Fælles rapport for 8 skoler

Fælles rapport for 8 skoler Bavneskolen Hylleholt Skolen Karise Skolen Nordskovskolen Møllevangsskolen Rolloskolen Sofiendalsskolen Terslev Skolen SEAS-NVE Strømmen A/S Hovedgaden 36, 4520 Svinninge CVR: 24 21 35 28 Telefon 70 29 29 00 Fax 70 29 29 79 www.seas-nve.dk Dato: 20. januar 2011 Jens Ole Pihl-Andersen Energirådgiver Direkte: 21440747 jop@seas-nve.dk 1/21

Indholdsfortegnelse: Punkt Side 1 Sammenfatning 3 2 Bavneskolen 6 3 Hylleholt Skole.. 8 4 Karise Skole 10 5 Nordkovskolen.. 12 6 Møllevangsskolen... 14 7 Rolloskolen.. 16 8 Sofiendalsskolen 18 9 Terslev Skole 20 2/21

1 Sammenfatning 1.1 Generelt Rapportens formål er at beskrive de udvalgte skolers energibesparende potentialer, på baggrund af tidligere udført energimærkninger fra Rambøll og netop gennemførte screeninger af SEAS-NVE. Rapporten lægger vægt på at de fundne besparelsespotentialer er realiserbare og har en sammenlagt kort tilbagebetalingstid. Yderligere har vi indsamlet data om ventilationsanlæggene, således det kan vurderes hvilke ventilationsanlæg der er omfattet af Lovpligtigt Ventilationseftersyn (LVE). Ud over at verificere de besparelsesforslag energimærkningsrapporterne har beskrevet, har vi fokuseret på skolens tomgangsforbrug af el, samt andet el- og varmeforbrugende udstyr. Samlet ses et årligt besparelsespotentiale på ca. 632.000 kr., med en simpel tilbagebetalingstid på ca. 4,5 år. Realiseres alle energiforbedrende forslag, udbetaler SEAS-NVE iht. nuværende estimater 215.000 kr. i tilskud. Overordnet betragtet anvendes det enkelte klasselokale ikke mange timer pr. dag. Ud af et år på 8.760 timer, benyttes et klasselokale ca. 900 timer. Det er derfor vigtigt at man kan behovsstyre lys, ventilation og varme, således at det kun aktiveres når lokalet anvendes. For at kunne optimerer dette bedst muligt, er det nødvendigt at have f.eks. CTS-styring, således at alle parameter kan styres og overvåges fra en fælles computer på skolen og/eller andet steds fra. Blandt Faxe Kommunes skoler er Nordskovskolen et flot eksempel på, hvordan dette kan gøre rigtigt. 3/21

