KIRKE NYT. Æbler i Høst. September 2011 - november 2011 - Nr. 3. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad



Relaterede dokumenter
KIRKE NYT. Ikke brød alene. August - november Nr. 3. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

KIRKE NYT. Fritidskristen - hvad er det? Maj - august Nr. 2. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKE NYT. Hvad skal man sige fra prædikestolen? September - november Nr. 3. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

KIRKE NYT. Hilsen til forårssolen. Marts maj Nr. 1. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Ikke vores, men Guds frugt!

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KIRKE NYT. Jul med alpaka-hue. December februar Nr. 4. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Carl Nielsen

GPS Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

MGP i Sussis klasse.

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

S C T. M O R T E N S S O G N

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

En uge af en landsbypræsts dagbog

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Tale til sommerafslutning 2010

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

for Lyne Sogn November 2015

Impossibilium nihil obligatio

Dukketeater til juleprogram.

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

KIRKE NYT. Skønne hverdage. Juni august Nr. 2. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Menighedsrådsmøde kl d. 13. januar 2015 i konfirmandhuset ved Sørbymagle kirke.

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2010

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. Nr Informationer fra lokalområdet

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

November ÅRGANG

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Sdr. Nærå. Marts April Maj Juni Valgmenighed

KIRKEFOLDER. Kirketjenester for 5. klasses drenge i Københavns Domkirke (Vor Frue kirke)

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

POSTEN TEMPLET KORPS SEPTEMBER - OKTOBER Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget,

Beboerråd Torsdag den 03.juli 2014, kl Spisestuen Borgmester Fischers Vej.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

September, oktober & november ÅRGANG

Prædiken til Alle Helgen Søndag

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Henrik. September 2008 Side 3

Kære Forældre. Personalesituationen: Nyt fra stuerne:

Ord på vej Af Dean Andersen

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kærlig hilsen din SFO

Søskendeproblematikken

KIRKE NYT. Kan en elefant fortælle om jul? December februar Nr. 4. Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

April ÅRGANG

21 s e Trin. 9.nov Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

SOGNENYT. Vestervang Sogn KIRKEBLAD FOR VIBORG

Transkript:

September 2011 - november 2011 - Nr. 3 KIRKE NYT Sørbymagle - Kirkerup Kirkeblad Så er fryseren igen ved at blive fyldt op med æblemos! Faktisk vil der nok komme så meget æblemos i fryseren, at jeg skal være heldig hvis jeg kan få plads til en pakke hakket oksekød fra Brugsen. Og nej det er ikke mig der laver æblemos, men jeg er gift med en mand der er besat af æbler. Han koger æbler, laver saft, og planlægger at spendere alle vores penge på specialudstyr til plukning, henkogning, presning og hvad ved jeg! Ikke at forglemme at han mindst en gang om ugen laver æble kage. Året rundt. Derfor gav jeg ham også inden sommerferien en bog af Karen Syberg der hedder Æblets fortælling, og i den kan man læse mange interessante ting. Fx kan man læse, at dét at skrælle et æble i en lang sammenhængende skræl, længe har været en kvindesport. For nordfynske kvinder var den et varsel om en ny kjole, mens den på Lolland kunne fortælle en ungmø hvem hun skulle giftes med. Hun kastede simpelthen skrællen over skulderen, vendte sig om, og kunne derefter aflæse forbogstavet på den tilkommendes navn. Ganske smart. Andre steder gjaldt det, at man ikke blev gift hvis skrællen dannede et U eller et O, men på Lolland skulle skrællen bare gå i stykker, så skulle man nok blive gift. De må have været rigtig gode til hårde skulderkast på Lolland, det høje antal ægteskaber taget i betragtning. Æbler i Høst Anderledes gik det til på Sicilien, hvor de unge kvinder brugte en både enklere og mere sikker metode. De kastede ganske enkelt æblet ud af vinduet, og så hvem der samlede det op. Var det en ung mand, så kunne hun være sikker på at blive gift med ham inden året var omme. Var det en kvinde, måtte hun vente endnu et år, men var det en præst, ak! Så ville hun dø som jomfru. De sicilianske mænd må have været gode til at gribe, og kvinderne til at kaste dengang, længe inden herre- og damehåndbold blev opfundet. Det fortælles også, at man i århundreder i England har afholdt en årlig hyldestfest til æbletræerne for at sikre næste års høst. Det foregik ved at hælde æblecider rundt om træets rødder og hænge ristet brød (toast) dyppet i cider på de grene, der ikke havde båret frugt. Derefter drak man cideren, dansede rundt om træet, og sang en frugtbarhedssang. Så nu ved du hvorfor vi stadig den dag i dag efter at have holdt en festlig tale udbringer en toast. Det er bogstaveligt talt en påkaldelse af brødet på træet. Man skulle have været toastmaster dengang! Tilbage er kun at sige: vel mødt til høstgudstjenesterne, som du kan læse om her i bladet, og tillad mig, med æbler i fryseren, at udbringe en toast for dette års høst. Anna Jakobsen, sognepræst

