Årsrapport 2014
KFUM s Sociale Arbejde 2013 Et ekstraordinært travlt år Man kan ikke sige, at vi keder os i KFUM s Sociale Arbejde. Det tror jeg sådan set aldrig, at man har gjort, for et ordentligt diakonalt og socialt arbejde vil altid have meget at rive i. Der er altid nogle tørvemoser der skal graves godt igennem. Der er altid mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for støtte og omsorg. Og lige netop dér skal KFUM s Sociale Arbejde være med det kristne menneskesyn for øje og med faglighed og strukturer ved hånden. Til glæde og gavn for de mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for os. Og når det så er sagt, skal det også siges, at 2013 har været et ekstraordinært travlt og hektisk år i KFUM s Sociale Arbejde. Det skyldes dels de mange forskellige projekter og arbejder, vi er involverede i, dels det fælles fusionsarbejde med Ungdommens Vel. Derfor skal der også lyde en STOR TAK til alle, som bar med i 2013. TAK til jer frivillige, der troligt og trofast møder op for at give en hånd med, og TAK til alle jer ansatte, der dag efter dag smøger ærmerne op og gør jeres for at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Af Jens Maibom Pedersen Formand for KFUM s Sociale Arbejdes hovedbestyrelse Det har været en spændende proces, hvor de to gamle organisationer fra starten af var enige om målet med de mange fælles skridt. Og når man er enige om det væsentlige, så er der meget, der bliver lettere og mere enkelt at gå til. KFUM s Sociale Arbejde har altså brugt en stor del af 2013 på at lægge rammerne til rette for den nye fælles organisation. MEN langt de fleste resurser det gælder både økonomiske og menneskelige er alligevel blevet brugt til det helt almindelige diakonale og sociale arbejde, og sådan skal det også være! Det er jo dét, der er formålet med et arbejde som vores. Kolofon: Udgivet af: KFUM s Sociale Arbejde Hovedkontoret Højskolevej 3, Strib 5500 Middelfart Tlf.: 6440 1888 info@kfumsoc.dk www.kfumsoc.dk Redaktion: Generalsekretær Morten Skov Mogensen, organisationskonsulent Gitte Holmgaard og kommunikationskonsulent Henning Søgaard Nielsen (redaktør) 2 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Ungdommens Vel 2013 Et forandringens år 2013 har været et forandringens år for Ungdommens Vel. Et tilbageblik er primært kendetegnet ved arbejdet med at fusionere med KFUM s Sociale Arbejde. En beslutning, der har krævet mange overvejelser og drøftelser, men som vi nu kan kigge tilbage på med tilfredshed. Vores baggrund for at finde en fusionspartner var et ønske om at opnå en større volumen og socialpolitisk gennemslagskraft samt en øget specialisering i vores servicering af institutionerne. Endelig spillede det også ind, at Peter Grevsen efter 18 år på posten som generalsekretær ville gå på efterløn i efteråret 2013. Ungdommens Vel valgte at indlede drøftelser med KFUM s Sociale Arbejde, fordi vi deler de samme grundlæggende værdier, og fordi vi tilsammen kan tilbyde en bredere palet af faglighed inden for det sociale område. Drøftelserne mellem de to hovedbestyrelser har hele vejen igennem været præget af gensidig respekt og tillid og ikke mindst vilje til at finde en fælles vej med det større formål for øje. Tilbage står nu den spændende opgave at forløse det store potentiale i den nye, store landsorganisation, at skabe sammenhængskraft på tværs samt give rum og tid til at danne en ny fælles identitet. Et arbejde, vi ser frem til med optimisme og med en positiv forventning om, at det nye KFUM s Sociale Arbejde i endnu højere grad vil kunne gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer. Tak til alle, der har bidraget med masser af hjerteblod og engagement i 2013. Både i forhold til fusionsprocessen og ikke mindst i arbejdet med at give de mange børn og unge i vores sociale tilbud en værdig og meningsfyldt dagligdag. Formanden og næstformanden om 2013 Side 2-3 Generalsekretæren om fremtiden Side 4-5 Her finder du os Side 6 Ét