Velkommen til. Belek, Antalya & Kemer



Relaterede dokumenter
Velkommen til. Alanya!

Det tyrkiske. køkken

Oplevelser på. egen hånd

Velkommen til. Kusadasi og Cesme

Velkommen til. Tyrkiet

Endelig ferie. Star Tours service

Velkommen til. Korfu

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Alcudia / Playa de Muro

MED HØJSKOLEN I TYRKIET JANUAR 2008

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

Oplevelser på. egen hånd

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Busrejse til Rügen august Løgumkloster Refugium

Pilates B Nyhedsbrev Juli 2014

Velkommen til. Bulgarien

Et møde på Villa Blide er et møde med det fri

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Kære forældre til kommende skovbørn

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Åbningstider i Havblik

8 dages cykelferie i Cuba

Skræddersyet rejseprogram - Galapagos

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

DAGENS MENU TIL DØREN

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Mandag d. 1. oktober.

VELKOMMEN TIL BEST WESTERN HOTEL JENS BAGGESEN

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Velkommen I Dagplejen

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

SanseSlottets Madpolitik

ÅRSTIDS-DAGPLEJER NINNA SCHMIDT

Ulønnet arbejde kan faktisk godt betale sig

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Mallorca Logbog. Fredag:

Afrika. på første række. Nyati Cheetah Camp

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Danfoss Marathon Club - Gran Canaria Marathon 2013

Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen

Velkommen til Børnehuset Kærnen

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE

Velkommen til vuggestuen

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Rejsebrev 6. Douro. Proviantering. Douro. En tur på værtshus. Douro s nedre løb. Douro s nedre løb.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder:

Vuggestuen Heimdalsvej

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Indholdsfortegnelse. Velkommen til Limfjordsbørnehaven 2. Personalet 3. Dagsrytmen 4. Når I starter i børnehave 5. Traditioner 6. Temauger 8.

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Concept House VIP CARD

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien


Sjælsro. Den 29/8-5/ Den 29. August 5. September

DesignBørnehuset SanseSlottet

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Sommer Kulturarrangementer maj, juni, juli og august Sind Oplevelser i fællesskab med andre. Så er det sol og sommer!

En god start kan for eksempel se således ud:

Mindfulness & singleture

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Alt det du gerne vil vide om Norgesturen 2012 (og en del mere)

Børnebyens kostpolitik

Stjernerejse i Sydslesvig - en rejseoplevelse helt tæt på juli 2014 Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød

Sommerlejr for Konkylier

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Første Rejsebrev. Institutionens adresse: Fountain of life center. 572 M,5 Naklua soi 25. Chonburi 20150, Banglamung. Thailand

VELKOMMEN TIL HOTEL STRANDPARKEN

Tag på safari med børnene

Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN

Højvangshaven er præget af glæde, læring og udvikling. Vi ser muligheder og er nytænkende.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Ukraine 6 dage / 5 nætter

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Velkommen til. Kløverløkken!

1. R E J S E B R E V

Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

Sommer tur til Budapest

Transkript:

