11. april 2009 af Jeppe Druedahl, og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) STIGENDE ARBEJDSLØSHED RAMMER BREDT HVEM ER RAMT? Den økonomiske krise har for alvor bidt sig fast på det danske arbejdsmarked. Det har betydet, at arbejdsløsheden i Danmark gennem de seneste måneder er steget markant. Analysen viser, at det især er mænd, yngre, byggefaglærte, 3F ere og metalarbejdere samt jyder, der er ramt af stigende arbejdsløshed. Resume: Arbejdsløsheden i Danmark bundede i juni 2008 med godt 47.000 arbejdsløse. Frem til og med februar 2009 er den sæsonkorrigerede arbejdsløshed steget ca. 23.000 til knap 70.000 fuldtidspersoner. Samtidig viser prognoserne for arbejdsmarkedet, at vi kun har set starten af en voldsom stigning i ledigheden. Vi frygter på baggrund af de seneste økonomiske nøgletal, at vi allerede til sommer vil have 100.000 arbejdsløse, og at vi ved udgangen af næste år risikerer at stå med mere end 150.000 arbejdsløse. Den stigende arbejdsløshed har ramt bredt på det danske arbejdsmarked. Dykker man ned i de nyeste tal, viser det sig imidlertid, at arbejdsløsheden især er steget blandt mænd og i de yngre aldersgrupper. Af den samlede stigning i arbejdsløsheden på 22.700 fuldtidspersoner tegner mændene sig således for 80 pct. svarende til 18.300 fuldtidspersoner, mens de helt unge har oplevet de største procentvise stigninger i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Samtidig viser analysen, at a-kasserne tilknyttet bygge- og anlægssektoren samt 3Fs og metalarbejdernes a-kasse er ramt hårdt af stigende ledighed. De største stigninger i arbejdsløshedsprocenten findes især for Træ-Industri- Byg (5,8 pct.enheder) og Byggefagenes a-kasser (4 pct.enheder). Samtidig har der været store stigninger inden for 3F (2,8 pct.enheder) og Metalarbejdere (2,4 pct.enheder). Omvendt oplever nogle a-kasser, primært tilknyttet den offentlige sektor, fortsat fald i arbejdsløsheden. Analysen viser endvidere, at arbejdsløsheden rammer geografisk skævt. Især Jylland har oplevet de største stigninger i antallet af arbejdsløse, mens ledigheden generelt er steget mindst i og omkring de store byer. Alt peger desværre på, at vi kun har set begyndelsen af en større nedtur på det danske arbejdsmarked. Det er forventningen, at nedgangen vil ramme bredt i den private sektor, mens det offentlige arbejdsmarked formentlig ikke vil blive ramt af den økonomiske krise. Vi mener samlet der er behov for nye initiativer der kan modvirke den stigende arbejdsløshed, og som kan understøtte de fremtidige behov for uddannet arbejdskraft på arbejdsmarkedet.
2 STIGENDE ARBEJDSLØSHED RAMMER BREDT HVEM ER RAMT? Arbejdsløsheden bundede i juni 2008 med godt 47.000 arbejdsløse. Frem til og med februar 2009 er arbejdsløsheden steget ca. 23.000 til knap 70.000 fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret. Antallet af registrerede arbejdsløse er ifølge Danmarks Statistik dermed steget ca. 48 pct. 1 Målt som andel af arbejdsstyrken lå arbejdsløsheden i februar 2009 på 2½ pct. Som det fremgår af figur 1, med AErådets seneste arbejdsløshedsprognose, har vi endnu kun set begyndelsen af nedturen på arbejdsmarkedet. Efter udarbejdelsen af denne prognose har vi fået nye dårlige væksttal for Danmark og udlandet. Arbejdsløshedsprognosen undervurderer efter alt at dømme derfor udviklingen. Vi frygter på baggrund af de seneste oplysninger 100.000 arbejdsløse allerede til sommer, og at vi ved udgangen næste år står med mere end 150.000 arbejdsløse. Figur 1. Arbejdsløshed, AErådets seneste prognose og nyeste tal. 180 180 1000 fuldtidspersoner 160 140 120 100 80 AE feb09 160 140 120 100 80 1000 fuldtidspersoner 60 * = nye observationer 40 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognoseopdatering, februar 2009. 60 40 1 Der er i analysen ikke taget højde for aktiverede arbejdsløse, da Danmarks Statistik ikke offentliggør detaljerede tal på dette område. Tog vi højde for aktiveringen vil de procentvise stigninger i antallet af arbejdsløse generelt blive mindre, men det vil ikke ændre det overordnede billede af udviklingen.
