F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår: Omfang: Københavns kommune Torvegade 79 Ravelinens Bomhus 1918 Amagerbros Ravelins Bomhus BYGNINGSBESKRIVELSE Amagerports bomhus er beliggende på en tidligere ravelin et forværk på en kunstig ø foran to bastioner i Christianshavns voldanlæg - med hovedfacaden vendt ud mod en moderne dæmning, der er lagt henover ravelinen som forbindelsesvej mellem Amager og Christianshavn. Det tidligere bomhus er sammenbygget med et større restaurationskompleks mestendels bestående af lette træbygninger. Bomhuset er et lille hus med rektangulær grundplan. Det er opført i én etage i grundmur og står med sortmalet sokkel og derover pudsede, gulkalkede facader prydet med hvide liséner. Det afsluttes af en profileret, hvidmalet gesims og derover et højt rejst let opskalket helvalmet tag i røde tegl med en hvidmalet skorsten i tagryggen. Mod vest skyder taget sig frem foran facaden som et udhæng. Hovedfacaden mod Torvegade er symmetrisk opbygget med en enfløjet rødmalet hoveddør i midteraksen flankeret af et todelt opsprosset vindue med rødmalede skodder på hver side. Hoveddøren er en gammel revledør med en nyere bræddebeklædning udvendigt. I nordgavlen findes også en gammel revledør samt et opsprosset vindue. Østfacaden er skjult bag en tilbygning i træ, mens muren i den sydlige gavl stadig kan ses under et tilbygget halvtag af lette plastplader. Sydgavlen er symmetrisk opbygget med to vinduesåbninger bag skodder. Husets vinduer står hvidmalede. De er fra forskellige tider; enkelte mangler opsprosning og ruder. Den sydvendte vinduesåbning fungerer som luge mellem køkken og serveringen. Stueetagen rummer en lille entré med trappe til tagetagen. Her er bevaret en dør med fem fyldinger i senklassicistisk stil. På begge sider af entreen findes et mindre rum. Det ene med udgang til et nordvendt gårdrum. Den østlige side af stueetagen udgøres af et restaurationskøkken med en nyere gulvbelægning og fliser på væggene. Tagetagen rummer flere mindre rum med bræddegulve, delvis synlige hanebjælker i tagkonstruktionen og bræddelofter.
3 BYGNINGSHISTORIE Ravelin-huset er opført i 1728 som bomhus og militær vagtstue til Amagerport, der var blevet fornyet i 1724. København var i 1700- tallet omgivet af fæstningsvolde og adgangen til byen kunne kun ske gennem en af byens porte. Ved portene skulle der betales accise, en told for varer, der indførtes til byen. Dertil kom bompenge, som var en afgift for at passere porten for fodgængere og vogne. Betalingen skete i en nu nedrevet Accisebod. Denne lå på Amagersiden tæt ved udløbet af den nuværende Amagerbrogade. Efter betaling begav besøgende sig over den første bro til det fremskudte forsvarsværk, ravelinen, hvor vagtpersonale kontrollerede, at alle havde betalt, hvad de skulle. For at sikre det, var vejen spærret af en bom. Deraf navnet Ravelinens bomhus. Bommen var placeret ved den træbro, der førte fra ravelinen over til Christianshavn. Selve Amagerport lå mellem fæstningsvoldene og indenfor voldene lå endnu et vagthus (Torvegade 75). Dette var opført få år før Ravelinens bomhus. Opkrævningen af accise ophørte i 1852, og i 1856 blev en stor del af Københavns Fæstning nedlagt. Derefter blev Amagerport og de øvrige byporte nedrevet. Christianshavns voldanlæg ophørte dog først som fæstningsanlæg i 1916. I 1939 blev bomhuset omdannet til sin nuværende brug som køkken m.m. for en restaurant med navnet Ravelinen. I det ydre er bomhuset forholdsvis velbevaret, bortset fra østsiden, der er omsluttet af en nyere tilbygning. Mens huset tidligere var fritliggende, er det i dag omgivet af restaurationskompleksets andre bygninger på de tre sider, mens et par stakitter omslutter facaden ud mod gaden. De oprindelig opsprossede vinduer er kun delvis bevaret og fremtræder tilskoddede. Flere steder