Velkommen til Belek, Antalya & Kemer

Endelig ferie Hjertelig velkommen til Belek, Antalya og Kemer, og som gæst hos Star Tour. Vi ønsker dig nogle skønne dage fyldt med nye oplevelser! I denne brochure har vi samlet information, som vi håber, at du kan have nytte af i din ferie. Vi fortæller om vores udflugter, og giver dig tips til steder, du kan besøge på egen hånd. Du kan desuden læse om den lokale madkultur, restauranter og shopping. Bagest i brochuren finder du vigtig information, hvis noget uventet skulle opstå. Du kan også læse om vores aktive miljøarbejde og sociale ansvarlighed. Uanset hvordan du tilbringer dine ferie, skal du nemt kunne komme i kontakt med os. Vi er her for at hjælpe dig med alt fra at bestille udflugter til at give dig tips om de bedste strande. Læs mere om vores service herunder. Vi ønsker dig en rigtig god ferie. Informationen i denne brochure er indsamlet i marts 2015. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer. Star Tours service Ring til os: Tlf. +90 (0) 242 511 88 38 Hvis du har spørgsmål, eller behøver hjælp med noget, er vi til din disposition i ferien. Du kan ringe til vores servicetelefon mellem kl. 8-20. Vi findes på samme nummer om natten, hvis der skulle opstå noget akut. Vær opmærksom på, at du kun kan ringe til dette nummer. Du kan ikke sende en sms til denne telefon. NYHED! Star Tours app: Star Tours nye app Min ferie har mange smarte funktioner, blandt andet direkte kontakt med os guider og fakta om dit hotel og rejsemål. Hent den gratis i din app-butik! Sms til os: Vi svarer på sms indenfor en time alle dage kl. 8-20. Du sms'er til det nummer, du modtager en velkomst-sms fra. Hvis du ikke har modtaget en velkomst-sms, beder vi dig ringe til ovenstående nummer. Mail til os: Du kan fortsætte med at maile til os på samme adresse som inden afrejsen! Mød os: I vores hotelmappe kan du se, hvornår vi besøger dit eller et nærliggende hotel. 2 Bestil rejsen på www.startour.dk

Oplevelser på egen hånd Vil du opleve mere af rejsemålet i din ferie? Her får du tips til forskellige aktiviteter og udflugtsmål, som du kan besøge på egen hånd. Kontakt os, hvis du vil have hjælp med åbningstider, udlejningsbil, vejbeskrivelser eller noget helt andet. Vi ønsker dig nogle gode oplevelser! Aspendos Aspendos er et af verdens bedst bevarede romerske teatre, og hver sommer arrangeres her en verdensberømt opera- og balletfestival foruden flere andre arrangementer. Teatret, der er ca. 2000 år gammelt, har en fantastisk akustik, og på trods af de mange jordskælv har det klaret sig godt og er kun delvist renoveret. Her er også en delvist bevaret akvædukt. Aspendos ligger 50 km fra Antalya og 90 km fra Kemer. Barberen nede på hjørnet Hos den lokale barber kan alle herrer få en virkelig professionel klipning eller barbering og samtidig få et godt indblik i tyrkiske mænds hverdag. Frisøren En tur til frisøren (kuafför) er bestemt noget, man skal sørge for at prøve på sin ferie, for det er virkelig en oplevelse! Der bliver taget hånd om dig fra top til tå, og for et par kroner kan du få vasket og tørret håret. Eller bliv stylet rigtigt elegant, hvis du vil være rigtig fin for en aften. De laver også manicure og pedicure, vokser ben eller hele kroppen, og så er de enormt dygtige til at plukke øjenbryn. De populære og moderne frisørsaloner farver og klipper dit hår noget billigere end hjemme i Danmark. Hamam tyrkisk bad At bade i et hamam, tyrkisk bad, er en levende tradition i Tyrkiet og en oplevelse for både krop og sjæl. I de fleste byer i Tyrkiet er der smukke badehuse, som kaldes hamam. Traditionen med at gå i hamam stammer helt tilbage til middelalderen, og udover at man bliver ren, er det også en måde at mødes og omgås på. Baderitualet begynder med, at du placeres i et varmt lokale for at svede og blødgøre huden. Derefter skrubbes du fra top til tå med en grov vaskehandske. Under skrubningen aflejres snavs og døde hudceller, og huden bliver helt fantastisk blød og glat. Besøget afsluttes med en velgørende massage, der får din krop til rigtig at slappe af. Kontakt os for at købe billet til Hamam. Klosterruinen i Alarahan Tag behagelige sko på og tag en tur til Alarahan, som ligger mellem Side og Alanya. Her ligger de gamle klosterruiner, som du når frem til ved at klatre op ad trappetrinene, der er hugget ud i bjerget. Husk at medbringe lommelygte. Normal god kondition er nødvendig. Det er nemt at komme hertil med lokalbus eller udlejningsbil. Olympos & Chimera Ca 30 km vest for Kemer ligger Olympos og Chimera. Olympos er en fin lille strand omgivet af ruiner og smuk natur. Ved Olympos ligger et lille samfund, hvor du kan spise en lokal frokost på en af de små restauranter. Chimera er et legendarisk bjerg, der ligger i nærheden. Historien fortæller om dragen Chimera, der blev besejret her og derfor nu bor under bjerget, hvor den fortsætter med at udspy ild. På vej mod toppen kan man se brændende klippesprækker. Oymapiniar-dæmningen Lej en bil og kør mod Alanya. Efter Manavgat drejer du af op mod Oymapiniar-dæmningen. Vejen bugter sig gennem smuk natur og landsbyer, indtil du når frem til dæmningen. Lige neden for, under vandet, ligger resterne af en by, der blev oversvømmet, da dæmningen blev bygget. Du kan fortsætte ind på området ved dæmningen, hvor der ligger et par restauranter, eller du kan tage en bådtur og bade i det klare vand. Perge 15 km øst for Antalya ligger den gamle ruinby Perge. Den daværende livlige by blev grundlagt omkring 1300 f.kr, og var første stop for missionæren St Paul på hans rejse rundt i Middelhavet. Ruinerne fra byens tempel, hamam, markedsplads og fontæne eksisterer stadig. Phaselis 15 km vest for Kemer ligger det naturskønne område Phaselis. Det er en ruin fra Alexander den Stores tid, der er velbevaret og med et teater i midten. Phaselis-ruinerne ligger i et smukt skovområde, nær en fin lille strand, der er som skabt til en picnic. Storbyen Antalya 3 Bestil rejsen på www.startour.dk

