Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium... 7 Processen i forbindelse med tilblivelse af forvaltningsplanen... 7 Den videre proces, herunder konsultationer med interessegrupper... 7 Forvaltningsmæssige tiltag... 8 Overordnet strategi... 8 Tiltag der muliggør opnåelsen af målsætning... 8 Tidspunkt for revision af forvaltningsplanen... 8 Beskyttelse af sårbare marine økosystemer... 9 Bilag... 10 Biologisk gennemgang af torskebestanden... 10 Torskebestande i Grønland... 10 Torskebestanden før og nu... 10 Økologi: Sælers konsum af torsk ved Grønland... 12 Biologiske indsatsområder... 12 Fiskeriet, dets betydning og effekten af det... 13 Ressource... 13 Teknologi og redskabsselektivitet... 13 Redskabsteknologi... 13 Økonomi... 14 Predation på rejer... 14 Beskrivelse af flådesegmenterne i fiskeriet... 15 Beskrivelse af kontrol og overvågningsforanstaltninger i fiskeriet... 15 Satellitovervågning... 15 Data til GFLK... 15 2/17

Observatørkorpset... 16 Forslag fra brugergruppen... 16 Royal Greenland og Polar Seafood... 16 3/17

Baggrund I 2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe, kaldet Torskearbejdsgruppen under Fiskerirådet, som på baggrund af et kommissorium skulle udarbejde en torskeforvaltningsplan. Torskearbejdsgruppen mødtes flere gange i løbet af 2007 og 2008, men nåede aldrig til enighed om indholdet af en torskeforvaltningsplan. Formålet med at nedsætte arbejdsgruppen under Fiskerirådet var at sikre størst mulig medejerskab og dermed medansvar og opbakning til en forvaltningsplan. Forløbet viste imidlertid, at det ikke var muligt at bygge bro over uoverensstemmelserne mellem de implicerede parter. Eftersom parterne ikke nåede til enighed blev konsekvensen, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med udgangspunkt i resultaterne fra Torskearbejdsgruppen udarbejdede en indstilling om en torskeforvaltningsplan. På denne baggrund og på baggrund af den biologiske rådgivning vedtog Naalakkersuisut i november 2008 en torskeforvaltningsplan. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug udarbejdede i foråret 2010 et statusnotat vedrørende den nuværende torskeforvaltningsplan med henblik på at igangsætte en videreudvikling af forvaltningsplanen. EU Kommissionen har ligeledes under de seneste Joint Committee møder i 2009 2010, med udgangspunkt i protokollen til Fiskeripartnerskabsaftalen med EU for 2007 2012, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes en torskeforvaltningsplan, efterlyst en revidering af den nuværende forvaltningsplan. Endelig er en videreudvikling af forvaltningsplanen ikke mindst i det grønlandske torskefiskeris interesse i lyset af den betydelige reduktion i bestanden de seneste år. Det er Naalakkersuisuts mål at få genopbygget torskebestanden med henblik på at etablere et kommercielt bæredygtigt torskefiskeri i fremtiden, som kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. På sigt vil en genoprettet torskebestand kunne betyde, at torskefiskeriet kan blive en mere væsentlig bidragsyder til samfundsøkonomien, end det er tilfældet i dag. Biologi Set i et historisk perspektiv nåede torskebestanden i løbet af 1900 tallet sit maksimum omkring 1950, hvor gydebiomassen oversteg 3 mio. tons. Bestanden mindskedes gradvist derefter og omkring slutningen af 1960 erne faldt bestanden meget markant på grund af en kombination af forringede miljøforhold og en markant stigende fiskeridødelighed. I begyndelsen af 1990 erne brød bestanden endeligt sammen (se bilag). I de grønlandske farvande har der historisk været flere samtidige gydebestande, der har givet grundlag for et kommercielt fiskeri. På bankerne har der været gydebestande ved både Øst og Vestgrønland. Mange fjorde har egne gydebestande især i Vestgrønland. Derudover tilføres torsk (som æg og larver) til både Øst og Vestgrønland fra den islandske torskebestand, særligt i år med gode årgange. Fiskeriet har siden slutningen af 1960 erne i Grønland næsten været helt afhængigt af torsk tilkommet fra Island, da den grønlandske banketorsk forsvandt. 4/17

