Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015 Frederiksberg hf-kursus Hf Naturvidenskab Biologi (C), Geografi (C), Kemi (C) Julie Wessel Iversen (biologi) Carsten Jakobsen (kemi) Otto Leholt (geografi) Hold 1.j Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Naturvidenskabelig metode + særfaglig introduktion Krop, kost & befolkningsudvikling Særfagligt forløb Landbruget og miljøet Side 1 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Indhold Naturvidenskabelig metode + særfaglig introduktion Fælles introduktion til naturvidenskabelig metode og eksperimentelt arbejde. Særfaglig introduktion Biologi: Åen som økosystem og introduktion til cellers struktur og funktion samt cellulære processer. Geografi: Kemi: Grundstoffer, det periodiske system, kemiske forbindelser, stoftyper, rene stoffer, blandinger, masse, volumen, densitet, tilstandsformer, reaktionsskemaer, atomers opbygning, kemiske bindinger, ædelgasreglen, dannelse af molekyler, dannelse af ioner, isotoper og atommasse. Forløbet blev afsluttet med et projektforløb, hvor eleverne i grupper arbejdede med naturvidenskabelig metode og følgende problemstilling, som tog udgangspunkt i en tværfaglig ekskursion: 1. Med udgangspunkt i de undersøgelser, I lavede ved Susåen og Ringsted å, skal I redegøre for, hvad man forstår ved naturvidenskabelig metode. I skal herunder forklare begreberne data, hypotese, teori og kontrolforsøg. 2. I skal præsentere data fra de forskellige undersøgelser og overveje, hvilke fejlkilder, der kan være i jeres data/observationer. 3. Derudover skal I sætte data/observationer ind i en faglig sammenhæng dvs. I skal udvælge dele af det gennemgående stof i hvert af de tre fag, som kan relateres til jeres data/observationer og præsentere dette i jeres synopse. Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet: Biologi Simonsen, R. m.fl. Oplev naturvidenskaben Nucleus 2005 side 6-13 (Naturvidenskabelig tankegang og metode) Hansen, N. S, m.fl., Biologibogen, Systime 2. Udgave, 2. Oplag, 2006 side 182-185 (cellens opbygning, diffusion og osmose) Egebo, L. A. m.fl. Biologi til tiden Nucleus 2007. side 13-15 (levende organismer, celler), side 117-135 (økosystemer, fotosyntese, respiration og vækst, vandløb som økosystem, forurening af vandløb) Øvelser der indgår i B-delen af eksamen Påvisning af fotosyntese Bestemmelse af Susåens forureningsgrad (makroindeksundersøgelse) Supplerende øvelser Osmose i kartoffelceller (rapport) Mikroskopi af dyre- og planteceller BI 5-måling (Susåen) Side 2 af 8
Geografi Klimatologi: Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C, (L & R Uddannelse 2. udg. 2009) s. 30-57 Øvelser der indgår i B-delen af eksamen: Analyse af Hydrotermfigurer Supplerende øvelser: måling af solhøjde og refleksion (Suså-turen) vandføring i Susåen Kemi Carstens noteark, opgaveark og øvelsesvejledninger: Noteark 1, Observation, model og symbolniveau Noteark 2, Kemiske stoffer Noteark 3, Oversigt over typer og tilstande af kemiske stoffer Noteark 4, Masse, volumen og densitet Noteark 5, Tilstandsformer Noteark 6, Kemiske reaktioner og reaktionsskemaer. Noteark 7, Atomers opbygning, skalmodellen og det periodiske system Noteark 8, Ædelgasreglen og molekylers elektronprikformler Noteark 9, Dannelse af ioner og salte Noteark 10, Isotoper og atommasse. Opgaveark 1, Atomnavne og atomsymboler Opgaveark 2, Kuglemodeller, stregformler og sumformler Opgaveark 3, Stoftyper Opgaveark 4, Grundstof, kemisk forbindelse, rent stof, blanding Opgaveark 5, Kemiske stoffer, repetitionsopgaver Opgaveark 6, Masse, volumen og densitet Opgaveark 7, Afbrænding af methan i en bunsenbrænder Opgaveark 8, Reaktionsskema, afbrænding af methan Opgaveark 9, afstemning af reaktionsskemaer - forbrændingsreaktioner Opgaveark 10, Afstemning af reaktionsskemaer ekstra opgaver Opgaveark 11, Atomers opbygning, skalmodel, elektronstruktur og elektronprikformler Opgaveark 12, Molekylers elektronprikformler Opgaveark 13, Ioner og salte Opgaveark 14, Massetal og isotoper ISIS kemi C: Opslag 8, Carbon Film: Diamanter til alle. Film: Grundstoffernes mystik Øvelse 1, Forskellige stoffer Øvelse 2, Kemiske reaktioner Omfang 72 naturfagsmoduler (45 min) samt 3 værkstedstimer Særlige fokuspunkter Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen Foretage systematiske observationer og dataindsamling i laboratoriet Opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser Identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde Side 3 af 8
Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold Krop, kost, levevilkår og befolkningsudvikling Krop, kost og befolkningsudvikling Hvorfor skal vi spise, og hvad skal vi spise? Hvad indeholder maden, og hvilken funktion har den i kroppen? Hvordan er befolkningsudviklingen i verden og hvilke regionale forskelle er der i befolkningsudviklingen? Er der mad nok til verdens voksende befolkning? Hvilken betydning har store sygdomme som f.eks. AIDS og Diabetes 2 for folkesundheden og dermed for reproduktionen på verdensplan? Forløbet blev afsluttet med at eleverne i grupper fremlagde tværfaglige oplæg ud fra følgende problemstillinger: Alkohol Fest og tømmermænd Det fede liv Danskernes levealder og dødelighed Motion, livsstil og befolkningsudvikling Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet: Biologi Egebo, L. A. m.fl. Biologi til tiden Nucleus 2007. Side 26-29 (kulhydrater, fedtstoffer og proteiner), side 142-147 (Mikroorganismers vækst og vækstfaktorer) Frøsig, M. m.fl. Biologi i udvikling, 1. udgave, 1. oplag, Nucleus 2014. Side 90-95 (Enzymer, fordøjelse af mælkesukker) Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006. Side 76-107 (ernæring, fordøjelsessystemet, lungerne, hvile og arbejde, blod- og hjertekredsløb, det endokrine system, insulin og glukagon), side 115-120 (regulering af fødeindtagelsen, spiseforstyrrelser, hjerte-karsygdomme og diabetes). Øvelser der indgår i B-delen af eksamen Kostanalyse (rapport) Gæring og ethanol (tværfaglig biologi og kemi) Fremstilling af mælk til laktoseintolerante personer Supplerende øvelser Blodsukkermålinger Geografi - Demografi Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl: Naturgeografi jorden og mennesket Befolkning i en global verden (Geografforlaget 2006 1.udg) s. 293-309 Øvelser der indgår i B-delen af eksamen: Analyse af demografisk transition i Danmark samt to selvvalgte lande Supplerende øvelser: Beregning af fødselsrater og dødsrater Kemi Side 4 af 8
Polære og upolære elektronparbindinger, polære og upolære molekyler, molekylers form, carbonhydrider, fedtstoffer, isomeri og navngivning (for alkaner), substitution og addition, Proteiner, kulhydrater og ethanol Carstens noteark, opgaveark og øvelsesvejledninger: Noteark 11, Polære og upolære elektronparbindinger Noteark 12, Polære og upolære molekyler Noteark 13, Carbonhydrider. Noteark 14, Navngivning af simple carbonhydrider Noteark 15, Substitution og addition - Identifikation af mættede og umættede fedtstoffer Noteark 16, Aminosyrer, peptidbindinger og proteiner Noteark 17, Kulhydraters kemiske opbygning Opgaveark 15, Elektronegativitet og polære og upolære elektronparbindinger Opgaveark 16, Isomere forbindelser Opgaveark 17, Navngivning af simple carbonhydrider Opgaveark 18, Substitution og addition Opgaveark 19, Identifikation af mættede og umættede fedstoffer Opgaveark 20, Introduktion til ChemSketch Opgaveark 21, Tegne peptider med Chemsketch Basiskemi C, s. 71-75 Basiskemi C, s. 117-138 Øvelse 3, Bestemmelse af fedtindholdet i chips (rapport) (indgår i B-delen) Øvelse 4, Det mest umættede fedtstof (udført som demoforsøg) Øvelse 5, Bestemmelse af sukkerindholdet i Cola (udført som demoforsøg) Øvelse 6, Vin og ethanol (destillation og påvisning af ethanol) (indgår i B-delen) Film: Raffinering (Esso 1965) Film: Roekampagnen (Dansukkers hjemmeside) Omfang 72 naturfagsmoduler + 3 værkstedstimer + 2 projektdage Særlige fokuspunkter Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Skelne mellem den teoretiske model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Konstruktiv kritik Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 3 Indhold Særfagligt forløb Biologi Genetik og genteknologi Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006. s. 189-197 (celledeling, mitose, meiose, celledifferentiering og cellens cyklus), side 206-224 (genetiske grundbegreber, nedarvning, blodtyper, proteinsyntese, gensplejsning), side 227-229 (mutationer og genetisk variation) Øvelser der indgår i B-delen af eksamen Side 5 af 8
