Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Transkript

1 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment? Hvad er atomer og hvordan kan de indgå i forbindelser med hinanden? Hvordan opstår vulkaner og jordskælv? Hvad er liv? Forskellige former for liv hvad er karakteristisk? Hvordan fungerer en celle? Dette forløb løber frem til efterårsferien i uge 42. Der undervises i fagenes grundlæggende emner og der introduceres til den naturvidenskabelige metode. I uge 37 tager vi på ekskursion til Susåen og laver feltarbejde. Forløbet afsluttes i uge 41 med et projektarbejde. Cellens struktur og funktion Solsystemets dannelse Grundstoffer Pro- og eukaryoter Jordens opbygning Det periodiske system Cellulære processer: Jordens dynamik Kemiske formler og navne transport over Pladetektonik Kemisk binding cellemembraner, Vulkanisme Kemisk reaktion og fotosyntese, respiration og Bjergkæder og bjergarter reaktionsskema gæring Geologisk kredsløb Laboratoriesikkerhed Mikroorganismer Geologiske ressourcer (olie) NF1-projekt Ved dette første projekt fokuseres på projektarbejdsformen, gruppearbejde og opgaveformalia. Eleverne skal i grupper arbejde med nedenstående opgaveformulering, der bygger på det gennemgåede stof samt det eksperimentelle feltarbejde ved Susåen. Arbejdet munder ud i en såkaldt udvidet begrundet disposition (synopse) til et foredrag som afholdes for resten af klassen. Der lægges vægt på elevernes anvendelse af fagligt stof gennemgået i undervisningen og brug af præcist fagsprog. 1. Med udgangspunkt i de undersøgelser I lavede ved Susåen og Ringsted å, skal I redegøre for, hvad man forstår ved naturvidenskabelig metode. I skal herunder forklare begreberne data, hypotese, teori og kontrolforsøg. 2. I skal præsentere data fra de forskellige undersøgelser og overveje, hvilke fejlkilder, der kan være i jeres data/observationer. 3. Derudover skal I sætte data/observationer ind i en faglig sammenhæng dvs. I skal udvælge dele af det gennemgående stof i hvert af de tre fag, som kan relateres til jeres data/observationer og præsentere dette i jeres synopse. Efterårsferie

2 Forløb 2: Kost og sundhed Hvad skal vi spise og hvorfor? Hvad indeholder maden? Hvilken sammenhæng er der mellem kost, sundhed og levevilkår? Hvorfor vokser verdens befolkning? Er der mad nok til verdens voksende befolkning? Hvilken betydning har store sygdomme som f. eks. AIDS eller diabetes 2 for folkesundheden? Dette forløb løber frem til juleferien i uge 52. De tre fag gennemgår emner under det fælles tema: Kost og sundhed. Forløbet afsluttes inden juleferien med et projektarbejde. Opbygning og funktion af Demografisk transition, globalt, i Organiske forbindelser åndedræt, kredsløb og regioner og i DK Navngivning af kemiske fordøjelse set i Indikatorer for levevilkår og forbindelser sundhedsmæssig forskelle i levevilkår mellem Polære og upolære stoffer sammenhæng regioner Triglyceriders opbygning Opbygning og funktion af Dødelighed i i- og u-lande Kulhydraters opbygning fedtstoffer, kulhydrater og Befolkningspyramider og proteiner og deres Befolkningsprognoser biologiske betydning Befolkningsproblemet i Enzymer forskellige regioner NF2-projekt Med udgangspunkt i udleverede opgaveformuleringer udarbejder eleverne igen gruppevist en synopse til et foredrag, som præsenteres for to af klassens nf-lærere. Opgaveformuleringerne kan tage udgangspunkt i nedenstående emner: 1. Alkohol - Fest og tømmermænd 2. Det fede liv - danskernes levealder og dødelighed 3. Motion, livsstil og befolkningsudvikling Juleferie