formål - syv indsatsområder Side 7 Boformer, voksne Side 8 En fusion er en stor forandring både for hovedbestyrelse, hovedkontor og institutioner. Gennem 2013 har vi haft mange gode og konstruktive drøftelser, som er naturlige, når forskellige fagligheder og kulturer mødes. Vi har fra hovedbestyrelsen arbejdet på at skabe en fælles forståelse og mening med fusionen, som i sidste ende har ét overordnet formål: Kontinuerligt at forbedre arbejdet for socialt udsatte børn og unge. Af Karsten Knudsen Næstformand for KFUM s Sociale Arbejdes hovedbestyrelse (fra d. 1. januar 2014) Formand for Ungdommens Vels hoved bestyrelse (indtil d. 31. december 2013) Sociale caféer og væresteder, voksne Side 9 Forebyggelse og efterværn, børn og unge Side 10 Døgnområdet, børn og unge Behandlingstilbud, voksne Side 11 Daginstitutioner, børn Genbrug og socialøkonomi Side 12 Tværgående projekter Side 13 Årsregnskab 2013 Side 14-15 Produktion: Layout: hedisign.dk Tryk: Zeuner Grafisk as, Odder Oplag: 1.500 stk. Udgivet august 2014 Rapporten kan downloades på www.kfumsoc.dk Institutionerne i tal Side 16-19 KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 3
4 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Solidt fundament åbner veje for fornyelse 2013 var et år præget af tradition og forandring. Et år, der på mange måder afspejlede udviklingen i det omkringliggende samfund og i livsvilkårene for mange af de udsatte mennesker, vi dagligt er i kontakt med. I løbet af året var vi i både KFUM s Sociale Arbejde og Ungdommens Vel lige som de foregående år i kontakt med mange børn, unge og voksne, der har oplevet, at livet gør ondt, opleves kaotisk, uoverskueligt og for nogen måske håbløst. Fra forskellige vinkler rakte ansatte og frivillige dagligt hånden frem med tilbud om hjælp, støtte og omsorg, der hvor mennesker på forskellig vis stod udsatte. Det er både den særlige opmærksomhed og det lange vedholdende træk, hvor vi er til stede trods ændrede vilkår og muligheder, der efterlader et aftryk hos den anden. Det er kernen i vores diakonale sociale arbejde, og det er den indsats, vi vil blive ved med at yde, for de sociale udfordringer er ikke blevet mindre eller behovene færre. Vi oplevede også et år, hvor mange menneskers liv blev sat under pres. Ikke mindst reformerne på det sociale område og arbejdsmarkedsområdet bevirkede, at mange mennesker oplevede markant ændrede livsvilkår, der for nogen betød, at de pludselig stod meget udsatte. Andre fik vanskeligt ved at komme videre fra en allerede udsat dagligdag, og andre fik måske et håndtag til at komme videre i kraft af nye tilbud eller støttemuligheder. På godt og ondt ændrer rammer og forståelser sig i den offentlige sektor. Det skaber ændrede prioriteringer med konsekvenser for dagligdagen for mange mennesker. Omskiftelighed et grundvilkår Gennem årtier har vi i KFUM s Sociale Arbejde og Ungdommens Vel hver især været gode til at tage pejling på virkelighedens behov og muligheder og gradvist tilpasse indsatsen for mennesker, der står udsat. Omskiftelighed har været et grundvilkår for at kunne yde en nærværende og kompetent indsats netop der, hvor mennesker oplever livet allersværest og mest udfordrende. Indimellem har det været rigtig svært at være tvunget til at ændre på de sociale tilbud, der rammer lige ned i et erkendt behov, men hvor det økonomiske fundament eller samarbejdsvilkår har ændret sig. Det gør ondt ikke at kunne møde menneskers forventninger og behov, når bevillinger skæres ned, prioriteringer ændres eller projekter løber ud. Heldigvis lykkes det oftest at finde veje til løsninger. Styrkelse af eksisterende tilbud Når hovedbestyrelserne valgte at slå de to organisationer sammen til det nye KFUM s Sociale Arbejde var det bærende gennem alle drøftelser, overvejelser og vurderinger, at sammenlægningen skulle resultere i en styrkelse af de eksisterende aktiviteter og muligheder for at nå længere ud. Hvad betyder det for den, der står udsat? Det