Vurdering af udbuddet af kranuddannelser i Danmark (kat. D, E & B)

Transkript

1 Vurdering af udbuddet af kranuddannelser i Danmark (kat. D, E & B)

2 Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd

3 Indhold 1. Indledning Om analysen Udviklingen indenfor kranområdet Udviklingen vedrørende krav til kranførere certifikatregler mv Udviklingen vedrørende uddannelse af kranførere, certifikat D, E og B Godkendte skoler Krancensorer AMU godkendelser - fordelt geografisk AMU udbud - fordelt geografisk Uddannelses- aktivitet/udvikling Uddannelses- aktivitet/udvikling totalt på landsplan Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på regionerne Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på skolerne Udbud og efterspørgsel af uddannelser Kvalitet i uddannelserne Konklusion Bilag 1 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser okt (AMU Statistik) Bilag 2 Statistik over gennemførte AMU kranudd (baseret på tal fra skoler) Bilag 3 Spørgeramme, anvendt ved telefoninterviews Bilag 4 Sammenfatning af svar - telefoninterviews Bilag 5 Censorvejledninger, gældende pr. 1. januar

4 1. Indledning Lastbilmonteret kran Arbejdstilsynets definition i relation til stabilitet: En lastbilmonteret kran anvender lastbilens og kranens egenvægt, samt eventuelt en del af eller hele lasten, som kontravægt. Lastbilens egenvægt og last svinger ikke med rundt, når kranen drejer, dvs. stabiliteten ikke er konstant under en krankrøjning, hvorved der kan opstå fare for væltning. AT-vejl. B Udviklingen indenfor transportområdet lastbilmonterede kraner bevæger sig støt og roligt i retning af, at vognmænd og entreprenører anskaffer sig stadigt større kraner - vurderet på løftekapacitet, angivet som tonsmeter (tm), og forstået som, hvor tung en byrde (t) kranen kan løfte i en given afstand (m). Man ser i stigende grad, at nyanskaffede lastbilmonterede kraner har løftekapacitet over 60 tm (og enkelte om imod 200 tm). Disse større lastbilmonterede kraner anvendes i stor udstrækning til montageopgaver, hvor man foruden den højere løftekapacitet, i høj grad udnytter den længere rækkevidde. Der er dog stadigt et stort behov for lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet på under 25 tm, til opgaver som af- og pålæsning, grabbearbejde mv., samt montageopgaver af mindre emner. Uddannelsesmæssigt skal alle førere af lastbilmonterede kraner (med kapacitet over 8 tm) have D-krancertifikat. Når kranen har større løftekapacitet end 25 tm kræves der E-krancertifikat, som er en overbygning til D-krancertifikatet. Erhvervet D-krancertifikat er altså en forudsætning for adgang til uddannelse og prøve til E-krancertifikatet. Der er i perioden uddannet omkring kranførere, certifikattype D, og godt 2.000, certifikattype E. Antallet af udstedte D-krancertifikater pr. år har været svagt stigende i perioden, hvor antallet af udstedte E-krancertifikater pr. år har været svagt faldende. Uddannelserne udbydes alene gennem det offentlige uddannelsessystem som AMU uddannelse eller som led i erhvervsuddannelse, og gennemføres 4

5 på AMU Centre og Erhvervsskoler med transportuddannelser, efter Arbejdstilsynets og Undervisningsministeriets regler. Der er 21 godkendte AMU udbydere af uddannelsen mod D-krancertifikat, forholdsvist jævnt fordelt over landet, og 14 godkendte AMU udbydere af uddannelse mod E-krancertifikat. Her er der af naturlige grunde større spredning geografisk. Det er heller ikke alle uddannelsessteder, med godkendelse til udbud af uddannelse mod E-certifikat, der i praksis anvender muligheden, om end flere overvejer eller er på vej hermed. Overvejelserne om udbud er en naturlig afvejning af elevgrundlag, set i forhold til investerings- og vedligeholdelsesudgifter. I overvejelserne indgår, at anskaffelsen af E-kraner (hvoraf der altid jf. AT s bestemmelser skal indgå minimum to stk. til prøverne), naturligvis udfordrer skolernes økonomi, da nyanskaffelsesprisen for en E-kran er ganske høj. De seneste år har det dog været muligt, under visse krav til begrænsnings-omskifter, at anvende en E-kran som D-kran, hvilket i forbindelse med udskiftning/nyanskaffelser har åbnet mulighed for bedre udnyttelse af kraner. I overvejelserne indgår endvidere lokale forhold vedrørende praktisk øvelsesareal, udstyr og lærerkapacitet mv. Enkelte skoler har samarbejde med kolleger om lån/udlån, omend dette var mere udbredt for nogle år siden i særdeleshed i en periode, hvor E-kranuddannelserne i overvejende grad blev varetaget af ambulerende E-kransæt, fra hhv. Østog Vestdanmark, hvor to skoler ambulerede med komplette E-kransæt, inkluderende materiel og instruktører. Mobilkran Arbejdstilsynets definition i relation til stabilitet: En mobilkran har en variabel kontravægt, der skal afpasses til den vægt, byrden har. Kontravægten drejer med rundt, når kranen drejer. Det vil sige, at stabiliteten kan holdes konstant hele vejen rundt under en krankrøjning. Hvis byrden forskydes ud eller byrdens vægt øges i forhold til kontravægten, forringes stabiliteten, hvorved der kan opstå fare for væltning. AT-vejl. B Mobilkranområdet udvikler sig tilsvarende med større kraner, og udstrakt brug af avanceret teknologisk udstyr. Hvor mobilkranerne har afgivet nogle montageopgaver til de store lastbilmonterede kraner, har de tilsvarende fået flere/andre opgaver, som tidligere udførtes af stationære bygge- og havnekraner mv. Uddannelsesmæssigt skal alle førere af mobilkraner have B-krancertifikat. 5

6 Der er i perioden uddannet omkring 700 mobilkranførere, certifikattype B. Antallet af udstedte B-certifikater pr. år, har været stigende i perioden , men faldende i 2007 og Uddannelserne udbydes, som for lastbilmonterede kraners vedkommende, alene gennem det offentlige uddannelsessystem som AMU uddannelse eller som led i erhvervsuddannelse, og gennemføres på AMU Centre og Erhvervsskoler med transportuddannelser, efter Arbejdstilsynets og Undervisningsministeriets regler. Der er 3 godkendte udbydere af AMU uddannelsen mod B-certifikat, geografisk placeret i Spjald (mellem Ringkøbing og Herning), i Esbjerg og i Audebo (ved Holbæk). Udbud og efterspørgsel af uddannelser Skolerne oplever størst efterspørgsel på kranføreruddannelser i vinterperioder, og kan tydeligt mærke, hvor vidt der er gang i hjulene i bygge- og transportbranchen. Travle tider for branchen, giver ro på efterspørgsel af uddannelse hvor stille perioder for branchen, generelt øger ønsket om uddannelse. Skolerne forsøger i videst muligt omfang at tilgodese dette ved planlægningen af kursusaktiviteterne. Adspurgt oplyser kursistadministrationen på skolerne, at de (med enkelte undtagelser) har kunnet efterkomme efterspørgslen i perioden 2006 til medio 2008 uden nævneværdige ventelister, om end der i vinterperioderne har været større efterspørgsel, end man alle steder har kunnet imødekomme her og nu. Med udsigt til finanskrise mv., forventer og fornemmer alle skoler voldsom stigning i efterspørgsel på uddannelse, hvilket man forsøger at efterkomme ved oprettelse af ekstra kursusforløb. Men som det forlyder, det er jo på alle faglige områder, efterspørgslen stiger. Og her kan det være et problem/planlægningsopgave, at kranfaglæreren også er truckfaglæreren eller kørelæreren, og som sådan er efterstræbt på de uddannelser, der samtidigt mærker den øgede efterspørgsel. Geografisk fordeling af udbud af kranuddannelser D, E og B Med hensyn til den geografiske fordeling af uddannelsesmuligheder/skoler, er der for D-kranførercertifikatuddannelserne en rimelig udstrakt landsdækning. Der kan være 6

7 noget længere at rejse efter E-kranfører-certifikatuddannelserne, og endnu længere for mobil-kranfører-certifikatuddannelserne (B), der som nævnt alene udbydes i Hoverdal (mellem Ringkøbing og Herning), i Esbjerg og i Audebo (ved Holbæk). Det er klart at man fra branchen altid kunne ønske sig uddannelsesmuligheder i det umiddelbare nærområde, men skolerne oplever generelt forståelse for de nødvendige henvisninger. 7

8 2. Om analysen Anvendt materiale. Med henblik på denne analyse, er der indhentet statistisk materiale fra: AMU Statistik, Undervisningsministeriet/UNI-C, hvor der er søgt på antal AMU-kursister på kran D, E og B certifikatuddannelser, fordelt på regioner/landsdele/byer/skoler, i perioden (Tal for 2008 dækker i dette materiale alene 3 første kvartaler). Kursistadministrationen på følgende skoler EUC Nord, Frederikshavn AMU Nordjylland, Aalborg EUC Nordvest, Thisted Mercantec (EUC Midt), Skive Randers Tekniske Skole, Randers Holstebro Tekniske Skole, Holstebro AMU Djursland, Kolind Århus Tekniske Skole, Viby AMU Hoverdal, Spjald VIA-UC (Vitus Bering), Horsens AMU Vest, Esbjerg EUC Syd, Åbenrå AMU Syd, Kolding AMU Fyn, Odense Odense Tekniske Skole Selandia-CEU, Slagelse EUC Nordvestsjælland, Holbæk EUC Sjælland, Næstved EUC Lolland (CELF), Maribo Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Bornholms Erhvervsskole, Rønne TEC Landtransport, Hvidovre Endvidere er der anvendt materiale, vedrørende regler og love mv., fra: Arbejdstilsynet og Retsinformation Oversigt over skolegodkendelser mv., fra 8

9 Samt materialer fra Transporterhvervets UddannelsesRåd, fra tidligere undersøgelse om aktivitet, praksis mv. på kranområdet. Fremgangsmåde I analysen, er der med udgangspunkt i statistisk materiale fra AMU- Statistik, set på AMU-aktiviteten på området for perioden (se bilag 1) Det blev i den forbindelse fundet interessant: Hvor mange elever gennemførte krancertifikatuddannelser, indenfor hver certifikatkategori D, E og B Udviklingstendens indenfor tidsperioden Den geografiske fordeling af aktiviteter Da denne sondering ikke giver et billede af uddannelsessystemets evne til at efterkomme den aktuelle efterspørgsel, målt på muligheden for her og nu uddannelse, og/eller eventuel brug af ventelister, blev der rettet henvendelse til ovennævnte skolers kursistadministration, og gennemført interviews vedrørende eventuelle problemstillinger omkring ventelister mv., indenfor de sidste par år og aktuelt. Disse henvendelser afslørede imidlertid en vis divergens, i forhold til tallene for gennemførte uddannelser, baseret på AMU-Statistik. Et forhold, der medførte et ønske om statistisk materiale fra skolerne også. (se bilag 2) Det er ikke fundet nødvendigt, i forhold til denne analyse, at gå dybere i årsagen til divergensen i det statistiske materiale, ligesom de helt nøjagtige tal for antal udstedte kranførercertifikater vil fordre tillæg af certifikater erhvervet i forbindelse med erhvervsuddannelser. I nogle tilfælde indgår sådan erhvervede certifikater i skolernes statistiske materiale, men (formentligt) ikke i materialet fra AMU-Statistik. Certifikatområdet har løbende forandret sig. Certifikater har fået ændret dækningsområde, ligesom der er kommet nye til. Tidligere dækkede Mobilkrancertifikat (B) også lastbilmonterede kraner. D-certifikat var i en årrække det eneste certifikat for lastbilmonterede kraner, og var begrænset ved maks. 18 tm. Der er kommet et G certifikat, for entreprenørmaskiner anvendt som kran, og der er indført certifikatkrav til førere af teleskoplæssere. I nærværende analyse fokuseres alene på områderne Lastbilmonteret kran og Mobilkran. Udviklingen for disse kranområder belyses i afsnittet 9

10 Udviklingen indenfor kranområdet, nærmere bestemt Udviklingen indenfor kravene til kranførere certifikatregler mv., hvor der er anvendt arkivmaterialer samt tilgængelige Bekendtgørelser, AT-vejledninger og ATmeddelelser mv. fra Arbejdstilsynet og Retsinformation. Visse historiske materialer er dog ikke længere umiddelbart tilgængelige, hvilket kan medføre en mindre kronologisk unøjagtighed, i forhold til den i analysen beskrevne. Endelig er der anvendt materialer fra tidligere, af TUR gennemførte undersøgelser i hhv og 2005, med henblik på vurdering af behov, aktiviteter og praksis på skolerne. Herunder en undersøgelse, med udgangspunkt i ønsket om et generelt overblik over situationen på kranuddannelsesområdet, gældende for krancertifikatområderne D, E og B, og med baggrund i flere henvendelser fra branchens virksomheder, vedrørende det kvalitetsmæssige niveau, såvel som et ønske fra Arbejdstilsynet om ajourføring af censorvejledninger mv. Undersøgelsen indledtes med kontakt til udbydende skoler. I første omgang i form af et spørgeskema (se bilag 3), hvor man udbad sig lokale informationer vedrørende gennemførte uddannelser for foregående år, såvel som informationer vedrørende gennemførelsesmetoder, anvendt materiel, brug af undervisningsmaterialer, faglæreropdatering (erhvervspraktik) mv. Informationer, der ikke har med det samlede antal elever at gøre, men kunne være interessante i forskellige sammenhænge. Efter skolernes returnering af skemaer, blev der fulgt op med telefoninterviews af de i skemaerne angivne kontaktpersoner. (En sammenfatning af disse interviews findes i bilag 4). Med baggrund i dette, og i dialog med Arbejdstilsynet, kranfaglærere og skoleledere, resulterede dette i reviderede censorvejledninger og UVstandarder (indsat som bilag 5). 10

11 3. Udviklingen indenfor kranområdet Over de seneste 20 år er der sket afgørende ændringer indenfor kranområdet, hvad angår teknologi, arbejdsopgaver og arbejdsorganisering. Den teknologiske udvikling har medført en ændret arbejdsdeling mellem forskellige krantyper. Mobilkranerne presser tårnkranerne og løser flere og flere montageopgaver i byggeriet. Store lastbilmonterede kraner presser mobilkranerne osv. Udviklingen indenfor de lastbilmonterede kraner bevæger sig støt og roligt i retning af, at vognmændene/entreprenørerne anskaffer sig stadigt større kraner. Man ser stadigt hyppigere, at nyanskaffede lastbilmonterede kraner har en løftekapacitet på 60 TM eller mere. Det hænger naturligt sammen med den øgede anvendelse af disse kraner, i forbindelse med montageopgaver i byggesektoren. Tidligere var hovedparten af de lastbilmonterede kraner anvendt til af- og pålæsning af gods (i umiddelbar nærhed af/eller) på bilen, eksempelvis maskindele og byggematerialer, og det er da også stadig en stor aktivitet for de mindre og mellemstore lastbilmonterede kraner. De lastbilmonterede kraner udstyres i stadig stigende grad med avanceret sikkerheds- og hjælpeudstyr. Et meget udbredt eksempel på hjælpeudstyr er radiostyret fjernbetjening. Mobilkraner har tilsvarende gennemgået en teknologisk udvikling. Får stadig større løftekapacitet (op til t) og løftehøjde/rækkevidde, og anvender i vid udstrækning computerteknologi i sikkerhedsudstyr. Hvor mobilkranområdet har måttet afgive nogle montageopgaver til de større lastbilmonterede kraner, har de overtaget andre opgaver fra byggeog havnekraner. 11

12 3.1 Udviklingen vedrørende krav til kranførere certifikatregler mv. Kort beskrivelse af historien, frem til kranuddannelserne som vi kender dem i dag, for certifikattyperne D, E og B, baseret på tilgængelige bekendtgørelser, vejledninger og meddelelser mv. fra Arbejdstilsynets hjemmeside m.fl. (Enkelte årstal skal tages med forbehold, da alle historiske ATmeddelser/vejledninger mv. ikke længere er tilgængelige) 1945 Som det fremgår af følgende umiddelbart tilgængelige materiale, kom de første krav til kranførere i (Historisk interesserede mener, der endda foreligger tidligere krav, tilbage fra ??) Der var i 1945 nu ikke krav vedrørende uddannelse/certifikat, men alene (når det gjaldt kraner bestemt til fast kranfører) til pålidelighed, minimumsalder 20 år, ædruelighed og behørig instruktion. For andre kraner (end bestemt for fast kranfører), var der alene krav om tilbørlig instruktion om kranens rette brug. Kravene, og certifikaterne, var ikke differentieret i henhold til de forskellige krantyper. Bekendtgørelse om Indretningen og Brugen af mekanisk drevne Kraner, nr. 401 af 27/07/1945 (uddrag): 5 Stk. 1. Til Betjening af Kraner, der er bestemt til fast Kranfører, maa kun anvendes en ædruelig og paalidelig Person, der er fyldt 20 Aar og er fortrolig med Betjeningen af kranen. Stk. 2. Andre Kraner end de i Stk. 1 omhandlede maa kun betjenes af Personer, som er tilbørligt instrueret om Kranens rette Brug. Stk. 3. Kranføreren skal af Kranens Ejer gøres bekendt med de af Arbejds- og Fabriktilsynet givne Paabud og Anvisninger vedrørende Kranen (jfr. 12). Stk. 4. Arbejds- og Fabrikstilsynet kan forlange en Kranfører afskediget, hvis han har vist Mangel paa Evner eller Paapasselighed. I 1977 (med overgangsordning for erfarne kranførere til april, 1979) indførtes certifikatkrav, med baggrund i bestået prøve. Alderskravet blev sænket til 18 år, og der indførtes krav om helbredsmæssig egnethed, dokumenteret ved lægeattest. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretningen og brugen af mekanisk drevne kraner, nr. 508 af 15/10/1976 (Uddrag): 5 affattes således: 5. Førere af kraner skal have kranførercertifikat i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse 12

13 Stk. 2. Kraner, der er undtaget fra kravet om, at føreren skal have kranførercertifikat efter nævnte bekendtgørelse, må kun betjenes af personer, som er tilbørligt instrueret om kranens rette brug. Stk. 3. Arbejdstilsynet kan forlange førere af kraner, for hvilke der ikke kræves kranførercertifikat, afskediget, hvis de har vist mangel på evner eller påpasselighed. Stk. 4. Kranføreren skal af kranens ejer gøres bekendt med arbejdstilsynets påbud og anvisninger vedrørende kranen (jfr. 12). Bekendtgørelse nr. 509 af 15/10/1976 om kranførercertifikat: 1. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst een mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af personer, der er i besiddelse af et certifikat, der er udstedt af direktøren for arbejdstilsynet. 2. Undtaget fra bekendtgørelsen er: 1. Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, af fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade. 2. Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens mederste punkt på 1,5 m. 3. Kraner og lignende hejsemidler, som for eksempel traverskraner, hvor belastningen af byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade, således at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 500 kg. 4. Konsolkraner til værkstedsbrug med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 500 kg. 5. Lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 6. Hejsemidler ombord på skibe. 3. Kranførercertifikat kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18 år. Ansøgeren skal fremlægge en lægeattest, der godtgør, at han ikke er helbredsmæssigt uegnet til at føre kraner. Han skal fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at han er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer. Direktøren for arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven. 4. Direktøren for arbejdstilsynet kan inddrage et kranførercertifikat for bestandig eller for en vis tid, når den pågældende på grund af grov forsømmelighed eller af helbredsmæssige grunde må anses for uegnet til at føre kraner. 5. Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt. 6. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter 71 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri med bøde, med mindre lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der efter 71, stk. 4, i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri pålægges selskabet som sådant bødeansvar. 13

14 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april Dog kan kranførere, der kan dokumentere, at de den 1. april 1977 har ført kran i mindst eet år inden for de foregående tre år, fortsat føre kran uden at have erhvervet certifikat indtil den 31. marts Arbejdsministeriet, den 15. oktober I 1979 forlængedes ovennævnte overgangsordning til januar Certifikaterne blev opdelt i fire certifikattyper, A, B, C og D. Mest interessant er nok, at D-certifikat dækkede lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet 8 til 18 tonsmeter, og B-certifikat dækkede mobilkraner og lastbilmonterede kraner over 18 tonsmeter løftekapacitet. Endvidere dækkede B-certifikat også for C- og D-kraner. Traktormonterede kraner blev også nævnt, som normalt krævende D- certifikat. Vejledning nr af 01/09/1983, Kranførercertifikat (* 1) (* 2) (* 3) (* 4): Baggrund: - Bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat med senere ændring. - Arbejdstilsynets meddelelse nr. 22/1977 om udstedelse af kranførercertifikat. Denne At-meddelelse oplyser om bestemmelserne om kranførercertifikat. I kommentarer gives vejledning om bestemmelserne og oplysning om arbejdstilsynets administrative praksis. Kranførercertifikat kræves til mekanisk drevne kraner, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst een mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen. Kommentar:»Mekanisk bevægelse«betyder, at der tilføres energi fra en motor eller gennem hydrauliske eller pneumatiske systemer. Bestemmelsen medfører, at fx taljer og traverskraner, som kun har motorkraft til hejs og fir, og hvis kørebevægelser sker med håndkraft, ikke kræver certifikat, uanset hvor meget de kan løfte. Kranførercertifikat kræves ikke i følgende 6 tilfælde, 1. når det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde skade på kranføreren eller andre Kommentar: Det vil normalt kræve, at kranen arbejder i et helt afspærret område, hvor personer ikke kan komme ind. 2. ved serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, fx løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces. Løftehøjden må ikke overstige 1,5 m målt fra underlaget til byrdens nederste punkt 14

15 3. når belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade (fx traverskraner), så byrden ikke giver kranen et væltende moment, og den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg 4. for konsolkraner bl.a. til værkstedsbrug med en maksimal tilladelig belastning på ikke over 5000 kg Kommentar: grænsen på 5000 kg i pkt. 3 og 4 kan overholdes for traverskraner og lignende med løfteevne over 5000 kg, når de forsynes med en automatisk lastbegrænser, en såkaldt lastvagt, der stopper alle kranens bevægelser, når byrder over 5000 kg søges løftet. Lastvagten kan være udstyret med nøgleafbyrder, som gør det muligt for en kranfører med certifikat at benytte kranen til byrder over 5000 kg. Det kan endvidere tillades efter nærmere aftale med arbejdstilsynet, at en kran med tilladelig belastning op til 7500 kg ommærkes til maskimalt tilladt belastning 5000 kg. 5. for lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter 6. for hejsemidler om bord på skibe. Kommentar: Udover de 6 undtagelser er det endvidere arbejdstilsynets praksis ikke at kræve certifikat ved afprøvning af en kran efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere, at alt fungerer, som det skal. Kranførercertifikat udstedes til personer, - der er fyldt 18 år - der har tilfredsstillende lægeattest - der har bestået en teoretisk og praktisk prøve i at føre kran. Prøven aflægges på en specialarbejderskole, normalt som afslutning på et kursus. Kommentar: Personer, som allerede er rutinerede kranførere - fx fordi de har arbejdet som kranførere i udlandet - kan normalt aflægge prøve uden forudgående kursus. Personer, som har erhvervet certifikat i udlandet, vil kunne få det ombyttet til dansk certifikat, hvis det med rimelighed kan godtgøres, at de har fået en uddannelse og aflagt en prøve, der svarer til den danske. Der er fire typer certifikater: A Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner, svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner og lignende. B Mobilkraner og lastbilmonterede kraner over 18 tonsmeter. C Alle øvrige certifikatkrævende kraner, undtagen kraner nævnt nedenfor under D. D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 18 tonsmeter. Et A-certifikat gælder også for C-kraner. Et B-certifikat gælder også for C- og D-kraner. Kommentar: Der findes så mange krantyper, at det ikke er muligt her at omtale dem alle. Opdelingen ovenfor er derfor heller ikke dækkende. Der findes havnekraner (fx visse 15

16 containerkraner) og skibsværftskraner (fx store portalkraner), som kun kræver C- certifikat. Traktormonterede kraner kræver normalt D-certifikat. Et kranførercertifikat kan inddrages af arbejdstilsynet, hvis kranføreren på grund af grov forsømmelighed eller af helbredsmæssige grunde må anses for uegnet til at føre kran. Redaktionel note: (* 3) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 21. marts 1979 om ændring af bekendtgørelse om kranførercertifikat. (* 2) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat. (* 1) At-meddelelse nr januar 1993 I begyndelsen af 1990 erne blev certifikatområdet for lastbilmonterede kraner opdelt således, at D-certifikatet stadig dækkede lastbilmonterede kraner med løftekapacitet 8 18 tonsmeter. Men der blev indført et E- kranførercertifikat, dækkende lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet tonsmeter. Dette med baggrund i udviklingen, hvor stadig flere lastbilmonterede kraner blev opbygget med løftekapacitet på over 18 tonsmeter. Uddannelses- og certifikatmæssigt var det ikke hensigtsmæssigt, at kranførere, for at betjene disse større lastbilmonterede kraner, skulle erhverve B-kranførercertifikat (Mobilkran). På den anden side, vurderedes opgaveforskelligheder og tilhørende risicifaktorer knyttet til disse krantyper og deres typiske opgaver, at fordre andet og mere end indeholdt i eksisterende D-kranførercertifikat. E-certifikatet var en udvidelse af D-certifikatet, hvorfor adgangskrav til erhvervelse var (og stadigt er) betinget af besiddelse af gyldigt D- certifikat. I 1997 (1. september) ændredes certifikaterne D og E, således at certifikater erhvervet efter denne dato dækker: D-certifikat: Lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet 8 25 tonsmeter. Altså en udvidelse fra tidligere 8 18 Tm E-certifikat: Lastbilmonterede kraner med løftekapacitet over 25 tonsmeter uden øvre grænse. Altså en udvidelse fra tidligere Tm. Dette som et ønske fra branchen, og i sammenhæng med udviklingen på kranområdet, hvor flere lastbilmonterede kraner blev bygget med løftekapacitet over 50 tonsmeter. 16