Den klimatiske situation har siden ca. 2000 været karakteriseret af høje temperaturer, der er en nødvendig forudsætning for at etablere levedygtige torskebestande ved Grønland, og torskebestanden har siden været i fremgang især i Østgrønland, men de nuværende torskeforekomster er dog forsat på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Fiskeri Torsken har historisk set været Grønlands vigtigste fiskeriressource. Fiskeriet påbegyndtes omkring 1915 og steg gradvist til et niveau på 100.000 tons per år, som blev fastholdt i perioden 1930 1950 (fig. 1). Herefter steg fiskeriet markant til et niveau på ca. 400.000 tons pr år i 1960 erne. Fiskeriet faldt meget markant omkring 1970, og havde siden kun to kortere perioder med fiskeri omkring starten og slutningen af 1980 erne baseret på to stærke årgange af islandsk oprindelse. Fiskeriet var meget lavt i 1990 erne, og nåede i årtiets sidste halvdel et niveau på ca. 500 tons per år, som primært blev fisket kystnært. Fiskeriet steg siden gradvist indtil 2008 (25.000 tons), men er derefter faldet igen i 2009 og 2010. 500 400 Vest Grønland udenskærs Øst Grønland udenskærs Vest Grønland indenskærs Fangst ('000 t) 300 200 100 0 1920 1926 1932 1938 1944 1950 1956 1962 1968 1974 1980 1986 1992 1998 2004 Fig. 1: Fangsterne af torsk ved Grønland, 1920 2009, fordelt på fangstområder. Forvaltning Det havgående torskefiskeri blev i 2008 i Østgrønland lukket nord for 63 o N for at beskytte en begyndende etablering af en gydebestand på bankerne for første gang i 40 år. I 2009 og 2010 blev området udvidet til området nord for 62 o N. I Vestgrønland blev det havgående område nord for 61 o N lukket for fiskeri i 2009 for at beskytte gode årgange af små fisk (forhindre discard). I 2010 blev området udvidet til at inkludere hele Vestgrønland vest for 44 o W. Samlet set er følgende forvaltningsforanstaltninger gældende på nuværende tidspunkt i det grønlandske torskefiskeri: Torskeflåden er opdelt i en kystnær og en havgående komponent 5/17

Kystnært torskefiskeri må kun finde sted med fartøjer som er mindre end 75 GRT/120 GT i både Øst og Vestgrønland Kystnært torskefiskeri er licenseret Havgående torskefiskeri skal finde sted mindst 3 nautiske mil fra basislinjerne i Grønlands fiskeriterritorium Havgående torskefiskeri er lukket helt i Vestgrønland og nord for 62 N i Østgrønland Regelmæssig overvågning af torskebestandene Den nuværende torskeforvaltningsplan gælder indtil ICES rådgivningen har registreret en signifikant stigning i rekrutteringen Halvering af TAC fra 20.000 tons i 2009 til 10.000 tons i 2010 med en ligelig fordeling mellem det havgående og kystnære fiskeri På baggrund af den biologiske rådgivning for 2010 ønskede EU kun at modtage en havgående torskekvote på 1.500 tons i stedet for de 3.500 tons, som EU er berettiget til ifølge protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Herudover er der blevet tildelt en forsøgsfiskerikvote på 750 tons og 275 tons til henholdsvis Norge og Færøerne som led i forhandlingerne ved de årlige bilaterale møder. Det bemærkes, at den biologiske rådgivning for den havgående torskebestand er 0. Som led i genopbygningen af bestanden er Norge, Færøerne samt EU dog blevet tildelt en forsøgsfiskerikvote under nærmere fastsatte betingelser. I 2010 er grønlandske fartøjer blevet tildelt torskekvoter til to fartøjer fra samme rederi på i alt 1.475 tons, mens der i 2009 var tildelt torskekvoter til i alt fem rederier på i alt 5.400 tons. Disse kvotenedgange for både grønlandske og udenlandske fartøjer er gode eksempler på den nedadgående torskebestand og behovet for en forvaltningsplan. Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines Torskeforvaltningsplanen har sit lovgivningsmæssige udspring i den pr. 1. januar 2010 indførte nye formålsbestemmelse i Inatsisartutlov om Fiskeri, hvori det hedder: Ved administration af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Desuden lægges der vægt på den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning samt befolkningens rekreative behov. Formålet med forvaltningsplanen er således at beskrive, hvorledes målsætningen i Inatsisartutlov om fiskeri omsættes i praksis, og beskrive de områder, hvor der er enighed om at yderligere tiltag er nødvendige i forhold til opnåelsen af et mere bæredygtigt torskefiskeri. Forvaltningsplanen registrerer ligeledes de områder, hvor der er sket forbedringer. Torskeforvaltningsplanen er i øvrigt udarbejdet ud fra følgende FAO publikationer: Code of Conduct for Responsible Fisheries. A Fishery Managers Guidebook. Technical Guideline for Responsible Fisheries Fisheries Management. Den kystnære kvote på 5.000 tons er via en omrokering af kvoterne mellem det havgående og kystnære torskefiskeri forhøjet i to omgange med 1.000 tons samt efterfølgende forhøjet med yderligere 1.500 tons. Efter disse omrokeringer og forhøjelser er den samlede havgående torskekvote på 3.000 tons og den samlede kystnære kvote på 8.500 tons i 2010. 6/17