HASHØJ KIRKESOGNE Fangekoret i Kirkerup kirke Som tidligere meddelt synger Fangekoret i Kirkerup kirke søndag 28. august kl. 14.30. Korets leder er Louise Adrian, som også er organist. Hun har ledet koret i snart 16 år. Og for hende er det tydeligt, at indholdet af sangene har personlig betydning også for de indsatte selv. Det er ikke kun savnet af de kære, som her kommer til udtryk, men også selvbebrejdelser, had til sig selv, had til fængslet. Det sammenhold, som de finder i koret, er blevet deres sikre ståsted. Det mangler man tit, når man efter mange år i fængsel bliver sat på fri fod. Koncerten henvender sig til alle sogne i den gamle Hashøj kommune. Der er gratis adgang. HUSK: Konfirmandundervisningen starter onsdag 7. september kl. 8 9.35 i konfirmandhuset ved Sørbymagle kirke. Hvis nogen mangler at tilmelde sig, bedes de gøre det omgående til Sørbymagle præstegård, Sørby Hovedgade 28, tlf. 5854 5130. Magleboerne har 40 års jubilæum, og det fejres lørdag 17. september. Der er åbent hus hele dagen. Kl. 14 er der friluftsgudstjeneste på grunden ved Maglebo. K.F.U.M. spejderne i Sørbymagle blev stiftet 15. september 1971 og har fra starten bestået af både piger og drenge. I 1978 lykkedes det at få bygget spejderhuset MAGLEBO, et rummeligt og praktisk bjælkehus, beliggende på Hvilebjergvej. Senere er andre bygninger kommet til: MI- NIBO, som også er et bjælkehus, men som navnet siger mindre. Og senest et shelter, også af træ, gemt bag ved Maglebo, således at de, der har lyst, kan overnatte næsten i det fri! Magleboerne har igennem alle årene bevaret tilknytningen til kirken. Vi holder spejdergudstjeneste til advent og til påske, og vi har i nogen år holdt friluftsgudstjeneste i begyndelsen af september. Magleboerne håber, at gamle spejdere vil benytte lejligheden til at komme forbi, og at de grupper, man havde at gøre med, vil sende repræsentanter. Det er især medlemmer af den tidligere Trelleborg Division. BABY-SALME-SANG Til efterår tilbyder vi BABY-SALME-SANG i Sørbymagle Kirke for babyer mellem 2 og 8 måneder og deres mor/far/bedsteforældre. Vi vil gerne hjælpe jer til at lære nogle salmer og sange og inspirere jer til at synge med jeres barn fra starten af. Det er mors og fars stemme, som barnet kender og elsker. Med dette instrument er forældrene selv bedst til at åbne for musikkens dejlige verden: når du synger for dit barn, lægger du et musikalsk fundament; de sange, som du synger med barnet, vil følge barnet livet igennem. Kom og oplev, hvordan allerede helt små børn bliver glade og stimuleret ved klange, rytmer og melodier, når vi hygger os med at synge, danse, lege og lytte. Start: Mandag 5. september 2011 Sted: Konfirmandhuset ved Sørbymagle kirke Tid: mandage kl. 10 10.45 (vi starter præcist) Antal gange: 8 gange (vi slutter den 31. okt., holder fri i uge 41 ) Holdstørrelse: max. 10 små børn + forælder Tilmelding: Erika Diderichsen, tel. 5854 5130, Sørby Hovedgade 28 (præstegården) Kurset er gratis. Det eneste du skal gøre er at melde dig til (bindende) og bringe et tæppe med, som dit barn kan ligge på. Velkommen!

