Uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning ved Professionshøjskolen UCC i Aarhus



Relaterede dokumenter
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademi Århus i Viby

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr.

Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed ved Professionshøjskolen Lillebælt University College i Vejle

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi ved Nordjyllands Erhvervsakademi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Odense Tekniske Skole

Professionshøjskolen UCC. Att.: uddannelsesleder Nina Palle. Sendt pr.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi ved Er- hvervsakademi Sjælland

Udbud af bioanalytikeruddannelsen ved Professionshøjskolen University College Lillebælt

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed ved Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse. Journalnummer: /IE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Professionshøjskolen University College Sjælland. Att: chef for Center for Videreuddannelse Dorte Bjerregaard Krog

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning ved Professionshøjskolen Metropol i København

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for it- og elektronikteknologi (eksisterende uddannelse)

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr.

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Akademiuddannelse i skatter og afgifter Erhvervsakademi MidtVest i Herning

Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. lrs@post6.tele.

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole

Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor i design og business

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: /MA og /LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. plj@ihk.dk

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved TietgenSkolen

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Professionshøjskolen University College Sjælland. Att.: Chef for Center for Videreuddannelse Dorte Bjerregaard Krog

Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Dan Ole Faaborg. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail:

Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer ved Hærens Officersskole på Frederiksberg

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev

Professionshøjskolen University College Vest Att. Dekan for Sundhedsfagligt Fakultet Anette Maagaard. Sendt pr.

Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen. Sendt pr.

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor som diplomingeniør i

Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og tek- nisk integration ved Københavns Erhvervsakademi

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr.

Vejle Handelsskole Att.: Afdelingsleder Bruno Lindskjold og konsulent Rex Andersen. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

VIA University College Att.: Uddannelseschef for Ernæring og Sundhedsuddannelsen Karen Søndergaard. Sendt pr.

Transkript:

Uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning ved Professionshøjskolen UCC i Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2012 Sagsnummer: 2012-383 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning ved Professionshøjskolen UCC i 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 8

1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning ved Professionshøjskolen UCC med udbud i. Undervisningen vil finde sted på Peter Sabroes Gade 12-14 i C. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af nyt udbud af uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning ved Professionshøjskolen UCC. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Professionshøjskolen UCC s ansøgning med bilag, hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere, hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se www.eva.dk for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Sonja Erlenkamp, professor ved Avdeling for lærer- og tolkeutdanning, Høgskolen i Sør-Trøndelag - HiST inden for fagområdet tegnsprog og tolkning. Sverri Hammer, cand.scient.pol., lektor ved Ingeniørhøjskolen i København, underviser ved Copenhagen Business School. Tidligere rektor ved Haslev Seminarium og tidligere leder på Handelsgymnasiet i Køge. Har tidligere fungeret som ekspert for EVA i forbindelse med akkrediteringsvurderinger på professionsbachelorniveau. 5

Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ida Marie Behr Bendiksen og evalueringsmedarbejder Mia Holm Andreasen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektlederne Christian Moldt og Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk. Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk. Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. 6

Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for det regionale såvel som det nationale arbejdsmarked for tegnsprogstolke. Udbuddets geografiske dækningsområde er Vestdanmark. Udbuddets dimittender forventes at finde ansættelse i virksomheder, der tilbyder tegnsprogstolkning og/eller anden tolkning baseret på visuel kommunikation og/eller skrivetolkning. Dimittenderne kan også oprette egen virksomhed. Ansøgeren har fremsendt Den Nationale Tolkemyndigheds liste over leverandører af tegnsprogstolkning, som efter ekspertpanelets vurdering giver et fyldestgørende billede af de knap 30 virksomheder, der er i Danmark. På listen er virksomhedernes primære regionstilknytning angivet, og det fremgår, at syv af virksomhederne ligger i eller har afdelinger i Region Midtjylland. Derudover er der en række virksomheder i både Region Syddanmark og Region Nordjylland. De store danske tolkevirksomheder opererer imidlertid nationalt, og derfor argumenterer ansøgeren for, at det er mindre væsentligt, hvor virksomhederne er placeret. På baggrund af en undersøgelse fra Capacent (2009) og nøgletal oplyser ansøgeren, at der i Danmark er omkring 250 aktive tegnsprogstolke, og at nyuddannede tegnsprogstolke får arbejde inden for relevante brancher. Ansøgeren estimerer på baggrund af Capacents undersøgelse, at efterspørgslen efter tegnsprogstolke forventes at være 8