Blodtypebestemmelse (rapport) Geografi geologi Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C (L & R Uddannelse 2. udg. 2009) s. 8-27 bilag m. pladetektonisk kort Elsabeth Sanden m.fl. : Alverdens Geografi (Geografforlaget 2005, 1.udg) s. 217 220 ( bjergkæder m.v.) Naturvidenskabelig metode : www.frberg-hf.dk/intranet/geo/naturvidenskabelig-metode.htm Øvelser der indgår i B-delen af eksamen: Bestemmelse af bjergarter og den pladetektoniske model Supplerende øvelser: Virtuel Earthquake - bestemmelse af jordskælvs epicenter Kemi Mængdeberegning, stofmængde, molarmasse, beregningsskemaet og stofmængdekoncentration. Opgaveark 22, Stofmængde Opgaveark 23, Molarmasse Basiskemi C, s. 31-38 Basiskemi C, s. 82-93 Basiskemi C, s. 104-114 Øvelse 7, Opvarmning af natriumhydrogencarbonat (rapportøvelse) (indgår i B-delen) Omfang Særlige fokuspunkter 48 naturfagsmoduler Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 4 Indhold Landbruget og miljøet Fødevareproduktion og konsekvenserne af en skæv fordeling i verden, herunder under- og fejlernæring. Hvordan kan fejlernæring bekæmpes. Landbrugets strukturudvikling siden 1950? Hvordan påvirker landbruget miljøet? Hvilken betydning har EU s landbrugspolitik for Ulandenes fødevareproduktion? Befolkningsudvikling og areal anvendelse. Hvilke kemiske forbindelser indgår i gødning? Hvilke konsekvenser kan registreres i det danske vandmiljø? Hvilke løsninger arbejder man med? Hvor kommer drikkevandet fra? Hvordan virker det lokale rensningsanlæg? Forløbet blev afsluttet med en fællesfaglig evalueringsopgave. Kursisterne har individuelt eller i grupper arbejdet med en af nedenstående fællesfaglige problemstillinger, de har udarbejdet underspørgsmål og lavet en synops. Kursisterne vil præsentere deres evalueringsopgave ved eksamen (A-delen). Side 6 af 8
1. Diabetes: Hvilke forhold har betydning for udviklingen af livsstilssygdommen diabetes 2 i Danmark og globalt? 2. Ernæring og sundhed i Danmark: Hvilke forhold har betydning for ernæringen og dermed befolkningens sundhed i Danmark? 3. Levevilkår i Udviklingslandene: Hvilke forhold har betydning for befolkningens levevilkår og sundhed i udviklingslandene? 4. Dansk landbrug: Hvilken betydning har dansk landbrug for såvel miljøet, husdyrene, forbrugeren og samfundsøkonomien? 5. Drikkevand: Hvilke forhold såvel naturmæssige som samfundsmæssige har betydning for drikkevandets kvalitet i Danmark i dag og i fremtiden? 6. Vandmiljøet: Hvad kan vi gøre for at beskytte det danske vandmiljø og hvordan indgår rensningsanlæg i indsatsen? 7. Global opvarmning: Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvad kan vi gøre for at bremse en global opvarmning? Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet: Biologi Thomsen, R. P. m.fl. Mad til milliarder Det biovidenskabelige fakultet, KU 2011. Side 69-81 (sunde fødevarer giver sunde mennesker, fødevaretilgængelighed, fejleernæring), side 83-89 (milliarder kan blive mætte, moderne bæredygtigt landbrug, brug af genmodificerede afgrøder). Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006, side 20-34 (landbrugsproduktion: primær og sekundær, begrænsende faktorer, nitrogens kredsløb), side 48-62 (carbons kredsløb, drivhuseffekten, vands kredsløb, spildevandsrensning), side 70-74 (økologisk landbrug). Supplerende øvelser Hydrokultur Geografi dansk landbrug og globale fødevareproblematik 4 dias om arbejdsdeling + dias - Fouraties model Jimmy Mangelsen m.fl: Naturgeografi - vores verden (GO 2011) Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv? s. 171-185 Elsabeth Sanden m.fl. : Alverdens Geografi Geografforlaget 2005, 'Fødevarer' s. 153-171 Øvelser der indgår i B-delen af eksamen: Dansk landbrug og globale fødevareproblematik Kemi Opløsninger, opløselighed, aktuel koncentration, ioner og saltes navne, fældningsreaktioner, fældningstitrering, syre-basekemi, korresponderende syre-basepar, vands autohydronolyse, syrer og basers styrke, ph, måling af ph, syre-basetitrering, redoxreaktioner, oxidation, reduktion, spændingsrækken og oxidationstal. Basiskemi C, s. 41-47 Basiskemi C, s. 153-181 Opgaveark 24, syrer og baser Øvelse 8, Opløsnings- og fældningsreaktioner Øvelse 9, Bestemmelse af saltindholdet i havvand (rapportøvelse) (indgår i B-delen) Side 7 af 8
Øvelse 10, Bestemmelse af ph med syre-baseindikatorer Øvelse 11, Titrering af husholdningseddike (indgår i B-delen) Øvelse 12, Redoxreaktioner- Spændingsrækken (indgår i B-delen) Film: Materialernes hemmelighed - metaller Omfang Særlige fokuspunkter 72 naturfagsmoduler + 3 værkstedstimer + 3 projektdage Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Skelne mellem den teoretiske model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis Side 8 af 8