Tilbring en dag i Antalya og oplev det tyrkiske storbyliv. Vil du shoppe, så er Antalya et rigtigt paradis. Der er flere store shoppingcentre i forskellige dele af byen, nogle eksempler er MarkAntalya nær den gamle bydel Kaleci, Terracity i Lara og Migros ved Konyaaltistranden.. Nær Rixos Downtown ligger der også et arkæologisk museum, og midt i den gamle bydel finder du en hyggelig, lille antik havn, der betragtes som en af de smukkeste i verden. Vandfald nær Antalya I en stor naturpark nordøst for Antalya kan du besøge Düden-vandfaldet, der er inddelt i øvre Düden og nedre Düden. Nordvest for Antalya ligger Kursunlu-vandfaldet, beliggende i en pinjeskov ved floden Aksu. Medbring en picnic, hvis du skal besøge nogle af faldene, der er mange gode picnicsteder i parkerne. Konyaalti beach Ligger på den vestlige side af Antalya, med Beydaglari Mountains i baggrunden. Det er en stenstrand, der er ca. 7 km lang. Mindre strande Hvis du lejer en bil og kører langs kysten mellem Antalya og Kemer, kan du finde flere små strande. Området langs kysten består af små badevige og gode picnic-steder. Her er ofte færre mennesker, med mindre du kører herud på en søndag, det er nemlig tyrkernes favorit-picnicdag! Den turkise kyst Hvis du har mod på en længere biltur for at opleve en af Middelhavets smukkeste kyster, kan du leje en bil og køre forbi Antalya mod Kas. Fra Kemer snor vejen sig frem mellem bjergene og havet med en svimlende udsigt over det turkise vand, som har givet kysten sit navn. Overnat i den lille by Kas. Kør tilbage dagen efter forbi Myra, hvor julemandens, Skt. Nicolaus', kirke ligger. Sol og badning Lara Øst for Antalya ligger stranden Lara. Det er en lang sandstrand med solstole og parasoller. Lige i nærheden ligger Örnekköy, der er et fint picnicog promenadeområde. Du kommer nemt hertil med dolmus fra Antalya. Moonlight Beach I Kemer må du ikke gå glip af at besøge Moonlight Beach, en fin strand der ligger i en lille vig. Store dele af sommeren kan du snorke med havskildpadder direkte fra stranden. Olympos Vest for Kemer ligger Olympos. Stranden ligger i et meget naturskønt område, det er en sandstrand med klart, fint vand. Her er hverken solstole eller restauranter på stranden, hvilket bidrager til en skøn og afslappende atmosfære. Bliver du sulten i løbet af dagen, ligger der restauranter indenfor gåafstand af stranden. 4 Bestil rejsen på www.startour.dk