17 Til denne dato, havde førere af lastbilmonterede kraner, med kapacitet på over 50 tonsmeter, været henvist til erhvervelse af B-certifikatet (Mobilkran), for at kunne udføre hvervet efter forskrifterne. I sammenhæng hermed, etableredes nye kurser af kortere varighed, hvor kranførere med ældre certifikater kunne opdatere tonsmetergrænserne til de nye. Over en periode i gennemførtes en undersøgelse af kranføreres kvalifikationskrav. I den forbindelse fandt man, at kvalifikationsprofilen for førere af lastbilmonterede kraner, adskilte sig væsentligt fra kvalifikationsprofilen for førere af mobilkraner. Fra undersøgelsen: Kvalifikationsprofilen for en person, der kører lastbilmonteret kran og typisk gennemfører 4 til 5 løfteopgaver hos forskellige kunder i løbet af en dag, indeholder et komplekst sæt af kvalifikationer. Profilen er en form for sammensmeltning af chaufførkvalifikationer og krankvalifikationer, der repræsenterer en ny type kvalifikationsprofil - en kranbilfører. Baggrunden for dette er, at opgaverne for føreren af en lastbilmonteret kran er en kombination af transport og løft. Det er det, der er det centrale og ikke kun løftearbejdet i sig selv.på mobilkranområdet er ordet kranfører mere i overensstemmelse med jobbets indhold. Her er det løftearbejdet og betjeningen af kranen, der er det essentielle. Jobbet virker mere rutinepræget end jobbet som fører af en lastbilmonteret kran, da hverdagen ikke indeholder så mange skift i omgivelser, byrder og løfteveje, som føreren af den lastbilmonterede kran oplever. De vigtigste punkter, der adskiller de to kvalifikationsprofiler, er: at kranbilførerne både skal være gode chauffører og gode kranførere, hvorimod mobil-kranførerne ikke har chaufførkvalifikationerne med i deres kvalifikationsprofil. at kranbilførerne i ekstrem grad skal udvise fleksibilitet. Arbejdssteder, løfteopgaver, samarbejdspartnere skifter flere gange om dagen. Arbejdstider varierer meget. Mobilkranførerne skal også være fleksible men ikke i samme ekstreme grad. at kranbilførerne typisk arbejder alene, hvorimod mobilkranførerne indgår som service-funktion i forhold til byggesjak. Det stiller store krav til kranbilførernes vurderingsevne og evne til selvstændigt at gennemføre en praktisk planlægning. Mobilkranførerne foretager planlægning og samarbejder med byggesjak, anhuggere og pladsformænd. 17

18 Undersøgelse, workshops og andre initiativer, førte til en anbefaling af adskillelse af certifikaterne, således at mobilkrancertifikat ikke skal gælde for lastbilmonterede kraner. I januar 2000 blev områderne Lastbilmonteret kran og Mobilkran adskilt. Fra dette tidspunkt dækker B-certifikat alene mobilkraner. Men B- certifikater udstedt før 1. januar 2000, gælder tillige D- og E-kraner. 3.2 Udviklingen vedrørende uddannelse af kranførere, certifikat D, E og B I takt med, at lovgivningen har medført uddannelseskrav på kranområdet har først Specialarbejderskoler (senere AMU-Centre), udbudt og gennemført disse uddannelser. Dette skete først under ressortområdet: arbejdsministeriet/arbejdsmarkedsstyrelsen og senere under ressortområdet: undervisningsministeriet. Når uddannelserne blev gennemført på Tekniske Skoler som led i en erhvervsuddannelser blev uddannelserne varetaget af undervisningsministeriet. Myndighedskrav blev stillet af arbejdstilsynet til prøve og undervisning, det faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg på kranområdet forestod udvikling og vedligeholdelse af uddannelsen og arbejdsministeriet/undervisningsministeriet fastlagde de formelle rammer for offentligt finansieret uddannelse. I begyndelsen var udbuddet af kranuddannelser indenfor transportområdet: Lastbilmonterede kraner og Mobilkran. Uddannelserne for førere af lastbilmonterede kraner, blev udbudt på skoler, bredt geografisk fordelt over hele Danmark, hvor uddannelserne for førere af mobilkraner, var begrænset til nogle enkelte skoler. AMU-Center Vestjylland, Esbjerg AMU-Center Randers AMU-Center Nordvestsjælland, Audebo AMU-Center Hoverdal, Spjald, - samt i en periode Landtransportskolen, Hvidovre I forbindelse med indførelse af E-certifikat, blev uddannelse rettet mod dette certifikat udbudt af to skoler, nemlig AMU-Center Vest- og Sydsjælland, og AMU-Center Horsens/Silkeborg, der ambulerede med udstyr og undervisere og servicerede hhv. Øst- og Vestdanmark. 18

19 Uddannelserne foregik altså på de lokale skoler/amu-centre, men med nævnte to skoler som entreprenører. En ordning der i henhold til dagældende vilkår, hang sammen med finansielle tilskud til disse skoler vedrørende anskaffelse af det forholdsvis dyre udstyr, og som var støttet af ambuleringstilskud, der gjorde ordningen rimelig for kontraherende skoler. Systemet havde en fordel i, at de forholdsvis store investeringer i udstyr kunne udnyttes meget optimalt, hvilket blandt andet muliggjorde anvendelse af udstyr med løftekapacitet noget over de absolutte minimumskrav, og med undervisere der i overvejende grad var særligt dedikerede og kompetente til undervisning på netop dette felt. I forbindelse med politiske, og deraf følgende økonomiske ændringer, hvor skolegodkendelsessystemet blev ændret fra godkendelse af enkelte uddannelser, til godkendelse efter uddannelsespakker, og hvor ambuleringstilskuddet bortfaldt, investerede flere skoler i udstyr til afvikling af kran E-uddannelser med eget udstyr, og grundlaget for ordningen med ambulerende udstyr/undervisere bortfaldt hermed. I afsnittet Godkendte skoler er listet skoler, godkendt til udbud af AMU kranuddannelser D, E og B, pr. 25. april

20 4. Godkendte skoler Regionsopdelt oversigt over skoler, godkendt til udbud af AMU kranuddannelser, pr. 25. april ( (Godkendelse er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med faktisk udbud) Endvidere uddannes der kranførere i forbindelse med erhvervsuddannelser på flere skoler. Bl.a. EUC Vest, Odense Tekniske Skole, EUC Lillebælt m.fl. Certifikattype D, lastbilmonterede kraner, 8 25 tonsmeter: Region Nordjylland EUC Nord AMU Nordjylland EUC Nordvest Region Midtjylland Mercantec (EUC Midt), Skive Randers Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole AMU-Djursland Aarhus tekniske Skole AMU Hoverdal Professionshøjskolen VIA University College Region Syddanmark AMU-Vest EUC Syd AMU SYD AMU-Fyn Region Sjælland Selandia CEU EUC Nordvestsjælland EUC Sjælland EUC Lolland (CELF) Region Hovedstaden Erhvervsskolen Nordsjælland Bornholms Erhvervsskole TEC Teknisk Erhvervsskole Center 20

21 Certifikattype E, lastbilmonterede kraner, over 25 tonsmeter: Region Nordjylland EUC Nord AMU Nordjylland Region Midtjylland Mercantec (EUC Midt), Skive Randers Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole Aarhus tekniske Skole AMU Hoverdal Region Syddanmark AMU-Vest AMU SYD EUC Syd AMU-Fyn Region Sjælland Selandia CEU EUC Nordvestsjælland Region Hovedstaden TEC Teknisk Erhvervsskole Center Certifikattype B, mobilkraner: Region Midtjylland AMU Hoverdal Region Syddanmark AMU-Vest Region Sjælland EUC Nordvestsjælland 21

22 4.1 Krancensorer Region Hovedstaden Liste over godkendte krancensorer pr. 12. marts 2008 AT-censorer Skoleudpegede censorer D E B D E B Bornholm Bornholms Erhvervsskole, Rønne København TEC Landtransport, Hvidovre Nordsjælland Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Kran censorer pr. 12. marts 2008 Region Midtjylland Vestjylland Østjylland Holstebro Tekniske Skole, Holstebro AMU Hoverdal, Spjald Mercantec (EUC Midt), Skive 2 2 VIA UC (Vitus Bering), Horsens 1 2 Randers Tekniske Skole, Randers AMU Djursland, Kolind 1 2 Århus Tekniske Skole, Århus Region Nordjylland Hjørring/F.havn EUC Nord, Frederikshavn 2 2 Thisted EUC Nordvest, Thisted 1 2 Aalborg AMU Nordjylland, Aalborg Region Sjælland Region Syddanmark Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland EUC Nordvestsjælland (Audebo), Holbæk EUC Lolland (CELF), Maribo 3 2 EUC Sjælland, Næstved 1 3 Selandia CEU, Slagelse AMU Fyn, Odense Odense Tekniske Skole, Odense AMU Vest, Esbjerg AMU Syd, Kolding EUC Syd, Åbenrå EUC Lillebælt, Fredericia EUC Vest, Esbjerg Siden certifikatordningens indførelse i 1977 har Arbejdstilsynet stillet krav til undervisere/censorer på kranområdet. Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) har siden, på vegne af Arbejdstilsynet, administreret godkendelsesordningen for faglærere/censorer, på krancertifikatområderne D, E og B. Uddrag af skrivelse fra TUR af 25./ , til uddannelsesinstitutionerne, vedrørende kvalifikationskrav. Til uddannelseschefer og faglærere på AMU-Centre og tekniske skoler der afvikler certifikatgivende kranuddannelse på transportområdet. 25. marts 1998 Vedr.: Kvalifikationskrav til Arbejdstilsynets censor/underviser på området mobile- og lastbilmonterede kraner. Den 14. oktober 1997 afholdtes der møde mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) vedrørende censorordningen. 22

23 I denne forbindelse pointerede Arbejdstilsynet, at den i censorvejledningen anførte passus at læreren skal være erfaren underviser skal forstås som, at faglæreren skal have erhvervsmæssig erfaring fra kranområdet, og at TUR, på Arbejdstilsynets vegne, kun må godkende faglærere med erhvervserfaring som Arbejdstilsynets censor. Arbejdstilsynet pointerede endvidere, at dette krav på ingen måde var nyt, men allerede blev fastlagt ved certifikatordningens indførelse i 1977, hvor det kun var 6 AMU-Centre, som var godkendt til kranuddannelsen på transportområdet. Uagtet den kendsgerning, at der nu er flere AMU-Centre og tekniske skoler, som udbyder kranuddannelser, skal alle faglærere, der varetager certifikatgivende undervisning, og som er Arbejdstilsynets censor, opfylde kravet om erhvervserfaring. I denne anledning blev TUR anmodet at sikre, at de nødvendige kvalifikationer er til stede for den faglærer, som varetager certifikatgivende undervisning, og som skal være godkendt som Arbejdstilsynets censor. TUR blev anmodet om, at fremkomme med forslag om under hvilke forudsætninger faglærere der underviser på certifikatgivende kranuddannelse inden for transportområdet, kan godkendes som Arbejdstilsynets censor og kan varetage certifikatgivende undervisning. Forslaget skulle både omfatte allerede godkendte faglærere og nye lærere som ønsker at varetage certifikatgivende undervisning, idet Arbejdstilsynet ønskede en godkendelsesordning med tilbagevirkende kraft på baggrund af, at der allerede forefindes godkendte censorer som ikke har den krævede erhvervserfaring, ligesom skolerne kan have svært ved at finde faglærere med den nødvendige erhvervserfaring til at varetage undervisning inden for området. På denne baggrund opstillede TUR 2 forskellige godkendelseskriterier, hvorefter faglæreren af TUR kan godkendes som Arbejdstilsynets censor og fremsendte forslaget, efter godkendelse i TURs kranudvalg, til Arbejdstilsynet. I skrivelse af 29. januar 1998 svarer Arbejdstilsynet, at TURs forslag modsvarer tidligere drøftelser og anbefaler, at ordningen etableres hurtigst muligt med tilbagevirkende kraft. Vilkårene for godkendelse, fremgår af gældende censorvejledninger for de respektive områder. TUR forestår godkendelsesprøver, samt diverse faglærerkurser, erfamøder mv., og afholder årligt en krankonference for faglærere/atcensorer og skoleudpegede censorer. Arrangementer, der generelt møder stor opbakning fra skolerne, og skal medvirke til sikring af landsdækkende best praksis, foruden værdifuld 23

24 erfaringsudveksling, samt sikring af lærernes kendskab til nyt på regelområdet. 24

25 5. AMU godkendelser - fordelt geografisk Listet: Godkendelser skoler/certifikatområde(r) EUC Nord, Frederikshavn, D og E AMU Nordjylland, Aalborg, D og E EUC Nordvest, Thisted, D Mercantec (EUC Midt), Skive, D og E Randers Tekniske Skole, D og E Holstebro Tekniske Skole, D og E AMU Djursland, Kolind, D Århus Tekniske Skole, D og E AMU Hoverdal, Spjald, D, E og B VIA UC, Horsens, D AMU Vest, Esbjerg, D, E og B EUC Syd, Åbenrå, D og E AMU Syd, Kolding, D AMU Fyn, Odense, D Selandia, Slagelse, D og E EUC Nordvestsjælland, D, E og B EUC Sjælland, Næstved, D EUC Lolland (CELF), Maribo, D Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød, D TEC Landtransport, Hvidovre, D og E Bornholms Erhvervsskole, Rønne, D 25

26 6. AMU udbud - fordelt geografisk Listet: Faktisk udbud skoler/certifikatområde(r) EUC Nord, Frederikshavn, D AMU Nordjylland, Aalborg, D og E EUC Nordvest, Thisted, D Mercantec (EUC Midt), Skive, D Randers Tekniske Skole, D og E Holstebro Tekniske Skole, D og E AMU Djursland, Kolind, D Århus Tekniske Skole, D og E AMU Hoverdal, Spjald, D, E og B VIA UC, Horsens, D AMU Vest, Esbjerg, D, E og B EUC Syd, Åbenrå, D AMU Syd, Kolding, D AMU Fyn, Odense, D Selandia, Slagelse, D og E EUC Nordvestsjælland, D, E og B EUC Sjælland, Næstved, D EUC Lolland (CELF), Maribo, D Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød, D TEC Landtransport, Hvidovre, D og E Bornholms Erhvervsskole, Rønne, D 26

27 7. Uddannelses- aktivitet/udvikling Baseret på indhentet statistisk materiale fra skolernes kursistadministration. (Indhentede og anvendte tal fra TEC, Hvidovre, dækker for år 2004 alene 2. halvår) 7.1 Uddannelses- aktivitet/udvikling totalt på landsplan Hele landet G-snit Total D E B

28 7.2 Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på regionerne Ser man på aktivitet/udvikling i AMU kranuddannelser, i perioden , i forhold til regioner, fordeler og udvikler den sig således: Nordjylland G-snit D E B Midtjylland G-snit D E B Hovedstaden G-snit D E B Syddanmark G-snit D E B Sjælland G-snit D E B

29 Befolkningsfordeling i regionerne, pr. 1. januar 2007 (kilde: Danmarks Statistik) Uddannelserne set i forhold til regionsopdeling/befolkningsandel Samlet antal D-uddannelser Region antal % af landstotal befolkningsandel i % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden i alt 9966 Samlet antal E-uddannelser Region antal % af landstotal befolkningsandel i % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden i alt 1955 Samlet antal B-uddannelser Region antal % af landstotal befolkningsandel i % Midtjylland Syddanmark Sjælland i alt

30 7.3 Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på skolerne Region Nordjylland EUC Nord, Hjørring/Frederikshavn type år I alt D E B AMU Nordjylland, Aalborg type år I alt D E B EUC Nordvest, Thisted type år I alt D E B Region Midtjylland Mercantec (EUC Midt), Skive type år I alt D E B Randers Tekniske Skole type år I alt D E B Holstebro Tekniske Skole type år I alt D E

31 B AMU Djursland type år I alt D E B Aarhus Tekniske Skole type år I alt D E B AMU Hoverdal, Spjald type år I alt D E B VIA-UC (inkl. tidligere Vitus Bering) type år I alt D E B Region Syddanmark AMU Vest, Esbjerg type år I alt D E B EUC Syd, Åbenrå type år I alt D E B AMU Syd, Kolding 31

32 type år I alt D E B AMU Fyn, Odense type år I alt D E B Region Sjælland Selandia-CEU, Slagelse type år I alt D E B EUC Nordvestsjælland, Holbæk (Audebo) type år I alt D E B EUC Sjælland, Næstved type år I alt D E B EUC Lolland, CELF type år I alt D E B Region Hovedstaden Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød 32

33 type år I alt D E B Bornholms Erhvervsskole, Rønne type år I alt D E B TEC, Hvidovre type år 2004 (½) I alt D E B 33

34 7.4 Udbud og efterspørgsel af uddannelser Skolerne oplever størst efterspørgsel på kranføreruddannelser i vinterperioder, og kan tydeligt mærke, hvor vidt der er gang i hjulene i bygge- og transportbranchen. Travle tider for branchen, giver ro på efterspørgsel af uddannelse hvor stille perioder for branchen, generelt øger ønsket om uddannelse. Skolerne forsøger i videst muligt omfang at tilgodese dette ved planlægningen af kursusaktiviteterne. Adspurgt oplyser kursistadministrationen på skolerne, at de (med enkelte undtagelser) har kunnet efterkomme efterspørgslen i perioden 2006 til medio 2008 uden nævneværdige ventelister, om end der i vinterperioderne har været større efterspørgsel, end man alle steder har kunnet imødekomme her og nu. Med udsigt til finanskrise mv., forventer og oplever alle skoler voldsom stigning i efterspørgsel på uddannelse, i særdeleshed kran D, hvilket man forsøger at efterkomme ved oprettelse af ekstra kursusforløb. Men som det forlyder, det er jo på alle faglige områder, efterspørgslen stiger. Og her er det ofte et problem/en planlægningsopgave, at kranfaglæreren også er truckfaglæreren eller kørelæreren, og som sådan er efterstræbt på de uddannelser, der samtidigt mærker den øgede efterspørgsel. Umiddelbart kunne eventuelle problemer med ventelister tilsyneladende løses ved flere godkendte kranlærere/censorer på skolerne. Udstyret står der jo. Men samtidig skal kranlærerne, for at opretholde godkendelse, forestå minimum to krankurser/år. En ordning der skal sikre en vis minimumstilknytning til faget, med henblik på løbende ajourføring mv. Det hjælper jo ikke meget, at løse lejlighedsvist opstående ventelisteproblemer, ved faglig forringelse af uddannelseskvaliteten. Ser man på skolernes udbud, i forhold til lærer/censorstab, kunne der nogle steder overvejes flere lærere godkendt. Geografisk fordeling af udbud Med hensyn til den geografiske fordeling af uddannelsesmuligheder/skoler, er der for D-kranførercertifikatuddannelserne en rimelig udstrakt landsdækning. Der kan være noget længere at rejse efter E-kranførercertifikatuddannelserne, og endnu længere for mobil-kranfører- 34

35 certifikatuddannelserne (B), der som nævnt alene udbydes i Hoverdal (mellem Ringkøbing og Herning), i Esbjerg og i Audebo (ved Holbæk). Det er klart at man fra branchen altid kunne ønske sig uddannelsesmuligheder i det umiddelbare nærområde, men skolerne oplever generelt forståelse for de nødvendige henvisninger. I særdeleshed hvad angår Mobilkran. Aktiviteten er ikke høj på området og den almene vedligeholdelse af en B-kran beløber sig (hvert 10. år) til adskillige kr. Det er derfor meget dyrt at have mobilkranuddannelsen i drift. Endvidere er nyanskaffelser vanskelige idet nyprisen for en mobilkran beløber sig til flere millioner kr. Der findes derfor en vis risiko for at B-materiellet på skolerne langsomt bliver nedslidt og forældet. I tillæg til de økonomiske betragtninger, vedrørende anskaffelser og løbende vedligehold på kranerne, stiller uddannelsesudbud også krav om praktiske forhold som øvelsesarealer, udstyr og byrdeemner, såvel som krav og forventninger til instruktørernes faglige kunnen og baggrund, og ikke mindst vedligeholdelse heraf. 8. Kvalitet i uddannelserne Som det fremgår af statistiske tal fra Undervisningsministeriets fælles redskab til evaluering og effektmåling, Viskvalitet.dk, er den generelle tilfredshed med kran uddannelserne temmelig stabil og tilfredsstillende. Om resultater, vist i Viskvalitet: Der måles kun på brugernes tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne, og ikke f.eks. om målene med arbejdsmarkedsuddannelserne faktisk er blevet nået, og om arbejdsmarkedsuddannelserne konkret er blevet brugt og omsat i en arbejdssituation bagefter. Derfor er tilfredshedsmålinger ikke hele billedet eller hele sandheden om kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne. Men de er en vigtig brik og en god retningsgiver for hvordan det går, og hvor noget er godt eller kører skævt. Formålet med systemet er netop at skabe opmærksomhed om udsving i resultaterne, så de der arbejder med Arbejdsmarkedsuddannelserne til daglig, på en let måde kan få god information til brug i deres arbejde med at sikre og forbedre kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, hvilket systemet allerede har bevist, det kan. Systemet er altså udarbejdet til Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene, men først og fremmest til uddannelsesinstitutionerne og deres daglige arbejde. Det er derfor primært her, man kan henvende sig, hvis man har spørgsmål om målinger, man som deltager eller virksomhed har været med i, eller hvis man af andre grunde har særlig interesse i nogle måleresultater. 35

36 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Generelle tilfredshedstal på alle kranuddannelser D, E og B Med reference til Undervisningsministeriets fælles redskab til evaluering og effektmåling, viskvalitet.dk, kan følgende udledes: Kran D Kursist: Deltagere har svaret % % % % % 1161 Virksomhed Virksomheder har svaret % % % % % 50 Kran E Kursist: Deltagere har svaret % % % % % 302 Virksomhed Virksomheder har svaret 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % Ingen besvarelser umiddelbart tilgængelige 36

37 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Mobilkran B Kursist Deltagere har svaret % % % % % 84 Virksomhed Virksomheder har svaret 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % Ingen besvarelser umiddelbart tilgængelige De generelt positive landsdækkende gennemsnitstal, viser imidlertid ikke de klager eller mishagsytringer fra branchen, som for nogle år siden gjaldt kursuspraksis på enkelte skoler. Begrundet i lokale økonomiske problemstillinger og deraf følgende indførelse af endog meget kreative tilrettelæggelsesmuligheder, var kvalitetsniveauet efter branchens opfattelse, de pågældende steder blevet urimeligt lavt. Langt de fleste skoler opretholdt dog kvalitetsniveauet. Branchens klager og mishagsytringer over enkelte skolers praksis, gik fortrinsvis på: Det anvendte (eller manglende) materiel, samkøring af flere certifikattyper, lektioner benævnt som lærerfri undervisning mv. Problemet blev løst, i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, TUR og skolerne, og resulterede i revision af gældende censorvejledninger og udarbejdelse af undervisningsstandarder. En kontinuerlig høj standard og kvalitet er en nødvendighed, og skal søges fastholdt ved fortsat samarbejde alle parterne imellem. Dette skal også ses i sammenhæng med den landsdækkende merit, således - at et kranførercertifikat erhverves efter samme kriterier, uanset på hvilken godkendt skole det måtte være erhvervet. I den forbindelse 37

38 påhviler det også alle parter, at sikre kontinuerlig ajourføring af AT- og skoleudpegede- censorer, således at vilkårene er ensartede på alle skoler. 38

39 9. Konklusion Denne undersøgelse viser, at der findes forskellige problemstillinger vedrørende udbud og efterspørgsel, afhængigt af hvilken krankategori vi taler om. Derfor sammenfattes delkonklusioner først for de enkelte krankategorier, med afsæt i de krav og forventninger som branchen stiller til uddannelserne. Dernæst sammenfattes hele kranområdet med en endelig konklusion, af mere generel karakter De generelle ønsker og krav, der stilles af branchen er: Mulighed for uddannelse, i umiddelbar tilknytning til konstateret behov. Da der er tale om certifikatområder har udbuddet en kolossal betydning for virksomhedernes drift. Derfor bør ventelister generelt ikke forekomme på området. Uddannelsesmuligheder, helst i lokalområdet Kvalitet i uddannelserne Herunder anvendelse af tidssvarende og tilstrækkeligt kranudstyr, samt undervisning formidlet af fagligt kompetente og ajourførte lærere, med løbende kontakt og relation til branchen. Kran-D: Med baggrund i materiale fra skolernes kursistadministration, har der de seneste år kun været ventelister i ganske få tilfælde, og kun på enkelte skoler. Med baggrund i finanskrise mv., opleves der voldsom stigning i efterspørgsel af uddannelse generelt, herunder også kranuddannelser. Det vil sikkert medføre ventelister, om end skolerne i muligt omfang forsøger at etablere ekstra uddannelsesforløb. På nogle skoler er dette vanskeligt, begrundet i manglende lærerkapacitet, hvor kranlærer(e) også dækker andre fagområder, der ligeledes og samtidigt oplever tilsvarende øget efterspørgsel. På landsplan vurderes det samlede antal godkendte faglærere/censorer, for krancertifikatområde D, at være passende. Men lokalt kunne flere skoler tilsyneladende øge kapaciteten, med flere faglærere/censorer på området. Også uden at komme i konflikt med lærergodkendelsesvedligeholdelseskravet på min. 2 krankurser/år. En mulig kapacitetsforøgelse, skolerne da også generelt er opmærksomme på. 39