Kommissorium Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug udarbejdede oplæg til Naalakkersuisut med forslag til kommissorium og nedsættelse af arbejdsgruppe, som blev vedtaget. Torskeforvaltningsplanen er således udarbejdet med udgangspunkt i følgende: 1) Med udgangspunkt i det nuværende fiskeri efter torsk i det havgående fiskeri, som de seneste år har været i kraftig tilbagegang, som følge af, at bestanden biologisk set er i dårlig stand, skal arbejdsgruppen udarbejde en forvaltningsplan, som skal indeholde forslag til, hvordan bestanden bedst muligt kan genopbygges, således at der på lang sigt kan skabes en bæredygtig udnyttelse af ressourcen, som på sigt vil føre til stabile høje fangster til gavn for fiskerne og dermed samfundsøkonomien. 2) Arbejdsgruppen skal med baggrund i de biologiske forhold for torsken, herunder bl.a. gydeområder, vandringsmønstre og økosystempåvirkninger fremkomme med forslag til biologiske indsatsområder med henblik på en varig genopbygning af bestanden. 3) På baggrund heraf skal arbejdsgruppen revidere og identificere mangler i den nuværende torskeforvaltning med henblik på at udforme en forvaltningsplan med angivelse af bevaringsforanstaltninger, herunder også angivelse af værdier/tærskler for, hvornår et fiskeri ud fra biologiske forhold, bør lukkes og genåbnes. Processen i forbindelse med tilblivelse af forvaltningsplanen Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Grønlands Naturinstitut, GFLK, Fiskerirådet samt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Desuden har planen ligeledes været sendt i høring. Således er alle interessenter i torskefiskeriet sikret medindflydelse i udarbejdelsen af torskeforvaltningsplanen. I forbindelse med selve udarbejdelsen af forvaltningsplanen har arbejdsgruppen løbende afholdt en række møder, hvor forskellige emner og skriftlige bidrag er blevet drøftet. Efterfølgende er det færdige udkast til planen blevet sendt i høring i Fiskerirådet, Selvstyret samt EU systemet, hvorefter de kommentarer og ønsker denne høringsproces førte med sig, er blevet indarbejdet, hvor det er vurderet relevant. Den endelige forvaltningsplan er derefter blevet forelagt Naalakkersuisut til vedtagelse. Den videre proces, herunder konsultationer med interessegrupper Det er hensigten, at der årligt i forbindelse med modtagelsen af ICES biologiske rådgivning afholdes et møde mellem interessenterne i torskefiskeriet i regi af Fiskerirådet. På et sådant møde drøftes det, på hvilket niveau TAC for det kommende år skal fastsættes, og om der er punkter i forvaltningsplanen, der skal revideres. På baggrund af drøftelserne vil Fiskerirådet efterfølgende afgive anbefaling til Naalakkersuisut. I forbindelse med fastsættelse af kvoter inklusive forsøgsfiskerikvoter udarbejder Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug et oplæg på baggrund af torskeforvaltningsplanen og den seneste biologiske rådgivning. Dette oplæg sendes efterfølgende i høring i Fiskerirådet og eventuelle kommentarer indarbejdes, hvor det vurderes relevant, inden oplægget forelægges Naalakkersuisut. 7/17