Høstgudstjenester, konfirmandvelkomst, og høstfest Der holdes høstgudstjeneste i Kirkerup kirke søndag 18. september kl. 10.30. Og det bliver med barnedåb. I Sørbymagle kirke holdes høstgudstjenesten søndag 25. september kl. 10.30. Ved høstgudstjenesterne byder vi velkommen til de nye konfirmander og deres forældre, og konfirmanderne får overrakt deres Nye Testamente. Menighedsrådets pynteudvalg pynter kirken. Og der er lejlighed til at give en gave til høstofferet, som fordeles blandt anerkendte nødhjælpsorganisationer. I Sørbymagle er der desuden høstfest Den 25. september er det meningen at der skal være fuldt hus. Den dag er vi nemlig med i det projekt, som hedder Fyld Danmarks Kirker. Det skulle ikke være så svært, da Sørbymagle kirke kun har 100 siddepladser. Og så inviterer Sørbymagle menighedsråd til høstfest efter gudstjenesten. Det bliver i konfirmandhuset, og der bliver sørget for både mad og drikke. De fremmødte konfirmander og forældre er naturligvis også velkomne, så de kan se, hvad deres undervisningslokale også kan bruges til. Sidste år var der stor tilfredshed med arrangementet. Vi håber, at det vil gentage sig. Provstikomitéen indbyder til møde Torsdag 22. september kl. 19.30 indbydes der til møde i sogneladen i Vemmelev. Pastor Bodil Friis Skjøtt vil fortælle om Den Danske Israelsmission og arbejdet blandt jøder i Israel. Bodil Skjøtt er en engageret fortæller og hun har stort kendskab til emnet, da hun og hendes mand Jens Arne Skjøtt har været præstepar i Jerusalem i 10 år. De bor nu i Ølsted syd for Horsens. Mødet er, i samarbejde med Vemmelev- Hemmeshøj menighedsråd, arrangeret af Provstikomitéen for Slagelse og Skælskør provstier. Derfor bliver der også fortalt om provstikomitéens projekt for 2011, som skal støtte Søndagsskolearbejdet i Armenien. Den armenske kirke er ældgammel, men har haft trange kår under kommunismen. Nu skal de have hjælp, så de kan genfinde deres rødder. Det drejer sig således om hjælp fra kirke til kirke, og det samles der i år ind til. I forbindelse med mødet byder menighedsrådet på kaffe og kage. Og stedet er: Sogneladen, Fruegade 19, Vemmelev. Konfirmationsjubilæum Søndag 2. oktober kl. 10.30 holdes der konfirmationsjubilæum i Kirkerup kirke. Jubilæet henvender sig især til dem, der blev konfirmeret i Sørbymagle-Kirkerup for 50 år siden, altså i 1961. Det drejer sig om det hold, der blev konfirmeret i Kirkerup kirke den 7. maj 1961. Der var 24 konfirmander i alt, 12 drenge og 12 piger. Kirkerup-konfirmanderne var i overtal: 17, mens der kun var 7 konfirmander fra Sørbymagle sogn. Efter gudstjenesten indbydes jubilæumskonfirmander med familie og gamle venner til samvær i konfirmandhuset ved Sørbymagle kirke. Her er der lejlighed til at se på de ophængte konfirmandbilleder. Vi holder også mandtal for at høre lidt om de forskellige. Man er velkommen til at sige invitationen videre. Og man må meget gerne meddele navn, telefonnr. eller adresse på jubilæumskonfirmander til: Sørbymagle præstegård, tlf. 5854 5130. Undertegnede har en tidsmæssig tilknytning til dette hold, idet jeg selv er jubilæumskonfirmand, dog at jeg er konfirmeret i Esajas kirke, Østervold sogn, den 19. marts 1961. Forberedelsen foregik i præstens dagligstue i en lejlighed på 2. sal! Ældremøde med Carl Lock Torsdag 20. oktober kl. 14.30 holder vi efterårets ældremøde i konfirmandhuset ved Sørbymagle kirke. Som taler kommer pastor emer. Carl Lock, tidl. sognepræst i Lundforlund-Gerlev, Slots- Bjergby-Sludstrup pastorat. Pastor Lock nåede at være præst i Lundforlund i 33 år. Han holdt afskedsgudstjenester i august sidste år, et par måneder efter at han var fyldt 70. Han og fruen er flyttet til en lejlighed i Haslev, men han