3 1-6 7 Forløb 3: Særfagligt forløb Dette forløb starter efter nytår og løber frem til vinterferien i uge 7. I dette forløb gennemgår de tre fag emner som ikke umiddelbart har kunnet samles under et fælles tema. Forløbet kaldes: Særfagligt forløb og afsluttes uden projekt. DNA: overordnet kemisk Det globale vindsystem Mængdeberegning opbygning, baseparring, Nedbørsdannelse og Stoffers opløsning i vand den genetiske kode fordeling af nedbør i DK og Stofmængdekoncentration Nedarvning, genotype og globalt Formel og aktuel koncentration fænotype Strålingsbalancen og Betydningen af arv og klimaændringer. miljø Kulstofkredsløbet og virkning Den biologiske baggrund af menneskets indgreb i for anvendt bioteknologi, kredsløbet fx kloning, gensplejsning, eller immunteknologi Vinterferie

4 Forløb 4: Landbrug, miljø og klima Landbruget og miljøet: Hvordan påvirker landbruget miljøet? Hvor får vi drikkevandet fra? Hvad er iltsvind? Hvilke kemiske forbindelser indgår i gødning? Hvad forstås ved et bæredygtigt landbrug i Danmark? Og i Afrika? Hvordan virker det lokale rensningsanlæg? Dette forløb løber frem til uge 20. I dette forløb gennemgås emner der er samlet under temaet: Landbrug, miljø og klima. Forløbet afsluttes med et såkaldt evalueringsprojekt i uge 19/20 Almene økologiske begreber Vandets kredsløb og virkning af Saltes opløselighed og sammenhænge menneskets indgreb i kredsløbet Syrer og baser Betydningen af biotiske og Dansk landbrug, Redoxreaktioner abiotiske faktorer miljøpåvirkninger, Tilpasninger hos plante- eller bæredygtighed og indvirkningen dyrearter i et konkret på menneskets hverdag økosystem Landbrug, teknologisk udvikling Primærproduktion, og de natur- og eutrofiering og begrænsende samfundsmæssige betingelser faktorer i forbindelse med for produktionen vandforurening EU s landbrugspolitik Kulstofkredsløbet NF3-evalueringsprojekt Der udleveres tværfaglige opgaveformuleringer med udgangspunkt i nedenstående overordnede spørgsmål. Eleverne skal igen udarbejde en synopse til et foredrag, men denne gang afholdes foredraget til NF eksamen. Den afleverede synopse sendes til censor inden eksamen. Der må arbejdes individuelt ved dette projekt. 1. Hvilke forhold har betydning for ernæringen og dermed befolkningens sundhed? 2. Hvordan kan vi brødføde en stadig voksende verdensbefolkning, og hvilke krav stiller befolkningstilvæksten til landbruget og dets dyrkningsmetoder? 3. Hvorfor nogen får for lidt og andre får for meget at spise? 4. Hvilken betydning har dansk landbrug for såvel miljøet, husdyrene, forbrugeren og samfundsøkonomien? 5. Hvilke forhold såvel naturmæssige som samfundsmæssige har betydning for drikkevandets kvalitet i Danmark i dag og i fremtiden? 6. Hvad kan vi gøre for at beskytte det danske vandmiljø, og hvordan indgår rensningsanlæg i indsatsen? 7. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvad kan vi gøre for at bremse en global opvarmning? Repetition målrettet eksamen og eksamenstræning

5 Eksamen i naturvidenskabelig faggruppe I løbet af juni afholdes mundtlig eksamen. Hver eksamination varer 40 min. som fordeles på en A-del og en B-del på følgende måde: Mundtlig eksamen i Naturvidenskabelig Faggruppe varer 40 min. fordelt på: A-del (evalueringsprojekt) Ca. 20 min. fordelt på: Foredrag Dialog Ca. 7 min Ca. 13 min B-del (eksamensøvelse) Ca. 15 min. fordelt på: Foredrag Dialog Ca. 7 min Ca. 8 min Votering og logistik. Ca. 5 min. Ca. 5 min I A-delen afholder eleven sit foredrag med udgangspunkt i den synopse der blev lavet til evalueringsprojektet. Dernæst deltager eleven i faglig dialog med lærere og censor. Under B-delen af eksamen afholder eleven et foredrag om den eksamensøvelse, som eleven har trukket ved starten af eksamen, og som eleven har brugt de 40 minutters forberedelsestid på at forberede. Der opgives i alt 15 øvelser til eksamen 5 fra hvert fag.