3 Arbejdsløshedsstigningen fordelt på køn Tabel 1 viser, at den stigende arbejdsløshed især har ramt mændene. Af den samlede stigning i arbejdsløsheden på 22.700 fuldtidspersoner forklarer mændene 80 pct. svarende til 18.300 fuldtidspersoner. I februar 2009 var der 40.900 arbejdsløse mænd, mens der var 28.900 arbejdsløse kvinder. Tabel 1. Arbejdsløshed fordelt på køn, sæsonkorrigeret Niveau, februar 09 Ændring juni 08-februar 09 Fuldtidspersoner Pct. af arbejdsstyrken fuldtids- Personer Pct. I alt 69.800 2,5 22.700 48 Mænd 40.900 2,8 18.300 81 Kvinder 28.900 2,2 4.400 18 Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Måler man arbejdsløsheden i procent af hvor mange der deltager på arbejdsmarkedet, ligger mændenes arbejdsløshed i februar 2009 på 2,8 pct., mens kvindernes arbejdsløshed ligger på 2,2 pct. Ser man tilbage i historien er det ret usædvanligt, at mændenes arbejdsløshed ligger højere end kvindernes. Figur 2 viser en sammenhængende opgørelse af mændenes og kvindernes arbejdsløshedsprocenter tilbage i tid 2. Figur 2. Mænd og kvinders arbejdsløshedsprocent, 2000-2009. 7 7 6 6 5 5 4 4 pct. pct. 3 3 2 2 1 1 0 Kvinder Mænd 0 2008M12 2008M08 2008M04 2007M12 2007M08 2007M04 2006M12 2006M08 2006M04 2005M12 2005M08 2005M04 2004M12 2004M08 2004M04 2003M12 2003M08 2003M04 2002M12 2002M08 2002M04 2001M12 2001M08 2001M04 2000M12 2000M08 2000M04 Anm: Arbejdsløsheden ifølge den nyeste definition findes kun tilbage til april 2000. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. 2 Vi har ikke sammenhængende arbejdsløshedstal på måneder længere tilbage i tid. Ser man på de årlige opgørelser fra den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS), ser vi at kvinder tilbage til 1980 kun i 1981 havde en lavere arbejdsløshedsprocent end mændene.
