for vejledning til

sorteringsinstrukser og indsamlingsmetoder, som potentielt set kan forvirre de lokale myndigheder, der er ansvarlige for indsamling og sortering af affaldet. Derfor er nedsat en kommission, som senest den 1. januar 2015 skal komme med forslag til at harmonisere ordningerne især i forhold til mærkning. Læs mere ADEME 2011: La Responsabilite Elargie du Producteur Communication of the Ministry of Ecology, Sustainable Development, Transport and Housing on Collection and Recycling of office paper 2012 Recycling and Waste Management - Issue 5/2012 of 7 March 2012France launches voluntary initiative to raise collection and recycling of office paper AA, EG BEDRE IMPLEMENTERING AF AFFALDSLOVGIVNING SKABER JOBS Både miljøet, økonomien og samfundet som helhed kan opnå store gevinster, hvis EU's medlemslande implementerer den eksisterende affaldslovgivning fuldt ud, viser en ny rapport fra EU- kommissionen. Bæredygtighedsmål i fare Der er en betydelig mangel på implementering af affaldslovgivning i EU's medlemslande, hvilket resulterer i store omkostninger for både miljøet, økonomien og samfundet som helhed. Hvis den ønskede linje om en bæredygtig udvikling skal blive en realitet, er det blandt andet afgørende, at medlemslandene opnår institutionel støtte fra EU systemet, til at affaldslovgivningen kan implementeres bedre. Potentiale for store besparelser I et netop publiceret studie gennemføres en cost-benefit analyse, der sammenligner hhv. uændret adfærd med fuld implementering af otte specifikke affaldsdirektiver i EU i perioden 2008 til 2020. Studiet viser, at der inden 2020 kan skabes 400.000 nye jobs og omsættes for 42 mia. euro om året i affaldsbranchen alene. Samtidig kan man indenfor EU reducere sine omkostninger med 72 mia. euro om året, hvis affaldslovgivningen implementeres fuldt ud. Barriererne Rapporten understreger, at pålideligheden af data for affaldsstrømme, affaldsmængder og affaldshåndteringssystemer i EU skal forbedres så sammenligning og monitering gøres mulig

og forbedres, hvis implementeringen af affaldslovgivningerne skal øges. Indenfor de enkelte medlemsstater nævner man manglende engagement og manglende ressourcer til monitorering og håndhævelse, kombineret med strukturelle, institutionelle og konstitutionelle begrænsninger, som barrierer der står i vejen for at nå målet. Miljøagenturets rolle bør være central For at styrke implementeringsprocessen, vurderer studiet, at den billigste og bedste grad af målopfyldelse opnås ved at tildele Det Europæiske Miljøagentur flere opgaver i forhold til implementering, mens Kommissionen skal varetage den lovgivningsrelaterede håndhævelse samt den foreslåede revisionskontrol. Uafhængigt af rapporten har Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur påbegyndt et pilotforsøg på affaldsområdet om implementering, som skal løbe over de næste tre år. Læs mere Bio Intelligence Service (2011): Implementing EU Waste Legislation for Green Growth, Final Report prepared for European Commission DG ENV NK LAV GENANVENDELSE AF PLAST I DET EUROPÆISKE BYGGERI Genanvendelse af plastaffald fra bygge og anlægssektoren er på er lavt niveau i EU. Ni lande har ingen genanvendelse. Storbritannien har med 32 % langt den højeste genanvendelse af plastaffald i EU, viser data fra 2010 offentliggjort af den europæiske plastindustri. 1,4 mio. ton plastaffald om året Mængden af plastaffald fra byggesektoren er 1,4 mio. ton om året i EU samt Schweiz og Norge. 60 % af affaldet stammer fra tre kilder: Isolering (22 %), rør (21 %) og gulv- og vægbeklædning (19 %). De resterende 40 % udgøres af en lang række forskellige produkter. PVC affald udgør den største mængde 45 % af plastaffaldet består af PVC, og er dermed den mest udbredte plasttype i affaldet. Polystyren og EPS udgør 13 % af affaldet, hård polyetylen (HDPE) udgør 10 % og polyuretan (PUR) udgør 9 %. Resten udgøres af mange forskellige plasttyper.