Forvaltningsmæssige tiltag Det har historisk set været den grønlandske banketorsk, der har givet anledning til det største havgående og kystnære torskefiskeri. Da den overordnede målsætning er at genopbygge torskebestanden ved Grønland, således at et bæredygtigt kommercielt fiskeri kan påbegyndes, skal den grønlandske banketorsk genopbygges. For at dette kan ske, skal følgende målsætninger som minimum opfyldes: 1) Etablering af havgående gydebestande på bankerne i både Vest og Østgrønland. 2) Tilstrækkelig stabil rekruttering fra denne gydebestand, som indikator for gydebestandens robuste tilstand og deraf følgende evne til stabil reproduktion. Overordnet strategi: Den biologiske rådgivning fra ICES følges. Tiltag der muliggør opnåelsen af målsætning: Årligt videnskabeligt survey (Pamiut) til monitering af gydebestand og rekruttering. Biologiske indsamlinger fra eventuelt forsøgsfiskeri. Udvidet logbogspligt for eventuelt forsøgsfiskeri. For at fastsætte kriterier eller elementer heraf for dels, hvornår en gydebestand er etableret og dels, hvornår der finder en stabil rekruttering sted, skal Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug anmode ICES om rådgivning. Denne bør indeholde i) forslag til grænsereferencepunkter, der er associeret med en overgang til igen at kunne udnytte ressourcen (fiskeristart) og ii) estimat på referencepunkt for den fiskeridødelighed (Fmsy), der er associeret med MSY under det nuværende biologiske regime. I den forbindelse vil Departementet anmode ICES om en særlig rådgivning i 2012, som skal belyse, hvor meget biomasse der skal til for at sikre et bæredygtigt torskefiskeri samt anmode om en separat rådgivning for den kystnære og havgående bestand med henblik på en analyse af, hvorledes de to bestande påvirker hinanden. Eventuelle forsøgsfiskerier afvikles efter retningslinjer fra Grønlands Naturinstitut og i overensstemmelse med Hjemmestyrets gældende bekendtgørelse om fiskeriets bifangster. Tidspunkt for revision af forvaltningsplanen Et naturligt tidspunkt for en første forsigtig revision af nærværende forvaltningsplan indtræder, når den næste biologiske rådgivning for arten foreligger fra ICES i foråret 2012 med henblik på fastsættelse af tærskelværdier. Herefter vil det også være muligt at fastlægge mere detaljeret, hvordan forvaltningstiltagene skal evalueres, herunder fastlæggelse af indikatorer. Herefter er der behov for over en længere periode at indsamle data til analyse af bestræbelserne på at genopbygge bestanden. Derfor vil et godt og tidligste tidspunkt for en mere grundig revision af 8/17

forvaltningsplanen være, når den endelige rådgivning fra ICES foreligger i foråret 2013 med inddragelse af alle interessenter og med henblik på evt. MSC certificering. Beskyttelse af sårbare marine økosystemer Først og fremmest er det hensigten med nærværende forvaltningsplan at genopbygge torskebestanden med henblik på et levedygtigt kommercielt fiskeri. Dernæst er det hensigten at efterleve internationale konventioner om bevarelsen af sårbare marine habitater og tage de nødvendige hensyn ved redskabsbrug og områdeudnyttelse. Disse målsætninger er særdeles aktuelle samt forudsætning for en eventuel fremtidig MSC certificering af fiskeriet. På nuværende tidspunkt vil det dog ikke være nødvendigt at inddrage krav om beskyttelse af habitater, da en genopbygning af bestanden ikke inkluderer et fiskeri. Da Grønland på nuværende tidspunkt mangler tilstrækkelige data om bundhabitater, vil en samtidig monitering af sårbare habitater være aktuel i bestandsgenopbygningsfasen. Beskyttelsen af sårbare marine habitater vil således være aktuelt i forbindelse med revisionen af forvaltningsplanen. Det kan i øvrigt oplyses, at NAFO og NEAFC har vedtaget en række foranstaltninger til beskyttelse af sårbare marine økosystemer i Nordatlanten som reaktion på en resolution i 2006 fra FN s generalforsamling og efterfølgende nærmere retningslinjer herom fra FAO. Grønland har i forvejen eller har efterfølgende indarbejdet disse foranstaltninger i reguleringen af det grønlandske fiskeri i egne (i det omfang det er muligt med det nuværende bundforholdskendskab), udenlandske og internationale farvande. 9/17

Bilag Biologisk gennemgang af torskebestanden Torskebestande i Grønland I Grønland findes tre adskilte bestandskomponenter, der er navngivet efter de steder, hvor torskene gyder. 1) Den historisk set vigtigste bestandskomponent er den Grønlandske Banketorsk der gyder langs kontinental soklen (ca. 200 400m) ved Øst og Sydgrønland. Denne bestandskomponent har været stort set fraværende i de sidste 40 år, men er ved at genetablere sig i Østgrønland nord for 62 o N. 2) Den næstvigtigste bestandskomponent udgøres af den Islandske gydebestand, hvis larver i nogle år føres med havstrømmene fra Island til Grønland, hvor de unge torsk søger bunden i de sydgrønlandske farvande. Større årgange af Islandsk oprindelse forekommer ca. hvert 10. år senest i 2003. 3) Endeligt findes en række lokale og adskilte Grønlandske fjordbestande fortrinsvis i området mellem Paamiut og Sisimiut. Disse bestande er relative små, men har stor betydning for jolle /kutterkystfiskerierne. De enkelte bestandskomponenter kan generelt ikke adskilles udenfor gydeperioden, og bestandsvurderingen foretages ved at betragte bestandskomplekset som en fælles bestand. Torskebestanden før og nu På grund af gunstige klimatiske forhold (høje temperaturer) og en meget lav fiskeridødelighed voksede bestanden indtil ca. 1950, hvor gydebiomassen oversteg 3 mio. tons. På grund af det stigende fiskeri mindskedes bestanden gradvist i løbet af 50 erne og 60 erne (fig. 2). Omkring slutningen af 1960 erne faldt bestanden meget markant på grund af en kombination af forringede miljøforhold og en markant stigende fiskeridødelighed, og bestanden var fra 1970 til 1990 helt afhængig af rekrutteringen af enkelte stærke årgange af islandsk oprindelse. I begyndelsen af 1990 erne brød bestanden endeligt sammen. 10/17