4 Arbejdsløshedsstigningen fordelt på alder Tabel 2 viser udviklingen i arbejdsløsheden fordelt på aldersgrupper. Målt i antal er arbejdsløsheden steget mest for de 40-49-årige og de 30-39-årige. Imidlertid er aldersintervallerne ikke lige store, ligesom genererationerne ikke er lige store. Måler vi arbejdsløshedsstigningen i forhold til hvor mange, der i forvejen var arbejdsløse, ser man de største stigninger for de helt unge 16-24-årige (60 pct. flere arbejdsløse), for de 40-49-årige (55 procent) og de 25-29-årige 52 pct. Den mindste stigning ses for dem over 60 år (28 pct.). Tabel 2. Arbejdsløshed fordelt på alder, sæsonkorrigeret Niveau, februar 09 Ændring juni 08-februar 09 Fuldtidspersoner Pct. af arbejdsstyrken Fuldtidspersoner Pct. af arbejdsstyrken I alt 69.800 2,5 22.700 48 16-24 år 8.000 2,0 3.000 60 25-29 år 9.400 3,5 3.200 52 30-39 år 18.900 2,8 5.600 42 40-49 år 16.600 2,3 5.900 55 50-59 år 14.500 2,4 4.400 44 60-64 år 2.300 1,5 500 28 Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Som det også fremgår af tabel 2, har de 60-64-årige i februar 2009 den laveste arbejdsløshedsprocent (1,5 pct.) efterfulgt af de helt unge 16-24-årige (2,0 pct.). Som det fremgår af figur 3a. og 3b. afviger dette billede ikke fra tidligere år. Arbejdsløshedsprocenten er dog steget betydeligt mere for de helt unge end for de ældste. Vi ser den allerstørste stigning i arbejdsløshedsprocenten for de 25-29-årige siden juni 2008 (1,2 pct.enheder). Figur 3a. Arbejdsløshed unge Figur 3a. Arbejdsløshed ældre 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 pct. 4 4 pct. pct. 4 4 pct. 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 16-24 år 25-29 år 30-39 år I alt 0 0 40-49 år 50-59 år 60 år og derover I alt 0 2009M01 2008M10 2008M07 2008M04 2008M01 2007M10 2007M07 2007M04 2007M01 2006M10 2006M07 2006M04 2006M01 2005M10 2005M07 2005M04 2005M01 2004M10 2004M07 2004M04 2004M01 2003M10 2003M07 2003M04 2003M01 2002M10 2002M07 2002M04 2002M01 2001M10 2001M07 2001M04 2001M01 2000M10 2000M07 2000M04 2009M01 2008M10 2008M07 2008M04 2008M01 2007M10 2007M07 2007M04 2007M01 2006M10 2006M07 2006M04 2006M01 2005M10 2005M07 2005M04 2005M01 2004M10 2004M07 2004M04 2004M01 2003M10 2003M07 2003M04 2003M01 2002M10 2002M07 2002M04 2002M01 2001M10 2001M07 2001M04 2001M01 2000M10 2000M07 2000M04 Anm.: Det skal bemærkes, at tallene ikke tager højde for aktivering af de arbejdsløse. Fx bliver de unge aktiveret langt hurtigere end de ældre, hvilket vil reducere deres arbejdsløshedsprocent. Ændrede aktiveringsregler og andre forhold kan således påvirke såvel niveau som udvikling. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik.
5 Arbejdsløshedsstigningen fordelt på A-kasser Tabel 3 viser AErådets opgørelse af den sæsonkorrigerede arbejdsløshed fordelt på a-kasser. Tabel 3. Arbejdsløshed på a-kasser, sæsonkorrigeret og sorteret Niveau, februar 09 Ændring juni 08-februar 09 Pct. af arbejdsstyrkepersoner Fuldtids- Pct. af arbejdsstyrken Fuldtidspersoner Faglig Fælles a-kasse (3F) 16.770 6,4 7.290 77 Kristelig a-kasse 6.280 3,7 2.650 73 Træ-Industri-Byg (TIB) 3.290 7,9 2.390 267 Metalarbejdere 2.980 3,5 2.040 217 Danske Lønmodtagere 2.040 3,3 1.070 110 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 5.740 2,5 1.010 21 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 2.490 1,8 820 49 Byggefagenes a-kasse 960 5,9 640 201 Ledere 1.050 1,3 410 63 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) 940 4,1 400 75 Funktionærer og Tjenestemænd 2.070 1,7 380 22 Akademikere 1.750 2,3 370 27 Teknikere 940 3,5 310 50 Økonomer 810 2,6 290 57 Business 600 2,3 230 63 Fag og Arbejde (FOA) 2.140 1,3 230 12 El-faget 290 1,4 220 299 Frie Funktionærer 410 1,9 190 89 Funktionærer og Servicefag 480 2,6 180 61 Ingeniører 860 1,3 180 27 Selvstændige (DANA) 620 1,7 140 30 Stats- og Teleansatte 410 1,4 110 36 Journalistik, Kommunikation og Sprog 850 4,4 100 13 IT-faget og Merkonomer 270 2,1 80 42 Socialpædagoger 430 1,3 20 5 Børne- og Ungdomspædagoger 740 1,3 0 0 Magistre 1.900 3,8-20 -1 Danske Sundhedsorganisatione 240 0,3-40 -13 Lærere 770 1,1-60 -7 Anm.: De foreløbige data er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik
6 Som det fremgår, har alle a-kasser på nær Børne- og Ungdomspædagoger, Magistre, Danske Sundhedsorganisationer, og Lærere haft stigende arbejdsløshed siden juni sidste år. Det er a-kasser, hvis medlemmer i høj grad arbejder i den offentlige sektor. De største stigninger målt i antal arbejdsløse findes for 3F med knap 7.300 fuldtidspersoner, for Kristelig a-kasse med 2.650 fuldtidspersoner, Træ- Industri-Byg (TIB) med knap 2.400 fuldtidspersoner og Metalarbejdere med kan 2.050 fuldtidspersoner. Måler man arbejdsløshedsudviklingen i forhold til hvor mange arbejdsløse der var i a-kasserne i juni måned sidste år findes de største stigninger inden for El-faget, Træ-Industri-Byg (TIB), Metalarbejdere og Byggefagenes a- kasse. Her ligger antallet af arbejdsløse mellem to og tre gange så højt i februar 2009 som i juni 2008. Igen kan det være interessant at betragte arbejdsløshedsprocenterne målt som antallet af registrerede arbejdsløse i forhold til antallet af a-kassemedlemmer. Figur 4 viser arbejdsløshedsprocenten i juni 2008 og ændringen fra juni 2008 til februar 2009, således at summen af de to søjler svarer til arbejdsløshedsprocenten i februar 2009. Figur 4. Arbejdsløshedsprocent i juni 2008 og ændring fra juni 08 til februar 09, sæsonkorrigeret og sorteret efter arbejdsløshedsprocent i februar 09. Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Lærere (DLF-A) Ingeniører (IAK) Ledere Fag og Arbejde (FOA) Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Socialpædagoger (SLA) El-faget Stats- og Teleansatte (STA) Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Selvstændige (DANA) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Frie Funktionærer (FFA) IT-faget og Merkonomer (PROSA) Akademikere (AAK) Business Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Økonomer (CA) Funktionærer og Servicefag Danske Lønmodtagere (DLA) Metalarbejdere Teknikere Kristelig a-kasse Magistre (MA) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) Journalistik, Kommunikation og Sprog Byggefagenes a-kasse Faglig Fælles a-kasse (3F) Træ-Industri-Byg (TIB) Arbejdsløshed i juni 2008 Ændring jun.08-feb.09-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 pct. Anm.: De foreløbige data er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik.
7 De største stigninger i arbejdsløshedsprocenten findes for Træ-Industri-Byg (5,8 pct.enheder) og Byggefagene (4 pct.enheder). Det er a-kasser, der er tilknyttet bygge- og anlægssektoren. Der har også været store stigninger i arbejdsløshedsprocenten inden for 3F (2,8 pct.enheder) og Metalarbejdere (2,4 pct.enheder). Samlet har Træ-Industri-Byg (TIB) nu den højeste ledighedsprocent (knap 8 pct.), 3F har den næsthøjeste (knap 6½ pct.), mens vi på tredjepladsen har byggefagenes a-kasse (knap 6 pct.). I bunden med de laveste arbejdsløshedsprocenter finder vi Danske Sundhedsorganisationer (0,3 pct.) og Lærere (1,1 pct.). Socialpædagoger, Børneog Ungdomspædagoger, FOA, Ledere og Ingeniører har også alle en fortsat meget lav arbejdsløshed omkring (1,3 pct.). Det viser figur 4. Arbejdsløshedsstigningen geografisk fordelt Ser man på arbejdsløsheden geografisk, har alle kommuner haft stigende arbejdsløshed siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden bundede. Figur 5 viser den procentvise stigning i antallet af arbejdsløse fra juni 2008 til februar 2009 for alle landets kommuner (desto mørkere farve des større stigning i arbejdsløsheden). Som det fremgår, er det især Jylland, der har oplevet store stigninger. Modsat har hovedstadsområdet og områderne i og omkring de store provinsbyer været mindre ramt. Arbejdsløsheden er mange steder steget mere end 90 pct. siden juni 2008.
