Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer



Relaterede dokumenter
Matematik. Matematiske kompetencer

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Evaluering af matematik undervisning

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Undervisningsplan for matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

MATEMATIK. Formål for faget

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan matematik 6. Klasse

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan for 7. klasse, matematik

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

MATEMATIK. Formål for faget

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan for matematik

Årsplan 6. klasse matematik 2017/2018

Matematik - Årsplan for 6.b

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan for matematik

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Fagplan for matematik

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

I det daglige arbejde vil vi drøfte matematiske begreber og lave opgaver i plenum, i grupper og individuelt.

Matematik - undervisningsplan

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for matematik i 3. klasse

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan for matematik 2013/2014

Årsplan matematik, RE 2018/2019

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Matematik på Viby Friskole

It i Fælles mål Matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Matematik på Viby Friskole

Eleverne skal lære at:

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Fagplan for faget matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik på Humlebæk lille Skole

Årsplan for 2. kl. matematik

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Fagplan for Matematik

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan matematik 8. klasse

Årsplan for matematik i 4. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan 5. Årgang

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Årsplan 5. Årgang

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Transkript:

BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante materialer. Trinmål for faget matematik efter 6. klasse Matematiske kompetencer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle og formelle repræsentationsformer og forstå deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at: kende til de rationale tal kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent anvende regningsarternes hierarki kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoderkende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning

i arbejdet med geometri at: benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen undersøge og konstruere enkle figurer i planen kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler spejle, dreje og parallelforskyde, bl.a. i forbindelse med arbejdet med mønstre arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer i arbejdet med statistik og sandsynlighed at: indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Matematik i anvendelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer se matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel. Matematiske arbejdsmåder: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. skriftlige notater og illustrationer undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

OM MATEMATRIX 6: Vi skal i dette skoleår fortsætte med bogsystemet Matematrix - 6. klasse. Grundbogen er, ligesom sidste år, opbygget i temaer, således at der arbejdes med ét tema af gangen. Bogen er opbygget efter timeglasmodellen, hvilket vil sige, at alle kapitlerne tager udgangspunkt i elevernes hverdag og med problemstillinger derfra. Herefter stilles spørgsmål som giver dem behov for en faglig udvidelse af et fagområde indenfor matematikken, hvorefter vi her kan udbygge dette. Bogsystemet er opbygget således at der først kommer en faglig gennemgang på tavlen med den nye viden, herefter masser af opgaver der understøtter og træner dette arbejde. Til slut indenfor hvert emne kommer der problemløsende opgaver der stiller krav til en vis forståelse af der gennemgåede emne. Da der er rigeligt med stof til hvert emne, vil det ikke være alt vi når. Nogen vil nå mere end andre, hvilket også betyder, at eleverne ikke nødvendigvis har det samme for hver gang - dette kræver brug af kalender/lektiebog. Jeg vil igen i år skrive ugeplaner, hvor I kan se hvilke temaer og sider vi arbejder med uge for uge. ARBEJDSFORMER: Vil løbende skifte mellem: - Klasseundervisning og gennemgang - Individuelt arbejde - Gruppearbejde - Makkerarbejde LEKTIER: Udover de almindelige lektier får eleverne ugeopgaver for (ferieperioder og lignende undtaget). Ugeopgaverne bliver i 6. klasse en blanding mellem den form, som de kender fra sidste skoleår, online-opgaver (fx. emat.dk eller matematikfessor.dk) og færdighedregning-opgaver. Ugeopgaverne bliver, når det er muligt, vedhæftet i den online lektiebog, så man altid lige kan printe den ud, hvis den skulle være blevet væk. Generelt vil de lektier eleverne får for altid være at finde i den online lektiebog på Forældre- og ElevIntra. IT: IT integreres i undervisningen, hvor det er naturligt og muligt. I år vil vi forsøge at lave nogle af ugeopgaverne online over f.eks.emat.dk. LÆSEBÅND: I år har eleverne én lektion ekstra om ugen i matematik, idet skolen har indført Læsebånd. Her sidder eleverne de første 20 min af første lektion hver dag og arbejder med faglig læsning og individuelt tilpassede materialer. Det er meningen, at eleverne på sigt skal kunne sidde mere eller mindre selvstændigt og arbejde i de 20 min, hvor jeg imens tager en snak med eleverne enkeltvis og evaluerer deres mål og i fællesskab sætter nye mål for den kommende periode. Her i startfasen sidder eleverne i Læsebåndet og arbejder med REMA, og når vi er kommet godt i gang med kommer der efterhånden mere faglig læsning og individuelle opgaver ind over. EVALUERING: Der evalueres gennem klassesamtale, små opgaver, i Læsebåndet og ved daglig observation. På forsøgsbasis vil der arbejdes med forskelle formative evalueringsformer, fx be-

