overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående tendens for priserne på energimarkedet er billedet overordnet nu mere stabilt. Prisen på olie og gas er steget, mens kulog elprisen har stabiliseret sig. Olieprisen er steget til 41 dollar pr. tønde siden lavpunktet i januar. Prisen på naturgas er steget til 93,9 kr. pr. MWh efter en længere periode med en nedadgående prisudvikling. Kulprisen har tilnærmelsesvist stabiliseret sig de seneste måneder, men med en nedadgående tendens. I april lå kulprisen på 296,9 kr. pr. ton (43,6 kr. pr. MWh). Elpriserne har stabiliseret sig omkring et betydeligt mindre fluktuerende niveau ift. sidste kvartal. Elpriserne ligger nu på omkring 16 øre pr. kwh for både Øst- og Vestdanmark. Kvoteprisen er steget og endte således på 6,12 euro pr. ton i begyndelsen af maj. PSO-tariffen blev fastsat til 24,7 øre pr. kwh for 2. kvartal 2016 og ventes at blive fastsat til 21,8 øre pr. kwh i 3. kvartal 2016. Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.
Prisen på el Elpriserne for Vestdanmark og Østdanmark har de seneste måneder stabiliseret sig omkring et betydeligt mindre fluktuerende niveau. Hen imod slutningen af januar toppede elpriserne for Vestdanmark og særligt Østdanmark med henholdsvis 29 og 37 øre pr. kwh, hvorefter elpriserne faldt til henholdsvis 11 og 12 øre pr. kwh i begyndelsen af februar. Siden da er elpriserne steget en anelse, men har ikke ligget over 20 øre pr. kwh siden slutningen af januar. Elpriserne ligger nu omkring 16 øre pr. kwh for både Øst- og Vestdanmark. Det foreløbige gennemsnit for 2016 ligger på 16 øre kwh for Vestdanmark og 18 øre kwh for Østdanmark. Figur 1: Spotpris på el Elprisen har været holdt nede af lave brændselspriser på kul, olie og gas. En hydrobalance lidt under normalen har trukket prisen i den modsatte retning, men ikke nok til at give de store udsving. Prisen for råolie Olieprisens nedadgående udvikling de seneste år kulminerede i januar med en råoliepris på 26 dollar pr. tønde, hvilket var det laveste niveau siden 2003. Siden da er olieprisen steget og ligger nu på 41 dollar pr. tønde. Den nuværende pris på råolie ligger dog forsat langt under niveauet fra sommeren 2014, hvor en tønde råolie rundede 114 dollar. Den støt faldende udvikling kan aflæses på årsgennemsnittet. I 2014 lå årsgennemsnittet på 99 dollar pr. tønde, hvilket faldt til 52 dollar i 2015, og det foreløbige gennemsnit for 2016 ligger på 35 dollar pr. tønde. De stigende oliepriser de seneste måneder er et resultat af lavere produktion og faldende lageroverskud. Der er således mindre olie på lager rundt omkring i verden, og det er med til at sende prisen op. I disse måneder, hvor der er et sæsonbetinget fald i efterspørgslen, lukker olieraffinaderier rundt omkring i verden midlertidigt ned for at kunne foretage rutinemæssig vedligeholdelse. I Nigeria blev olieproduktionen midlertidigt lukket ned i marts og frem til april, og olierørledningen fra Irak til Tyrkiet blev ligeledes lukket ned i løbet af marts og april som følge af nødvendig reparationsarbejde. Det stadig lave niveau for olieprisen afspejler dog stadig den betydelige overskudsproduktion af olie på verdensmarkedet. Stigende olieeksport fra Iran forventes også at bidrage til at sætte et nedadgående pres på olieprisen. Møder mellem OPEC og Rusland, hvor Side 2
der skulle have været indgået aftale om en fastfrysning af produktionen, har ikke udmundet i en aftale, og det er endnu uvist, om det kommer til at ske. Figur 2: Prisudviklingen for råolie Prisen på kul Prisudviklingen for kul har tilnærmelsesvist stabiliseret sig de seneste måneder. I april lå kulprisen på 296,9 kr. pr. ton (43,6 kr. pr. MWh), hvilket er en stigning på 3 pct. ift. januar. Stabiliseringen kommer efter en længere periode, hvor kulprisen har været faldende. Årsgennemsnittet for 2015 endte på 382 kr. pr. ton (56 kr. pr. MWh), hvilket er faldet til et foreløbigt årsgennemsnit for 2016 på 301 kr. pr. ton (44 kr. pr. MWH). Kulprisen i 2016 ligger således foreløbigt på et niveau, som er godt 80 kr. pr. ton lavere end niveauet i 2015. Figur 3: Prisudviklingen for kul Trods den seneste stabilisering har kulprisen ligget lavt de seneste år, hvilket fortsat skal forklares med overforsyning af markedet, stor produktionskapacitet, lav økonomisk vækst og et generelt skifte væk fra kul. Det generelle nedadgående pres på kulprisen skyldes blandt andet fortsat lavere efterspørgsel fra Kina og Indien. I Indien har en rekordstor indenlandsk produktion mindsket Side 3
landets kulimport markant, og i Kina har man bremset opførelsen af nye kulfyrede kraftværker i 15 regioner frem til 2018 samtidig med, at man vil lukke 1.000 kulminer ned i år. Det er et led i landets ambition om at nedbringe kullets andel af det samlede energiforbrug. Prisen på naturgas De seneste måneders udvikling i naturgasprisen har hovedsageligt fortsat den nedadgående tendens, hvilket resulterede i, at prisen på naturgas i løbet af april nåede ned på 81 kr. pr. MWh. det laveste niveau i flere år. Den fortsat faldende pris på naturgas afspejler sig i et markant lavere årsgennemsnit ift. året før. I 2015 lå årsgennemsnittet på 148,5 kr. pr. MWh, hvilket er faldet til et foreløbigt årsgennemsnit for 2016 på 94,6 kr. pr. MWh. Det sidste års nedadgående udvikling i naturgasprisen er dog blevet afløst af en stigning i slutningen af april, hvormed prisen på naturgas nu ligger på 93,9 kr. pr. MWh. Figur 4: Prisudviklingen for naturgas Udviklingen i naturgasprisen er særligt påvirket af vejret. Således har det meget kolde forårsvejr i april betydet en fortsat høj efterspørgsel på naturgas, hvilket har været med til at presse prisen op. Prisen på naturgas er også påvirket af olieprisen, som har været stigende den seneste tid, hvilket således også har sat sit præg på den opadgående udvikling i april, mens den lave oliepris, vi har set det sidste år, har været en del af årsagen til faldet i naturgasprisen hen over det seneste år. Eltariffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker Energinet.dk s omkostninger på tre forskellige områder. Nettariffen dækker omkostningerne til de danske transmissionsnet (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker blandt andet omkostninger til reservekapacitet og systemdrift, mens PSO-tariffen dækker omkostningerne til grøn energi. Net- og systemtarifferne er samlede fastsat til 8,2 øre pr. kwh. Disse tariffer bliver fastsat for et kalenderår af gangen og var i 2015 1,1 øre lavere pr. kwh. PSO-tariffen er i 2. kvartal 2016 24,7 øre pr. kwh, hvilket er 1,4 øre lavere end forrige kvartal, men fortsat blandt de højeste tariffer der endnu har været. PSO - tariffen fastsættes kvartalsvis forud og er i høj grad afhængig af forventningerne til elprisen og produktionen af vedvarende energi. Side 4
Figur 5: Eltariffer Da PSO-tariffen for 2. kvartal blev fastsat, skete det på baggrund af lave forventede markedspriser på el, samt et lavere forbrug i 2. kvartal end i 1. kvartal. Det er begge faktorer, der påvirker PSO en i en opadgående retning, men på grund af forventninger til blandt andet lavere vindproduktion blev PSO en sat ned. I 3. kvartal ventes PSO en at blive fastsat til 21,8 øre pr. kwh for derefter at blive sat op til 23,9 øre pr. kwh i 4. kvartal. Dermed forventes PSO en at blive 24,1 øre pr. kwh i gennemsnit i 2016. Kvotepris på CO2 De seneste måneders udvikling i kvoteprisen på CO 2 har betydet et skifte væk fra den nedadgående tendens, der entydigt har domineret kvoteprisen siden begyndelsen af 2016. Den stigende kvotepris har fået prisen op omkring niveauet fra 2014. Årsgennemsnittet for 2014 lå på 5,95 euro pr. ton, mens det foreløbige årsgennemsnit for 2016 ligger på 5,64 euro pr. ton. Til sammenligning lå årsgennemsnittet for 2015 på 7,65 euro pr. ton. Figur 6: CO 2-kvotepris Side 5
Årets første måneder bød på en faldende kvotepris, og denne tendens fortsatte ind i marts, hvor prisen nåede ned på 4,7 euro pr. ton ved månedens afslutning det laveste niveau siden april 2014. I april begyndte kvoteprisen at stige og nåede således op på 6,85 euro pr. ton ved månedens afslutning, hvilket er det højeste niveau siden januar. Kvoteprisen endte på 6,12 euro pr. ton i begyndelsen af maj. Den stigende kvotepris kan blandt andet forklares med en øget efterspørgsel efter kvoter og positive trends på råvaremarkedet. Samtidig har EU-domstolen anmodet EU-Kommissionen om at gennemregne kvoteantallet frem til 2020, hvilket kan have igangsat kvotehandlen og dermed medvirket til at presse priserne på CO 2-kvoter opad. Side 6