uændret eller let stigende i de kommende år. Omkring 2018 vil efterspørgslen muligvis falde som konsekvens af udviklingen af teknologiske hjælpemidler, fx implantatoperationer til døvfødte. Men ansøgeren hævder, at det endnu er for tidligt at sige noget om behovsudviklingen, hvilket ekspertpanelet erklærer sig enigt i med henvisning til, at der er tegn på, at døvfødte CI-opererede stadig i nogen grad vil have brug for tegnstøttet kommunikation. Ekspertpanelet vurderer på ovenstående baggrund, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for det aktuelle og fremtidige behov for udbuddet i det geografiske område. Ansøgeren redegør for, at institutionen i kraft af sit udbud af den tidligere uddannelse til tegnsprogs- og mundhåndsystem-tolk og forsøgsuddannelsen til tegnsprogstolk allerede har kontakt til aftagerfeltet. Ansøgeren udbyder den nuværende forsøgsuddannelse i København og, hvor den ansøgte uddannelse også skal udbydes. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedet beskriver en række aktiviteter, som vil sikre inddragelse af aftagere. I uddannelsesudvalget for uddannelsen, som vil dække både udbuddet i og udbuddet i København, vil der være repræsentanter for aftagervirksomheder, brugerorganisationer og fagligt udpegede medlemmer med ekspertise i sprog og tolkning. Der vil også være repræsentanter for de studerende og underviserne ved begge udbudssteder. Derudover har udbudsstedet i forbindelse med uddannelsens praktik et årligt møde med praktikvirksomhederne. Mødet fokuserer på evaluering af årets praktik og planlægning af næste års praktik, ligesom mødet giver udbudsstedet viden om aftagernes aktuelle arbejdsopgaver og fremtidige behov. Ansøgeren vil desuden samarbejde med Foreningen af Tegnsprogstolke, bl.a. med henblik på at få viden om de tegnsprogstolke, der arbejder i små- og enmandsvirksomheder som hustolke. Endelig vil udbudsstedet fremadrettet indgå i Professionshøjskolen UCC s dimittendundersøgelse, og ansøgeren skriver, at resultaterne af en sådan undersøgelse vil blive forelagt uddannelsesudvalget med henblik på eventuel revision af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at ansøgeren allerede har kontakt til store såvel som mindre virksomheder, og at det sandsynliggøres, at ansøgeren fremadrettet vil arbejde på at opretholde en tæt kontakt til aftagerfeltet. Kriteriet er derfor opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Capacent: Udredning af tolkeområdet, 2009, s. 45 Bilag 2: Capacent: Udredning af tolkeområdet, 2009, s. 58-59 Bilag 3: Nøgletalstabeller, udbud Bilag 4: Uddannelsesudvalg TU UCC Bilag 5: UCC's kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser. 9

Kriterium 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at der vil være behov for maks. 20 praktikpladser i uddannelsens første år. Praktikken på 1. semester er den korteste i uddannelsesforløbet og har en samlet varighed på seks dage, mens praktikperioden på 7. semester har en varighed på ti uger. Ansøgeren har gennem en årrække opnået erfaringer med at fremskaffe praktikpladser til de studerende på hhv. uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndsystem-tolk og forsøgsuddannelsen til tegnsprogstolk, og hidtil er det lykkedes at etablere praktikpladser til samtlige studerende på uddannelsen. Ansøgeren vedlægger en liste over 25 praktiksteder, som udbudsstederne i og København løbende indgår praktikaftaler med, og der er også vedlagt en række bekræftelser fra virksomhederne på det etablerede praktiksamarbejde. Ansøgeren nævner desuden, at yderligere ca. ti selvstændige tolkevirksomheder er kontaktet og har udtrykt interesse for og velvillighed til at indgå et fremtidigt praktiksamarbejde. Udbudsstedet har udformet en praktikhåndbog, der bl.a. rummer krav til praktikvejlederne og vejledning til de studerende. Udbudsstedet har også en praktikkoordinator, som står for det administrative arbejde i forhold til praktikstederne. En praktikansvarlig står for den mere personlige kontakt med praktikvejledere og studerende i de forskellige praktikperioder. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at det hidtil er lykkedes ansøgeren at skaffe de fornødne praktikpladser til de studerende, og ekspertpanelet mener derudover, at ansøgeren på tilfredsstillende vis sandsynliggør, at det fornødne antal praktikpladser vil blive etableret. På denne baggrund vurderes kriteriet at være opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6: Dokumentation for aftaler om praktik fra studieåret 2011-2012 Bilag 7: Liste over praktikbærende virksomheder 2011-2012 Bilag 8: Udkast til praktikhåndbog Bilag 9: Invitation og referat praktiktemadag. 10

Kriterium 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren i kraft af den tidligere tolkeuddannelse og den nuværende forsøgsuddannelse har erfaring med tilrettelæggelse af undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddets undervisningsformer er hensigtsmæssige i forhold til at opnå uddannelsens mål for læringsudbytte. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og såkaldte skill labs. Forelæsningerne introducerer de studerende til forskningsbaseret viden, som de efterfølgende arbejder med via øvelser og opgaver. I skill labs træner de studerende deres færdigheder inden for tegnsprog og tolkning, og de har her mulighed for at eksperimentere med praksis i lukkede praksisfællesskaber, hvor underviserne faciliterer læringsprocessen. Ansøgeren redegør for, at en gennemgående aktivitet i tilrettelæggelsen af undervisningen er et mappeevalueringssystem. Mappen indeholder bl.a. teoretiske og praktiske opgaver, som de studerende skal løse, og de studerendes refleksioner over opgaver og løbende evalueringer er også en del af mappen. Ekspertpanelet vurderer dette positivt og ser systemet som et godt fagligt og pædagogisk redskab. Ekspertpanelet vurderer det ligeledes positivt, at ansøgeren redegør for at have særligt fokus på de studerendes progression i uddannelsen. Tilegnelsen af de fornødne praktiske færdigheder inden for dansk tegnsprog og tolkning fordrer ifølge ansøgeren kontinuitet og megen praktisk træning. Der foregår i praktikperioderne en gradvis progression, dvs., at der i starten er fokus på tilegnelse af viden om professionen, mens de senere praktikperioder fokuserer på tilegnelse af praktiske færdigheder som tegnsprogstolk. De senere praktikperioder tilrettelægges desuden sådan, at de studerende i samarbejde med erfarne professionsudøvere løbende evaluerer deres tolkepræstationer og derigennem udvikler deres kompetencer. Ansøgeren redegør for, at de studerende kan tage studieforløb i udlandet på især 3. og 4. semester og få merit for dele af de moduler, der knytter sig til fagområdet Profession. Ansøgeren skriver også, at det er muligt for de studerende at tage til udlandet og følge undervisning i døvblindetolkning og fjerntolkning, ligesom udarbejdelsen af bachelorprojektet kan finde sted i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at ingen af modulerne i deres fulde længde kan tages i udlandet. 11

Ansøgeren redegør derudover for, at udbudsstedet i de senere år har arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler, især i Norden, og disse aftaler er også blevet støttet af Nordplus og ERASMUS. Ansøgeren redegør bl.a. for, at institutionen tidligere har haft en udvekslingsaftale med tolkeuddannelsen i Trondheim, og at den vil blive genoptaget. Derudover har Center for Tegnsprog Tolkeuddannelsen påtaget sig at være koordinator for et nyetableret formelt netværkssamarbejde med Høgskolen i Bergen (Norge), Humak University of Applied Sciences Helsinki & Kuopio (Finland), University of Iceland, Reykjavik (Island) og Tolk- och översättarinstitutet (TÖI), Stockholms universitet (Sverige) om udveksling af studerende og evt. undervisere samt fagligt samarbejde. Disse planer for fremtidig styrkelse af internationaliseringen vurderer ekspertpanelet som særligt positive, og kriteriet vurderes opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 10: Udkast til studieordning for PB-uddannelsen Bilag 11: Samlet oversigt over uddannelsens arbejdsmappeopgaver 2011-2012 Bilag 13: Program og deltagerliste opstartsmøde Bergen Bilag 14: Nordplusansøgning og brev til studerende Bilag 15: Samarbejdsaftale til ERASMUS-ansøgning. 12