Genanvendelse steg i 2010 I 2010 blev 20 % af plastaffaldet genanvendt i EU samt Schweiz og Norge. Det er en stigning fra 16 % i 2009. 36 % af affaldet blev energiudnyttet og 44 % blev deponeret i 2010. Storbritannien, Tyskland, Holland og Norge har en højere genanvendelse end gennemsnittet. Ni lande har ingen genanvendelse af plastaffald fra byggesektoren. Det er primært nye EUmedlemslande samt Grækenland. Energiudnyttelse af plastaffald En række lande energiudnytter en stor del af plastaffaldet. Det er især Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Schweiz, Danmark and Sverige. I disse lande energiudnyttes mere end 65 % af affaldet. Plast fra byggesektoren udgør kun en lille del at den totale plastaffaldsmængde. I 2010 udgjorde mængden af plastaffald fra byggesektoren kun 6 % af den totale mængde plastaffald. Læs mere ECVM 2012: Plastic waste from Building & Construction BJK INGEN UDSIGT TIL FÆLLES PANTSYSTEM FOR DÅSER I EU Et fælles pantsystem for drikkevaredåser i EU vil være en meget dyr løsning og omkostningerne vil langt overstige de miljømæssige fordele viser et nyt studie fra EU- Kommissionen, der også kommer med løsningsforslag på den dansk-tyske dåsestrid Privat import af drikkevarer er et begrænset problem Studiet har forsøgt at estimere, hvor stor en del af den totale mængde markedsførte drikkevaredåser i EU, som importeres af private via grænsehandel. Det har været meget vanskeligt at skaffe data for dette salg, men studiet skønner, at mellem 3-7 % af de ca. 36 milliarder drikkevarerdåser i EU handles af private over grænserne. Forskellige pantsystemer giver problemer Grænsehandlen foregår især mellem nogle lande i Nordeuropa. Nogle steder foregår det uden problemer med hensyn til indsamling og genanvendelse af dåserne. For eksempel er der en stor privat import fra Frankrig til Storbritannien, men ingen af disse lande har et pantsystem for dåser.

Problemerne opstår især mellem lande med forskellige pantsystemer for drikkevaredåser. Det gælder særligt ved privat import til Danmark, Sverige og Finland. Import til disse lande skønnes at udgøre 56 % af den samlede private import i EU27. Problemer med grænsehandlen mellem Danmark og Tyskland er i centrum Studiet blev igangsat på foranledning af Europa-Parlamentet, som ønskede at få igangsat et pilotprojekt for et fælles pantsystem i Europa for at sikre miljøet og undgå handelshindringer.ønsket udsprang især efter de langvarige diskussioner mellem Danmark og Tyskland om håndtering af tyske dåser fra grænsehandlen i Danmark. Derfor har studiet foruden et fælles system i EU også fokus på forskellige løsningsmodeller mellem Danmark og Tyskland. Tysk pant på alle dåser eller en bilateral aftale er de bedste løsninger Der er udført en cost-benefit analyse for de forskellige løsninger. De økonomiske effekter er opgjort og de miljømæssige effekter er forsøgt værdisat for de forskellige løsninger. Et fælles pantsystem for hele EU vil kræve uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til de miljømæssige fordele. En løsning, hvor de eksisterende pantsystemer omformes til et fælles system er en bedre løsning, men vil stadig kræve flere omkostninger end værdien af de miljømæssige fordele. De bedste løsninger på det dansk-tyske problem, hvor værdien af de miljømæssige fordele er større end de finansielle omkostninger, er enten, at Tyskland kræver, at der skal opkræves tysk pant for alle dåser solgt i Tyskland eller at Danmark forhandler en bilateral aftale med Tyskland om kompensation for håndtering af dåser fra grænsehandlen. En række interessenter er modstandere af, at der indføres en tysk pant på alle dåser. Usikkerhed om forbrugeradfærd vigtig Beregninger af de finansielle omkostninger og de miljømæssige fordele er især påvirket af to usikkerhedsfaktorer. Hvordan vil pant i grænsehandlen påvirke forbrugernes indkøb, og hvad betyder de forskellige løsninger for mængden af henkastet affald? Læs mere Eunomia 2012: Options and Feasibility of a European Refund System for Metal Beverage Cans BJK