8 Figur 5. Stigning i arbejdsløshed (pct.) siden juni 2008, sæsonkorrigeret Anm.: Arbejdsløsheden er opgjort ud fra bopælskommune. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Det hører dog med til billedet, at arbejdsløsheden i forvejen var meget lav i mange af de jyske kommuner. Det ser man bl.a. ved, at arbejdsløshedsprocenterne i mange jyske kommuner stadig ligger lavt i februar 2009, selvom der har været relativt store stigninger i antallet af arbejdsløse siden juni 2008. Figur 2 viser arbejdsløshedsprocenterne på kommuner i februar 2009 3. 3 Ser vi på ændringen i arbejdsløshedsprocenten, tegner der sig nogenlunde samme billede, nemlig at Jylland er hårdt ramt, mens hovedstadsområdet og områderne i og omkring de store provinsbyer har haft mindre stigninger.
9 Figur 2. Arbejdsløshed (i pct.) februar 2009, sæsonkorrigeret Anm.: Arbejdsløsheden er opgjort ud fra bopælskommune. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. AErådets opgørelse af den kommunale arbejdsløshed er kort beskrevet i boks 1. Boks 1. AErådets opgørelse af de kommunale arbejdsløshedstal AErådet har på baggrund af arbejdsløshedstallene fra Danmarks Statistik udarbejdet en opgørelse af den sæsonkorrigerede arbejdsløshed fordelt på kommuner. Danmark Statistik offentliggør ikke selv sæsonkorrigerede arbejdsløshedstal på kommuneniveau. Samtidig forefindes kun foreløbige kommunetal, der ikke er korrigeret for forsinkede indberetninger mv., for de seneste 6 måneder. AErådets opgørelse korrigerer derfor de foreløbige tal for forsinkelser mv. ved at opjustere med det historiske forhold mellem foreløbige og endelige tal på kommuneniveau. Samtidig foretages der sæsonkorrektion på de endelige og sæsonkorrigerede tal. Til grundlag for arbejdsløshedsprocenter er brugt den nyeste arbejdsstyrkeopgørelse fra RAS.
10 I tabel 4 ses udviklingen i arbejdsløsheden fordelt på regioner. Heraf fremgår ligeledes, at arbejdsløsheden er steget mindst i Region Hovedstaden med 35 pct., mens den i landets øvrige regioner er steget fra hhv. lige under 60 pct. til 80 pct. siden juni 2008. Tabel 4. Regional arbejdsløshedsudvikling, sæsonkorrigeret Fuldtidspersoner Niveau, februar 09 Pct. af arbejdsstyrken Ændring juni 08 til februar 09 Fuldtids- Pct. personer I alt 69.800 2,5 22.700 48 Region Hovedstaden 23.500 2,7 5.900 34 Region Sjælland 9.900 2,4 3.300 50 Region Syddanmark 14.000 2,4 5.700 69 Region Midtjylland 14.400 2,2 5.800 67 Region Nordjylland 9.200 3,2 3.100 51 Anm.: Grundet sæsonkorrektion svarer summen over regioner ikke til det samlede antal ledige. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Arbejdsløsheden i Hovedstaden var i februar på 2,7 pct., hvilket kun overgås af Nordjylland med 3,2 pct., som har haft en meget voldsom stigning på det seneste. Selvom Jylland er ekstra hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, er der ingen som går fri. Af tabel 5 ses det, at Stevns er den eneste sjællandske kommune blandt de 20 kommuner med de største stigninger i antallet af arbejdsløse. Det ses derudover, at arbejdsløsheden nu er fordoblet siden juni i 17 kommuner, og at den i Vejen kommune sågar er tredoblet.
