Generelt om pattedyr



Relaterede dokumenter
Kendetegn for vildt Rovdyr

Formål med lektion. At opbygge kendskab til forskellige jagthunderacers anvendelsesområder.

Pattedyrenes overordnede anatomi og biologi

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Racespecifikke forskelle 2016

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

På sporet af de danske rovdyr

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

dyr i skoven - se på pattedyr

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

HundeInfo. Copyright Godhund.dk

Godt at vide: Godt at vide:

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

Dag 1 - Ring 1. Dommer Jesper Ravn Race Australsk Kelpie 3 startende hunde i racen Hanner Klasse Antal Katalognr. Efteranmeldte

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Kompendium for. Udarbejdet af DTK s racerepræsentanter for Parson Russell Terrier. Susanne Lyngbye og Christina Viuf, juli 2006.

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Dansk Land og Strandjagt

Godt at vide: Godt at vide:

Duer og hønsefugle Agerhøne

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

Gordon setteren den smukke sorte fuglehund

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

naturhistorisk museum - århus

Feltkendetegn for klirer

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Feltkendetegn for klirer

BLADSKÆRERMYRER INSEKT

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Liste over antal hunde pr. klasse

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

ISTID OG DYRS TILPASNING

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

FCI Standard Nr (F) (ORG ) BRETON. (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

AUSTRALIAN SILKY TERRIER

Godt at vide: Godt at vide:

Data for svaler og mursejler

JACK RUSSELL TERRIER Oprindelsesland: Australien

Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader

Pattedyr i det åbne land

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

VEJLEDNING i fældefangst

Dansk/svensk Gårdhund

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Transkript:

Vildtkending

Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien (ræv, mårhund, ulv), mårdyrene og medregnes vaskebjørn - halvbjørne Gnavere og støttetandede

Fritlæggende skulderblade Lang og smidig rygsøjle Kraftige kæber og tænder

Fordøjelsessystem Blandt de jagtrelevante pattedyrsarter i Danmark findes følgende typer fordøjelsessystemer: Én-mavede pattedyr fx mennesker, grise, hundedyr osv. Drøvtyggere Hjortevildtarterne og muflon Pseudodrøvtyggere Hare og kanin

Fordøjelsessystem Én-mavede pattedyr mennesker: Føden findeles i munden, hvor der tilsættes spyt som hjælper med at nedbryde føden Mavesækken mavesyren medvirker til at dræbe og nedbryde mikroorganismer og dermed føden I tarmene optages nærringstofferne

Fordøjelsessystem Drøvtyggere: Drøvtyggere har fire maver vommen, netmaven, bladmaven og løben (som svarer til vores mave) Føden indtages og kommer først i vommen Når vommen er fuld, sætter dyret sig og gylper små portioner op i munden, hvor den tygger dem yderligere og synker dem igen. Herefter neddeles føden gennem de øvrige maver og kommer i tarmene hvor næringsstofferne optages.

Fordøjelsessystem Pseudodrøvtygning (falsk drøvtygger): (Harer) Disse tygger ikke drøv, men lader i stedet føden passere gennem fordøjelsessystemet to gange Efter første passage kommer tynd afføring som ædes direkte fra endetarmen Efter anden passage kommer der de velkendte hårde sorte kugler

Fordøjelsessystem Fordele Ulemper Én-mavede Drøvtyggere Pseudodrøvtyggere Lav vægt Kan nedbryde animalsk føde Bredt udvalg af fødeemner Stort næringsstoftab Effektiv nærrigsstofudnyttelse Kan finde føden hurtigt og fordøje i skjul Kan nedbryde cellulose Høj vægt Effektiv nærrigsstofudnyttelse Kan finde føden hurtigt og fordøje i skjul Kan nedbryde cellulose Besværlig fordøjelse

Kort sort/hvid hale Meget lange ører Brungule udstående øjne Gråbrun krop Lange ben Hvid bug Hare

Yngler fra marts - september, og får normalt 2-4 kuld om året En ramler (hanhare) kan beslå flere sættere (Hunhare) Polygam 8 ud af 10 harekillinger bliver ikke voksne. Af voksne harer dør 30 procent i løbet af et år. Omsætningen er derfor betragtelig. Haren har således en stor formeringsevne, tidlig kønsmodning 1-årig og en meget stor dødelighed Hurtig bestandsomsætning Yngler i hele Danmark Haren hører til i det åbne land og primært på landbrugsarealer. Dog findes den også i skoven hvor der er tilstrækkelig fødeudbud, især i vinterperioden. Hare

Ensfarvet brunlig Korte ører Vildkanin Hvid underside Korte ben

Yngler i underjordiske kolonier Hunnen får typisk 3-4 kuld om året, og kuldstørrelsen varierer fra 2-10 unger Stor reproduktion, tidlig ynglealder 1-årig, lav levealder Hurtig bestandsomsætning Vildkaninen forekommer i spredte bestande i Sønderjylland, og på Fanø, Als, Endelave, Lolland og på Bornholm Vildkaniner lever af friske skud af mange forskellige græsser og urter, men kan klare sig med tørt græs i perioder Vildkanin

Ører med hårtotter Rødbrun pels Lang busket hale Egern Hvid bug

Mørk gråbrun pels Skarpe tænder Bred skællet hale Bæver

Grov brunlig pels Hvidt snudeparti med lange knurhår Stort hoved Store gule fortænder Grålig pels Sumpbæver

Gyldenbrun overside Nøgen fladtrykt hale Grålig underside Bisamrotte

Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger Sorte aftegninger Ræv Hvid halespids lygte