1.2 Kommentarer Der er ved gennemgangen primært fokuseret på besparelsespotentialer med kort tilbagebetalingstid. Længere tilbagebetalingstider som oftest ses på ekstra isolering og/eller vinduer, er for hovedparten af tilfældene ikke medtaget, og vi anbefaler blot at de ved den regelmæssige renovering udskiftes til lavenergi komponenter. Blandt de anbefalede projekter er der både korte og lange tilbagebetalingstid. De korte projekter er således med til at hive de lidt tungere projekter med. Udskiftning af automatikanlæg, varmeanlæg og belysningsanlæg hører til i den tunge ende, men husk at disse anlæg forældes med tiden og en udskiftning skal under alle omstændigheder foretages på et tidspunkt. Generelt omkring belysning i klasselokaler Belysning er en stor del af skolernes elforbrug, og det er derfor også vigtigt at optimere belysningen, således at lys kun anvendes når det er nødvendigt. Ved opsætning af PIR-sensorer kan tilbagebetalingstiden holdes under 5 år hvis lokales samlede lys effekt er omkring 500 W eller derover. Se nedenstående forudsætninger. Omkostninger ved opsætning af PIR Samlet effekt i lokalet [kw] Tændtid pr.dag antal dage pr.år El - pris %reducering x TBT Omkostning ved PIR : 2.500 kr. Tændtid pr. dag : 8 timer Antal dage pr. år : 167 dage El-pris pr. kwh : 1,5 kr/kwh Reduktion i tændtid : 50 % Tilbagebetalingstid : 5 år. Udskiftning af lysarmaturerne til HF-armaturer har en længere tilbagebetalingstid på trods af at effekten ca. kan halveres. Typisk ligger besparelsen på 850 kr. om året pr. klasselokale, som svarer til en tilbagebetalingstid af en ny HF-belysning på ca. 8-11 år. Vi anbefaler dog at udskifte til HF-belysning ved renovering, nybyg eller hvis der er krav om en bedre lyskvalitet. Generelt omkring køleskabe Generelt findes der massevis af mindre køleskabe på de fleste skoler. Størsteparten af disse skabe er ældre uøkonomiske køleskabe, som forældrene har foræret skolen i forbindelse med udskiftning i eget hjem. Da hovedparten af alle køleskabe kun anvendes til elevernes madpakker fra kl. 08.00 til 11.30 på hverdage, bør man overveje en fælles politik på området. Nedenstående løsning forslås. Følgende forslås: 1. Tænd/sluk ur på hvert køleskab. Besparelse 60%, E-skab ca. 200 L fra 1990. (Slukkes i weekender) Årlig besparelse 180 kwh pr. skab. Pris for tænd/sluk ur 250 kr. Tilbagebetalingstid 0,8 år inkl. tilskud. Bemærk at denne løsning kræver hyppigere rengøring af køleskabene 2. Skrot alle gamle køleskabe og opsæt færre fælles A++ skabe. Eksempelvis: 4 stk. 150-200 Liter skabe erstattes af et styk 350 Liter A++ skab. Årlig besparelse 1100 kwh. Pris for et 350L A++ skab ca. 4.000 kr. Tilbagebetalingstid 1,7 år inkl. tilskud 4/21

3. Erstat de gamle 150-200 L køleskabe med nye 150-200 L A++ skabe. Årlig besparelse 220 kwh pr. skab. Pris for et 150 L A++ ca. 2.200 kr. Tilbagebetalingstid 6,5 år inkl. tilskud 4. Skrot alle gamle køleskabe. Besparelse ca. 300 kwh/år (450 kr.) pr. køleskab + et engangstilskud på 75 kr. Hvis ikke der er en praksis mht. at rengøre og slukker køleskabene i ferieperioderne, bør dette indføres. Medregnes alle lørdage, samt søn- og helligdage inkl. ferie, er dette i alt 198 dage. Svarende til at skolen kun bruges 54% af årets dage. I efterfølgende beregninger af besparelsespotentialerne på skolerne, har vi regnet med løsning 1, hvor der sættes tænd/sluk-ure på alle køleskabe i klasselokaler. 5/21

2 Bavneskolen Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 62.866 kr. om året 279.800 kr. ex. moms 4,5 år. 19.116 kr. ex. moms 2.1 Generelt Bavneskolen består af mange separate bygning hvoraf 1. etape er opført i 1955 og den sidste i 2010. Det er derfor svært at sige noget generelt om skolen, da installationerne spænder fra gamle til helt nye. Skolen har fået CTS-anlæg på den netop færdige bygning, samt byg. 12, resten af skolen styres autonomt. Gangbelysningen er sparsomt, derfor har vi ikke medtaget disse beregninger, da tilbagebetalingstiden er for lang. 2.2 Varmeforbrug Bavneskolens varmeforbrug i 2009 var 75.379 Nm 3 naturgas, svarende til 821.632 kwh og 84kWh/m 2. En del af skolens varmeforsyning kommer fra mindre separate gaskedler, som bør optimeres/udskiftes, se mere nedenstående. Yderligere bruger hallens ventilationsanlæg også en del varme pga. døgndrift. 2.3 Elforbrug Bavneskolens elforbrug i 2009 var 247.719 kwh, svarende til 25 kwh/m 2 2.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 2 Der monteres et kontakt-ur i tavle eller i separat styrekasse, og forbindes til eksisterende styring. Uret indstilles til drift 08.00 til 22.00. 3 Belysning til tyverisikringen i gård ved byg. 2, burde tændes via bevægelsessensor og ikke via skumringsrelæ. 4-5 Pir-sensorer i klasselokaler og gymnastiksal. 7-8 Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af Pir-sensor, reduceres dette med ca. 50%. 6 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om det er den rigtige pumpeydelse til formålet. 9-12 Udskiftning af gasfyr i byg. 1,3,4,5. Kedlerne er af en ældre model HS Tarm fra omkring 1980 med indbygget varmtvandsbeholder og cirkulationspumpe. Ved installation af nye kondenserende gasfyr inkl. moderne styring, er det realistisk at besparer omkring 25% af nuværende varmeforbrug. 6/21

