At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2



Relaterede dokumenter
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet. At-vejledning F.1.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

Fyraftensmøde om de nye kranuddannelser. Side 1

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af april Rengøring og vedligeholdelse

De vigtigste regler om, hvornår man skal have erhvervet certifikat for at måtte føre kraner.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Gravearbejde

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af januar Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

Regler om førercertifikater

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

Nye kranuddannelser. Side 1

Informationsmøde om de nye kranuddannelser den 3. januar 2018, hos EUC Lillebælt

Udførelse af kranløft med entreprenørmaskiner, G-Certifikat

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

At-VEJLEDNING. D Oktober Opdateret oktober Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

Vurdering af udbuddet af kranuddannelser i Danmark (kat. D, E & B)

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

TUR s krankonference Kranbranchens syn på og konsekvenser ved ændringer af certifikatuddannelserne

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

TUR s Krankonference 2007 Indlæg fra Arbejdstilsynet

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

At-VEJLEDNING. Faldsikring

RESUME FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR SVEJSE- STØBERI- OG SKIBSBYGNINGSINDUSTRI AFHOLDT DEN 14. APRIL 2011 KL. 9

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

Eksempler på førercertifikatkrav iht. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2

Udkast til ændring. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Kapitel 2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

Belastningsprøve af hejse- og løfteredskaber

TURs vejledning for krancertifikatprøve. Lastbilmonteret Kran, over 25 TM Certifikattype E.

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

Lovtidende A Udgivet den 1. december Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. 28. november Nr

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges

Lovpligtige uddannelser

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

D.2.5 August 2001 Ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med cytostatika

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af november Fældnings- og skovningsarbejde

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m.

Informationsbrev. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C AIDS og forebyggelse af HIV-infektion

HMF Handy-kraner Højbjerg Maskinfabrik A/S Oddervej 200 DK-8270 Højbjerg Tel.: Fax:

TUR Truckkonference 2018

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1

Arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko

At-VEJLEDNING. Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.9-2

Transkript:

At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014

2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt - gørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøor ga ni sa tionerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen www.arbejdstilsynet.dk. I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 At-vejledningen oplyser om bestemmelserne for kranførercertifikat og om Arbejdstilsynets administrative praksis på området. 1. Hvornår kræves kranførercertifikat 1.1. Kranførercertifikat kræves Kranførercertifikat kræves til mekanisk drevne kraner, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst én mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen. "Mekanisk bevægelse" betyder, at der tilføres energi fra en motor eller gennem hydrauliske eller pneumatiske systemer. Det medfører, at fx taljer og traverskraner, som kun har motorkraft til hejs og fir, og hvis kørebevægelser sker med håndkraft, ikke kræver certifikat, uanset hvor meget de kan løfte. 1.2. Kranførercertifikat kræves ikke Kranførercertifikat kræves ikke i følgende seks tilfælde: 1. Når det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde skade på kranføreren eller andre. Det vil normalt kræve, at kranen arbejder i et helt afspærret område, hvor personer ikke kan komme ind. 2. Ved serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, fx løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces. Løftehøjden må ikke overstige 1,5 m målt fra underlaget til byrdens nederste punkt. 3. Når belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade (fx traverskraner), så byrden ikke giver kranen et væltende moment, og når den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5.000 kg. 4. For konsolkraner bl.a. til værkstedsbrug med en maksimal tilladelig belastning på ikke over 5.000 kg. Grænsen på 5.000 kg i pkt. 3 og 4 kan overholdes for traverskraner o.l. med løfteevne over 5.000 kg, når de forsynes med en automatisk lastbegrænser, en såkaldt lastvagt, der stopper alle kranens bevægelser, når byrder over 5.000 kg søges løftet. Lastvagten kan være udstyret med nøgleafbryder, som gør det muligt for en kranfører med certifikat at benytte kranen til byrder over 5.000 kg.

4 Efter nærmere aftale med Arbejdstilsynet kan det endvidere tillades, at en kran med tilladelig belastning på op til 7.500 kg ommærkes til maksimalt tilladt belastning på 5.000 kg. 5. For lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 6. For hejseredskaber om bord på skibe. Når personer i land er antaget af skibet til betjening af skibets hejseredskaber, kræves der ikke kranførercertifikat. 1.3. Yderligere undtagelser Udover de seks undtagelser er det Arbejdstilsynets praksis ikke at kræve certifikat ved afprøvning af en kran efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere, at alt fungerer, som det skal. 2. Udstedelse af kranførercertifikat 2.1. Aflæggelse af prøve Visse Kranførercertifikat udstedes til personer, der har en tilfredsstillende lægeattest der har bestået en teoretisk og praktisk prøve i at føre kran. Prøven aflægges på et AMU-center, normalt som afslutning på et kursus. Personer, som allerede er rutinerede kranførere - fx fordi de har arbejdet som kranførere i udlandet - kan normalt aflægge prøve uden forudgående kursus. Personer, som har erhvervet certifikat i udlandet, vil kunne få det ombyttet til dansk certifikat, hvis det med rimelighed kan godtgøres, at de har fået en uddannelse og har aflagt en prøve, der svarer til den danske. 3. Seks typer certifikater Der er seks typer af kranførercertifikater: A. Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner, svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l. B. Mobilkraner.