Yngler i hele Danmark på nær Bornholm og en række småøer Tæven føder 4-6 hvalpe i en grav. Hannen deltager i opfostringen Middelhøj reproduktion 4-6 hvalpe, tidlig ynglealder 1-år, middellav levealder Middelhurtig bestandsomsætning Rammes af skab og hvalpesyge store bestandssvingninger Ræve lever hovedsageligt af smågnavere, men småfugle, duer, hønsefugle, harer og rålam samt regnorm, store biller og bær indgår også i føden. Generalistprædator kan være et problem for markvildtet Ræv

Gråbrun krop Kompakt pæreformet krop Sort hvid ansigtstegning Korte ben Kort hale Grævling

Kraftig pels med varierende farver Sort maske Mørk hals, bryst og ben Mårhund

Findes i hele Jylland og det første individ er set på Fyn i 2013 Høj reproduktion 5-10 hvalpe, tidlig ynglealder 1 år, middellav levealder Hurtig bestandsomsætning Mårhunden er invasiv, og stammer oprindeligt fra Østasien, men blev udsat i Rusland, hvorfra den har bredt sig voldsomt. Meget tilpasningsdygtig og lever i meget forskellige områder. Dog ser det ud til at den foretrække fugtige områder nær søer, åer og blandingsskov med tæt bevoksning i bunden Generalistprædator. Både smågnavere og spidsmus udgør sammen med fugle, fisk, padder, bær og korn den vigtigste føde. Mårhund

Grævling 2 3 4 1 5 Grævling

Sort/hvid røver maske Gråbrun pels Lange tæer Vaskebjørn Tværstribet hale

Grævlingens ansigtstegninger er markant sorte og hvide Mårhunden har brede sorte striber fra øjnene og nedefter Vaskebjørnen ansigt kan i nogen grad ligne mårhundens. Til gengæld adskiller den sig tydeligt med en længere og tværstribet hale

Rødbrun krop Gullig halsplet Skovmår

Hvid halsplet Brunlig krop Husmår

Husmåren har forlænget drægtighed Kuldet består normalt af 2-3 unger, som fødes i marts april Reden placeres på et loft, i et stendige, en brændestabel, eller et udhus. Middellav reproduktion, ynglealder 1-år, middel levealder Middel bestandsomsætning Findes i hele Danmark på nær Bornholm samt en række småøer Om natten jages smågnavere (især markmus) og spurvefugle, samt fødeemner som harer, muldvarper og pindsvin Husmår

Lyse partier Lys underuld bag lange brunsorte dækhår Ilder

Ensfarvet og oftest mørkbrun pels Svømmehud Mink

Minken har forlænget drægtighed og er kønsmoden som 1-årig Vilde mink får normalt 4-6 unger, der typisk fødes i april-maj Middelhøj reproduktion, ynglealder 1-år, middel levealder Middelhurtigbestandsomsætning Mink stammer fra udslip, men kan reproducere sig selv i naturen og har bredt sig til det meste af landet. Den regnes som en invasiv art Lever ofte nær vandløb, søer eller havneområder og spiser fisk, smågnavere, fugle, krabber, padder og insekter m. m. Mink

Rødbrun overside Lang hale med sort spids Hvidgrå underside Brud Kort hale Lækat - Sommer

Sort halespids Hvid krop Lækat (Hermelin) - Vinter

Brun pels Små ører Svømmehud Tyk hals Lang rund hale Odder Korte ben

Hovedform lidt som en hund V-formede næsebor Grå-brun pels med mange små sorte eller grålige pletter Spættet sæl 130 kg 1,5 m

Stort langstrakt hoved med kegleformet snude Parallelle næsebor Vægt: op til 3-400 kg Længde: 2-2,5 m Sort grålig pels Gråsæl

Jagthunderacer

Forskellige typer Stående Stødende Apporterende Gravsøgende Drivende(støvere) Schweisshunde

De stående hunde Tager stand for fuglevildt. To kategorier: Kontinentale Engelske

De engelske stående hunde Specialiserede fuglehunde Før skuds arbejde Høj fart Høj hovedføring

Pointer

Pointer

Gordon setter

Engelsk setter

Engelsk setter

Irsk setter

Breton

De kontinentale stående hunde Alsidig anvendelse Drev med hals Apportering Ræveslæb Schweissarbejde Lav hovedføring

Ruhåret hønsehund

Ruhåret hønsehund

Korthåret hønsehund

Langhåret hønsehund

Kleiner münsterländer

Kleiner münsterländer

Grosser münsterländer

Vizsla

Vizsla

Gammel dansk hønsehund

Stødende hunde Kort søg inden for skud afstand med haglbøssen Meget energisk Meget kontaktsøgende

Engelsk springer spaniel, F.T. type

Engelsk springer spaniel, standard - Bruges også til drivjagt på hårvildt

Cocker spaniel, F.T. type

Cocker spaniel, F.T. type

Cocker spaniel, standard type

Tysk wachtelhund - Bruges primært til drivjagt på hårvildt og har støvertendenser. Velegnet til schweissarbejde

Apporterende hunde Specialiseret i apportering Utrættelig apportør Schweissarbejde

Labrador retriever, F.T. type

Labrador retriever

Golden retriever, F.T. type

Golden retriever, F.T. type

Golden retriever

Flatcoated retriever

Cheasapeake bay retriever

Gravsøgende hunde Gravjagt på ræv Driv/støverjagt

Korthåret gravhund

Ruhåret gravhund

Langhåret gravhund

Tysk jagtterrier

Border terrier

Jack Russel terrier

Jack Russel terrier

Drivende hunde(støvere) Driver vedholdende med hals på hårvildt Meget egenrådige

Streluff støvere

Beagle

Schweisshunde Meget specialiseret til schweissarbejde Bør kun anvendes til schweissarbeje

Bayersk bjergschweisshund

Hannoveransk schweisshund