11 Tabel 5. De 20 kommuner med de største arbejdsløshedsstigninger fra juni 2008 til februar 2009, sæsonkorrigeret Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Vejen 289 209 Hedensted 436 189 Rebild 419 157 Herning 995 146 Lemvig 253 123 Skive 707 122 Middelfart 366 121 Holstebro 624 120 Billund 216 119 Kolding 1.017 112 Ikast-Brande 590 112 Kerteminde 332 111 Favrskov 491 109 Vejle 1.102 107 Varde 395 106 Thisted 502 104 Vesthimmerlands 623 101 Stevns 298 99 Horsens 1.012 98 Tønder 579 97 Anm.: De mindste ø-kommuner er ikke medtaget. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. Af tabel 6 ses det, at 15 af de 20 kommuner med de mindste stigninger i antallet af arbejdsløse er sjællandske. Det ses desuden, at en række udkantskommuner som Bornholm, Frederikshavn og Lolland klarer sig overraskende godt. Det kan dog skyldes, at der i forvejen var mange arbejdsløse der. Endelig er både København, Århus og Odense med i tabel 6, hvilket viser, at antallet af arbejdsløse er steget mindst i de største byer.
12 Tabel 3. De 20 kommuner med de mindste arbejdsløshedsstigninger fra juni 2008 til februar 2009, sæsonkorrigeret Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Frederiksberg 1.287 12 Furesø 327 15 Lolland 649 17 København 10.842 22 Gentofte 535 24 Lyngby-Taarbæk 357 25 Allerød 122 26 Ishøj 432 27 Gladsaxe 663 30 Albertslund 431 32 Dragør 119 33 Bornholm 983 37 Vordingborg 619 37 Odense 2.708 40 Brøndby 377 40 Solrød 203 41 Århus 4.025 42 Fredensborg 410 42 Odsherred 380 42 Syddjurs 481 43 Anm.: De mindste ø-kommuner er ikke medtaget. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. I bilagstabel b1 kan man se arbejdsløsheden i februar 2009 og udviklingen fra juni 2008 til januar 2009 for alle kommuner sorteret efter top-bund. Ser man bort fra ø-kommunerne, er det generelt i hovedstadsområdet og i og om omkring de større provinsbyer, at arbejdsløsheden er steget mindst. I bilagstabel b2 er udviklingen på kommunerne angivet alfabetisk. Behov for nye initiativer Alt peger på, at vi står midt i den værste vækstkrise siden 2.verdenskrig. De historisk dårlige vækstudsigter vil sammen med en historisk dårlig produktivitetssituation afspejle sig i en markant nedgang på arbejdsmarkedet i år og de kommende år. Det ændrer Forårspakke 2.0 desværre ikke meget ved. Forårspakken 2.0 redder isoleret set kun 5.500 personer fra arbejdsløshed i år. Det svarer til, hvad ledigheden alene er steget med i januar til februar måned 2009. Det er afgørende at undgå, at vækstkrisen forplanter sig til en stor krise på arbejdsmarkedet. Problemet ved stærkt stigende arbejdsløshed er for det første, at det kan sætte gang i en negativ økonomisk spiral, hvor hushold-
13 ningerne bliver endnu mere forsigtige med at bruge penge. For det andet kan det sætte sig negativt i strukturerne på arbejdsmarkedet og dermed i økonomiens vækstpotentiale på sigt. AE mener derfor fortsat, at der er akut behov for en vækstpakke, der kan modvirke, at krisen udvikler sig til en stor arbejdsmarkedskrise. AE anbefaler en pakke med hovedvægt på offentlige investeringer eller tiltag der har virkning som offentlige investeringer, hvor man samtidig har mulighed for, at skovlen kan sættes i jorden efter sommerferien 2009. Vi anbefaler offentlige investeringer, fordi det klart er den mest effektive måde at stimulere den økonomiske vækst og beskæftigelse. Samtidig dokumenterer flere rapporter, at der er et stort efterslæb på det offentlige investeringsområde inden for f.eks. vedligehold af offentlige anlæg og bygninger. Ligeledes ligger der et meget stort vedligeholdelsesefterslæb af de almene boliger. Der skulle derfor være rigeligt med rentable og nødvendige projekter at tage fat på. Samtidig ligger der en stor udfordring i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. Her har den aktive arbejdsmarkedspolitik også en vigtig rolle at spille. Vi anbefaler derfor også, at en vækstpakke samtidig indeholder initiativer, der styrker arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau. Det kunne f.eks. være en øget indsats med opkvalificering via voksen- og efteruddannelse samt initiativer rettet mod de mange unge, der falder fra ungdomsuddannelserne. Derudover er det afgørende, at vi får gjort noget ved manglen på praktikpladser. På praktikpladsområdet er det desværre også gået den forkerte vej.