STORT FOSFORTAB I EUROPA EU er i høj grad afhængig af import af fosforgødning. Nettoforbruget af fosfor per indbygger er 4,7 kg P per år. Heraf kommer kun 1,2 kg P frem til forbrugeren, mens resten tabes undervejs, viser et nyt studie baseret på data fra de 15 gamle medlemslande (EU15). Tabet af fosfor er stort Fosfor er en begrænset ressource, og derfor er det vigtigt at sikre en optimal udnyttelse af fosfor. Opgørelsen af fosforflowet i EU15 viser, at importen af P-gødning er 4,2 kg P per år per indbygger og derudover importeres 0,9 kg P i foder og fødevarer. Udnyttelsen af fosforen er ringe og tabet er stort. 2,9 kg P per år per indbygger ophobes i landbrugsjorden, 1,4 kg P tabes ved deponering og forbrænding af affald og 0,55 kg P tabes til vandmiljøet. Genanvendelse af fosfor er lille Flowanalysen estimerer, at 0,77 kg P per indbygger per år genanvendes i form af spildevandsslam og kompost som udspredes på landbrugsjord. Det svarer til, at ca. 40 % af fosforen i spildevandsslammet eller 0,43 kg per indbygger genanvendes ved udspredning på landbrugsjord. Importen kan begrænses med op til 50 % Fosforforbruget kan optimeres på forskellig vis. For det første kan den betydelige overgødskning af landbrugsjord reduceres til, at den tilførte fosforgødning svarer til den mængde fosfor, der fraføres jorden med de høstede afgrøder. Dernæst kan tabene af fosfor begrænses ved at indsamle og genanvende fosforrige affaldsfraktioner fra industri og husholdninger. Endelig vil bedre og mere udbredt spildevandsrensning kunne reducere tabet til vandmiljøet. Potentialet estimeres til, at importen af fosforgødning til EU15 kan reduceres med ca. 50 %. Data er mangelfulde Der er udviklet en europæisk fosfor-flowmodel i studiet. Data til de udførte flowanalyser stammer fra videnskabelige artikler samt statistiske data fra nationale kilder og en lang række internationale organisationer (FAO, OECD, EU m.fl.). Data er beregnet som et gennemsnit over tre år, hvis data er tilgængelige. Der er dog en række manglende data, som er estimeret i modellen. Data er af varierende kvalitet og derfor er beregning af usikkerheden på data en vigtig del af modellen. Det fremhæves bl.a. at data anvendt for kompost mængder tilført landbrugsjord er behæftet med stor usikkerhed. Studiet konkluderer, at der er behov for bedre statistik på området i EU samt udvikling af skræddersyede fosforstrategier på regionalt niveau.

Læs mere Ott, C. & H. Rechberger 2012: The European phosphorus balance. Resources, Conservation and recycling 60:159-172 BJK STOR MÆNGDE FOSSILT KULSTOF I AFFALD TIL FORBRÆNDING Fortsat forbrænding af affald forsvares med, at energiudnyttelsen erstatter fossilt brændsel. Det argument afhænger stærkt af, hvor meget fossilt kulstof affaldet indeholder. Et svensk studie har undersøgt affald på svenske forbrændingsanlæg. Påvirker CO2-regnskab Kulstof i affald har forskellig oprindelse, hvor noget er biogent (stammer fra biomasse) mens andet er fossilt. Den fossile andel kan ikke erstatte CO2-emissionen fra afbrænding af kul, olie og gas, som også er fossile brændsler. Derfor er det vigtigt at kende den fossile andel i affaldet til forbrænding, når den positive effekt på drivhusgasudledningen skal beregnes fra affaldsforbrænding. Stor mængde fossilt kulstof Det svenske studie konkluderer, at ud af den mængde kulstof, som findes i affald til forbrænding, er ca. en tredjedel fossilt. Det svarer til, at omkring 10 vægt-% af restaffaldet er fossilt kulstof. Forskellen i andel af fossilt kulstof var lille mellem affaldsprøver, som bestod udelukkende bestod af husholdningsaffald og prøver som indeholdt meget erhvervsaffald (op til 80 %). Bred undersøgelse Studiet dækker over fire forskellige metoder anvendt på syv forbrændingsanlæg i Sverige. To metoder er laboratorieanalyser af prøver fra affaldet og røggassen. De to andre metoder er baseret på beregning og antagelser, hvor den ene er en sorteringsanalyse. Den anden kaldes balance-metoden, og er en brugervenlig metode, som dog kræver mere udvikling for at blive tilpasset til formålet. Røggasanalyse mest sikker En usikkerhedsanalyse viser, at analyse af røggasprøver giver den laveste usikkerhed med en fejl på kun 3 %. Analyser af affald har en fejl på 14 %. Nøjagtigheden af sorteringsanalyser afhænger af, hvor korrekt andelen af forskellige fraktioner kan bestemmes, specielt plastfraktionen og vandindhold.