Tyrkisk madkultur Restauranter Det tyrkiske køkken er baseret på enkle råvarer, som tilberedes omhyggeligt og smages til med velsmagende krydderier. De grundlæggende ting i et tyrkisk måltid er brød, fåreost, grøntsager og ris. Dertil spiser man kød eller fisk. Tyrkiske retter Kebab er den klassiske ret, som kan omfatte alt lige fra det, vi mener med kebab, dvs. döner kebab (kød i tynde skiver i pitabrød), til bankekød og en slags frikadeller. Köfte kaldes de små, krydrede kødboller, der ofte serveres på særlige restauranter. Börek er små tærter af yoghurtdej fyldt med ost eller kød. Yoghurt er en vigtig ingrediens i alle måltider, bl.a. som dressing til salater og sovs til kød. Aubergine indgår i mange hovedretter, enten kogt eller stegt. Desserter & drikkevarer Tyrkiet er kendt for sit søde bagværk, og når du har smagt en bid baklava, en kage med nødder og sirup, forstår du, hvorfor den er skåret i så små stykker. Nationaldrikken raki er en anisbrændevin, der oftest bruges som aperitif, men som også kan serveres til måltidet som sådan. Çay, te, er den primære hverdagsdrik, og overalt kan du se drenge, der bærer rundt på runde bakker med teglas. Fisk Hvis du bestiller frisk fisk på en restaurant, skal du huske at spørge om dagsprisen, så du ikke bliver overrasket over regningen. God mad og nye restaurantoplevelser er en del af ferien. Her kan du læse mere om restauranter på rejsemålet. Mange af restauranterne har gratis afhentning fra hotellet i forbindelse med bordreservation, kontakt os, så hjælper vi dig med at arrangere det hele. Urcan Restaurant På Urcan Restaurant i Antalya kan du nyde en middag i en afslappet atmosfære med udsigt over havet. Restauranten er specialiseret i fisk og skaldyr, og tilbyder et bredt udvalg af frisk fisk. Prøv deres hummer eller dagens grillede fisk. Her findes også kød- og kyllingeretter. Antalya Club Arma Club Arma har en smuk beliggenhed med udsigt over havnen og Antalyas gamle bydel, Kaleci. Restauranten er primært kendt for sine fiskeretter, men du kan også nyde god meze eller et godt stykke kød. Kemer Qualista Beach & Lounge Qualista Beach & Lounge ligger lige ved strandkanten i området Moonlight Beach Park. Her serveres enklere retter som hamburgers, baguetter, salater, pizza og omelet. Restauranten har børnemenu, og om morgenen kan du også spise morgenmad her. Gratis afhentningsservice: +90 533 689 58 89 Casa La Luna Denne restaurant ligger i slutningen af gågaden i Kemers centrum. Her kan du spise en let frokost eller nyde en god middag. Tyrkisk meny, men også med internationale retter. Prøv eventuelt deres pastaretter her er noget for enhver smag. Gratis afhentningsservice: +90 533 233 3193 Merhaba Garden Restaurant Hyggelig restaurant på Kemers hovedgade. Her kan du spise middag med udsigt over gaden, eller på den hyggelige udeterrasse. Varierende menu med forskellige kødretter, pasta, sandwich og tyrkiske gryderetter. Eller prøv deres specialitet rejer i flødesauce. Her vises ofte nordiske fodboldkampe. Gratis afhentningsservice: +90 242 814 5594 5 Bestil rejsen på www.startour.dk