40 Udbud af kran-d uddannelser er geografisk meget jævnt fordelt. Der vurderes at være gode muligheder for uddannelse, uden nødvendigvis at skulle rejse langt. Kvalitetsmæssigt vurderes skolerne i rimeligt omfang at leve op til branchens forventninger. Der er de senere år blevet investeret i en del nyt og tidssvarende udstyr, og skolerne/lærerne er generelt meget opmærksomme på efteruddannelse og ajourføring gennem deltagelse i faglærerkurser og erfa-møder mv. På en del skoler vedligeholder kranlærerne de praktiske brancherelationer ved jævnlig erhvervspraktik, hvor der på andre er plads til forbedring, som det udtrykkes. Et forhold man de pågældende steder bør vægte højere. Kran-E: Med baggrund i materiale fra skolernes kursistadministration, er der stort set ikke forekommet perioder med ventelister, det sidste par år. Der har været fyldte hold i vinterperioder, men typisk har der i disse tilfælde været plads på holdet, umiddelbart efter. Efterspørgslen på- og dermed udbuddet af- kran-e uddannelserne har været svagt faldende, i modsætning til kran-d. Men også her forventer skolerne stigning, om end i mindre grad end for kran-d. På landsplan vurderes det samlede antal godkendte faglærere/censorer, for krancertifikatområde E, at være passende. Udbuddet af kran-e uddannelser er geografisk mere ujævnt fordelt. Det kunne umiddelbart være ønskeligt med flere udbydere. Flere skoler med godkendelse, men uden faktisk udbud, overvejer opstart af aktiviteten. På den anden side opleves det ikke som et voldsomt problem, når skolernes kursistadministration må henvise til andre skoler, med eksisterende aktivitet på området. Kvalitetsmæssigt vurderes skolerne i rimeligt omfang at leve op til branchens forventninger. Der er de senere år blevet investeret i en del nyt og tidssvarende udstyr, og skolerne/lærerne er generelt meget opmærksomme på efteruddannelse og ajourføring gennem deltagelse i faglærerkurser og erfa-møder mv. På en del skoler vedligeholder kranlærerne de praktiske brancherelationer ved jævnlig erhvervspraktik, hvor der på andre er plads til forbedring, som det udtrykkes. Et forhold man de pågældende steder bør vægte højere. Kran-B (Mobilkran): 40

41 Med baggrund i materiale fra skolernes kursistadministration, er der stort set ikke forekommet perioder med ventelister, det sidste par år. Der har været fyldte hold, men typisk har der i disse tilfælde været plads på holdet, umiddelbart efter. Efterspørgslen på- og dermed udbuddet afmobilkran uddannelserne har været svagt faldende det sidste par år. Men også her forventer skolerne stigning, om end i mindre grad. Det vurderes at der p.t. er et passende antal godkendte AT-censorer på området. Udbuddet er geografisk fordelt med to udbydere i Jylland (midt og syd) og en udbyder på Sjælland. Kvalitetsmæssigt vurderes skolerne i rimeligt omfang at leve op til branchens forventninger, om end det synes problematisk at modsvare forventninger og krav til tidssvarende og tilstrækkeligt kranudstyr. Skolerne/lærerne er generelt meget opmærksomme på efteruddannelse og ajourføring gennem deltagelse i faglærerkurser og erfa-møder mv. Problematikken med tidssvarende og tilstrækkeligt kranudstyr, skyldes afgjort ikke manglende vilje hos skolerne, men skyldes primært at den løbende vedligeholdelse og investeringer i nyt udstyr på dette område er uhyre bekosteligt. Det burde måske overvejes, om udbuddet burde begrænses til to eller måske endda bare en enkelt skole? Samlet konklusion Det vurderes at omfanget af kranuddannelsesudbud, for certifikatområderne D, E og B, p.t. i rimelig grad tilgodeser efterspørgslen, om end der må forventes et øget pres den kommende tid. I særdeleshed hvad angår kran-d uddannelser. Et forhold skolerne er opmærksomme på, og i videst mulige omfang har planer om at imødegå, ved oprettelse af flere kurser, og dermed øget udbud. Det geografisk fordelte udbud af kran-d uddannelser, vurderes at være meget tilfredsstillende. Ingen har langt til uddannelse. Hvad angår kran-e uddannelser, kan der være nogen afstand til uddannelse. Det vil naturligt være ønskeligt for branchen, om denne uddannelse havde større geografisk udbredelse, men under forudsætning af, at uddannelserne gennemføres efter minimum samme kvalitet og standard, som hos de allerede aktive udbydere på området. På mobilkranområdet er det værd at overveje, om det på sigt er hensigtsmæssigt med udbud på tre lokaliteter, set i forhold til områdets 41

42 specielle karakter og bekostelige udstyr. Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt, set i forhold til landsdelsdækning og hermed skolernes tilknytning til lokale/regionale virksomheder. Men vedvarende indfrielse af forventninger og krav til tidssvarende og tilstrækkeligt udstyr, har vanskelige økonomiske betingelser. Kvalitetsmæssigt har hele området gennemgået et servicetjek med baggrund i ønske fra branchen og Arbejdstilsynet. Dette har medført et kvalitetsløft over de seneste år, indebærende en generel forstærket konsensus mellem skoler, kranfaglærere/at-censorer og transportbranchen, omkring rammer for god praksis i undervisning og ved prøveaflæggelse. Uanset hvilke formelle kvalitetskrav der findes opstillet af de direkte involverede myndigheder: Arbejdstilsynet og Undervisningsministeriet, har virksomhederne også nogle forventninger til uddannelsernes kvalitet og til niveauet for den undervisning der meddeles. I den forbindelse findes det tætte samarbejde mellem TUR, skolerne og Arbejdstilsynet af afgørende betydning for fremtidens kranuddannelser. Den fortsatte udvikling og kvalitetssikrende såkaldte god praksis vil ske i dette felt, og vil med fastholdt ledelsesmæssig fokus på kvalitet være garant for de fortsatte tætte relationer mellem branchen og AMU-systemet. 42

43 Bilag 1 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser 2004 okt Bilag 1 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser okt (AMU Statistik) (2008 dækker alene 3 første kvartaler) (AMU) Antal kursister fordelt på Tid - Kalenderår og Institutionsbeliggenhed Kran D. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Bornholm Københavns by Nordsjælland Vestjylland Østjylland Nordjylland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland (AMU) Antal kursister Total Bornholm Bornholms Erhvervsskole Frederiksberg Total TEC Teknisk Erhvervsskole Center Total Hillerød Erhvervsskolen Nordsjælland Total Total Holstebro Holstebro Tekniske Skole Ringkøbing-Skjern AMU Hoverdal Viborg EUC MIDT Total Horsens Vitus Bering Danmark Randers Randers Tekniske Skole Syddjurs AMU-Djursland Århus VIA-UC (tidligere Vitus Bering) Aarhus tekniske Skole Total Total Hjørring-F.havn EUC Nord Thisted EUC Nordvest Nordvestjysk Uddannelsescenter (nu EUC Nordvest) Aalborg AMU Nordjylland Total Holbæk EUC Nordvestsjælland Lolland EUC Lolland Næstved EUC Sjælland Slagelse Selandia - CEU Odense Total Total AMU-Fyn Odense Tekniske Skole 6 6 Total Esbjerg AMU-Vest Kolding AMU SYD Sønderborg EUC Syd Total Total Total

44 Bilag 1 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser 2004 okt (AMU) Antal kursister fordelt på Tid - Kalenderår og Institutionsbeliggenhed (2008 alene 3 første kvartaler) Kran E. (AMU) Antal kursister Total Københavns by Frederiksberg TEC Hovedstaden Total Holstebro Holstebro Tekniske Skole Vestjylland Ringkøbing Hoverdal 8 8 Midtjylland Randers Randers Tekniske Skole Østjylland Århus Aarhus tekniske Skole Total Nordjylland Aalborg AMU Nordjylland Nordjylland Total Vest- og Sydsjælland Selandia, Slagelse Sjælland Total Fyn Odense Odense Tekniske Skole AMU-Vest Esbjerg EUC Vest Syddanmark Sydjylland Sønderborg EUC Syd 3 3 Total Total Total

45 Bilag 1 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser 2004 okt (AMU) Antal kursister fordelt på Tid - Kalenderår og Institutionsbeliggenhed (2008 alene 3 første kvartaler) Mobilkran krancertifikat B (AMU) Antal kursister Midtjylland Sjælland Syddanmark Total AMU Hoverdal Ringkøbing-Skjern Vestjylland Total Total Total EUC Nordvestsjælland Holbæk Vest- og Sydsjælland Total Total Total AMU-Vest Esbjerg Sydjylland Total Total Total Total

46 Bilag 2 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser Baseret på tal fra skoler Bilag 2 Statistik over gennemførte AMU kranudd (baseret på tal fra skoler). (NB. Dækker i modsætning til tabel i bilag 1, hele år 2008) Region Hovedstaden Kran D Bornholm København Nordsjælland (AMU) Antal kursister i alt Bornholms Erhvervsskole, Rønne TEC Landtransport, Hvidovre(*) Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Region Midtjylland Vestjylland Østjylland Holstebro Tekniske Skole, Holstebro AMU Hoverdal, Spjald Mercantec (EUC Midt), Skive VIA UC (Vitus Bering), Horsens Randers Tekniske Skole, Randers AMU Djursland, Kolind Århus Tekniske Skole, Århus Region Nordjylland Hjørring/F.havn EUC Nord, Frederikshavn Thisted EUC Nordvest, Thisted AMU Nordjylland, Aalborg Aalborg Region Sjælland Vest- og Sydsjælland EUC Nordvestsjælland (Audebo), Holbæk EUC Lolland (CELF), Maribo EUC Sjælland, Næstved Selandia CEU, Slagelse Region Syddanmark Fyn Sydjylland * tal for 2004 (TEC) dækker alene andet halvår 2004 ** det lykkedes ikke at få statistisk materiale fra skole AMU Fyn, Odense Odense Tekniske Skole, Odense(**) 0 AMU Vest, Esbjerg AMU Syd, Kolding EUC Syd, Åbenrå

47 Bilag 2 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser Baseret på tal fra skoler Kran E (AMU) Antal kursister i alt Region Hovedstaden København TEC Landtransport, Hvidovre(*) Region Midtjylland Vestjylland Østjylland Holstebro Tekniske Skole, Holstebro AMU Hoverdal, Spjald Randers Tekniske Skole, Randers Århus Tekniske Skole, Århus Region Nordjylland Aalborg AMU Nordjylland, Aalborg Region Sjælland Vest- og Sydsjælland Selandia CEU, Slagelse Region Syddanmark Fyn Odense Tekniske Skole, Odense (**) Sydjylland AMU Vest, Esbjerg * tal for 2004 dækker alene andet halvår2004 ** det lykkedes ikke at få statistisk materiale fra skole Region Hovedstaden Mobilkran, certifikat B (AMU) Antal kursister i alt Region Midtjylland Vestjylland AMU Hoverdal, Spjald Region Nordjylland Region Sjælland Vest- og Sydsjælland EUC Nordvestsjælland (Audebo), Holbæk Region Syddanmark Sydjylland AMU Vest, Esbjerg

48 Bilag 3 Spørgeramme, anvendt ved telefoninterviews Bilag 3 Spørgeramme, anvendt ved telefoninterviews Anvendt ved undersøgelse, gennemført af TUR i 2005, med henblik på vurdering af behov, aktiviteter og praksis på skolerne, med udgangspunkt i ønsket om et generelt overblik over situationen på kranuddannelsesområdet, gældende for krancertifikatområderne D, E og B. Endvidere var undersøgelsen foranlediget af flere henvendelser fra branchens virksomheder, vedrørende det kvalitetsmæssige niveau, såvel som et ønske fra Arbejdstilsynet om ajourføring af censorvejledninger mv. Skemaet afstemmes med indkomne svar fra skolerne. Skolens navn, kontaktperson og udbud. Ringe til: navn: tlf.: Skolen: Udbyder certifikattype: D E B C G A Hvilke uddannelser udbydes? Hvor mange elever/år? Egen godkendelse? Anvendes lånt godkendelse? Udlånes godkendelse? Anhugn. grund uden kran Godkendelser lån/udlån 1. Hvis skolen låner eller udlåner godkendelse: Hvem låner de af? eller hvem udlåner de til? Kursusafvikling 2. Hvis skolen udbyder flere certifikattyper: Køres kursustyperne adskilt, eller mixes der? (flere typer på én gang, med én instruktør). Kun rene hold : Også Mix-hold : Hvis mix Hvilke certifikattyper mixes? Maks. antal elever pr. hold i alt, og fordelt på certifikattype? (Max antal ved både rene hold, så vel som mix Certifikattype: D E B C G A Max. Elever/hold (rene hold) Max. Elever/hold (mix-hold) Anhugn. grund uden kran 3. Eget eller fremmed materiel og instruktører: 48

49 Bilag 3 Spørgeramme, anvendt ved telefoninterviews Til certifikattype: D E B C G A Eget materiel/instruktører? Hvis fremmed materiel/instruktører Lånt eller lejet materiel? Lånt eller lejet instruktører? Anhugn. grund uden kran Materiel lejes/lånes fra: Instruktør lejes/lånes fra: 4. Beskrivelse af kraner: Til certifikattype: D E B Antal Størrelse TonsMeter? Alder på kran (ca. antal år)? Evt. kommentar: 5. Teorimaterialer Hvilke materialer anvendes i teoriundervisningen: TUR forlags kranbøger ja nej Andet: ja nej AT s bekendtgørelser og vejledninger mv. Herudover: TUR forlags interaktive kranprogram ja nej Laves der elevversioner, til hjemmebrug? ja nej 6. Ajourføring / Erhvervspraktik Er interviewede bekendt med kranfaglærerkollegernes erhvervspraktik indenfor kranområdet? 7. Skoleudpegede censorer Hvilke tiltag gøres der lokalt for vedligeholdelses-dialog med censorerne? Årlige censormøder?, Censorkurser? Mv. 8. Faglæreruddannelse (faglærerkurser) Hvor tilfreds er DU (og kollegerne) generelt med TUR s faglærerkursusudbud, indenfor kranområdet? Generel tilfredshed: Forslag til forbedringer: 49

50 Bilag 4 Sammenfatning af svar - telefoninterviews Bilag 4 Sammenfatning af svar - telefoninterviews Bilag, med oversigt/sammenskrivning af indkomne data på baggrund af telespørgeramme, omtalt i bilag Hvis skolen låner eller udlåner godkendelse: (Hvem låner de af? eller hvem udlåner de til)? Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: Der har tidligere, omend i ringe omfang, fundet lån/udlån af godkendelser sted. Dette har i påkommende tilfælde hyppigst været på certifikatområde E. En praksis, der stort set ikke forekommer mere for kranområdet. 2. Hvis skolen udbyder flere certifikattyper: Køres kursustyperne adskilt, eller mixes der? (flere typer på én gang, med én instruktør). Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: Enkelte skoler har tidligere i nogle tilfælde afviklet uddannelser, hvor nogle deltagere havde certifikat D som mål, og andre certifikat E. Enkelte skoler så ikke dette som et problem, hvor andre havde dårlige erfaringer. Imidlertid er denne praksis ikke mulig/tilladt længere, jvnf. Arbejdstilsynets/TURs reviderede censorvejledninger. Maks. antal elever pr. hold i alt, og fordelt på certifikattype? (Max antal ved både rene hold, så vel som mix Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: Holdstørrelser har tidligere udgjort elever. Jvnf. Arbejdstilsynets/TUR s reviderede censorvejledninger og undervisningsstandarder, opereres der nu med: Certifikattype D: Som udgangspunkt maks. 10 elever pr. hold. Men hvis lokale forhold tillader det, kan dette antal øges til maksimalt 12 elever. Der skal dog i sådanne tilfælde anvendes ekstra kran(er). Tilsvarende skal plads-, materiel og byrde/emnesortiment, modsvare forøgelsen. NB! Der må dog aldrig afvikles undervisning med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Underviseren kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Teorifaciliteter (lokaler/materialer) skal naturligvis også modsvare holdstørrelse. Certifikattype E: Som udgangspunkt maks. 9 elever pr. hold. Men hvis lokale forhold tillader det, kan dette antal øges til maksimalt 12 elever. Der skal dog i sådanne tilfælde anvendes ekstra kran(er), certifikatkrævende, gruppe E. Tilsvarende skal plads-, materiel og byrde/emnesortiment, modsvare forøgelsen. 50

51 Bilag 4 Sammenfatning af svar - telefoninterviews NB! Der må dog aldrig afvikles undervisning med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Underviseren kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Teorifaciliteter (lokaler/materialer) skal naturligvis også modsvare holdstørrelse. Certifikattype B: Som udgangspunkt maks. 9 elever pr. hold. Men hvis lokale forhold tillader det, kan dette antal øges til 10 elever. Der skal dog i sådanne tilfælde anvendes ekstra kran(er), certifikatkrævende, gruppe B). Tilsvarende skal plads-, materiel og byrde/emnesortiment, modsvare forøgelsen. NB! Der må dog aldrig afvikles undervisning med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Underviseren kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Teorifaciliteter (lokaler/materialer) skal naturligvis også modsvare holdstørrelse. 3. Eget eller fremmed materiel og instruktører: Materiel lejes/lånes fra: Instruktør lejes/lånes fra: Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: De enkelte skoler råder i overvejende grad over materiel, dækkende behovet. Men har i øvrigt et godt samarbejde kollegialt, ligesom flere har mulighed for lån/leje hos leverandører mv., i påkommende tilfælde. Eksempelvis nedbrud, reparation og lignende. Der er også et udmærket samarbejde skolerne imellem, vedrørende lån/udlån af godkendte instruktører, når der er behov herfor. 4. Beskrivelse af kraner: Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: I interviewsammenhæng blev der oplyst om diverse kraners størrelse (løftemoment), alder mv., men næsten samstemmende oplyst, hvor materiellet var af (meget) ældre dato, at nye indkøb stod lige for. Med andre ord må skolernes kraner overordnet vurderes som rimeligt tidssvarende. Krav til kraner, herunder størrelser (løftemoment) og diverse nødvendigt udstyr, er fastlagt i Arbejdstilsynets/TUR s reviderede censorvejledninger. I den forbindelse kan oplyses, at Arbejdstilsynet har accepteret en model i undervisningssammenhæng, hvor en Ekran (løftemoment over 25 TonsMeter), via en instruktørbetjent omskifter, kan anvendes som D-kran (løftemoment 8-25 TonsMeter). Dette har medført at skoler der udbyder D og E kurser, typisk vælger en sådan kran ved nyindkøb. 5. Teorimaterialer Hvilke materialer anvendes i teoriundervisningen: Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: TUR Forlags lærebøger Diverse AT-meddelelser, materialer fra kran-, udstyrs- og anhugningsgrejsleverandører. TUR Forlags interaktive programmer 51

52 Bilag 4 Sammenfatning af svar - telefoninterviews 6. Ajourføring / Erhvervspraktik Er interviewede bekendt med kranfaglærerkollegernes erhvervspraktik indenfor kranområdet? Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: Fra en del skoler oplyses om stor vægtning af erhvervspraktik, hvor andre udtrykker plads til forbedring. 7. Skoleudpegede censorer Hvilke tiltag gøres der lokalt for vedligeholdelses-dialog med censorerne? Årlige censormøder?, Censorkurser? Mv. Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: En del skoler har årlige censormøder, hvor man over en bid brød opdateres på ændrede regler mv., samt drøfter hændelser i årets prøveforløb. Andre skoler har ikke planlagte møder, men nøjes med dialog i forbindelse med prøveafvikling. Flere skoler er begyndt at invitere deres skoleudpegede censorer med til TUR s årlige krankonference, med baggrund i muligheden for her (på landsplan) at blive opdateret i regler og god praksis for censorat. En åbenlys fordel, i forhold til den landsdækkende merit, og ønsket om en fair og niveaumæssig ensartet prøvevurdering. 8. Faglæreruddannelse (faglærerkurser) Hvor tilfreds er DU (og kollegerne) generelt med TUR s faglærerkursusudbud, indenfor kranområdet? Fra skolernes kontaktpersoner oplyses - sammenfattet: Selvfølgelig har der været kurser, hvor form eller indhold, efter enkeltes vurdering har kunnet være anderledes/bedre. Men generelt er der udbredt tilfredshed. 52

53 Bilag 5 Censorvejledninger, gældende pr. 1. januar 2007 Bilag 5 Censorvejledninger, gældende pr. 1. januar 2007 På de følgende sider findes: Censorvejledning D Censorvejledning E Censorvejledning B UV-standard D UV-standard E UV-standard B Alle gældende pr. 1. januar

54 Censorvejledning ved krancertifikatprøve. Lastbilmonteret Kran 8 25 TM. Certifikattype D. Januar 2007 Prøvevejledning. Indhold: - Arbejdstilsynets krav til prøven. - Certifikatprøvens gennemførelse. - Bedømmelse og passagekriterier. Bilag: 1. Regelbaggrund. 2. Beskrivelse af jobområde og uddannelse 3. Procedurer og vilkår for censorgodkendelser. 4. Bedømmelsesskema til praktisk prøve. (5. januar 2007) 54

55 Forord Denne censorvejledning er udarbejdet af Transporterhvervets UddannelsesRåd, der af Arbejdstilsynet er bemyndiget til at administrere denne certifikatprøve. Vejledningen fastsætter regler, rammer og vilkår for certifikatprøven samt kriterierne for at blive godkendt som censor. Vejledningen giver endvidere censorerne ved krancertifikatprøverne den bedst mulige baggrund for at kunne udføre en landsdækkende kvalificeret og ensartet bedømmelse. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v., er det Arbejdstilsynet, der fastsætter omfanget af kravene til prøverne for de enkelte certifikattyper. Vejledningen er godkendt af Arbejdstilsynet og skal således opfattes som Arbejdstilsynets krav til certifikatprøven. Arbejdstilsynets krav til prøven Ved prøven skal godtgøres kendskab til: Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning, med tilhørende og anvendeligt anhugningsmateriel. a. Kranens funktioner og sikkerhedsmæssige udstyr b. Kranens korrekte opstilling og nedtagning c. Sammenhængen mellem stabilitet og belastning d. Den, for den daglige drift, nødvendige vedligeholdelse af kranen, samt udbedring af mindre driftsfejl e. Sikker og effektiv betjening af flere kranfunktioner til en samtidig operation, herunder eventuelt standsning af en byrde i sving f. Samløft og montageopgaver Certifikatprøven aflægges på erhvervsskoler og AMU-centre, der er godkendt hertil. Uddannelse til fører af lastbilmonteret kran D certifikat sker på grundlag af den af Undervisningsministeriet godkendte Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) nr.: 2732 Lastbilkran og nr Godstransport ad landevej. Uddannelsesmål nr.: Titel: Lastbilmonteret kran D certifikat. Censoratets sammensætning Censoratet består af 2 censorer, hvoraf 1 censor virker som Arbejdstilsynets censor (godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Arbejdstilsynet, normalt faglæreren), samt 1 censor, der er udpeget af den pågældende uddannelsesinstitution og godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Undervisningsministeriet. Begge skal være i besiddelse af krancertifikat (certifikattype D), og være godkendte i henhold til TUR s: Procedurer for censorgodkendelser se bilag 3. Certifikatprøvens opdeling 55

56 Prøven opdeles i to dele: - En teoretisk del. - En praktisk del. Certifikatprøvens gennemførelse Indstilling til prøve Kun elever, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, indstilles til certifikatprøven. Direkte prøve (Prøve uden deltagelse i den i censorvejledningen omtalte uddannelse). Der kan normalt ikke gives adgang til direkte prøve. I tilfælde, hvor en aspirant kan dokumentere virke som kranfører indenfor given certifikattype i et land hvor der ikke kræves certifikat/uddannelse, og fornødne kvalifikationer antages erhvervet, kan Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) efter ansøgning, foretage en kvalifikationsvurdering hvor der tages bestemmelse om tilladelse til deltagelse i direkte prøve. Arbejdstilsynet (AT) kan tillige indstille, at personer ved eventuel ombytning af certifikat fra andre lande, skal have foretaget en kvalifikationsvurdering forinden evt. gennemførelse af en direkte prøve. En evt. kvalifikationsvurdering omhandler de teoretiske og praktiske kvalifikationer, der skal være til stede for at vedkommende kan indstilles til certifikatprøve. Kvalifikationsvurderingen afvikles på skole anvist af TUR. Omkostninger vedrørende kvalifikationsvurdering og eventuel direkte prøve afholdes af aspiranten. Den teoretiske del Denne del af prøven gennemføres som en elektronisk prøve via Internet, udviklet og vedligeholdt af TUR, samt godkendt af Arbejdstilsynet. (Under særlige omstændigheder, hvor Internetbaseret prøveaflæggelse ikke er mulig, kan TURs skriftlige nødprøve anvendes. Dette dog kun efter forudgående aftale med TUR, og efterfølgende indsendelse af prøven.) Der må kun anvendes den af TUR udarbejdede og af Arbejdstilsynet godkendte teoriprøve. Hjælpemidler og eksamensvagt Andre hjælpemidler end lommeregner, rent notatpapir og blyant, må ikke anvendes. Prøven overværes af eksamensvagt, der er instrueret om prøvevilkår, men ikke nødvendigvis er godkendt censor. Prøven gennemføres i klasseværelset. Den indeholder 30 spørgsmål og prøvedeltageren har 60 minutter til besvarelse af spørgsmålene. 56

57 Prøven indeholder 3 stk. A spørgsmål, som alle skal være rigtigt besvaret, og der må sammenlagt ikke være mere end 6 fejl. Den teoretiske prøve bedømmes af begge censorer, idet den af Arbejdstilsynet udpegede censor (faglæreren) retter prøven, medens den skoleudpegede censor har mulighed for at gennemse prøven inden den praktiske prøvedel. Hvis teoretisk prøve ikke bestås se: Passagekriterier. Den praktiske del Den praktiske del af prøven foregår i egnet øvelsesområde. Til prøven skal følgende udstyr være til rådighed: Maskiner Minimum 2 stk. D-kraner. Ekstraudstyr, minimum: Fjernbetjening, hjælpeudstyr - eksempelvis grab, rotor e.l. (på minimum 1 kran). Løftegrej Løftegrej/anhugningsudstyr, svarende til de opgaver, som skal gennemføres under prøven. Dette kan eksempelvis omfatte: Krydsåg, pallegaffel, diverse kæder, bælter, wirer og stropper, diverse sjækler, ringe og kroge, Frimeda beslag, DEHA beslag, dorne, løftebeslag til profiljern, net, pladeklør mv. Det bør tilstræbes, at der, udover det til den enkelte prøve nødvendige løftegrej, forefindes andet løftegrej, således at prøvedeltageren stilles i en valgsituation. Løfteemner/byrder Løfteemner af varieret størrelse, vægt, udformning og karakter. Herunder eksempelvis betonemner med ankre, der fordrer anvendelse af de korrekte beslag, emner med højt tyngdepunkt, emner med vanskeligt placeret tyngdepunkt, samt emner beregnet for montage. Kranplads Området, eller dele heraf, skal være uden hård overfladebelægning (beton, belægningssten, asfalt e.l.). Diverse andet tilbehør Evt. jernplader, til kørevej uden fast underlag. (Antal afhænger af lokale forhold.) Gods- og løfteemner, der som minimum svarer til de praktiske opgaver beskrevet i denne vejledning. Begge censorer skal før prøvens afvikling godkende prøveareal og prøveopgavernes egnethed. Prøvens samlede varighed for den enkelte deltager er maximalt 2 timer. I prøven kan - foruden løfteopgaver - indgå eftersyn, opstilling, sammenpakning mv. Op til maksimum 6 deltagere kan, hvis lokale forhold sikrer observationsmulighed mv., aflægge prøve samtidigt på op til 3 kraner, idet 2 deltagere på hver kran eksamineres som hhv. kranfører og som anhugger. 57