Lignende danske resultater og undersøgelser En dansk undersøgelse af fossilt kulstof i affald til forbrænding giver omtrent samme resultat som den nye svenske. Undersøgelsen bygger på beregninger og eksisterende litteratur, og kommer frem til, at omkring 30 % af det total kulstofindhold er fossilt kulstof. I øjeblikket foregår der yderligere studier i Danmark. Læs mere Avfall Sverige 2012:. Bestämning av andel fossilt kol i avfall som förbränns i sverige. Avfall Sverige (2012). Astrup, T., Estimating contents of biogenic and fossil carbon in municipal solid waste. CISA Publisher, Italy (2009) BM HOLLAND I FRONT MED GENANVENDELSE AF METALPROTESER Metaller til genanvendelse kommer fra mange kilder. En af de lidt oversete er metaller fra kremering af mennesker, som efterlader en mængde kunstige hofter, knæ og meget andet i den tilbageværende aske. I Holland har et firma specialiseret sig i indsamling og sortering af metal fra kremering. Marked i vækst I takt med at folk lever længere og længere, bliver der indopereret et stigende antal implantater for at folk kan holde sig mobile i hele deres levetid. Hvis en afdød kremeres dukker implantaterne op i asken fra kremeringen. Andelen af folk, der kremeres, varierer meget fra land til land men trenden er i mange lande opadgående. I USA er der sket en markant stigning fra 21 % i 1995 til 40 % i 2010, men igen med en markant forskel staterne imellem. I Europa er Storbritannien ledende med en kremering på 73 %. Startet ved et tilfælde I Europa sorteres implantater i den hollandske by Zwolle. Ruud Verberne havde i mange år arbejdet med genanvendelse af aluminium, da ortopædkirurgen Jan Gabriels i 1987 spurgte ham om, hvad der skete med implantater efter kremering. Ved nærmere undersøgelse fandt Verberne ud af, at de blev deponeret. Det førte til, at de to sammen grundlagde firmaet OrthoMetals i Holland 10 år senere. Ifølge Verberne har firmaet kun fire til seks konkurrenter, som alle befinder sig i USA.

Værdifulde metaller OrthoMetals indsamler 250 tons implantater per år fra flere lande og sorterer dem, hvorefter de bliver solgt videre. Sorteringen foregår først ved magnetseparering og dernæst håndkraft. Firmaet fører kontrol med, at de solgte metaller bliver omsmeltet. Implantaterne består af metaller af høj kvalitet, som efter sortering kan genanvendes i produktionen af eksempelvis biler, fly og vindmøller. Prisen på de sorterede implantater ligger på 90 kr. per kilo. Overskud til velgørenhed 70-75 % af OrthoMetals overskud sendes tilbage til krematorierne, som bruger dem på velgørenhed, der spænder over alt fra kræftforskning til skolebiblioteker. Det samme sker i USA, hvor et krematorium åbent fortæller de pårørende, hvad der sker med metallerne fra kremeringen. Det glæder de efterladte, at noget fra den afdøde hjælper til at styrke lokalområdet. Læs mere Boyd, C., Hugh-Jones, R., 2012. Melting down hips and knees: The afterlife of implants: BBC New BM SAMARBEJDE GIVER BEDRE INDSAMLING AF GLAS På tværs af Europa findes flere forskellige tilgange til indsamling af glasemballage. En ny undersøgelse peger på, at farvesortering af glas og samarbejde mellem aktører spiller en nøglerolle for at opnå en høj kvalitet af det indsamlede glas. Identificering af god praksis I 2008 blev 66 % af glasemballageaffaldet indsamlet til genanvendelse i EU. For at øge indsamlingen og kvaliteten af det indsamlede materiale har Association of Cities and Regions for Recycling and Sustainable Resource Management (ACR+) og den europæiske organisation for glasemballage (FEVE) udarbejdet en rapport, som identificerer god praksis for særskilt indsamling og genanvendelse af glasemballage i et lukket kredsløb. Lokale eksempler på indsamling af glasemballageaffald af høj kvalitet Otte udvalgte områder er sammenlignet i undersøgelsen: Intradel Liège Province (Belgien), Municipality of Graz (Østrig), LIPOR, Greater Porto Intermunicipal Waste Company (Portugal), Municipality of Maastricht (Holland), Municipality of Lippe (Tyskland), Canton of Geneva (Svejts), City of Grand Besançon (Frankrig) og Odense Kommune (Danmark).