hjalp til i sine gamle sogne, indtil den nye præst Lars Bernhart Hansen tiltrådte ved juletid. Pastor Lock blev først præst, da han var 37 år. Før da havde han arbejdet som mekaniker og konfirmandlærer, og havde på den måde samlet erfaringer, som han ofte henviste til. I 22 år fungerede han tillige som feltpræst ved Sjællandske Livregiment, han havde også kontakten til de udsendte soldater. Og så lagde han ikke skjul på, at han var fra Tinglev i Sønderjylland. Ved ældremødet vil pastor Lock fortælle fra sit begivenhedsrige liv, og det er ingen hemmelighed, at han elsker en god historie, ja helst mange! Indimellem skal vi synge fællessange, som kan belyse noget af det sagte. Det kan tilføjes, at han selv er en habil sanger, som ved gudstjenester kan høres i den anden ende af kirken. Til ældremødet er alle over 60 år velkomne. Vi regner med at slutte kl. 17. Aftengudstjeneste i Sørbymagle Søndag 23. oktober kl. 19 holdes der aftengudstjeneste i Sørbymagle kirke. Dagens evangelium handler om det største bud i loven, altså Moseloven, som for israelitterne var Guds lov. Jesus nævner to påbud, som danner grundlag for alt andet. Først: Du skal elske Herren din Gud, og det skal du gøre 100 %. Men der er et andet bud, som gælder ligeså meget, nemlig Du skal elske din næste som dig selv. Vi kalder det det dobbelte kærlighedsbud, og det er et godt udgangspunkt, når man skal sige, hvad kristendom egentlig går ud på. Ved aftengudstjenesten er der kort altergang. Menighedsrådsmøder Sørbymagle menighedsråd holder møde onsdag 26. oktober, kl. 19.00. Kirkerup menighedsråd holder møde torsdag 10. november, kl. 19.00. Ved dette møde skal der foretages valg til enkeltmandsposter. Derefter holder Sørbymagle menighedsråd møde tirsdag 22. november, kl. 19.00. Her skal der også foretages valg til enkeltmandsposter. Møderne holdes i konfirmandhuset ved Sørbymagle kirke, og der er offentlig adgang. HASHØJ KIRKESOGNE Hanne Reintoft i Hyllested kirke Tirsdag 1. november kl. 19 indbydes der til foredragsaften med Hanne Reintoft i Hyllested kirke. Emnet hedder Sociale Erindringer. Hanne Reintoft er uddannet socialrådgiver og var i mange år redaktør af Danmarks Radios sociale brevkasse. Hun har været kommunalbestyrelsesmedlem og i flere omgange medlem af folketinget. Hendes politiske liv har udspillet sig på venstrefløjen: Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne. Hun har været en varm fortaler for de svage i samfundet, ofte i en meget skarp form. Hun var medstifter af Mødrehjælpen af 1983. Hun har også været medlem af Det Etiske Råd. På sine ældre dage har hun udgivet flere anmelderroste romaner. Ingen tvivl om, at hendes horisont spænder vidt. Foredragsaftenen er arrangeret af menighedsrådene i Gl. Hashøj kommune, og der er gratis adgang. Alle helgens søndag Navne læses Søndag 6. november er det Alle helgens søndag, hvor vi mindes de døde. Der er højmesse i Kirkerup kirke kl. 10.30, og eftermiddagsgudstjeneste i Sørbymagle kirke kl. 14.30. Efter prædiken læses navnene på dem, der i det forløbne år er døde med bopæl i sognet, eller som er begravet eller bisat fra sognets kirke. Kirkerne er pyntet med levende lys, og efter gudstjenesten giver vi en blomst til kirkegængerne, som man enten kan tage med hjem eller sætte ved sit gravsted. Aftengudstjeneste i Kirkerup Søndag 20. november kl. 19 holdes der aftengudstjeneste i Kirkerup kirke. Det er sidste søndag i kirkeåret, idet det nye kirkeår (1. søndag i advent) i år falder på den tidligst mulige dag, nemlig 27. november. Meget passende handler evangeliet om Menneskesønnens komme ved tidernes ende. Ved aftengudstjenesten er der kort altergang.