58 NB! Der må dog aldrig afvikles prøver med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Censorerne kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Prøverne bedømmes af begge censorer. Begge censorer observerer på alle deltagere (frekvensmetoden). Afvikles der samtidigt prøver, dækkende flere certifikattyper, skal hver prøvetype overvåges af særskilt censorat, godkendt til de aktuelle certifikattyper. Til støtte for censorerne udleveres et bedømmelsesskema pr. deltager, hvorpå der skal gøres notater om det observerede. (Bedømmelsesskema indsat som bilag 4.) Censorer kan til enhver tid afbryde en prøve, hvis en prøvedeltager har begået så alvorlige fejl, at certifikatprøven for dennes vedkommende må anses for værende ikke bestået. Ved en sådan afbrydelse, skal censoratet sikre fortsat prøveafvikling for den prøvedeltager, der nu er alene. Dette evt. ved at erstatte den bortdømte med anden aspirant. Prøven indledes ved, at det pågældende hold (kranfører og anhugger) får udleveret kranopgave. Herefter går prøven i gang, efter censors anvisning. Kranen køres i position, opstilles og tilpasses opgaven. Der udvælges anhugningsgrej, byrden anhugges korrekt, og løfteopgaven gennemføres. Når begge deltagere har fungeret som både kranfører og anhugger, rigges kranen af og køres tilbage til startpositionen. Anhugningsgrejet efterses og hænges på plads. Tilsyn Arbejdstilsynet eller TUR (på Arbejdstilsynets vegne) skal, om ønsket, gives mulighed for at føre tilsyn med, såvel den teoretiske som den praktiske prøveafvikling. Observationsområder under den praktiske prøve Der skal under den praktiske prøve observeres på følgende hovedområder, med særlig vægt på sikkerhed: I. Betjening af kranen. II. III. Anhugningen. Kranens korrekte opstilling og sammenpakning. Deltagerne vurderes på såvel kranbetjening som på anhugning. (Varigheden er maximalt 1 time pr. funktion.) Censorerne skal sikre en fair og individuel bedømmelse af hver enkelt prøvedeltager, således at én prøvedeltagers fejl ikke belaster den andens ved bedømmelsen. 58

59 Censorernes observationer indføres løbende i det individuelle bedømmelsesskema (bilag 4). Prøveopgaver Typisk forekommende praktiske arbejdsopgaver, som kan indgå i prøven: - Opstilling af kran, på befæstet/ubefæstet underlag, fx i forbindelse med: - Anhugning af gods og læsse- og stuvearbejde i banevogn eller lastbillad. - Anhugning og element- eller maskinmontage. - Anhugning og nedtagning af emner fra tag, eller ved arbejde i skjul. - Anhugning og samløft. - Anhugning og udlægning af jernplader. - Anhugning og rejsning af mastsektion. - Anhugning og hejs af brønddele eller gravekasse. - Af- eller påmontering af hydraulisk ekstraudstyr, eksempelvis grab, rotor mv. Bemærk: - Under Opstilling af kran, er det ikke meningen at aspiranten skal udføre eller afkræves skriftlige/mundtlige stabilitetsberegninger. Men opstillingen skal udføres således, at den viser aspirantens kendskab til disse. - Prøveopgaver på ubefæstet underlag skal indgå i prøveafholdelsen, men ikke nødvendigvis således, at de gennemføres af alle aspiranter. For at opnå den størst mulige ensartethed i den landsdækkende bedømmelse af certifikatprøvens praktiske del, er der nedenstående oplistet en række typiske fejlmuligheder, som vil være rimelige pejlemærker for bedømmelse af den enkelte deltagers præstationer. Eksempler på typiske fejl Dårlig opstilling/afrigning: - Støttebensplader undlades, er for små eller er forkert placeret. - Kranen placeres forkert i forhold til godset. - Sikkerhedsudstyr indstilles ikke korrekt. Påkørsel: - Faste genstande påkøres i forbindelse med fejlplacering, afstandsbedømmelse og helt uden prøvedeltagerens opmærksomhed. Skråtræk: - Byrden trækkes utilsigtet med tilbage ved manglende udlæg. - Byrden slæbes hen over underlaget. Tab af gods: - Hvor årsagen er egen uhensigtsmæssig manøvrering eller betjening. Det bør vurderes, om årsagen er indirekte, om det fx har været nødvendigt at foretage opbremsning, fordi andre har handlet uhensigtsmæssigt. 59

60 Stabilitet: - Helt uforsvarlig tilsidesættelse af stabilitets- og sikkerhedsfaktorer fx i forbindelse med løftehøjde, byrdens placering mv., samt hvor censoratet må gribe ind. - Hvis kranen forlades med hængende last. - Hvor der ved samløft tydeligt fremkommer forkert belastning af den ene kranenhed. Berøringer: - Hvor der tydeligt er vist opmærksomhed mod et kritisk punkt, men hvor der så alligevel sker en moderat påkørsel under løft og afsætning, uden at anden kritisk situation opstår. Manglende tegngivning: - Hvor der ikke tegngives rigtigt, eller tegngivningen ikke følges og skaber en uheldig situation. Parkering: - Hvor kranen forlades, uden nødvendige forholdsregler er truffet. Anvendelse af hydraulik: - Forkert og uhensigtsmæssig betjening af hydraulik ved løft/sænk og krøjning. Betjening af hydraulik: - Hvor der gentagne gange foretages forkert betjening af betjeningshåndtag (retning og funktioner). Forkert placering af byrden: - Hvor byrden (godset) er stillet tilfældighedspræget, og uden at der tages hensyn til de afsætningsregler, der er indlært for den pågældende godstype (byrde). - Forkert placering på kranen (sikkerhed akseltryk). Anhugning: - Forkert anvendt anhugningsgrej, hvorved sikkerhedsfaktoren for grejet overskrides. - Sikkerhedsmæssigt forkert monteret anhugningsgrej, herunder væsentlige overskridelser af tilladte spredningsvinkler. Bedømmelse og passagekriterier Det er uhyre væsentligt at fastslå, at bedømmelsen af den enkelte elev altid skal ske på grundlag af en helhedsbedømmelse af elevens faglighed, og om eleven i øvrigt er sikker/usikker i sin opgaveløsning. (Dette skal naturligvis ikke opfattes som et krav om rutinemæssig udførelse.) Censor kan under prøven vælge, at lade den enkelte prøvedeltager udføre bestemte opgaver samt anmode om mundtlige redegørelser for, eksempelvis valg af anhugningsgrej, anhugningsmetode 60

61 mv. Det er således censors ret, at stoppe arbejdet og anmode om belysning af en given problemstilling. MEN: Det er altid censors opgave, at få det bedste frem hos deltageren. Dette ved at bygge på deltagerens styrkesider, og afstå fra unødige spidsfindigheder, samt ved at give deltageren mulighed for at resonere sig frem til den rigtige/hensigtsmæssige løsning. Spørgsmålet rejser sig dog altid: Hvornår udløses en vurdering, som afstedkommer bedømmelsen Ikke bestået? Det bør være helt klart, at meget alvorlige fejl, som kompromitterer sikkerheden, ikke kan tolereres. Det samme gør sig gældende, såfremt flere alvorlige fejl gentager sig under prøven. I bedømmelsen af gentagne fejl bør det vurderes, om gentagelsen skyldes manglende færdigheder/viden eller ligegyldighed. Vurderingen indgår i censoratets votering ved den endelige bedømmelse. Herudover bør tidsforbruget vurderes i forhold til censoratets afgørelse. Det skal i denne forbindelse vurderes, om der har været kørt overdrevent langsomt og/eller årsagen er rådvildhed i forbindelse med manøvrering og betjening. Det forudsættes, at den enkelte skoles censorat på forhånd fastlægger de detaljerede prøvekrav ud fra de her beskrevne principper. Passagekriterier - Teoriprøven skal være bestået, før deltagelse i praktisk prøve. - For at bestå den teoretiske del, skal alle A spørgsmål være rigtigt besvaret. I den samlede bedømmelse skal 24 af de 30 stillede spørgsmål være korrekt besvarede inden for den afsatte tid. - Hvis en deltager kun består den teoretiske prøve, gælder denne i 6 måneder og kan altså "genbruges" ved en ny praktisk prøveaflæggelse inden for dette tidsrum. - For at bestå den praktiske del skal anførte bedømmelseskriterier være opfyldt. Ikke bestået prøve og omprøve(r) Hvis en deltager ikke består den teoretiske prøve eller den praktiske prøve, kan vedkommende tidligst komme til omprøve dagen efter den ordinære prøve. Deltageren skal have oplyst, hvor prøven ikke var tilstrækkelig, og gives vejledning til forbedring. Hvis deltageren heller ikke består omprøven, kan vedkommende tidligst komme til 2. omprøve efter 5 hverdage. Hvis deltageren heller ikke består 2. omprøve, skal vedkommende gennemføre et helt nyt uddannelsesforløb. Den endelige bedømmelse Der benyttes kun: Bestået (B) eller Ikke bestået (IB), ved bedømmelsen i den samlede prøve. Forinden endelig bedømmelse skal de 2 censorer foretage votering af den praktiske prøves delelementer jf. vurderingsskemaet (bilag 4), idet der her skal anlægges en helhedsvurdering. Såfremt der ved voteringen ikke kan opnås enighed om prøvens resultat, er prøven ikke bestået. 61

62 Kranførercertifikatet udstedes, når såvel den teoretiske som den praktiske prøvedel er godkendt. 62

63 Bilag 1. Regelbaggrund Regelbaggrund Kranføreruddannelse og certifikatprøve er tilrettelagt i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynet og Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Grundlag for certifikatkravet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø - LBK nr. 268 af 18/03/2005. Formålet med denne lov er defineret således: 1. Ved loven tilstræbes at skabe: 1. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2. Grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer samt vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljølovens 41 angiver blandt andet, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om: 1. At arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder. 2. Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder. Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 I medfør af 41, nr. 1 og 2 og 84, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 fastsættes: Kraner og hejsemidler 1. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til: 1. Kraner og lignende hejsemidler, som for eksempel traverskraner, hvor belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelses-flade, således at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg. 2. Konsolkraner med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 5000 kg. 3. Lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 4. Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade. 5. Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens nederste punkt, på 1,5 m. 6. Kraner og lignende hejsemidler, der tilhører et skib og føres af dets besætning. 63

64 Stk. 3. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis: 1. der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, 2. byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 3. maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og 4. leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Stk. 4. Undtagelserne i stk. 2. og 3., bortset fra stk. 2. punkt 4), gælder ikke ved: 1. samløft med kraner af byrder. 2. løft af personer med kraner. Gaffeltrucks og gaffelstablere 2. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til: 1. Gaffeltrucks og gaffelstablere med en løftehøjde på højst 1 meter. 2. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som altid under kørslen er styret af skinner eller lignende, f.eks. sporbundne plukketrucks og reolstablere. 3. Gaffeltrucks og gaffelstablere, der tilhører et skib og føres af dets besætning. Stk. 3. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til jordbrugstraktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs siden af en lodret mast, når løfterens største løftehøjde ikke overstiger 3,3 m, og føreren mindst er i besiddelse af traktorførerbevis. Denne undtagelse gælder dog kun ved traktorernes anvendelse inden for jordbruget, og kun for traktorer der ikke er udlejet erhvervsmæssigt med fører fra maskinstationer o.lign. Stk. 4. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Teleskoplæssere 3. Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Teleskoplæssere der indrettes og bruges til kranarbejde må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Stk. 3. Stk. 2 gælder dog ikke for teleskoplæssere monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. Certifikattyper 4. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvilken type certifikat en person skal være i besiddelse af for at føre en kran, gaffeltruck, gaffelstabler eller teleskoplæsser. Krav til erhvervelse af certifikat 5. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte der fører kran, gaffeltruck, gaffelstabler eller teleskoplæsser er i besiddelse af det certifikat, som svarer til den pågældende type 6. Certifikat kan kun udstedes til den, der 1. kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 64

65 2. er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. 7. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper. Stk. 2. Et certifikat udstedes af Undervisningsministeriet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Dispensation og klageadgang 8. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse. En dispensation gives i enkelttilfælde når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Der skal ved vurderingen lægges vægt på følgende forhold: 1. manglende mulighed for at undgå situationen ved planlægning, 2. opgavens farlighed, varighed og omfang, 3. manglende mulighed for at opgaven kan udføres af andre på virksomheden med certifikat, og 4. den instruktion og oplæring, som den pågældende vil kunne få. 9. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø 81. Straf 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der 1. overtræder 1, stk. 1 og stk. 4, 2, stk. 1 og stk. 4, 3, stk. 1 og stk. 2, 4 eller 5, 2. ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller 3. tilsidesætter vilkår for dispensation efter bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af 4 kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden og overgangsordning 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005 og ophæves automatisk den 1. september 2010, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Stk. 2. 3, stk. 1, og 3, træder dog først i kraft den 1. marts Stk. 3. Indtil den 1. september 2010 giver kranførercertifikat B, D og E ret til at føre teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Stk. 4. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat og bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat. Arbejdstilsynet, den 30. juni 2005 Jens Jensen/Charlotte Skjoldager 65

66 Certifikattype A Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks mv. Krantype Andre Overlap med andre certifikattyper Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner (skinnekørende), svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l. B Mobilkraner Slæbeskovlsmaskiner, der bruges som kran. C Certifikatkrævende kraner, fx portalkraner og traverskraner undtagen kraner nævnt under A, B, D, E og G. Traktormonterede kraner, der bruges til af- og pålæsning af gods, kræver D-certifikat, når den tilladelige belastning er over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. A-certifikat gælder også for C-kraner. B-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. B-certifikat erhvervet før den 1. januar 2000 gælder også for D- og E-kraner. D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Ved andet end af- og pålæsningsarbejde, kræves D-certifikat op til 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, kræver D- certifikat op til 25 tonsmeter. D-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver D- certifikat op til 25 tonsmeter. Traktormonterede kraner, kræver E-certifikat, når den tilladelige belastning er over 25 tonsmeter. E Lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, kræver E- certifikat over 25 tonsmeter. E-certifikat gælder også for C- og D- kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. G Entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver E- certifikat over 25 tonsmeter. 66

67 Gaffeltrucks mv. Certifikattype A Teknisk hjælpemiddel Gaffelstabler, der kan betjenes gående (førerstangsgaffeltruck, evt. med ståplade). Gaffeltruck, som føreren skal stå eller sidde på. B Teleskoplæsser som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. 67

68 Bilag 2. Jobområde og uddannelse Beskrivelse af jobområdet Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) 2732: Definition af jobområdet Opgaver med lastbilkraner er meget forskellige. De spænder fra montage- og transportopgaver for byggeriet, transport og håndtering af materialer til anlæg, af- og pålæsning samt transport af stykgods, mv. Lastbilkraner defineres efter Arbejdstilsynets vejledninger på området. Lastbilkranarbejde udføres af en operatør af en lastbilmonteret kran, hvortil der kræves krancertifikat. Kranføreren kan anvende sit køretøj i en anhugnings- og transportproces foretaget med kraner og andet løfteudstyr inden for ekstern transport. En lastbilkranfører udfører tillige transport af gods i et dertil indrettet køretøj. Det drejer sig om lastbiler med over 3,5 tons tilladt totalvægt med påmonteret kran med og uden påhængskøretøj. Lastbilkranarbejde udføres næsten udelukkende nationalt. Opgaverne i forbindelse med lastbilkranarbejde udføres af medarbejdere, der har opnået kompetencen gennem en kombination af virksomhedsoplæring og deltagelse på kurser, af faglærte chauffører samt af mellemledere og selvstændige. Der skønnes at være beskæftiget ca inden for jobområdet. Der findes myndighedskrav for at føre lastbil, lastbil med påhængskøretøj og for unge førere under 21 år af lastbil, fastsat af Rigspolitiet. Der er fastsat myndighedskrav af Arbejdstilsynet for anvendelse af lastbilmonterede kraner og for førere af gaffeltrucks. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De mindre lastbilmonterede kraner anvendes bredt af transportvirksomheder, der håndterer gods. Lastbilkranføreren udfører mange typer godstransport med sin lastbil, og anvender typisk kranen til af- og pålæsning. De større lastbilmonterede kraner hører til i specialiserede vognmands- og kranvirksomheder. Opgaverne drejer sig typisk om kranløft i forbindelse med anlæg, byggeri og montering, hvor den lastbilmonterede kran anvendes til de tunge løft. Der findes typisk disse jobfunktioner inden for området: - Lastbilkranførere med primært operative opgaver. - Administrative medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning. - Mellemledere som fx kørselsforvaltere og disponenter. - Selvstændige vognmænd og ejere af kranvirksomheder. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet En lastbilkranfører er i besiddelse af krancertifikat D og i tilfælde, hvor kranen har en løfteevne på mere end 25 tonsmeter, også et krancertifikat E, samt kørekort, kategori C og ofte også E. Certifikatet er erhvervet på en kompetencegivende uddannelse, enten i AMU eller i erhvervsuddannelsen for transporterhvervet. Mellemledere fx kørselsforvaltere - bliver ofte rekrutteret blandt de kranførere, som har erhvervet sig teoretiske kvalifikationer eller blandt de administrative medarbejdere. 68

69 De medarbejdere, der søger eller har beskæftigelse inden for jobområdet har generelle og personlige kompetencer, specifikt læse-, skrive-, regne- og IT-kompetencer, således at de kan anvende og varetage kontrol- og planlægnings- og beregningsopgaver. De typiske operative medarbejdere inden for lastbilkranområdet er mænd. Kun ganske få af medarbejderne er flygtninge og indvandrere. Mange af de operative medarbejdere inden for jobområdet har problemer med de grundlæggende almene færdigheder, såsom at læse, skrive og regne. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Lastbilkranføreren optager typisk gods på lastbilen, foretager surring og sikring af godset, og transporterer det til modtageren, hvor det aflæsses. Lastbilkranføreren har typisk flere forskellige transport- og kranopgaver på en arbejdsdag. Lastbilkranføreren arbejder på skiftende arbejdspladser, alt efter hvor lastbilkranen og kranføreren er bestilt til at udføre kranopgaver. Lastbilkranføreren arbejder derfor meget ofte sammen med medarbejdere fra andre virksomheder, men sjældent sammen med medarbejdere fra egen virksomhed. Det sker dog ved opgaver, som kræver medvirken af flere kraner. Lastbilkranføreren er meget ofte sin egen arbejdsleder, der planlægger udførelsen af arbejdet sammen med den ansvarlige på arbejdspladsen. Der er derfor tale om et job, som kræver megen selvstændighed. Dog er der blandt de største virksomheder i branchen sket en begyndende udvikling hen mod at arbejde i teams Arbejdstiderne er vekslende og med meget store krav til fleksibilitet. Lastbilkranføreren skal kunne klare at tilpasse løsningen af opgaven til uforudsete situationer. Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i nødsituationer Lastbilkranføreren har en grundlæggende forståelse for elementær sikkerhed på arbejdspladsen, så vedkommende kan anvende sin viden ved løsning af opgaver, som indebærer sikkerhedsmæssige risici. Lastbilkranføreren kan forholde sig aktivt til at mindske arbejds- og belastningsskader, og styrke egen sundhed, på baggrund af sin viden om ergonomi, hvordan fysiske og psykiske belastningsfaktorer kan påvirke det enkelte menneske, og hvordan adfærd og holdninger kan påvirke arbejdslivet. Lastbilkranføreren kan udføre almindelig og livreddende førstehjælp ved ulykker i transportvirksomheder. Lastbilkranføreren kan forebygge påvirkninger og skader og reagere hensigtsmæssigt ved brand. Teknologi og arbejdsorganisering Operative medarbejdere er i dag udsat for betydelige sundhedsmæssige belastninger af både psykisk og fysisk karakter, og er blandt de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Ikke blot med arbejdsrelaterede skader, men tillige med en meget høj dødelighed. De skiftende arbejdstider, besværlige vilkår m.h.t. sund ernæring, motion m.v., stiller krav om sund levevis med det formål at øge trafiksikkerheden, forlængelse af levealder samt mindskelse af erhvervsrelaterede sygdomme. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav 69

70 Medarbejderen skal have kendskab til de mange regler og anvisninger, der er for kranarbejdets tilrettelæggelse, indretning og udførelse, som udstedes af Arbejdstilsynet. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Inden for området arbejdes der til tider under stort tidspres, hvilket medfører risiko for ulykker og skader. Stort set alle virksomheder inden for området arbejder målrettet på at mindske arbejdsulykker og skader. Levering af kvalitet og service Lastbilkranføreren leverer alle sine arbejdsopgaver ude hos kunderne og i direkte samarbejde med dem. Lastbilkranføreren og de øvrige medarbejdere inden for jobområdet besidder derfor den nødvendige samarbejdsevne og sproglige kompetence, der bidrager til god kundeservice samt konfliktafværgelse i henhold til virksomhedens kvalitetsprofil. Medarbejderen har kendskab til virksomhedens kultur og kan anvende denne viden i forbindelse med forståelse for virksomhedens og medarbejdernes kulturelle forskelligheder. Teknologi og arbejdsorganisering Lastbilkranføreren har en bred kundekontakt, og fungerer som virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er korrekt personlig fremtræden, kundeservice, samarbejdsevne og kommunikationsevne meget væsentlige. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kvalitetssikringssystemer vinder stadig større indpas i alle virksomheder inden for området. Kundeservice er af afgørende betydning for de virksomheder inden for området, hvor der er direkte kundekontakt. Eftersyn og vedligehold af transportmateriel Lastbilkranføreren kan vedligeholde og efterse sit transportmateriel, samt kontrollere at kranen har været underkastet lovpligtige eftersyn. Medarbejderen skal kende de krav, som færdselsloven stiller samt være opmærksom på Arbejdstilsynets anvisninger. Teknologi og arbejdsorganisering Transportmateriel gennemgår en stadig teknologisk udvikling. Den enkelte lastbilkranfører har ansvaret for at foretage de eftersyn og den vedligeholdelse, som materiellets manual og virksomhedens politik på området foreskriver. Der kræves en grundlæggende læsekompetence. I nogle tilfælde forudsættes det, at lastbilkranføreren kan forstå og anvende manualer på engelsk eller tysk. Kompetencen skal beherskes af alle operative medarbejdere inden for jobområdet. 70

71 Uddannelse Uddannelsen, forud for krancertifikatprøve Lastbilmonteret Kran 8 25 TM., Certifikattype D, består af uddannelsesmålene: , Lastbilmonteret kran D-certifikat (5 dage), med , Anhugning af byrder (5 dage), integreret. I alt 10 dage. (Uddannelsesmålene og forventes i foråret 2007 erstattet af nyt fælles uddannelsesmål, dækkende pensum fra begge. Varighed 10 dage). For detaljer, se: Standard for undervisning, Lastbilmonteret Kran 8 25 TM. 71

72 Bilag 3. Procedurer og vilkår for censorgodkendelser Procedurer og vilkår for censorgodkendelser Certifikattype D Gældende fra 1. januar (Censorer, godkendt før denne dato, skal ikke godkendes på ny.) AT-godkendt censor/underviser der varetager certifikatgivende undervisning AT-godkendt censor/underviser skal godkendes af TUR, på baggrund af skema (rekvireres hos TUR), udfyldt og indsendt af skolen, samt resultatet af teoretisk og eventuelt påkrævet praktisk prøve. Faglærere, der kan dokumentere erhvervserfaring inden for kranområdet, skal kunne opfylde: 1. Dokumentation om krankørsel fra virksomhed/virksomheder. 2. Minimum 1 års erfaring, hvor kran af certifikattype D, er ført jævnligt, inden for de sidste 10 år. 3. Være i besiddelse af certifikat til krantype, der ønskes godkendelse til. 4. Have gennemført føltjeneste inden for kranområde D. 5. Bestået godkendelsesprøve, bestående af en udvidet certifikatprøve (den teoretiske del) til certifikattype D, omfattende 50 spørgsmål, hvoraf mindst 90 % skal være korrekt besvaret. Enkelte spørgsmål skal være korrekt besvaret. Faglærere, der ikke kan dokumentere erhvervserfaring inden for kranområdet, skal kunne opfylde: 1. Være i besiddelse af certifikat til krantype, der ønskes godkendelse til. 2. Have gennemført føltjeneste inden for kranområde D 3. Bestået godkendelsesprøve, bestående af en udvidet certifikatprøve (teoretisk og praktisk), til certifikattype D. Den teoretiske prøve omfatter 50 spørgsmål, hvoraf mindst 90 % skal være korrekt besvaret. Enkelte spørgsmål skal være korrekt besvaret. Den praktiske prøve omfatter komplicerede anhugningsopgaver, opstilling af kraner, samløft og samløftsopgaver. Prøven censoreres af erfarne kranførere, udpeget af TUR på vegne af AT. Såfremt anførte betingelser er opfyldt, godkendes faglæreren af TUR, til undervisning på aktuel krantypekurser og til virke som Arbejdstilsynets censor ved certifikatprøver inden for aktuel certifikatprøve. For at bibeholde godkendelse, skal underviser/at-censor: - Følge de af TUR og AT aftalte og udmeldte opkvalificeringskurser. (I praksis, deltage i krankonference, minimum hvert andet år). - Gennemføre undervisning på minimum 2 krankurser/år. (hvoraf mindst 1 skal være certifikattype D). Tilbagekaldelse af givet godkendelse TUR kan altid tilbagekalde en givet godkendelse, såfremt betingelserne for opretholdelse ikke længere er til stede. I det tilfælde, at en AT-censor, i forbindelse med undervisning eller under prøveafvikling, dokumenteret har kompromitteret sikkerheden eller fraviger den gældende censorvejledning og de gældende bestemmelser for kranvirksomhed (jf. den til enhver tid gældende lovgivning), fratages godkendelsen ubetinget. TUR vil altid foretage en indrapportering til Arbejdstilsynet ved fratagelse af godkendelse. 72