Områderne er udvalgt, fordi de alle har indsamlingsordninger, som leverer glasaffald af høj kvalitet, der let kan genanvendes i produktionen af nye glasbeholdere. Forskel i indsamlingsmetoder Ud af de otte områder har Odense den lavest indsamlede mængde glas per indbygger (13 kg). Forklaringen ligger i, at glas indsamlet gennem Dansk Retursystem ikke er medregnet. Topscoreren er Geneve (47 kg/ indbygger), som indsamler klar og farvet glas sammen i offentlige glascontainer. Udover Danmark har Lippe og Maastricht returpantsystemer, som dog har færre accepterede typer emballage. Udvidet producentansvar udbredt Generelt finansierer flere af områderne i undersøgelsen genanvendelse af glasemballage i en producentansvarsordning. I Belgien dækker producentansvarsordningen for emballage alle kommunens omkostninger med håndtering af glasemballageaffald samt information. Det er vanskeligt at sammenligne omkostningerne til indsamlingen, da de gøres op på forskellige måder i de forskellige områder. Prisen for separat indsamling af glas varierer meget mellem de otte områder - fra 51 euro til 125 euro per ton afhængig af, hvordan prisen opgøres. Samarbejde på flere niveauer Vejen til en højere kvalitet i det indsamlede glas går over bedre samarbejde og kommunikation. Genanvendelsesindustrien definerer kvalitetskravene til indsamlet glasaffald og de skal involveres i fastsætningen af lovgivning og udformning af indsamlingen for at øge kvaliteten. Kommunikation til borgere i form af billedeguides og brochurer giver mere effektiv indsamling, og kan med fordel startes allerede på grundskoleniveau. Anbefalinger Rapporten opsummerer nogle anbefalinger, som højner både kvaliteten og mængden af den indsamlede glasemballage, herunder: - Adgang til et stort antal glascontainere - Klar og enkelt information- Separat indsamling baseret på farver eller efterfølgende farvesortering Læs mere Xirou, H., Rivet, F. Good practices in collection and closed-loop glass recycling in Europe. FEVE (2012). BM

BETYDELIGE MILJØEFFEKTER VED TRANSPORT AF PAPIRAFFALD TIL KINA Nyt spansk studie vurderer miljøeffekterne af transport af papiraffald, når det sendes fra Spanien til Kina for at blive genanvendt. Studiet viser, at de udledte drivhusgasser fra transporten af 357.000 tons papiraffald er i samme størrelsesorden som de emissioner energiforbruget fra 1.000 supermarkeder udleder hvert år, eller svarende til de emissioner som energiforbruget fra mere end én million computere udleder. Eksport af affald til Kina Affald bliver i stigende grad opfattet som en ressource, og hvert år transporteres store mængder papiraffald til Kina for at blive genanvendt, til gavn for både miljøet og økonomien. Miljøeffekterne fra den lange transport kan imidlertid være betydelige og i visse tilfælde så store, at de kan opveje de positive miljøeffekter, der er ved genanvendelsen. For at kunne kvantificere disse miljøpåvirkninger har man derfor gennemført et studie af otte forskellige scenarier for transport af papiraffald fra Spanien til Kina. Skibsfarten er den store synder Studiet viser, at det er transporten til søs, som bidrager med langt den største del af miljøpåvirkningerne, og især i forbindelse med indikatorer som klimaforandringer, forsuring og eutrofiering. Miljøpåvirkningerne fra transporten til lands har en væsentlig mindre betydning i det samlede billede, men er dog relevante, når man ser på menneskelig toksicitet. Der er i studiet kun regnet på miljøeffekterne af transport til Kina og der er ikke sammenlignet med transport til alternative destinationer i Europa. Resultaterne bakker lovgivningen op Studiet er baseret på en LCA-vurdering baseret på ISO-14040 og er sigtet mod både politikere, private og kommunale affaldsselskaber, forskere, teknikere og andre aktører med interesse for genanvendelse. De nye data skal fungere som et argument til fremme af genanvendelse indenfor EU s grænser, hvilket er i tråd med både den spanske lovgivning og EU s Affaldsrammedirektiv. Læs mere ITENE 2012: Environmental impacts of freighting paper for recycling to China NK

