Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 10. september 2015 Kl.: 14:00-15:30 Sted: Bispebjerg Hospital, Direktionen mødelokale D1 Telefon 3531 3531 Direkte 3531 6749 Fax 3531 3999 Web www.bispebjerghospital.dk www.frederiksberghospital.dk Dato: 23. september 2015 Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Deltagere: Janne Elsborg, BFH Karen Toke, Københavns Kommune Merete Røn Christensen, Københavns Kommune Lars B. Hansen, Sundhedsstaben Københavns Kommune Mette Vedsmand, Københavns Kommune SOF Torben Laurén, Frederiksberg Kommune Heidi Stuhaug Frederiksberg Kommune Susanne Mikkelsen, Frederiksberg Kommune Kim Lybeck Sørensen, Almen Praksis Birgitte Rahbek, Almen Praksis Hans Perrild, BFH Mette Christensen, BFH (sekretær) Fraværende: Winnie Brandt, Koncern Plan og Udvikling Vivian Buse, Københavns Kommune, SUF Henrik Tafdrup, Frederiksberg Kommune Karin Munch Ravn, Den Præhospitale Virksomhed Mette Faber, ASP, BFH Peter Lynge Kjær, BFH Ad 1. Velkommen til nye medlemmer af udvalget Torben Laurén bød velkommen til Janne Elsborg, Karen Toke, Birgitte Rahbek og Karin Munch Ravn, som alle er nye medlemmer af udvalget.
Ad 2. Status for arbejdet med revision af Kommunikationsaftalen v. Lena Salomon Lena Salomon orienterede om, at Kommunikationsaftalen er under revision og at den reviderede aftale vil blive sendt i høring i november 2015. Der stiles mod, at det endelige udkast kan godkendes i Den Administrative Styregruppe primo 2016. Det er Lena Salomon oplevelse, at det reviderede udkast er mere simpelt og bliver lettere at arbejde med i de involverede sektorer. Ad 2. Godkendelse af pjece vedr. Koordinering af patient-/borgerforløb på tværs af sektorer Lena Salomon informerede om, at pjece vedrørende Koordinering af patient- /borgerforløb på tværs af sektorer har gennemgået en revision i forhold til 3. generations sundhedsaftale. Der var i udvalget opbakning til at godkende udkastet. Desuden informerede Lena Salomon om, at pjecen skal revideres igen når den godkendte Kommunikationsaftale og 4. generations sundhedsaftale foreligger. Ad 3. Sundhedsaftaler 2015-2018, herunder drøftelse af forslag om at nedsætte en gruppe til at følge arbejdet med implementering af sundhedsaftalen Forslaget til organisering i relation til implementering af Sundhedsaftalen blev kort drøftet. Der var i udvalget opbakning til forslaget. Det blev aftalt, at Mette Faber er tovholder på implementeringsgruppen og at gruppen sekretariatsbetjenes af kommunerne. Formandskabet melder navne ind på repræsentanter til gruppen til Mette Christensen. Der var i udvalget enighed om, at den fremafrettede afrapportering skal være så enkel som mulig. Ad 4a. Arbejdsgruppen vedrørende forløbskoordination Merete Røn Christensen orienterede om, at der i regi af arbejdsgruppen vedrørende forløbskoordination er taget initiativ til at iværksætte projektet Tværsektoriel forløbskoordination for den ældre medicinske patient/borger i plejebolig. Til mødet var projektleder Hanne Nygaard, Afdelingen for Sammenhængende Patientforløb inviteret til at præsentere projektet. Formålet med projektet er 1) at øge patientsikkerheden og borgernes oplevelse af sammenhæng i behandling og information samt relationer på tværs af sektorerne samt 2) at udvikle og evaluere en generisk samarbejdsmodel mellem hospital og plejecentre i Københavns Kommune. Projektet forankres i Akut Medicinsk Modtageafsnit på BBH og tre plejecentre (Aftensol, Bispebjerghjemmet og Håndværkerforeningens plejehjem) i Københavns Kommune. Projektets mål, metode, fremdrift og organisering fremgår af præsentationen, som er vedhæftet som bilag. Ad 4b. Patientsikkerhedsforum vedr. tværsektorielle utilsigtede hændelser Det blev oplyst, at der er planlagt nyt møde i Patientsikkerhedsforum og at der ellers ikke var noget nyt at orientere om. Side 2
Ad 4c. Implementering af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Det blev oplyst, at Mette Faber har et skriftligt udkast under udarbejdelse vedrørende Implementering af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Når udkastet foreligger rundsendes det til formandskabet til videre foranstaltning. Ad 5a. Puljemidler: Status for projektansøgninger til Ansøgningspulje 2016 Mette Christensen orienterede om, at BFH vil søge midler til to projekter fra Ansøgningspulje 2016. Det drejer sig om et projekt vedrørende Lægemiddelinformation til gravide og ammende samt et projekt om En forbedret indsats for personer med multisygdom et samarbejde mellem almen praksis og BFH. I forbindelse med Ansøgningspulje 2016 har Hans Perrild været i kontakt med Karen Toke