14 BILAG Tabel B1 - Samlet kommuneoversigt (størst/mindst) Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Sidste år (pct.) 1 Vejen 289 209 80 2 Hedensted 436 189 155 3 Rebild 419 157 100 4 Herning 995 146 82 5 Lemvig 253 123 57 6 Skive 707 122 101 7 Middelfart 366 121 81 8 Holstebro 624 120 93 9 Billund 216 119 81 10 Kolding 1.017 112 63 11 Ikast-Brande 590 112 69 12 Kerteminde 332 111 77 13 Favrskov 491 109 78 14 Vejle 1.102 107 81 15 Varde 395 106 55 16 Thisted 502 104 69 17 Vesthimmerlands 623 101 60 18 Stevns 298 99 53 19 Horsens 1.012 98 74 20 Tønder 579 97 54 21 Hillerød 482 97 63 22 Ringkøbing-Skjern 563 96 61 23 Sønderborg 892 95 57 24 Egedal 286 93 70 25 Faaborg-Midtfyn 694 93 58 26 Nordfyns 457 92 63 27 Randers 1.220 92 62 28 Norddjurs 489 92 33 29 Morsø 355 90 63 30 Nyborg 405 90 60 31 Mariagerfjord 638 86 74 32 Struer 306 85 81 33 Haderslev 517 85 19 34 Langeland 186 84 8 35 Halsnæs 387 83 71 36 Faxe 516 83 50 37 Gribskov 448 80 33 38 Helsingør 868 80 61 39 Skanderborg 535 78 45 40 Aabenraa 711 78 31 41 Odder 231 76 32 42 Frederikssund 510 76 56 43 Holbæk 828 76 41 44 Viborg 905 75 47 45 Assens 638 74 59 46 Jammerbugt 597 74 17 47 Greve 534 74 45 48 Tårnby 664 71 62 49 Kalundborg 550 69 31
50 Vallensbæk 146 68 58 51 Esbjerg 1.261 67 37 52 Silkeborg 903 67 34 53 Fredericia 657 66 59 54 Ballerup 484 65 58 55 Svendborg 808 65 41 56 Slagelse 1.133 65 18 57 Høje-Taastrup 731 64 30 58 Lejre 226 64 42 59 Hvidovre 548 63 36 60 Hjørring 1.161 63 20 61 Brønderslev 587 62 12 62 Hørsholm 161 61 23 63 Køge 803 61 57 64 Sorø 365 61 29 65 Næstved 1.192 60 33 66 Guldborgsund 795 59 41 67 Herlev 344 58 37 68 Glostrup 255 57 24 69 Roskilde 754 57 44 70 Rødovre 447 55 40 71 Aalborg 3.532 52 21 72 Rudersdal 354 49 14 73 Ringsted 411 48 27 74 Læsø 58 44-13 75 Frederikshavn 998 44 16 76 Syddjurs 481 43 18 77 Odsherred 380 42 20 78 Fredensborg 410 42 18 79 Århus 4.025 42 16 80 Solrød 203 41 26 81 Brøndby 377 40 13 82 Odense 2.708 40 17 83 Ærø 59 38 1 84 Vordingborg 619 37 16 85 Bornholm 983 37 6 86 Dragør 119 33 18 87 Albertslund 431 32 10 88 Gladsaxe 663 30 11 89 Ishøj 432 27 20 90 Fanø 32 27 11 91 Allerød 122 26 15 92 Lyngby-Taarbæk 357 25 7 93 Gentofte 535 24-5 94 København 10.842 22 9 95 Lolland 649 17 3 96 Samsø 49 16-17 97 Furesø 327 15 10 98 Frederiksberg 1.287 12-4 Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. 15