spørgsmål var i hele forløbet rettesnoren, der i efteråret 2013 resulterede i beslutningen om en sammenlægning til én samlet organisation med mere end 80 institutioner, sociale tilbud, socialøkonomiske virksomheder og genbrugsbutikker inden for syv indsatsområder. En beslutning, der rummer forandring i begge organisationer og dermed også afsæt for fornyelser. Potentiale skal forløses Sociale udfordringer lader sig sjældent isolere til et enkelt problem. Oftest er svigt, misbrug, ensomhed og rodløshed tæt forbundet, og der åbner det nye fælles afsæt mulighed for at skabe tilbud, der møder den komplekse virkelighed, som den enkelte udsatte står i. Den fælles opgave er at forløse potentialet imellem alle de eksisterende aktiviteter samtidig med, at vi fastholder og udvikler de mange steder, hvor mødet med den udsatte sker. Centralt i det arbejde ligger vores formål og grundlæggende værdier som et solidt fundament, der både tidligere og i de kommende år vil sikre forankring og afsæt for fortsat at kunne møde virkelighedens sociale udfordringer på godt og ondt. Tak for viljen til at finde veje, tak for optimisme og en aldrig vigende opmærksomhed på det enkelte menneske. Af Morten Skov Mogensen Generalsekretær i KFUM s Sociale Arbejde KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 5
Her finder du KFUM s Sociale Arbejde Sociale caféer og væresteder, voksne Daginstitutioner, børn Behandlingstilbud, voksne Boformer, voksne Forebyggelse og efterværn, børn og unge Døgnområdet, børn og unge Genbrug og socialøkonomi 6 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Ét formål syv indsats områder KFUM s Sociale Arbejde driver selv en række institutioner (organisationsejede), som hver har en styregruppe bestående af lokale personer udpeget af KFUM s Sociale Arbejdes hovedbestyrelse. Herudover har vi tilknyttet en række selvejende institutioner med egen bestyrelse, hvor hovedbestyrelsen udpeger medlemmer til disse i overensstemmelse med de selvejende institutioners vedtægter. Alle 84 institutioner, sociale tilbud, genbrugsbutikker og socialøkonomiske virksomheder er opdelt i syv indsatsområder, men har alle det samme formål. Se diagrammet herunder. Institutionerne får løst administrative opgaver og modtager konsulentstøtte fra hovedkontoret i overensstemmelse med de samarbejdsaftaler, der er indgået mellem parterne. Mange af institutionerne driver egne projekter finansieret af blandt andet statslige puljemidler, hvor formålet fx er at styrke frivilligheden og skabe initiativer målrettet socialt udsatte mennesker. Hovedkontoret leverer bistand til institutionerne inden for regnskab, løn, jura, it og sekretariatsopgaver. Desuden konsulentstøtte til fx lederudvikling, projektudvikling, kommunikation og uddannelse. Hovedkontoret varetager også KFUM s Sociale Arbejdes interesser i forhold til ministerier, politikere og presse samt tager medansvar i en række råd og interesseorganisationer. Hovedkontoret driver en række tværgående projekter finansieret af primært statslige puljemidler, der medvirker til at realisere vores formål. Lige fra små projekter med beskedent budget til store million-projekter af flere års varighed. Læs mere om disse tværgående projekter på side 13. Fakta om KFUM s Sociale Arbejde Institutioner, sociale tilbud og butikker: 84 Ansatte: 850 : 2.200 Omsætning: Ca. 400 mio. kr. årligt Tværgående projekter Daginstitutioner, børn Døgnområdet, børn og unge Boformer, voksne Forebyggelse og efterværn, børn og unge KFUM s Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en d iakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Behandlingstilbud, voksne Sociale caféer og væresteder, voksne Genbrug og socialøkonomi Hovedkontoret KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 7