Kriterium 4. Videngrundlag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervseller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at udbuddets professionsbasering bl.a. vil blive sikret gennem uddannelsesudvalget, hvor tolkeudbydere såvel som brugerorganisationer vil være repræsenteret. Ansøgeren fremhæver, at uddannelsen har tradition for at indgå i tæt samarbejde med praksisfeltet, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Dette kan bl.a. ses ved, at flere af underviserne er aktivt udøvende tegnsprogstolke på freelancebasis, hvilket skaber en direkte kontakt til praksisfeltet. Det kommer også til udtryk ved et samarbejde med Danske Døves Landsforbund (DDL), hvor et nuværende projekt har fokus på at udvikle og professionalisere tegnsprogstolkning udført af døve tolke. Ansøgeren har desuden i samarbejde med DDL udarbejdet en ordbog for dansk tegnsprog. Udbudsstedet har også berøring med professionen mere bredt set gennem erhvervsmedlemskaber eller undervisernes personlige medlemskaber af Foreningen af Tegnsprogstolke (FTT), European Forum of Sign Language Interpreters (EFSLI), World Association of Sign Language Interpreters (WASLI), Foreningen Danske DøvBlinde synshørehæmmede (FDDB), Høreforeningen m.fl. Ansøgeren redegør desuden for, at uddannelsens undervisere deltager i faglig udveksling på temadage, konferencer og udviklingsseminarer på både nationalt, nordisk og internationalt plan, bl.a. arrangeret af aktører såsom Nordens Velfærdscenter (NVC) og Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS). Som et led i at sikre, at relevant udviklingsbaseret viden vil tilgå uddannelsen, redegør ansøgeren for et samarbejde med Høgskolen i Sør-Trøndelag (HiST) i Norge, der udbyder en bacheloruddannelse i tegnsprog og tolkning. Samarbejdet indebærer udveksling af undervisere, hvor formålet er at styrke den faglige og pædagogiske udvikling, hvilket ekspertpanelet finder positivt. Ansøgeren råder over et videncenter, som dækker både udbuddet i København og udbuddet i. Videncentret udfører udviklingsarbejde inden for tegnsprog og kommunikation, udbyder faglige kurser, arrangerer temadage og har forskellige konsulentfunktioner. Derudover sikres relevant viden bl.a. ved, at udbudsstedets undervisere deltager i og bidrager til det internationale udviklings- og forskningsmiljø inden for døvblindes kommunikation i form af papers og posters ved internationale konferencer, herunder i regi 13

af Acquired Deafblindness Network (ADBN) og gennem oplæg på workshopper og artikler i fagtidsskrifter i ind- og udland. Ekspertpanelet vurderer ansøgerens arbejde med såvel professions- som udviklingsbasering særligt positivt, og kriteriet er derfor opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation. 14

Kriterium 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at der allerede eksisterer et fagligt miljø på udbudsstedet, idet ansøgeren siden 1997 har udbudt en uddannelse til tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk og fra 2010 har udbudt en forsøgsuddannelse inden for tegnsprogstolkning. På udbudsadressen findes der ingen beslægtede uddannelser, men her udbydes professionsbacheloruddannelsen til pædagog, som ekspertpanelet vurderer primært har uddannelsesniveauet til fælles med den aktuelle uddannelse. Ansøgeren redegør for, at der til udbuddet i er knyttet fem undervisere, hvoraf to har tegnsprog som modersmål og fire har det fornødne kvalifikationsniveau. Ekspertpanelet vurderer, at det faglige miljø er lille, men vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, da det forventede optag er 20 studerende, og da udbudsstedet i løbende samarbejder med udbudsstedet i København. Ansøgeren redegør for, at udviklingen og koordineringen af uddannelsens moduler vil ske på tværs af udbuddene i og København og vil blive udført af undervisere med det fornødne kvalifikationsniveau. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at modulerne koordineres på tværs af udbuddene, da det styrker det faglige miljø for begge udbud og sikrer ensartethed. Ekspertpanelet vurderer det også positivt, at der eksperimenteres med undervisning på tværs af afdelingerne via et videokonferencesystem. Det betyder, at der i en vis udstrækning foregår samundervisning i fx teorifagene og i forbindelse med fælles oplæg mv. I lyset af at udbuddet i har et lille fagligt miljø, kan denne organisering af undervisningen styrke det faglige miljø og skabe sammenhæng mellem udbuddene, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. På baggrund af ovenstående vurderes kriteriet som opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 16: Underviseres CV'er. 15

Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøgeren redegør for, at udbudsstedet i har adgang til lokaler, der egner sig til undervisning i teoretiske fag. Derudover råder udbuddet over et undervisningslokale, som egner sig til tegnsprogsundervisning, med plads til maks. 25 studerende. Lokalet indeholder tavle, tv med VHS- og dvd-afspiller, kamera og computer med inter- og intranetadgang. Endelig har udbuddet tre undervisningslokaler, som egner sig til tolkeundervisning. Lokalerne indeholder tavle, tv med VHS- og dvd-afspiller, computer med inter- og intranetadgang og tolkebokse, som er specialfremstillet udstyr fra 1996-97, der giver de studerende mulighed for at afspille og optage lyd og billede i forbindelse med tolkeundervisningen. Udstyret giver ligeledes underviseren mulighed for at se og høre de studerende tolke. Ansøgeren oplyser, at der arbejdes på en løsning, som giver adgang til de digitaliserede videoklip, som p.t. bruges på udbuddet i København. Løsningen forventes at være klar senest september 2012. På udbudsstedet har de studerende adgang til mindre grupperum. På udbudsstedet er der desuden et bibliotek med fagbøger og tidsskrifter inden for områderne tegnsprog og tolkning. Der er også et videotek med VHS-optagelser af tegnsprog, dansk tale samt tolkning og en videotolkestation, som giver de studerende mulighed for at opøve færdigheder inden for tolkning via IP-telefoni (inkl. separat fiberforbindelse). De studerende på udbudsstedet kan få it-support fra en medarbejder på udbudsadressen, men der er også tilknyttet en medarbejder fra udbuddet i København, som de studerende kan kontakte. Ansøgeren oplyser, at der i øjeblikket foregår en opdatering og digitalisering af dele af udbuddets materielle udstyr, herunder skal der etableres en fiberforbindelse, hvilket skal være afsluttet med udgangen af 2013. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsud- 16