73 Skoleudpeget censor Krav for godkendelse: Skoleudpeget censor skal godkendes af TUR på baggrund af skema (rekvireres hos TUR), udfyldt og indsendt af skolen. Censor skal som minimum være i besiddelse af certifikat, svarende til certifikattypen, der ønskes godkendelse til. Ved TURs vurdering lægges der vægt på censors erhvervserfaring inden for kranområdet (ønskede certifikattype). Godkendelse som krancensor giver ret til censorvirksomhed på alle erhvervsskoler og AMU-centre, der udbyder kranuddannelser under TUR, inden for de certifikattyper, som godkendelsen er givet til. Godkendte skoleudpegede censorer er forpligtiget til, løbende at holde sig ajour med udviklingen inden for kranområdet, herunder så vidt muligt deltage i de af TUR arrangerede konferencer mv. Dette betyder, at den enkelte skole er forpligtiget til, løbende at informere de skoleudpegede censorer om relevante arrangementer indenfor kranområdet. For at bibeholde godkendelse, skal skoleudpeget censor: - Indenfor en periode på 2 år, være censor ved minimum 1 certifikatprøve Tilbagekaldelse af givet godkendelse TUR kan altid tilbagekalde en givet godkendelse, såfremt betingelserne for opretholdelse ikke længere er til stede. TUR vil altid foretage en indrapportering til Arbejdstilsynet ved fratagelse af godkendelse. Vær opmærksom på følgende: - Ingen må virke som censor, AT- eller skoleudpeget, før godkendelse foreligger fra TUR. - Kravene vedrørende opretholdelse af godkendelse 73

74 Korrekt opstilling og nedtagning (Kun B, D og E). Delresultat B IB Anhugning B Delresultat IB Delresultat Betjening af kran B IB KRANFØRERCERTIFIKAT PRAKTIKPRØVE I KRANGRUPPE A B C D E Prøvested: Dato: Kran nr.: Prøvedeltager Efter-/fornavne: Afprøvning af funktioner Byrde i ro Skråtræk CPR nr: Kombinerede funktioner Påkørsel Samløft Montageopgave Parkering/afrigning Kontrol af anhugning Kørsel med tegngivning Kørsel uden tegngivning Transport Placering Støtteben Underlag Evt. supplerende bemærkninger ved votering: Resultat: Skriftlig/teoretisk del Praktisk del Samlet Underskrift censorer B IB AT-udp. Skoleudp. 74

75 Censorvejledning ved krancertifikatprøve. Lastbilmonteret Kran over 25 TM Certifikattype E. Januar 2007 Prøvevejledning Indhold: - Arbejdstilsynets krav til prøven - Certifikatprøvens gennemførelse - Bedømmelse og passagekriterier Bilag: 5. Regelbaggrund 6. Beskrivelse af jobområde og uddannelse 7. Procedurer og vilkår for censorgodkendelser 8. Bedømmelsesskema til praktisk prøve (5. januar 2007) 75

76 Forord Denne censorvejledning er udarbejdet af Transporterhvervets UddannelsesRåd, der af Arbejdstilsynet er bemyndiget til at administrere denne certifikatprøve. Vejledningen fastsætter regler, rammer og vilkår for certifikatprøven samt kriterierne for at blive godkendt som censor. Vejledningen giver endvidere censorerne ved krancertifikatprøverne den bedst mulige baggrund for at kunne udføre en landsdækkende kvalificeret og ensartet bedømmelse. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. er det Arbejdstilsynet der fastsætter omfanget af kravene til prøverne for de enkelte certifikattyper. Vejledningen er godkendt af Arbejdstilsynet og skal således opfattes som Arbejdstilsynets krav til certifikatprøven. Arbejdstilsynets krav til prøven Ved prøven skal godtgøres kendskab til: a. Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning, med tilhørende og anvendeligt anhugningsmateriel. b. Kranens funktioner og sikkerhedsmæssige udstyr c. Kranens korrekte opstilling og nedtagning d. Sammenhængen mellem stabilitet og belastning e. Den, for den daglige drift, nødvendige vedligeholdelse af kranen, samt udbedring af mindre driftsfejl f. Sikker og effektiv betjening af flere kranfunktioner til en samtidig operation, herunder eventuelt standsning af en byrde i sving g. Samløft og montageopgaver Certifikatprøven aflægges på erhvervsskoler og AMU centre, der er godkendt hertil. Aktuel godkendelse: Titel: Lastbilmonteret kran E certifikat Censoratets sammensætning Censoratet består af 2 censorer, hvoraf 1 censor virker som Arbejdstilsynets censor (godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Arbejdstilsynet, normalt faglæreren), samt 1 censor, der er udpeget af den pågældende uddannelsesinstitution og godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Undervisningsministeriet. Begge skal være i besiddelse af krancertifikat (certifikattype E), og være godkendte i henhold til TUR s: Procedurer for censorgodkendelser se bilag 3. 1

77 Certifikatprøvens opdeling Prøven opdeles i to dele: - En teoretisk del. - En praktisk del. Certifikatprøvens gennemførelse Indstilling til prøve Kun elever, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, indstilles til certifikatprøven. Direkte prøve (Prøve uden deltagelse i den i censorvejledningen omtalte uddannelse). Der kan normalt ikke gives adgang til direkte prøve. I tilfælde, hvor en aspirant kan dokumentere virke som kranfører indenfor given certifikattype i et land hvor der ikke kræves certifikat/uddannelse, og fornødne kvalifikationer antages erhvervet, kan Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) efter ansøgning, foretage en kvalifikationsvurdering hvor der tages bestemmelse om tilladelse til deltagelse i direkte prøve. Arbejdstilsynet (AT) kan tillige indstille, at personer ved eventuel ombytning af certifikat fra andre lande, skal have foretaget en kvalifikationsvurdering forinden evt. gennemførelse af en direkte prøve. En evt. kvalifikationsvurdering omhandler de teoretiske og praktiske kvalifikationer, der skal være til stede for at vedkommende kan indstilles til certifikatprøve. Kvalifikationsvurderingen afvikles på skole anvist af TUR. Omkostninger vedrørende kvalifikationsvurdering og eventuel direkte prøve afholdes af aspiranten. Den teoretiske del Denne del af prøven gennemføres som en elektronisk prøve via Internet, udviklet og vedligeholdt af TUR, samt godkendt af Arbejdstilsynet. (Under særlige omstændigheder, hvor internetbaseret prøveaflæggelse ikke er mulig, kan TUR s skriftlige nødprøve anvendes. Dette dog kun efter forudgående aftale med TUR, og efterfølgende indsendelse af prøven.) Der må kun anvendes den af TUR udarbejdede og af Arbejdstilsynet godkendte teoriprøve. Hjælpemidler og eksamensvagt Andre hjælpemidler end lommeregner, rent notatpapir og blyant, må ikke anvendes. Prøven overværes af eksamensvagt, der er instrueret om prøvevilkår, men ikke nødvendigvis er godkendt censor. Prøven gennemføres i klasseværelset. Den indeholder 30 spørgsmål og prøvedeltageren har 60 minutter til besvarelse af spørgsmålene. 2

78 Prøven indeholder 3 stk. A spørgsmål, som alle skal være rigtigt besvaret, og der må sammenlagt ikke være mere end 6 fejl. Den teoretiske prøve bedømmes af begge censorer, idet den af Arbejdstilsynet udpegede censor (faglæreren) retter prøven, medens den skoleudpegede censor har mulighed for at gennemse prøven inden den praktiske prøvedel. Hvis teoretisk prøve ikke bestås se: Passagekriterier. Den praktiske del Den praktiske del af prøven foregår i egnet øvelsesområde. Til prøven skal følgende udstyr være til rådighed: Maskiner Minimum 2 stk. E-kraner Ekstraudstyr, minimum: Fly-jib, fjernbetjening og spil. Løftegrej Løftegrej/anhugningsudstyr, svarende til de opgaver som skal gennemføres under prøven. Dette kan eksempelvis omfatte: Containeråg, krydsåg, pallegaffel, kasteblokke, diverse kæder, bælter, wirer og stropper, diverse sjækler, ringe og kroge, Frimeda beslag, Deha beslag, elefantfødder, dorne, løftebeslag til profiljern, net, pladeklør mv. Det bør tilstræbes at der, udover det til den enkelte prøve nødvendige løftegrej, forefindes andet løftegrej således at prøvedeltageren stilles i en valgsituation. Løfteemner/byrder Løfteemner af varieret størrelse, vægt, udformning og karakter. Herunder eksempelvis betonemner med ankre, der fordrer anvendelse af de korrekte beslag, emner med højt tyngdepunkt, emner med vanskeligt placeret tyngdepunkt, samt emner beregnet for montage. Kranplads Området, eller dele heraf, skal være uden hård overfladebelægning (beton, belægningssten, asfalt e.l.). Diverse andet tilbehør Evt. jernplader, til kørevej uden fast underlag. (Antal afhænger af lokale forhold) Gods- og løfteemner, der som minimum svarer til de praktiske opgaver beskrevet i denne vejledning Begge censorer skal før prøvens afvikling godkende prøveareal og prøveopgavernes egnethed. Prøvens samlede varighed for den enkelte deltager er maximalt 2 timer. I prøven kan - foruden løfteopgaver - indgå eftersyn, opstilling, sammenpakning mv. Op til maksimum 6 deltagere kan, hvis lokale forhold sikrer observationsmulighed mv., aflægge prøve samtidigt på op til 3 kraner, idet 2 deltagere på hver kran eksamineres som hhv. kranfører og som anhugger. 3

79 NB! Der må dog aldrig afvikles prøver med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Censorerne kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Prøverne bedømmes af begge censorer. Begge censorer observerer på alle deltagere (frekvensmetoden). Afvikles der samtidigt prøver, dækkende flere certifikattyper, skal hver prøvetype overvåges af særskilt censorat, godkendt til de aktuelle certifikattyper. Til støtte for censorerne udleveres et bedømmelsesskema pr. deltager, hvorpå der skal gøres notater om det observerede. (Bedømmelsesskema indsat som bilag 4). Censorer kan til enhver tid afbryde en prøve, hvis en prøvedeltager har begået så alvorlige fejl, at certifikatprøven for dennes vedkommende må anses for værende ikke bestået. Ved en sådan afbrydelse, skal censoratet sikre fortsat prøveafvikling for den prøvedeltager, der nu er alene. Dette evt. ved at erstatte den bortdømte med anden aspirant. Prøven indledes ved, at det pågældende hold (kranfører og anhugger) får udleveret kranopgave. Herefter går prøven i gang, efter censors anvisning. Kranen køres i position, opstilles og tilpasses opgaven. Der udvælges anhugningsgrej, byrden anhugges korrekt, og løfteopgaven gennemføres. Når begge deltagere har fungeret som både kranfører og anhugger, rigges kranen af og køres tilbage til startpositionen. Anhugningsgrejet efterses og hænges på plads. Tilsyn Arbejdstilsynet eller TUR (på Arbejdstilsynets vegne) skal, om ønsket, gives mulighed for at føre tilsyn med, såvel den teoretiske som den praktiske prøveafvikling. Observationsområder under den praktiske prøve Der skal under den praktiske prøve observeres på følgende hovedområder, med særlig vægt på sikkerhed: I. Betjening af kranen. II. III. Anhugningen. Kranens korrekte opstilling og sammenpakning. Deltagerne vurderes på såvel kranbetjening som på anhugning. (Varigheden er maximalt 1 time pr. funktion). Censorerne skal sikre en fair og individuel bedømmelse af hver enkelt prøvedeltager, således at én prøvedeltagers fejl ikke belaster den andens ved bedømmelsen. Censorernes observationer indføres løbende i det individuelle bedømmelsesskema (bilag 4). 4

80 Prøveopgaver Typisk forekommende praktiske arbejdsopgaver, som kan indgå i prøven: - Opstilling af kran, på befæstet/ubefæstet underlag, fx i forbindelse med: - Anhugning og forflytning af ISO-containere (jf. DS/ISO 3874/Amd. 2:2004) - Anhugning af gods og læsse- og stuvearbejde i banevogn eller lastbillad. - Anhugning og element- eller maskinmontage. - Anhugning og nedtagning af emner fra tag, eller ved arbejde i skjul. - Anhugning og samløft. - Anhugning og udlægning af jernplader. - Anhugning og rejsning af mastsektion. - Anhugning og hejs af brønddele eller gravekasse. Bemærk: - Under Opstilling af kran, er det ikke meningen at aspiranten skal udføre eller afkræves skriftlige/mundtlige stabilitetsberegninger. Men opstillingen skal udføres således, at den viser aspirantens kendskab til disse. - Prøveopgaver på ubefæstet underlag skal indgå i prøveafholdelsen, men ikke nødvendigvis således, at de gennemføres af alle aspiranter. For at opnå den størst mulige ensartethed i den landsdækkende bedømmelse af certifikatprøvens praktiske del, er der nedenstående oplistet en række typiske fejlmuligheder, som vil være rimelige pejlemærker for bedømmelse af den enkelte deltagers præstationer. Eksempler på typiske fejl Dårlig Opstilling/afrigning: Støttebensplader undlades, er for små eller er forkert placeret. Kranen placeres forkert i forhold til godset. Sikkerhedsudstyr indstilles ikke korrekt. Påkørsel: Faste genstande påkøres i forbindelse med fejlplacering, afstandsbedømmelse og helt uden prøvedeltagerens opmærksomhed. Skråtræk: Byrden trækkes utilsigtet med tilbage ved manglende udlæg. Byrden slæbes hen over underlaget. Tab af gods: 5

81 Hvor årsagen er egen uhensigtsmæssig manøvrering, eller betjening. Det bør vurderes, om årsagen er indirekte, om det f.eks. har været nødvendigt at foretage opbremsning, fordi andre har handlet uhensigtsmæssigt. Stabilitet: Helt uforsvarlig tilsidesættelse af stabilitets- og sikkerhedsfaktorer f.eks. i forbindelse med løftehøjde, byrdens placering mv., samt hvor censoratet må gribe ind. Hvis kranen forlades med hængende last. Hvor der ved samløft tydeligt fremkommer forkert belastning af den ene kranenhed. Berøringer: Hvor der tydeligt er vist opmærksomhed mod et kritisk punkt, men hvor der så alligevel sker en moderat påkørsel under løft og afsætning, uden at anden kritisk situation opstår. Manglende tegngivning: Hvor der ikke tegngives rigtigt, eller tegngivningen ikke følges og skaber en uheldig situation. Parkering: Hvor kranen forlades, uden nødvendige forholdsregler er truffet. Anvendelse af hydraulik: Forkert og uhensigtsmæssig betjening af hydraulik ved løft/sænk og krøjning. Betjening af hydraulik: Hvor der gentagne gange foretages forkert betjening af betjeningshåndtag (retning og funktioner). Forkert placering af byrden: Hvor byrden (godset) er stillet tilfældighedspræget og uden at der tages hensyn til de afsætningsregler, der er indlært for den pågældende godstype (byrde). Forkert placering på kranen (sikkerhed akseltryk). Anhugning: Forkert anvendt anhugningsgrej, hvorved sikkerhedsfaktoren for grejet overskrides. Sikkerhedsmæssigt forkert monteret anhugningsgrej, herunder væsentlige overskridelser af tilladte spredningsvinkler. Bedømmelse og passagekriterier Det er uhyre væsentligt at fastslå, at bedømmelsen af den enkelte elev altid skal ske på grundlag af en helhedsbedømmelse af elevens faglighed, og om eleven i øvrigt er sikker/usikker i sin opgaveløsning. (Dette skal naturligvis ikke opfattes som et krav om rutinemæssig udførelse). Censor kan under prøven vælge, at lade den enkelte prøvedeltager udføre bestemte opgaver samt anmode om mundtlige redegørelser for, eksempelvis valg af anhugningsgrej, anhugningsmetode mv. Det er således censors ret, at stoppe arbejdet og anmode om belysning af en given problemstilling. MEN: Det er altid censors opgave, at få det bedste frem hos deltageren. Dette ved 6

82 at bygge på deltagerens styrkesider, og afstå fra unødige spidsfindigheder, samt ved at give deltageren mulighed for at resonere sig frem til den rigtige/hensigtsmæssige løsning. Spørgsmålet rejser sig dog altid: Hvornår udløses en vurdering som afstedkommer bedømmelsen Ikke bestået? Det bør være helt klart, at meget alvorlige fejl, som kompromitterer sikkerheden, ikke kan tolereres. Det samme gør sig gældende, såfremt flere alvorlige fejl gentager sig under prøven. I bedømmelsen af gentagne fejl bør det vurderes, om gentagelsen skyldes manglende færdigheder/viden eller ligegyldighed. Vurderingen indgår i censoratets votering ved den endelige bedømmelse. Herudover bør tidsforbruget vurderes i forhold til censoratets afgørelse. Det skal i denne forbindelse vurderes, om der har været kørt overdrevet langsomt og/eller årsagen er rådvildhed i forbindelse med manøvrering og betjening. Det forudsættes, at den enkelte skoles censorat på forhånd fastlægger de detaljerede prøvekrav ud fra de her beskrevne principper. Passagekriterier: - Teoriprøven skal være bestået, før deltagelse i praktisk prøve. - For at bestå den teoretiske del, skal alle A spørgsmål være rigtigt besvaret. I den samlede bedømmelse skal 24 af de 30 stillede spørgsmål være korrekt besvarede inden for den afsatte tid. - Hvis en deltager kun består den teoretiske prøve, gælder denne i 6 måneder og kan altså "genbruges" ved en ny praktisk prøveaflæggelse inden for dette tidsrum. - For at bestå den praktiske del skal anførte bedømmelseskriterier være opfyldt. Ikke bestået prøve og omprøve(r) Hvis en deltager ikke består den teoretiske prøve eller den praktiske prøve kan vedkommende tidligst komme til omprøve dagen efter den ordinære prøve. Deltageren skal have oplyst, hvor prøven ikke var tilstrækkelig, og gives vejledning til forbedring. Hvis deltageren heller ikke består omprøven kan vedkommende tidligst komme til 2. omprøve efter 5 hverdage. Hvis deltageren heller ikke består 2. omprøve, skal vedkommende gennemføre et helt nyt uddannelsesforløb. Den endelige bedømmelse: Der benyttes kun: Bestået (B) eller Ikke bestået (IB), ved bedømmelsen i den samlede prøve. Forinden endelig bedømmelse, skal de 2 censorer foretage votering af den praktiske prøves delelementer jf. vurderingsskemaet (bilag 4), idet der her skal anlægges en helhedsvurdering. Såfremt der ved voteringen ikke kan opnås enighed om prøvens resultat, er prøven ikke bestået. Kranførercertifikatet udstedes, når såvel den teoretiske som den praktiske prøvedel er godkendt. 7

83 Bilag 1. Regelbaggrund Regelbaggrund Kranføreruddannelse og certifikatprøve er tilrettelagt, i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynet og Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Grundlag for certifikatkravet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø - LBK nr. 268 af 18/03/2005 Formålet med denne lov er defineret således: 1. Ved loven tilstræbes at skabe: 1. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2. Grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer samt vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljølovens 41 angiver blandt andet, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om: 1. At arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder. 2. Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder. Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 I medfør af 41, nr. 1 og 2 og 84, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 fastsættes: Kraner og hejsemidler 1. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til: 7. Kraner og lignende hejsemidler, som for eksempel traverskraner, hvor belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelses-flade, således at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg. 8. Konsolkraner med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 5000 kg. 9. Lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 10. Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade. 11. Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens nederste punkt, på 1,5 m. 12. Kraner og lignende hejsemidler, der tilhører et skib og føres af dets besætning.

84 Stk. 3. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis: 5. der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, 6. byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 7. maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og 8. leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Stk. 4. Undtagelserne i stk. 2. og 3., bortset fra stk. 2. punkt 4), gælder ikke ved: 3. samløft med kraner af byrder. 4. løft af personer med kraner. Gaffeltrucks og gaffelstablere 2. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til: 4. Gaffeltrucks og gaffelstablere med en løftehøjde på højst 1 meter. 5. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som altid under kørslen er styret af skinner eller lignende, f.eks. sporbundne plukketrucks og reolstablere. 6. Gaffeltrucks og gaffelstablere, der tilhører et skib og føres af dets besætning. Stk. 3. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til jordbrugstraktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs siden af en lodret mast, når løfterens største løftehøjde ikke overstiger 3,3 m, og føreren mindst er i besiddelse af traktorførerbevis. Denne undtagelse gælder dog kun ved traktorernes anvendelse inden for jordbruget, og kun for traktorer der ikke er udlejet erhvervsmæssigt med fører fra maskinstationer o.lign. Stk. 4. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Teleskoplæssere 3. Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Teleskoplæssere der indrettes og bruges til kranarbejde må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Stk. 3. Stk. 2 gælder dog ikke for teleskoplæssere monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. Certifikattyper 4. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvilken type certifikat en person skal være i besiddelse af for at føre en kran, gaffeltruck, gaffelstabler eller teleskoplæsser. Krav til erhvervelse af certifikat 5. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte der fører kran, gaffeltruck, gaffelstabler eller teleskoplæsser er i besiddelse af det certifikat, som svarer til den pågældende type 6. Certifikat kan kun udstedes til den, der 9

85 3. kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 4. er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. 7. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper. Stk. 2. Et certifikat udstedes af Undervisningsministeriet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Dispensation og klageadgang 8. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse. En dispensation gives i enkelttilfælde når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Der skal ved vurderingen lægges vægt på følgende forhold: 5. manglende mulighed for at undgå situationen ved planlægning, 6. opgavens farlighed, varighed og omfang, 7. manglende mulighed for at opgaven kan udføres af andre på virksomheden med certifikat, og 8. den instruktion og oplæring, som den pågældende vil kunne få. 9. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø 81. Straf 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der 4. overtræder 1, stk. 1 og stk. 4, 2, stk. 1 og stk. 4, 3, stk. 1 og stk. 2, 4 eller 5, 5. ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller 6. tilsidesætter vilkår for dispensation efter bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af 4 kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden og overgangsordning 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005 og ophæves automatisk den 1. september 2010, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Stk. 2. 3, stk. 1, og 3, træder dog først i kraft den 1. marts Stk. 3. Indtil den 1. september 2010 giver kranførercertifikat B, D og E ret til at føre teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Stk. 4. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat og bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat. Arbejdstilsynet, den 30. juni

86 Jens Jensen/Charlotte Skjoldager 11

87 Certifikattype A Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks mv. Krantype Andre Overlap med andre certifikattyper Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner (skinnekørende), svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l. B Mobilkraner Slæbeskovlsmaskiner, der bruges som kran. C Certifikatkrævende kraner, fx portalkraner og traverskraner undtagen kraner nævnt under A, B, D, E og G. Traktormonterede kraner, der bruges til af- og pålæsning af gods, kræver D-certifikat, når den tilladelige belastning er over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. A-certifikat gælder også for C-kraner. B-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. B-certifikat erhvervet før den 1. januar 2000 gælder også for D- og E-kraner. D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Ved andet end af- og pålæsningsarbejde, kræves D-certifikat op til 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, kræver D- certifikat op til 25 tonsmeter. D-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver D- certifikat op til 25 tonsmeter. Traktormonterede kraner, kræver E-certifikat, når den tilladelige belastning er over 25 tonsmeter. E Lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, kræver E- certifikat over 25 tonsmeter. E-certifikat gælder også for C- og D- kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. G Entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver E- certifikat over 25 tonsmeter. 12

88 Gaffeltrucks mv. Certifikattype A Teknisk hjælpemiddel Gaffelstabler, der kan betjenes gående (førerstangsgaffeltruck, evt. med ståplade). Gaffeltruck, som føreren skal stå eller sidde på. B Teleskoplæsser som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. 13

89 Bilag 2. Jobområde og uddannelse Beskrivelse af jobområdet FællesKompetenceBeskrivelse (FKB) 2732: Definition af jobområdet Opgaver med lastbilkraner er meget forskellige. De spænder fra montage- og transportopgaver for byggeriet, transport og håndtering af materialer til anlæg, af- og pålæsning samt transport af stykgods, mv. Lastbilkraner defineres efter Arbejdstilsynets vejledninger på området. Lastbilkranarbejde udføres af en operatør af en lastbilmonteret kran, hvortil der kræves krancertifikat. Kranføreren kan anvende sit køretøj i en anhugnings- og transportproces foretaget med kraner og andet løfteudstyr inden for ekstern transport. En lastbilkranfører udfører tillige transport af gods i et dertil indrettet køretøj. Det drejer sig om lastbiler med over 3,5 tons tilladt totalvægt med påmonteret kran med og uden påhængskøretøj. Lastbilkranarbejde udføres næsten udelukkende nationalt. Opgaverne i forbindelse med lastbilkranarbejde udføres af medarbejdere, der har opnået kompetencen gennem en kombination af virksomhedsoplæring og deltagelse på kurser, af faglærte chauffører samt af mellemledere og selvstændige. Der skønnes at være beskæftiget ca inden for jobområdet. Der findes myndighedskrav for at føre lastbil, lastbil med påhængskøretøj og for unge førere under 21 år af lastbil, fastsat af Rigspolitiet. Der er fastsat myndighedskrav af Arbejdstilsynet for anvendelse af lastbilmonterede kraner og for førere af gaffeltrucks. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De mindre lastbilmonterede kraner anvendes bredt af transportvirksomheder, der håndterer gods. Lastbilkranføreren udfører mange typer godstransport med sin lastbil, og anvender typisk kranen til af- og pålæsning. De større lastbilmonterede kraner hører til i specialiserede vognmands- og kranvirksomheder. Opgaverne drejer sig typisk om kranløft i forbindelse med anlæg, byggeri og montering, hvor den lastbilmonterede kran anvendes til de tunge løft. Der findes typisk disse jobfunktioner inden for området: - Lastbilkranførere med primært operative opgaver. - Administrative medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning. - Mellemledere som fx kørselsforvaltere og disponenter. - Selvstændige vognmænd og ejere af kranvirksomheder. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet En lastbilkranfører er i besiddelse af krancertifikat D og i tilfælde, hvor kranen har en løfteevne på mere end 25 tonsmeter, også et krancertifikat E, samt kørekort, kategori C og ofte også E. Certifikatet er erhvervet på en kompetencegivende uddannelse, enten i AMU eller i erhvervsuddannelsen for transporterhvervet. Mellemledere fx kørselsforvaltere - bliver ofte rekrutteret blandt de kranførere, som har erhvervet sig teoretiske kvalifikationer eller blandt de administrative medarbejdere.