Fig. 2: Torskens gydebiomasse ved Vestgrønland (SSB, mørk signatur) og fiskeridødeligheden (lys signatur) 1924 1990. Den klimatiske situation har siden ca. år 2000 været karakteriseret af høje temperaturer, der er en nødvendig forudsætning for at etablere levedygtige torskebestande ved Grønland. Udviklingen i de Grønlandske torskebestande i Østgrønland har siden 2000 været positiv idet: 1) Den Grønlandske banketorsk, som er den egentlige grønlandske havgående bestand, har siden 2002 været i fremgang og er især udbredt ud for Østgrønland nord for 62 o N. De biologiske surveys og de kommercielle forsøgsfiskerier siden 2005 viser samstemmende, at bestanden består af ældre og større torsk, og GN vurderer ud fra data fra gydeperioden, at bestanden i dag gyder ved Østgrønland. I Vestgrønland har bestandene af torsk været i fremgang i perioden 2000 2008 idet: 2) Der har været tilgang af to årgange af torsk (2003 og 2005 årgangene). Ud fra bestandsestimaterne fra surveys vurderes det, at disse årgange har været væsentlig mindre end 1984 årgangen, som er den seneste årgang, som bidrog væsentligt til fiskeriet i Grønland. Siden 2008 har bestandene af torsk i Vestgrønland været i tilbagegang idet: 3) Årgangene siden 2003 årgangen er blevet mindre og mindre (2005, 2007 og 2009 årgange), og der findes således ikke nye årgange af væsentlig størrelse efter 2005 årgangen. 4) 2003 årgangen forsvandt i 2009 fra Vestgrønland. Data fra mærkeforsøg og surveys i Østgrønland og Island viser, at 2003 årgangen indgår i gydebiomassen i den Østgrønlandske torskebestand og genfanges i Island. 2003 årgangen vurderes derfor til at stamme både fra den islandske og Østgrønlandske gydebestand. 5) 2005 årgangen forsvandt i 2009 fra det havgående område i Vestgrønland. Data fra GN s survey og det kystnære fiskeri i 2009 og 2010 viser, at 2005 årgangen findes i de kystnære områder i Vestgrønland fra Paamiut og nordover. 11/17

