Niels Frederiksen, Karleby Af Louis S. Hansen Vi har mange mindesmærker i Lejre Kommune, men alt for sjældent standser man op, betragter dem og undersøger hvem det rent faktisk er, som mindes. Ved Kornerup står en stor sten med indskrift og et profilportræt i metal. Mindestenen rejstes i 1953. Ved stenen er Niels Frederiksens Vej - vinkelret på landevejen. Mindestenen for Niels Frederiksen på overvejen ved afkørslen til Kattinge Foto: Louis S. Hansen Både vejnavnet og stenen er en hædersbevisning til en mand, som sikkert de færreste kender i dag, men han var højt skattet af mange i sin samtid, idet hans store arbejde for ikke mindst mindre landbrugere var imponerende. Niels Frederiksen blev født 23. februar 1874 på ejendommen Toftekærgård ved Lille Karleby. Ejendommen havde et jordtilliggende på ca. 70 tønder land.
Karlebyvej nr. 62. Niels Frederiksens barndomshjem, i dag. Foto; Louis S. Hansen Som så mange i samtiden deltog han allerede som 10-årig i markarbejde, hvor arbejdsdagen startede kl. 4. Efter morgenarbejdet vandrede han ca. 3 ½ km til skole, så det kunne af og til knibe med koncentrationen. En forstående lærer bar heldigvis over med, at han og andre jævnaldrende tog et blund i nogle af skoletimerne. Men i vågen tilstand sugede han viden til sig, og hans lærer havde blik for, at der var krummer i drengen. Niels fik hurtigt lært at læse, og ældre familiemedlemmer nød, at han ofte læste aviser højt for dem. Især politiske spørgsmål kom til at interessere den opvakte dreng mere og mere. Han var dygtig til landbrugserhvervet, og han sparede penge sammen, så han kunne tage et vinterophold fra 1892 til 1893 på den på den fynske Køng Højskole. Efter tilbagekomst til hjemegnen blev han blandt andet aktiv i den lokale Skytte- og Gymnastikforening, hvor han tillige var formand i 8 år. I 1894 blev han sammen med broderen Kristian forpagter af barndomshjemmet Torftekærgård. Som 29-årig blev han i 1903 gift med Karen Rasmussen og overtog hendes barndomshjem i Store Karleby. Det var et husmandssted med 7 tønder land, der efterhånden blev øget til 18 tønder. De fik et lykkeligt ægteskab med 6 børn, men især i de første år af deres ægteskab havde de det temmelig hårdt i økonomisk henseende. Indtægterne fra landbruget måtte suppleres med indtjening fra arbejdet som mælkekusk for det lokale andelsmejeri. To år efter giftermålet dannedes partiet Det Radikale Venstre, der havde forbedringer af levevilkårene for Danmarks små landbrugere og dårligt stillede byboere som en mærkesag. En væsentlig årsag til, at Niels Frederiksen meldte sig ind i partiet, hvor han hurtig. gjorde han sig gældende på grund af sin regelrette adfærd og flid, så han blev højt respekteret i vide kredse. I 1908 startede han en lokal husmandsforening. Samme år blev han medlem af hovedbestyrelsen for De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger for i 1911 at overtage formandsposten.
Ligeledes i 1911 indvalgtes han i Roskilde Amtsråd, hvor han havde sæde indtil 1922. Tillige blev han medlem af Landbokommissionen af 1911. Ikke nok med det. Han blev valgt til Folketinget i 1913, hvor han straks markerede sig på bedste vis. Under 1. verdenskrig som medlem af Den Overordentlige Kommission sørgede han for, at alle samfundsgrupper ikke blot de velstillede - fortsat blev forsynet med varer. Niels Frederiksen var folketingsmedlem til 1935 og blev formand for Det Radikale Venstres rigsdagsgruppe (Folketings- og daværende Landstingsgruppe under ét) fra 1929 til 1934. Her fik han stor indflydelse på ikke blot samtidens politiske beslutninger i almindelighed, men i særdeleshed på lovgivning omkring jordspørgsmål. Niels Frederiksen som hus- og rigsdagsmand på vej til et af sine mange udvalgsmøder. (Jensenius i Berlingske Tidende) Trods den stadig omsiggribende politiske aktivitet fortsatte Niels Frederiksen med at drive landbrug på ejendommen i Store Karleby, der i dag har adressen Karlebyvej 134, til 1929. Karen Rasmussens barndomshjem. Karlebyvej 134. Foto: Louis S. Hansen
Men med den større arbejdsbyrde blev det nødvendigt at bo nærmere et trafikknudepunkt, så familien brød op fra hjemstavnen og flyttede til Roskilde. For det blev efterhånden hele Danmark, som var Niels Frederiksens arbejdsplads, ikke mindst på grund af arbejdet i Statens Jordlovsudvalg. Statens Jordlovsudvalg Gennem tiden har der i Danmark været nedsat diverse landbokommissioner. En af de mest kendte var Den Store Landbokommission fra 1786, hvis arbejde gav stødet til de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede, herunder ophævelsen af bøndernes stavnsbånd i 1788. I 1911 nedsattes atter en landbokommission, i hvilken Niels Frederiksen fik sæde. Kommissionen fik til opgave at forberede lovudkast til reformer for økonomisk set svagt stillede befolkningsgrupper, der ønskede at arbejde med jorden og som havde behov for ordentlige boligforhold. Jordlovgivning var nemlig en hovedinteresse for Niels Frederiksen. Da Statens Jordlovsudvalg nedsattes i 1919 blev han udvalgets formand, hvad han var helt frem til 1947. I den periode oprettedes næsten 20.000 nye husmandsbrug, og Niels Frederiksen havde en stor del af æren herfor. I samme tidsrum kom nye gartnerier til. Sunde boliger og kolonihaver oprettedes til arbejderfamilier og til andre erhvervsgrupper med beskedne indtægter. Det betød forbedring af mange almindelige danskeres tilværelse. Da Statens Jordlovsudvalg i 1919 dannedes, var der i Danmark stor interesse for oprettelse af husmandsbrug på arealer, som havde været godsejerjorder. Dette år blev de såkaldte oktoberlove, som muliggjorde oprettelse af nye husmandsbrug, vedtaget. Året efter oprettelsen af Statens Jordlovsudvalg blev det store landbrug Egholm i Hornsherred udstykket. Det havde Niels Frederiksens særlige bevågenhed, da Egholms jorder befandt sig på hans egn. Mange udstykninger fulgte. Blandt andet afgav godset Bregentved ved Haslev jord til 139 husmandsbrug. I perioden 1920 til 1940 afstod eksempelvis 12 sjællandske, 9 fynske, 5 jyske og 3 godser på Lolland-Falster hver jord til mellem 25 og 49 nye husmandsbrug. Der blev ikke tale om store jordtilliggender til hvert husmandssted kun ca. 10 til 14 tønder land men almindeligvis var det ganske frugtbar jord, så et sådant brug kunne i samtiden føde en familie, uden det var nødvendigt at tage ekstraarbejde udenfor bedriften, hvad Niels Frederiksen gang på gang markerede, når nye husmandsbrugs jorder diskuteredes. Målt med nutidens alen lyder det ikke imponerende med så begrænsede arealer pr. brug; heller ikke det kvadratmeterantal, der almindeligvis kalkuleredes med til stuehuse (80 til 90 kvadratmeter) og udhuse, lader m.v. på ca. 130 til 150 kvadratmeter, men det er jo kun i de seneste årtier, at indstilling til leve- og boligstandard er ændret markant. For mange unge mennesker, som påtænkte en tilværelse på et husmandsbrug, kunne det være et problem at rejse den fornødne startkapital. Derfor fik Niels Frederiksen og hans samarbejdspartnere i Statens Jordlovsudvalg udvirket to muligheder. Enten kunne en ung husmand købe jorden til markedspris og opnå lån fra staten svarende til 90 procent af købesummen for jorden og for udgifterne til opførelse af såvel stuehus som avlsbygninger, eller også kunne jorden erhverves fra den såkaldte jordfond. Efter den sidste model skulle husmanden ikke købe jorden, idet den ejedes af staten. Hvert år skulle betales en leje af jorden udregnet på baggrund af, hvad der skønnedes at give det mest fordelagtige udbytte ved jordens dyrkning. Såfremt husmanden ejede sin jord, kunne han sælge den samt husmandsstedets bygninger til markedspris. Ellers kunne han ved salg kun få penge for bygninger, maskiner, besætning samt for eventuelt iværksatte forbedringer. Rent selveje gav ikke sikkerhed overfor markedsprissvingninger; omvendt ville en husmand, der havde lejet jord via jordfonden kun få et begrænset udbytte ved salg, selv om jordpriserne eventuelt var blevet høje.