Kirkelig vejviser Sørbymagle-Kirkerup pastorat: Sognepræst: provst Ernst Otto Diderichsen, Sørbymagle præstegård, Sørby Hovedgade 28, Sørbymagle, 4200 Slagelse. Tlf. 5854 5130. Mandag fri Sørbymagle kirke, Sørby Hovedgade 33. NB: Kirken er lukket om mandagen! Graver: Lesley Dixon, tlf. 5854 5321. Træffes kl. 12 13, undtagen mandag, som er fridag. Bopæl: Seerdrupvej 7, Fårdrup, 4200 Slagelse. Tlf. 3063 5121. Kirkesanger: Kurt Kulsø Larsen, Kildegården 2, Slots Bjergby, 4200 Slagelse. Tlf. 2811 9206. Organist: Uffe Holck Andersen, Holsteinborgvej 136, 4243 Rude. Tlf. 2291 4076. Menighedsrådsformand: Henny Pedersen, Sørby Parkvej 80, Sørbymagle, 4200 Slagelse. Tlf. 5784 9173. Kirkerup kirke, Esholtevej 2 A. NB: Kirken er lukket om mandagen! Graver: Tove Woller, tlf. 2830 2766. Træffes telefonisk kl. 12 13, undtagen mandag og tirsdag, som er fridage. Bopæl: Lupinvej 22, 4180 Sorø. Kirkesanger: Anne Merete Olsen, Dalsgårdsvej 272, 4250 Fuglebjerg. Tlf. 3217 6182, mobil 2336 1239. Organist: Flemming Andersen, Søholmparken 12, 4200 Slagelse. Tlf. 5853 2574. Menighedsrådsformand: Karen Andersen, Tranebæksvej 6, Sørby Overdrev, 4200 Slagelse. Tlf. 5854 5505. Kirkeværge: Hans E. Petersen, Lygtevej 12, Gyldenholm, 4200 Slagelse. Tlf. 5854 5074. Regnskabsfører: Marianne Skjødt, Savværksvej 31, Kirkerup, 4200 Slagelse. Tlf. 5854 5001. Kirkeværge: Kurt Petersen, Egebjergvej 109, Sørbymagle, 4200 Slagelse. Tlf. 5854 5682, mobil 2334 5023. Indsamlet i Sørbymagle + Kirkerup Provstikomitéen Folkekirkens Mission: 110 + 121 kr. Personlig gave: 1.000 kr. Folkekirkens Nødhjælp: 335 kr. Hjertelig tak! Regnskabsfører: Vagn H. Pedersen, Skælskørvej 81, Ting Jellinge, 4250 Fuglebjerg. Tlf. 5818 8306. www.sorbymagle-kirkerup.dk Sørbymagle kirke er åben alle dage kl. 8 16. Kirkerup kirke er kun åben i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Ved henvendelse til Nina og Benny Pedersen, Urtemosegården, Kirkerupvej 57, tlf. 5854 5686, (lige overfor kirken), har man mulighed for at besigtige kirken. Uddelingen af Kirke-Nyt Kirke-Nyt bliver uddelt ved 18 frivillige hjælpere. Hvis nogen i Sørbymagle og Kirkerup sogne ikke modtager kirkebladet, hører vi gerne fra dem, så fejlen kan rettes. Tilbud om at være med blandt de frivillige modtages også med tak. Næste kirkeblad skal ifølge planen uddeles i uge 47: fra den 21. november 2011, og omfatter tiden indtil den 29. februar 2012. Evt. stof indleveres til præstegården den 21. oktober 2011. Ernst Otto Diderichsen, ansvh.

