Vurdering af udbuddet af kranuddannelser i Danmark (kat. D, E & B)

Transkript

1 Vurdering af udbuddet af kranuddannelser i Danmark (kat. D, E & B)

2 Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd

3 Indhold 1. Indledning Om analysen Udviklingen indenfor kranområdet Udviklingen vedrørende krav til kranførere certifikatregler mv Udviklingen vedrørende uddannelse af kranførere, certifikat D, E og B Godkendte skoler Krancensorer AMU godkendelser - fordelt geografisk AMU udbud - fordelt geografisk Uddannelses- aktivitet/udvikling Uddannelses- aktivitet/udvikling totalt på landsplan Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på regionerne Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på skolerne Udbud og efterspørgsel af uddannelser Kvalitet i uddannelserne Konklusion Bilag 1 Statistik over gennemførte AMU kranuddannelser okt (AMU Statistik) Bilag 2 Statistik over gennemførte AMU kranudd (baseret på tal fra skoler) Bilag 3 Spørgeramme, anvendt ved telefoninterviews Bilag 4 Sammenfatning af svar - telefoninterviews Bilag 5 Censorvejledninger, gældende pr. 1. januar

4 1. Indledning Lastbilmonteret kran Arbejdstilsynets definition i relation til stabilitet: En lastbilmonteret kran anvender lastbilens og kranens egenvægt, samt eventuelt en del af eller hele lasten, som kontravægt. Lastbilens egenvægt og last svinger ikke med rundt, når kranen drejer, dvs. stabiliteten ikke er konstant under en krankrøjning, hvorved der kan opstå fare for væltning. AT-vejl. B Udviklingen indenfor transportområdet lastbilmonterede kraner bevæger sig støt og roligt i retning af, at vognmænd og entreprenører anskaffer sig stadigt større kraner - vurderet på løftekapacitet, angivet som tonsmeter (tm), og forstået som, hvor tung en byrde (t) kranen kan løfte i en given afstand (m). Man ser i stigende grad, at nyanskaffede lastbilmonterede kraner har løftekapacitet over 60 tm (og enkelte om imod 200 tm). Disse større lastbilmonterede kraner anvendes i stor udstrækning til montageopgaver, hvor man foruden den højere løftekapacitet, i høj grad udnytter den længere rækkevidde. Der er dog stadigt et stort behov for lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet på under 25 tm, til opgaver som af- og pålæsning, grabbearbejde mv., samt montageopgaver af mindre emner. Uddannelsesmæssigt skal alle førere af lastbilmonterede kraner (med kapacitet over 8 tm) have D-krancertifikat. Når kranen har større løftekapacitet end 25 tm kræves der E-krancertifikat, som er en overbygning til D-krancertifikatet. Erhvervet D-krancertifikat er altså en forudsætning for adgang til uddannelse og prøve til E-krancertifikatet. Der er i perioden uddannet omkring kranførere, certifikattype D, og godt 2.000, certifikattype E. Antallet af udstedte D-krancertifikater pr. år har været svagt stigende i perioden, hvor antallet af udstedte E-krancertifikater pr. år har været svagt faldende. Uddannelserne udbydes alene gennem det offentlige uddannelsessystem som AMU uddannelse eller som led i erhvervsuddannelse, og gennemføres 4

5 på AMU Centre og Erhvervsskoler med transportuddannelser, efter Arbejdstilsynets og Undervisningsministeriets regler. Der er 21 godkendte AMU udbydere af uddannelsen mod D-krancertifikat, forholdsvist jævnt fordelt over landet, og 14 godkendte AMU udbydere af uddannelse mod E-krancertifikat. Her er der af naturlige grunde større spredning geografisk. Det er heller ikke alle uddannelsessteder, med godkendelse til udbud af uddannelse mod E-certifikat, der i praksis anvender muligheden, om end flere overvejer eller er på vej hermed. Overvejelserne om udbud er en naturlig afvejning af elevgrundlag, set i forhold til investerings- og vedligeholdelsesudgifter. I overvejelserne indgår, at anskaffelsen af E-kraner (hvoraf der altid jf. AT s bestemmelser skal indgå minimum to stk. til prøverne), naturligvis udfordrer skolernes økonomi, da nyanskaffelsesprisen for en E-kran er ganske høj. De seneste år har det dog været muligt, under visse krav til begrænsnings-omskifter, at anvende en E-kran som D-kran, hvilket i forbindelse med udskiftning/nyanskaffelser har åbnet mulighed for bedre udnyttelse af kraner. I overvejelserne indgår endvidere lokale forhold vedrørende praktisk øvelsesareal, udstyr og lærerkapacitet mv. Enkelte skoler har samarbejde med kolleger om lån/udlån, omend dette var mere udbredt for nogle år siden i særdeleshed i en periode, hvor E-kranuddannelserne i overvejende grad blev varetaget af ambulerende E-kransæt, fra hhv. Østog Vestdanmark, hvor to skoler ambulerede med komplette E-kransæt, inkluderende materiel og instruktører. Mobilkran Arbejdstilsynets definition i relation til stabilitet: En mobilkran har en variabel kontravægt, der skal afpasses til den vægt, byrden har. Kontravægten drejer med rundt, når kranen drejer. Det vil sige, at stabiliteten kan holdes konstant hele vejen rundt under en krankrøjning. Hvis byrden forskydes ud eller byrdens vægt øges i forhold til kontravægten, forringes stabiliteten, hvorved der kan opstå fare for væltning. AT-vejl. B Mobilkranområdet udvikler sig tilsvarende med større kraner, og udstrakt brug af avanceret teknologisk udstyr. Hvor mobilkranerne har afgivet nogle montageopgaver til de store lastbilmonterede kraner, har de tilsvarende fået flere/andre opgaver, som tidligere udførtes af stationære bygge- og havnekraner mv. Uddannelsesmæssigt skal alle førere af mobilkraner have B-krancertifikat. 5

