Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Transkript

1 Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o d i. d k Dansk forskning kan blive styrket ved at skele til udenlandske erfaringer med at opbygge elitemiljøer. En undersøgelse af Massachusetts Institute of Technology () giver et fingerpeg om de danske udfordringer. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Copenhagen Business School (CBS) og Forskningscenter Risø har tilsammen lige så mange forskere som. Men herefter hører lighederne op. har blandt andet markant større forskningsbudgetter end DTU, CBS og Risø tilsammen. er i de seneste måneder blevet en del af den danske universitetsdebat. Det er ikke uden grund. udmærker sig nemlig ved at være blandt de fem højest rangerende universiteter i verden, og samspillet mellem eliteuniversitetet og det omgivende samfund har skabt en dynamisk erhvervsregion med en stærk velstandsudvikling. Fakta om 1 Siden 1944 har 59 tidligere eller nuværende ansatte modtaget nobelprisen. har en stor bestand af internationale topforskere, og 35 pct. af de studerende på kandidatuddannelserne kommer fra udlandet. huser over virksomheder med relation til. Virksomhederne står for 5 pct. af beskæftigelsen og pct. af den økonomiske aktivitet i staten. Tidligere -studernede har startet 4. virksomheder, der i dag har 1,1 mio. ansatte og et samlet salg på verdensplan på 232 mia. USD. Produktiviteten i Massachusetts er vokset med næsten 35 pct. over de seneste 25 år, men produktiviteten i Danmark er vokset med under 2 pct. Inspiration fra udlandet har bygget sin position op over mange årtier. Det er naturligvis ikke muligt uden videre at kopiere, men Danmark kan lade sig inspirere af s succes. Denne artikel undersøger, hvad der i givet fald skulle til for at opbygge et i en dansk kontekst. DTU, CBS og Risø et dansk M IT er løsningsorienteret. gennemfører forskning og uddannelse med relevans for den praktiske verden. Det er universitetets mission at udvikle og udbrede viden, kan bidrage til at løse de problemer, som samfundet står overfor. I hovedstadsregionen finder man en lignende mission hos DTU og CBS, som begge er etableret med det eksplicitte mål at bidrage til værdiskabelsen i samfundet gennem forskning og uddannelse. En lignende målsætning genfindes hos Forskningscenter Risø, som skal udføre forskning, der giver det danske samfund nye teknologiske udviklingsmuligheder. 1 En nærmere beskrivelse af s resultater findes i artiklen Massachusetts - vinder på elite i gulvhøjde, DI Indsigt nr

2 DTU, CBS og Risø har tilsammen omtrent lige så mange videnskabelige medarbejdere som. 1 DTU CBS Risø I alt Antal forskere er navnet tiltrods ikke noget rent teknisk universitet. uddanner og forsker inden for alle videnskabelige hovedområder. Anderledes er det med DTU, CBS og Risø, som har specialiseret sig inden for hvert deres hovedområde. Tilsammen dækker de tre institutioner dog et bredt spektrum af discipliner ligesom. Det vil derfor være relevant at undersøge de tre danske institutioner under et og sammenligne deres vilkår med. har markant større forskningsbudgetter end DTU, CBS og Risø tilsammen Et budget til forskel En første væsentlig forskel mellem de forskellige institutioner er forskningsbudgetterne. Selvom der er lige mange forskere, så råder med et forskningsbudget på ca. 3,3 mia. kr. over markant flere forskningsmidler, end de tre danske institutioner tilsammen. forskningsudgifter pr. videnskabelig medarbejder (24) Mio. kr. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Det højere forskningsbudget giver naturligvis bedre muligheder for, at kan investere i ny teknologi, udstyr, laboratorier og øvrig infrastruktur. Eliten tiltrækkes Samtidig har anderledes gode muligheder for at tilbyde attraktive lønvilkår til de forskere, som gerne vil tiltrække og fastholde. Det forklarer bl.a., hvorfor andelen af forskere på, som er professorer, er væsentligt højere end ved de danske institutioner. 2 Tallene er fundet på de repektive institutionernes hjemmesider. Videnskabelige medarbejdere (VIP).

3 professorer som andel af alle videnskabelige medarbejdere (24) Pct Ph. d ere til forskel Selvom der er lige mange forskere, så har kun halvt så mange studerende som de danske institutioner. antal studerende pr. forsker (24) adskiller sig samtidig fra de tre danske institutioner m.h.t. sammensætningen af studerende. Overbygning eller grunduddannelse På de danske institutioner læser 55 pct. af de studerende master eller ph.d på er det 6 pct. Fordelingen af studerende på studieniveau (24) Pct Master /Phd-studerende Bachelorstuderende 9

4 domineret af ph.d-studerende på overbygningen Der er imidlertid en væsentlig forskel i sammensætningen af de studerende på overbygningen. Hvor der på de danske institutioner er 1 phd.-studerende for hver 7 masterstuderende, så er der på flere ph.d. studerende, end der er masterstuderende. Fordelingen af studerende på overbygningsuddannelsen (24) Pct Phd-studerende Masterstuderende Finansiering til forskel tiltrækker flere midler fra de private virksomheder, end de danske institutioner gør. De offentlige midler udgør dog også for hovedparten af det finansielle grundlag for forskningen. finansering af forskning (24) Mio. kr Private midler Offentlige midler Lang række tværfaglige forskningscentre på Tvær faglige miljøer til forskel Der er opstået megen tværfaglighed på mellem naturvidenskab, teknologi, humaniora og samfundsvidenskab. Der findes en lang række tværfaglige forskningscentre, og det er helt almindeligt at studerende følger fag på andre fakulteter, end det de er indskrevet på. I Danmark er der en opblødning mellem faggrupper og videnskabelige tilgange på vej. Det er blevet muligt for studerende at følge fag ved andre universiteter, men udviklingen bliver fortsat hæmmet af de bevillingstekniske, kulturelle og planlægningsmæssige barrierer, som følger med den mono-fakultære struktur i opdelingen mellem f.eks. DTU, CBS og Risø.

5 Eksempler på tværfaglige centre: har udviklet en lang række interdisciplinære programmer, hvor der forskes og studeres henover vidt forskellige fagretninger. F.eks. følgende: Science journalism kombinerer journalistfaget med en naturvidenskabelig eller ingeniørfaglig uddannelse. Center for Coordination Science kombinerer økonomi-, datalogi, erhvervsøkonomi og psykologi med henblik på at udnytte de muligheder, der findes for at integrere IT i organisation og arbejdsliv Laboratory for Information and Decision Systems kombinerer fagligheder fra management, datalogi og ingeniørvidenskab, og forsker i hvordan man opstiller effektive beslutnings- og handlingssystemer inden for eksempelvis forsvaret og flyvevåbnet 11

6 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør Troels Krog, Redaktionen slut 3. november indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12