Uanset hvilken af de to modeller en ung husmand ville foretrække, var det en inspiration til at starte for sig selv for mange tusind mennesker i Niels Frederiksens samtid. De Samvirkende Danske Husmandsforeninger hædrede blandt andet ham og 5 andre politikere, der var aktive for vedtagelsen af oktoberlovene i 1919 ved at lade maleren Johannes Nielsen portrættere de pågældende. Maleriet blev skænket til Folketinget i 1952, hvor det fortsat kan beses. Niels Frederiksen ses stående i den højre del af billedet, mens han betragter den anden stående person, venstrepolitikeren Søren Brorsen. De øvrige politikere er socialdemokraten Mads Jensen-Aale, venstremanden Vilhelm Pinholt, socialdemokraten Hans Rasmussen og yderst til højre Niels Frederiksens partifælle Jens Holdgaard. Alsidig virksomhed Statens Jordlovsudvalg fik mange opgaver; ikke alle umiddelbart indlysende for husmændenes talsmand. Niels Frederiksen var eksempelvis ikke begejstret for, at udvalget i 1935 overtog statens store arealer i Store Vildmose ud fra den betragtning, at arealerne ikke var egnede til husmandsbrug. Hans ord desangående: Jamen, Herregud, det er jo slet ikke jord! huskes stadig. Det var udstykning, der var Niels Frederiksens hjertesag. Som formand for Jordlovsudvalget havde han blandt andet bemyndigelse til at foretage indstillinger om køb af ejendomme og jordarealer, fra hvilke der kunne foretages udstykninger, godkendelse af udstykningsplaner, vilkår for erhvervelse af jordarealer til de enkelte husmandsbrug samt vilkår for drift at arealer, der administreredes af Jordlovsudvalget.
Niels Frederiksen var opstillet i Lejre kredsen, der i dag hedder Lejre-Køge Kredsen, og i 1928 skænkede Det radikale Venstre og Husmandsforeningen Hyllinge-Lyndby et maleri fra det gamle Lejre. Maleriet findes nu på Bramsnæs arkiv. En vellidt mand Gang på gang blev Niels Frederiksen rost for sit arbejde og med god grund. Da han i 1934 fyldte 60 år, blev han behørig fejret, og Johan Skjoldborg, der frem for nogen var husmændenes digter, hyldede blandt andet fødselaren med følgende ord: Kære Niels Frederiksen. Jeg skrev om det, jeg digtede om husmændene, men du udførte det, du rejste dem! Frederiksen var vellidt på grund af sin lune væremåde, sin store faglige indsigt og sin økonomiske sans. I en del af hans sparsomme fritid nød han at gå på jagt. I al gemytlighed blev han kaldt Danmarks største jagtherre, fordi han som formand for Jordlovsudvalget kunne dyrke fritidsinteressen på de arealer, som udvalget administrerede og som ikke var udstykket. Det drejede sig på et vist tidspunkt om ca. 30.000 tønder land. Han var kendt som en dygtig skytte. Det blev der i samtiden talt meget om. En bemærkning kom efter sigende fra hans partifælle, folketingsmedlem Oluf Steen, der på en andejagt på Fyn sammen med diverse andre politikere fra Det Radikale Venstre udtalte: Jeg får større og større respekt for formanden (for Jordlovsudvalget, red.) Når han skyder, falder ænderne ned. Når I andre plaffer løs, flyver de op! Tegneren Herluf Jensenius portrætterede en gang Niels Frederiksen i jagtudstyr med hund og cigar. Frederiksen var godt fornøjet med tegningen, men udtalte dog: Jeg kan tilgive Jensenius meget, men ikke at han lader mig gå på jagt med en puddelhund.
Tegneren Herluf Jensenius tegning I 1948 udkom en glimrende og fortsat læseværdig bog på 192 sider: Manden der hentede Jorden. En Bog om Niels Frederiksen af Johannes Christiansen. Den beskriver et liv på landet, som nu er historie, og samtidig tegner bogen et levende portræt af den dynamiske og fine personlighed, som Frederiksen var. Da Niels Frederiksen kort tid før sin død 20. december 1951 indstillede sit mangeårige virke, var det som en højt respekteret mand, der kunne se tilbage på store og fortjenstfulde resultater; først og fremmest på sit livsværk: Husmandsstandens sociale højnelse. Derfor er det fuldt forståeligt, at man kun to år efter hans død rejste ham det flotte minde ved landevejen i Kornerup. Ved højtideligheden 29. oktober 1953, hvor mindesmærket afsløredes, var repræsentanter for familie, venner og husmandsbevægelsen til stede, men også daværende landbrugsminister Jens Smørum og en af dennes forgængere i embedet, Kristen Bording. Så et godt råd, kære læser: Når du kommer forbi,. Giv dig tid til at dvæle lidt ved det hædrende minde, der er rejst over en af Lejre Kommunes fordums ildsjæle. Anvendt litteratur: Via internettet under Niels Frederiksen, Karleby, artiklerne Blå bog: Formænd og styrelseschefer 1919 1997 Udstykningstiden 1919-45 Samt: Diverse materialer fra Arkiverne i Lejre.