SelmaKunsten Værd at vide som udstillende kunstner PR Udstillingsperioden varer 2-3 måneder. Det afhænger af kunstneren selv. Dog minimum en fuld måned. Denne periode aftales på forhånd, før udstillingen åbner. Kunstnerne bedes selv skrive en tekst om sin kunst og vedlægge links til evt. hjemmeside, Facebook side eller andet. Tekst og links sendes til hyggemonster@yahoo.dk Udstillingspladserne kan ses længere nede i dokumentet. Der vil altid være en fra Selmahuset til stede ved ophængningen til at hjælpe og vise, hvor der er pladser til at udstille på. Skulpturer: Udstilles i glasmontren eller den hvide reol i entréen. Små ting kan også hænge i vindueskarmene. Ophængning af prislister, infosedler osv. på væggene skal hænges op med hæftemasse. IKKE dobbeltklæbende puder eller tape, da det ødelægger tapetet. Selmahusets forsikring dækker ikke jeres værker. Det er på eget ansvar, at de bliver transporteret og udstillet. Hvis du kommer fra et andet land og ikke har midlerne selv, kan Selmahuset evt. dække nogle af udgifterne for transport af værkerne til Sverige. Her er det igen egen forsikring, der dækker. Salg: købere bliver opfordret til selv at kontakte kunstneren. Det er kunstnerens eget ansvar at lægge foldere, visitkort, prislister osv. ved værkerne. Salgsprisen går ubeskåret til kunstneren. Til ferniseringen sørger Selmahuset for popcorn, lidt vin og sæsondrik uden alkohol. Hvis I vil servere andet på ferniseringsdagen, skal I selv sørge for det. Selmahuset står for: Selmahuset lægger information om fernisering og udstillingsperiode op på hjemmesiden. Vi printer plakat til at hænge på Selmahusets port ud til gaden. Vi opretter en Facebook-begivenhed op til ferniseringen. Vi sender invitation ud via e-mail før ferniseringen til Selmahusets mailingliste. Kunstneren skal selv stå for: At invitere eget netværk til Facebook-begivenheden (hvis du bruger Facebook). At sende e-mailinvitationen ud til eget netværk. Hvis kunstneren vil have plakater op at hænge ude i byen eller andre steder, printer vi gerne et mindre oplag. Det er op til kunstnerne selv at hænge dem op der, hvor de ønsker det. Hvis du gerne vil have plakater, bedes et antal oplyses, når plakaten godkendes. Kontakt til presse eller anden omtale. Der kan evt. også printes invitationer til uddeling, hvis du ønsker dette. Åbningstider Der er ingen faste åbningstider i Selmahuset. Ønsker kunstneren at holde åbent på faste tidspunkter, skal hun selv sørge for at være til stede og holde åbent, eller evt. få en anden til at være der. Åbningstiderne for udstillingsperioden skal aftales, før plakaten printes, så disse kan komme med på plakaten. Kontakt Eva mm Engelhardt e-mail: hyggemonster@yahoo.dk mobil: +45 24 21 83 01
Ved den store væg er der et skinne system til ophængnign af billeder.
Rummene i skabet er 34 x 34 x 34cm Hylderne kan tages helt ud eller justeres i højden
en
Køkken