Boformer voksne Sociale caféer og væresteder voksne Forebyggelse og efterværn børn og unge Døgnområdet børn og unge Behandlingstilbud voksne Daginstitutioner børn Genbrug og socialøkonomi Sonja Pedersen fortæller, at hun har oplevet respekten 100 procent på Borgerskolen i Lemvig Boformer, voksne Boformer er for voksne, der af sociale, psykologiske eller andre årsager ikke har et hjem eller ikke i stand til at bo i eget hjem. Én af boformerne er permanente plejehjemsboliger til aktive misbrugere, som ikke forventes at komme ud af deres misbrug. Beboerne har ofte et aktuelt eller tidligere misbrug af rusmidler, som gør det nødvendigt at fokusere på social træning. Derfor arbejdes der med relationer, struktur i hverdagen og konkrete planer for etablering i egen bolig. Sammen med personalet udarbejdes en plan for tilbagevenden til et bedre hverdagsliv, som kan omfatte misbrugsbehandling, jobtræning, praktikordning og deltagelse i forskellige aktiviteter. Flere af bostederne har aktivitetstilbud som værksteder, havebrug og fiskeri. Desuden deltager beboerne i madlavning og rengøring for at skabe en døgnrytme, der ligner en almindelig hverdag, og som forebygger tilbagefald. Et ophold varer fra få uger til flere måneder, og der arbejdes alle steder med en aktiv udslusning, hvor nogle af bostederne har egne udslusningsboliger, skæve boliger og efterværn. Jeg har oplevet respekten 100 procent på Borgerskolen. Der er altid nogen, der vil lytte til mig Citat: Sonja Pedersen. Tværgående projekter Læs hele artiklen om Sonja, der har fået hjælp på bostedet Borger skolen i Lemvig, i avisen Hjerterum (sommer 2014). 8 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Sociale caféer og væresteder, voksne Erling (t.v.), Ulf og Frits (t.h.) nyder hinandens selskab, når de mødes på Café Paraplyen på Frederiksberg De sociale caféer og væresteder er alkoholfri miljøer, som er åbne for enhver. Stederne er omsorgstilbud og primært rettet mod udstødte, ensomme, personer med psykiske lidelser, hjemløse samt mennesker med en afhængighed af fx alkohol, hash eller piller. Mennesker, der befinder sig i udsatte livssituationer. Her kan gæsterne nogle steder kaldet brugere være til stede på egne præmisser. De sociale caféer fungerer som små forebyggelsescentre, der udover det primære omsorgstilbud er base for projekter såkaldte trædesten og, der har en række særlige tilbud. Fx frivillig gældsrådgivning, juridisk og anden rådgivning samt håndholdte indsatser, der målrettet bringer udsatte mennesker videre i job eller uddannelse. De mange frivillige er et bærende element i hverdagen, og ligesom den sociale café udvikles af de frivillige, udvikles de frivillige af den sociale café. Jeg kommer nok på Paraplyen fire gange om ugen, hvor jeg spiser og snakker, og nogle gange får jeg lagt mine bukser op på systuen Citat: Frits Læs hele artiklen om Frits, Erling og Ulf, der er gæster på Café Paraplyen på Frederiksberg, i avisen Hjerterum (sommer 2014). KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 9
Forebyggelse og efterværn, børn og unge Marie får ofte en god snak med Bo, der er frivillig mentor i Young Connect. Disse tilbud er målrettet udsatte børn, unge og familier, der har brug for hjælp, vejledning og støtte til at håndtere livets udfordringer. Nøglen er at møde børn og unge i øjenhøjde ved at skabe tillidvækkende og troværdige relationer mellem voksne og målgruppen. Relationsarbejdet sker på mange forskellige måder, og der arbejdes bevidst med ikke at skele til diagnoser og baggrund. Alle børn og unge er unikke og har ret til en tryg opvækst. Tilbuddene er baseret på en høj grad af frivilligt socialt arbejde, hvor børn og unge får mulighed for at møde og bygge bro til forskellige voksne rollemodeller gennem omsorg og nærvær. Jeg tænker meget over de ting, Bo siger, og jeg kan bedre finde ud af det i mig selv på den måde. Han siger tit nogle ting, som er præcis, som jeg føler det. Det har været rigtig godt Citat: Marie Læs hele artiklen om Marie, der får hjælp af en frivillig mentor i Young Connect, i avisen Hjerterum (sommer 2014). 