Shopping Hvis du godt kan lide at shoppe godt og billigt, har du virkelig valgt det rigtige land! Tyrkiet er nemlig noget af et shoppingparadis. Her kan du finde alt mellem himmel og jord. Du kan tit gøre de bedste fund på det lokale marked eller i bazarområdet, men der er også gode tilbud at finde i de mange butikker, der ligger langs hovedgaderne. Markeder og bazarområder På markederne og i basarområderne finder du bl.a. krydderier, duge, tekstiler, legetøj, tasker, ure, backgammonspil, jeans, sko, strømper, undertøj, t-shirts, bluser, træningsdragter og meget mere. Det allermeste er kopivarer, så kontrollér sømme, knapper og resten godt, før du begynder at forhandle med sælgeren. Du skal forsøge at presse prisen 20-50 % ned, nogle gange måske mere eller mindre, afhængigt af, hvor du befinder dig, og hvor dygtig du er til at prutte om prisen. Husk, at jo flere ting, du køber af samme sælger, jo lettere er det at forhandle om prisen. Hos nogle butikker/sælgere kan du få en bedre pris, hvis du betaler med euro. farver. Det er ikke altid den dyreste butik, der har de bedste varer, så det kan betale sig at sammenligne varer i forskellige butikker. Star Tour har udvalgt nogle butikker som vi anbefaler, du finder deres annoncer her i brochuren. Tæpper Det er også fristende at købe håndknyttede tæpper med hjem. Tyrkiske tæpper har en lang tradition, og det enestående ved dem er, at de knyttes med dobbelte knuder. Jo flere knuder, et tæppe har pr. kvadratcentimeter, jo finere er det. Der findes forskellige slags tyrkiske tæpper. De tre mest almindelige er dem, man kalder bomuld på bomuld. uld på bomuld og den smukkeste og dyreste variant er silketæppet. Disse tæpper har forskellige mønstre og farver afhængigt af, hvor i landet de er fremstillet, og som regel fortæller mønstret en historie. Kilim er en mere enkel form for tæppe, som nomaderne brugte førhen. De har klarere farver og er tit lidt billigere end de traditionelle tyrkiske tæpper. I tæppeforretninger og på tæppefabrikkerne kan du også købe moderne tæpper med smukke farver og mønstre. Hvis du besøger en tæppebutik eller tæppefabrik, får du tit en lille fremvisning af de forskellige tæpper, så man kan se de forskellige farver og mønstre. Markeder I Kemer er der marked om mandagen i nærheden af den lille busstation ved hovedgaden. Om tirsdagen er der marked ved Deniz Av, som ligger ved go-cartbanen og fodboldbanen. I den lille naboby Göynuk er der marked hver fredag. Du kommer nemt til Göynuk med Dolmus, lokalbussen. I Belek er der ugemarked i centrum om lørdagen, og i Kadriye er der marked hver torsdag. Du kan tage til disse markeder med Dolmus eller med hoteltransport, som tilbydes af visse hoteller. I Antalya er der marked flere dage om ugen forskellige steder i byen. Hver lørdag er der et stort marked i nærheden af Laura Shoppingcenter, som er et besøg værd. Guld og læder Guld er billigt her, og det er ikke, fordi guldet i sig selv er billigere, men det er arbejdskraften. Her handler man mest med 14 karat guld, men 18 og 24 karat forekommer også. Sørg for at handle i en butik, der er kendt, og bed altid om et ægthedsbevis, især hvis du køber et smykke med sten i. Jakker og tasker er billige, og der er et stort udvalg af modeller, mønstre og 6 Bestil rejsen på www.startour.dk

