SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 99.479 kr./år Forbrug: 10.754,5 m³ naturgas Oplyst for perioden: Naturgas: 01-01-2011-31-12-2011 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke A B C D E F G B Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Bolig 1: 1 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 2: 6 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 4: 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 5: 16 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 7: 21 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år
SIDE 2 AF 61 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Bolig 8: 26 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 9: 31 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 11: 36 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 13: 41 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 15: 46 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 16: 51 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 17: 56 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 18: 61 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 19: 66 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 3: 71 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 6: 76 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år
SIDE 3 AF 61 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Bolig 10: 81 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 12: 86 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 14: 91 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bolig 20: 96 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. 18,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.
SIDE 4 AF 61 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 0 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 65.000 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 65.000 kr./år Investeringsbehov 1.200.000 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: A1 Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Bolig 1: 2 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 3 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 77,3 m³ naturgas 800 kr. 4 Udførelse af nyt terrændæk 109,1 m³ naturgas 1.100 kr. 5 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 2:
SIDE 5 AF 61 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 8 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 77,3 m³ naturgas 800 kr. 9 Udførelse af nyt terrændæk 109,1 m³ naturgas 1.100 kr. 10 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 4: 12 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 13 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 14 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 15 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 5: 17 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 18 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 19 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 20 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 7: 22 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 28,2 m³ naturgas 300 kr. 23 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 88,2 m³ naturgas 900 kr. 24 Udførelse af nyt terrændæk 118,2 m³ naturgas 1.100 kr. 25 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 13,6 m³ naturgas 200 kr. Bolig 8: 27 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 28,2 m³ naturgas 300 kr. 28 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 88,2 m³ naturgas 900 kr. 29 Udførelse af nyt terrændæk 118,2 m³ naturgas 1.100 kr. 30 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 13,6 m³ naturgas 200 kr. Bolig 9: 32 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr.
SIDE 6 AF 61 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 33 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 34 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 35 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 11: 37 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 28,2 m³ naturgas 300 kr. 38 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 88,2 m³ naturgas 900 kr. 39 Udførelse af nyt terrændæk 118,2 m³ naturgas 1.100 kr. 40 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 13,6 m³ naturgas 200 kr. Bolig 13: 42 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 43 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 44 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 45 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 15: 47 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 48 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 49 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 50 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 16: 52 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 53 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 54 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 55 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 17: 57 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 58 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr.
SIDE 7 AF 61 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 59 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 60 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 18: 62 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 26,4 m³ naturgas 300 kr. 63 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 800 kr. 64 Udførelse af nyt terrændæk 110,9 m³ naturgas 1.100 kr. 65 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 19: 67 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 68 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 77,3 m³ naturgas 800 kr. 69 Udførelse af nyt terrændæk 109,1 m³ naturgas 1.100 kr. 70 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 12,7 m³ naturgas 200 kr. Bolig 3: 72 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 73 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 77,3 m³ naturgas 800 kr. 74 Udførelse af nyt terrændæk 73,6 m³ naturgas 700 kr. 75 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 30,9 m³ naturgas 300 kr. Bolig 6: 77 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 78 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 80,9 m³ naturgas 800 kr. 79 Udførelse af nyt terrændæk 74,5 m³ naturgas 700 kr. 80 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 30,9 m³ naturgas 300 kr. Bolig 10: 82 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 83 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 80,9 m³ naturgas 800 kr. 84 Udførelse af nyt terrændæk 74,5 m³ naturgas 700 kr.