10 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Døgnområdet, børn og unge Når børn og unge ikke kan tilbringe opvæksten sammen med deres forældre har de brug for stabilitet, omsorg, nærvær og kontinuitet i deres hverdag. Det tilbyder opholdssteder og døgninstitutioner. Når børn anbringes har de ofte været igennem en række traumer og har brug for professionel behandling. Målet med en anbringelse er at skabe udvikling og forberede barnet og den unge så godt som muligt til et selvstændigt voksenliv. Et ophold kan vare fra få måneder til hele opvæksten afhængig af forholdene omkring det enkelte barn. Der tilbydes også udslusning og efterværn. Det var rart at bo her. Det var lige som et rigtigt hjem Citat: Chris Bang Sørensen Behandlingstilbud, voksne På behandlingscentrene tilbyder vi behandling for alkohol-, hasheller medicinmisbrug, ludomani (spilleafhængighed) samt behandling af personer, der i barndommen har været udsat for seksuelt misbrug. Behandlingen varetages af fagprofessionelle og rummer en høj grad af metodeudvikling, dokumentation og forskning, der sikrer inddragelse af nyeste viden i behandlingen. På centrene for behandling af rusmiddelafhængighed tilbydes specialiseret døgnbehandling med dobbeltfokus, der tager højde for såvel rusmiddelafhængighed som personlighedsforstyrrelser og symptomlidelser. Her er døgnbehandlingen helt central og indgår ofte i en længerevarende behandling med ambulante elementer. Samtaler og kurser for pårørende indgår også i behandlingscentrenes programmer. Læs hele artiklen om Chris, der i 12 år havde Det Blå Hus i Billum som sit hjem, i avisen Hjerterum (sommer 2014) Chris Bang Sørensen synes, det var rart at bo i Det Blå Hus i Billum og at det var lige som et rigtigt hjem. KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 11
Daginstitutioner, børn Daginstitutioner, fritidscentre og klubber skaber gode vilkår for børn, unge og familiers liv. Vi tror på, at børn og unge med god voksenkontakt til fagligt stærke pædagoger er mere trygge, har større selvværd og er mindre udsatte for at opleve mistrivsel. Vi lærer børnene at indgå i socialt samspil med andre børn og voksne. Vi arbejder bevidst på at forberede børnene på deres videre færd i verden. Vi tager udgangspunkt i børnenes forskellige ressourcer og kompetencer og bidrager på den måde til deres selvudvikling. Vi har stort fokus på inklusion og arbejder for, at alle børn og familier har ret til at være en del af fællesskabet. Vi integrerer både ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier. En tidlig forebyggende indsats for udsatte familier er knyttet til flere af daginstitutionerne, der blandt andet gennem familiecaféer, gældsrådgivning og juridisk rådgivning giver familier en ekstra støtte. Klara Lyskjær Noer er leder af fritidstilbuddet Gaarden i Billund, og hun forstår at hygge om børnene. Det betyder meget for Mette Mie Hansen, at de penge, genbrugsbutikken tjener, går til at hjælpe mennesker, der har det svært. Genbrug og socialøkonomi Genbrugsbutikkerne drives næsten udelukkende af frivillige og yder en uvurderlig økonomisk håndsrækning til de sociale caféer og væresteder. Nogle gange knopskyder en social café med en genbrugsbutik, hvor caféens gæster har mulighed for at udvikle deres selvværd og kompetencer gennem meningsfuldt, frivilligt arbejde. Nogle genbrugsbutikker drives i samarbejde med andre kirkelige organisationer. KFUM s Sociale Arbejdes socialøkonomiske virksomheder har en bred spændvidde, og flere af dem arbejder med inklusion af udsatte mennesker, blandt andet ved at skabe arbejdspladser for disse mennesker. De socialøkonomiske virksomheder bidrager herved til et rummeligt arbejdsmarked, så mennesker med misbrug, psykiske problemer og andre sociale udfordringer får mulighed for at deltage i et arbejdsfællesskab. Det giver værdighed og styrke. Overskuddet i de socialøkonomiske virksomheder geninvesteres i virksomhederne. Det betyder meget for mig, at de penge, vi får i kassen, går til et godt formål og til at hjælpe mennesker, der har det svært Citat: Mette Mie Hansen Læs hele artiklen om 90-årige Mette Mie Hansen, der i 20 år har været frivillig i KFUM s Sociale Genbrugsbutik i Skærbæk, i avisen Hjerterum (sommer 2014). 