6 Der er i perioden uddannet omkring 700 mobilkranførere, certifikattype B. Antallet af udstedte B-certifikater pr. år, har været stigende i perioden , men faldende i 2007 og Uddannelserne udbydes, som for lastbilmonterede kraners vedkommende, alene gennem det offentlige uddannelsessystem som AMU uddannelse eller som led i erhvervsuddannelse, og gennemføres på AMU Centre og Erhvervsskoler med transportuddannelser, efter Arbejdstilsynets og Undervisningsministeriets regler. Der er 3 godkendte udbydere af AMU uddannelsen mod B-certifikat, geografisk placeret i Spjald (mellem Ringkøbing og Herning), i Esbjerg og i Audebo (ved Holbæk). Udbud og efterspørgsel af uddannelser Skolerne oplever størst efterspørgsel på kranføreruddannelser i vinterperioder, og kan tydeligt mærke, hvor vidt der er gang i hjulene i bygge- og transportbranchen. Travle tider for branchen, giver ro på efterspørgsel af uddannelse hvor stille perioder for branchen, generelt øger ønsket om uddannelse. Skolerne forsøger i videst muligt omfang at tilgodese dette ved planlægningen af kursusaktiviteterne. Adspurgt oplyser kursistadministrationen på skolerne, at de (med enkelte undtagelser) har kunnet efterkomme efterspørgslen i perioden 2006 til medio 2008 uden nævneværdige ventelister, om end der i vinterperioderne har været større efterspørgsel, end man alle steder har kunnet imødekomme her og nu. Med udsigt til finanskrise mv., forventer og fornemmer alle skoler voldsom stigning i efterspørgsel på uddannelse, hvilket man forsøger at efterkomme ved oprettelse af ekstra kursusforløb. Men som det forlyder, det er jo på alle faglige områder, efterspørgslen stiger. Og her kan det være et problem/planlægningsopgave, at kranfaglæreren også er truckfaglæreren eller kørelæreren, og som sådan er efterstræbt på de uddannelser, der samtidigt mærker den øgede efterspørgsel. Geografisk fordeling af udbud af kranuddannelser D, E og B Med hensyn til den geografiske fordeling af uddannelsesmuligheder/skoler, er der for D-kranførercertifikatuddannelserne en rimelig udstrakt landsdækning. Der kan være 6

7 noget længere at rejse efter E-kranfører-certifikatuddannelserne, og endnu længere for mobil-kranfører-certifikatuddannelserne (B), der som nævnt alene udbydes i Hoverdal (mellem Ringkøbing og Herning), i Esbjerg og i Audebo (ved Holbæk). Det er klart at man fra branchen altid kunne ønske sig uddannelsesmuligheder i det umiddelbare nærområde, men skolerne oplever generelt forståelse for de nødvendige henvisninger. 7

8 2. Om analysen Anvendt materiale. Med henblik på denne analyse, er der indhentet statistisk materiale fra: AMU Statistik, Undervisningsministeriet/UNI-C, hvor der er søgt på antal AMU-kursister på kran D, E og B certifikatuddannelser, fordelt på regioner/landsdele/byer/skoler, i perioden (Tal for 2008 dækker i dette materiale alene 3 første kvartaler). Kursistadministrationen på følgende skoler EUC Nord, Frederikshavn AMU Nordjylland, Aalborg EUC Nordvest, Thisted Mercantec (EUC Midt), Skive Randers Tekniske Skole, Randers Holstebro Tekniske Skole, Holstebro AMU Djursland, Kolind Århus Tekniske Skole, Viby AMU Hoverdal, Spjald VIA-UC (Vitus Bering), Horsens AMU Vest, Esbjerg EUC Syd, Åbenrå AMU Syd, Kolding AMU Fyn, Odense Odense Tekniske Skole Selandia-CEU, Slagelse EUC Nordvestsjælland, Holbæk EUC Sjælland, Næstved EUC Lolland (CELF), Maribo Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Bornholms Erhvervsskole, Rønne TEC Landtransport, Hvidovre Endvidere er der anvendt materiale, vedrørende regler og love mv., fra: Arbejdstilsynet og Retsinformation Oversigt over skolegodkendelser mv., fra 8

9 Samt materialer fra Transporterhvervets UddannelsesRåd, fra tidligere undersøgelse om aktivitet, praksis mv. på kranområdet. Fremgangsmåde I analysen, er der med udgangspunkt i statistisk materiale fra AMU- Statistik, set på AMU-aktiviteten på området for perioden (se bilag 1) Det blev i den forbindelse fundet interessant: Hvor mange elever gennemførte krancertifikatuddannelser, indenfor hver certifikatkategori D, E og B Udviklingstendens indenfor tidsperioden Den geografiske fordeling af aktiviteter Da denne sondering ikke giver et billede af uddannelsessystemets evne til at efterkomme den aktuelle efterspørgsel, målt på muligheden for her og nu uddannelse, og/eller eventuel brug af ventelister, blev der rettet henvendelse til ovennævnte skolers kursistadministration, og gennemført interviews vedrørende eventuelle problemstillinger omkring ventelister mv., indenfor de sidste par år og aktuelt. Disse henvendelser afslørede imidlertid en vis divergens, i forhold til tallene for gennemførte uddannelser, baseret på AMU-Statistik. Et forhold, der medførte et ønske om statistisk materiale fra skolerne også. (se bilag 2) Det er ikke fundet nødvendigt, i forhold til denne analyse, at gå dybere i årsagen til divergensen i det statistiske materiale, ligesom de helt nøjagtige tal for antal udstedte kranførercertifikater vil fordre tillæg af certifikater erhvervet i forbindelse med erhvervsuddannelser. I nogle tilfælde indgår sådan erhvervede certifikater i skolernes statistiske materiale, men (formentligt) ikke i materialet fra AMU-Statistik. Certifikatområdet har løbende forandret sig. Certifikater har fået ændret dækningsområde, ligesom der er kommet nye til. Tidligere dækkede Mobilkrancertifikat (B) også lastbilmonterede kraner. D-certifikat var i en årrække det eneste certifikat for lastbilmonterede kraner, og var begrænset ved maks. 18 tm. Der er kommet et G certifikat, for entreprenørmaskiner anvendt som kran, og der er indført certifikatkrav til førere af teleskoplæssere. I nærværende analyse fokuseres alene på områderne Lastbilmonteret kran og Mobilkran. Udviklingen for disse kranområder belyses i afsnittet 9

10 Udviklingen indenfor kranområdet, nærmere bestemt Udviklingen indenfor kravene til kranførere certifikatregler mv., hvor der er anvendt arkivmaterialer samt tilgængelige Bekendtgørelser, AT-vejledninger og ATmeddelelser mv. fra Arbejdstilsynet og Retsinformation. Visse historiske materialer er dog ikke længere umiddelbart tilgængelige, hvilket kan medføre en mindre kronologisk unøjagtighed, i forhold til den i analysen beskrevne. Endelig er der anvendt materialer fra tidligere, af TUR gennemførte undersøgelser i hhv og 2005, med henblik på vurdering af behov, aktiviteter og praksis på skolerne. Herunder en undersøgelse, med udgangspunkt i ønsket om et generelt overblik over situationen på kranuddannelsesområdet, gældende for krancertifikatområderne D, E og B, og med baggrund i flere henvendelser fra branchens virksomheder, vedrørende det kvalitetsmæssige niveau, såvel som et ønske fra Arbejdstilsynet om ajourføring af censorvejledninger mv. Undersøgelsen indledtes med kontakt til udbydende skoler. I første omgang i form af et spørgeskema (se bilag 3), hvor man udbad sig lokale informationer vedrørende gennemførte uddannelser for foregående år, såvel som informationer vedrørende gennemførelsesmetoder, anvendt materiel, brug af undervisningsmaterialer, faglæreropdatering (erhvervspraktik) mv. Informationer, der ikke har med det samlede antal elever at gøre, men kunne være interessante i forskellige sammenhænge. Efter skolernes returnering af skemaer, blev der fulgt op med telefoninterviews af de i skemaerne angivne kontaktpersoner. (En sammenfatning af disse interviews findes i bilag 4). Med baggrund i dette, og i dialog med Arbejdstilsynet, kranfaglærere og skoleledere, resulterede dette i reviderede censorvejledninger og UVstandarder (indsat som bilag 5). 10

11 3. Udviklingen indenfor kranområdet Over de seneste 20 år er der sket afgørende ændringer indenfor kranområdet, hvad angår teknologi, arbejdsopgaver og arbejdsorganisering. Den teknologiske udvikling har medført en ændret arbejdsdeling mellem forskellige krantyper. Mobilkranerne presser tårnkranerne og løser flere og flere montageopgaver i byggeriet. Store lastbilmonterede kraner presser mobilkranerne osv. Udviklingen indenfor de lastbilmonterede kraner bevæger sig støt og roligt i retning af, at vognmændene/entreprenørerne anskaffer sig stadigt større kraner. Man ser stadigt hyppigere, at nyanskaffede lastbilmonterede kraner har en løftekapacitet på 60 TM eller mere. Det hænger naturligt sammen med den øgede anvendelse af disse kraner, i forbindelse med montageopgaver i byggesektoren. Tidligere var hovedparten af de lastbilmonterede kraner anvendt til af- og pålæsning af gods (i umiddelbar nærhed af/eller) på bilen, eksempelvis maskindele og byggematerialer, og det er da også stadig en stor aktivitet for de mindre og mellemstore lastbilmonterede kraner. De lastbilmonterede kraner udstyres i stadig stigende grad med avanceret sikkerheds- og hjælpeudstyr. Et meget udbredt eksempel på hjælpeudstyr er radiostyret fjernbetjening. Mobilkraner har tilsvarende gennemgået en teknologisk udvikling. Får stadig større løftekapacitet (op til t) og løftehøjde/rækkevidde, og anvender i vid udstrækning computerteknologi i sikkerhedsudstyr. Hvor mobilkranområdet har måttet afgive nogle montageopgaver til de større lastbilmonterede kraner, har de overtaget andre opgaver fra byggeog havnekraner. 11

12 3.1 Udviklingen vedrørende krav til kranførere certifikatregler mv. Kort beskrivelse af historien, frem til kranuddannelserne som vi kender dem i dag, for certifikattyperne D, E og B, baseret på tilgængelige bekendtgørelser, vejledninger og meddelelser mv. fra Arbejdstilsynets hjemmeside m.fl. (Enkelte årstal skal tages med forbehold, da alle historiske ATmeddelser/vejledninger mv. ikke længere er tilgængelige) 1945 Som det fremgår af følgende umiddelbart tilgængelige materiale, kom de første krav til kranførere i (Historisk interesserede mener, der endda foreligger tidligere krav, tilbage fra ??) Der var i 1945 nu ikke krav vedrørende uddannelse/certifikat, men alene (når det gjaldt kraner bestemt til fast kranfører) til pålidelighed, minimumsalder 20 år, ædruelighed og behørig instruktion. For andre kraner (end bestemt for fast kranfører), var der alene krav om tilbørlig instruktion om kranens rette brug. Kravene, og certifikaterne, var ikke differentieret i henhold til de forskellige krantyper. Bekendtgørelse om Indretningen og Brugen af mekanisk drevne Kraner, nr. 401 af 27/07/1945 (uddrag): 5 Stk. 1. Til Betjening af Kraner, der er bestemt til fast Kranfører, maa kun anvendes en ædruelig og paalidelig Person, der er fyldt 20 Aar og er fortrolig med Betjeningen af kranen. Stk. 2. Andre Kraner end de i Stk. 1 omhandlede maa kun betjenes af Personer, som er tilbørligt instrueret om Kranens rette Brug. Stk. 3. Kranføreren skal af Kranens Ejer gøres bekendt med de af Arbejds- og Fabriktilsynet givne Paabud og Anvisninger vedrørende Kranen (jfr. 12). Stk. 4. Arbejds- og Fabrikstilsynet kan forlange en Kranfører afskediget, hvis han har vist Mangel paa Evner eller Paapasselighed. I 1977 (med overgangsordning for erfarne kranførere til april, 1979) indførtes certifikatkrav, med baggrund i bestået prøve. Alderskravet blev sænket til 18 år, og der indførtes krav om helbredsmæssig egnethed, dokumenteret ved lægeattest. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretningen og brugen af mekanisk drevne kraner, nr. 508 af 15/10/1976 (Uddrag): 5 affattes således: 5. Førere af kraner skal have kranførercertifikat i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse 12

13 Stk. 2. Kraner, der er undtaget fra kravet om, at føreren skal have kranførercertifikat efter nævnte bekendtgørelse, må kun betjenes af personer, som er tilbørligt instrueret om kranens rette brug. Stk. 3. Arbejdstilsynet kan forlange førere af kraner, for hvilke der ikke kræves kranførercertifikat, afskediget, hvis de har vist mangel på evner eller påpasselighed. Stk. 4. Kranføreren skal af kranens ejer gøres bekendt med arbejdstilsynets påbud og anvisninger vedrørende kranen (jfr. 12). Bekendtgørelse nr. 509 af 15/10/1976 om kranførercertifikat: 1. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst een mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af personer, der er i besiddelse af et certifikat, der er udstedt af direktøren for arbejdstilsynet. 2. Undtaget fra bekendtgørelsen er: 1. Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, af fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade. 2. Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens mederste punkt på 1,5 m. 3. Kraner og lignende hejsemidler, som for eksempel traverskraner, hvor belastningen af byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade, således at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 500 kg. 4. Konsolkraner til værkstedsbrug med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 500 kg. 5. Lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 6. Hejsemidler ombord på skibe. 3. Kranførercertifikat kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18 år. Ansøgeren skal fremlægge en lægeattest, der godtgør, at han ikke er helbredsmæssigt uegnet til at føre kraner. Han skal fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at han er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer. Direktøren for arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven. 4. Direktøren for arbejdstilsynet kan inddrage et kranførercertifikat for bestandig eller for en vis tid, når den pågældende på grund af grov forsømmelighed eller af helbredsmæssige grunde må anses for uegnet til at føre kraner. 5. Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt. 6. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter 71 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri med bøde, med mindre lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der efter 71, stk. 4, i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri pålægges selskabet som sådant bødeansvar. 13

14 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april Dog kan kranførere, der kan dokumentere, at de den 1. april 1977 har ført kran i mindst eet år inden for de foregående tre år, fortsat føre kran uden at have erhvervet certifikat indtil den 31. marts Arbejdsministeriet, den 15. oktober I 1979 forlængedes ovennævnte overgangsordning til januar Certifikaterne blev opdelt i fire certifikattyper, A, B, C og D. Mest interessant er nok, at D-certifikat dækkede lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet 8 til 18 tonsmeter, og B-certifikat dækkede mobilkraner og lastbilmonterede kraner over 18 tonsmeter løftekapacitet. Endvidere dækkede B-certifikat også for C- og D-kraner. Traktormonterede kraner blev også nævnt, som normalt krævende D- certifikat. Vejledning nr af 01/09/1983, Kranførercertifikat (* 1) (* 2) (* 3) (* 4): Baggrund: - Bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat med senere ændring. - Arbejdstilsynets meddelelse nr. 22/1977 om udstedelse af kranførercertifikat. Denne At-meddelelse oplyser om bestemmelserne om kranførercertifikat. I kommentarer gives vejledning om bestemmelserne og oplysning om arbejdstilsynets administrative praksis. Kranførercertifikat kræves til mekanisk drevne kraner, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst een mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen. Kommentar:»Mekanisk bevægelse«betyder, at der tilføres energi fra en motor eller gennem hydrauliske eller pneumatiske systemer. Bestemmelsen medfører, at fx taljer og traverskraner, som kun har motorkraft til hejs og fir, og hvis kørebevægelser sker med håndkraft, ikke kræver certifikat, uanset hvor meget de kan løfte. Kranførercertifikat kræves ikke i følgende 6 tilfælde, 1. når det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde skade på kranføreren eller andre Kommentar: Det vil normalt kræve, at kranen arbejder i et helt afspærret område, hvor personer ikke kan komme ind. 2. ved serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, fx løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces. Løftehøjden må ikke overstige 1,5 m målt fra underlaget til byrdens nederste punkt 14

15 3. når belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade (fx traverskraner), så byrden ikke giver kranen et væltende moment, og den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg 4. for konsolkraner bl.a. til værkstedsbrug med en maksimal tilladelig belastning på ikke over 5000 kg Kommentar: grænsen på 5000 kg i pkt. 3 og 4 kan overholdes for traverskraner og lignende med løfteevne over 5000 kg, når de forsynes med en automatisk lastbegrænser, en såkaldt lastvagt, der stopper alle kranens bevægelser, når byrder over 5000 kg søges løftet. Lastvagten kan være udstyret med nøgleafbyrder, som gør det muligt for en kranfører med certifikat at benytte kranen til byrder over 5000 kg. Det kan endvidere tillades efter nærmere aftale med arbejdstilsynet, at en kran med tilladelig belastning op til 7500 kg ommærkes til maskimalt tilladt belastning 5000 kg. 5. for lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter 6. for hejsemidler om bord på skibe. Kommentar: Udover de 6 undtagelser er det endvidere arbejdstilsynets praksis ikke at kræve certifikat ved afprøvning af en kran efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere, at alt fungerer, som det skal. Kranførercertifikat udstedes til personer, - der er fyldt 18 år - der har tilfredsstillende lægeattest - der har bestået en teoretisk og praktisk prøve i at føre kran. Prøven aflægges på en specialarbejderskole, normalt som afslutning på et kursus. Kommentar: Personer, som allerede er rutinerede kranførere - fx fordi de har arbejdet som kranførere i udlandet - kan normalt aflægge prøve uden forudgående kursus. Personer, som har erhvervet certifikat i udlandet, vil kunne få det ombyttet til dansk certifikat, hvis det med rimelighed kan godtgøres, at de har fået en uddannelse og aflagt en prøve, der svarer til den danske. Der er fire typer certifikater: A Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner, svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner og lignende. B Mobilkraner og lastbilmonterede kraner over 18 tonsmeter. C Alle øvrige certifikatkrævende kraner, undtagen kraner nævnt nedenfor under D. D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 18 tonsmeter. Et A-certifikat gælder også for C-kraner. Et B-certifikat gælder også for C- og D-kraner. Kommentar: Der findes så mange krantyper, at det ikke er muligt her at omtale dem alle. Opdelingen ovenfor er derfor heller ikke dækkende. Der findes havnekraner (fx visse 15

16 containerkraner) og skibsværftskraner (fx store portalkraner), som kun kræver C- certifikat. Traktormonterede kraner kræver normalt D-certifikat. Et kranførercertifikat kan inddrages af arbejdstilsynet, hvis kranføreren på grund af grov forsømmelighed eller af helbredsmæssige grunde må anses for uegnet til at føre kran. Redaktionel note: (* 3) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 21. marts 1979 om ændring af bekendtgørelse om kranførercertifikat. (* 2) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat. (* 1) At-meddelelse nr januar 1993 I begyndelsen af 1990 erne blev certifikatområdet for lastbilmonterede kraner opdelt således, at D-certifikatet stadig dækkede lastbilmonterede kraner med løftekapacitet 8 18 tonsmeter. Men der blev indført et E- kranførercertifikat, dækkende lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet tonsmeter. Dette med baggrund i udviklingen, hvor stadig flere lastbilmonterede kraner blev opbygget med løftekapacitet på over 18 tonsmeter. Uddannelses- og certifikatmæssigt var det ikke hensigtsmæssigt, at kranførere, for at betjene disse større lastbilmonterede kraner, skulle erhverve B-kranførercertifikat (Mobilkran). På den anden side, vurderedes opgaveforskelligheder og tilhørende risicifaktorer knyttet til disse krantyper og deres typiske opgaver, at fordre andet og mere end indeholdt i eksisterende D-kranførercertifikat. E-certifikatet var en udvidelse af D-certifikatet, hvorfor adgangskrav til erhvervelse var (og stadigt er) betinget af besiddelse af gyldigt D- certifikat. I 1997 (1. september) ændredes certifikaterne D og E, således at certifikater erhvervet efter denne dato dækker: D-certifikat: Lastbilmonterede kraner, med løftekapacitet 8 25 tonsmeter. Altså en udvidelse fra tidligere 8 18 Tm E-certifikat: Lastbilmonterede kraner med løftekapacitet over 25 tonsmeter uden øvre grænse. Altså en udvidelse fra tidligere Tm. Dette som et ønske fra branchen, og i sammenhæng med udviklingen på kranområdet, hvor flere lastbilmonterede kraner blev bygget med løftekapacitet over 50 tonsmeter. 16

17 Til denne dato, havde førere af lastbilmonterede kraner, med kapacitet på over 50 tonsmeter, været henvist til erhvervelse af B-certifikatet (Mobilkran), for at kunne udføre hvervet efter forskrifterne. I sammenhæng hermed, etableredes nye kurser af kortere varighed, hvor kranførere med ældre certifikater kunne opdatere tonsmetergrænserne til de nye. Over en periode i gennemførtes en undersøgelse af kranføreres kvalifikationskrav. I den forbindelse fandt man, at kvalifikationsprofilen for førere af lastbilmonterede kraner, adskilte sig væsentligt fra kvalifikationsprofilen for førere af mobilkraner. Fra undersøgelsen: Kvalifikationsprofilen for en person, der kører lastbilmonteret kran og typisk gennemfører 4 til 5 løfteopgaver hos forskellige kunder i løbet af en dag, indeholder et komplekst sæt af kvalifikationer. Profilen er en form for sammensmeltning af chaufførkvalifikationer og krankvalifikationer, der repræsenterer en ny type kvalifikationsprofil - en kranbilfører. Baggrunden for dette er, at opgaverne for føreren af en lastbilmonteret kran er en kombination af transport og løft. Det er det, der er det centrale og ikke kun løftearbejdet i sig selv.på mobilkranområdet er ordet kranfører mere i overensstemmelse med jobbets indhold. Her er det løftearbejdet og betjeningen af kranen, der er det essentielle. Jobbet virker mere rutinepræget end jobbet som fører af en lastbilmonteret kran, da hverdagen ikke indeholder så mange skift i omgivelser, byrder og løfteveje, som føreren af den lastbilmonterede kran oplever. De vigtigste punkter, der adskiller de to kvalifikationsprofiler, er: at kranbilførerne både skal være gode chauffører og gode kranførere, hvorimod mobil-kranførerne ikke har chaufførkvalifikationerne med i deres kvalifikationsprofil. at kranbilførerne i ekstrem grad skal udvise fleksibilitet. Arbejdssteder, løfteopgaver, samarbejdspartnere skifter flere gange om dagen. Arbejdstider varierer meget. Mobilkranførerne skal også være fleksible men ikke i samme ekstreme grad. at kranbilførerne typisk arbejder alene, hvorimod mobilkranførerne indgår som service-funktion i forhold til byggesjak. Det stiller store krav til kranbilførernes vurderingsevne og evne til selvstændigt at gennemføre en praktisk planlægning. Mobilkranførerne foretager planlægning og samarbejder med byggesjak, anhuggere og pladsformænd. 17

18 Undersøgelse, workshops og andre initiativer, førte til en anbefaling af adskillelse af certifikaterne, således at mobilkrancertifikat ikke skal gælde for lastbilmonterede kraner. I januar 2000 blev områderne Lastbilmonteret kran og Mobilkran adskilt. Fra dette tidspunkt dækker B-certifikat alene mobilkraner. Men B- certifikater udstedt før 1. januar 2000, gælder tillige D- og E-kraner. 3.2 Udviklingen vedrørende uddannelse af kranførere, certifikat D, E og B I takt med, at lovgivningen har medført uddannelseskrav på kranområdet har først Specialarbejderskoler (senere AMU-Centre), udbudt og gennemført disse uddannelser. Dette skete først under ressortområdet: arbejdsministeriet/arbejdsmarkedsstyrelsen og senere under ressortområdet: undervisningsministeriet. Når uddannelserne blev gennemført på Tekniske Skoler som led i en erhvervsuddannelser blev uddannelserne varetaget af undervisningsministeriet. Myndighedskrav blev stillet af arbejdstilsynet til prøve og undervisning, det faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg på kranområdet forestod udvikling og vedligeholdelse af uddannelsen og arbejdsministeriet/undervisningsministeriet fastlagde de formelle rammer for offentligt finansieret uddannelse. I begyndelsen var udbuddet af kranuddannelser indenfor transportområdet: Lastbilmonterede kraner og Mobilkran. Uddannelserne for førere af lastbilmonterede kraner, blev udbudt på skoler, bredt geografisk fordelt over hele Danmark, hvor uddannelserne for førere af mobilkraner, var begrænset til nogle enkelte skoler. AMU-Center Vestjylland, Esbjerg AMU-Center Randers AMU-Center Nordvestsjælland, Audebo AMU-Center Hoverdal, Spjald, - samt i en periode Landtransportskolen, Hvidovre I forbindelse med indførelse af E-certifikat, blev uddannelse rettet mod dette certifikat udbudt af to skoler, nemlig AMU-Center Vest- og Sydsjælland, og AMU-Center Horsens/Silkeborg, der ambulerede med udstyr og undervisere og servicerede hhv. Øst- og Vestdanmark. 18

19 Uddannelserne foregik altså på de lokale skoler/amu-centre, men med nævnte to skoler som entreprenører. En ordning der i henhold til dagældende vilkår, hang sammen med finansielle tilskud til disse skoler vedrørende anskaffelse af det forholdsvis dyre udstyr, og som var støttet af ambuleringstilskud, der gjorde ordningen rimelig for kontraherende skoler. Systemet havde en fordel i, at de forholdsvis store investeringer i udstyr kunne udnyttes meget optimalt, hvilket blandt andet muliggjorde anvendelse af udstyr med løftekapacitet noget over de absolutte minimumskrav, og med undervisere der i overvejende grad var særligt dedikerede og kompetente til undervisning på netop dette felt. I forbindelse med politiske, og deraf følgende økonomiske ændringer, hvor skolegodkendelsessystemet blev ændret fra godkendelse af enkelte uddannelser, til godkendelse efter uddannelsespakker, og hvor ambuleringstilskuddet bortfaldt, investerede flere skoler i udstyr til afvikling af kran E-uddannelser med eget udstyr, og grundlaget for ordningen med ambulerende udstyr/undervisere bortfaldt hermed. I afsnittet Godkendte skoler er listet skoler, godkendt til udbud af AMU kranuddannelser D, E og B, pr. 25. april

20 4. Godkendte skoler Regionsopdelt oversigt over skoler, godkendt til udbud af AMU kranuddannelser, pr. 25. april ( (Godkendelse er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med faktisk udbud) Endvidere uddannes der kranførere i forbindelse med erhvervsuddannelser på flere skoler. Bl.a. EUC Vest, Odense Tekniske Skole, EUC Lillebælt m.fl. Certifikattype D, lastbilmonterede kraner, 8 25 tonsmeter: Region Nordjylland EUC Nord AMU Nordjylland EUC Nordvest Region Midtjylland Mercantec (EUC Midt), Skive Randers Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole AMU-Djursland Aarhus tekniske Skole AMU Hoverdal Professionshøjskolen VIA University College Region Syddanmark AMU-Vest EUC Syd AMU SYD AMU-Fyn Region Sjælland Selandia CEU EUC Nordvestsjælland EUC Sjælland EUC Lolland (CELF) Region Hovedstaden Erhvervsskolen Nordsjælland Bornholms Erhvervsskole TEC Teknisk Erhvervsskole Center 20

21 Certifikattype E, lastbilmonterede kraner, over 25 tonsmeter: Region Nordjylland EUC Nord AMU Nordjylland Region Midtjylland Mercantec (EUC Midt), Skive Randers Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole Aarhus tekniske Skole AMU Hoverdal Region Syddanmark AMU-Vest AMU SYD EUC Syd AMU-Fyn Region Sjælland Selandia CEU EUC Nordvestsjælland Region Hovedstaden TEC Teknisk Erhvervsskole Center Certifikattype B, mobilkraner: Region Midtjylland AMU Hoverdal Region Syddanmark AMU-Vest Region Sjælland EUC Nordvestsjælland 21

22 4.1 Krancensorer Region Hovedstaden Liste over godkendte krancensorer pr. 12. marts 2008 AT-censorer Skoleudpegede censorer D E B D E B Bornholm Bornholms Erhvervsskole, Rønne København TEC Landtransport, Hvidovre Nordsjælland Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Kran censorer pr. 12. marts 2008 Region Midtjylland Vestjylland Østjylland Holstebro Tekniske Skole, Holstebro AMU Hoverdal, Spjald Mercantec (EUC Midt), Skive 2 2 VIA UC (Vitus Bering), Horsens 1 2 Randers Tekniske Skole, Randers AMU Djursland, Kolind 1 2 Århus Tekniske Skole, Århus Region Nordjylland Hjørring/F.havn EUC Nord, Frederikshavn 2 2 Thisted EUC Nordvest, Thisted 1 2 Aalborg AMU Nordjylland, Aalborg Region Sjælland Region Syddanmark Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland EUC Nordvestsjælland (Audebo), Holbæk EUC Lolland (CELF), Maribo 3 2 EUC Sjælland, Næstved 1 3 Selandia CEU, Slagelse AMU Fyn, Odense Odense Tekniske Skole, Odense AMU Vest, Esbjerg AMU Syd, Kolding EUC Syd, Åbenrå EUC Lillebælt, Fredericia EUC Vest, Esbjerg Siden certifikatordningens indførelse i 1977 har Arbejdstilsynet stillet krav til undervisere/censorer på kranområdet. Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) har siden, på vegne af Arbejdstilsynet, administreret godkendelsesordningen for faglærere/censorer, på krancertifikatområderne D, E og B. Uddrag af skrivelse fra TUR af 25./ , til uddannelsesinstitutionerne, vedrørende kvalifikationskrav. Til uddannelseschefer og faglærere på AMU-Centre og tekniske skoler der afvikler certifikatgivende kranuddannelse på transportområdet. 25. marts 1998 Vedr.: Kvalifikationskrav til Arbejdstilsynets censor/underviser på området mobile- og lastbilmonterede kraner. Den 14. oktober 1997 afholdtes der møde mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) vedrørende censorordningen. 22

23 I denne forbindelse pointerede Arbejdstilsynet, at den i censorvejledningen anførte passus at læreren skal være erfaren underviser skal forstås som, at faglæreren skal have erhvervsmæssig erfaring fra kranområdet, og at TUR, på Arbejdstilsynets vegne, kun må godkende faglærere med erhvervserfaring som Arbejdstilsynets censor. Arbejdstilsynet pointerede endvidere, at dette krav på ingen måde var nyt, men allerede blev fastlagt ved certifikatordningens indførelse i 1977, hvor det kun var 6 AMU-Centre, som var godkendt til kranuddannelsen på transportområdet. Uagtet den kendsgerning, at der nu er flere AMU-Centre og tekniske skoler, som udbyder kranuddannelser, skal alle faglærere, der varetager certifikatgivende undervisning, og som er Arbejdstilsynets censor, opfylde kravet om erhvervserfaring. I denne anledning blev TUR anmodet at sikre, at de nødvendige kvalifikationer er til stede for den faglærer, som varetager certifikatgivende undervisning, og som skal være godkendt som Arbejdstilsynets censor. TUR blev anmodet om, at fremkomme med forslag om under hvilke forudsætninger faglærere der underviser på certifikatgivende kranuddannelse inden for transportområdet, kan godkendes som Arbejdstilsynets censor og kan varetage certifikatgivende undervisning. Forslaget skulle både omfatte allerede godkendte faglærere og nye lærere som ønsker at varetage certifikatgivende undervisning, idet Arbejdstilsynet ønskede en godkendelsesordning med tilbagevirkende kraft på baggrund af, at der allerede forefindes godkendte censorer som ikke har den krævede erhvervserfaring, ligesom skolerne kan have svært ved at finde faglærere med den nødvendige erhvervserfaring til at varetage undervisning inden for området. På denne baggrund opstillede TUR 2 forskellige godkendelseskriterier, hvorefter faglæreren af TUR kan godkendes som Arbejdstilsynets censor og fremsendte forslaget, efter godkendelse i TURs kranudvalg, til Arbejdstilsynet. I skrivelse af 29. januar 1998 svarer Arbejdstilsynet, at TURs forslag modsvarer tidligere drøftelser og anbefaler, at ordningen etableres hurtigst muligt med tilbagevirkende kraft. Vilkårene for godkendelse, fremgår af gældende censorvejledninger for de respektive områder. TUR forestår godkendelsesprøver, samt diverse faglærerkurser, erfamøder mv., og afholder årligt en krankonference for faglærere/atcensorer og skoleudpegede censorer. Arrangementer, der generelt møder stor opbakning fra skolerne, og skal medvirke til sikring af landsdækkende best praksis, foruden værdifuld 23

24 erfaringsudveksling, samt sikring af lærernes kendskab til nyt på regelområdet. 24

25 5. AMU godkendelser - fordelt geografisk Listet: Godkendelser skoler/certifikatområde(r) EUC Nord, Frederikshavn, D og E AMU Nordjylland, Aalborg, D og E EUC Nordvest, Thisted, D Mercantec (EUC Midt), Skive, D og E Randers Tekniske Skole, D og E Holstebro Tekniske Skole, D og E AMU Djursland, Kolind, D Århus Tekniske Skole, D og E AMU Hoverdal, Spjald, D, E og B VIA UC, Horsens, D AMU Vest, Esbjerg, D, E og B EUC Syd, Åbenrå, D og E AMU Syd, Kolding, D AMU Fyn, Odense, D Selandia, Slagelse, D og E EUC Nordvestsjælland, D, E og B EUC Sjælland, Næstved, D EUC Lolland (CELF), Maribo, D Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød, D TEC Landtransport, Hvidovre, D og E Bornholms Erhvervsskole, Rønne, D 25

26 6. AMU udbud - fordelt geografisk Listet: Faktisk udbud skoler/certifikatområde(r) EUC Nord, Frederikshavn, D AMU Nordjylland, Aalborg, D og E EUC Nordvest, Thisted, D Mercantec (EUC Midt), Skive, D Randers Tekniske Skole, D og E Holstebro Tekniske Skole, D og E AMU Djursland, Kolind, D Århus Tekniske Skole, D og E AMU Hoverdal, Spjald, D, E og B VIA UC, Horsens, D AMU Vest, Esbjerg, D, E og B EUC Syd, Åbenrå, D AMU Syd, Kolding, D AMU Fyn, Odense, D Selandia, Slagelse, D og E EUC Nordvestsjælland, D, E og B EUC Sjælland, Næstved, D EUC Lolland (CELF), Maribo, D Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød, D TEC Landtransport, Hvidovre, D og E Bornholms Erhvervsskole, Rønne, D 26

27 7. Uddannelses- aktivitet/udvikling Baseret på indhentet statistisk materiale fra skolernes kursistadministration. (Indhentede og anvendte tal fra TEC, Hvidovre, dækker for år 2004 alene 2. halvår) 7.1 Uddannelses- aktivitet/udvikling totalt på landsplan Hele landet G-snit Total D E B

28 7.2 Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på regionerne Ser man på aktivitet/udvikling i AMU kranuddannelser, i perioden , i forhold til regioner, fordeler og udvikler den sig således: Nordjylland G-snit D E B Midtjylland G-snit D E B Hovedstaden G-snit D E B Syddanmark G-snit D E B Sjælland G-snit D E B

29 Befolkningsfordeling i regionerne, pr. 1. januar 2007 (kilde: Danmarks Statistik) Uddannelserne set i forhold til regionsopdeling/befolkningsandel Samlet antal D-uddannelser Region antal % af landstotal befolkningsandel i % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden i alt 9966 Samlet antal E-uddannelser Region antal % af landstotal befolkningsandel i % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden i alt 1955 Samlet antal B-uddannelser Region antal % af landstotal befolkningsandel i % Midtjylland Syddanmark Sjælland i alt

30 7.3 Uddannelses- aktivitet/udvikling - fordelt på skolerne Region Nordjylland EUC Nord, Hjørring/Frederikshavn type år I alt D E B AMU Nordjylland, Aalborg type år I alt D E B EUC Nordvest, Thisted type år I alt D E B Region Midtjylland Mercantec (EUC Midt), Skive type år I alt D E B Randers Tekniske Skole type år I alt D E B Holstebro Tekniske Skole type år I alt D E

31 B AMU Djursland type år I alt D E B Aarhus Tekniske Skole type år I alt D E B AMU Hoverdal, Spjald type år I alt D E B VIA-UC (inkl. tidligere Vitus Bering) type år I alt D E B Region Syddanmark AMU Vest, Esbjerg type år I alt D E B EUC Syd, Åbenrå type år I alt D E B AMU Syd, Kolding 31

32 type år I alt D E B AMU Fyn, Odense type år I alt D E B Region Sjælland Selandia-CEU, Slagelse type år I alt D E B EUC Nordvestsjælland, Holbæk (Audebo) type år I alt D E B EUC Sjælland, Næstved type år I alt D E B EUC Lolland, CELF type år I alt D E B Region Hovedstaden Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød 32

33 type år I alt D E B Bornholms Erhvervsskole, Rønne type år I alt D E B TEC, Hvidovre type år 2004 (½) I alt D E B 33