mangler både opsprosning og ruder. I østfacaden benyttes vinduet f.eks. til luge mellem køkkenet og serveringspersonalet, men vindueshullet og dele af karmen er bevaret. Dørene er gamle revledøre. På hoveddørens yderside er dog tilføjet en nyere bræddebeklædning, der delvis skjuler den gamle dør med kikhul. Stueetagens plan rummede ifølge en arkitekturtegning fra 1915 en entré med trappe til tagetagen, et køkken med ildsted til venstre for entreen, et rum i hele husets bredde i sydenden og to mindre rum bag køkken og entré. Entreen og det tidligere køkkenrum med niche til ildstedet er stadig bevaret. Køkkenet har dog fået nyere flisebeklædning. Til højre for entreen findes i dag et mindre rum, mens hele østsiden af huset nu rummer et moderne restaurationskøkken. KILDER Christianshavns Arkivs hjemmeside: http://www.chrarkiv.dk
4 Selskabet for Københavns Histories website: Guide til Københavns Befæstning. København før og nu og aldrig. Bind 7. Christianshavn af Claus M. Smidt, Kbh. 1989 s. 431-38. Arkitekturtegning (tryk) af Harald Nielsen, 1915. Ravelinen. MILJØMÆSSIG VÆRDI Ravelinens vagthus er interessant som en lille, men fremtrædende del af det tidligere Amagerports anlæg i Christianshavns befæstning, hvoraf betydelige dele stadig er bevaret. Med sin placering på den tidligere ravelin, delvis omgivet af volde og voldgrave, og stadig beliggende ved hovedvejen fra Amager til Christianshavn har bygningen stor fortælleværdi og giver fortsat et fint indtryk af den bratte overgang, der i gamle dage var mellem by og land. Samtidig markerer dens placering på ravelinen, hvor tidligere tiders knækkede vej mellem Christianshavn og Amager gik. Gennem arkitekturen og placeringen ved indkørslen til Christianshavn kobles bomhuset og det andet vagthus historie også sammen. KULTURHISTORISK VÆRDI Bomhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets betydning som den ene af kun to bevarede bygninger, der fortsat vidner om, at København fra 1600-tallet og frem til 1800-tallets midte kun tillod fremmede adgang til byen gennem fire bevogtede byporte i befæstningens voldanlæg. Dermed er bomhuset en lille, men vigtig brik i fortællingen om tidligere tiders militære og civile kontrol af alle, der ønskede at komme ind i staden. Tagets udkragning mod Torvegade vidner også om vagtens behov for at kunne krybe lidt i ly for dårligt vejrlig. Stilistisk knytter bomhusets arkitektur sig til barokkens formsprog, som det bl.a. kendes fra det store velbevarede militære anlæg på Kastellet i København med symmetrisk opbyggede facader, helvalmet tegltag, ved materialevalg og farver. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle bygningskrop afsluttet af det højt rejste tag med skorstenen i tagryggen og udkragningen over hovedfacaden, der giver tyngde til det beskedne hus. Dertil kommer den orden og symmetri, som kendetegner bomhuset, og den rytmiske, lodrette opdeling af facaderne med lisener. Væsentlig er også det livlige udtryk, som tilvejebringes gennem farverne i husets ydre med sort sokkel, gule mure, hvide lisener og gesims, hvid-
5 malede vinduer med røde skodder og røde døre. Hertil kommer det røde tegltag, hvis farve yderligere understreger fornemmelsen af tagets tyngde. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig til bomhusets sluttede bygningskrop med det højt rejste tag, skorstenen og udkragningen, de næsten ubrudte tagflader, facaderne med gesimser, liseninddeling, de gamle revledøre, vinduer og skodder, den traditionelle materiale- og farveholdning. I det indre gælder det entreen med fyldingsdør, nichen til det gamle ildsted i naborummet, tagetagens bræddegulve og lofter foruden de de synlige hanebjælker og den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales at de vinduer, der mangler sprosser og/eller ruder så vidt muligt genetableres.