12 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Tværgående projekter Finn Storgaard får på Café Paraplyen i Odense rådgivning af Siff Rasmussen. Hun er frivillig rådgiver i projektet På Fode Igen, der hjælper personer med økonomiske udfordringer KFUM s Sociale Arbejde driver en række tværgående projekter, der medvirker til at realisere vores formål. Herunder gældsrådgivningen På Fode Igen, den juridiske rådgivning Råd til Ret, mentor-projektet Young Connect og beskæftigelsesprojektet Indsats i Udkanten. Disse projekter supplerer de mange projekter, der drives lokalt af de enkelte institutioner. Projektet På Fode Igen tilbyder gratis rådgivning til borgere med pengeproblemer. Både dem, som i forvejen er gæster på vores sociale caféer og væresteder, men også andre borgere. Hvis man har brug for hjælp, kontakter man et af stederne og aftaler et møde. Der kommer løbende nye rådgivningssteder til senest i Randers og Aarhus. Gældsrådgivningen er i løbet af 2013 blevet udvidet med en netrådgivning på www.ungøkonomi.dk, hvor ca. 50 unge får rådgivning. Se mere på www.kfumsoc.dk/paafodeigen eller www.ungøkonomi.dk Råd til Ret tilbyder gratis retshjælp, hvor privatpersoner kan få juridisk rådgivning i nogle af vores sociale caféer og væresteder, ligegyldigt om man er fast gæst på stederne eller ej. Det er typisk rådgivning og hjælp i forbindelse med separation, skilsmisse, underholdsbidrag, forældremyndighed og samværssager samt i spørgsmål om socialret, lejeret, arveret og forbrugerret. Se mere på www.kfumsoc.dk/raadtilret Beskæftigelsesprojektet Indsats i Udkanten har gennem projektets tre første år understøttet 241 socialt udsatte og marginaliserede borgere i arbejde og uddannelse. Målsætningen for projektet, som udløber ultimo december 2014, er at arbejdsmarkedsafklare 300 mennesker i udsatte livssituationer. Det er projektlederens vurdering, at projektet når i hus med denne målsætning. Dette søges opfyldt gennem inddragelse af projektets 114 frivillige og etablering af 30 socialøkonomiske arbejdspladser, heraf halvdelen i socialøkonomiske virksomheder udsprunget af projektet. Se mere på www.kfumsoc.dk/iiu og www.iiu.nu Young Connect er et tilbud til tidligere anbragte unge om at få en frivillig mentor, der gennem samtaler kan hjælpe dem med at finde en vej i livet og støtte dem. Projektet udvides i 2014 med samtalegrupper i Aarhus og Odense. Young Connect har også i 2014 åbnet et web-forum i samarbejde med Cyberhus og Baglandet. Se mere på www.youngconnect.dk KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 13
Årsregnskab 2013 for KFUM s Sociale Arbejde Beløb i 1.000 kr. 2013 2012 Omsætning 55.589 56.067 De nævnte regnskabstal for 2013 omfatter KFUM s Sociale Arbejdes hovedkontor samt organisationsejede institutioner. Herudover er en række selvejende institutioner tilknyttet KFUM s Sociale Arbejde. Hele regnskabet kan ses på www.kfumsoc.dk/regnskab. KFUM s Sociale Arbejdes øverste juridiske myndighed er hovedbestyrelsen, der i henhold til vedtægterne frem til d. 31. december 2013 bestod af ti valgte og tre indsupplerede medlemmer. Pr. 1. januar 2014 blev de to landsorganisationer KFUM s Sociale Arbejde og Ungdommens Vel lagt sammen i én landsorganisation med navnet KFUM s Sociale Arbejde. Direkte udgifter 46.184 48.652 Bruttoresultat 9.405 7.415 Administrationsomkostninger 6.162 6.499 Resultat før finansielle poster 3.243 916 Finansielle poster 932 980 Resultat før ekstraordinære poster 2.311-64 Ekstraordinære poster 619 1.456 Årets resultat 2.930 1.392 Hovedbestyrelsen for KFUM s Sociale Arbejde frem til d. 31. december 2013: Formand Jens Maibom Pedersen, forstander, valgt af støttemedlemmerne Næstformand Erik Berg, advokat, valgt af Y s Men Region Danmark Knud Erik