GN vurderer således, at udviklingen i torskebestanden kun er positiv i Østgrønland, og at de nuværende torskeforekomster forsat er på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Økologi: Sælers konsum af torsk ved Grønland Antallet af grønlandssæler steg kraftigt langs Grønlands kyster i 1990 erne, og der blev i den forbindelse lavet en række fødevalgsundersøgelser. Disse viste, at langt det vigtigste byttedyr (mere end 80% af konsumet) langs vestkysten fra Upernavik og sydover bestod af lodde (ammassat), mens det nord for Upernavik var polartorsk, som var hovedføden. Fra havgående områder er der kun relativt få data, men de viser, at tobis er en vigtig spise i disse områder. Data fra de kystnære områder viser, at sælerne ud over lodde spiste lidt krill, uvaq og hvad de ellers kunne finde, men meget tyder på, at deres udbredelse langs kysten er stærkt knyttet til loddens udbredelse. Lignende resultater er også fundet både i Barentshavet og ud for Canada. Her følger grønlandssælerne også loddestimerne, og på Grand Banks ud for Newfoundland viser undersøgelser, at grønlandssæler kun sjældent spiser torsk, selv om klapmyds i samme område ofte har torsk i maven. Undersøgelserne både fra Grønland og Canada skal dog ses i lyset af, at mængden af torsk i havet har været forholdsvis lille indtil for nyligt. Torsk spiser også i høj grad lodde, og det må formodes, at der er en intens konkurrence imellem torsk og grønlandssæler. Så selv om undersøgelser indtil nu tyder på, at grønlandssæler ikke spiser mange torsk, så kan de dog indirekte via fødekonkurrence have indflydelse på, hvor hurtigt torsken vokser, og hvor stor torskebestanden kan blive. Det kan også tænkes, at der er en fase hvor torskebestanden er relativt stor, og hvor fødekonkurrencen er stor, hvor grønlandssæler i højere grad spiser torsk. Dette er dog ikke påvist endnu. I øjeblikket indsamles der sælmaver fra det sydligste Grønland (i bygden Aapilattoq) for at belyse sælernes fødevalg i dette område. Desuden er der planer om at lave en ny fødevalgsundersøgelse af grønlandssæler ved Nuuk, for at se om fødevalget her har ændret sig siden slutningen af 1990 erne. Antallet af grønlandssæler i den Vestatlantiske bestand (de sæler der opholder sig i farvandet mellem Vestgrønland og Canada) er nu oppe på 7 8 millioner. En gennemsnits grønlandssæl spiser ca. 1 ton føde om året. Det er dog langt fra alle grønlandssælerne, som opholder sig i grønlandske farvande. Antallet skifter over året, og kan være forskelligt fra år til år. Den gennemsnitlige fraktion af bestanden, som opholder sig i grønlandske farvande, kendes ikke, men et gæt, baseret på satellitsporinger af individuelle sæler, samt de tætheder som ses, vil ligge på ca. 20% af bestanden. Biologiske indsatsområder GN s nuværende biologiske indsatsområder for torsk i det havgående område er som følger: Registrering af fangstsammensætning (størrelse og alder) fra kommercielt fiskeri dækkende sæsoner, områder og redskaber. To årlige havgående trawlsurvey efter bundlevende arter i Vest og Østgrønland med GN s forskningsfartøj Paamiut og i samarbejde med det tyske forskningsfartøj Walther Herwig III. 12/17

Kortlægning af havgående gydeområder: o Østgrønland: 2007: Forsøgsfiskeri på 3000 tons med kommercielle fiskefartøjer. 2009: Biologisk survey udført af det islandske Havforskningsinstitut (Hafrannsóknastofnunin). o Vestgrønland: 2009: Forsøgsfiskeri på 750 tons med kommercielt fiskefartøj. Disse undersøgelser har bidraget og bidrager til en kontinuerlig overvågning af torskebestanden. Fiskeriet, dets betydning og effekten af dette Ressource En del af den grønlandske torskeressource stilles til rådighed for EU, om end Grønland ikke har været i stand til at stille de i protokollen aftalte mængder torsk til rådighed til EU. Fremover vil EU også skulle have en del af de grønlandske torskekvoter stillet til rådighed. Grønland har gennem bilaterale aftaler opnået rettigheder til fiskeri efter torsk i blandt andet Barentshavet. Dette er med til at sikre, at det grønlandske fiskerierhverv opretholder erfaring og viden om torskefiskeriet, som er nyttig, når en hjemmehørende torskebestand er genopbygget. Teknologi og redskabsselektivitet Kravene til anvendte redskaber i fiskeriet efter torsk er fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 2001 om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger. Det havgående fiskeri efter torsk foregår ved brug af enten trawl eller langline. Ved anvendelse af trawl er mindstemålet for en strakt helmaske 140 mm, ingen dele af trawlet må have en maskestørrelse, der er mindre end dette. Der er ingen restriktioner i forhold til krogstørrelsen i langline fiskeriet efter torsk. I det kystnære fiskeri efter torsk kan der enten benyttes bundgarn eller langline. Mindst tilladte maskestørrelse i granfiskeriet er 160 mm. For fartøjer over 75 BRT/BT 120 gælder det, at de alene må fiske udenfor 3 sømilegrænsen. Indenfor 3 sømilegrænsen er fiskeri med vod eller trawl forbudt. Dog er det for fartøjer under 50 BRT/BT 90 Sermersooq feltet i Qaqotoq distrikt (mellem 60 o 18,5'N 60 o 26'N 45 o 26'W 45 o 19'W) tilladt at anvende vod eller trawl i fiskeriet efter torsk. Det gælder dog kun på dybder større end 200 meter. Redskabsteknologi Forvaltningen følger løbende funktionaliteten af de eksisterende fiskeredskaber og den måde de anvendes på, således at de er i overensstemmelse med et bæredygtigt fiskeri. 13/17

Indførelse af nye redskaber og anvendelsen heraf skal ske med henblik på at opnå den bedst mulige selektivitet for at undgå bifangster og efterfølgende udsmid af andre arter, herunder koraller og svampe samt undermåls torsk. Derudover skal den raserende virkning på havbunden og det samlede økosystem begrænses mest muligt. Udviklingen af nye selektive redskaber, fiskemetoder og strategier/fiskeriplaner bør støttes og gøres tilgængelig for aktørerne i fiskeriet. Økonomi I forhold til eksportværdien er torsk den tredjevigtigste eksportartikel blandt fiskeprodukterne kun overgået af rejer og hellefisk. Torskeeksporten udgør 8 % af den samlede eksportværdi af fiskeprodukter svarende til 130 mio. kr. i 2009. På trods af at værdien af fangsterne fra torskefiskeriet gennem de senere år kun har spillet en mindre betydende rolle for den grønlandske eksport, er torskefiskeriet vigtigt som følge af de mange aktører, der er aktive i det kystnære fiskeri efter blandt andet torsk. Det kystnære fiskeri efter torsk beskæftiger ikke alene fiskerne, men giver også beskæftigelse ved indhandlingsstederne. Tabel 2: Udvikling i eksportmængder og værdi for torsk 2005 2009 2005 2006 2007 2008 2009 Mængder (tons) Frosset hel 1.452 3.185 6.011 10.543 6.030 Frosset filet 2.383 2.353 1.545 1.877 2.075 Tørret el. saltet 431 569 325 842 804 Andet 20 31 73 2 89 I alt 4.286 6.137 7.955 13.263 8.998 Værdi (1.000) kr. Frosset hel 14.883 45.518 113.878 189.334 67.787 Frosset filet 60.321 69.343 58.165 62.408 41.589 Tørret el. saltet 8.088 13.286 7.686 24.999 19.039 Andet 390 669 728 58 1.352 I alt 83.681 128.816 180.457 276.799 129.767 Kilde: Grønlands Statistik Udenrigshandel Dele af Grønlands fiskeri efter torsk stammer fra fiskeri i andre landes fiskerizoner, ligesom andre nationer har rettigheder til at fiske efter torsk i grønlandske farvande. Disse fiskerier er afstedkommet af kvotebytte med andre nationer. Tallene i tabel 2 indeholder således også fangster fra andre lande. Predation på rejer Torsk og rejer har et delvist overlappende udbredelsesområde, således at rejer findes i nordligere og køligere vande i forhold til udbredelsen af torsk, men stadigvæk med et vist overlap. I den biologiske rådgivning for rejer indgår predationen fra torsk som en variabel. En voksende torskebestand i grønlandske farvande må forventes at kunne medføre en stigende predation på rejebestanden, som kan resultere i en reduktion af rejefangsten. I overvejelserne om hvor stor torskebestanden skal være, er det nødvendigt at være bevidst om, at en stor torskebestand kan have negative 14/17

konsekvenser på størrelsen af rejefangsten. Det er ikke muligt med det nuværende datagrundlag nærmere at fastlægge, hvorledes en voksende torskebestand eventuelt vil påvirke rejebestanden. Beskrivelse af flådesegmenterne i fiskeriet Flådesegmenterne i det grønlandske torskefiskeri er opdelt i to grupper et havgående og et kystnært fiskeri. Afgrænsningen af de to flådesegmenter sker efter fartøjernes størrelse, således at fartøjer større end 75 BRT/BT 120 tilhører den havgående flådekomponent, mens fartøjer mindre end dette tilhører den kystnære flådekomponent. Fartøjer i den havgående flåde må ikke fiske inden for 3 sømil fra basislinjen. Beskrivelse af kontrol og overvågningsforanstaltninger i fiskeriet Satellitovervågning Alle grønlandske fartøjer over 50 BRT/90 BT skal have installeret VMS udstyr. Det samme skal alle fartøjer med tilladelse til omladning, uanset størrelse samt fartøjer som laster fisk eller fiskeprodukter fra et fiskefartøj. Alle udenlandske fartøjer, der fisker i grønlandske farvande, er ligeledes omfattet af overvågningen. Grønlandske fartøjer der fisker i udenlandsk eller internationalt farvand er også omfattet af overvågning. Disse positionsmeldinger bliver videreformidlet til kyststatsmyndighederne eller til den organisation, der varetager de internationale fiskeområder. Data til GFLK GFLK modtager fiskeri og fangstdata fra både fartøjer og opkøbersiden. Havgående fartøjer fremsender ugentlige fangstmeldinger under fartøjernes aktive periode, og der indsendes logbøger, når turen er afsluttet og fartøjet kommer i havn og losser. Der skal fremsendes lossedokumentation, og opkøbere i Grønland har pligt til at indsende oplysninger om modtagne mængder. Alle fartøjer på over 9,4 meter har logbogspligt. Logbøgerne sendes til GFLK, og her bliver fangsttal tastet ind databasen LULI. Kystnære fartøjer under 9,4 meter skal i forbindelse med indhandlingen afgive oplysninger om fangstposition og fiskerredskaber. Indhandlingsstedet skal fremsende disse oplysninger i forbindelse med rapporteringen af indhandlinger til GFLK. Indhandlinger indtastes i databasen enten manuelt eller også bliver de indlæst elektronisk. Antallet af indlæste filer har været støt stigende fra 2005 og er nu næsten totalt dækkende. Hertil kommer, at en ny indhandlingsbekendtgørelse forventes at træde i kraft i 2011, og her vil alle opkøbere blive pålagt at rapportere elektronisk til GFLK. Dette vil betyde en hurtigere og mere sikker behandling af fiskeri og fangstdata og dermed en mere effektiv forvaltning af fiskeriet. I det havgående fiskeri er muligheden for elektronisk logbøger indført i 2011 og anvendes af en række fartøjer. På sigt er det hensigten at alle havgående fartøjer skal anvende elektronisk logbog, og dette vil ligeledes betyde en hurtigere og mere effektiv forvaltning af torskefiskeriet. 15/17