om et projekt omhandlende et murstensløst tværsektorielt diabeteshus med 24-7 diabetesservicetelefon, patientinddragende aftaler og behovsorienteret åben ambulatorie struktur. Københavns Kommune overvejer hvordan et sådant projekt harmonerer med kommunens øvrige aktiviteter og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke indgå i en ansøgning. Ad 5b. Puljemidler: Kvalitetsudvikling af fælles regional/kommunal forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter BFH vil i samarbejde med Københavns Kommune søge midler fra puljen til et projekt om etablering af et "gerispor på Akut Medicinsk Modtageafdeling med et mere struktureret samarbejde med udskrivningskoordinatorerne fra Københavns Kommune. Efter mødet: Det har ikke inden for den tidsmæssige ramme været muligt at lave en fælles ansøgning fra Københavns Kommune og BFH til regionen. BFH har derfor valgt at ansøge om midler til et projekt om etablering af et "gerispor på Akut Medicinsk Modtageafdeling velvidende at det ikke er et tværsektorielt projekt. Ad 6. Fælles samordningsudvalgsmøde med psykiatrien Der var opbakning til et fælles samordningsudvalgsmøde med psykiatrien med fokus på somatisk sundhed hos psykisk syge borgere, der bor på botilbud. Der var enighed om at mødet planlægges som et ekstra møde udover de fire møder udvalget afholder om året. Mette Christensen arbejder i samarbejde med psykiatrien videre med at få planlagt mødet. Ad 7. Gensidig orientering med nyt fra Frederiksberg Kommune Torben Laurén orienterede om, at budgetprocessen på nuværende tidspunkt foregår i Frederiksberg Kommune og der i den forbindelse forventes økonomiske udfordringer. Heidi Stuhaug orienterede herefter om, at hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen per 1. januar 2015 er sammenlagt til et ledelsesområde. Der er i den forbindelse etableret teams bestående af hjemmesygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt socialog sundhedshjælper. Side 3
Frederiksberg Kommune har gennemført udbud af hjemmeplejen. Kommunen fortsætter som leverandør. Fra 1. november har kommunen derudover to kendte private leverandører: Diakonissestiftelsens Hjemmepleje og Hjemmehjælpen A/S. Susanne Mikkelsen orienterede om, at Frederiksberg Kommunes 13 plejecentre og PLO-Frederiksberg (ca. 60 praktiserende læger) afprøver pr. 1. november en ny samarbejdsmodel. Modellen har fokus på at løfte den sundhedsfaglige indsats og samarbejdet er beskrevet i forbindelse med indflytning, planlagte besøg, akut forværring hos borgere samt den terminale fase. Projektet har bl.a. fokus på at fremme brugen af opsøgende/opfølgende hjemmebesøg. Udvalget vil på et tidspunkt gerne høre mere om dette projekt. Københavns Kommune Karen Toke informerede om, at budgetprocessen i Københavns Kommune forventes afsluttet den 11. september og at resultatet afventes med spænding. Desuden kunne det oplyses, at der er sket en omorganisering af lokalområdecheferne og at Jette Bolding derfor erstatter Vivian Buse i udvalget. Merete Røn Christensen orienterede om, at kommunen har taget initiativ til at undersøge data vedrørende ventedage, da der ikke er overensstemmelse mellem antal færdigbehandlede på hospitalerne og ledige døgnpladser. Mette Vedsmand orienterede om, at der i Socialforvaltningen foregår en omorganisering med borgercentre og målgruppeplaner mhp. at skabe større og bedre sammenhæng. Desuden orienterede Mette Vedsmand om, at deres administrerende direktør gennem mange år går på pension og at rekrutteringsprocessen mhp. at ansætte en ny direktør er iværksat. Almen praksis Kim Lybeck Sørensen og Birgitte Rahbek ser gerne, at FMK kommer til at fungere bedre. Der er udfordringer på området, men hospitalet arbejder målrettet hermed. Kim Lybeck Sørensen rundsender til inspiration Rigshospitalets skabelon for hvordan man kan prøve at få optimeret FMK-håndteringen BFH Janne Elsborg orienterede om, at regionens budget for 2015 og 2016 blev genåbnet inden sommerferien og at der skal finde ca. 100 mio. kr. i besparelser. Budgetprocessen afsluttes i oktober 2015. Der har i løbet af sommeren ikke været den store overbelægning på hospitalet. Med hensyn til vinteren er det planlagt, at åbne 4 vintersenge på BBH og 4-5 senge på FRH. Da der yderligere er genåbnet nogle senge på hospitalet vil BFH samlet set have 12 senge mere til vinter end sidste vinter. Positiv opbakning fra kommunerne til denne plan. Side 4
Nybyggeriet på BBH-matriklen skrider planmæssigt frem. BFH har fået en ny vicedirektør Kurt Espersen, som kommer fra Bornholms Hospital som hospitalsdirektør. Ad 8. Evt. Ingen bemærkninger. Side 5