5 C. Alle øvrige certifikatkrævende kraner, undtagen kraner nævnt nedenfor under D, E og G. D. Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. E. Lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter. G. Entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Et A-certifikat gælder også for C-kraner. Et B-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Et B-certifikat, erhvervet før den 1. januar 2000, gælder tillige for D- og E-kraner. Et D-certifikat gælder også for entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Et E-certifikat gælder også for D-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Der findes kortere kurser for personer, der har én type certifikat og ønsker at erhverve en anden type certifikat. Desuden findes der kurser for ændring af ældre D-certifikat, således at certifikatet gælder op til 25 tonsmeter, og ældre E-certifikater, således at de gælder over 50 tonsmeter. Der findes så mange krantyper, at det ikke er muligt at omtale dem alle i At-vejledningen. Opdelingen ovenfor er derfor ikke dækkende. 3.1. Definition i relation til stabilitet En mobilkran har en variabel kontravægt, der skal afpasses til den vægt, byrden har. Kontravægten drejer med rundt, når kranen drejer. Det vil sige, at stabiliteten kan holdes konstant hele vejen rundt under en krankrøjning. Hvis byrden forskydes ud eller byrdens vægt øges i forhold til kontravægten, forringes stabiliteten, hvorved der kan opstå fare for væltning. En lastbilmonteret kran anvender lastbilens og kranens egenvægt, samt eventuelt en del af eller hele lasten, som kontravægt. Lastbilens egenvægt og last svinger ikke med rundt, når kranen drejer, dvs. stabiliteten ikke er konstant under en krankrøjning, hvorved der kan opstå fare for væltning. Der findes havnekraner (fx visse containerkraner) og skibsværftskraner (fx store portalkraner), som kun kræver C-certifikat. Traktormonterede kraner, der bruges til af- og pålæsning af gods, kræver D- certifikat, når den tilladelige belastning er over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter, og E-certifikat når den tilladelige belastning er over 25 tonsmeter.

6 Traktormonterede kraner, der bruges til andet arbejde end af- og pålæsning, fx montagearbejde eller samløft, kræver D-certifikat op til 25 tonsmeter, og E-certifikat når den tilladelige belastning er over 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes til og bruges til kranarbejde, kræver enten teleskoplæsser B certifikat eller kran D-certifikat op til 25 tonsmeter og kran E-cer - tifikat over 25 tonsmeter. Slæbeskovlsmaskiner, der bruges som kran, kræver B-certifikat. Entreprenørmaskine, der lejlighedsvis bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, er undtaget for krav om, at føreren skal have kranførercertifikat, hvis følgende betingelser er overholdt: Der må ikke være personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres og afsættes. Byrden må ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn. Maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Skrævetruck vil normalt kræve C-certifikat. I ganske særlige tilfælde, fx containertransport, hvor der ikke er personer i området, og containeren holdes i lav position, kan kravet om certifikat frafaldes. Truck, som er monteret med kranarm, må kun føres af personer, som har B-gaffeltruckførercertifikat. Truckføreren bør have gennemgået et anhugningskursus. 4. Overgangsordning 4.1. Lastbilmonterede kraner Personer, der har erhvervet B-certifikat efter 1. januar 2000, og som kan godtgøre at have modtaget undervisning i lastbilmonterede kraner på et niveau svarende til uddannelsesplaner for B-certifikat gældende før 1. januar 2000, kan få dispensation til at føre lastbilmonterede kraner. 4.2. Teleskoplæssere Førere, der kan dokumentere mere end 1 års erfaring med kørsel med entreprenørmaskiner, skal være tilmeldt et kursus til erhvervelse af D- eller E-certifikat inden 1. august 2001.

7 Førerere, der ikke kan dokumentere 1 års erfaring eller mere med kørsel med entreprenørmaskiner, skal være tilmeldt et kursus til erhvervelse af D- eller E-certifikat inden 1. februar 2001. 4.3. Entreprenørmaskiner indrettet som kran Førere, der kan dokumentere mere end 1 års erfaring med kørsel med entreprenørmaskiner, skal være tilmeldt et kursus til erhvervelse af G-certifikat inden 1. august 2001. Førere, der ikke kan dokumentere mere end 1 års erfaring med kørsel med entreprenørmaskiner, må ikke føre entreprenørmaskiner, der er indrettede som kraner, uden at have erhvervet G-certifikat.

8 Baggrund: Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk. Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C Telefon 70 12 12 88 Telefax 70 12 12 89 e-post at@at.dk www.at.dk