grebskort. Der evalueres desuden individuelt, i forhold til det daglige arbejde, afleveringsopgaver og MG-prøver (MG5 i efteråret og MG6 i foråret). FORÆLDRESAMARBEJDE: Jeg forventer at forældrene til klassens elever støtter op som de plejer med lektielæsning og lignende. Igen i år vil der ikke være mulighed for at have bøger liggende i klassen. Dvs. at der skal pakkes taske hver dag og skemaet skal tjekkes. Det sætter store krav til mange af eleverne, hvilket jeg håber alle forældre vil støtte op om. PENALHUSET OG LOMMEREGNER: Der skal være styr på matematikredskaberne, således der i undervisningen er ro til selve matematikken. Vi kommer til at bruge lommeregner en hel del. Da de fleste mobiltelefoner indeholder gode lommeregnere kan børnene godt bruge deres mobil. Hvis de hellere vil have en rigtig lommeregner kan man f.eks. anskaffe denne den holder i mange år: TI 30 XIIB. Der vil også være mulighed for at låne en af skolens lommeregnere. Jeg vil bruge følgende symboler for at vise, om jeg forventer at eleverne bruger hovedregning eller lommeregner i både undervisningen og også i ugeopgaverne. De almindelige regnemetoder, tabeller og hovedregning skal naturligvis stadig trænes. Til hver matematiktime medbringes følgende (medmindre andet er aftalt): - Matematrix 6 - Grundbogen - Matematrix 6 - Arbejdsbogen (hvis den ikke ligger på skolen) - Kladdehæfte - Penalhus med spidse blyanter og viskelæder - Lineal (gerne både en lille i penalhuset og en lang på 30 cm i skoletasken) - Lommeregner/mobil - Lektiebog/kalender I løbet af året får vi også brug for passer og vinkelmåler. Jeg giver besked over Forældre- og Elev- Intra, når tiden nærmer sig. GOD OMSORG: Vi vil i 6. klasse fortsætte arbejdet med projekt God omsorg, hvor eleverne ud fra selvvalgte værdisætninger optjener omsorgskort, der på et tidspunkt udløser en belønning eleverne selv har valgt.

Uge Emne Indhold 33-36 Algebra - udvikler deres forståelse af, at bogstaver kan bruges som pladsholdere for tal. - udvikler begyndende færdigheder i at regne med bogstaver - lærer fordelene ved at reducere bogstavudtryk og lærer at gange ind i parenteser. - udvikler deres talfornemmelse i forhold til regnehierarkiet og regneregler. 37 Læseuge 38-41 Flytninger - skal kunne genkende, beskrive og udføre spejlinger, parallelforskydninger, drejninger og sammensatte flytninger. - videreudvikler deres forståelse af mønsterbegrebet og anvender denne viden til at tegne mønstre. - videreudvikler deres forståelse af symmetribegrebet ved at få erfaringer med symmetri med både en og to figurer. Skuespil Vi bruger lidt timer til at få styr på vores skuespil i uge 43 42-43 Efterårsferie skolefesttemauge 44-51 Ligninger Brøker Procent - forstår, hvad en ligning er altså kender lighedstegnets betydning. - forstår forskellen på en løsning og en løsningsmetode. - får erfaringer med løsningsmetoderne gæt og gør prøve og omformning af ligninger. - videreudvikler deres forståelse af, hvad en brøk er. Fokus fastholdes på, at en brøk er forholdet mellem to tal, og at samme forhold kan repræsenteres med mange forskellige brøker. - forbedrer deres færdigheder i at forlænge/forkorte brøker og i addition/subtraktion af brøker. - opnår færdighed i at multiplicere med brøker. Der lægges vægt på, at forståelsen af at gange med brøker er den samme som det sproglige udtryk at tage brøkdelen af et tal. Eksempelvis er halvdelen af 19 det samme som 19. - får forståelse af sammenhængen mellem en størrelse angivet som brøk, procent og decimaltal. - udvikler deres færdighed i at beregne en procentdel af en størrelse. - lærer at bruge procent til at angive størrelsesforhold. - udvikler deres kompetence til at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage procent som beskrivelsesværktøj i forskellige virkelige situationer

52 Juleferie 1-6 Procent - Se ovenfor Sammenhænge - får forståelse af, hvad det vil sige, at der er en sammenhæng mellem forskellige begivenheder og størrelser. Eleverne skal udvikle deres kompetencer i at identificere og beskrive matematiske og ikke-matematiske sammenhænge. - udvikler deres færdigheder i at repræsentere matematiske sammenhænge på forskellige måder - får kendskab til og erfaringer med, hvad det vil sige, at to størrelser er proportionale. 7-8 Læseuge og vinterferie 9-15 Sammenhænge Se ovenfor Statistik og sandsynlighed 16 Påskeferie 17-20 Formler - udvikler deres erfaringsgrundlag og forståelse af begreberne observation, hyppighed, frekvens og pindediagram. - bliver fortrolige med gennemsnitsbegrebet, og hvordan man beregner gennemsnitsværdier. - lærer at se sammenhængen mellem frekvens og sandsynlighed. På baggrund af en række eksperimenter, som behandles statistisk, bliver det muligt for eleverne at udtale sig om forventningen til næste gentagelse altså sandsynligheden. - udvikler deres grundlæggende forståelse af, hvad en formel er. - videreudvikler deres forståelse af bogstaver brugt som pladsholdere for tal. - bliver mere bevidste og kompetente til at forklare, bruge og bygge formler. 21-22 Rød tråd temauge (torsdag uge 21 til onsdag uge 22) 23-26 Virkelighed og matematik BORNHOLM uge 24 27- Sommerferie - bliver fortrolige med matematik modellering af simple problemstillinger. - bliver mere bevidste om, at der forud for en matematisk bearbejdning af en problemstilling ligger en afgrænsning og systematisering af problemfeltet, og at der efterfølgende findes et matematisk resultat, som skal fortolkes. - bliver mere fortrolige med at arbejde med åbne problemstillinger.