100 % GENANVENDELSE AF ASFALT ER MULIGT Forbruget af ressourcer og deponering af affald kan mindskes, hvis andelen af genanvendt asfalt i nye vejbelægninger bliver større. Nye teknologier kan hjælpe asfaltbranchen på vej til øget ressourceeffektivitet. Et portugisisk studie viser, at det er muligt at anvende 100 % genanvendt asfalt i nye belægninger. Mindre forbrug af begrænsede ressourcer Asfalt, som ikke genanvendes, ender med at optage plads på deponier. Produktion af ny asfalt forbruger fossile brændstoffer og begrænsede ressourcer som sten og grus. Forbruget og deponeringen kan mindskes, hvis andelen af genanvendt asfalt i nye vejbelægninger bliver større. Portugisisk studie viser, at det er muligt at anvende 100 % genanvendt asfalt i nye belægninger. Tilsætning af olie Ved traditionel genanvendelse af asfalt blandes opbrudt asfalt i ny asfalt og resultatet er en belægning med større stivhed og modstand mod sporing. Til gengæld mister asfalten også noget af sin modstand overfor svækkelse over tid. I studiet undersøges det i laboratoriet, hvordan tilsætning af additiver til foryngelse kan forbedre egenskaberne for 100 % genanvendt asfalt. To additiver er testet: et kommercielt produkt ACF Iterlene og spildolie. Ligeså godt som ny asfalt For at opnå en tilstrækkelig kvalitet skal der tilsættes 5 % af additivet. Tilsætningen af additiver forlængede levetiden af genanvendt asfalt og reducerede blandingstemperaturen, så der kan spares energi. Anvendelsen af spildolie viste sig at være et godt alternativ til kommercielle tilsætningsstoffer. Endelig viste studiet overraskende, at 100 % genanvendt asfalt har bedre egenskaber end konventionel asfalt, sandsynligvis fordi asfalten har større stivhed og indhold af fint grus. I Danmark indeholdt over halvdelen af den leverede asfalt i 2008 genanvendt asfalt. På europæisk plan giver det en plads som de tredje bedste til at genanvende gammel opbrudt asfalt i ny varmblandet asfalt. Læs mere Silva, H.M.R.D., Oliveira, J.R.M., Jesus, C.M.G., 2011. Are totally recycled hot mix asphalts a sustainable alternative for road paving?: Resources, Conservation and Recycling 60 (2012) 38-48 Asfaltindustrien, 2012 BM

EUROPÆISK VIDENDELING OM LOKAL AFFALDSFOREBYGGELSE Kommunikation er et nøgleelement i udvikling af strategier for affaldsforebyggelse, for at kunne ændre forbrugeres og producenters adfærd og med henblik på med tiden at reducere mængden af affald. Projektet Pre-waste har offentliggjort en lang række gode eksempler på affaldsforebyggelse på lokalt niveau. Pre-waste projektet Pre-waste -projektet har mange forskellige partnere fra forskellige områder i Europa, som har været engageret i at dele deres ekspertise indenfor affaldsforebyggelse. De første eksempler om affaldsforebyggelse blev offentliggjort på Pre-waste -hjemmesiden i den europæiske uge for affaldsreduktion i november 2011. Siden da er 50 nye eksempler på god praksis blevet uploadet på siden. God praksis De udvalgte good practices skal gøre regionale og lokale myndigheder i stand til at planlægge og implementere en effektiv politik for affaldsforebyggelse. Mens en række aktører, både offentlige og private, kan være involveret i igangsættelsen og/eller implementeringen af dem. Valget af eksemplerne tager højde for de præferencer, som partnerne har givet udtryk for relevans i forhold til hver projektpartner med henblik på potentiel omstilling men også aspekter så som tematisk og geografisk diversitet, datatilgængelighed, innovativ karakter og muligheden for at anvende indikatorer. Mange forskellige eksempler Hvert enkelt eksempel på god praksis giver detaljer om den lokale sammenhæng, hvordan initiativet er blevet implementeret, de anvendte ressourcer, de opnåede resultater, anbefalinger og lignende initiativer andre steder. Nogle af de seneste eksempler er: Menu Dose Certa: Reduktion af madaffald og certificering I portugisiske restauranter. Menu Dose Certa -projektet gør det muligt for deltagende restauranter at anvende de bedste miljømæssige, ernæringsmæssige og fødevarehåndteringspraksisser, fra indkøb af fødevarer til tilberedelse af måltider for derigennem at nedsætte mængden af madaffald.. Efter vedvarende overvågning af deres affaldsreduktion, får restauranter tildelt et Dose Certa -certifikat. Gaabriella Kaatis: Dukke teater-projekt i Tampere, FinlandDukketeatret Gabrielle the Dump on Diet har til formål at få børn til at forstå, hvad madaffald er, at det forårsager produktion af