byttet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 samt supplerende dokumentation. 17

Kriterium 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Udbuddet i vil følge Professionshøjskolen UCC s overordnede kvalitetssikringssystem, som er gældende for alle professionshøjskolens uddannelser. Ansøgeren redegør for, at der vil blive foretaget en systematisk evaluering af undervisningen på udbudsstedet, ligesom praktikken og internationaliseringen vil være underlagt kvalitetssikringskrav og procedurer. Ekspertpanelet vurderer disse aktiviteter positivt. Efter hvert semester gennemføres en systematisk undervisningsevaluering. I evalueringen af et semester inddrages de studerendes vurdering af de enkelte fag og modulers indhold og deres sammenhæng, ligesom stoffets sværhedsgrad og vægtningen mellem teori og praktiske øvelser evalueres. Undervisernes og de studerendes indsats evalueres også. Evalueringen er skriftlig, men resultaterne diskuteres efterfølgende mundtligt. En studerende skriver referat af diskussionen, og udbudsstedets koordineringsudvalg (bestående af uddannelseslederen, undervisere fra og København samt en underviserrepræsentant) behandler referatet og afgør, hvilke konkrete tiltag, der eventuelt er behov for. De studerende inddrages via Uddannelsesforum (bestående af uddannelseslederen, repræsentanter fra ledelsesteamet og studenterrepræsentanter fra og København) og har derigennem medindflydelse på prioriteringen af indsatsområderne og på relevante tiltag. Udbudsstedet vil desuden foretage en uddannelsesevaluering, som vil finde sted efter en årgangs første og sidste år, og underviserne og studielederen vil have ansvar for eventuelle ændringer af de eksisterende forhold. Aftagerne vil blive inddraget i udviklingen af udbuddet, dels gennem pilotprojekter, dels via temadage for virksomhederne, og dels gennem uddannelsesudvalget, som vil mødes tre gange årligt. Dimittender vil blive inddraget i forbindelse med de dimittendundersøgelser, som udbuddet vil indgå i sammen med Professionshøjskolen UCC s øvrige uddannelser. Praktikperioderne kvalitetssikres på en række forskellige måder, som ekspertpanelet vurderer som hensigtsmæssige. Den praktikansvarlige på udbudsstedet sørger undervejs for at identificere eventuelle problematikker gennem dialog med vejlederne og de stu- 18

derende. Efter endt praktik evalueres opholdet af den studerende, bl.a. via logbog, opgaveaflevering og afsat diskussionstid i undervisningen. Resultaterne af evalueringerne drøftes blandt praktikkoordinator, praktikansvarlig og relevante undervisere. Ansvaret for opfølgning på evalueringerne af praktikken ligger hos uddannelsens programleder. Udbudsstedets krav til kvalitetssikring af de uddannelsesdele, som de studerende kan gennemføre i udlandet, finder ekspertpanelet tilfredsstillende. De studerende vil blive inddraget i planlægningen af udlandsopholdet, ligesom de vil skulle evaluere det efterfølgende. Opholdet vil blive drøftet dels i Uddannelsesforum, hvor der sidder undervisere og studenterrepræsentanter for hver årgang, og dels bredere og mere specifikt med de hold, hvor udlandsophold er relevante. Ansøgeren oplyser, at det overordnede ansvar for udvikling og evaluering af samarbejdet påhviler programlederen og studielederen i fællesskab. Ekspertpanelet vurderer samlet set, at udbudsstedets kvalitetssikringsprocedurer er tilfredsstillende, og kriteriet er dermed opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 17: Ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCCs kerneopgaver Bilag 18: Tidsplan for hovedaktiviteterne i UCCs kvalitetssystem i studieåret 2012-2013 Bilag 19: Skabelon til dimittendundersøgelse UCC Bilag 20: Kommissorium uddannelsesforum. 19