Gudstjenester Søndag 28. august (10. søndag eft. trin.) Luk. 19,41-48: Jesus græder over Jerusalem kl. 14.30: Kirkerup, sensommerkoncert med fangekoret Søndag 4. september (11. søndag eft. trin.) Luk. 18,9-14: Farisæeren og tolderen kl. 9.00: Høve (Sørbymagle: ingen) Søndag 11. september (12. sønd. eft. trin.) Mark. 7,31-37: Den døve og stumme kl. 9.00: Sørbymagle, v/ Anna Jakobsen Søndag 18. september (13. sønd. eft. trin.) Luk. 10,23-37: Den barmhjertige samaritaner, høstgudstjeneste (Sørbymagle: ingen) Søndag 25. september (14. sønd. eft. trin.) Luk. 17,11-19: De ti spedalske, høstgudstjeneste, med efterfølgende høstfest Fyld Danmarks Kirker Søndag 2. oktober (15. sønd. eft. trin.) Matt. 6,24-34: Om bekymringer kl. 9.00: Sørbymagle, konfirmationsjubilæum Søndag 9. oktober (16. sønd. eft. trin.) Luk. 7,11-17: Enkens søn i Nain kl. 9.00: Kirkerup, v/ Anna Jakobsen (Sørbymagle: ingen) Søndag 16. oktober (17. sønd. eft. trin.) Luk. 14,1-11: De øverste pladser, v/ Jørgen Ertner Søndag 23. oktober (18. sønd. eft. trin.) Matt. 22,34-46: Det største bud; Davids søn? kl. 19.00: Sørbymagle, aftengudstjeneste Søndag 30. oktober (19. sønd. eft. trin.) Mark. 2,1-12: Den lamme i Kapernaum kl. 9.00: Flakkebjerg Søndag 6. november (Alle helgens søndag) Matt. 5,1-12: Saligprisningerne kl. 14.30: Sørbymagle Indsamling: Danske Sømands- og Udlandskirker Søndag 13. november (21. sønd. eft. trin.) Joh. 4,46-53: Den kongelige embedsmands søn kl. 9.00: Sørbymagle, v/ Anna Jakobsen Søndag 20. november (Sidste søndag i kirkeåret) Matt. 25,31-46: Verdensdommen kl. 19.00: Kirkerup, aftengudstjeneste Søndag 27. november (1. søndag i advent) Luk. 4,16-30: Jesus i Nazarets synagoge kl. 19.00: Sørbymagle, spejdergudstjeneste Søndag 4. december (2. søndag i advent) Matt. 25,1-13: De ti brudepiger kl. 15.00: Kirkerup, julekoncert JANNERUP.DK