90 De medarbejdere, der søger eller har beskæftigelse inden for jobområdet har generelle og personlige kompetencer, specifikt læse-, skrive-, regne- og IT-kompetencer, således at de kan anvende og varetage kontrol- og planlægnings- og beregningsopgaver. De typiske operative medarbejdere inden for lastbilkranområdet er mænd. Kun ganske få af medarbejderne er flygtninge og indvandrere. Mange af de operative medarbejdere inden for jobområdet har problemer med de grundlæggende almene færdigheder, såsom at læse, skrive og regne. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Lastbilkranføreren optager typisk gods på lastbilen, foretager surring og sikring af godset, og transporterer det til modtageren, hvor det aflæsses. Lastbilkranføreren har typisk flere forskellige transport- og kranopgaver på en arbejdsdag. Lastbilkranføreren arbejder på skiftende arbejdspladser, alt efter hvor lastbilkranen og kranføreren er bestilt til at udføre kranopgaver. Lastbilkranføreren arbejder derfor meget ofte sammen med medarbejdere fra andre virksomheder, men sjældent sammen med medarbejdere fra egen virksomhed. Det sker dog ved opgaver, som kræver medvirken af flere kraner. Lastbilkranføreren er meget ofte sin egen arbejdsleder, der planlægger udførelsen af arbejdet sammen med den ansvarlige på arbejdspladsen. Der er derfor tale om et job, som kræver megen selvstændighed. Dog er der blandt de største virksomheder i branchen sket en begyndende udvikling hen mod at arbejde i teams Arbejdstiderne er vekslende og med meget store krav til fleksibilitet. Lastbilkranføreren skal kunne klare at tilpasse løsningen af opgaven til uforudsete situationer. Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i nødsituationer Lastbilkranføreren har en grundlæggende forståelse for elementær sikkerhed på arbejdspladsen, så vedkommende kan anvende sin viden ved løsning af opgaver, som indebærer sikkerhedsmæssige risici. Lastbilkranføreren kan forholde sig aktivt til at mindske arbejds- og belastningsskader, og styrke egen sundhed, på baggrund af sin viden om ergonomi, hvordan fysiske og psykiske belastningsfaktorer kan påvirke det enkelte menneske, og hvordan adfærd og holdninger kan påvirke arbejdslivet. Lastbilkranføreren kan udføre almindelig og livreddende førstehjælp ved ulykker i transportvirksomheder. Lastbilkranføreren kan forebygge påvirkninger og skader og reagere hensigtsmæssigt ved brand. Teknologi og arbejdsorganisering Operative medarbejdere er i dag udsat for betydelige sundhedsmæssige belastninger af både psykisk og fysisk karakter, og er blandt de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Ikke blot med arbejdsrelaterede skader, men tillige med en meget høj dødelighed. De skiftende arbejdstider, besværlige vilkår m.h.t. sund ernæring, motion m.v., stiller krav om sund levevis med det formål at øge trafiksikkerheden, forlængelse af levealder samt mindskelse af erhvervsrelaterede sygdomme. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav 15

91 Medarbejderen skal have kendskab til de mange regler og anvisninger, der er for kranarbejdets tilrettelæggelse, indretning og udførelse, som udstedes af Arbejdstilsynet. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Inden for området arbejdes der til tider under stort tidspres, hvilket medfører risiko for ulykker og skader. Stort set alle virksomheder inden for området arbejder målrettet på at mindske arbejdsulykker og skader. Levering af kvalitet og service Lastbilkranføreren leverer alle sine arbejdsopgaver ude hos kunderne og i direkte samarbejde med dem. Lastbilkranføreren og de øvrige medarbejdere inden for jobområdet besidder derfor den nødvendige samarbejdsevne og sproglige kompetence, der bidrager til god kundeservice samt konfliktafværgelse i henhold til virksomhedens kvalitetsprofil. Medarbejderen har kendskab til virksomhedens kultur og kan anvende denne viden i forbindelse med forståelse for virksomhedens og medarbejdernes kulturelle forskelligheder. Teknologi og arbejdsorganisering Lastbilkranføreren har en bred kundekontakt, og fungerer som virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er korrekt personlig fremtræden, kundeservice, samarbejdsevne og kommunikationsevne meget væsentlige. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kvalitetssikringssystemer vinder stadig større indpas i alle virksomheder inden for området. Kundeservice er af afgørende betydning for de virksomheder inden for området, hvor der er direkte kundekontakt. Eftersyn og vedligehold af transportmateriel Lastbilkranføreren kan vedligeholde og efterse sit transportmateriel, samt kontrollere at kranen har været underkastet lovpligtige eftersyn. Medarbejderen skal kende de krav, som færdselsloven stiller samt være opmærksom på Arbejdstilsynets anvisninger. Teknologi og arbejdsorganisering Transportmateriel gennemgår en stadig teknologisk udvikling. Den enkelte lastbilkranfører har ansvaret for at foretage de eftersyn og den vedligeholdelse, som materiellets manual og virksomhedens politik på området foreskriver. Der kræves en grundlæggende læsekompetence. I nogle tilfælde forudsættes det, at lastbilkranføreren kan forstå og anvende manualer på engelsk eller tysk. Kompetencen skal beherskes af alle operative medarbejdere inden for jobområdet. 16

92 Uddannelse Uddannelsen, forud for krancertifikatprøve Lastbilmonteret Certifikattype E, består af uddannelsesmålet: , Lastbilmonteret kran, kategori E Varighed 10 dage. For detaljer, se: Standard for undervisning, Lastbilmonteret Kran, Certifikattype E. 17

93 Bilag 3. Procedurer og vilkår for censorgodkendelser Procedurer og vilkår for censorgodkendelser Certifikattype E Gældende fra 1. januar 2007 (Censorer, godkendt før denne dato, skal ikke godkendes på ny). AT-godkendt censor/underviser der varetager certifikatgivende undervisning AT-godkendt censor/underviser skal godkendes af TUR, på baggrund af skema (rekvireres hos TUR), udfyldt og indsendt af skolen, samt resultatet af teoretisk og eventuelt påkrævet praktisk prøve. Faglærere, der kan dokumentere erhvervserfaring inden for kranområdet, skal kunne opfylde: 1. Dokumentation om krankørsel fra virksomhed/virksomheder. 2. Minimum 1 års erfaring, hvor E-kran er ført jævnligt, inden for de sidste 10 år. 3. Være i besiddelse af certifikat til krantype E. 4. Have gennemført føltjeneste inden for kranområde E. 5. Have erhvervet censorgodkendelse, til certifikattype D 6. Bestået godkendelsesprøve, bestående af en udvidet certifikatprøve (den teoretiske del) til certifikattype E, omfattende 30 spørgsmål, hvoraf mindst 90 % skal være korrekt besvaret. Enkelte spørgsmål skal være korrekt besvaret. Faglærere, der ikke kan dokumentere erhvervserfaring inden for kranområdet, skal kunne opfylde: 1. Være i besiddelse af certifikat til krantype E 2. Have gennemført føltjeneste inden for kranområde E. 3. Have erhvervet censorgodkendelse, til certifikattype D 4. Bestået godkendelsesprøve, bestående af en udvidet certifikatprøve (teoretisk og praktisk), til certifikattype E. Den teoretiske prøve omfatter 30 spørgsmål, hvoraf mindst 90 % skal være korrekt besvaret. Enkelte spørgsmål skal være korrekt besvaret. Den praktiske prøve omfatter komplicerede anhugningsopgaver, opstilling af kraner, samløft og samløftsopgaver. Prøven censoreres af erfarne kranførere, udpeget af TUR på vegne af AT. Såfremt anførte betingelser er opfyldt, godkendes faglæreren af TUR, til undervisning på aktuel krantypekurser og til virke som Arbejdstilsynets censor ved certifikatprøver indenfor aktuel certifikatprøve. For at bibeholde godkendelse, skal underviser/at-censor: - Følge de af TUR og AT aftalte og udmeldte opkvalificeringskurser. (I praksis, deltage i krankonference, minimum hvert andet år). - Gennemføre undervisning på minimum 2 krankurser/år. (hvoraf mindst 1 skal være certifikattype E). Tilbagekaldelse af givet godkendelse TUR kan altid tilbagekalde en givet godkendelse, såfremt betingelserne for opretholdelse ikke længere er til stede. I det tilfælde, at en AT-censor, i forbindelse med undervisning eller under prøveafvikling, dokumenteret har kompromitteret sikkerheden eller fraviger den gældende censorvejledning og de gældende bestemmelser for kranvirksomhed (jf. den til enhver tid gældende lovgivning), fratages godkendelsen ubetinget. TUR vil altid foretage en indrapportering til Arbejdstilsynet ved fratagelse af godkendelse. 18

94 Skoleudpeget censor Krav for godkendelse: Skoleudpeget censor skal godkendes af TUR på baggrund af skema (rekvireres hos TUR), udfyldt og indsendt af skolen. Censor skal som minimum være i besiddelse af certifikat, svarende til certifikattypen, der ønskes godkendelse til. Efter vurdering i TUR, meddeles afgørelsen til censor og skole. Ved TUR s vurdering lægges der vægt på censors erhvervserfaring indenfor kranområdet (ønskede certifikattype). Censor skal som minimum være i besiddelse af certifikat, svarende til certifikattypen, der ønskes godkendelse til. Godkendelse som krancensor giver ret til censorvirksomhed på alle erhvervsskoler og AMU centre, der udbyder kranuddannelser under TUR, indenfor de certifikattyper som godkendelsen er givet til. Godkendte skoleudpegede censorer er forpligtiget til, løbende at holde sig ajour med udviklingen indenfor kranområdet, herunder så vidt muligt deltage i de af TUR arrangerede konferencer mv. Dette betyder, at den enkelte skole er forpligtiget til, løbende at informere de skoleudpegede censorer om relevante arrangementer indenfor kranområdet. For at bibeholde godkendelse, skal skoleudpeget censor: - Indenfor en periode på 2 år, være censor ved minimum 1 certifikatprøve Tilbagekaldelse af givet godkendelse TUR kan altid tilbagekalde en givet godkendelse, såfremt betingelserne for opretholdelse ikke længere er til stede. TUR vil altid foretage en indrapportering til Arbejdstilsynet ved fratagelse af godkendelse. Obs! - Ingen må virke som censor, AT- eller skoleudpeget, før godkendelse foreligger fra TUR. - Kravene vedrørende opretholdelse af godkendelse 19

95 Korrekt opstilling og nedtagning (Kun B, D og E). Delresultat B IB Anhugning B Delresultat IB Delresultat Betjening af kran B IB KRANFØRERCERTIFIKAT PRAKTIKPRØVE I KRANGRUPPE A B C D E Prøvested: Dato: Kran nr.: Prøvedeltager Efter-/fornavne: CPR nr: Afprøvning af funktioner Byrde i ro Skråtræk Kombinerede funktioner Påkørsel Samløft Montageopgave Parkering/afrigning Kontrol af anhugning Kørsel med tegngivning Kørsel uden tegngivning Transport Placering Støtteben Underlag Evt. supplerende bemærkninger ved votering: Resultat: Skriftlig/teoretisk del Praktisk del Samlet Underskrift censorer B IB AT-udp. Skoleudp. 20

96 Censorvejledning ved krancertifikatprøve. Mobilkran. Certifikattype B. Januar 2007 Prøvevejledning. Indhold: - Arbejdstilsynets krav til prøven. - Certifikatprøvens gennemførelse. - Bedømmelse og passagekriterier. Bilag: 9. Regelbaggrund. 10. Beskrivelse af jobområde og uddannelse. 11. Procedurer og vilkår for censorgodkendelser. 12. Bedømmelsesskema til praktisk prøve. (5. januar 2007) 21

97 Forord Denne censorvejledning er udarbejdet af Transporterhvervets UddannelsesRåd, der af Arbejdstilsynet er bemyndiget til at administrere denne certifikatprøve. Vejledningen fastsætter regler, rammer og vilkår for certifikatprøven samt kriterierne for at blive godkendt som censor. Vejledningen giver endvidere censorerne ved krancertifikatprøverne den bedst mulige baggrund for at kunne udføre en landsdækkende kvalificeret og ensartet bedømmelse. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v., er det Arbejdstilsynet, der fastsætter omfanget af kravene til prøverne for de enkelte certifikattyper. Vejledningen er godkendt af Arbejdstilsynet og skal således opfattes som Arbejdstilsynets krav til certifikatprøven. Arbejdstilsynets krav til prøven Ved prøven skal godtgøres kendskab til: a. Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning, med tilhørende og anvendeligt anhugningsmateriel. b. Kranens funktioner og sikkerhedsmæssige udstyr c. Kranens korrekte opstilling og nedtagning d. Sammenhængen mellem stabilitet og belastning e. Den, for den daglige drift, nødvendige vedligeholdelse af kranen, samt udbedring af mindre driftsfejl f. Sikker og effektiv betjening af flere kranfunktioner til en samtidig operation, herunder eventuelt standsning af en byrde i sving g. Samløft og montageopgaver Certifikatprøven aflægges på erhvervsskoler og AMU-centre, der er godkendt hertil. Uddannelse til fører af mobilkran sker på grundlag af den af Undervisningsministeriet godkendte Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) nr.: 2733 Mobilkran. Enkeltfag nr.: Titel: Mobilkran, kategori B. Censoratets sammensætning Censoratet består af 2 censorer, hvoraf 1 censor virker som Arbejdstilsynets censor (godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Arbejdstilsynet, normalt faglæreren), samt 1 censor, der er udpeget af den pågældende uddannelsesinstitution og godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Undervisningsministeriet. Begge skal være i besiddelse af krancertifikat (certifikattype B), og være godkendte i henhold til TUR s: Procedurer for censorgodkendelser se bilag 3. 22

98 Certifikatprøvens opdeling Prøven opdeles i to dele: - En teoretisk del. - En praktisk del. Certifikatprøvens gennemførelse Indstilling til prøve Kun elever, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, indstilles til certifikatprøven. Direkte prøve (Prøve uden deltagelse i den i censorvejledningen omtalte uddannelse). Der kan normalt ikke gives adgang til direkte prøve. I tilfælde, hvor en aspirant kan dokumentere virke som kranfører indenfor given certifikattype i et land hvor der ikke kræves certifikat/uddannelse, og fornødne kvalifikationer antages erhvervet, kan Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) efter ansøgning, foretage en kvalifikationsvurdering hvor der tages bestemmelse om tilladelse til deltagelse i direkte prøve. Arbejdstilsynet (AT) kan tillige indstille, at personer ved eventuel ombytning af certifikat fra andre lande, skal have foretaget en kvalifikationsvurdering forinden evt. gennemførelse af en direkte prøve. En evt. kvalifikationsvurdering omhandler de teoretiske og praktiske kvalifikationer, der skal være til stede for at vedkommende kan indstilles til certifikatprøve. Kvalifikationsvurderingen afvikles på skole anvist af TUR. Omkostninger vedrørende kvalifikationsvurdering og eventuel direkte prøve afholdes af aspiranten. Den teoretiske del Denne del af prøven gennemføres som en elektronisk prøve via Internet, udviklet og vedligeholdt af TUR, samt godkendt af Arbejdstilsynet. (Under særlige omstændigheder, hvor Internetbaseret prøveaflæggelse ikke er mulig, kan TURs skriftlige nødprøve anvendes. Dette dog kun efter forudgående aftale med TUR, og efterfølgende indsendelse af prøven.) Der må kun anvendes den af TUR udarbejdede og af Arbejdstilsynet godkendte teoriprøve. Hjælpemidler og eksamensvagt Andre hjælpemidler end lommeregner, rent notatpapir og blyant, må ikke anvendes. Prøven overværes af eksamensvagt, der er instrueret om prøvevilkår, men ikke nødvendigvis er godkendt censor. Prøven gennemføres i klasseværelset. Den indeholder 30 spørgsmål og prøvedeltageren har 60 minutter til besvarelse af spørgsmålene. 23

99 Prøven indeholder 3 stk. A spørgsmål, som alle skal være rigtigt besvaret, og der må sammenlagt ikke være mere end 6 fejl. Den teoretiske prøve bedømmes af begge censorer, idet den af Arbejdstilsynet udpegede censor (faglæreren) retter prøven, medens den skoleudpegede censor har mulighed for at gennemse prøven inden den praktiske prøvedel. Hvis teoretisk prøve ikke bestås se: Passagekriterier. Den praktiske del Den praktiske del af prøven foregår i egnet øvelsesområde. Til prøven skal følgende udstyr være til rådighed: Maskiner Minimum 2 stk. B-kraner. Ekstraudstyr, minimum: Flyjib, vendenæb og spil 2 (et ekstraspil). Løftegrej Løftegrej/anhugningsudstyr, svarende til de opgaver, som skal gennemføres under prøven. Dette kan eksempelvis omfatte: Containeråg, krydsåg, mandskabskurv, pallegaffel, kasteblokke, diverse kæder, bælter, wirer og stropper, diverse sjækler, ringe og kroge, Frimeda beslag, DEHA beslag, elefantfødder, dorne, løftebeslag til profiljern, net, pladeklør mv. Det bør tilstræbes, at der, udover det til den enkelte prøve nødvendige løftegrej, forefindes andet løftegrej, således at prøvedeltageren stilles i en valgsituation. Løfteemner/byrder Løfteemner af varieret størrelse, vægt, udformning og karakter. Herunder eksempelvis betonemner med ankre, der fordrer anvendelse af de korrekte beslag, emner med højt tyngdepunkt, emner med vanskeligt placeret tyngdepunkt, samt emner beregnet for montage. Kranplads Området, eller dele heraf, skal være uden hård overfladebelægning (beton, belægningssten, asfalt e.l.). Diverse andet tilbehør Evt. jernplader, til kørevej uden fast underlag. (Antal afhænger af lokale forhold.) Gods- og løfteemner, der som minimum svarer til de praktiske opgaver beskrevet i denne vejledning. Begge censorer skal før prøvens afvikling godkende prøveareal og prøveopgavernes egnethed. Prøvens samlede varighed for den enkelte deltager er af maximalt 2 timers varighed. Der påregnes at indgå: Et eftersyn, to transporter, en opstilling, en tilrigning og en afrigning i hver prøve. 4 deltagere kan, hvis lokale forhold sikrer observationsmulighed, aflægge prøve samtidigt på 2 kraner, idet 2 deltagere på hver kran eksamineres som hhv. kranfører og som anhugger. 24

100 NB! Der må dog aldrig afvikles prøver med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Censorerne kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Prøverne bedømmes af begge censorer. Begge censorer observerer på alle deltagere (frekvensmetoden). Afvikles der samtidigt prøver, dækkende flere certifikattyper, skal hver prøvetype overvåges af særskilt censorat, godkendt til de aktuelle certifikattyper. Til støtte for censorerne udleveres et bedømmelsesskema pr. deltager, hvorpå der skal gøres notater om det observerede. (Bedømmelsesskema indsat som bilag 4.) Censorer kan til enhver tid afbryde en prøve, hvis en prøvedeltager har begået så alvorlige fejl, at certifikatprøven for dennes vedkommende må anses for værende ikke bestået. Ved en sådan afbrydelse, skal censoratet sikre fortsat prøveafvikling for den prøvedeltager, der nu er alene. Dette evt. ved at erstatte den bortdømte med anden aspirant. Prøven indledes ved, at det pågældende hold (kranfører og anhugger) får udleveret kranopgave. Herefter går prøven i gang, efter censors anvisning. Kranen køres i position, opstilles og tilpasses opgaven. Der udvælges anhugningsgrej, byrden anhugges korrekt, og løfteopgaven gennemføres. Når begge deltagere har fungeret som både kranfører og anhugger, rigges kranen af og køres tilbage til startpositionen. Anhugningsgrejet efterses og hænges på plads. Tilsyn Arbejdstilsynet eller TUR (på Arbejdstilsynets vegne) skal, om ønsket, gives mulighed for at føre tilsyn med, såvel den teoretiske som den praktiske prøveafvikling. Observationsområder under den praktiske prøve Der skal under den praktiske prøve observeres på følgende hovedområder, med særlig vægt på sikkerhed: I. Betjening af kranen: - Betjening og manøvrering af kran undervogn. - Betjening og manøvrering af kran overvogn. II. Anhugningen. - Godsbehandling. - Tegngivning/radiokommunikation. III. Kranens korrekte opstilling og nedtagning. Deltagerne vurderes på såvel kranbetjening som på anhugning. (Varigheden er maximalt 1 time pr. funktion.) 25

101 Censorerne skal sikre en fair og individuel bedømmelse af hver enkelt prøvedeltager, således at én prøvedeltagers fejl ikke belaster den andens ved bedømmelsen. Censorernes observationer indføres løbende i det individuelle bedømmelsesskema (bilag 4). Prøveopgaver Typisk forekommende praktiske arbejdsopgaver, som kan indgå i prøven: 1. Opstilling på støttebens basis, befæstet underlag fx i forbindelse med: - Anhugning og forflytning af ISO-containere (jf. DS/ISO 3874/Amd. 2:2004) - Anhugning af gods og læsse- og stuvearbejde i banevogn eller lastbillad. - Anhugning og element- eller maskinmontage. - Anhugning og vending af emne med to spil. - Anhugning og nedtagning af emner fra tag, eller ved arbejde i skjul. - Anhugning og samløft. - Anhugning og udlægning af jernplader. - Anhugning og rejsning af mastsektion. - Anhugning og hejs af brønddele eller gravekasse. 2. Kørsel med byrde i krog (fri på hjul), fx ved anhugning og kørsel med: - Container. - Transformatortårn. - Kransektion. - Olietank. - Båd. - Betonelement. 3. Opstilling i blødbundsområde, fx ved: - Anhugning og forflytning af ISO-containere (jf. DS/ISO 3874/Amd. 2:2004) - Anhugning og læsse- og stuvearbejde på lastbillad. - Anhugning og element- eller maskinmontage. - Anhugning og vending af emne med to spil. - Anhugning og nedtagning af emner fra tag, eller ved arbejde i skjul. - Anhugning og samløft. - Anhugning og udlægning af jernplader. - Anhugning og rejsning af mastsektion. - Anhugning og hejs af brønddele eller gravekasse. Bemærk: - Under Opstilling af kran, er det ikke meningen at aspiranten skal udføre eller afkræves skriftlige/mundtlige stabilitetsberegninger. Men opstillingen skal udføres således, at den viser aspirantens kendskab til disse. For at opnå den størst mulige ensartethed i den landsdækkende bedømmelse af certifikatprøvens praktiske del, er der nedenstående oplistet en række typiske fejlmuligheder, som vil være rimelige pejlemærker for bedømmelse af den enkelte deltagers præstationer. 26

102 Eksempler på typiske fejl Dårlig opstilling/afrigning: - Støttebensplader undlades, er for små eller er forkert placeret. - Mobilkranen placeres forkert i forhold til godset. - Sikkerhedsudstyr indstilles ikke korrekt. - Støttebensafstivning fjernes med for langt udskudt bom. Påkørsel: - Faste genstande påkøres i forbindelse med fejlplacering, afstandsbedømmelse og helt uden prøvedeltagerens opmærksomhed. - Der er overhovedet ikke taget hensyn til ballastklodsens uddrag på den anden side af kranen, hvorved andet gods, væg mv. påkøres. Skråtræk: - Byrden trækkes utilsigtet med tilbage ved manglende udlæg. - Byrden slæbes hen over underlaget. Kørsel fri på hjul: - For lavt lufttryk i hjul. - Kørsel uden væltesikring. Tab af gods: - Hvor årsagen er egen uhensigtsmæssig manøvrering, kørsel eller betjening. Det bør vurderes, om årsagen er indirekte, om det fx har været nødvendigt at foretage opbremsning, fordi andre har handlet uhensigtsmæssigt. Stabilitet: - Helt uforsvarlig tilsidesættelse af stabilitets- og sikkerhedsfaktorer fx i forbindelse med løftehøjde, byrdens placering mv., samt hvor censoratet må gribe ind. - Hvis kranen forlades med hængende last. - Hvor der ved samløft tydeligt fremkommer forkert belastning af den ene kranenhed. Berøringer: - Hvor der tydeligt er vist opmærksomhed mod et kritisk punkt, men hvor der så alligevel sker en moderat påkørsel under løft og afsætning, uden at anden kritisk situation opstår. Manglende tegngivning: - Hvor der ikke tegngives rigtigt, eller tegngivningen ikke følges og skaber en uheldig situation. Parkering: - Hvor kranen forlades, med krogen nede og/eller krøjebremse ej aktiveret. Anvendelse af hydraulik: - Forkert og uhensigtsmæssig betjening af hydraulik ved løft/sænk og krøjning. 27