7/21

3 Hylleholt Skole Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 70.122 kr. om året 178.150 kr. ex. moms 2,6 år. 16.719 kr. ex. moms 3.1 Generelt Hylleholt Skole består af 6 separate bygning (A,B,C,D,E,F) + en hal og en pavillon, hvoraf 1. etape er opført i 1976 og den sidste 1980, med efterfølgende renovering i 1983 og 2003. Bygningerne er fornuftigt isoleret, derfor er efterisolering iht. tilbagebetalingstider ikke interessant. 3.2 Varmeforbrug Hylleholt Skolens varmeforbrug i 2009 var 72.718 Nm 3 naturgas, svarende til 792.626 kwh og 89kWh/m 2, hvilket er relativt godt når halvdelen af bygningerne har ventilation uden varmegenvinding. Bortset fra pavillonen som er el-opvarmet er resten af skolen forsynet fra egen varmecentral, som har 2 store gaskedler. Den nyeste brænder/kedel kører primært og den ældre kobles ind ved manglende effekt. 3.3 Elforbrug Hylleholt Skolens elforbrug i 2009 var 244.517 kwh, svarende til 30 kwh/m 2. Forklaringen på det relative høje el-forbrug kan delvis forklares ved den el-opvarmet pavillon og en sportshal som anvendes eftermiddag og aften. Yderligere koster det el-mæssigt en del energi at have en fælles varmecentral, som skal pumpe fjernvarme vand rundt til alle bygninger. 3.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 2 Der opsættes PIR-sensorer og fugtføler, således at ventilationen kun kører hvis der er nogen i bade/omklædningsrummet og/eller hvis fugten er for høj. 3 Der opsættes 2 stk. luft/luft inverter varmepumper, en i hver ende af pavillonen. 4 230V stik-prop kontakt-ure monteres på køleskabene og programmers til drift i hverdage 06.00 11.30, weekend slukket. 5 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om det er den rigtige pumpeydelse til formålet. 6 PIR-sensorer i klasselokaler. Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 8/21

9/21

4 Karise Skole Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 45.185 kr. om året 140.200 kr. ex. moms 3,1 år. 10.439 kr. ex. moms 4.1 Generelt Karise Skole består af 5 bygninger (A,B,C,D) + en hal, hvoraf 1. etape er opført i 1907 og renoveret i 1963. 2. etape er opført i 1976 til 1981 og seneste i 2003. 4.2 Varmeforbrug Karise Skolens varmeforbrug i 2009 var 117.305 Nm 3 naturgas, svarende til 1.278.629 kwh og 154kWh/m 2, hvilket er et højt varmeforbrug. Isoleringen af bygningerne er iht. energimærkerapporten acceptabel, så årsagen ligger med stor sandsynlighed i fordelingen af fjernvarmen rund til byg. A,B,C,D s brugsvandvekslere og centralvarme. Ved at erstatte disse brugsvandvekslere med gas- eller el-brugsvandsvarmere, kan fremløbstemperaturen på fjernvarmerørerne sænkes, hvorved varmetabet reduceres kraftigt, og kedlerne i varmecentralen kan køre kondenserende drift. Dette bør/skal absolut undersøges nærmere, da jeg forventer at det kan spare ca. 20% af varmeforbruget, svarende til en besparelse på 150.000 kr. om året. Da det er en grov estimering er det ikke medtaget i nedenstående screeningsskema. 4.3 Elforbrug Karise Skolens elforbrug i 2009 var 196.964 kwh, svarende til 24 kwh/m 2. El-forbruget er normalt, da skolen også har en hal som anvendes eftermiddag og aften. I byg. B har man tænd/sluk-ur på en sikringsgruppe som er fordelt i de forskellige klasselokaler, således at køleskabene slukkes efter frokost og først tændes næste morgen. God ide. Det er dog kun den eksisterende opbygningen med relæ-styring og strømfordeling i byg. B som muliggøre denne simple løsning. 4.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 2 PIR-føler som styre om ventilationsanlægget skal recirkulerer eller indblæse friskluft. 3 PIR-føler som gør at ventilationsanlægget recirkulerer 100%, med mindre der er nogen i hallen. 4 PIR-sensorer i klasselokaler byg. B Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 5 PIR-sensorer i fælleslokaler byg. B Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 5 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 6 PIR-sensorer i klasselokaler byg. A Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 7 PIR-sensorer i fælleslokaler byg. A Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 5 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 8 Udskiftning af dobbeltpumpe af mærket Smedegaard EV 5-95 2C, som fordeler varmen til de andre bygninger. Placeret i varmecentral. 9 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om pumpeydelse passer til formålet. 10/21

11/21

5 Nordskovskolen Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 6.122 kr. om året 24.000 kr. ex. moms 3,9 år. 1.020 kr. ex. moms 4.1 Generelt Nordskovskolen består overordnet af 2 bygninger. Skolen og hallen, som er opbygget i 1976 og total ombygget/renoveret i 2004. Nordskovskolen er udstyret med CTS, som styrer alle tekniske installationer. Netop dette gør at den tekniske serviceleder kan optimerer lys, varme, ventilation således at det netop passer til brugen af skolen. Nordskovskolen er umiddelbart forbillede for den rigtige løsning iht. ventilation via CO 2 sensore, dør kontakter, belysning og VAV-spjæld til hver klasse. 4.2 Varmeforbrug Varmeforbruget til skolen er lavt på trods af at skolens hal også anvendes til aktiviteter uden for skolen åbningstid. Den eneste bemærkning er solfangeranlægget som iht. energimærkningen ikke virker optimalt. Iht. serviceleder Manfred Vogler er dette ved at blive lavet. Vi har derfor ikke kigget nærmere på solfangeranlægget. 4.3 Elforbrug Nordskovskolen elforbrug i 2009 var 300.881 kwh, svarende til 20 kwh/m 2. El-forbruget er umiddelbart lavt, da skolen har en hal og mekanisk ventilation i hvert klasselokale. Dog har vi sammen med servicelederen fundet optimeringer på belysningsapparatur til gangog fællesarealer. Lyset i gang- og fællesarealerne aktiveres i dag af PIR-sensorer, som bevirker at lyset bliver aktiveret det meste af dagen, pga. næsten konstant aktivitet i gang- og fællesarealer. Yderligere har vi kigget på at slukke lyset i UD-skiltene når skolen er aflåst. Besparelsen ved at slukke disse UD-skilte, anser vi dog minimal iht. at systemet bliver mindre driftssikkert. Punkt Beskrivelse 1 Fælleareal i blok A og E. Ud over eksisterende PIR-sensor opsættes LUX-målere, således at lyset slukker hvis der er tilstrækkeligt naturligt lysindfald. 2 Fællesgang mellem blok 1 og blok 4. Ud over eksisterende PIR-sensor opsættes LUX-målere, således at lyset slukker hvis der er tilstrækkeligt naturligt lysindfald. 3 Fællesrum i blok 3 og 4. Ud over eksisterende PIR-sensor opsættes en LUX-måler, således at lyset slukker hvis der er tilstrækkeligt naturligt lysindfald. 12/21

13/21

6 Møllevangsskolen Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 188.326 kr. om året 727.750 kr. ex. moms 3,9 år. 70.000 kr. ex. moms 6.1 Generelt Møllevangsskolen består af 8 sammenhængende bygninger A-H inkl. hal, hvoraf byg. F er afspærret pga. svampeangreb. Ejendommen er opført i 1960 om-/tilbygget i 1990. 6.2 Varmeforbrug Møllevangsskolens varmeforbrug i 2009 var 137.668 Nm 3 naturgas, svarende til 1.500.582 kwh og 127kWh/m 2, hvilket er et højt varmeforbrug. Isoleringen af bygningerne er iht. energimærkerapporten ikke imponerende, men er ikke den primære årsag til det høje gasforbrug. Årsagen til det store gasforbrug skyldes hovedsageligt de ældre ikke kondenserende gaskedler, samt de ældre ventilationsanlæg med nedsat varmegenvindings funktion. Specielt den ældste ikke kondenserende solo Gaskedel fra 1971 (UNIC K800, 930 kw) udnytter gassen dårligt. Dette gasfyr burde udskiftes med et nyt kondenserende fyr som primært anvendes til opvarmning af skolen. Herved kan den lidt nyere gaskedel TASSO VH10 være backup i tilfælde af nedbrud og/eller hjælp ved kortvarige høje varmebehov. Omkostningerne/besparelserne ved at udskifte den ældste gaskedel skal undersøges nærmere. 6.3 Elforbrug Møllevangsskolen elforbrug i 2009 var 279.149 kwh, svarende til 24 kwh/m 2. El-forbruget er normalt, da skolen også har en hal som anvendes eftermiddag og aften. Dog kan el-forbruges reduceres en del, da skolen har 20 køleskabe, en del uhensigtsmæssig køle i cafeteriet samt konstant drift på ventilationsanlægget i cafeteriet og klasse/fællearealer hvor lys kan PIR-styres og/eller udskiftes. 6.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Uret som er monteret på ventilationsanlægget til cafeteriet skal aktiveres og kontrolleres. 2 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på 2 flaskeskabe, således at de f.eks. er i drift hverdage 14.00 22.00, 08.00 22.00 i weekend. 3 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på den åbne flaskekøler, således at de f.eks. er i drift hverdage 14.00 22.00, 08.00 22.00 i weekend. 4 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 5 PIR-føler monteres til at styre om ventilationsanlægget skal recirkulerer eller indblæse friskluft til hallen. 6 PIR-sensorer i klasselokaler. Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 7 PIR og LUX-sensorer i fælleslokaler byg. C Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 5 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 8 Udskiftning af gaskedel UNIC K800 fra 1971, med en tidssvarende kondenserende gaskedel. 9 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om pumpeydelse passer til formålet. 14/21

15/21

7 Rolloskolen Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 44.250 kr. om året 143.500 kr. ex. moms 3,24 år. 7. 375 kr. ex. moms 7.1 Generelt Rolloskolen består af 5 sammenhængende bygninger, rød, blå, gul, grøn x 2. Skolen er opbygget i 3 etaper, 1980, 1994 og 2006. Bygningerne er fornuftigt isoleret, derfor er efterisolering iht. tilbagebetalingstider ikke interessant. 7.2 Varmeforbrug Rolloskolens varmeforbrug i 2009 var 690.000 kwh fjernvarme svarende til 84kWh/m 2, hvilket er et acceptabelt varmeforbrug. 7.3 Elforbrug Rolloskolens elforbrug i 2009 var 196.765 kwh, svarende til 24 kwh/m 2. Forklaringen på det relative høje el-forbrug, da skolen ikke har nogen hal, er den ældre belysning, cirkulationspumper og de mange stationære computere. 7.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 2 Nedlukningsprogram installeres på computeren. Programmet kan downloades fra SEAS-NVE s hjemmeside http://www.co2filter.dk/. Så lukker computeren efter en indstillet inaktiv periode på computeren. 3 PIR-sensorer i klasselokaler. Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 4 PIR og LUX-sensorer i bibliotek byg. Gul. Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 36%. 5 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om det er den rigtige pumpeydelse til formålet. 16/21

17/21

8 Sofiendalsskolen Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 193.000 kr. om året 1.308.250 kr. ex. moms 6,8 år. 88.375 kr. ex. moms 8.1 Generelt Sofiendalsskolen består af flere sammenkoblede bygninger + en hal, med et samlet areal på 15.350 m 2. Ejendommen er overordnet etableret i to etaper, ca. 1965 og 2003. Bygningsdelen fra 1965 er ifølge energimærkningsrapporten ikke hulmursisoleret, hvilket kan give en større varmebesparelse. Pris og besparelse skal dog undersøges nærmere. 8.2 Varmeforbrug Sofiendalsskolen varmeforbrug i 2009 var 1.135.000 kwh svarende til 89kWh/m 2, hvilket er acceptabelt, da hallen bliver brugt eftermiddag og aften og der holdes varme i visse lokaler til aftenskole undervisning. Ud over gange, redskabsrum og ny tilbygning (N1 N7), er alle radiatorer styret via skolens CTS. Disse sidste radiatorer burde kobles på eksisterende CTS s anlæg, således at alle radiatorer kan styres fra pc eren. Dog beskriver energimærkningsrapporten at bygningsdelen fra 1965 ikke hulmursisoleret, hvilket kan give en større varmebesparelse. Pris og besparelse er groft estimeret, skal dog undersøges nærmere. 8.3 Elforbrug Sofiendalsskolen elforbrug i 2009 var 286.902 kwh, svarende til 19 kwh/m 2. Dette er et umiddelbart lavt forbrug sammenlignet med de andre skoler i Faxe kommune. Forklaringen på dette må være at der er monteret PIR-sensorer på gange og i klasselokaler, da skolen ellers har mange strømforbrugene aktiverer så som, aftenskole, en hal som bliver brugt hver aften, aften/nat rengøring og gammel belysning i hovedparten af klasselokalerne og på ca. halvdelen af gangarealerne. 8.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 2 Nedlukningsprogram installeres på computeren. Programmet kan installeres fra energistyrelsens hjemmeside. Så lukker computeren efter en indstillet inaktiv periode på computeren. http://www.co2filter.dk/ 3 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om det er den rigtige pumpeydelse til formålet. 4 Hulmurisolering af bygningsafsnit fra 1965. Besparelse og pris skal undersøges nærmere, besparelsen er taget fra den udførte energimærkningsrapport. 18/21

19/21

9 Terslev Skole Besparelsespotentiale: Investering: Samlet tilbagebetalingstid: Tilskud iht. mulig besparelse: 19.000 kr. om året 81.750 kr. ex. moms 4,3 år. 3.175 kr. ex. moms 9.1 Generelt Terslev Skole består af 6 bygninger. Ejendommen er opført i 1956 og renoveret/ombygget i 1973. Bygningerne er fornuftigt isoleret, derfor er efterisolering iht. tilbagebetalingstider ikke interessant. 9.2 Varmeforbrug Terslev Skoles varmeforbrug i 2009 var 264.000 kwh svarende til 162 kwh/m 2, hvilket umiddelbart er højt. Isoleringen iht. energimærkningsrapporten er umiddelbart acceptabel, så det relative høje varmeforbrug skyldes nok mere et udtryk for at skolen er lille og alle lokaler anvendes oftere end på en stor skole. Bygningerne er fornuftigt isoleret, derfor er efterisolering iht. tilbagebetalingstider ikke interessant. 9.3 Elforbrug Terslev Skoles elforbrug i 2009 var 36.340 kwh, svarende til 22 kwh/m 2. Dette er et acceptabelt el-forbrug, taget i betragtningen af skolen har gammel belysning i hovedparten af klasselokalerne. 9.4 Kommentarer til screeningsskemaet Punkt Beskrivelse 1 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 2 Et 230V stik-prop kontakt-ur monteres på det ene dobbeltkøleskab og programmers til drift i hverdage 05.00 11.30, weekend slukket. 3 PIR-sensorer i klasselokaler. Besparelserne er udregnet fra at lyset i dag er tændt 8 timer 167 dage om året. Ved opsætning af PIR-sensorer reduceres dette med ca. 50%. 4 Nedlukningsprogram installeres på computeren. Programmet kan downloades fra SEAS-NVE s hjemmeside http://www.co2filter.dk/. Så lukker computeren efter en indstillet inaktiv periode på computeren. 5 Udskiftning af ældre cirkulationspumper. Bemærk af det bør/skal undersøges yderligere hvilke modeller de eksisterende pumper kan erstattes med, samt vurderes om det er den rigtige pumpeydelse til formålet. 20/21

21/21