Observatørkorpset I 1989 blev observatørordningen indført samtidig med overgangen til individuelle og omsættelige kvoter i rejefiskeriet. Fiskeriobservatørernes opgave er at føre tilsyn med fiskeriet, dvs. at følge og observere fiskeriet, herunder især sikre korrekt fangstregistrering i logbøgerne, og at der ikke sker udsmid. Efter hver tur skrives en turrapport med registrering af henstillinger osv. Observatøren kan også vejlede skipper og rapportere samt anmelde overtrædelser. Fiskeriobservatørerne har ikke politimyndighed, men kan alene registrere og rapportere til GFLK eller Grønlands Kommando (GLK). Anmeldelse af eventuelle ulovligheder sker direkte til politiet gennem GFLK eller GLK. Brugen af observatører i fiskeriet bidrager til en bedre overholdelse af reglerne. Især i de tilfælde hvor almindelige kontrolsystemer ikke er tilstrækkelige såsom: o o o o o o o o Overholdelse af udsmidsforbud Reduktion af bifangster Brugen af ulovlige redskaber Korrekt registrering af fangst og bifangst samt udsmid Særlig dataindsamling i forbindelse med nye fiskerier Indsamling af måleprøver til Naturinstituttet Assistere i forbindelse med videnskabeligt arbejde og dataindsamling Overholdelse af bemandingsregler Forslag fra brugergruppen Royal Greenland og Polar Seafood For at sikre at en eventuelt forsøgskvote opfiskes foreslår RG og PS, at der findes en model, som tager højde for de bifangster af torsk, der forekommer i andre fiskerier, specielt i fiskeriet efter rødfisk. Her foreslår erhvervet en spredning af rødfiskefiskeriet i Østgrønland. I forlængelse heraf anbefaler RG og PS, at der tillades et forsøgsfiskeri efter følgende retningslinjer: 500 tons årligt til de grønlandske fartøjer Polar Princess, Polar Nanoq, Sisimiut, Manu og Haki samt 1.000 tons årligt til EU dvs. i alt (ekskl. EU) 2.500 tons i Østgrønland eller at der som minimum tildeles 500 tons til hver af de egentlige torsketrawlere Polar Princess og Sisimiut dvs. i alt 1.000 tons. Der er enighed om, at forsøgsfiskerierne skal afvikles efter retningslinjer fra GN. RG og PS foreslår i den forbindelse, at alt forsøgsfiskeriet gennemføres med fuld observatørdækning og med biologisk assistance til gennemførelse af målinger, således at fangstsammensætningen kan fastslås, herunder alderssammensætning, kønssammensætning, størrelsesfordeling mv. KNAPK ønsker som minimum at blive hørt vedrørende forslag til retningslinjer fra GN. RG og PS henleder desuden opmærksomheden på, at bestanden i øjeblikket beskattes af Island, idet der kun er cirka 30 NM mellem de grønlandske fiskefelter og grænsen til Islands eksklusive økonomiske zone. Det grønlandske områdes rolle som vuggestue berettiger således til at anmode 16/17

Island om, at begrænse beskatningen af bestanden. Det er imidlertid også vigtigt, at Grønland varetager egne interesser gennem et egentligt kommercielt fiskeri, hvorfor det er vigtigt at bestanden genopbygges. 17/17