Bæredygtig turisme Star Tour introducerede begrebet "bæredygtig turisme" for mere end 10 år siden. Med det mener vi en turisme, hvor rejsende og rejsearrangører fælles tager et langsigtet ansvar for klima, kultur, mennesker og dyr. Det er vores ansvar, at vores virksomhed har de mindst mulige negative effekter på de miljøer, hvortil vi arrangerer rejser - på både kort og lang sigt. Vores sociale ansvar Star Tour følger de beslutninger, som folkevalgte politikere, myndigheder og Udenrigsministeriet skaber. Samtidig er det den rejsendes ansvar, at tage stilling til, hvor og hvordan man vil rejse. Star Tour støtter den internationale konvention om menneskerettigheder, FNs børnekonvention, ILOs kernekonventioner, RIO-deklarationen for miljø og udvikling samt FNs konvention mod korruption. Det ønsker vi også, at vores hoteller skal gøre. Derfor skal alle vores hoteller tegne en bæredygtighedskontrakt. Vi benytter først og fremmest lokalt ejede hoteller, og er opsatte på at tilbyde vores kunder forskellige indkvarteringsformer - fra egen husholdning til All Inclusive. Men samtidig er det svært at kontrollere hotellernes daglige virke. Vi forsøger selv at følge op på hotellernes arbejde, og samarbejder med organisationen Travelife. Har du eventuel en mistanke om misforhold inden for vores virksomhed, bedes du kontakte os, så vi kan udrede sagen. Star Tour var de første i verden til at underskrive ECPATs opførselskodeks for rejsevirksomheder mod seksuel udnyttelse af børn. Det er vi stolte af. Skulle du mistænke, at et barn udnyttes seksuelt, skal du foretage dig følgende: - Reager direkte. Konfronter. (Vis, at du er opmærksom på, hvad der sker.) - Anmeld din mistanke til det lokale politi. Du finder telefonnumret i denne folder. - Kontakt Star Tours personale, som hjælper dig med at kontakte nordisk politi, hvis en skandinav mistænkes for at være indblandet. Miljøvenligere ferie Rejser forårsager udslip, forbruger energi og genererer affald. Men det kan mindskes gennem vores og dit engagement. Star Tours charterflyselskab TUIfly Nordic og alle vores Blue Village-hoteller er miljøgodkendte ifølge ISO 14001. Klimakompenser, eller giv et klimabidrag Du kan klimakompensere din flyrejse. Eller du kan give et klimabidrag. Du kan også gøre begge dele. På vores hjemmeside kan du se, hvordan du gør. Nogle enkle tips til en mere miljøbevidst rejse 1. Kultur og miljø er ofte det mest værdifulde lokalbefolkningen kan dele med dig. Vær opmærksom på, at handel med udrydningstruede dyr og planter samt antikviteter er forbudt i store dele af verden. Forbuddet gælder sælgere og købere, og omfatter produkter af f.eks. koraller, slangeskind, krokodille, skildpadde samt vilde orkideer og kaktusser. 2. Vis hensyn til de lokale sædvaner. Vær nysgerrig. Betragt det ikke som en selvfølge, at du kan opføre dig "som hjemme". Vær ydmyg og vis respekt ved blandt andet at klæde dig korrekt. Benyt gerne en lokal guide. 3. Giv dig god tid. Høflighed og tålmodighed åbner ofte døre til positive oplevelser og venskaber. I mange kulturer opfattes travlhed som et udtryk for dårlig opførsel. 4. Vis respekt. Spørg inden du fotograferer. Undgå vredesudbrud - at miste selvbeherskelsen betyder i mange kulturer, at man taber ansigt. 5. Ved en vellykket handel er begge parter tilfredse. Benyt humor og hav tålmodighed. Udnyt ikke modpartens fattigdom. 6. Giv ikke penge til børn, der tigger. Giv hellere til forældre, lærere eller lokale humanitære organisationer. Børn der tjener på tiggeri, forsømmer ofte deres skolegang. 7. Køb lokalproduceret. På den måde stimulerer du den lokale økonomi. Samtidig holdes lokale traditioner og håndarbejde i live. 8. Støt miljøbevidste udflugter. Hvis turen koster lidt mere, går de ekstra kroner ofte til at bevare miljø- og kulturarven 9. Spar på naturressourcer. Tag et hurtigt brusebad i stedet for et karbad, benyt AC så lidt som muligt, affaldssorter hvis muligt, køb varer med returemballage, følg de nedtrampede stier og veje, og besøg gerne lokale naturparker. 10. Rejs gerne i lavsæsonen! Det er ikke bare billigere - det er også nemmere at komme i kontakt med lokalbefolkningen, der har mere tid. Samtidigt bidrager du til ikke at overbelaste rejsemålets miljø- og kulturgrænser. Tipsene er skabt af UNESCO for Star Tour. 7 Bestil rejsen på www.startour.dk