Lykke, fhv. sparekassedirektør, valgt af Y s Men Region Danmark Inga Marie Lunde, speciallæge, valgt af KFUM og KFUK i Danmark Henrik Johannessen, sognepræst, valgt af KFUM og KFUK i Danmark Inge Lindhardt Mikkelsen, sognepræst, valgt bestyrelser og styregrupper i region syd Vera Hareskov, pædagog, valgt af bestyrelser og styregrupper i region nord Claus Eskildsen, leder, valgt af ansatte i institutioner for børn og unge Jan Hass, forstander, valgt af ansatte i boformer og behandlingscentre Verner Karkov, leder, valgt af ansatte i sociale caféer og genbrug Julie Skovsby, medlem af Folketinget, indsuppleret Ida Balling, fhv. arbejdsmarkedsdirektør, indsuppleret Peder Meisner, redaktionschef, indsuppleret Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet. Vedtægter samt kontaktoplysninger på hovedbestyrelsen og hovedkontorets ansatte kan ses på www.kfumsoc.dk. 14 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Årsregnskab 2013 for Ungdommens Vel Beløb i 1.000 kr. 2013 Omsætning 16.415 De nævnte regnskabstal for 2013 omfatter Ungdommens Vels hovedkontor samt organisationsejede institutioner. Herudover er en række selv ejende institutioner tilknyttet Ungdommens Vel. Hele regnskabet kan ses på www. kfumsoc.dk/regnskab. Ungdommens Vels øverste juridiske myndighed er generalforsamlingen, som vælger hovedbestyrelsen. Pr. 1. januar 2014 blev de to landsorganisationer Ungdommens Vel og KFUM s Sociale Arbejde lagt sammen i én landsorganisation med navnet KFUM s Sociale Arbejde. Direkte udgifter 17.450 Bruttoresultat -1.035 Administrationsomkostninger 2.217 Resultat før finansielle poster -3.252 Finansielle poster 421 Resultat før ekstraordinære poster -3.673 Ekstraordinære poster -3.739 Årets resultat -7.412 Hovedbestyrelsen for Ungdommens Vel frem til d. 31. december 2013: Formand Karsten Knudsen, gårdejer Næstformand Kirsten Vad Knudsen, sognemedhjælper Else Siersbæk Boisen, speciallærer udpeget af KFUM og KFUK i Danmark Ruth Fibiger-Olesen, sundhedsplejerske udpeget af KFUM og KFUK i Danmark Helle Wilkens Ravn, medhjælpende ægtefælle Jørgen Breindahl, socialrådgiver Martin Smietana, forstanderrepræsentant Svend B. Hansen, civiløkonom; HD.R Connie Yilmaz Jantzen, uddannelsesleder Hans Moselyst, fhv. lærer Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet. Vedtægter samt kontaktoplysninger på hovedbestyrelsen og hovedkontorets ansatte kan ses på www.kfumsoc.dk KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 15
Institutionerne i tal 2013 Forebyggelse og efterværn, børn og unge Lønnede bestyrelsesmedlemmer Gennemsnitligt besøgstal pr. dag Omsætning i 1.000 kr. Kolding, Børnekontakten 2 15 6 30 778 Kolding, Gademix 1 30 7 20 1.228 Kolding, Young Connect 1 10 0 - - Løsning, Café Møllen 1 15 5 20 286 Odense, Samtalegrupper for unge 2 33 5 15 570 Odense, Young Connect 1 21 0 - - Aarhus, Center for digital pædagogik / Cyberhus 10 83 6 1.200 4.114 Aarhus, Young Connect 1 23 0-1.806 I alt 19 230 29 1.285 8.782 De 1.200 besøgende pr. dag hos Center for Digital Pædagotik / Cyberhus er unikke besøg på cyberhus.dk De manglende tal for gennemsnitligt besøg pr. dag i de tre Young Connect-rådgivninger indikerer, at det her ikke giver mening at operere med dette tal. Omsætningstal for Young Connect i Aarhus omfatter også Young Connect i Kolding og Odense Døgnområdet, børn og unge Lønnede bestyrelsesmedlemmer Døgnpladser pr. 31.12. Omsætning i 1.000 kr. Billum, Det Blå Hus 12 0 3 7 5.676 Christiansfeld, Frørupskolen 27 0 6 12 11.397 Hornsyld, Børne- og Familiehjemmet Bakkevej 54 0 3 35 35.275 Odense, Børnehjemmet Birkelund 37 0 4 25 19.500 Odense, Ny Møllegaard 50 0 4 24 15.040 Spjald, Det Blå Hus 14 0 5 12 6.926 Tjæreborg, Skole- og Familiehuset Tjæreborg 10 0 0 0 3.917 Vejle, Børne og Unge Center Vejle Fjord 60 0 5 17 28.934 I alt 264 0 30 132 126.665 16 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Daginstitutioner, børn Lønnede bestyrelsesmedlemmer Daginstitutionspladser pr. 31.12. Fritidsklubpladser