34 7.4 Udbud og efterspørgsel af uddannelser Skolerne oplever størst efterspørgsel på kranføreruddannelser i vinterperioder, og kan tydeligt mærke, hvor vidt der er gang i hjulene i bygge- og transportbranchen. Travle tider for branchen, giver ro på efterspørgsel af uddannelse hvor stille perioder for branchen, generelt øger ønsket om uddannelse. Skolerne forsøger i videst muligt omfang at tilgodese dette ved planlægningen af kursusaktiviteterne. Adspurgt oplyser kursistadministrationen på skolerne, at de (med enkelte undtagelser) har kunnet efterkomme efterspørgslen i perioden 2006 til medio 2008 uden nævneværdige ventelister, om end der i vinterperioderne har været større efterspørgsel, end man alle steder har kunnet imødekomme her og nu. Med udsigt til finanskrise mv., forventer og oplever alle skoler voldsom stigning i efterspørgsel på uddannelse, i særdeleshed kran D, hvilket man forsøger at efterkomme ved oprettelse af ekstra kursusforløb. Men som det forlyder, det er jo på alle faglige områder, efterspørgslen stiger. Og her er det ofte et problem/en planlægningsopgave, at kranfaglæreren også er truckfaglæreren eller kørelæreren, og som sådan er efterstræbt på de uddannelser, der samtidigt mærker den øgede efterspørgsel. Umiddelbart kunne eventuelle problemer med ventelister tilsyneladende løses ved flere godkendte kranlærere/censorer på skolerne. Udstyret står der jo. Men samtidig skal kranlærerne, for at opretholde godkendelse, forestå minimum to krankurser/år. En ordning der skal sikre en vis minimumstilknytning til faget, med henblik på løbende ajourføring mv. Det hjælper jo ikke meget, at løse lejlighedsvist opstående ventelisteproblemer, ved faglig forringelse af uddannelseskvaliteten. Ser man på skolernes udbud, i forhold til lærer/censorstab, kunne der nogle steder overvejes flere lærere godkendt. Geografisk fordeling af udbud Med hensyn til den geografiske fordeling af uddannelsesmuligheder/skoler, er der for D-kranførercertifikatuddannelserne en rimelig udstrakt landsdækning. Der kan være noget længere at rejse efter E-kranførercertifikatuddannelserne, og endnu længere for mobil-kranfører- 34

35 certifikatuddannelserne (B), der som nævnt alene udbydes i Hoverdal (mellem Ringkøbing og Herning), i Esbjerg og i Audebo (ved Holbæk). Det er klart at man fra branchen altid kunne ønske sig uddannelsesmuligheder i det umiddelbare nærområde, men skolerne oplever generelt forståelse for de nødvendige henvisninger. I særdeleshed hvad angår Mobilkran. Aktiviteten er ikke høj på området og den almene vedligeholdelse af en B-kran beløber sig (hvert 10. år) til adskillige kr. Det er derfor meget dyrt at have mobilkranuddannelsen i drift. Endvidere er nyanskaffelser vanskelige idet nyprisen for en mobilkran beløber sig til flere millioner kr. Der findes derfor en vis risiko for at B-materiellet på skolerne langsomt bliver nedslidt og forældet. I tillæg til de økonomiske betragtninger, vedrørende anskaffelser og løbende vedligehold på kranerne, stiller uddannelsesudbud også krav om praktiske forhold som øvelsesarealer, udstyr og byrdeemner, såvel som krav og forventninger til instruktørernes faglige kunnen og baggrund, og ikke mindst vedligeholdelse heraf. 8. Kvalitet i uddannelserne Som det fremgår af statistiske tal fra Undervisningsministeriets fælles redskab til evaluering og effektmåling, Viskvalitet.dk, er den generelle tilfredshed med kran uddannelserne temmelig stabil og tilfredsstillende. Om resultater, vist i Viskvalitet: Der måles kun på brugernes tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne, og ikke f.eks. om målene med arbejdsmarkedsuddannelserne faktisk er blevet nået, og om arbejdsmarkedsuddannelserne konkret er blevet brugt og omsat i en arbejdssituation bagefter. Derfor er tilfredshedsmålinger ikke hele billedet eller hele sandheden om kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne. Men de er en vigtig brik og en god retningsgiver for hvordan det går, og hvor noget er godt eller kører skævt. Formålet med systemet er netop at skabe opmærksomhed om udsving i resultaterne, så de der arbejder med Arbejdsmarkedsuddannelserne til daglig, på en let måde kan få god information til brug i deres arbejde med at sikre og forbedre kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, hvilket systemet allerede har bevist, det kan. Systemet er altså udarbejdet til Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene, men først og fremmest til uddannelsesinstitutionerne og deres daglige arbejde. Det er derfor primært her, man kan henvende sig, hvis man har spørgsmål om målinger, man som deltager eller virksomhed har været med i, eller hvis man af andre grunde har særlig interesse i nogle måleresultater. 35

36 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Generelle tilfredshedstal på alle kranuddannelser D, E og B Med reference til Undervisningsministeriets fælles redskab til evaluering og effektmåling, viskvalitet.dk, kan følgende udledes: Kran D Kursist: Deltagere har svaret % % % % % 1161 Virksomhed Virksomheder har svaret % % % % % 50 Kran E Kursist: Deltagere har svaret % % % % % 302 Virksomhed Virksomheder har svaret 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % Ingen besvarelser umiddelbart tilgængelige 36

37 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Mobilkran B Kursist Deltagere har svaret % % % % % 84 Virksomhed Virksomheder har svaret 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % Ingen besvarelser umiddelbart tilgængelige De generelt positive landsdækkende gennemsnitstal, viser imidlertid ikke de klager eller mishagsytringer fra branchen, som for nogle år siden gjaldt kursuspraksis på enkelte skoler. Begrundet i lokale økonomiske problemstillinger og deraf følgende indførelse af endog meget kreative tilrettelæggelsesmuligheder, var kvalitetsniveauet efter branchens opfattelse, de pågældende steder blevet urimeligt lavt. Langt de fleste skoler opretholdt dog kvalitetsniveauet. Branchens klager og mishagsytringer over enkelte skolers praksis, gik fortrinsvis på: Det anvendte (eller manglende) materiel, samkøring af flere certifikattyper, lektioner benævnt som lærerfri undervisning mv. Problemet blev løst, i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, TUR og skolerne, og resulterede i revision af gældende censorvejledninger og udarbejdelse af undervisningsstandarder. En kontinuerlig høj standard og kvalitet er en nødvendighed, og skal søges fastholdt ved fortsat samarbejde alle parterne imellem. Dette skal også ses i sammenhæng med den landsdækkende merit, således - at et kranførercertifikat erhverves efter samme kriterier, uanset på hvilken godkendt skole det måtte være erhvervet. I den forbindelse 37