16 Tabel B2 - Samlet kommuneoversigt (alfabetisk) Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Sidste år (pct.) 87 Albertslund 431 32 10 91 Allerød 122 26 15 45 Assens 638 74 59 54 Ballerup 484 65 58 9 Billund 216 119 81 85 Bornholm 983 37 6 81 Brøndby 377 40 13 61 Brønderslev 587 62 12 86 Dragør 119 33 18 24 Egedal 286 93 70 51 Esbjerg 1.261 67 37 90 Fanø 32 27 11 13 Favrskov 491 109 78 36 Faxe 516 83 50 78 Fredensborg 410 42 18 53 Fredericia 657 66 59 98 Frederiksberg 1.287 12-4 75 Frederikshavn 998 44 16 42 Frederikssund 510 76 56 97 Furesø 327 15 10 25 Faaborg-Midtfyn 694 93 58 93 Gentofte 535 24-5 88 Gladsaxe 663 30 11 68 Glostrup 255 57 24 47 Greve 534 74 45 37 Gribskov 448 80 33 66 Guldborgsund 795 59 41 33 Haderslev 517 85 19 35 Halsnæs 387 83 71 2 Hedensted 436 189 155 38 Helsingør 868 80 61 67 Herlev 344 58 37 4 Herning 995 146 82 21 Hillerød 482 97 63 60 Hjørring 1.161 63 20 43 Holbæk 828 76 41 8 Holstebro 624 120 93 19 Horsens 1.012 98 74 59 Hvidovre 548 63 36 57 Høje-Taastrup 731 64 30 62 Hørsholm 161 61 23 11 Ikast-Brande 590 112 69 89 Ishøj 432 27 20 46 Jammerbugt 597 74 17 49 Kalundborg 550 69 31 12 Kerteminde 332 111 77 10 Kolding 1.017 112 63 94 København 10.842 22 9 63 Køge 803 61 57
34 Langeland 186 84 8 58 Lejre 226 64 42 5 Lemvig 253 123 57 95 Lolland 649 17 3 92 Lyngby-Taarbæk 357 25 7 74 Læsø 58 44-13 31 Mariagerfjord 638 86 74 7 Middelfart 366 121 81 29 Morsø 355 90 63 28 Norddjurs 489 92 33 26 Nordfyns 457 92 63 30 Nyborg 405 90 60 65 Næstved 1.192 60 33 41 Odder 231 76 32 82 Odense 2.708 40 17 77 Odsherred 380 42 20 27 Randers 1.220 92 62 3 Rebild 419 157 100 22 Ringkøbing-Skjern 563 96 61 73 Ringsted 411 48 27 69 Roskilde 754 57 44 72 Rudersdal 354 49 14 70 Rødovre 447 55 40 96 Samsø 49 16-17 52 Silkeborg 903 67 34 39 Skanderborg 535 78 45 6 Skive 707 122 101 56 Slagelse 1.133 65 18 80 Solrød 203 41 26 64 Sorø 365 61 29 18 Stevns 298 99 53 32 Struer 306 85 81 55 Svendborg 808 65 41 76 Syddjurs 481 43 18 23 Sønderborg 892 95 57 16 Thisted 502 104 69 20 Tønder 579 97 54 48 Tårnby 664 71 62 50 Vallensbæk 146 68 58 15 Varde 395 106 55 1 Vejen 289 209 80 14 Vejle 1.102 107 81 17 Vesthimmerlands 623 101 60 44 Viborg 905 75 47 84 Vordingborg 619 37 16 83 Ærø 59 38 1 40 Aabenraa 711 78 31 71 Aalborg 3.532 52 21 79 Århus 4.025 42 16 Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. 17