103 Betjening af hydraulik: - Hvor der gentagne gange foretages forkert betjening af betjeningshåndtag (retning og funktioner). Forkert placering af byrden: - Hvor byrden (godset) er stillet tilfældighedspræget, og uden at der tages hensyn til de afsætningsregler, der er indlært for den pågældende godstype (byrde). - Forkert placering på mobilkranen (sikkerhed akseltryk). Anhugning: - Forkert anvendt anhugningsgrej, hvorved sikkerhedsfaktoren for grejet overskrides. - Sikkerhedsmæssigt forkert monteret anhugningsgrej, herunder væsentlige overskridelser af tilladte spredningsvinkler. Bedømmelse og passagekriterier Det er uhyre væsentligt at fastslå, at bedømmelsen af den enkelte elev altid skal ske på grundlag af en helhedsbedømmelse af elevens faglighed, og om eleven i øvrigt er sikker/usikker i sin opgaveløsning. (Dette skal naturligvis ikke opfattes som et krav om rutinemæssig udførelse.) Censor kan under prøven vælge, at lade den enkelte prøvedeltager udføre bestemte opgaver samt anmode om mundtlige redegørelser for, eksempelvis valg af anhugningsgrej, anhugningsmetode mv. Det er således censors ret, at stoppe arbejdet og anmode om belysning af en given problemstilling. MEN: Det er altid censors opgave, at få det bedste frem hos deltageren. Dette ved at bygge på deltagerens styrkesider, og afstå fra unødige spidsfindigheder, samt ved at give deltageren mulighed for at resonere sig frem til den rigtige/hensigtsmæssige løsning. Spørgsmålet rejser sig dog altid: Hvornår udløses en vurdering, som afstedkommer bedømmelsen Ikke bestået? Det bør være helt klart, at meget alvorlige fejl, som kompromitterer sikkerheden, ikke kan tolereres. Det samme gør sig gældende, såfremt flere alvorlige fejl gentager sig under prøven. I bedømmelsen af gentagne fejl bør det vurderes, om gentagelsen skyldes manglende færdigheder/viden eller ligegyldighed. Vurderingen indgår i censoratets votering ved den endelige bedømmelse. Herudover bør tidsforbruget vurderes i forhold til censoratets afgørelse. Det skal i denne forbindelse vurderes, om der har været kørt overdrevent langsomt og/eller årsagen er rådvildhed i forbindelse med manøvrering og betjening. Det forudsættes, at den enkelte skoles censorat på forhånd fastlægger de detaljerede prøvekrav ud fra de her beskrevne principper. Passagekriterier - Teoriprøven skal være bestået, før deltagelse i praktisk prøve. 28

104 - For at bestå den teoretiske del, skal alle A spørgsmål være rigtigt besvaret. I den samlede bedømmelse skal 24 af de 30 stillede spørgsmål være korrekt besvarede inden for den afsatte tid. - Hvis en deltager kun består den teoretiske prøve, gælder denne i 6 måneder og kan altså "genbruges" ved en ny praktisk prøveaflæggelse inden for dette tidsrum. - For at bestå den praktiske del skal anførte bedømmelseskriterier være opfyldt. Ikke bestået prøve og omprøve(r) Hvis en deltager ikke består den teoretiske prøve eller den praktiske prøve, kan vedkommende tidligst komme til omprøve dagen efter den ordinære prøve. Deltageren skal have oplyst, hvor prøven ikke var tilstrækkelig, og gives vejledning til forbedring. Hvis deltageren heller ikke består omprøven, kan vedkommende tidligst komme til 2. omprøve efter 5 hverdage. Hvis deltageren heller ikke består 2. omprøve, skal vedkommende gennemføre et helt nyt uddannelsesforløb. Den endelige bedømmelse Der benyttes kun: Bestået (B) eller Ikke bestået (IB), ved bedømmelsen i den samlede prøve. Forinden endelig bedømmelse, skal de 2 censorer foretage votering af den praktiske prøves delelementer jf. vurderingsskemaet (bilag 4), idet der her skal anlægges en helhedsvurdering. Såfremt der ved voteringen ikke kan opnås enighed om prøvens resultat, er prøven ikke bestået. Kranførercertifikatet udstedes, når såvel den teoretiske som den praktiske prøvedel er godkendt. 29

105 Bilag 1. Regelbaggrund Regelbaggrund Kranføreruddannelse og certifikatprøve er tilrettelagt, i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynet og Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Grundlag for certifikatkravet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø - LBK nr. 268 af 18/03/2005. Formålet med denne lov er defineret således: 1. Ved loven tilstræbes at skabe: 1. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2. Grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer samt vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljølovens 41 angiver blandt andet, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om: 1. At arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder. 2. Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder. Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 I medfør af 41, nr. 1 og 2 og 84, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 fastsættes: Kraner og hejsemidler 1. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til: 13. Kraner og lignende hejsemidler, som for eksempel traverskraner, hvor belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelses-flade, således at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg. 14. Konsolkraner med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 5000 kg. 15. Lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 16. Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade. 17. Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens nederste punkt, på 1,5 m. 18. Kraner og lignende hejsemidler, der tilhører et skib og føres af dets besætning. 30

106 Stk. 3. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis: 9. der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, 10. byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 11. maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og 12. leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Stk. 4. Undtagelserne i stk. 2. og 3., bortset fra stk. 2. punkt 4), gælder ikke ved: 5. samløft med kraner af byrder. 6. løft af personer med kraner. Gaffeltrucks og gaffelstablere 2. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til: 7. Gaffeltrucks og gaffelstablere med en løftehøjde på højst 1 meter. 8. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som altid under kørslen er styret af skinner eller lignende, f.eks. sporbundne plukketrucks og reolstablere. 9. Gaffeltrucks og gaffelstablere, der tilhører et skib og føres af dets besætning. Stk. 3. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til jordbrugstraktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs siden af en lodret mast, når løfterens største løftehøjde ikke overstiger 3,3 m, og føreren mindst er i besiddelse af traktorførerbevis. Denne undtagelse gælder dog kun ved traktorernes anvendelse inden for jordbruget, og kun for traktorer der ikke er udlejet erhvervsmæssigt med fører fra maskinstationer o.lign. Stk. 4. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Teleskoplæssere 3. Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Teleskoplæssere der indrettes og bruges til kranarbejde må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Stk. 3. Stk. 2 gælder dog ikke for teleskoplæssere monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. Certifikattyper 4. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvilken type certifikat en person skal være i besiddelse af for at føre en kran, gaffeltruck, gaffelstabler eller teleskoplæsser. Krav til erhvervelse af certifikat 5. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte der fører kran, gaffeltruck, gaffelstabler eller teleskoplæsser er i besiddelse af det certifikat, som svarer til den pågældende type 6. Certifikat kan kun udstedes til den, der 31

107 5. kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 6. er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. 7. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper. Stk. 2. Et certifikat udstedes af Undervisningsministeriet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Dispensation og klageadgang 8. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse. En dispensation gives i enkelttilfælde når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Der skal ved vurderingen lægges vægt på følgende forhold: 9. manglende mulighed for at undgå situationen ved planlægning, 10. opgavens farlighed, varighed og omfang, 11. manglende mulighed for at opgaven kan udføres af andre på virksomheden med certifikat, og 12. den instruktion og oplæring, som den pågældende vil kunne få. 9. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø 81. Straf 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der 7. overtræder 1, stk. 1 og stk. 4, 2, stk. 1 og stk. 4, 3, stk. 1 og stk. 2, 4 eller 5, 8. ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller 9. tilsidesætter vilkår for dispensation efter bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af 4 kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden og overgangsordning 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005 og ophæves automatisk den 1. september 2010, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Stk. 2. 3, stk. 1, og 3, træder dog først i kraft den 1. marts Stk. 3. Indtil den 1. september 2010 giver kranførercertifikat B, D og E ret til at føre teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Stk. 4. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat og bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat. Arbejdstilsynet, den 30. juni 2005 Jens Jensen/Charlotte Skjoldager 32

108 Certifikattype A Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks mv. Bilag 1. Regelbaggrund Krantype Andre Overlap med andre certifikattyper Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner (skinnekørende), svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l. B Mobilkraner Slæbeskovlsmaskiner, der bruges som kran. C Certifikatkrævende kraner, fx portalkraner og traverskraner undtagen kraner nævnt under A, B, D, E og G. Traktormonterede kraner, der bruges til af- og pålæsning af gods, kræver D-certifikat, når den tilladelige belastning er over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. A-certifikat gælder også for C-kraner. B-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. B-certifikat erhvervet før den 1. januar 2000 gælder også for D- og E-kraner. D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Ved andet end af- og pålæsningsarbejde, kræves D-certifikat op til 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, kræver D- certifikat op til 25 tonsmeter. D-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver D- certifikat op til 25 tonsmeter. Traktormonterede kraner, kræver E-certifikat, når den tilladelige belastning er over 25 tonsmeter. E Lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, kræver E- certifikat over 25 tonsmeter. E-certifikat gælder også for C- og D- kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. G Entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver E- certifikat over 25 tonsmeter. 33

109 Gaffeltrucks mv. Certifikattype A Teknisk hjælpemiddel Gaffelstabler, der kan betjenes gående (førerstangsgaffeltruck, evt. med ståplade). Gaffeltruck, som føreren skal stå eller sidde på. B Teleskoplæsser som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. 34

110 Bilag 2. Beskrivelse af jobområde og uddannelse Beskrivelse af jobområdet Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) 2733: Definition af jobområdet Langt de fleste mobilkraner anvendes i specialiserede kranvirksomheder, som rykker ud til opgaverne. Opgaverne drejer sig typisk om kranløft i forbindelse med anlæg, byggeri og montering, hvor mobile kraner anvendes til de tunge løft samt løft, hvor der kræves stor rækkevidde. Enkelte havne og store produktionsvirksomheder er i besiddelse af mobile kraner med fast tilknyttet kranfører. Mobilkranarbejde udføres næsten udelukkende nationalt. Opgaverne i forbindelse med mobilkranarbejde udføres af medarbejdere, der har opnået kompetencen gennem en kombination af virksomhedsoplæring og deltagelse på kurser, af faglærte kranførere samt af administrative medarbejdere, mellemledere og selvstændige. Der skønnes at være beskæftiget ca inden for jobområdet. Der findes myndighedskrav for at føre lastbil, lastbil med påhængskøretøj og for unge førere under 21 år af lastbil, fastsat af Rigspolitiet. Der er fastsat myndighedskrav af Arbejdstilsynet for anvendelse af mobile kraner og for førere af gaffeltrucks. Jobområdet afgrænses i forhold til lastbilkranføreren af, at der anvendes mobile kraner, hvortil der kræves mobilkrancertifikat. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Mobilkranføreren kan som operatør af en mobilkran, hvortil der kræves krancertifikat anvende sit køretøj og kran i en anhugnings- og transportproces foretaget med kraner og andet løfteudstyr inden for såvel intern som ekstern transport. Mobilkranføreren er udover krancertifikat i stand til at føre lastbil, ofte med påhængskøretøj. Den typiske arbejdsplads inden for jobområdet beskæftiger sig udelukkende med kranopgaver, typisk for fremmed regning. Mange virksomheder råder over flere typer kraner, herunder også lastbilmonterede kraner. Jobområdet omfatter følgende typer virksomheder: Små og mellemstore kranfirmaer med en eller enkelte mobilkraner. Store kranfirmaer med mange typer mobilkraner. Virksomheder, som har en eller nogle mobile kraner til håndtering af store eller tunge emner. Der er eksempelvis tale om havne- og produktionsvirksomheder Der findes typisk disse jobfunktioner inden for området: Mobilkranførere med primært operative opgaver. Administrative medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning. Mellemledere som fx kørselsforvaltere, disponenter og konduktører. Selvstændige vognmænd og ejere af kranvirksomheder. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet 35

111 En mobilkranfører er i besiddelse af krancertifikat B samt kørekort, kategori C og ofte også E. Certifikatet er erhvervet på en kompetencegivende uddannelse, enten i AMU eller i erhvervsuddannelsen inden for transportområdet. De administrative medarbejdere har typisk en erhvervsuddannelse inden for handels- og kontorområdet. Mellemledere fx kørselsforvaltere og konduktører - bliver ofte rekrutteret blandt de kranførere, som har erhvervet sig teoretiske kvalifikationer eller blandt de administrative medarbejdere. De medarbejdere, der søger eller har beskæftigelse inden for jobområdet har generelle og personlige kompetencer, specifikt læse-, skrive-, regne- og IT-kompetencer, således at de kan anvende og varetage kontrol-, planlægnings- og beregningsopgaver. De typiske operative medarbejdere inden for mobilkranområdet er mænd. Kun ganske få af dem er flygtninge og indvandrere. Nogle af de operative medarbejdere inden for jobområdet har problemer med de grundlæggende almene færdigheder, såsom at læse, skrive og regne samt IT. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Mobilkranføreren arbejder på skiftende arbejdspladser, alt efter hvor mobilkranen og kranføreren er bestilt til at udføre kranopgaver. Mobilkranføreren arbejder derfor meget ofte sammen med medarbejdere fra andre virksomheder, men sjældent sammen med medarbejdere fra egen virksomhed. Det sker dog ved opgaver, som kræver medvirken af flere kraner. Hvor store opgaver skal løses er der ofte en fast anhugger med kranføreren. Kranføreren er meget ofte sin egen arbejdsleder, der planlægger arbejdet sammen med den ansvarlige på arbejdspladsen. Der er derfor tale om et job, som kræver megen selvstændighed. Arbejdstiderne er vekslende og med meget store krav til fleksibilitet. Kranføreren skal kunne klare at tilpasse løsningen af kranopgaven til uforudsete situationer. De kompetencer, der er fælles med grundlæggende og brede kompetenceområder inden for transportområdet, erhverves i kompetenceområderne Grundkompetence Chauffør gods og i Godstransport ad landevej. Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Mobilkranteknik Mobilkranføreren kan opstille og betjene mobile kraner på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og kan udvælge korrekt anhugningsgrej samt foretage forsvarlig anhugning. Mobilkranføreren kan instruere anhuggeren i korrekt anvendelse, eftersyn og kassation af anhugningsgrej. Mobilkranføreren kan vedligeholde og efterse mobilkranen og transportmateriellet, samt kontrollere at lovpligtige eftersyn er overholdt. Medarbejderen skal kende de krav, som færdselsloven stiller samt være opmærksom på Arbejdstilsynets anvisninger. Teknologi og arbejdsorganisering Mobile kraner er meget store og komplicerede køretøjer de nyeste er fyldt med moderne teknologi og computere. 36

112 Mobilkranføreren arbejder typisk på en fremmed arbejdsplads og som den eneste medarbejder fra kranvirksomheden. Kranbetjeningen sker ud fra tegngivning ved hjælp af håndsignaler og radiokommunikation med anhugger. Denne anhugger tilhører meget ofte den fremmede arbejdsplads. Kravet til mobilkranføreren om større fleksibilitet gør, at mange kranførere erhverver stort set alle de angivne certifikater og kørekort. Mange arbejder i virksomheder, der også har store lastbilmonterede kraner, som de lejlighedsvis betjener. Gaffeltruckcertifikat er ofte nødvendigt for at transportere kranudstyr. En del mobilkraner kræver blot traktorkørekort, men de fleste virksomheder lægger vægt på, at mobilkranføreren er i besiddelse af kørekort til lastbil og påhængskøretøj. De mange kørekort og certifikater stiller dem også bedre på arbejdsmarkedet i tilfælde af jobskifte. Transportmateriel gennemgår en stadig teknologisk udvikling. Den enkelte mobilkranfører har ansvaret for at foretage de eftersyn og den vedligeholdelse, som materiellets manual og virksomhedens politik samt krav stillet af Arbejdstilsynet, på området foreskriver. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Mobilkranføreren skal være i besiddelse af et eller flere af følgende certifikater og kørekort: Certifikat B til mobile kraner. Kørekort til traktor. Lastbil (C) og påhængsvogn (E). Certifikat D og E til lastbilmonterede kraner. Certifikat til gaffeltruck (B). Der kræves en grundlæggende læsekompetence. I nogle tilfælde forudsættes det, at mobilkranføreren kan forstå og anvende manualer på engelsk eller tysk. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Alle operative medarbejdere inden for jobområdet er i besiddelse af kompetencen, idet dog ikke alle har erhvervet alle certifikater og kørekort. Levering af kvalitet og service Mobilkranføreren udfører altid sit arbejde ude hos kunderne. Mobilkranføreren og jobområdets øvrige medarbejdere besidder derfor den nødvendige samarbejdsevne og sproglige kompetence, der bidrager til god kundeservice i henhold til virksomhedens kvalitetsprofil. Medarbejderen ved hvordan man foretager konfliktafværgelse. Medarbejderen har kendskab til forskellige virksomhedskulturer, og kan anvende denne viden i forbindelse med forståelse for virksomhedens og medarbejdernes kulturelle forskelligheder. Teknologi og arbejdsorganisering Mobilkranføreren har en bred kundekontakt og fungerer som virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er korrekt personlig fremtræden, kundeservice, samarbejdsevne og kommunikationsevne meget væsentlige. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet 37

113 Kvalitetssikringssystemer vinder større og større indpas, især på mellemstore og store virksomheder inden for området. Kundeservice er af afgørende betydning for de virksomheder inden for området, hvor der er direkte kundekontakt. Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i nødsituationer Mobilkranføreren har en grundlæggende forståelse for elementær sikkerhed på arbejdspladsen, så vedkommende kan anvende sin viden ved løsning af opgaver, som indebærer sikkerhedsmæssige risici. Mobilkranføreren kan forholde sig aktivt til at mindske arbejds- og belastningsskader, og styrke egen sundhed, på baggrund af sin viden om ergonomi, hvordan fysiske og psykiske belastningsfaktorer kan påvirke det enkelte menneske, og hvordan adfærd og holdninger kan påvirke arbejdslivet. Mobilkranføreren kan udføre almindelig og livreddende førstehjælp ved ulykker i transportvirksomheder. Mobilkranføreren kan forebygge påvirkninger og skader og reagere hensigtsmæssigt ved brand. Teknologi og arbejdsorganisering Mobilkranførere er i dag udsat for betydelige sundhedsmæssige belastninger af både psykisk og fysisk karakter. De skiftende arbejdstider, besværlige vilkår m.h.t. sund ernæring, motion m.v., stiller krav om sund levevis med det formål at øge trafiksikkerheden, forlængelse af levealder samt mindskelse af erhvervsrelaterede sygdomme. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Medarbejderen skal have kendskab til de mange regler og anvisninger, der er for arbejdets tilrettelæggelse, indretning og udførelse, som udstedes af Arbejdstilsynet. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Inden for området arbejdes der til tider under stort tidspres, hvilket medfører risiko for ulykker og skader. Stort set alle virksomheder inden for området arbejder målrettet på at mindske arbejdsulykker og skader. Kranområdets konkurrenceforhold, organisering og økonomi Medarbejderen har forståelse for de økonomiske sammenhænge i en kranvirksomhed, herunder især hvordan den enkelte kranydelse påvirker den samlede økonomi i virksomheden. Den enkelte medarbejder bliver bevidst om de økonomiske konsekvenser af sine handlinger i den samlede logistikkæde. Medarbejderen har indsigt i kranområdets konkurrenceforhold og organisering. Teknologi og arbejdsorganisering 38

114 I mange virksomheder er der i mobilkranen mulighed for aflæsning af drifts og vedligeholdelsesomkostninger m.v. Dette stiller krav til medarbejderens IT kvalifikationer. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Grundlæggende kendskab til driftsøkonomiske principper, fx faste og især variable omkostninger. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen finder anvendelser inden for størstedelen af branchen. 39

115 Uddannelse Uddannelsen, forud for krancertifikatprøve Mobilkran, Certifikattype B, består af uddannelsesmålene: , Mobilkran, kategori B (15 dage), med , Anhugning af byrder (5 dage) integreret I alt 20 dage. (Uddannelsesmålene og forventes i foråret 2007 erstattet af nyt fælles uddannelsesmål, dækkende pensum fra begge. Varighed 20 dage). For detaljer, se: Standard for undervisning, Mobilkran, certifikattype B. 40

116 Bilag 3. Procedurer og vilkår for censorgodkendelser Procedurer og vilkår for censorgodkendelser Certifikattype B Gældende fra 1. januar 2007 AT-censorer/undervisere, der er godkendt efter gældende bestemmelser, kan fortsat virke som censorer/undervisere, til 30. juni Efter denne dato er fortsat virke betinget af beståelse af ny revideret prøve. Skoleudpegede censorer, godkendt før denne dato, skal ikke godkendes på ny. NB! Ny prøve inden 1. juli Alle AT-censorer/undervisere, der efter 1. juli 2007, ønsker at varetage certifikatgivende undervisning og- eller censorgerning til krancertifikat type B, skal inden denne dato have aflagt ny teoretisk og praktisk prøve, udarbejdet af TUR, godkendt af Arbejdstilsynet. AT-godkendt censor/underviser der varetager certifikatgivende undervisning AT-godkendt censor/underviser skal godkendes af TUR, på baggrund af skema (rekvireres hos TUR), udfyldt og indsendt af skolen, samt resultatet af teoretisk og eventuelt påkrævet praktisk prøve. Faglærere, der kan dokumentere erhvervserfaring inden for kranområdet, skal kunne opfylde: 6. Dokumentation om krankørsel fra virksomhed/virksomheder. 7. Minimum 1 års erfaring, hvor kran af certifikattype B, er ført jævnligt, inden for de sidste 10 år. 8. Være i besiddelse af certifikat til krantype, der ønskes godkendelse til. 9. Have gennemført føltjeneste inden for kranområde B. 10. Bestået godkendelsesprøve, bestående af en udvidet certifikatprøve (den teoretiske del) til certifikattype B, omfattende 50 spørgsmål, hvoraf mindst 90 % skal være korrekt besvaret. Enkelte spørgsmål skal være korrekt besvaret. Faglærere, der ikke kan dokumentere erhvervserfaring inden for kranområdet, skal kunne opfylde: 4. Være i besiddelse af certifikat til krantype, der ønskes godkendelse til. 5. Have gennemført føltjeneste inden for kranområde B 6. Bestået godkendelsesprøve, bestående af en udvidet certifikatprøve (teoretisk og praktisk), til certifikattype B. Den teoretiske prøve omfatter 50 spørgsmål, hvoraf mindst 90 % skal være korrekt besvaret. Enkelte spørgsmål skal være korrekt besvaret. Den praktiske prøve omfatter komplicerede anhugningsopgaver, opstilling af kraner, samløft og samløftsopgaver. Prøven censoreres af erfarne kranførere, udpeget af TUR på vegne af AT. Såfremt anførte betingelser er opfyldt, godkendes faglæreren af TUR, til undervisning på aktuel krantypekurser og til virke som Arbejdstilsynets censor ved certifikatprøver inden for aktuel certifikatprøve. For at bibeholde godkendelse, skal underviser/at-censor: - Følge de af TUR og AT aftalte og udmeldte opkvalificeringskurser. (I praksis, deltage i krankonference, minimum hvert andet år). - Gennemføre undervisning på minimum 2 krankurser/år. (hvoraf mindst 1 skal være certifikattype B). Tilbagekaldelse af givet godkendelse 41

117 TUR kan altid tilbagekalde en givet godkendelse, såfremt betingelserne for opretholdelse ikke længere er til stede. I det tilfælde, at en AT-censor, i forbindelse med undervisning eller under prøveafvikling, dokumenteret har kompromitteret sikkerheden eller fraviger den gældende censorvejledning og de gældende bestemmelser for kranvirksomhed (jf. den til enhver tid gældende lovgivning), fratages godkendelsen ubetinget. TUR vil altid foretage en indrapportering til Arbejdstilsynet ved fratagelse af godkendelse. Skoleudpeget censor Krav for godkendelse: Skoleudpeget censor skal godkendes af TUR på baggrund af skema (rekvireres hos TUR), udfyldt og indsendt af skolen. Censor skal som minimum være i besiddelse af certifikat, svarende til certifikattypen, der ønskes godkendelse til. Ved TURs vurdering lægges der vægt på censors erhvervserfaring inden for kranområdet (ønskede certifikattype). Godkendelse som krancensor giver ret til censorvirksomhed på alle erhvervsskoler og AMU-centre, der udbyder kranuddannelser under TUR, inden for de certifikattyper, som godkendelsen er givet til. Godkendte skoleudpegede censorer er forpligtiget til, løbende at holde sig ajour med udviklingen inden for kranområdet, herunder så vidt muligt deltage i de af TUR arrangerede konferencer mv. Dette betyder, at den enkelte skole er forpligtiget til, løbende at informere de skoleudpegede censorer om relevante arrangementer indenfor kranområdet. For at bibeholde godkendelse, skal skoleudpeget censor: - Indenfor en periode på 2 år, være censor ved minimum 1 certifikatprøve Tilbagekaldelse af givet godkendelse TUR kan altid tilbagekalde en givet godkendelse, såfremt betingelserne for opretholdelse ikke længere er til stede. TUR vil altid foretage en indrapportering til Arbejdstilsynet ved fratagelse af godkendelse. Obs! - Ingen må virke som censor, AT- eller skoleudpeget, før godkendelse foreligger fra TUR. - Kravene vedrørende opretholdelse af godkendelse 42

118 Korrekt opstilling og nedtagning (Kun B, D og E). Delresultat B IB Anhugning B Delresultat IB Delresultat Betjening af kran B IB KRANFØRERCERTIFIKAT PRAKTIKPRØVE I KRANGRUPPE A B C D E Prøvested: Dato: Kran nr.: Prøvedeltager Efter-/fornavne: CPR nr: Afprøvning af funktioner Byrde i ro Skråtræk Kombinerede funktioner Påkørsel Samløft Montageopgave Parkering/afrigning Kontrol af anhugning Kørsel med tegngivning Kørsel uden tegngivning Transport Placering Støtteben Underlag Evt. supplerende bemærkninger ved votering: Resultat: Skriftlig/teoretisk del Praktisk del Samlet Underskrift censorer B IB AT-udp. Skoleudp. 43

119 Bilag til censorvejledning Krancertifikatprøve D. Januar 2007 (5. januar 2007) Standard for undervisning: Lastbilmonteret Kran 8 25 TM. Uddannelsen, forud for krancertifikatprøve består af uddannelsesmålene (indsat nederst): , Lastbilmonteret kran D-certifikat (5 dage), med , Anhugning af byrder (5 dage), integreret. I alt 10 dage. (Uddannelsesmålene og forventes i foråret 2007 erstattet af nyt fælles uddannelsesmål, dækkende pensum fra begge. Varighed 10 dage). Uddannelsens gennemførelse Skoler, der kan gennemføre uddannelsen Uddannelsen gennemføres på erhvervsskoler og AMU-centre, der er godkendt hertil, på grundlag af den af Undervisningsministeriet godkendte Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) nr.: 2732 Lastbilkran og nr Godstransport ad landevej. Uddannelsesmål nr.: Titel: Lastbilmonteret kran D certifikat. Uddannelsens tilrettelæggelse: Uddannelsen tilrettelægges med sigte på elevens deltagelse i Krancertifikatprøve D, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 og TUR s gældende censorvejledning. Det vil sige, at eleven skal tilegnes kvalifikationer, vedrørende: a. Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning, med tilhørende og anvendeligt anhugningsmateriel. b. Kranens funktioner og sikkerhedsmæssige udstyr c. Kranens korrekte opstilling og nedtagning d. Sammenhængen mellem stabilitet og belastning e. Den, for den daglige drift, nødvendige vedligeholdelse af kranen, samt udbedring af mindre driftsfejl f. Sikker og effektiv betjening af flere kranfunktioner til en samtidig operation, herunder eventuelt standsning af en byrde i sving g. Samløft og montageopgaver Uddannelsen gennemføres som en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor anhugning integreres, og hvor teoretiske lektioner kombineres med praktiske anhugnings- og kranopgaver. Opgaverne tilrettelægges, så sikkerhedsmæssige faktorer tillægges højeste prioritet, og således at variationen i opgaverne afspejler typiske arbejdssituationer, for en fører af lastbilmonteret kran, certifikattype D. Alle deltagere skal have krancertifikat D som mål for uddannelsen. Underviseren Undervisningen varetages af kranfaglærer(e), der er godkendt som AT-censor, certifikattype D. (Nærmere om godkendelse mv. i AT/TUR s gældende censorvejledning). Nødvendigt udstyr Uddannelsen gennemføres med minimum - det til certifikatprøven foreskrevne udstyr. Dvs.: Maskiner/kraner 44

120 Minimum 2 stk. D-kraner. Ekstraudstyr, minimum: Fjernbetjening, hjælpeudstyr - eksempelvis grab, rotor e.l. (på minimum 1 kran). Løftegrej Løftegrej/anhugningsudstyr, svarende til de opgaver, som skal gennemføres under prøven. Dette kan eksempelvis omfatte: Krydsåg, pallegaffel, diverse kæder, bælter, wirer og stropper, diverse sjækler, ringe og kroge, Frimeda beslag, DEHA beslag, dorne, løftebeslag til profiljern, net, pladeklør mv. Det bør tilstræbes, at der, udover det til den enkelte prøve nødvendige løftegrej, forefindes andet løftegrej, således at prøvedeltageren stilles i en valgsituation. Løfteemner/byrder Løfteemner af varieret størrelse, vægt, udformning og karakter. Herunder eksempelvis betonemner med ankre, der fordrer anvendelse af de korrekte beslag, emner med højt tyngdepunkt, emner med vanskeligt placeret tyngdepunkt, samt emner beregnet for montage. Kranplads Området, eller dele heraf, skal være uden hård overfladebelægning (beton, belægningssten, asfalt e.l.). Diverse andet tilbehør Evt. jernplader, til kørevej uden fast underlag. (Antal afhænger af lokale forhold.) Gods- og løfteemner, der som minimum svarer til de praktiske opgaver beskrevet i censorvejledningen, vedrørende certifikatprøven. Deltagere Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller søger beskæftigelse som kranfører på lastbilmonterede kraner med en løftekapacitet på over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Deltagere skal være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. Deltagerantal Som udgangspunkt maks. 10 elever pr. hold. Men hvis lokale forhold tillader det, kan dette antal øges til maksimalt 12 elever. Der skal dog i sådanne tilfælde anvendes ekstra kran(er). Tilsvarende skal plads-, materiel og byrde/emnesortiment, modsvare forøgelsen. NB! Der må dog aldrig afvikles undervisning med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Underviseren kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Teorifaciliteter (lokaler/materialer) skal naturligvis også modsvare holdstørrelse. 45

121 Nummer: Titel: Anhugning af byrder Kort titel: Anhugning Varighed: 5,0 dage. Godkendelsesperiode: og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWL-mærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser I denne uddannelse udstedes der ikke certifikat Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Anhugning - fælles grunduddannelse Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2716 Lager & logistik (AK) 2730 Godstransport ad landevej (AK) 2732 Lastbilkran (AK) 2733 Mobilkran (AK) 2749 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr (AA) 2761 Off-shore (AB) Vidartekster WEB-søgetekst: Deltageren kan ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning under anvendelse af anhugningsgrej. Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, hvor der udføres løfteopgaver. 46

122 Mål: Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWLmærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. Varighed: 5 dage Eksamen: Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: Bevistekst: Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWL-mærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. 47

123 Nummer: Titel: Lastbilmonteret kran D-certifikat Kort titel: Kran D Varighed: 5,0 dage. Godkendelsesperiode: og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, føre og betjene en lastbilmonteret kran certifikattype D, under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser jf. At-bek. nr. 673 af 30. juni Arbejdet omfatter korrekt opstilling af kran, aflæsning af krandiagrammer, vurdering af byrde-, opgave- og stabilitetsforhold, samt udvælge og anvende egnet og godkendt anhugningsudstyr, foretage samløft, foretage af- og påmontering af ekstra udstyr fx læssegrab og foretage forebyggende vedligehold af kranen. Endvidere kan deltageren dirigere en kranopgave ved hjælp af håndsignaler, samt selv betjene kranen iht. håndsignaler fra tredje mand. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Kranførercertifikat udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, og som har bestået den teoretiske og praktiske certifikatprøve. Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser Certifikatprøve jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse og AT/TUR s gældende censorvejledning for afholdelse af certifikatprøver til lastbilmonterede kraner D-certifikat, gældende fra 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Lastbilmonteret kran D certifikat Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2730 Godstransport ad landevej (AK) 2732 Lastbilkran (AK) Vidartekster WEB-søgetekst: Grundlæggende uddannelse i betjening af en lastbilmonteret kran D-certifikat, gældende fra 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Certifikatuddannelse. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller søger beskæftigelse som kranfører på lastbilmonterede kraner med en løftekapacitet på over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Mål: 48

124 Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, føre og betjene en lastbilmonteret kran D-certifikat, under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser jf. At-bek. nr. 673 af 30. juni Arbejdet omfatter korrekt opstilling af kran, aflæsning af krandiagrammer, vurdering af byrde-, opgave- og stabilitetsforhold, samt udvælge og anvende egnet og godkendt anhugningsudstyr, foretage samløft, foretage af- og påmontering af ekstra udstyr fx læssegrab og foretage forebyggende vedligehold af kranen. Deltageren kan endvidere dirigere en kranopgave ved hjælp af håndsignaler, samt selv betjene kranen iht. håndsignaler fra tredje mand. Varighed: 5,0 dage. Eksamen: Uddannelsen afsluttes med certifikatprøve. Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: Bevistekst: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, føre og betjene en lastbilmonteret kran certifikattype D, under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser jf. At-bek. nr. 673 af 30. juni Arbejdet omfatter korrekt opstilling af kran, aflæsning af krandiagrammer, vurdering af byrde-, opgave- og stabilitetsforhold, samt udvælge og anvende egnet og godkendt anhugningsudstyr, foretage samløft, foretage af- og påmontering af ekstra udstyr fx læssegrab og foretage forebyggende vedligehold af kranen. Endvidere kan deltageren dirigere en kranopgave ved hjælp af håndsignaler, samt selv betjene kranen iht. håndsignaler fra tredje mand. 49

125 Bilag til censorvejledning Krancertifikatprøve E. Januar 2007 (5. januar 2007) Standard for undervisning: Lastbilmonteret Kran, Certifikattype E. Uddannelsen, forud for krancertifikatprøve består af uddannelsesmålet (indsat nederst): , Lastbilmonteret Kran, Certifikattype E. Varighed 10 dage. Uddannelsens gennemførelse Skoler, der kan gennemføre uddannelsen Uddannelsen gennemføres på erhvervsskoler og AMU-centre, der er godkendt hertil, på grundlag af den af Undervisningsministeriet godkendte Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) nr.: 2732 Lastbilkran. Uddannelsesmål nr.: Titel: Lastbilmonteret Kran, Certifikattype E. Uddannelsens tilrettelæggelse: Uddannelsen tilrettelægges med sigte på elevens deltagelse i Krancertifikatprøve E, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 og TUR s gældende censorvejledning. Det vil sige, at eleven skal tilegnes kvalifikationer, vedrørende: a. Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning, med tilhørende og anvendeligt anhugningsmateriel. b. Kranens funktioner og sikkerhedsmæssige udstyr c. Kranens korrekte opstilling og nedtagning d. Sammenhængen mellem stabilitet og belastning e. Den, for den daglige drift, nødvendige vedligeholdelse af kranen, samt udbedring af mindre driftsfejl f. Sikker og effektiv betjening af flere kranfunktioner til en samtidig operation, herunder eventuelt standsning af en byrde i sving g. Samløft og montageopgaver Uddannelsen gennemføres som en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor anhugning integreres, og hvor teoretiske lektioner kombineres med praktiske anhugnings- og kranopgaver. Opgaverne tilrettelægges, så sikkerhedsmæssige faktorer tillægges højeste prioritet, og således at variationen i opgaverne afspejler typiske arbejdssituationer, for en fører af lastbilmonteret kran, certifikattype E. Alle deltagere skal have krancertifikat E som mål for uddannelsen. Underviseren Undervisningen varetages af kranfaglærer(e), der er godkendt som AT-censor, certifikattype E. (Nærmere om godkendelse mv. i AT/TUR s gældende censorvejledning). Nødvendigt udstyr Uddannelsen gennemføres med minimum - det til certifikatprøven foreskrevne udstyr. Dvs.: Maskiner/kraner Minimum 2 stk. E-kraner Ekstraudstyr, minimum: Fly-jib, fjernbetjening og spil. 50

126 Løftegrej Løftegrej/anhugningsudstyr, svarende til de opgaver som skal gennemføres under prøven. Dette kan eksempelvis omfatte: Containeråg, krydsåg, pallegaffel, kasteblokke, diverse kæder, bælter, wirer og stropper, diverse sjækler, ringe og kroge, Frimeda beslag, Deha beslag, elefantfødder, dorne, løftebeslag til profiljern, net, pladeklør mv. Det bør tilstræbes at der, udover det til den enkelte prøve nødvendige løftegrej, forefindes andet løftegrej således at prøvedeltageren stilles i en valgsituation. Løfteemner/byrder Løfteemner af varieret størrelse, vægt, udformning og karakter. Herunder eksempelvis betonemner med ankre, der fordrer anvendelse af de korrekte beslag, emner med højt tyngdepunkt, emner med vanskeligt placeret tyngdepunkt, samt emner beregnet for montage. Kranplads Området, eller dele heraf, skal være uden hård overfladebelægning (beton, belægningssten, asfalt e.l.). Diverse andet tilbehør Evt. jernplader, til kørevej uden fast underlag. (Antal afhænger af lokale forhold) Gods- og løfteemner, der som minimum svarer til de praktiske opgaver beskrevet i censorvejledningen, vedrørende certifikatprøven. Deltagere Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller søger beskæftigelse som kranfører på lastbilmonterede kraner med en løftekapacitet på over 25 tonsmeter, og er i besiddelse af krancertifikat D. Deltagere skal være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. Deltagerantal Som udgangspunkt maks. 9 elever pr. hold. Men hvis lokale forhold tillader det, kan dette antal øges til maksimalt 12 elever. Der skal dog i sådanne tilfælde anvendes ekstra kran(er), certifikatkrævende, gruppe E. Tilsvarende skal plads-, materiel og byrde/emnesortiment, modsvare forøgelsen. NB! Der må dog aldrig afvikles undervisning med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Underviseren kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Teorifaciliteter (lokaler/materialer) skal naturligvis også modsvare holdstørrelse. 51

127 Nummer: Titel: Lastbilmonteret kran, kategori E Kort titel: Lastbil. kran E Varighed: 10,0 dage. Godkendelsesperiode: og fremefter Status: GOD Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne (Findes beskrevet som enkeltfag i vejledningen til Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til chauffør, med speciale som kranfører) Se nærmere om mål i afsnittet: Mål. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Kranførercertifikat udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, og som har bestået den teoretiske og praktiske certifikatprøve. Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser Certifikatprøve jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse og AT/TUR s gældende censorvejledning for afholdelse af certifikatprøver til lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter, E-certifikat. Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2702 Savværk og halvfabrikata (AH) 2732 Lastbilkran (AK) Vidartekster WEB-søgetekst: Lastbilmonteret kran, kategori E er et enkeltfag fra chaufføruddannelsen, fra specialet kranfører. Du får bl.a. færdigheder i at udføre normalt forekommende kranopgaver med lastbilmonteret kran over 25 tm, herunder opstille og betjene kranen på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, at udføre læsse- og losseopgaver, samt montagearbejde. Målgruppe: For at deltage skal du have gyldigt kranførercertifikat - kategori D. Mål: Målet er, at du efter endt kursus kan. - selvstændigt foretage korrekt afprøvning af kranens virkemåde og funktioner. - udføre normalt forekommende kranopgaver, herunder enkle montageopgaver under særlig hensyntagen til de specielle forhold, som er typiske for lastbilmonterede kraner certifikatgruppe E. - udvise, ved de praktiske øvelser, en korrekt sikkerhedsmæssig adfærd, herunder at du kan tilrettelægge kranarbejdet, så ulykker og skader undgås. 52

128 - opstille gængse lastbilmonterede kraner, der er udstyret med mekaniske, hydrauliske eller elektriske støtteben. Under opstillingen kan du tage hensyn til undergrund og fundamentering, så der ikke opstår faretruende situationer, når kranen senere belastes. - aflæse og anvende forskellige løfte- og vægtdiagrammer korrekt, så kranen anvendes korrekt til løft i forskellige højder og vinkler, uden at der opstår farlige situationer. Du kan også forklare, hvilket overlastudstyr kranen er udstyret med, samt redegøre for sikkerhedssystemets korrekte funktion. - vurdere almindeligt forekommende godstyper korrekt, mht. vægt, volumen og sårbarhed, og efterfølgende kan udvælge korrekt anhugningsmetode og -grej i den givne situation. - foretage korrekt, lodret løft, og tage hensyn til vægtforøgelse og chokpåvirkninger, der sker i forbindelse med acceleration og deceleration med tung last. I forbindelse med kranmanøvrering opnår du ikke decideret erfaring, men kan arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved normalt forekommende arbejdsopgaver. - dirigere krantransport ved hjælp af håndsignaler og radiokommunikation under forhold, der er repræsentative for det arbejde, de senere vil komme ud for. - aflæse top- og hældningsvinkler korrekt, og vælge korrekt grej og udstyr i forhold til dette. Du kan bedømme afstande så forsvarligt, at du kan medvirke ved planlægningen af kranarbejde på byggepladser o.l. - foretage udregning af almindeligt forekommende kranopgaver, hvortil der kræves mere end én kranenhed, herunder udregne korrekt vægtfordeling, valg af grej og udstyr, samt sikkerhedsmæssig korrekt kommunikation i forbindelse med samløft med flere kraner. - foretage den løbende visuelle kontrol af kæder, kroge, stropper og andet anhugningsgrej og vurdere, hvornår grejet ikke er forsvarligt at benytte på arbejdspladsen. - efter teoretisk indlæring og praktiske øvelser, foretage samløft og montageopgaver med kraner, samt anvende fly-jib og wirespil, og arbejde fra skjulte positioner. - med udgangspunkt i instruktionsbøger, kranjournal samt leverandøranvisninger, foretage daglige eftersyn, samt almen vedligeholdelse af kran og anhugningsgrej. - med henblik på opfyldelse af kranjournal, tolke de væsentlige områder i arbejdstilsynets bekendtgørelser. - kommunikere med kunder, og kan tolke vigtige signaler, samt afgive klare og præcise ordrer i forbindelse med de praktiske opgaver så opgaven kan løses på den korteste tid, og under størst mulig sikkerhed for personer, gods og materiel. - løse de stillede certifikatopgaver, inden for de givne rammer jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse og vejledning for afholdelse af certifikatprøve, herunder censorvejledning. Varighed: 2 uger/10 dage. Eksamen: Kurset afsluttes med en certifikatprøve i henhold til de af Arbejdstilsynet nærmere fastsatte krav. 53

129 Bilag til censorvejledning Krancertifikatprøve B Januar 2007 (5. januar 2007) Standard for undervisning: Mobilkran, Certifikattype B. Uddannelsen, forud for krancertifikatprøve består af uddannelsesmålene(indsat nederst): , Mobilkran, kategori B (15 dage), med , Anhugning af byrder (5 dage) integreret I alt 20 dage. (Uddannelsesmålene og forventes i foråret 2007 erstattet af nyt fælles uddannelsesmål, dækkende pensum fra begge. Varighed 20 dage). Uddannelsens gennemførelse Skoler, der kan gennemføre uddannelsen Uddannelsen gennemføres på erhvervsskoler og AMU-centre, der er godkendt hertil, på grundlag af den af Undervisningsministeriet godkendte Fælles KompetenceBeskrivelse (FKB) nr.: 2733 Mobilkran. Uddannelsesmål nr.: Titel: Mobilkran, Certifikattype B. Uddannelsens tilrettelæggelse: Uddannelsen tilrettelægges med sigte på elevens deltagelse i Krancertifikatprøve B, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 og TUR s gældende censorvejledning. Det vil sige, at eleven skal tilegnes kvalifikationer, vedrørende: a. Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning, med tilhørende og anvendeligt anhugningsmateriel. b. Kranens funktioner og sikkerhedsmæssige udstyr c. Kranens korrekte opstilling og nedtagning d. Sammenhængen mellem stabilitet og belastning e. Den, for den daglige drift, nødvendige vedligeholdelse af kranen, samt udbedring af mindre driftsfejl f. Sikker og effektiv betjening af flere kranfunktioner til en samtidig operation, herunder eventuelt standsning af en byrde i sving g. Samløft og montageopgaver Uddannelsen gennemføres som en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor anhugning integreres, og hvor teoretiske lektioner kombineres med praktiske anhugnings- og kranopgaver. Opgaverne tilrettelægges, så sikkerhedsmæssige faktorer tillægges højeste prioritet, og således at variationen i opgaverne afspejler typiske arbejdssituationer, for en fører af Mobilkran, certifikattype B. Alle deltagere skal have krancertifikat B som mål for uddannelsen. Underviseren Undervisningen varetages af kranfaglærer(e), der er godkendt som AT-censor, certifikattype B. (Nærmere om godkendelse mv. i AT/TUR s gældende censorvejledning). Nødvendigt udstyr Uddannelsen gennemføres med minimum - det til certifikatprøven foreskrevne udstyr. Dvs.: 54

130 Maskiner Minimum 2 stk. B-kraner. Ekstraudstyr, minimum: Fly-jib, vendenæb og spil 2 (et ekstraspil). Løftegrej Løftegrej/anhugningsudstyr, svarende til de opgaver, som skal gennemføres under prøven. Dette kan eksempelvis omfatte: Containeråg, krydsåg, mandskabskurv, pallegaffel, kasteblokke, diverse kæder, bælter, wirer og stropper, diverse sjækler, ringe og kroge, Frimeda beslag, DEHA beslag, elefantfødder, dorne, løftebeslag til profiljern, net, pladeklør mv. Det bør tilstræbes, at der, udover det til den enkelte prøve nødvendige løftegrej, forefindes andet løftegrej, således at prøvedeltageren stilles i en valgsituation. Løfteemner/byrder Løfteemner af varieret størrelse, vægt, udformning og karakter. Herunder eksempelvis betonemner med ankre, der fordrer anvendelse af de korrekte beslag, emner med højt tyngdepunkt, emner med vanskeligt placeret tyngdepunkt, samt emner beregnet for montage. Kranplads Området, eller dele heraf, skal være uden hård overfladebelægning (beton, belægningssten, asfalt e.l.). Diverse andet tilbehør Evt. jernplader, til kørevej uden fast underlag. (Antal afhænger af lokale forhold.) Gods- og løfteemner, der som minimum svarer til de praktiske opgaver beskrevet i censorvejledning, vedrørende certifikatprøven. Deltagere Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller søger beskæftigelse som kranfører på Mobilkraner. Deltagere skal være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. (De i uddannelsesmål beskrevne adgangskrav, vedrørende kørekort mv., påregnes i tidligere omtalte kommende uddannelsesmål slettet, så adgangskravene alene udgøres af de ovenfor nævnte helbredsmæssige, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, 6, stk. 2). Deltagerantal Som udgangspunkt maks. 9 elever pr. hold. Men hvis lokale forhold tillader det, kan dette antal øges til 10 elever. Der skal dog i sådanne tilfælde anvendes ekstra kran(er), certifikatkrævende, gruppe B). Tilsvarende skal plads-, materiel og byrde/emnesortiment, modsvare forøgelsen. NB! Der må dog aldrig afvikles undervisning med flere deltagere/kraner samtidigt, end følgende betingelser opfyldes: - Underviseren kan kontinuerligt overskue hele området/alle deltagere/alle øvelser - Sikkerheden må ikke kompromitteres Teorifaciliteter (lokaler/materialer) skal naturligvis også modsvare holdstørrelse. 55

131 Nummer: Titel: Anhugning af byrder Kort titel: Anhugning Varighed: 5,0 dage. Godkendelsesperiode: og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWL-mærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser I denne uddannelse udstedes der ikke certifikat Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Anhugning - fælles grunduddannelse Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2716 Lager & logistik (AK) 2730 Godstransport ad landevej (AK) 2732 Lastbilkran (AK) 2733 Mobilkran (AK) 2749 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr (AA) 2761 Off-shore (AB) Vidartekster WEB-søgetekst: Deltageren kan ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning under anvendelse af anhugningsgrej. Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, hvor der udføres løfteopgaver. 56

132 Mål: Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWLmærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. Varighed: 5 dage Eksamen: Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: Bevistekst: Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWL-mærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. 57

133 Nummer: Titel: Mobilkran, kategori B Kort titel: Mobilkran B Varighed: 15,0 dage. Godkendelsesperiode: og fremefter Status: GOD Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne (Findes beskrevet som enkeltfag i vejledningen til Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til chauffør, med speciale som kranfører) Se nærmere om mål i afsnittet: Mål. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Kranførercertifikat udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, og som har bestået den teoretiske og praktiske certifikatprøve. Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser Certifikatprøve jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse og AT/TUR s gældende censorvejledning for afholdelse af certifikatprøver til Mobilkran, B-certifikat. Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2733 Mobilkran (AK) Vidartekster WEB-søgetekst: Mobilkran, kategori B er en enkeltfag fra chaufføruddannelsen, fra specialet kranfører. Du lærer at opstille og betjene mobile kraner på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Kranbetjeningen sker ud fra tegngivning ved hjælp af håndsignaler og radiokommunikation med anhugger. Desuden lærer du at udvælge korrekt anhugningsgrej og foretage forsvarlig anhugning. Målgruppe: Du skal som minimum have kørekort til lastbil kategori C, eller have kørekort til mindst motorredskab/traktor og samtidig skriftligt kunne dokumentere, at du alene skal anvende kranførercertifikatet som grundlag for betjening, enten af et arbejdsredskab som udover kranførercertifikatet alene kræver besiddelse af kørekort til motorredskab, er i besiddelse af kørekort til motorredskab, eller som grundlag for betjening af en fast opstillet kran eller et kranredskab, hvortil der ikke kræves kørekort. Du skal kunne fremvise en gyldig lægeattest (eller kørekort udstedt inden for nærmere defineret tidsrum). Mål: - Målet med faget er, at du kan: - foretage korrekt afprøvning af kranens forskellige funktioner. - opstille mobile kraner og autokraner korrekt med mekaniske -, hydrauliske- og elektriske støtteben, under hensyn til stabilitetsforhold og bundforhold. 58

134 - aflæse forskellige lastdiagrammer korrekt og kan foretage løft i forskellige højder og med forskelligt udlæg og anhugningsgrej. - foretage daglig vedligeholdelse og eftersyn af kraner og hjælpeudstyr korrekt, og kan føre kranens journal korrekt. - foretage den løbende visuelle kontrol af kæder, kroge, stropper og andet anhugningsgrej og kan vurdere, hvornår grejet ikke er forsvarligt at benytte. - foretage korrekt, lodret løft og kan tage hensyn til vægtforøgelse og chokpåvirkninger, der sker i forbindelse med acceleration og deceleration med tung byrde. - aflæse vindmåler korrekt og motiveres for at standse kranarbejdet hvis dette, på grund af vindpåvirkning og turbulens, ikke mere er forsvarligt. - vurdere almindeligt forekomne godstyper korrekt mht. vægt, volumen og sårbarhed og kan udvælge den korrekte anhugningsmetode og -grej til den givne situation. - beregne kranopgaver, hvortil der kræves mere end én kranenhed, herunder udregne korrekt vægtfordeling, valg af grej og udstyr, samt foretage sikkerhedsmæssig forsvarlig kommunikation mellem kranførere og anhugger(e) i forbindelse med samløftet. - dirigere krantransporter ved hjælp af håndsignaler og radiokommunikation under forhold, der er repræsentative for det arbejde, de senere vil komme ud for. - planlægge og udføre almindeligt forekomne krantransporter sikkerhedsmæssigt korrekt, og motiveres til at udvise sikker adfærd under transportarbejdet. - kommunikere med kunder, herunder at tolke vigtige signaler korrekt samt at afgive præcise ordre i forbindelse med løsning af praktiske opgaver. - løser de stillede certifikatprøver inden for de givne rammer, jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse for afholdelse af certifikatprøver, herunder censorvejledning. Varighed: 3uger/15 dage. Eksamen: Kranførercertifikat til certifikatgruppe B udstedes af uddannelsesstedet, når du har bestået den teoretiske og praktiske prøve i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser. 59