SIDE 8 AF 61 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 85 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 30,9 m³ naturgas 300 kr. Bolig 12: 87 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 27,3 m³ naturgas 300 kr. 88 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 88,2 m³ naturgas 900 kr. 89 Udførelse af nyt terrændæk 80,0 m³ naturgas 800 kr. 90 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 33,6 m³ naturgas 400 kr. Bolig 14: 92 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 93 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 80,9 m³ naturgas 800 kr. 94 Udførelse af nyt terrændæk 74,5 m³ naturgas 700 kr. 95 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 30,9 m³ naturgas 300 kr. Bolig 20: 97 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 25,5 m³ naturgas 300 kr. 98 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 77,3 m³ naturgas 800 kr. 99 Udførelse af nyt terrændæk 73,6 m³ naturgas 700 kr. 10 0 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 30,9 m³ naturgas 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Generelt Ejendommen er beliggende Bjæverskovhusene 2-42, og omfatter 3 bygninger fordelt på 20 boliger og nærværende energimærke omfatter disse. Ejendommen/bygningerne anvendes til plejeboliger. Ejendommen/bygningen er opført i 2004. Brugstiden for dette energimærke er sat til 168 timer / uge. Energimærket er udarbejdet på grundlag af modtagne tegninger og data fra VAB og ud fra besigtigelse, opmålinger og samtale med driftspersonalet.
SIDE 9 AF 61 Der er foretaget kontrolopmålinger af klimaskærm og installationer, og der er foretaget vurdering af bygningernes energimæssige og driftsmæssige status. Hvor det ikke har været muligt at konstatere konstruktionernes isoleringsmæssige standard, er der anvendt isoleringsværdier, som var gældende i de respektive bygningsreglementer på opførelsestidspunktet. Der er udarbejdet forslag til energibesparelser, ud fra håndbogens retningslinjer. Der er ikke foretaget destruktive indgreb i forbindelse med besigtigelsen. Bevaringsværdige bygninger. Der er ingen fredningsstatus for denne bygning. Energimærkningen er udført i henhold til Håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Oplyst forbrug Det skønnede varmeforbrug for 2011 er 10.704 m³ naturgas. Ved klimakorrigering bliver normalårets forbrug ialt 10.754 m³ gas/år. Det beregnede varmeforbrug i energimærket er på i alt 10.445 m³ gas/år Det mindre beregnede forbrug kan skyldes andre driftsformer end forudsat i energimærket.
SIDE 10 AF 61 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bolig 1: Forslag 2: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 2: Forslag 7: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 4: Forslag 12: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 5: Forslag 17: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 11 AF 61 Bolig 7: Forslag 22: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 8: Forslag 27: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 9: Forslag 32: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 11: Forslag 37: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 13: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld.
SIDE 12 AF 61 Forslag 42: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 15: Forslag 47: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 16: Forslag 52: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 17: Forslag 57: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 18: Forslag 62: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal
SIDE 13 AF 61 tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 19: Forslag 67: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 3: Forslag 72: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 6: Forslag 77: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 10: Forslag 82: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 14 AF 61 Bolig 12: Forslag 87: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 14: Forslag 92: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bolig 20: Forslag 97: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Bolig 1: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 5: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt
SIDE 15 AF 61 mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 2: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 10: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 4: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 15: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 5: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
SIDE 16 AF 61 Forslag 20: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 7: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 25: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 8: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 30: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt
SIDE 17 AF 61 mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 9: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 35: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 11: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 40: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 13: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
SIDE 18 AF 61 Forslag 45: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 15: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 50: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 16: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 55: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt
SIDE 19 AF 61 mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 17: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 60: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 18: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 65: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 19: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
SIDE 20 AF 61 Forslag 70: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 3: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 75: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 6: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 80: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt
SIDE 21 AF 61 mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 10: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 85: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 12: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 90: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 14: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
SIDE 22 AF 61 Forslag 95: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bolig 20: 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Forslag 100: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.
SIDE 23 AF 61 Vinduer, døre og ovenlys Bolig 1: Forslag 3: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 2: Forslag 8: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 4: Forslag 13: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 5: Forslag 18: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 7: Forslag 23: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 8: Forslag 28: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 9: Forslag 33: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 11:
SIDE 24 AF 61 Forslag 38: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 13: Forslag 43: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 15: Forslag 48: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 16: Forslag 53: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 17: Forslag 58: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 18: Forslag 63: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 19: Forslag 68: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 3: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude.
SIDE 25 AF 61 Forslag 73: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 6: Forslag 78: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 10: Forslag 83: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 12: Forslag 88: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 14: Forslag 93: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Bolig 20: Forslag 98: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant.