Case 1 Fritz Haber Ud fra teksten af Daniel Charles er hændelsesforløbet opstillet med de vigtigste begivenheder og argumentationer er markeret med fed skrift. Disse begivenheder er udvalgt, fordi de senere i opgaven bruges i analysen af Fritz Haber og for at belyse hans karakter. Med mindre andet er angivet er alle facts udtaget fra (Tekstsamling, 2008). 1894: Haber bliver afvist fra militæret. 1899: Fredskonferencen i Haag forbyder giftgasser som våben. 1910: Bosch får i samarbejde med Haber Haber-Bosch processen til at køre så den kan udnyttes erhvervsmæssigt, og de sikrer sig patenter herpå. Haber havde tidligere patent på processen; kendt som Haber-processen. 1914, aug.: 1. Verdenskrig starter og Haber melder sig til militæret. Der dannes Råmateriale afdeling i Krigsministeriet. 1914, 4. okt.: Manifest underskrevet af Haber og mange berømte og anerkendte tyske personligheder trykkes i aviserne i Tyskland. 1914, nov.: Haber bliver medlem af en business Club i Berlin kaldet The German 1914 Society sammen med mange andre magtfulde ansigter. 1915, jan.: Haber får idéen om klorgasser. Idéen accepteres, og Haber sættes i spidsen for udviklingen a gasserne. 1915, feb.: Haber samler en gruppe videnskabsfolk bl.a. James Franck, Gustav Hertz og Otto Hahn. 1915, 22. apr.: Der er endelig favorable vindforhold og gasangrebet betragtes som en succes, selvom vinden drejer af og bærer det meste af gassen mod algierne mod øst. Haber vender hjem og hædres. 1915, maj: Den første nitratfabrik er klar og kan producere 150t nitrat/dag. D. 1.-2. maj begår Habers kone selvmord. 1916: Haber instituttet sættes formelt under militær ledelse. 1917: Sennepsgassen introduceres. Haber advarer mod brug af sennepsgassen med mindre krigen snart vil slutte, og han prøver at overtale til at slutte krigen så hurtigt som muligt. 1918, slut sep.: krigen slutter. 1918: Haber vinder Nobelprisen og får den tildelt i 1919. Han undgår dom for krigsforbrydelser
Case 2 Jan Hendrik Schön 1996: Schön bliver Ph. D. på Konstaz Universitet i Tyskland og blev umiddelbart derefter headhuntet til at arbejde for Bell Labs, et industrielt laboratorium under Lucent Technologies, der muligvis er verdens mest anerkendte. 1996-2000: Schön udgiver i denne periode omkring 20 artikler vedrørende sit arbejde på Bell Labs (s.116). 2000-2002: Schön udgiver i denne periode omkring 80 artikler, om sit arbejde på Bell Labs (p.118). 2002, Apr: Sohn fra Princeton modtager et anonymt tip fra kollegaer fra Bell Labs om duplikationen af data; Schön har brugt to identiske figurer (helt ned til figurernes støj) i to separate artikler, som er udgivet i henholdsvis Science og Nature. Sohn kontakter tidsskrifterne og oplyser om duplikationen, tidsskrifterne kontakter Schön, som oplyser at han ved en fejl har sendt den forkerte figur til et af tidsskrifterne, og tilbyder at skrive en rettelse. McEuen fra Cornell universitet opdager efterfølgende en tredje figur der er identisk med de to foregående figurer, og herefter skærpes mistanken i forskerverdenen mod Schön. Som resultat heraf indledes en mere m alrettet undersøgelse af Schöns arbejde. 2002, Maj: Bell Labs nedsætter en komite til at undersøge de mistænkelige figurer der fremgår i J.H. Schöns artikler 2002, Sep: Komiteen erklærer Jan Hendrik Schön for videnskabelig uredelig.
Case 3 Ignacio Chapela 1998 underskriver en samarbejdsaftale med virksomheden Novartis. Aftalen handler om at tildele 25 mill. dollars over 5 år til plate- og microbial biology (PMB) afdeling, men tilgengæld vil Novartis gerne have rettigheder til ca. en tredjedel af PMB's forskning samt resultater. 1999, Chapela udfører en spørgeundersøgelse af hele fakultetets holdning til aftalen. Resultatet viste at 41% var tilhængere af aftalen men stadig var der mere end 50% der var imod. De mente at selve aftalen ville ødelægge Berkeleys forsknings forpligt for 'public interest'. 60% var bange for at der ville skabe problemer blandt forsker og andre videnskabsmænd når de skulle dele nye ideer indbyrdes. 2000, blev der afholdte en høring af senatet hvor der var studerende, proffessorne og administratorer tilstede, for at undersøge nærmere på aftalen, og der blev det oplyst at selve proffessorne måtte ikke have adgang til Novartis data før de overhovedet har underskrevet på en fortrolighedskontrakt. Men her var senatet uenig da de bemærkede at dette kunne restrikterer offentlighedens 'adgang' til forskning. Aftalen blev derefter alligevel indgået. 2 komiteer blev udformet til at udfærdige aftalen og den anden til at holde styr på penge. Det kom senere frem at medlemmer i pengekomiteen modtog penge under bordet. 2001, Chapela og Quist udgiver artiklen i Nature 2002, 2 artikler udgives som prøver at modbevise Chapelas artikel fra 2001. Pga det kritik Chapelas artikel får skriver Nature en note om at det er op til den enkelte at vurdere artiklen. For første gang nogensinde. 2003, Chapela nægtes fastansættelse på Berkeley på trods af hans ansøgning kom igennem 2 udvalg. 2004, Berkeley-Novartis aftalen udløber 2005, Chapela fastansættes.
Case 4 Watson & Crick 1946 O.T. Avery viser at arvelighedstræk kunne overføres mellem bakterier ved hjælp af oprenset DNA. I USA blev emnet taget op af Linus Pauling, mens Wilkins sad i England og undersøgte DNA ets mysterium. Watson kom fra USA til England for at arbejde sammen med Crick på Cambridge. I 1950 lykkedes det Wilkins at oprense rene DNA fibre og i januar det efterfølgende år blev Franklin ansat ved King s College i London, samme sted som Wilkins arbejdede. Hun fik opgaven at oprette en krystallografigruppe, som skulle lave billeder at det, de senere finder ud af er en dobbelt-helix, til at støtte i opklaringen af DNA s struktur Allerede i november samme år var hun klar med sine første resultater, som hun fremlagde for alle, mens Watson der var til stede, ikke kunne se nogen grund til at høre efter. Watson gav allerede et par måneder efter i samarbejde med Crick med et bud, der ar forkert. Jan 1953: Pauling kommer med et forkert bud og får det endda udgivet. Watson fik set det før udgivelsen, han sagde ikke noget til nogen der samarbejdede med Pauling, da han mente det kunne give ham det forspring de havde brug for, for at finde strukturen først. Dette opnåede han også da han den 25. april sammen med Crick udgav deres artikel i Nature. Den blev fulgt af en artikel af Wilkins og en af Franklin. Ni år efter, i 1962, modtog Watson, Crick og Wilkins nobelprisen for deres opdagelse af DNA s struktur Jan 1951; Franklin ansættes. Watson mente hun var Wilkins assistent, men virkeligheden var, at hun havde sin egen gruppe, som skulle samarbejde med Wilkins. Generelt virker det ikke som om hun har det godt på King s College, og allerede 2 år efter, ved årsskiftet 1952-1953, søgte hun om at blive flyttet til Birkbech College hvortil hun blev overflyttet ved årsskiftet 1953-1954, efter kun 3 år på King s College. Hendes frustration over at være på King s College kan blandt andet ses i at hun overfalder Watson, da han kom for at vise hende Pauling artikel i januar 1953. Efter at have forladt King s College arbejdede Franklin på Birkbech indtil få uger inden hendes død i 1958, hvor hun dør at brystkræft. Watson udgav sin bog, The Double Helix, i 1968. Denne udgivelse svarede Anne Sayre på i 1975 med bogen Rosalind Franklin and DNA.
Case 5 Kold fusion 1982 - begynder fysikeren Steve Jones (Brigham Young University, Utah) at arbejde på kold fusion. (s. 301, sp.2 i Videnskabelig teori og etik - kompendiet) 1984 - Martin Fleischmann og Stanley Pons, ansete elektrokemikere ved University of Utah, begynder arbejde med kold fusion. (s. 301, sp.1 i 1988, september Jones bliver opmærksom på den anden gruppes eksistens, da Pons og Fleischmann sender en ansøgning om forskningsstøtte til Department of Energy, som videresender den til Jones til vurdering. Grupperne mødes efterfølgende, men kan ikke komme til enighed. (s. 301, sp.2 i 1989, 6/3 Grupperne bliver endelig enige om at sende deres respektive publikationer til Nature samtidig, på d. 24/3. (s. 295, sp.2 i Videnskabelig teori og etik -kompendiet) 1989, 11/3 Pons og Fleischmann sender en artikel til Journal of Electroanalytical Chemistry, da de mener at Jones har brudt aftalen ved at sende et abstract til publikation før tid. (s. 295, sp.2 i Videnskabelig teori og etik -kompendiet) 1989, 23/3 - Pons og Fleischmanns pressemøde i Salt Lake City om kold fusion. Samme dag telefaxer Steve Jones sin artikel til Nature. (s. 298, sp.2 i Efter pressemødet følger en bølge af positive tilbagemeldinger fra hele verden der rapporteres om eksperimentelle tegn på kold fusion fra forskergrupper Senere skifter stemningen og meldinger om eksperimentelle resultater der modstrider koldfusionsteorierne strømmer ind 1989, maj American Physical Society holder et møde i Baltimore, hvor fysikere fra hele Amerika opstiller en stor mængde resultater der modsiger Pons og Fleischmanns eksperimenter. (s. 300, sp.1 i Videnskabelig teori og etik -kompendiet) 1989, november Department of Energy bliver rådet af et særligt udvalgt panel af videnskabsfolk til ikke at tildele økonomisk støtte til forskning i kold fusion. (s. 312, sp.1 i 1990, marts Michael H. Salamon publicerer artikel i Nature om forsøg udført med præcis samme udstyr og reagenser som Pons og Fleischmann, uden at opnå tegn på kold fusion. Fritz G. Will (National Cold Fusion Institute, Utah) foreslår at diskrepansen i resultater kan skyldes forskelle i luftfugtighed - et særlig klart eksempel på experimenters regress. (s. 311, sp.2 i 1990, juli Pons og Fleischmann publicerer deres endelige artikel med deres endelige resultater. Næsten hele artiklen omhandler kalorimetri detektion af neutron emission eller anden nuklear aktivitet nævnes ikke. (s. 308, sp.2 i 1991, juni Utah National Cold Fusion Institute bliver lukket. (s. 308, sp.2 i