pr. 31.12. Junior-/ ungdomklubpladser pr. 31.12. Omsætning i 1.000 kr. Billund, Gaarden 15 0 5 0 175 60 3.917 Frederiksværk, Musereden 12 0 7 67 0 0 4.771 Holstebro, Nørrelandskirkens Børnehus 27 0 7 79 0 0 7.486 Horsens, Gefionsgården / Børnehuset Ta' Fat 42 4 7 106 0 80 10.798 Odense, KFUM's Børnehus 11 0 7 76 0 0 5.141 Rødekro, Smilehullet - Hjordkær idræt- og naturhus 24 0 6 65 75 35 4.943 Slagelse, Kongelyset 35 1 6 118 0 0 10.193 Aarhus, Skovtrolden 13 0 6 42 0 0 3.859 I alt 179 5 51 553 250 175 51.108 Boformer, voksne Lønnede bestyrelsesmedlemmer Døgnpladser pr. 31.12. Omsætning i 1.000 kr. Esbjerg, Skjoldbo 12 0 5 25 7.605 Esbjerg, Stormly 11 0 5 12 6.769 Hanstholm, Nørbygård 14 40 6 12 7.798 København, KFUM's Kollegium 19 0 5 59 10.915 Lemvig, Borgerskolen 11 0 5 14 6.141 Randers, Ladegården 20 0 7 26 9.700 Slagelse, Toften 24 0 5 23 12.087 Varde, Center Bøgely 13 17 7 20 5.426 I alt 124 57 45 191 66.441 KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 17
Behandlingstilbud, voksne Lønnede bestyrelsesmedlemmer Døgnbehandlingspladser pr. 31.12. Omsætning i 1.000 kr. Haderslev, Sydgården 40 3 5 24 19.937 Hanstholm, Nørbygård 8 0 6 12 3.335 Middelfart, Ringgården 26 0 10 26 18.218 Odense, Center for Ludomani 19 0 4 7 14.156 Odense, CSM Syd - Behandlingssektion 11 0 6 0 6.310 I alt 104 3 31 69 61.956 Genbrug og socialøkonomi Lønnede bestyrelsesmedlemmer Omsætning i 1.000 kr. Esbjerg, Genbrugsbutikken 0 32 Se Paraplyen, Esbjerg 341 Haderslev, Butik Unik 0 25 4 100 Haderslev, KFUM og Afrika Genbrug 0 32 4 888 Hanstholm, Hanstholm Genbrugsbutik 0 30 5 198 Haslev, Paraply Sjakket 0 23 3 739 Hurup, Aladdins Hule 0 36 Se Fristedet, Hurup 258 Kolding, Folkebiksens Genbrug 2 60 5 1.591 Middelfart, Middelfart Genbrugscenter 0 70 4 773 Odder, Retro Genbrug 0 27 Se Café Retro, Odder 1.298 Odense, KFUM's Genbrugsbutik 0 25 5 399 Odense, KoFaUm Design 4 25 4 2.338 Skærbæk, KFUM's Sociale Genbrugsbutik 0 21 8 196 Svendborg, Svendborg Genbrugscenter 0 54 6 1.028 Taulov, Taulov Genbrug 0 37 8 161 Varde, Igenbrug / Koppen 5 22 3 1.094 Vejen, Hjørnet 0 12 5 190 Aalborg, Butik 21 0 48 Se Parasollen, Aalborg 247 I alt 11 579 64 11.839 18 Årsrapport 2014 KFUM s Sociale Arbejde
Institutionerne i tal 2013 Sociale caféer og væresteder, voksne Lønnede bestyrelsesmedlemmer Gennemsnitligt besøgstal pr. dag Omsætning i 1.000 kr. Esbjerg, Café Paraplyen 11 13 5 35 2.679 Frederiksberg, Café Paraplyen 5 99 7 65 2.644 Frederiksberg, Værestedet Den Brogede Verden 1 31 5 16 462 Gellerup, Livsværkstederne 9 28 6 67 2.753 Grindsted, Café Jydepotten 10 53 5 100 4.963 Haderslev, Café Parasollen 3 45 6 45 1.660 Haslev, Café Paraplyen 3 27 7 32 1.955 Hurup, Den sociale café Fristedet 4 40 5 25 1.904 Hurup, Værestedet Kilden 6 11 5 24 1.883 Kolding, Café Paraplyen 5 26 6 90 2.387 Kolding, Folkekøkkenet 5 70 6 100 3.436 Kolind, Kafé Kolind 6 21 4 30 2.342 Lemvig, Aktivitetshuset 4 28 4 60 1.617 Nykøbing Mors, Perlen café og værested 1 20 5 24 825 Odder, Café Retro 6 34 5 66 2.133 Odense, Café Paraplyen 5 56 6 120 3.316 Odense, CSM Syd, Frivilligsektion 2 39 6 17 1.306 Odense, Værested for kurdere 3 3 7 35 1.547 Randers, Aktivitetscaféen Den Blå Paraply 5 23 5 38 2.547 Skjern, Café Værestedet 4 31 6 18 1.235 Store Heddinge, Café Stevnen 2 30 7 13 710 Struer, Værestedet Parasollen 7 12 6 50 1.581 Svendborg, Blomster Caféen 8 42 5 18 2.296 Taastrup, Café Paraplyen 8 29 6 30 2.137 Ulfborg, Værestedet 1 15 4 11 676 Vamdrup, Café Mødestedet 0 7 5 25 241 Varde, Café Paraplyen 13 25 6 75 3.278 Vejle, Café Parasollen 5 45 4 170 2.572 Viby, Café Parasollen 15 70 8 81 3.276 Aalborg, Café Parasollen 13 52 7 150 5.292 I alt 170 1.025 169 1.630 65.653 KFUM s Sociale Arbejde Årsrapport 2014 19
KFUM s Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer Behov for mere information? www.kfumsoc.dk / info@kfumsoc.dk / 6440 1888 KFUM s Sociale Arbejde, Højskolevej 3, 5500 Middelfart, tlf. 6440 1888, info@kfumsoc.dk, www.kfumsoc.dk