Alanya for All Alanya for All er et kommunalt projekt, der arbejder med at gøre Alanya kommune mere tilgængelig for personer med funktionsbesvær. En del af projektet består i at indsamle de blå plastkapsler fra vandflaskerne. Kapslerne genbruges og genererer penge, der benyttes til kørestole og andre hjælpemidler til personer, der har brug for det. Desuden er det godt for miljøet. Vi støtter projektet ved at hjælpe til med indsamlingen. Sammen med vores gæster indsamlede vi i 2014 87.500 kapsler. Hjælp os med at samle endnu flere kapsler i år. Kontakt guiderne for mere information om projektet. Vigtig information Sygehus Vi samarbejder oftest med private læger på rejsemålet. Vær opmærksom på, at forsikringsselskabernes sygedækning kun gælder på offentlige sygehuse og sundhedscentre. Antalya Akdeniz Sifa Hospital og Konyaalti Sifa Tip Medical Center. Tlf. + 90 242 325 05 05 Belek Kontakt guiderne for information om læger og sygehuse i Belek. Kemer Sahil Poliklinigi. Tlf. +90 242 814 69 59 Politi Antalya Antalya Polis Merkezi,Güvenlik Mahallesi Vatan Bulvari Çalli, Antalya. Tlf. +90 242 345 41 00, Nödnummer 155. Belek Belek Jandarma (lokalt politi), Üçkum Mevki Kadriye, Serik, Antalya. Tlf. +90 242 725 40 88 Kemer Police Station, Cumhuriyet Caddesi Kemer, Ilçe Emniyet Müdürlügü. Tel. +90 242 814 15 45 Ambassade/konsulat Danmarks ambassade i Ankara Telefon: +90 312 446 61 41 Fax: +90 312 447 24 98 E-mail: ankamb@um.dk Adresse: Royal Danish Embassy, Mahatma Gandhi Caddesi 74, 06700 Gazi Osman Pasa, Ankara Konsulatet i Alanya 8 Bestil rejsen på www.startour.dk

Telefon/Fax: +90 (242) 522 3534 E-mail: alanyakonsulat@hotmail.com Adresse: Royal Danish Consulate, Saray Mah, Pelitlik Cad. No. 16, 07400 Alanya Konsulatet i Antalya Telefon: +90 (242) 241 1069, (242) 248 2950/51 Fax.: +90 (242) 241 4316, (242) 244 3455 E-mail: danishcons@expressairtravel.net Adresse: Royal Danish Consulate, Deniz Mahallesi, Konyaalti Cad. 19/A, Gündüz Apt. D.6, (P.O.Box 62), 07050 Antalya Danmarks generalkonsulat i Istanbul Telefon: +90 212 359 1900 Fax: +90 212 359 1901 E-mail: istgkl@um.dk Rejseforsikring Star Tour samarbejder med forsikringsselskaberne ERV og Allianz. Hvis du har tegnet en rejseforsikring gennem Star Tour, og får behov for hjælp ved f.eks. akut sygdom eller i forbindelse med et ulykkestilfælde, sørger vi for, at du kommer til det rigtige sygehus/klinik på rejsemålet. Ved alvorlig sygdom, ulykkestilfælde, eller hvis du må rejse hjem før tid, skal du kontakte dit eget forsikringsselskabs alarmcentral, da din forsikring gennem os er en tillægsforsikring. De fleste forsirkingsselskaber samarbejder med SOS International, telefonnummer: +45 7010 5050. Timeshare/Andelslejlighed/Ferieklub Pas på useriøse sælgere af timesharelejligheder, andelslejligheder, længerevarende ferieprodukter, pointklubber eller ferieklubber, som du kan opleve på forskellige rejsemål. Skriv ikke under på nogle aftaler, og betal aldrig nogle rater. Brug din sunde fornuft. Information om blandt andet fortrydelsesret kan du finde på www.forbrugereuropa.dk. 9 Bestil rejsen på www.startour.dk